Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme dato.

BKI nr 323 af 28/12/1931Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet31. december 1931

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation

af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige

Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol

af samme dato.

Ved kgl. Resolution af 19. November 1931 har Danmark ratificeret den i

Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede konvention mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser

om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme Dato,

efter at der ved Lov nr. 279 af 11. November 1931 var blevet meddelt

Regeringen Bemyndigelse til ved kongelig Anordning at sætte Konventionens

Bestemmelser i kraft.

Konventionen og Slutprotokollen har følgende Ordlyd.

Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende

international-privatretslige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal,

med tilhørende Slutprotokol.

Stockholm, 6 Februar 1931.

KONVENTION.

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Republiken Finlands Præsident,

Hans Majestæt Kongen af Norge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, hvilke er

kommet overens om at afslutte en Konvention mellem Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om

Ægteskab, Adoption og Værgemaal, har udnævnt til deres befuldmægtigede:

Hans majestæt Kongen af Danmark og Island:

Hr. Erik Julius Christian Scavenius, Hans Majestæts overordentlige Gesandt

og befuldmægtigede Minister i Stockholm;

Republiken Finlands Præsident:

Republikens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i

Stockholm, Rafael Waldemar Erich;

Hans Majestæt Kongen af Norge:

Læs alt

Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Stockholm, Johan

Herman Wollebæk;

Hans Majestæt Kongen af Sverige:

Sin Udenrigsminister hans Exellence Friherre Fredrik Ramel;

hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende Artikler:

1. Ægteskab.

Artikel 1.

Vil en Statsborger i en af de kontraherende Stater indgaa Ægteskab for en

af de andre Staters Myndigheder, skal hans Ret til at indgaa Ægteskabet

bedømmes efter Loven i denne Stat, saafremt han i de sidste to Aar har været

og fremdeles er bosat der, men ellers efter Loven i den Stat, hvor han har

Statsborgerret.

Skal Statsborgerlandets Lov anvendes, kan Retten til at indgaa Ægteskabet

godt gøres ved Bevidnelse fra denne Stats myndigheder (Ægteskabsattest).

Artikel 2.

Om Lysning og Vielse gælder Loven i den Stat, for hvis Myndighed

Ægteskabet indgaas.

Artikel 3.

Retsvirkningerne af Ægteskab mellem Personer, som er og ved Ægteskabets

Indgaaelse var Statsborgere i de kontraherende Stater, skal, forsaavidt

angaar Ægtefællernes Formueforhold, bedømmes efter Loven i den af Staterne,

hvor Ægtefællerne ved Ægteskabets Indgaaelse bosatte sig. Har begge

Ægtefæller senere bosat sig i en anden af Staterne, skal denne Stats Lov i

Stedet herfor finde Anvendelse, forsaavidt der ikke er Tale om Virkning af en

Retshandel, som tidligere er indgaaet.

En Ægtefælles Beføjelse til at raade over fast Ejendom eller over

Rettighed, som dermed er ligestillet, skal, hvis Ejendommen er beliggende i

en af Staterne, altid bedømmes efter Loven i denne Stat.

Artikel 4.

En Ægtepagt mellem Personer, som er og ved Ægteskabets Indgaaelse var

Statsborgere i de kontraherende Stater, og som da bosatte sig i en af

Staterne, skal i Henseende til Formen anses for gyldig i enhver af de

kontraherende Stater, ikke blot naar den Lov, som efter Artikel 3 var

bestemmende for Ægtefællernes Formueforhold, er iagttaget, men ogsaa naar

Ægtepagten opfylder Formforskrifterne i den Stat, hvor Parterne eller en af

dem havde Statsborgerret.

Hver af Staterne kan gøre en Ægtepagts Gyldighed overfor trediemand

betinget af, at den er tinglyst eller anmeldt til Retten overensstemmende med

der gældende Lov.

Artikel 5.

Begæring om Bosondring mellem saadanne Ægtefæller, som omhandles i Artikel

4, afgøres i den Stat, hvor begge Ægtefæller er bosat. Er de bosat i

forskellige Stater, afgøres Begæringen i den Stat, hvor den Ægtefælle, mod

hvem Kravet er rettet, har Bopæl, eller hvis han er bosat i Finland, i den

Stat, hvis Lov efter Artikel 3 er bestemmende for Ægtefællernes

Formueforhold.

Artikel 6.

Artiklerne 3-5 angaar ikke Ægteskaber, hvis Retsvirkninger efter Loven i

nogen af de paagældende Stater skal bedømmes efter den ældre

Ægteskabslovgivning.

Artikel 7.

