Ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring til beklædning af en rørledning eller passage.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring
til beklædning af en rørledning eller passage.
År 1996, den 24. juli afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg,
Terndrup Pedersen, A. Sørensen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 11/94: Klage fra
Inpipe Sweden AB,
Sverige
v/Hofman-Bang & Boutard,
Lehmann & Ree A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 23. marts 1994 af patent-
ansøgning nr. 54/85 for
INA Acquisition Corporation,
USA
v/Th. Ostenfeld
Patentbureau A/S.
Den 24. august 1992 fremlagdes under nr. 164833 B en den 4. januar 1985
indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring til beklædning af
en rørledning eller passage.
De fremlagte krav lød således:
»1. Fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller
passage, ved hvilken man på rørledningens eller passagens indre overflade
påfører en foring omfattende harpiksabsorberende fibermateriale, som er
imprægneret med en hærdebar harpiks indeholdende en bestrålingsaktiverbar
katalysator, og fremkalder eller igangsætter harpiksens hærdning med
lysstråling, når foringen er i position, kendetegnet ved , at
Læs alt
harpiksen og fibermaterialet er således udvalgt, at harpiksen og fibrene i
fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindices, og idet
lysstrålingen er valgt til at opnå en gennemtrængning af lysstrålingen ind i
harpiksen og fibermaterialet. 2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet
ved , at foringen, når den er i position mod rørledningens eller
passagens indre overflade, har en membran mod foringens indre overflade,
hvilken membran er gennemskinnelig for den hærdende lysstråling. 3.
Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved , at
fibermaterialet indeholder klare akrylfibre. 4. Fremgangsmåde ifølge ethvert
af de foregående krav, kendetegnet ved , at harpiksen indeholder et
yderligere hærdesystem. 5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående
krav, kendetegnet ved , at foringen krænges ind i rørledningen eller
passagen og holdes på plads ved hjælp af rent vand, idet lamperne, der
bevirker hærdningen, er neddykket i vandet. 6. Foring til brug ved
fremgangsmåden ifølge ethvert af de foregående krav omfattende
harpiksabsorberende fibermateriale, som er imprægneret med en lyshærdende
harpiks indeholdende en bestrålingsaktiverbar katalysator, kendetegnet
ved , at harpiksen og fibrene i fibermaterialet har lignende
bydningsindices, og at foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster,
indtil den skal bruges.«
Klageren nedlagde ved skrivelse af 23. november 1992 indsigelse mod
udstedelse af patent og anførte følgende:
»Hovedkravet i ovennævnte patentansøgning er rettet på en
fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage. Det
som angives i hovedkravets indledning er kendt for eksempelvis fra amerikansk
patent nr. 4 135 958 og europæisk patentskrift nr. 60 670, som begge er
fremdraget i sagens behandling.
I hovedkravets kendetegnende del angives følgende:
A) Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt således at harpiksen og fibrene
i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindex.
B) Lysstrålingen er valgt til at opnå gennemtrængning af lysstrålingen ind
i harpiksen og fibermaterialet.
A) Har efter vor mening intet som helst at gøre med en fremgangsmåde til
at fore en rørledning eller en passage. Snarere skulle A) kunne forefindes i
et produktkrav. B) Angiver alene et ønskemål, som ikke bør forefindes i et
patentkrav. Derudover er det naturligvis en selvfølge for en fagmand på
området at han ved hærdning ønsker at opnå en god gennemtrængning af
lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet.
På baggrund af ovennævnte A) og B) mener vi at der råder uklarhed omkring
hvad der ønskes beskyttet med hovedkravet.
Fra det amerikanske patentskrift nr. 2 944 994 er det derudover kendt at
såfremt brydningsindex hos et basismateriale (plast) er omtrent det samme som
brydningsindexet hos fibre som er indlagt i basismaterialet, opnås en
forbedring af lysets gennemtrængning i materialet.
Også fra det amerikanske patentskrift nr. 3 709 866 er det kendt at
materialet i komposit skal have væsentlig samme brydningsindex for at man
skal opnå god lysgennemtrængning i materialet.
Det kendetegnende træk A) i den kendetegnende del af hovedkravet ifølge
fremlæggelsesskriftet nr. 164 833, er derfor kendt ifølge ovennævnte
skrifter, og angiver derfor intet patenterbart.
Når dette sammenholdes med at punkt B) i kravets kendetegnende del er en
ønskeagtig formulering, mener vi ikke at krav 1 angiver noget som helst
patenterbart.
Herudover mener vi ikke at der i de øvrige patentkrav ligger noget
patenterbart set i relation til den allerede nævnte teknik samt det
europæiske patentskrift nr. 7 086 og det amerikanske patentskrift nr. 4 009
063.
Til Patentdirektoratets information kan det meddeles at Insituforms
tilsvarende europæiske patentansøgning nr. 84116350.4-2311 er endeligt
afslået efter indsigelse fra blandt andet Inpipe Sweden AB.
Idet ansøgningen, som ovenfor argumenteret, ikke opfylder patentlovens §2,
må vi derfor anmode om at ansøgningen afslås i sin helhed.«
I anledning af indsigelsen fremførte ansøgeren i skrivelse af 27. august
1993 følgende bemærkninger:
»Indsigeren anfører korrekt, at hovedkravets indledning er kendt fra
US-patentskrift nr. 4.135.958 og europæisk patentskrift nr. 0 060 670, som
begge har været fremdraget under sagens behandling. I grunden belyser
US-patentskrift 4.135.958 og europæisk patentskrift 60 670 det samme, nemlig
at harpiksen ved en fremgangsmåde til foring af rør, hvor et med harpiks
imprægneret foringsrør anbringes på indersiden af en rørledning eller
passage, kan bringes til at hærde ved anvendelse af lysstråling. Harpiksen
skal vælges således, at den kan hærdes ved lysstråling.
I US-patentskrift nr. 4.135.958 anføres på side 2, linie 64-68, at
»a resin which cures under the action of light is used, and following
the everting tube in the passageway is a bank of illumination and radiation
sources 26 to effet the cure of the resin and the completion of the lining
operation.«
I europæisk patentskrift nr. 0 060 670 anføres på side 5, linie 15-19, at
»a tungsten filament or other lightsource is passed along the
inflated lining at a suitable rate to effect cure of the resin/glas
composite.«
Disse to angivelser er de eneste angivelser, som beskriver anvendelsen af
bestrålingskilderne, der benyttes i den i disse to referencer omhandlede
kendte teknik. Anden og bedre information om harpikstype, fibertype og
lyskildetype, herunder specielt valg af lyskilde i forhold til harpiksens og
fibrenes brydningsindices, findes ikke.
