Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs.

BKI nr 249 af 01/09/1934Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet10. september 1934

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation

af den i København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs.

Ved kongelig Resolution af 2. Marts 1934 har Danmark ratificeret den i

København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige om Konkurs, efter at der ved Lov Nr. 35 af 14.

Februar 1934 var blevet meddelt Regeringen Bemyndigelse til ved kongelig

Anordning at sætte Konventionens Bestemmelser i Kraft.

Konventionen har følgende Ordlyd:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Republikken Finlands Præsident,

Hans Majestæt Norges Konge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, hvilke er

kommet overens om at afslutte en Konvention om Konkurs, har udnævnt til deres

befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:

For Danmark:

Sin Udenrigsminister, Dr. phil. PETER ROCHEGUNE MUNCH;

For Island:

Overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Hr. SVEINN

BJØRNSSON;

REPUBLIKKEN FINLANDS PRÆSIDENT:

Republikkens CHARGE D'AFFAIRES A. I. i Københavns, Dr. phil. RAGNAR

NUMELIN;

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:

Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København, Hr.

HANS EMIL HUITFELDT;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:

Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København, Hr.

OSKAR ANTON HERMAN EWERLØF; hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet

overens om følgende Artikler:

Artikel 1.

Læs alt

Konkurs, der er erklæret i en af de kontraherende Stater, skal ogsaa

omfatte Skyldnerens Formue i de andre Stater.

Med hensyn til saadan Formue skal, forsaavidt ikke andet i de følgende

Artikler er bestemt, anvendes de i førstnævnte Stat gældende Lovbestemmelser

om de Indskrænkninger, Konkursen medfører i Skyldnerens Adgang til at raade

over sin Formue, om hvad der hører til Boets Masse eller gennem Afkræftelse

kan inddrages i Massen, om Skyldnerens Rettigheder og Pligter under

Konkursen, om Bestyrelsen og Behandlingen af Boet, om Fordringshaveres og

andre Rettighedshaveres Ret til Fyldestgørelse i Konkursen, om Udlodninger,

om Akkord og anden Afslutning af Konkursen.

Ejendele, som efter Lovgivningen i den Stat, hvor de findes, overhovedet

ikke kan tjene til Fyldestgørelse af Fordringshavere, kan ikke inddrages i

Boet.

Artikel 2.

Er der i en af Staterne erklæret Konkurs, som omfatter Formue i nogen af

de andre Stater, bør Konkursbestyrelsen uden Ophold kundgøre

Konkursbeslutningen gennem Indrykkelse i den offentlige Kundgørelsestidende i

denne Stat og bør overensstemmende med der gældende Lov ogsaa sørge for

Tinglysning og Indførelse i Grundbog, Skibsregister eller andet offentligt

Rigets.

Særskilt Meddelelse om Konkursen bør snarest mulig sendes til alle kendte

Fordringshavere i de andre Stater, medmindre Fordringen tages i Betragtning

uden Anmeldelse. Fordringshavere i de andre Stater skal ligeledes underrettes

om Indsigelser, som rejses mod deres Fordringer.

Artikel 3.

Retterne i de kontraherende Stater skal efter Begæring af

Konkursbestyrelsen i en af de andre Stater sørge for Registrering af

Ejendele, som findes i vedkommende Stat, for midlertidig Bevaring af

Ejendelene og for Salg af Ejendele, som ikke hensigtsmæssig lader sig

opbevare.

Forøvrigt kan en Konkursbestyrelse med Hensyn til Ejendele, som findes i

en anden Stat end den, hvor Konkursen er erklæret, begære Bistand af

Myndighederne i samme Udstrækning som en indenlandsk Konkursbestyrelse.

Begæringen kan rettes umiddelbart til vedkommende Myndighed.

Omkostningerne kan, om fornødent, forlanges udredede forskudsvis.

Skriftstykker, som er affattet paa Finsk eller Islandsk, skal være

ledsaget af bekræftet Oversættelse til Dansk, Norsk eller Svensk.

Artikel 4.

Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning eller Indførelse i Grundbog er en

Betingelse for, at Retshandler, som Skyldneren før Konkursen har indgaaet om

fast Ejendom med Tilbehør, skal have Gyldighed overfor Konkursboet, og

Spørgsmaal om Afkræftelse af saadanne Retshandler afgøres efter Loven i den

Stat, hvor Ejendommen er beliggende. Det samme gælder Spørgsmaal om, hvorvidt

Tinglysning af Kokursen er nødvendig for at hindre, at Retshandler, som

Skyldneren under Konkursen foretager vedrørende saadan Ejendom, skal faa

Virkning for Boet. De tilsvarende Spørgsmål vedrørende registreret Skib eller

Luftfartøj eller Part i saadanne afgøres efter Loven i Skibets eller

Luftfartøjets Hjemland.

Er efter Loven i en af Staterne Tinglysning, Registrering eller anden

Kundgørelse Betingelse for, at Overdragelse eller Underpantsætning af andet

Løsøre end det i første Stykke omhandlede skal have Gyldighed overfor

Konkursboet, skal Loven i denne Stat anvendes paa Spørgsmaal om en saadan

Retshandels Ugyldighed eller Afkræftelse, saafremt Genstanden findes der ved

Konkursens Indtræden.

Spørgsmaal om Konkursens Indvirkning paa en Ret som er erhvervet ved Udlæg

eller Udpantning, afgøres efter Loven i den Stat, hvor Forretningen er

foretaget.

Artikel 5.

Spørgsmaal om Panthaveres Ret til under Konkursen at søge Fyldestgørelse i

Pantet afgøres efter Loven i den Stat, hvor Pantet findes ved Konkursens

Indtræden. Denne Bestemmelse faar tilsvarende Anvendelse paa Spørgsmaal om

Fyldestgørelse gennem Tilbageholdelsesret.

Konkursens Indvirkning paa Adgangen til at fortsætte Tvangsfuldbyrdelse i

Henhold til Udlæg eller Udpantning bestemmes ved Loven i den Stat, hvor

Forretningen er foretaget.

Artikel 6.

Fremgangsmaaden ved Salg af Ejendele der hører til Konkursboet, bestemmes

ved Loven i den Stat, hvor Ejendelene findes.

Artikel 7.

Spørgsmaal om, hvorvidt en Fordring har Fortrinsret til Dækning af

bestemte Genstande, der ved Konkursens Indtræden findes i en anden af

Staterne, og Spørgsmaal om Rækkefølgen mellem særlige Fortrinsrettigheder,

Panterettigheder og andre Sikkerhedsrettigheder i saadanne Genstande afgøres

efter Loven i den Stat, hvor Genstandene findes ved Konkursens Indtræden. De

her nævnte særlige Rettigheder gaar forud for almindelige

Fortrinsrettigheder.

Spørgsmaal, om Fortrinsret tilkommer Skatter og andre offentlige Afgifter,

som er paalagt i en anden af Staterne end den, hvor Konkursen er erklæret,

afgøres efter Loven i den Stat, hvor de er paalagt. Spørgsmaal, om

Fortrinsret tilkommer Husleje, skal, naar Ejendommen ligger i en anden Stat

end den, hvor Konkursen er erklæret, afgøres efter Loven i den Stat, hvor

Ejendommen ligger. Fortrinsretten omfatter alene Formuen i den Stat, hvor

Skatten eller Afgiften er paalagt eller Ejendommen ligger. Er Fortrinsretten

særlig, bestemmes Rækkefølgen efter første Stykke; er den almindelig, skal

den gaa forud for andre almindelige Fortrinsrettigheder. Om Rækkefølgen

mellem almindelig Fortrinsret for Skat og de særlige Rettigheder, som

omhandles i første Stykke, gælder, uanset den der indeholdte Bestemmelse,

Loven i den Stat, hvor Skatten er paalagt. Iøvrigt afgør denne Konvention

intet om, hvorvidt Fyldestgørelse kan kræves i Konkursboet for Skatter og

Afgifter, som er paalagt i en anden af Staterne end den, hvor Konkursen er

erklæret.

Artikel 8.

Forsaavidt Anvendelsen af foranstaaende Bestemmelser afhænger af, hvor den

Formuegenstand befinder sig, skal en Fordring, der tilhører

Konkursskyldneren, anses for at være i den Stat, hvor Konkursen er erklæret.

Er Fordringen knyttet til et Gældsbrev eller andet Dokument, hvis Forevisning

er nødvendig for at gøre den gældende, anses den dog for at være i den Stat,

hvor Dokumentet findes.

Registreret Skib eller Luftfartøj anses for at befinde sig i den Stat,

hvor det har Hjemsted, dog ikke ved Anvendelsen af Artikel 6.

Artikel 9.