Spørgsmaal om Separation eller Skilsmisse mellem Statsborgere i de

kontraherende Stater afgøres i den Stat, hvor begge Ægtefæller er bosat,

eller hvor de senest har været bosat samtidig og en af dem fremdeles er

bosat.

Kan Sagen ikke efter første Stykke afgøres i nogen af Staterne, eller

skulde Afgørelse om Separation, eller Skilsmisse paa Grundlag af Separation,

mellem Ægtefæller, som ikke er finske Statsborgere, efter første Stykke

træffes i Finland, kan Afgørelsen træffes i en Stat, hvor en af Ægtefællerne

har Statsborgerret.

Skilsmisse paa Grundlag af Separation kan altid meddeles i en Stat, hvor

begge Ægtefæller har Statsborgerret.

Artikel 8.

I Forbindelse med Krav om Separation eller Skilsmisse kan der af samme

eller anden Myndighed ogsaa træffes Afgørelse om midlertidig Ophævelse af

Samlivet, Deling af Formuen, Skadeserstatning, Underholdspligt og

Forældremyndighed.

Spørgsmaal om Underholdspligt og Forældremyndighed, som rejser senere,

afgøres i den Stat, hvor den Ægtefælle mod hvem kravet er rettet, er bosat;

dette gælder ogsaa med hensyn til Ændring af Beslutning, som er truffet i en

anden af Staterne. Er Loven i den Stat, hvor der er truffet en Afgørelse om

Separation eller Skilsmisse, til Hinder for senere Fastsættelse eller

Forhøjelse af Underholdsbidrag til en frasepareret eller fraskilt Ægtefælle,

kan Afgørelse herom heller ikke træffes i de andre Stater.

Artikel 9.

Ved de i Artiklerne 7 og 8 nævnte Afgørelser anvendes i hver Stat den der

gældende Lov. Afgørelse om Deling af Formuen og om Skadeserstatning træffes

dog altid efter den Lov, som ifølge Artikel 3 er bestemmende for

Ægtefællernes Formueforhold. Separation kan ikke meddeles finsk Statsborger,

medmindre han er og i de sidste to Aar har været bosat i den Stat, hvor

Separation søges.

Separation, som er opnaaet i en af Staterne, giver i de andre Stater samme

Ret til Skilsmisse som en der meddelt Separation.

Artikel 10.

Med Hensyn til Afgørelsen af Sager om Omstødelse af Ægteskab mellem

Personer, som er og ved Ægteskabets Indgaaelse var Statsborgere i de

kontraherende Stater, finder Bestemmelserne i Artiklerne 7-9 tilsvarende

Anvendelse. Betingelserne for Omstødelse skal dog bedømmes efter den Lov, som

var bestemmende for Sagsøgerens Ret til at indgaa ægteskabet, eller hvis

Sagen rejses mod begge Ægtefæller, efter en af de Love, som var bestemmende

for deres Ret til at indgaa Ægteskabet.

II. Adoption.

Artikel 11.

Vil en Statsborger i en af de kontraherende Stater, som er bosat i en af

disse, adoptere en Person, der har Statsborgerret i en af Staterne, skal

Tilladelsen søges i den Stat, hvor Adoptanten er bosat.

Artikel 12.

Ved Afgørelsen af Ansøgningen anvendes i hver Stat den der gældende Lov.

Er den, som skal adopteres, under 18 Aar, og er han bosat i den Stat, hvor

han har Statsborgerret, maa Ansøgning dog ikke bevilges i en anden Stat,

forinden vedkommende Børnetilsynsmyndighed i Statsborgerlandet har haft

Adgang til at ytre sig.

Artikel 13.

Spørgsmaal om Ophævelse af Adoptivforhold, som bestaar mellem Statsborgere

i de kontraherende Stater, og som er stiftet i en af disse, afgøres i den

Stat, hvor Adoptanten er bosat, eller, hvis han ikke har Bopæl i nogen af de

kontraherende Stater, i den Stat, hvor Adoptivbarnet er bosat.

Ved Afgørelsen anvendes i hver Stat den der gældende Lov.

III. Værgemaal.

Artikel 14.

Værgemaal for mindreaarig Statsborger i en af de kontraherende Stater, som

er bosat i en af de andre, hører under Myndighederne i sidstnævnte Stat,

medmindre Værgemaal allerede udøves i en af de andre Stater ved født eller

beskikket Værge.

Det samme gælder om Umyndiggørelse og Værgemaal for en umyndiggjort.

Artikel 15.

Midlertidig Værge kan beskikkes, og andre midlertidige Foranstaltninger

kan træffes i enhver af Staterne.

Artikel 16.

