Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation
af den i København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs.
Ved kongelig Resolution af 2. Marts 1934 har Danmark ratificeret den i
København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige om Konkurs, efter at der ved Lov Nr. 35 af 14.
Februar 1934 var blevet meddelt Regeringen Bemyndigelse til ved kongelig
Anordning at sætte Konventionens Bestemmelser i Kraft.
Konventionen har følgende Ordlyd:
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Republikken Finlands Præsident,
Hans Majestæt Norges Konge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, hvilke er
kommet overens om at afslutte en Konvention om Konkurs, har udnævnt til deres
befuldmægtigede:
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:
For Danmark:
Sin Udenrigsminister, Dr. phil. PETER ROCHEGUNE MUNCH;
For Island:
Overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Hr. SVEINN
BJØRNSSON;
REPUBLIKKEN FINLANDS PRÆSIDENT:
Republikkens CHARGE D'AFFAIRES A. I. i Københavns, Dr. phil. RAGNAR
NUMELIN;
HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:
Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København, Hr.
HANS EMIL HUITFELDT;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:
Sin overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København, Hr.
OSKAR ANTON HERMAN EWERLØF; hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet
overens om følgende Artikler:
Artikel 1.
Læs alt
Konkurs, der er erklæret i en af de kontraherende Stater, skal ogsaa
omfatte Skyldnerens Formue i de andre Stater.
Med hensyn til saadan Formue skal, forsaavidt ikke andet i de følgende
Artikler er bestemt, anvendes de i førstnævnte Stat gældende Lovbestemmelser
om de Indskrænkninger, Konkursen medfører i Skyldnerens Adgang til at raade
over sin Formue, om hvad der hører til Boets Masse eller gennem Afkræftelse
kan inddrages i Massen, om Skyldnerens Rettigheder og Pligter under
Konkursen, om Bestyrelsen og Behandlingen af Boet, om Fordringshaveres og
andre Rettighedshaveres Ret til Fyldestgørelse i Konkursen, om Udlodninger,
om Akkord og anden Afslutning af Konkursen.
Ejendele, som efter Lovgivningen i den Stat, hvor de findes, overhovedet
ikke kan tjene til Fyldestgørelse af Fordringshavere, kan ikke inddrages i
Boet.
Artikel 2.
Er der i en af Staterne erklæret Konkurs, som omfatter Formue i nogen af
de andre Stater, bør Konkursbestyrelsen uden Ophold kundgøre
Konkursbeslutningen gennem Indrykkelse i den offentlige Kundgørelsestidende i
denne Stat og bør overensstemmende med der gældende Lov ogsaa sørge for
Tinglysning og Indførelse i Grundbog, Skibsregister eller andet offentligt
Rigets.
Særskilt Meddelelse om Konkursen bør snarest mulig sendes til alle kendte
Fordringshavere i de andre Stater, medmindre Fordringen tages i Betragtning
uden Anmeldelse. Fordringshavere i de andre Stater skal ligeledes underrettes
om Indsigelser, som rejses mod deres Fordringer.
Artikel 3.
Retterne i de kontraherende Stater skal efter Begæring af
Konkursbestyrelsen i en af de andre Stater sørge for Registrering af
Ejendele, som findes i vedkommende Stat, for midlertidig Bevaring af
Ejendelene og for Salg af Ejendele, som ikke hensigtsmæssig lader sig
opbevare.
Forøvrigt kan en Konkursbestyrelse med Hensyn til Ejendele, som findes i
en anden Stat end den, hvor Konkursen er erklæret, begære Bistand af
Myndighederne i samme Udstrækning som en indenlandsk Konkursbestyrelse.
Begæringen kan rettes umiddelbart til vedkommende Myndighed.
Omkostningerne kan, om fornødent, forlanges udredede forskudsvis.
Skriftstykker, som er affattet paa Finsk eller Islandsk, skal være
ledsaget af bekræftet Oversættelse til Dansk, Norsk eller Svensk.
Artikel 4.
Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning eller Indførelse i Grundbog er en
Betingelse for, at Retshandler, som Skyldneren før Konkursen har indgaaet om
fast Ejendom med Tilbehør, skal have Gyldighed overfor Konkursboet, og
Spørgsmaal om Afkræftelse af saadanne Retshandler afgøres efter Loven i den
Stat, hvor Ejendommen er beliggende. Det samme gælder Spørgsmaal om, hvorvidt
Tinglysning af Kokursen er nødvendig for at hindre, at Retshandler, som
Skyldneren under Konkursen foretager vedrørende saadan Ejendom, skal faa
Virkning for Boet. De tilsvarende Spørgsmål vedrørende registreret Skib eller
Luftfartøj eller Part i saadanne afgøres efter Loven i Skibets eller
Luftfartøjets Hjemland.
Er efter Loven i en af Staterne Tinglysning, Registrering eller anden
Kundgørelse Betingelse for, at Overdragelse eller Underpantsætning af andet
Løsøre end det i første Stykke omhandlede skal have Gyldighed overfor
Konkursboet, skal Loven i denne Stat anvendes paa Spørgsmaal om en saadan
Retshandels Ugyldighed eller Afkræftelse, saafremt Genstanden findes der ved
Konkursens Indtræden.
Spørgsmaal om Konkursens Indvirkning paa en Ret som er erhvervet ved Udlæg
eller Udpantning, afgøres efter Loven i den Stat, hvor Forretningen er
foretaget.
Artikel 5.
Spørgsmaal om Panthaveres Ret til under Konkursen at søge Fyldestgørelse i
Pantet afgøres efter Loven i den Stat, hvor Pantet findes ved Konkursens
Indtræden. Denne Bestemmelse faar tilsvarende Anvendelse paa Spørgsmaal om
Fyldestgørelse gennem Tilbageholdelsesret.
Konkursens Indvirkning paa Adgangen til at fortsætte Tvangsfuldbyrdelse i
Henhold til Udlæg eller Udpantning bestemmes ved Loven i den Stat, hvor
Forretningen er foretaget.
Artikel 6.
Fremgangsmaaden ved Salg af Ejendele der hører til Konkursboet, bestemmes
ved Loven i den Stat, hvor Ejendelene findes.
Artikel 7.
Spørgsmaal om, hvorvidt en Fordring har Fortrinsret til Dækning af
bestemte Genstande, der ved Konkursens Indtræden findes i en anden af
Staterne, og Spørgsmaal om Rækkefølgen mellem særlige Fortrinsrettigheder,
Panterettigheder og andre Sikkerhedsrettigheder i saadanne Genstande afgøres
efter Loven i den Stat, hvor Genstandene findes ved Konkursens Indtræden. De
her nævnte særlige Rettigheder gaar forud for almindelige
Fortrinsrettigheder.
Spørgsmaal, om Fortrinsret tilkommer Skatter og andre offentlige Afgifter,
som er paalagt i en anden af Staterne end den, hvor Konkursen er erklæret,
afgøres efter Loven i den Stat, hvor de er paalagt. Spørgsmaal, om
Fortrinsret tilkommer Husleje, skal, naar Ejendommen ligger i en anden Stat
end den, hvor Konkursen er erklæret, afgøres efter Loven i den Stat, hvor
Ejendommen ligger. Fortrinsretten omfatter alene Formuen i den Stat, hvor
Skatten eller Afgiften er paalagt eller Ejendommen ligger. Er Fortrinsretten
særlig, bestemmes Rækkefølgen efter første Stykke; er den almindelig, skal
den gaa forud for andre almindelige Fortrinsrettigheder. Om Rækkefølgen
mellem almindelig Fortrinsret for Skat og de særlige Rettigheder, som
omhandles i første Stykke, gælder, uanset den der indeholdte Bestemmelse,
Loven i den Stat, hvor Skatten er paalagt. Iøvrigt afgør denne Konvention
intet om, hvorvidt Fyldestgørelse kan kræves i Konkursboet for Skatter og
Afgifter, som er paalagt i en anden af Staterne end den, hvor Konkursen er
erklæret.
Artikel 8.
Forsaavidt Anvendelsen af foranstaaende Bestemmelser afhænger af, hvor den
Formuegenstand befinder sig, skal en Fordring, der tilhører
Konkursskyldneren, anses for at være i den Stat, hvor Konkursen er erklæret.
Er Fordringen knyttet til et Gældsbrev eller andet Dokument, hvis Forevisning
er nødvendig for at gøre den gældende, anses den dog for at være i den Stat,
hvor Dokumentet findes.
Registreret Skib eller Luftfartøj anses for at befinde sig i den Stat,
hvor det har Hjemsted, dog ikke ved Anvendelsen af Artikel 6.
Artikel 9.
Denne Konvention kommer ikke til Anvendelse paa Spørgsmaal om et
Konkursbos Ret eller Pligt til at indtræde i en af Skyldneren sluttet Aftale,
som ikke ved Konkursens Indtræden er helt oplyldt fra begge Sider.
Artikel 10.
Bestemmelserne om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme og Forlig i
Konvention af 16. Marts 1932 skal ogsaa finde Anvendelse paa Domme og Forlig
angaaende Afkræftelse og andet Bortfald af Rettigheder i Tilfælde af Konkurs,
som er erklæret i en af Staterne.