I nærværende ansøgning omfatter hovedkravets kendetegnende del de af
indsigeren anførte punkter A og B som følger:
(A) Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt således, at harpiksen og
fibrene i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindices.
(B) Lysstrålingen er valgt til at opnå god gennemtrængning af
lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet.
Indsigeren er af den opfattelse, at punkt A ikke har noget som helst med
at gøre med fremgangsmåden til foring af en rørledning eller passage, og at
dette punkt snarere hører hjemme i et produktkrav. Vi vil hævde, at en sådan
ændring af hovedkravet vil være fuldstændig meningsløst. Nærværende
opfindelse har til formål at sikre, at harpiksen hærder i hele foringens
tykkelse, hvilket opnås ved at udvælge brydningsindices og lysbølgelængder
således, at der foregår den bedste og mest effektive indtrængning af lys i
foringen og den bedste hærdning af harpiksen. Dette hører helt klart med til
fremgangsmådens udøvelse, og indsigerens forslag må afvises på det mest
bestemte.
De samme kommentarer gør sig gældende i forhold til indsigerens opfattelse
af punkt B. Punkt A og B står i relation til hinanden og angiver en specifik
fremgangsmåde til opnåelse af de mest effektive resultater med hensyn til
hærdning af en rørformet foring, der er imprægneret med en lyshærdende
harpiks. Man må have for øje, at hvis harpiksen ikke hærder fuldstændig
gennem hele foringens tykkelse, er der mulighed for, at foringen vil svigte
under brug. Desuden må man huske på, at mange af disse foringer anvendes i
rørledninger og passager uden adgang for mennesker.
Dette betyder, at der skal føres kontrol med hærdningen fra
jordoverfladen, og når operationen ikke kan følges af operatørerne, opstår
problemet, om hvorvidt hærdningen nu også er effektiv. Derfor er det vigtigt,
at den valgte fremgangsmåde sikrer korrekt hærdning, selvom den er
fjernstyret. En sådan effektiv hærdning opnås ved valg af parametre iht.
nærværende ansøgnings krav.
Det må betegnes som bagklogskab, når indsigeren hævder, at det er en
selvfølge for fagmanden, at man til opnåelse af hærdning vil ønske at opnå en
god indtrængning af lysstrålingen i harpiksen og fibermaterialet. Det kan
helt afvises, at dette var eller ville have været en selvfølge på
prioritetstidspunktet for nærværende ansøgning d. 5. januar 1984.
Vi skal også tilbagevise påstanden om, at der råder uklarhed omkring hvad
der ønskes beskyttet af hovedkravet. Tværtimod er vi af den opfattelse, at
dette er fuldstændigt indlysende, og Patentdirektoratet havde da heller ikke
vanskeligheder med at komme til den konklusion, at dette krav både adskiller
sig fra den kendte teknik og er klart og forståeligt.
Når indsigeren påstår, at det er kendt fra US-patentskrift nr. 2.944.994,
at brydningsindekset hos et basismateriale (plast) er omtrent det samme som
brydningsindekset hos fibre, som er indlagt i basismaterialet, er denne
påstand helt misvisende. US-patentskrift nr. 2.944.994 angår hovedsagelig
fremstilling af lystransmitterende, forstærkede plastplader indeholdende glas
og andre forstærkende fibre, og i spalte 2, linie 15-17 anføres, at det har
vist sig, at
»The light refractive index of a thermosetting resin in its liquid
uncured state differs substantially from the light refractive index of the
resin in its cured state.«,
og yderligere længere nede i samme spalte, i linie 25, anføres, at det har
vist sig, at der kan opnås en markant forbedring af lystransmissions-evnen af
særlige fiberforstærkede plastplader eller produkter ved udvælgelse og
anvendelse af et termohærdende harpiksmateriale med et lysbrydningsindex i
hærdet tilstand, der tilnærmer sig lysbrydningsindekset af den særlige
fiberforstærkning, der skal inkorporeres deri. Derfor er formålet med den fra
dette US-patent kendte teknik at tilvejebringe en hærdet harpiks, der
transmitterer lys, og ideen er at udvælge en uhærdet harpiks, der efter
hærdning vil have et brydningsindeks, som i nogen grad svarer til fibrenes.
Dette indebærer (jvf. citat fra US-patentskrift nr. 2.944.994, spalte 2,
linie 15-17), at brydningsindekset af harpiksen i uhærdet tilstand adskiller
sig væsentligt fra brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand, og at
harpiksens og fibrenes brydningsindices, når den uhærdede, flydende harpiks
blandes med fibrene, vil være helt forskellige. Ifølge nærværende opfindelse
udvælges harpiksen i hærdet tilstand, således at der opnår et
brydningsindeks, som ligger tæt op ad fibrenes brydningsindeks, hvorved
lyset, når lysstrålingen rammer foringen første gang, mens harpiksen er
uhærdet, vil gennemtrænge foringens tykkelse i betydelig udstrækning.
Indsigerens kommentarer er derfor overfladiske og misvisende, og selv en
nøje gennemgang af US-patentskrift nr. 2.944.994 vil vise, at den herfra
kendte teknik er helt forskellig fra og faktisk modsat opfindelsen ifølge
nærværende ansøgning.
Indsigeren henviser kun kort til US-patent nr. 3.709.866, idet han hævder,
at det er kendt, at materialet i komposit skal have i det væsentlige samme
brydningsindeks til opnåelse af god lysindtrængning i materialet. Igen er
indsigerens kommentarer overfladiske og misvisende. En nøjere gennemgang af
US-patentskrift nr. 3.709.866 vil vise, at dette patentskrift angår
fotopolymeriserbare produkter, som er produkter, der kan polymeriseres in
situ under anvendelse af lysenergi, især lysenergi i det nære ultraviolette
område. Kompositten fremstilles i to dele og kan have forskellige former
såsom pastaform, flydende form, gelform, pulverform osv., og den eneste
henvisning til et materiale med specielt brydningsindeks er i forbindelse med
pastafaser, der angives at indeholde fyldmaterialer karakteriseret ved et
brydningsindeks, der ikke afviger mere end 0,075 fra brydningsindekset af
polymeren, der fremkommer ved polymerisation under indvirkning af frie
radikaler. Denne teknik har således også til formål at tilpasse den hærdede
polymers slutbrydningsindeks til fyldmaterialets brydningsindeks.
Under alle omstændigheder angår dette patentskrift fotopolymeriserbare
dentalprodukter til anvendelse i munden, og disse produkter påføres i lag af
ca. 1 mm's tykkelse, hvilket næppe kan sammenlignes med fremgangsmåden ifølge
nærværende opfindelse, der angår anbringelse af foringsrør i underjordiske
rørledninger og passager, hvor foringsrøret kan have en tykkelse i området
fra 6 til 30 eller 40 mm.
Det er således helt klart vores opfattelse, at det af indsigeren anførte
punkt A i hovedkravets kendetegnende del ikke er foregrebet af den kendte
teknik.
Ligeledes er betingelserne i det af indsigeren anførte punkt B ikke som
anført af indsigeren ønskeagtigt, 14idet når harpiks og fibermaterialet er
valgt og først da, kan lysstrålingen vælges. Som ovenfor angivet står punkt A
og B i relation til hinanden.
Med hensyn til de øvrige krav i nærværende patentansøgning nævner
indsigeren blot, at disse ikke omfatter noget patenterbart i relation til den
af indsigeren anførte kendte teknik samt europæisk patentskrift nr. 0 007 086
og US-patentskrift nr. 4.009.062, uden nærmere at specificere, hvor i den
kendte teknik de specielle træk i de øvrige krav kan findes.
Med hensyn til det af indsigeren oplyste vedr. den til nærværende
fremlæggelsesskrift svarende europæiske patentansøgning nr. 84116350.4-2311,
skal det anføres, at denne europæiske patentansøgning blev tilbagetaget af de
tidligere ejere af Insituform Group of Companies. Insituform Group of
Companies har nu nye ejere i USA, der - helt korrekt - er kommet til den
konklusion, at den europæiske ansøgning ikke skulle have været tilbagetaget,
og at indsigelsen også her skulle have været imødegået. Dette er imidlertid
nu for sent.
Resume
US-patentskrift nr. 4.135.958 og EP-patentskrift nr. 0 060 670 omhandler
blot, hvad der som kendt teknik korrekt fremgår af indledningen til
hovedkravet i fremlæggelsesskrift nr. 164.833, nemlig at der ved en
fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage på
harpiksabsorberende fibermateriale, som er imprægneret med en hærdebar
harpiks indeholder en bestrålingsaktiverbar katalysator.
US-patentskrift nr. 2.944.994 omhandler fiberforstærkede plastplader
fremstillet af et termohærdende harpiksmateriale og forstærkende fibre.
Harpiksmaterialet udvælges således, at dets lysbrydningsindeks i hærdet
tilstand tilnærmer sig lysbrydningsindekset af fiberforstærkningen.
Lysbrydningsindekset for den uhærdede harpiks adskiller sig derimod
væsentligt fra fibrenes brydningsindeks, hvor det modsætningsvis ifølge
nærværende ansøgning tilstræbes, at den uhærdede harpiks og fibrene har samme
lysbrydningsindeks.
US patent nr. 3.709.866 omhandler fotopolymeriserbare dentalprodukter, som
anvendes i tynde lag. I disse produkter tilstræbes ligeledes, at den hærdede
plymers slutbrydningsindeks og fyldmaterialets brydningsindeks svarer til
hinanden, hvorimod der ikke tilstræbes sådanne brydningsindices for den
uhærdede polymer og fyldmaterialet. Heller ikke dette patentskrift angår
således relevant kendt teknik.
EP-patentskrift nr. 0 007 086 angår lyshærdende form-, imprægnerings- og
overtrækspræparater indeholdende specielle UV-sensibliserinsmidler. Dette
patentskrift ses ikke at angå teknik, som fremgår af hovedkravet i
fremlæggelsesskrift nr. 164.833.
Endelig angår US-patentskrift nr. 4.900.063 en fremgangsmåde til foring af
en passage med et hårdt, stift rør af en termohærdende harpiks. Dette
patentskrift angår således ikke anvendelsen af lyshærdende harpiks.
Den af indsigeren fremdragne kendte teknik foregriber ikke fremgangsmåden
ifølge fremlæggelsesskrift nr. 164.833, men synes tværtimod blot at
understrege det overraskende i at udvælge lyshærdende harpiks- og
fibermateriale, således at brydningsindeks for den uhærdede harpiks svarer
til brydningsindeks for fibrene, og i forhold til disse materialer at udvælge
en lysstråling med en heri god gennemtrængningsevne.
Fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskrift nr. 164.833 opfylder derfor
bestemmelserne i Patentloven §2, og vi henstiller herefter, at indsigelsen
tilbagevises og at patent meddeles.'
Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 23. marts 1994 at udstede
patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse:
»1. Efter vores vurdering definerer krav 1 opfindelsen klart og
bestemt.
2. De skrifter, De har nævnt i indsigelsesbegrundelsen er ikke
foregribende for den definerede opfindelse, idet opfindelsen ikke er kendt
fra disse skrifter og, efter vores vurdering, heller ikke er nærliggende for
en fagmand på baggrund af skrifternes indhold.
Opfindelsen, som den er defineret ved fremlæggelsesskriftets krav,
opfylder således efter vores vurdering betingelsen i patentlovens § 2 med
hensyn til nyhed og væsentlig adskillelse fra det kendte.
3. Angående det første punkt i Deres indsigelsesbegrundelse, der angår
klarheden af krav 1, bemærkes:
Den del af krav 1's kendetegnende del, De har nævnt under punkt A,
foreskriver, at man skal vælge en harpiks og et fibermateriale med de nævnte
bestemte egenskaber. En sådan forskrift om valg af bestemte materialer til en
proces anses sædvanligvis for et klart fremgangsmådeagtigt træk. En sagkyndig
vil efter denne forskrift kunne udøve dette fremgangsmådetrin.
Det andet, under punkt B nævnte trin er ikke et »ønskemål« idet
den sagkyndige, efter at have udøvet det første trin, på grundlag af denne
anvisning vil kunne vælge en hensigtsmæssig kilde for lysstrålingen blandt de
muligheder, der er til rådighed. Man kan muligvis sige, at dette træk er en
»selvfølge«, sådan som De nævner, men vi kan ikke se, at der er
noget uklart eller ubestemt ved at angive det i det selvstændige krav, idet
det hører med til de midler, der er nødvendige for opfindelsens virkning.
4. Angående det andet punkt i Deres indsigelsesbegrundelse:
Af de tre skrifter, De har nævnt, som omhandler udforing af rør med
materiale, indeholdende hærdende harpiks, angiver EPO-patentskrift nr. 60 670
og USA-patentskrift nr. 4 135 958 en teknik, som fremlæggelsesskriftets krav
allerede er præciseret overfor. USA-patentskrift nr. 4 009 063 omhandler ikke
lyshærdelig harpiks.
De to USA-patentskrifter nr. 2 944 994 og nr. 3 709 866, der omhandler
kompositmateriale som sådant, angiver ikke noget om, at basismaterialet,
(harpiksen) og fibrene bør have samme brydningsindex, når harpiksen er
uhærdet. De indeholder, så vidt vi kan se, heller ikke noget, der gør dette
træk nærliggende.
5. Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag af
fremlæggelsesskrift nr. 164 833 uden ændringer.'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. maj 1994 indbragt for
Patentankenævnet.
I klagebegrundelse af 8. august 1994 har klageren påstået direktoratets
afgørelse omstødt og ansøgningen afslået. Klageren har anført:
»Ved vor indsigelse af 23. november 1992 anførte vi, at krav 1 i det
foreliggende fremlæggelsesskrift nr. 164833 er uklart, hvad angår
beskyttelsesomfanget, samt at væsentlige dele af kravet er kendt eller
mangler opfindelseshøjde i forhold til allerede kendt teknik, som nærmere
angivet. Til denne indsigelse har ansøger argumenteret ved brev af 27. august
1993, og Patentdirektoratet har på denne baggrund vedtaget at meddele patent
den 23. marts 1994.
Denne klage begrundes primært med, at det er vores opfattelse, at
Patentdirektoratets afgørelse er urimelig og baseret på et urigtigt grundlag.
Vi vil søge at begrunde denne vurdering i det følgende:
I henhold til patentlovens §8, stk. 2 kræves der en bestemt angivelse af,
hvad der søges beskyttet ved patentet, samt at beskrivelsen skal være så
tydelig, at en fagmand på grundlag af denne kan udøve opfindelsen.
Det er stadig vor opfattelse, at dette ikke er tilfældet, og vi vil
herunder søge at redegøre for denne vurdering.
Krav 1 ifølge dansk fremlæggelsesskrift nr. 164833 angiver således en
fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage, ved
hvilken man på rørledningens eller passagens indre overflade påfører en
foring omfattende harpiks absorberende fibermateriale, som er imprægneret med
en hærdebar harpiks indeholdende bestrålingsaktiverbar katalysator, og
fremkalder eller igangsætter harpiksens hærdning med lysstråling, når
foringen er i position. Det, der anses som nyt ifølge opfindelsen,
kendetegnes ved:
A. Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt på en sådan måde, at harpiksen
og fibrene i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindeks, og
B. Nystrålingen er valgt til at opnå god gennemtrængning af lysstrålingen
ind i harpiksen og fibermaterialet.
Hvad angår punkt »A.«, har dette stadig ifølge vores opfattelse
intet at gøre med en fremgangsmåde til at fore en rørledning eller en
passage. »A.« skulle nærmere indeholdes i et produktkrav. Derudover
angiver »A.« ingen grænser for, hvad der menes med, at
fibermaterialet og harpiksen har i hovedsagen samme brydningsindices. Dette
betyder i realiteten, at »A.« således er ubestemt, og at det ikke
er muligt for tredjemand at angive beskyttelsesomfanget for kravet på
grundlag af dette træk. Ej heller i beskrivelsen angives der noget som helst,
som kan indikere over for tredjemand, hvilket beskyttelsesomfang der opnås
med denne formulering i krav 1.
Hvad angår »B.«, fremgår der intet som helst af
kravformuleringen eller beskrivelsen, som indikerer, hvilke parametre, der
benyttes for udvælgelse af lysstrålingen. En sådan lysstråling kan udvælges
ud fra lysintensitet, bølgelængde, varmeafgivelse eller lignende, men der
angives intet i ansøgningen, som over for fagmanden beskriver, hvilke
parametre fagmanden skal vælge lyset ud fra, hvorfor det ikke er muligt for
denne fagmand at udøve opfindelsen på grundlag af den foreliggende ansøgning.
Punkt »B.« er således også ubestemt.
»A.« og »B.« angiver således alene retningslinier til
optimering af den kendte teknik, som angives i krav 1's indledning, såvel som
i EP patentansøgning nr. 60 670 eller US patent nr. 41 35 958. Selv om de
sidste to nævnte referencer ikke angiver noget vedrørende materialevalg ud
fra ønsket om, at harpiksen og fibrene i fibermaterialet skal have i
hovedsagen samme brydningsindices, fremgår det dog implicit ud fra for
eksempel EP patentansøgning nr. 60 670, at materialevalget og lysstrålingen
er valgt således, at der opnås en fuldstændig gennemtrængning af
lysstrålingen ind i harpiksen
og fibermaterialet, idet der på side 3, linje 11 til 14 og på side 4,
linje 25 til 27 angives, at det uhærdede kompositlag omgives af et tyndt
aluminiumsfolie med henblik på at reflektere lys, som transmitteres gennem
laget.
Ved udøvelsen af teknikken ifølge den nævnte europæiske patentansøgning
nr. 60 670 er det således muligt at opnå en gennemhærdning af det
imprægnerede fibermateriale ved brug af lysbestråling og ved samme
anvendelsesområde, nemlig foring og beklædning af rørledninger eller
passager. Det fremgår derfor implicit ud af alene dette skrift, at det er
kendt at udvælge fiber- og harpiksmateriale havende tilfredsstillende
brydningsindeks samt belysningskilder til belysning af det lyshærdelige
harpiks til opnåelse af en tilfredsstillende gennemhærdning af materiale.
Selv om det nuværende krav 1 i dansk patent nr. 164 833 således alene
angiver retningslinjer til optimering af den kendte teknik ifølge såvel US
patent nr. 31 35 958 som europæisk patentansøgning nr. 60 670, vil vi dog
alligevel i det følgende søge at redegøre for, hvorfor disse retningslinjer
er nærliggende for en fagmand at angive på baggrund af den kendte teknik.
Fra både US patent nr. 41 35 958 og europæisk patentansøgning nr. 60 670
kendes der således en fremgangsmåde til foring af rørledninger eller
passager, som den angives i indledningen til krav 1 ifølge dansk patent nr.
164 833. Dette erkendes også af ansøgeren ved dennes brev af 27. august 1993.