Denne Konvention kommer ikke til Anvendelse paa Spørgsmaal om et

Konkursbos Ret eller Pligt til at indtræde i en af Skyldneren sluttet Aftale,

som ikke ved Konkursens Indtræden er helt oplyldt fra begge Sider.

Artikel 10.

Bestemmelserne om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme og Forlig i

Konvention af 16. Marts 1932 skal ogsaa finde Anvendelse paa Domme og Forlig

angaaende Afkræftelse og andet Bortfald af Rettigheder i Tilfælde af Konkurs,

som er erklæret i en af Staterne.

En retskraftig Afgørelse, hvorved en Ret i en af Staterne stadfæster en

Akkord under Konkurs, skal have bindende Virkning ogsaa i de andre Stater.

Disse Bestemmelser kommer til Anvendelse, uanset om Konkursen omfatter

Formue i en eller flerer af Staterne.

Artikel 11.

Paa Konkurs i Dødsboer kommer denne Konvention kun til Anvendelse,

saafremt Behandlingen af Dødsboer iøvrigt er ordnet ved en mellem Staterne

gældende Konvention.

Artikel 12.

Denne Konvention finder ogsaa Anvendelse paa offentlig Likvidation af

Banker, safremt Likvidationen efter Loven i den Stat, hvor Banken har sit

Sæde, udelukker Konkursbehandling.

Den Kundgørelse, som Artikel 2 foreskriver, bør indeholde Tilkendegivelse

af, at Likvidationen er af en saadan Art, at den omfattes af Konventionen.

Artikel 13.

Har Retten ved Konkursens Erklæring grundet sin Kompetence paa anden

Omstændighed end den, at Skyldneren har eller ved sin Død havde Bopæl i

Landet, eller at et Selskab, en Forening eller Stiftelse, som er taget under

Konkursbehandling, har sit Sæde i Landet, skal dette oplyses i

Konkursbeslutningen. I saa Fald finder Konventionen ikke Anvendelse paa

Konkursen. Denne vil kunne fortsættes, uanset om Konkurs senere erklæres i en

anden af Staterne.

Artikel 14.

Udtrykket »Konkursbestyrelse« omfatter i denne Konvention ogsaa

Konkursretten (Skifteretten) og Konkursdommeren.

Artikel 15.

En Tvangsakkordforhandling udenfor Konkurs, som er begyndt i en af

Staterne, udelukker Aabning af Konkurs og Tvangsakordforhandling i de andre

Stater og medfører der de samme Indskrænkninger i Adgangen til

Tvangsfuldbyrdelse som en indenlandsk Akkordforhandling.

Leder Akkordforhandlingen til Stadfæstelse af Akkord, skal denne være

bindende ogsaa i de andre Stater.

Bestemmelserne i Artikel 13 finder tilsvarende Anvendelse.

Artikel 16.

Er Begæringen om Konkurs eller om Akkordforhandling indgivet til Retten

forinden Konventionens Ikrafttræden, kommer Konventionen ikke til Anvendelse.

Artikel 17.

Konventionen skal ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne skal deponeres

i det danske Udenrigsministeriums Arkiv, saa snart ske kan.

Konventionen træder i Kraft mellem de ratificerede Stater den 1, Januar

eller den 1. Juli, der indtræder, naar tre Maaneder er forløbet, efter at

mindst tre af Staterne har deponeret deres Ratifikationsdokumenter. I Forhold

til senere ratificerende Stater træder Konventionen i Kraft den 1. Januar

eller den 1. Juli, der indtræder, naar tre Maaneder er forløbet efter

Deponeringen af Ratifikationsdokumentet.

Enhver af Staterne kan i Forhold til hver af de andre opsige Konventionen

med en Frist af eet Aar til Ophør en 1. Januar eller en 1. Juli.

Til Bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i København i et Eksemplar paa hvert af følgende Sprog: Dansk,

Finsk, Islandsk, Norsk og Svensk, og for det svenske Sprogs Vedkommende i to

Tekster, en for Finland og en for Sverige, den 7. November 1933.

P.Munch.

L.S.

Danmarks Ratifikationsdokumnet deponeredes tilligemed de øvrige

kontraherende Staters Ratifikationsdokumenter i det danske

Udenrigsministerium den 29. Juni 1934.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at

Konventionen træder i Kraft den 1. Januar 1935.

Justitsministeriet, den 1. September

1934.

Zahle.

/Bilfeldt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter