Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme dato.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation
af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige
Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol
af samme dato.
Ved kgl. Resolution af 19. November 1931 har Danmark ratificeret den i
Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede konvention mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser
om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme Dato,
efter at der ved Lov nr. 279 af 11. November 1931 var blevet meddelt
Regeringen Bemyndigelse til ved kongelig Anordning at sætte Konventionens
Bestemmelser i kraft.
Konventionen og Slutprotokollen har følgende Ordlyd.
Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende
international-privatretslige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal,
med tilhørende Slutprotokol.
Stockholm, 6 Februar 1931.
KONVENTION.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Republiken Finlands Præsident,
Hans Majestæt Kongen af Norge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, hvilke er
kommet overens om at afslutte en Konvention mellem Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om
Ægteskab, Adoption og Værgemaal, har udnævnt til deres befuldmægtigede:
Hans majestæt Kongen af Danmark og Island:
Hr. Erik Julius Christian Scavenius, Hans Majestæts overordentlige Gesandt
og befuldmægtigede Minister i Stockholm;
Republiken Finlands Præsident:
Republikens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i
Stockholm, Rafael Waldemar Erich;
Hans Majestæt Kongen af Norge:
Læs alt
Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm, Johan
Herman Wollebæk;
Hans Majestæt Kongen af Sverige:
Sin Udenrigsminister hans Exellence Friherre Fredrik Ramel;
hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende Artikler:
1. Ægteskab.
Artikel 1.
Vil en Statsborger i en af de kontraherende Stater indgaa Ægteskab for en
af de andre Staters Myndigheder, skal hans Ret til at indgaa Ægteskabet
bedømmes efter Loven i denne Stat, saafremt han i de sidste to Aar har været
og fremdeles er bosat der, men ellers efter Loven i den Stat, hvor han har
Statsborgerret.
Skal Statsborgerlandets Lov anvendes, kan Retten til at indgaa Ægteskabet
godt gøres ved Bevidnelse fra denne Stats myndigheder (Ægteskabsattest).
Artikel 2.
Om Lysning og Vielse gælder Loven i den Stat, for hvis Myndighed
Ægteskabet indgaas.
Artikel 3.
Retsvirkningerne af Ægteskab mellem Personer, som er og ved Ægteskabets
Indgaaelse var Statsborgere i de kontraherende Stater, skal, forsaavidt
angaar Ægtefællernes Formueforhold, bedømmes efter Loven i den af Staterne,
hvor Ægtefællerne ved Ægteskabets Indgaaelse bosatte sig. Har begge
Ægtefæller senere bosat sig i en anden af Staterne, skal denne Stats Lov i
Stedet herfor finde Anvendelse, forsaavidt der ikke er Tale om Virkning af en
Retshandel, som tidligere er indgaaet.
En Ægtefælles Beføjelse til at raade over fast Ejendom eller over
Rettighed, som dermed er ligestillet, skal, hvis Ejendommen er beliggende i
en af Staterne, altid bedømmes efter Loven i denne Stat.
Artikel 4.
En Ægtepagt mellem Personer, som er og ved Ægteskabets Indgaaelse var
Statsborgere i de kontraherende Stater, og som da bosatte sig i en af
Staterne, skal i Henseende til Formen anses for gyldig i enhver af de
kontraherende Stater, ikke blot naar den Lov, som efter Artikel 3 var
bestemmende for Ægtefællernes Formueforhold, er iagttaget, men ogsaa naar
Ægtepagten opfylder Formforskrifterne i den Stat, hvor Parterne eller en af
dem havde Statsborgerret.
Hver af Staterne kan gøre en Ægtepagts Gyldighed overfor trediemand
betinget af, at den er tinglyst eller anmeldt til Retten overensstemmende med
der gældende Lov.
Artikel 5.
Begæring om Bosondring mellem saadanne Ægtefæller, som omhandles i Artikel
4, afgøres i den Stat, hvor begge Ægtefæller er bosat. Er de bosat i
forskellige Stater, afgøres Begæringen i den Stat, hvor den Ægtefælle, mod
hvem Kravet er rettet, har Bopæl, eller hvis han er bosat i Finland, i den
Stat, hvis Lov efter Artikel 3 er bestemmende for Ægtefællernes
Formueforhold.
Artikel 6.
Artiklerne 3-5 angaar ikke Ægteskaber, hvis Retsvirkninger efter Loven i
nogen af de paagældende Stater skal bedømmes efter den ældre
Ægteskabslovgivning.
Artikel 7.
Spørgsmaal om Separation eller Skilsmisse mellem Statsborgere i de
kontraherende Stater afgøres i den Stat, hvor begge Ægtefæller er bosat,
eller hvor de senest har været bosat samtidig og en af dem fremdeles er
bosat.
Kan Sagen ikke efter første Stykke afgøres i nogen af Staterne, eller
skulde Afgørelse om Separation, eller Skilsmisse paa Grundlag af Separation,
mellem Ægtefæller, som ikke er finske Statsborgere, efter første Stykke
træffes i Finland, kan Afgørelsen træffes i en Stat, hvor en af Ægtefællerne
har Statsborgerret.
Skilsmisse paa Grundlag af Separation kan altid meddeles i en Stat, hvor
begge Ægtefæller har Statsborgerret.
Artikel 8.
I Forbindelse med Krav om Separation eller Skilsmisse kan der af samme
eller anden Myndighed ogsaa træffes Afgørelse om midlertidig Ophævelse af
Samlivet, Deling af Formuen, Skadeserstatning, Underholdspligt og
Forældremyndighed.
Spørgsmaal om Underholdspligt og Forældremyndighed, som rejser senere,
afgøres i den Stat, hvor den Ægtefælle mod hvem kravet er rettet, er bosat;
dette gælder ogsaa med hensyn til Ændring af Beslutning, som er truffet i en
anden af Staterne. Er Loven i den Stat, hvor der er truffet en Afgørelse om
Separation eller Skilsmisse, til Hinder for senere Fastsættelse eller
Forhøjelse af Underholdsbidrag til en frasepareret eller fraskilt Ægtefælle,
kan Afgørelse herom heller ikke træffes i de andre Stater.
Artikel 9.
Ved de i Artiklerne 7 og 8 nævnte Afgørelser anvendes i hver Stat den der
gældende Lov. Afgørelse om Deling af Formuen og om Skadeserstatning træffes
dog altid efter den Lov, som ifølge Artikel 3 er bestemmende for
Ægtefællernes Formueforhold. Separation kan ikke meddeles finsk Statsborger,
medmindre han er og i de sidste to Aar har været bosat i den Stat, hvor
Separation søges.
Separation, som er opnaaet i en af Staterne, giver i de andre Stater samme
Ret til Skilsmisse som en der meddelt Separation.
Artikel 10.
Med Hensyn til Afgørelsen af Sager om Omstødelse af Ægteskab mellem
Personer, som er og ved Ægteskabets Indgaaelse var Statsborgere i de
kontraherende Stater, finder Bestemmelserne i Artiklerne 7-9 tilsvarende
Anvendelse. Betingelserne for Omstødelse skal dog bedømmes efter den Lov, som
var bestemmende for Sagsøgerens Ret til at indgaa ægteskabet, eller hvis
Sagen rejses mod begge Ægtefæller, efter en af de Love, som var bestemmende
for deres Ret til at indgaa Ægteskabet.
II. Adoption.
Artikel 11.
Vil en Statsborger i en af de kontraherende Stater, som er bosat i en af
disse, adoptere en Person, der har Statsborgerret i en af Staterne, skal
Tilladelsen søges i den Stat, hvor Adoptanten er bosat.
Artikel 12.