Det spørgsmål, der således skal diskuteres, er, om de ovennævnte
kendetegnende træk »A.« og »B.« i krav 1's kendetegnende
del medfører, at krav 1 angiver en opfindelse, som er ny, og som besidder
tilstrækkelig opfindelseshøjde for opnåelse af patent. Det er klart vores
mening, at dette ikke er tilfældet, og vi vil søge at redegøre for dette i
det følgende:
US patent nr. 29 44 994, som allerede er fremdraget i sagen, viser en
fremgangsmåde, hvorved lystransmitteringsevnen for en plastplade, som er
armeret med fiber, kan øges kraftigt ved anvendelse af en harpiks, som i
hærdet tilstand har et lysbrydningsindeks, som ligger i nærheden af
lysbrydningsindekset for armeringsfibrene, hvilket armeringsfibre er indstøbt
deri. Der henvises her til spalte 2, linje 1 til 13 i det nævnte US patent
nr. 29 44 994, hvor følgende angives:
»The present invention is based upon the discovery that the
visibility of the fiber reinforcement in a fiber reinforced plastic material
may be substantially decreased, and conversely the light transmitting
characteristics of particular types of fiber reinforced plastic material,
particularly in sheet form, may be greatly increased, by the use of a resin
which in its cured state has a light refractive index approaching the light
refractive index of the particular reinforcing fibers embedded therein. The
closer that these two light refractive indexes approach one another the less
the visibility of the reinforcement fibers and the greater the light
transmitting capacity of the fiber reinforced plastic sheet.«
I samme spalte angives det, at forskellen i lysbrydningsindeks imellem
armeringsfibrene på den ene side og harpiksen på den anden side ikke bør være
større end 0,010 og fortrinsvis være højst 0,005. Der henvises her til linje
40 til 48, hvor der angives:
»... From the results which we have obtained during our research we
believe that with glass reinforcing fibers and unsaturated polyester resins
it is desirable that the light refractive index of the resin material should
not vary more that about .010 over or under the light refractive index of the
particular glass fiber employed. In fact we prefer that these indexes should
not vary from one another more than plus or minus .005.«
Ansøger gør ved sig brev af 27. august 1993 et stort nummer ud af det, der
angives i spalte 2, linje 7 i det nævnte US patent, nemlig, at dette vedrører
en hærdet tilstand af harpiksen, hvorimod ansøgers opfindelse vedrører
lysbrydningsindeks ved en uhærdet tilstand af harpiksen og at US patent nr.
29 44 994 af denne grund ikke er relevant ved vurderingen af ansøgerens
opfindelse. Denne argumentation fra ansøgerens side har dog ikke basis i de
oprindeligt indleverede basisdokumenter, og argumentationen kan således ikke
anvendes til beskrivelse af den foreliggende opfindelse, set i relation til
den kendte teknik. Det fremgår intetsteds ud fra ansøgerens danske patent nr.
164 833, at harpiksvalget foretages ud fra harpiksens brydningsindeks i
uhærdet tilstand. Vi vil dog alligevel i det følgende søge at redegøre for,
at det nævnte US patent nr. 29 44 994 alligevel er fuldstændig relevant over
for det kendetegnende træk »A.« i ansøgerens krav 1. Der angives
nemlig ifølge US patent nr. 29 44 994, spalte 2, linje 49 til 56, at
eksperimentelle forsøg viser, at øgningen af brydningsindekset ved overgang
fra »uncured state« til »cured state«, er i det
væsentlige konstant og ligger imellem 0,019 til 0,025. Mere specifikt angives
der i linjerne 49 til 56:
»Viewed in another aspect of the invention, we have observed during
experimental work with unsaturated polyester resins and glass fiber
reinforcement that the light refractive index of typical resins in passing
from the liquid or uncured state to the set or cured state increases by a
substantially constant increment which with the different resins with which
we have experimented ranges from about 0.019 to 0.025.«
Idet forskellen i harpiksens brydningsindeks fra »uncured state«
til »cured state« er lille og kan ligge inden for det acceptable
spektrum, er det indlysende, at uanset om harpiksen vælges ud fra sit
brydningsindeks i hærdet eller uhærdet tilstand, set i relation til
brydningsindekset for fibermaterialet, må dette erkendes at have meget ringe
betydning. Det skal i denne sammenhæng anføres, at brydningsindekserne for
det forskellige materiale til anvendelse i disse situationer ofte ligger
omkring 1,5.
På denne baggrund har US patentet nr. 29 44 994 fuldstændig relevans mod
det kendetegnende træk »A.«, hvorfor dette træk ikke medfører at
opfindelsen ifølge krav 1 er patenterbar.
Europæisk patentansøgning nr. 39 838 angiver derudover et materiale
bestående af en polyesterharpiks, som er armeret med glasfiber. Dette
materiale er lavet med henblik på lysgennemtrængelighed. Der angives tydeligt
i patentskriftet, blandt andet gennem et stort antal eksempler, at
lysgennemskinneligheden øger, såfremt lysbrydningsindekset for
polyesterharpiksen ligger i nærheden af lysbrydningsindekset for den anvendte
glasfiber.
På side 5 i ovennævnte europæiske patentansøgning nr. 39 838 beskrives
beskaffenheden ved harpikserne, sådan som de fortrinsvis udvælges, som
følger:
»The unsaturated polyester resin (I) used in the composition of this
invention comprises 50 to 80% by weight, preferably 65 to 75% by weight, of
the unsaturated polyester (A) and 50 to 20% by weight, preferably 35 to 25%
by weight, of the aromatic vinyl monomer or its mixture with the acrylic or
methacrylic monomer. These quantitative ranges have been determined by
considering the impregnating of the resin (I) during molding, prevention of
unevenness in thickness of the molded articles, etc.«
På side 5 angives et antal eksempler på lysbrydningsindices for
harpikserne og glasfibrene. Der henvises til følgende passage:
»The unsatured polyester resin (I) preferably has a refractive index
of 1.495 to 1.538 so as to achieve better ultraviolet transmissibility,
weatherability and transparancy. It is desirable however to select an
unsaturated polyester resin (I) having an optimum refractive index within the
aforesaid range depending upon the refractive index of the glass fibers used.
Specifically, when glass fibers, particularly C-glass, having a refractive
index of 1.512 to 1.535 are used, resins (I) having a refractive index of
1.459 to 1.519 are suitable: when glass fibers having a refractive index of
1.536 to 1.545 are used resins (I) having a refractive index of 1.511 to
1.520 are suitable: and when glass fibers, particularly E-glass, having a
refractive index of 1.546 to 1.557 are used, resins (I) having a refractive
index of 1.521 to 1.538 are suitable.«.