De Afgørelser, som omhandles i Artiklerne 14 og 15, træffes i hver Stat

efter der gældende Lov.

Artikel 17.

Om Umyndighedens Virkninger i formueretlig Henseende og om Værgens

Beføjelser gælder Loven i den Stat, hvor Værgemaalet udøves.

Denne Bestemmelse gælder ikke Evnen til at indgaa Veksel- eller

Checkforpligtelser.

Artikel 18.

Et Værgemaal kan efter Forhandling mellem vedkommende Ministerier

overføres til en af de andre Stater, saafremt den umyndige har bosat sig der,

eller det af andre Grunde findes hensigtsmæssigt.

Artikel 19.

Spørgsmaal om Ophævelse af Umyndiggørelse, som er besluttet i en af de

kontraherende Stater, skal, hvis den umyndiggjorte er Statsborger i en af

disse, afgøres i den Stat, hvor Værgemaalet udøves.

Ved Afgørelsen anvendes i hver Stat den der gældende Lov.

Artikel 20.

Bliver en statsborger i en af de kontraherende Stater umyndiggjort i en af

de andre, eller bliver Umyndiggørelsen ophævet, skal der uden Ophold sendes

Meddelelse til vedkommende Ministerium i den Stat, hvor han har

Statsborgerret.

Artikel 21.

Bestemmelserne i Artiklerne 17, 19, og 20 finder tilsvarende Anvendelse,

naar en Statsborger i en af de kontraherende Stater, der er bosat i Danmark

og ikke allerede er umyndiggjort i en af Staterne, sættes under Lavværgemaal

i Danmark.

Dette Værgemaal er ikke til Hinder for Umyndiggørelse i en af de andre

Stater, hvor vedkommende bosætter sig.

IV: Almindelige Bestemmelser.

Artikel 22.

Administrative og retskraftige judicielle Afgørelser, som i en af Staterne

er udfærdiget i Overensstemmelse med Artiklerne 5, 7, 8, 10, 11, 13, 14, 15,

19 eller 21, skal have Gyldighed i de andre Stater uden særlig Stadfæstelse

og uden prøvelse af Afgørelsens Rigtighed eller dens Forudsætninger med

Hensyn til Bopæl eller Statsborgerret i den ene eller den anden af de

kontraherende Stater.

Artikel 23.

Denne Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne udveksles i

Stockholm, saasnart ske kan.

Konventionen træder i Kraft den 1. Januar eller den 1, Juli, som følger

efter Udvekslingen af Ratifikationerne.

Enhver af Staterne kan i Forhold til hver af de andre opsige Konventionen

med en Frist af 6 Maaneder til Ophør en 1. Januar eller en 1. Juli.

Til Bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i Stockholm, i et Eksemplar paa hvert af følgende Sprog: Dansk,

Finsk, Islandsk, Norsk og Svensk og for det svenske Sprogs Vedkommende i to

Tekster, en for Finland og en for Sverige, den 6. Februar 1931.

ERIK SCAVENIUS.

(L. S.)

Slutprotokol.

I Forbindelse med Undertegnelsen i Dag af Konventionen mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige

Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal har de befuldmægtigede for de

kontraherende Stater afgivet følgende Erklæring:

Der bestaar Enighed mellem de kontraherende Stater om:

1) at Konventionen ikke paalægger nogen af de kontraherende Staters

Myndigheder Pligt til at vie Personer, som ifølge ufravigelig Bestemmelse i

den paagældende Stats Lovgivning paa Grund af Slægtskab eller Svogerskab er

udelukket fra at indgaa Ægteskab;

2) at den, som ikke er fyldt 21 Aar, men har opnaaet Myndighed efter

finsk Lov ved Indgaaelse af Ægteskab eller efter islandsk Lov ved Separation

eller Opløsning af Ægteskab, ikke skal anses for umyndig paa Grund af Alder,

selvom han tager Bopæl i en anden af de kontraherende Stater end henholdsvis

Finland og Island.

Stockholm, den 6. Februar 1931.

ERIK SCAVENIUS.

(L. S.)

Notevekslinger i Tilslutning til Konventionen af 6. Februar 1931,

indeholdende international-privatretslige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption

og Værgemaal.

1.

Noteveksling med Sverige af 6. Februar 1931.

a.

Stockholm, den 6. Februar 1931

KGL. DANSK GESANDTSKAB.

Herr Baron.

I forbindelse med Undertegnelsen i Dag af Konventionen mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige, indeholdende internationalprivatretlige

Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, har jeg den Ære, efter

Ordre, at afgive følgende Tilsagn:

Den kgl. danske Regering giver herved Afkald paa at meddele Dispensation

efter § 13, 1. Stykke, i Lov Nr. 276 af 30. Juni 1922 om Ægteskabs Indgaaelse

og Opløsning i Tilfælde, hvor nogen af Parterne er Statsborger i Sverige.

Modtag, Herr Baron, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.

ERIK SCAVENIUS.

Hans Excellence

Herr Udenrigsminister Baron Fr. Ramel,

Det Kgl. svenske Udenrigsdepartement.

2.

Noteveksling med Finland af 9. Juni 1931.

a.

Helsingfors, den 9. Juni 1931

KGL. DANSK GESANDTSKAB.

Herr Udenrigsminister.

I Forbindelse med Afsluttelsen af den i Stockholm den 6. Februar 1931

undertegnede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og

Værgemaal, har jeg den Ære efter min Regerings Ordre af afgive Følgende

Tilsagn:

Den Kgl. danske Regering forpligter sig herved til ikke at meddele finsk

Statsborger Dispensation til at indgaa Ægteskab med en Person, som har været

gift med hans Slægtning i ret op- eller nedstigende Linie.

Modtag, Herr Udenrigsminister, Forsikringen om min mest udmærkede

Højagtelse.

F. LERCHE.

Højvelbaarne

Herr Udenrigsminister, Baron Yrjø-Koskinen,

Helsingfors

3.

Noteveksling med Sverige af 22. december 1931

a.

KGL. DANSK GESANDTSKAB.

Stockholm, den 22. December 1931.

Herr Baron.

I Note af Dags Dato har Deres Excellence i Forbindelse med Deponeringen af

Ratifikationsdokumenterne til den i Stockholm den 6. Februar 1931

undertegnede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

indeholdende international-privatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption

og Værgemaal forespurgt, om den Kgl. danske Regering er enig med den Kgl.

svenske Regering i, at den mellem Danmark og Sverige under 5. Oktober 1907 (*

1) indgaaende gensidig Anerkendelse af Ægteskabsattester skal ophøre at gælde

samtidig med ovennævnte Konventions Ikrafttrædelse, men at den dansk-svenske

Deklaration af 27. November 1909 angaaende Ægteforeningers Indgaaelse i visse

Tilfælde for diplomatiske og konsulære Embedsmænd skal forblive bestaaende

efter Konventionens Ikrafttrædelse.

I Besvarelse heraf har jeg den Ære efter min Regerings Ordre at meddele,

at den Kgl. danske Regering er enig med den Kgl. svenske Regering i:

at den mellem Danmark og Sverige under 5. Oktober 1907 indgaaede

Overenskomst om Udstedelsen af Attester til Brug ved deres Undersaatters

Indgaaelse af ægteskab i det andet Land ophæves ved Konventionens

Ikrafttrædelse, samt

at den dansk-svenske Deklaration af 27. November 1909 angaaende

ægteforeningers Indgaaelse for diplomatiske og konsulære Embedsmænd forbliver

bestaaende efter Konventionens Ikrafttrædelse.

Den Kgl. danske Regering er endvidere enig med den Kgl. svenske Regering

i, at Deres Excellences ovennævnte Note af Dags Dato tillige med nærværende

Note udgør den mellem de to Regeringer i den omhandlede henseende trufne

Aftale.

Modtag, Herr Baron, Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.

ERIK SCAVENIUS.

Hans Excellence

Herr Udenrigsminister Baron Fr. Ramel,

Det Kgl. svenske Udenrigsdepartement.

Konventionen med tilhørende Slutprotokol ratificeret af Danmark 19.

November 1931. Samtlige Ratifikationer deponeret i det svenske

Udenrigsministeriums Arkiv den 22. December 1930. I Kraft fra 1. Januar 1932.

Bekendtgjort af Justitsministeriet ved Bkg. Nr. 323 af 28. December 1931

(Lovtid. A, pag. 1983). Jfr. Justitsministeriets bekendtgørelser Nr. 279, 282

og 284 af 11. November 1931 og Anordningerne Nr. 325 og 327 af 30. December

1931 (Lovtid. A, pag. 1843, 1845, 1846, 2019 og 2021).

Registreret af Folkeforbundets Sekretariat 20. januar 1932 under Nr. 2877

i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Nat., Recueil des

Traites, vol. CXXVI, 121).

De to Notevekslinger med Sverige registreret 23. januar 1932,

Notevekslingen med Finland 17. Februar 1932, som Tillæg til Nr. 2877 (Soc.

des Nat., Recueil des Traites, vol. CXXVI, 150, 151 og 155).

Officielle noter

(* 1) Bkg. Nr. 213 af 19. Oktober 1907 (Lovtid. A, pag. 805).

Lignende dokumenter