Ved Afgørelsen af Ansøgningen anvendes i hver Stat den der gældende Lov.
Er den, som skal adopteres, under 18 Aar, og er han bosat i den Stat, hvor
han har Statsborgerret, maa Ansøgning dog ikke bevilges i en anden Stat,
forinden vedkommende Børnetilsynsmyndighed i Statsborgerlandet har haft
Adgang til at ytre sig.
Artikel 13.
Spørgsmaal om Ophævelse af Adoptivforhold, som bestaar mellem Statsborgere
i de kontraherende Stater, og som er stiftet i en af disse, afgøres i den
Stat, hvor Adoptanten er bosat, eller, hvis han ikke har Bopæl i nogen af de
kontraherende Stater, i den Stat, hvor Adoptivbarnet er bosat.
Ved Afgørelsen anvendes i hver Stat den der gældende Lov.
III. Værgemaal.
Artikel 14.
Værgemaal for mindreaarig Statsborger i en af de kontraherende Stater, som
er bosat i en af de andre, hører under Myndighederne i sidstnævnte Stat,
medmindre Værgemaal allerede udøves i en af de andre Stater ved født eller
beskikket Værge.
Det samme gælder om Umyndiggørelse og Værgemaal for en umyndiggjort.
Artikel 15.
Midlertidig Værge kan beskikkes, og andre midlertidige Foranstaltninger
kan træffes i enhver af Staterne.
Artikel 16.
De Afgørelser, som omhandles i Artiklerne 14 og 15, træffes i hver Stat
efter der gældende Lov.
Artikel 17.
Om Umyndighedens Virkninger i formueretlig Henseende og om Værgens
Beføjelser gælder Loven i den Stat, hvor Værgemaalet udøves.
Denne Bestemmelse gælder ikke Evnen til at indgaa Veksel- eller
Checkforpligtelser.
Artikel 18.
Et Værgemaal kan efter Forhandling mellem vedkommende Ministerier
overføres til en af de andre Stater, saafremt den umyndige har bosat sig der,
eller det af andre Grunde findes hensigtsmæssigt.
Artikel 19.
Spørgsmaal om Ophævelse af Umyndiggørelse, som er besluttet i en af de
kontraherende Stater, skal, hvis den umyndiggjorte er Statsborger i en af
disse, afgøres i den Stat, hvor Værgemaalet udøves.
Ved Afgørelsen anvendes i hver Stat den der gældende Lov.
Artikel 20.
Bliver en statsborger i en af de kontraherende Stater umyndiggjort i en af
de andre, eller bliver Umyndiggørelsen ophævet, skal der uden Ophold sendes
Meddelelse til vedkommende Ministerium i den Stat, hvor han har
Statsborgerret.
Artikel 21.
Bestemmelserne i Artiklerne 17, 19, og 20 finder tilsvarende Anvendelse,
naar en Statsborger i en af de kontraherende Stater, der er bosat i Danmark
og ikke allerede er umyndiggjort i en af Staterne, sættes under Lavværgemaal
i Danmark.
Dette Værgemaal er ikke til Hinder for Umyndiggørelse i en af de andre
Stater, hvor vedkommende bosætter sig.
IV: Almindelige Bestemmelser.
Artikel 22.
Administrative og retskraftige judicielle Afgørelser, som i en af Staterne
er udfærdiget i Overensstemmelse med Artiklerne 5, 7, 8, 10, 11, 13, 14, 15,
19 eller 21, skal have Gyldighed i de andre Stater uden særlig Stadfæstelse
og uden prøvelse af Afgørelsens Rigtighed eller dens Forudsætninger med
Hensyn til Bopæl eller Statsborgerret i den ene eller den anden af de
kontraherende Stater.
Artikel 23.
Denne Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne udveksles i
Stockholm, saasnart ske kan.
Konventionen træder i Kraft den 1. Januar eller den 1, Juli, som følger
efter Udvekslingen af Ratifikationerne.
Enhver af Staterne kan i Forhold til hver af de andre opsige Konventionen
med en Frist af 6 Maaneder til Ophør en 1. Januar eller en 1. Juli.
Til Bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet
nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i Stockholm, i et Eksemplar paa hvert af følgende Sprog: Dansk,
Finsk, Islandsk, Norsk og Svensk og for det svenske Sprogs Vedkommende i to
Tekster, en for Finland og en for Sverige, den 6. Februar 1931.
ERIK SCAVENIUS.
(L. S.)
Slutprotokol.
I Forbindelse med Undertegnelsen i Dag af Konventionen mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige
Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal har de befuldmægtigede for de
kontraherende Stater afgivet følgende Erklæring:
Der bestaar Enighed mellem de kontraherende Stater om:
1) at Konventionen ikke paalægger nogen af de kontraherende Staters
Myndigheder Pligt til at vie Personer, som ifølge ufravigelig Bestemmelse i
den paagældende Stats Lovgivning paa Grund af Slægtskab eller Svogerskab er
udelukket fra at indgaa Ægteskab;
2) at den, som ikke er fyldt 21 Aar, men har opnaaet Myndighed efter
finsk Lov ved Indgaaelse af Ægteskab eller efter islandsk Lov ved Separation
eller Opløsning af Ægteskab, ikke skal anses for umyndig paa Grund af Alder,
selvom han tager Bopæl i en anden af de kontraherende Stater end henholdsvis
Finland og Island.
Stockholm, den 6. Februar 1931.
ERIK SCAVENIUS.
(L. S.)
Notevekslinger i Tilslutning til Konventionen af 6. Februar 1931,
indeholdende international-privatretslige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption
og Værgemaal.
1.
Noteveksling med Sverige af 6. Februar 1931.
a.
Stockholm, den 6. Februar 1931
KGL. DANSK GESANDTSKAB.
Herr Baron.
I forbindelse med Undertegnelsen i Dag af Konventionen mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige
Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, har jeg den Ære, efter
Ordre, at afgive følgende Tilsagn:
Den kgl. danske Regering giver herved Afkald paa at meddele Dispensation
efter § 13, 1. Stykke, i Lov Nr. 276 af 30. Juni 1922 om Ægteskabs Indgaaelse
og Opløsning i Tilfælde, hvor nogen af Parterne er Statsborger i Sverige.
Modtag, Herr Baron, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.
ERIK SCAVENIUS.
Hans Excellence
Herr Udenrigsminister Baron Fr. Ramel,
Det Kgl. svenske Udenrigsdepartement.
2.
Noteveksling med Finland af 9. Juni 1931.
a.
Helsingfors, den 9. Juni 1931
KGL. DANSK GESANDTSKAB.
Herr Udenrigsminister.
I Forbindelse med Afsluttelsen af den i Stockholm den 6. Februar 1931
undertegnede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og
Værgemaal, har jeg den Ære efter min Regerings Ordre af afgive Følgende
Tilsagn:
Den Kgl. danske Regering forpligter sig herved til ikke at meddele finsk
Statsborger Dispensation til at indgaa Ægteskab med en Person, som har været
gift med hans Slægtning i ret op- eller nedstigende Linie.
Modtag, Herr Udenrigsminister, Forsikringen om min mest udmærkede
Højagtelse.
F. LERCHE.
Højvelbaarne
Herr Udenrigsminister, Baron Yrjø-Koskinen,
Helsingfors
3.
Noteveksling med Sverige af 22. december 1931
a.
KGL. DANSK GESANDTSKAB.
Stockholm, den 22. December 1931.
Herr Baron.