På side 5 i dette patentskrift angives også forskellige katalysatorer, som
initierer hærdningen. Se følgende passage:
»Normally, the unsaturated polyester resin (I) is liquid, and in
order to cure it, a catalyst is added. Aliphatic or alicylic organic
peroxides such as t-butyl peracetate, t-butyl perpivalate, t-butyl
perisobutyrate, diisopropyl peroxydicarbonate and
dimethoxybutylperoxycarbonate are preferred as such a curing catalyst because
a molded article having excellent ultraviolet transmissibility can be
provided. The amount of the curing catalyst is usually 0.5 to 2% by
weight.«.
US patent nr. 29 44 994 og europæisk patentansøgning nr. 39 838 viser
således eksakt, hvad Insituform mener at have opfundet, nemlig at harpiksen
og fibrene i fibermateriale har i hovedsagen samme lysbrydningsindeks.
Patentskrifterne viser også, at det er nærliggende for en fagmand på området
at vælge en lysstråling, som muliggør god gennemtrængning af materialet. Når
alt kommer til alt er formålet med introduktionen af lys ind i materialet jo
netop at aktivere katalysatoren og derigennem hærde harpiksen. Det er
naturligvis en selvfølge for fagmanden, at en god lyspenetrering effektivt
vil aktivere katalysatoren, således at der opnås en fuldstændig og ensartet
hærdning af materialet. Som før nævnt, er det yderligere kendt fra europæisk
patentansøgning nr. 60 670 at opnå en fuldstændig lyspenetrering gennem det
imprægnerede fibermateriale ved foring af rørformede strukturer.
Det kendetegnende træk »B.« i krav 1 kan således ikke begrunde
patentbarheden af opfindelsen ifølge det foreliggende krav 1.
Patentdirektoratets beslutning om patentvedtagelse af 23. marts 1994 er
således, som det angives ovenfor, baseret på et urigtigt grundlag, idet
specielt det nuværende krav 1 alene angiver nærliggende foranstaltninger for
en fagmand, og idet kravet, set sammen med beskrivelsen, ikke opfylder det,
der formelt kræves af patentlovens §8, stk. 2. Såfremt ansøger skulle
argumentere, at det skulle være åbenbart for en fagmand at udøve opfindelsen
i henhold til de uspecifikke angivelser, som anføres i det nuværende krav 1,
understreger dette alene vores opfattelse af, at den foreliggende opfindelse,
som den angives i dette krav, er nærliggende.
De tilhørende uselvstændige krav 2 til 5 knyttes alle til hovedkravet 1,
som i henhold til ovenstående ikke er patenterbart.
Krav 2 angiver, at »foringen, når den er i position mod rørledningens
eller passagens indre overflade, har en membran imod foringens indre
overflade, hvilken membran er gennemskinnelig for den hærdende
lysstråling.« Dette er kendt ifølge ovennævnte europæiske ansøgning nr.
60 670, andet afsnit og med hensyn til, hvad der er nærliggende for en
fagmand på dette område, og det der førhen er kendt fra US patent nr. 40 09
063, angiver dette krav 2 intet selvstændigt patenterbart.
Krav 3 angiver, at »fibermaterialet indeholder klare
acrylfibre.«
Dette er kendt ifølge US patent nr. 40 09 063, spalte 9, linje 64 til 65,
og i spalte 10, linje 1 til 3 angives det, at der i visse tilfælde benyttes
såkaldte »bright fibers or clear fibers«, og at disse imprægneres
med »a clear resin to give a transparent liner«.
Det, der angives i krav 3, er således kendt fra US patent nr. 40 09 063.
Krav 4 angiver, at »harpiksen indeholder et yderligere
hærdesystem«.
US patent nr. 44 25 287, som svarer til tysk patentskrift nr. 29 31 737,
som blev offentliggjort 26. februar 1981, angiver i krav 7, at »a
subsequent heat treatment is carried out after ultraviolet light
curing«. Hensigten med dette er yderligere at accelerere
hærdningsprocessen, sådan som det angives i spalte 7, linje 20 til 22.
Derudover angiver US patent nr. 29 44 994 ved eksemplerne 1 til 12 et
yderligere hærdningssystem, som udnytter en kemisk katalysator til hærdning
af harpiksen.
Det, der angives i krav 4, er således ikke selvstændigt patenterbart.
Krav 5 angiver, at foringen krænges ind i rørledningen eller passagen og
holdes på plads ved hjælp af rent vand, idet lamperne, der bevirker
hærdningen, er neddykket i vandet.
At anvende vand på en sådan måde, som det angives i krav 5, er af ansøger
selv blevet angivet som værende kendt, se side 1, linje 37 ifølge ansøgerens
danske patent nr. 164 833. At lamperne, som bevirker hærdningen, skal være
neddykket i vandet, er en selvfølgelighed for fagmanden.
Krav 5 angiver således intet selvstændigt patenterbart.
Krav 6 er et uafhængigt produktkrav, som rettes på selve foringen. Det,
der angives som det nye og patenterbare i dette produktkrav, er følgende:
I. Harpiksen og fibrene i fibermaterialet har lignende brydningsindices,
og
II. Foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster, indtil den skal
bruges.
Hvad angår »I.«, har dette været diskuteret tidligere, og dette
træk angiver således intet patenterbart.
»II.« angiver alene et naturligt fagmæssigt tiltag, som ikke er
selvstændigt patenterbart. Der henvises her til europæisk patent nr. 25 359,
side 6, linje 22 til 26, hvor følgende angives:
teksten mangler
På baggrund af det ovenstående anmoder vi således om, at den danske
patentansøgning nr. 54/85 fremlagt under nr. 164 833 afslås i sin helhed.
Dette vil i øvrigt være i fuld overensstemmelse med EPO's afslag af 15.
april 1992 samt det amerikanske patentkontors holdning til denne ansøgning,
sådan som det fremgår af en »Reexamination«-betænkning af 7. juli
1994, som er vedlagt i kopi. Her argumenterer den amerikanske sagsbehandler
for, at opfindelsen mangler opfindelseshøjde.'
I fortsættelse af ovennævnte skrivelse af 8. august 1994 har klageren i
skrivelse af 9. december 1994 fremsendt kopi af den afgørelse, der er truffet
i »reexamination« af US patent nr. 4,581,247 vedr. den foreliggende
opfindelse, og i øvrigt udtalt følgende:
»Som det fremgår af ovennævnte afgørelse, har sagsbehandleren i USA
afslået alle patentkrav i US patentet. Afslaget er baseret på den samme
kendte teknik, som diskuteres i forbindelse med denne sag, og taler i øvrigt
for sig selv, idet sagsbehandleren i USA anfører, at det er nærliggende for
en fagmand på baggrund af denne kendte teknik at angive den foreliggende
opfindelse.
Sammenholdes dette med EPO's afslag af 15. april 1992, mener vi hermed, at
der er særdeles god baggrund for vor argumentation, hvorfor vi gentager vor
anmodning om, at den danske patentansøgning afslås i sin helhed.«
Ansøgeren har i skrivelse af 6. januar 1995 nedlagt påstand om
stadfæstelse af direktoratets afgørelse og imødegået den indgivne klage som
følger:
»I ankebegrundelsen lægger Inpipe Sweden AB vægt på, at deres
indsigelse af 23. november 1992 er baseret på tre anbringender, nemlig
1. at krav 1 i fremlæggelsesskrift nr. 164.833 er uklart, hvad angår
beskyttelsesomfanget,
2. at væsentlige dele af kravet er kendt, og
3. at væsentlige dele af kravet mangler opfindelseshøjde i lyset af den
kendte teknik.
Med hensyn til anbringende nr. 1 at krav 1 er uklar, henvises i
ankebegrundelsen til § 8, stk. 2 i Patentloven. I sammenligning med
indsigelsesbegrundelsen er der i nærværende ankebegrundelse ikke anført noget
nyt. Patentdirektoratet begrunder klart i sin afgørelse, af 23. marts 1994,
at krav 1 ikke er uklart, og den blotte gentagelse af argumenterne i
indsigelsen kan ikke ændre denne kendsgerning.
Ren faktisk kan Inpipe Sweden AB på den ene side ikke argumentere, at krav
1 er uklart og på den anden side argumentere, at kravet er nærliggende. Før
en påstand om manglende opfindelseshøjde kan fremsættes, er det nødvendigt at
gennemsnitsfagmanden forstår, hvad kravet går ud på. Vi er af den opfattelse,
at ingen af parterne i denne sag er i tvivl om, hvad der søges beskyttet. Det
udtrykkes klart i krav 1, at harpiksen og fibermaterialet i foringen udvælges
under hensyn til, at de i alt væsentligt skal have samme brydningsindices,
idet bestrålingslyset er valgt med en bølgelængde, som giver god
gennemtrængning af foringen for at hærde harpiksen.
Inpipe Sweden AB inddeler i ankebegrundelsen krav 1's kendetegnende del i
et punkt »A« og et punkt »B«.
I ankebegrundelsen hævdes, at punkt »A« ikke har noget »at
gøre med en fremgangsmåde til at fore en rørledning eller en passage«.
Vi er uenige i, at punkt »A« nødvendigvis bør indgå i et
produktkrav. Det kan indgå i et produktkrav og det kan indgå i et
fremgangsmådekrav, som det her er tilfældet. I ankebegrundelsen hævdes
endvidere, at punkt »A« ikke angiver nogen grænser for, hvad der
menes med at fibermaterialet og harpiksmaterialet i alt væsentligt har samme
brydningsindices. Vi tillader os hertil at anføre, at det ikke er nødvendigt
at specificere dette yderligere og at gennemsnitsfagmanden, som læser
beskrivelsen nøjagtigt vil vide, hvad der menes med dette punkt i krav 1. Den
del af krav 1's kendetegnende del, som betegnes punkt »A« er derfor
ikke ubestemt, og Patentdirektoratet har da også ganske klart i sin afgørelse
af 23. marts 1994 anført følgende:
»Den del af krav 1's kendetegnende del, De har nævnt under punkt A,
foreskriver, at man skal vælge en harpiks og et fibermateriale med de nævnte
bestemte egenskaber. En sådan forskrift om valg af bestemte materialer til en
proces anses sædvanligvis for et klart fremgangsmådeagtigt træk. En sagkyndig
vil efter denne forskrift kunne udøve dette fremgangsmådetrin.«
Med hensyn til indvendingen mod den del af krav 1's kendetegnende del, som
i ankebegrundelsen benævnes punkt »B«, følger udvælgelsen af
lysstrålingen helt tydeligt af beskrivelsen, således at gennemsnitsfagmanden
uden vanskeligheder er i stand til at udøve opfindelsen. I ingen af de
tilsvarende parallelle patentansøgninger, der er indleveret rundt om i
verden, har de respektive patentmyndigheder rejst nogen indvending mod at
beskrivelsen ikke er så tydelig, at gennemsnitsfagmanden kan udøve
opfindelsen.
I Patentdirektoratets afgørelse af 23. marts 1994 anføres da også:
»Det andet, under punkt B nævnte trin er ikke et
»ønskemål«, idet den sagkyndige efter at have udøvet det første
trin, på grundlag af denne anvisning vil kunne vælge en hensigtsmæssig kilde
for lysstrålingen blandt de muligheder, der er til rådighed. Man kan muligvis
sige, at dette træk er en »selvfølge«, sådan som De nævner, men vi
kan ikke se, at der er noget uklart eller ubestemt ved at angive det i det
selvstændige krav, idet det hører med til de midler, der er nødvendige for
opfindelsens virkning.'
I ankebegrundelsen hævdes endvidere, at punkt »A« og punkt
»B« kun angiver retningslinier til optimering af den kendte teknik,
som angives i krav 1's indledning. Dette er tydeligvis et tendentiøst udsagn.
De i punkt »A« og »B« angivne foranstaltninger er det
opfinderiske træk, som gør den i krav 1's indledning angivne kendte teknik
til en kommercielt anvendelig og fordelagtig opfindelse. I ankebegrundelsen
påstås, at retningslinier til optimering af den kendte teknik er angivet i
offentliggjort EP patentansøgning nr. 0 060 670 og i US patentskrift nr.
4.135.958, skønt Inpipe Sweden AB må indrømme, at disse referencer ikke
indeholder nogen angivelse vedrørende valg af materiale baseret på det ønske,
at harpiksen og fibrene i fibermaterialet i hovedsagen skal have samme
brydningsindices. Inpipe Sweden AB indrømmer, at nærværende opfindelse ikke
er beskrevet i disse to referencer. I ankebegrundelsen argumenteres, at
nærværende opfindelse implicit fremgår af den offentliggjorte europæiske
patentansøgning nr. 0 060 670 under henvisning til side 3, linie 11-14 og
side 4, linie 25-27. På side 3 i nævnte EP reference angives, at den
rørformede konstruktion omfatter en udspilelig slange af lysledende materiale
omgivet af lyshærdeligt harpiksmateriale. Det angives specifikt, at kun den
rørformede konstruktion (som består af glasfibre) er lysledende. I referencen
nævnes også, at harpiksen er omgivet af et materialelag, hvis indvendige
overflade i det mindste tilvejebringer god lysreflektion. På side 4 i nævnte
reference angives, at materialet, som omgiver harpiksen er et tyndt
aluminiumsfolielag, der har til formål at reflektere lys, som transmitteres
gennem laget 12. Hvad dette fortæller læseren er, at fibrene, der anvendes
til rørkonstruktionen godt kan transmittere lys, og hvis de gør, møde
eventuelt lys, som når foringens ydre overflade, en aluminiumsfolie, og
kastes tilbage. Der er ingen klar angivelse af eller indikation for
tilpasning af harpiksens brydningsindeks til fibrenes brydningsindeks til
opnåelse af en total og generel lysgennemtrængning til opnåelse af effektiv
hærdning af harpiksen. Den rørformede glasfiberkonstruktion er ikke indlejret
i harpikslaget og ønskes fortrinsvis fjernet efter harpikslagets hærdning.