En retskraftig Afgørelse, hvorved en Ret i en af Staterne stadfæster en
Akkord under Konkurs, skal have bindende Virkning ogsaa i de andre Stater.
Disse Bestemmelser kommer til Anvendelse, uanset om Konkursen omfatter
Formue i en eller flerer af Staterne.
Artikel 11.
Paa Konkurs i Dødsboer kommer denne Konvention kun til Anvendelse,
saafremt Behandlingen af Dødsboer iøvrigt er ordnet ved en mellem Staterne
gældende Konvention.
Artikel 12.
Denne Konvention finder ogsaa Anvendelse paa offentlig Likvidation af
Banker, safremt Likvidationen efter Loven i den Stat, hvor Banken har sit
Sæde, udelukker Konkursbehandling.
Den Kundgørelse, som Artikel 2 foreskriver, bør indeholde Tilkendegivelse
af, at Likvidationen er af en saadan Art, at den omfattes af Konventionen.
Artikel 13.
Har Retten ved Konkursens Erklæring grundet sin Kompetence paa anden
Omstændighed end den, at Skyldneren har eller ved sin Død havde Bopæl i
Landet, eller at et Selskab, en Forening eller Stiftelse, som er taget under
Konkursbehandling, har sit Sæde i Landet, skal dette oplyses i
Konkursbeslutningen. I saa Fald finder Konventionen ikke Anvendelse paa
Konkursen. Denne vil kunne fortsættes, uanset om Konkurs senere erklæres i en
anden af Staterne.
Artikel 14.
Udtrykket »Konkursbestyrelse« omfatter i denne Konvention ogsaa
Konkursretten (Skifteretten) og Konkursdommeren.
Artikel 15.
En Tvangsakkordforhandling udenfor Konkurs, som er begyndt i en af
Staterne, udelukker Aabning af Konkurs og Tvangsakordforhandling i de andre
Stater og medfører der de samme Indskrænkninger i Adgangen til
Tvangsfuldbyrdelse som en indenlandsk Akkordforhandling.
Leder Akkordforhandlingen til Stadfæstelse af Akkord, skal denne være
bindende ogsaa i de andre Stater.
Bestemmelserne i Artikel 13 finder tilsvarende Anvendelse.
Artikel 16.
Er Begæringen om Konkurs eller om Akkordforhandling indgivet til Retten
forinden Konventionens Ikrafttræden, kommer Konventionen ikke til Anvendelse.
Artikel 17.
Konventionen skal ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne skal deponeres
i det danske Udenrigsministeriums Arkiv, saa snart ske kan.
Konventionen træder i Kraft mellem de ratificerede Stater den 1, Januar
eller den 1. Juli, der indtræder, naar tre Maaneder er forløbet, efter at
mindst tre af Staterne har deponeret deres Ratifikationsdokumenter. I Forhold
til senere ratificerende Stater træder Konventionen i Kraft den 1. Januar
eller den 1. Juli, der indtræder, naar tre Maaneder er forløbet efter
Deponeringen af Ratifikationsdokumentet.
Enhver af Staterne kan i Forhold til hver af de andre opsige Konventionen
med en Frist af eet Aar til Ophør en 1. Januar eller en 1. Juli.
Til Bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet
nærværende Konvention og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i København i et Eksemplar paa hvert af følgende Sprog: Dansk,
Finsk, Islandsk, Norsk og Svensk, og for det svenske Sprogs Vedkommende i to
Tekster, en for Finland og en for Sverige, den 7. November 1933.
P.Munch.
L.S.
Danmarks Ratifikationsdokumnet deponeredes tilligemed de øvrige
kontraherende Staters Ratifikationsdokumenter i det danske
Udenrigsministerium den 29. Juni 1934.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at
Konventionen træder i Kraft den 1. Januar 1935.
Justitsministeriet, den 1. September
1934.
Zahle.
/Bilfeldt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 16. Marts 1932 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme. Retsinformation · 26. maj 1933
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 19. November 1934 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Arv og Dødsboskifte. Retsinformation · 14. oktober 1935
- Lov angaaende Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs.(* 1) Retsinformation · 20. februar 1934
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Rom den 29. Maj 1933 afsluttede Konvention angaaende Indførsel af visse Regler om Arrest i Luftfartøjer. (* 1) (* 2) Retsinformation · 4. maj 1939
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme dato. Retsinformation · 31. december 1931
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Warszawa den 12. Oktober 1929 afsluttede Konvention angaaende Indførelse af visse ensartede Regler om international Luftbefordring samt af den til Konventionen knyttede Tillægsprotokol af samme Dato. (* 1) Retsinformation · 6. juli 1938