I Note af Dags Dato har Deres Excellence i Forbindelse med Deponeringen af
Ratifikationsdokumenterne til den i Stockholm den 6. Februar 1931
undertegnede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
indeholdende international-privatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption
og Værgemaal forespurgt, om den Kgl. danske Regering er enig med den Kgl.
svenske Regering i, at den mellem Danmark og Sverige under 5. Oktober 1907 (*
1) indgaaende gensidig Anerkendelse af Ægteskabsattester skal ophøre at gælde
samtidig med ovennævnte Konventions Ikrafttrædelse, men at den dansk-svenske
Deklaration af 27. November 1909 angaaende Ægteforeningers Indgaaelse i visse
Tilfælde for diplomatiske og konsulære Embedsmænd skal forblive bestaaende
efter Konventionens Ikrafttrædelse.
I Besvarelse heraf har jeg den Ære efter min Regerings Ordre at meddele,
at den Kgl. danske Regering er enig med den Kgl. svenske Regering i:
at den mellem Danmark og Sverige under 5. Oktober 1907 indgaaede
Overenskomst om Udstedelsen af Attester til Brug ved deres Undersaatters
Indgaaelse af ægteskab i det andet Land ophæves ved Konventionens
Ikrafttrædelse, samt
at den dansk-svenske Deklaration af 27. November 1909 angaaende
ægteforeningers Indgaaelse for diplomatiske og konsulære Embedsmænd forbliver
bestaaende efter Konventionens Ikrafttrædelse.
Den Kgl. danske Regering er endvidere enig med den Kgl. svenske Regering
i, at Deres Excellences ovennævnte Note af Dags Dato tillige med nærværende
Note udgør den mellem de to Regeringer i den omhandlede henseende trufne
Aftale.
Modtag, Herr Baron, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.
ERIK SCAVENIUS.
Hans Excellence
Herr Udenrigsminister Baron Fr. Ramel,
Det Kgl. svenske Udenrigsdepartement.
Konventionen med tilhørende Slutprotokol ratificeret af Danmark 19.
November 1931. Samtlige Ratifikationer deponeret i det svenske
Udenrigsministeriums Arkiv den 22. December 1930. I Kraft fra 1. Januar 1932.
Bekendtgjort af Justitsministeriet ved Bkg. Nr. 323 af 28. December 1931
(Lovtid. A, pag. 1983). Jfr. Justitsministeriets bekendtgørelser Nr. 279, 282
og 284 af 11. November 1931 og Anordningerne Nr. 325 og 327 af 30. December
1931 (Lovtid. A, pag. 1843, 1845, 1846, 2019 og 2021).
Registreret af Folkeforbundets Sekretariat 20. januar 1932 under Nr. 2877
i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Nat., Recueil des
Traites, vol. CXXVI, 121).
De to Notevekslinger med Sverige registreret 23. januar 1932,
Notevekslingen med Finland 17. Februar 1932, som Tillæg til Nr. 2877 (Soc.
des Nat., Recueil des Traites, vol. CXXVI, 150, 151 og 155).
Officielle noter
(* 1) Bkg. Nr. 213 af 19. Oktober 1907 (Lovtid. A, pag. 805).
Lignende dokumenter
- Lov vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Ægteskab, Adoption og Værgemaal.(* 1) Retsinformation · 16. november 1931
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 16. Marts 1932 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme. Retsinformation · 26. maj 1933
- Cirkulære til samtlige Underretsdommere udenfor København samt til Justitssekretærerne ved Højesteret, Landsretterne og Københavns Byret angaaende Indberetning om Umyndiggørelse af finske, islandske, norske og svenske Statsborgere m. m. Retsinformation · 9. februar 1932
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Stockholm den 26. marts 1953 indgåede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af konventionen mellem samme stater af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål. Retsinformation · 16. marts 1954
- Bekendtgørelse af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring af nordisk konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål Retsinformation · 22. januar 2009
- Bekendtgørelse om ændring i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 28. december 1931 angående Danmarks ratifikation af den den 6. februar 1931 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemaal m.m. Retsinformation · 14. december 1948