I ankebegrundelsen må Inpipe Sweden AB nødvendigvis argumentere, at
offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 kun implicit
indikerer, at det er kendt at udvælge fiber- og harpiksmaterialer med
tilfredsstillende brydningsindices, samt belysningskilder til belysning af
den lyshærdelige harpiks til opnåelse af en tilfredsstillende gennemhærdning
af materialet. Af den omhandlede reference fremgår hverken explicit eller
implicit den i ankebgrundelsen af Inpipe Sweden AB antydede information.
Offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 tager ikke stilling
til optimeringen af hærdningsbetingelserne. Indehaverne af rettighederne til
nærværende opfindelse er, som det vil være velkendt, førende inden for dette
felt, og skønt omhandlede offentliggjorte europæiske patentansøgning allerede
indleveredes i marts 1981, har de intet kendskab til at den deri omhandlede
teknik nogensinde er udført i praksis, hvilket synes at tyde på, at det ikke
har været muligt at tilvejebringe et tilfredsstillende lyshærdningssystem.
Dette skyldes formentlig, at spørgsmålet om effektiv lyshærdning gennem hele
foringens tykkelse ikke er blevet løst som angivet i nærværende
patentansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833).
I ankebegrundelsen skelnes ikke klart mellem, hvorvidt Inpipe Sweden AB
ønsker at støtte sig til offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060
670 og US patentskrift nr. 4.135.958 i relation til deres indvending nr. 2
mod krav 1's nyhed eller i relation til indvending nr. 1 mod krav 1's
klarhed.
Inpipe Sweden AB fortsætter derefter med at forklare, hvorfor det er
nærliggende for en gennemsnitsfagmand at nå til trækkene i punkt
»A« og punkt »B« i krav 1 på baggrund af den kendte
teknik.
Inpipe Sweden AB refererer i ankebegrundelsen igen til US patentskrift nr.
4.135.958 og offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 for at
konstatere, at der kendes fremgangsmåder, som svarer til den i indledningen
til krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr.
164.833) angivne kendte teknik, samt at ansøgeren erkender dette. Det emne
Inpipe Sweden AB derfor mener skal diskuteres er, hvorvidt trækkene i punkt
»A« og punkt »B« i krav 1's kendetegnende del har nyhed
og udviser tilstrækkelig opfindelseshøjde.
Til dette formål henviser Inpipe Sweden AB til US patentskrift nr.
2.944.994, hvilket de hævder viser, at lystransmissionsevnen hos en
fiberforstærket plastplade kan øges kraftigt ved anvendelse af en harpiks,
som i hærdet tilstand har et lysbrydningsindeks, der nærmer sig
lysbrydningsindekset for fiberforstærkningen, som er indlejret deri, og i
denne forbindelse citeres et afsnit fra spalte 2, linie 1-13 i nævnte US
patentskrift. Af dette citat fremgår, at opfindelsen omhandlet i nævnte US
patentskrift er baseret på den opdagelse, at synligheden af fiberstærkningen
i det fiberforstærkede plastmateriale kan nedsættes i væsentlig grad ved
anvendelse af en harpiks, som i sin hærdede tilstand har et
lysbrydningsindeks, der nærmer sig lysbrydningsindekset for de særlige
forstærkningsfibre, der er indlejret deri.
I ankebegrundelsen fortsætter Inpipe Sweden AB med at citere et uddrag fra
US patentskrift nr. 2.944.994, hvori det angives at forskellen i
lysbrydningsindeks mellem de forstærkende fibre på den ene side og harpiksen
på den anden side ikke bør overstige 0,010 og fortrinsvis ikke mere end
0,005. Denne forskel i lysbrydningsindeks henfører til den hærdede tilstand
af harpiksen.
Inpipe Sweden AB synes ikke at fatte at US patentskrift nr. 2.944.994
angår brydningsindekset for harpiksen, når den er hærdet, hvorimod nærværende
ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) angår
brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand. Inpipe Sweden AB hævder, at
der ikke findes noget grundlag for denne sondring i basisdokumentet i
nærværende ansøgning. Dette argument er absurd, al den stund at det i
basisdokumentet side 2, linie 23 - side 3, linie 36 netop er forklaret, at
lysaktiveret hærdning af harpiksmaterialer i en foring anvendt ved en
udforingsproces af den i teknikken kendte art lider af den ulempe, at brugen
af kommercielt anbefalede materialer ikke har resulteret i en tilstrækkelig
indtrængning af hærdelys ind i foringsrørets godstykkelse til at bevirke en
tilfredsstillende hærdning, samt forklaret, at en meget dybere lyshærdning
kan opnås ved, at brydningsindices for fibermaterialet og den lyshærdende
harpiks vælges, således at de har samme eller omtrent samme brydningsindeks.
Således angives i basisdokumentet på side 3, linie 20-24:
»Hvis disse betingelser er opfyldt er det konstateret, at der er en
høj transmission af hærdelyset igennem foringen, som sætter lys i stand til
at nå katalysatoren, så hærdningen indledes igennem hele foringens masse
eller tykkelse.«
Af indledningen til krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85
(fremlæggelsesskrift nr. 164.833) fremgår, at det harpiksabsorberende
fibermaterialer er »imprægneret med en hærdebar harpiks (dvs. en harpiks
i uhærdet tilstand) indeholdende bestrålingsaktiverbar katalysator«, og
i kravets indledning angives også, at hærdningen af harpiksen med lysstråling
igangsættes når foringen er i position på den indre overflade af en
rørledning eller passage. Harpiksen skal her nødvendigvis være i uhærdet
tilstand. Der vil ikke være nogen mening i at forsøge at fremstille en hærdet
foring med høj gennemskinnelighed i en underjordisk kloak. Foringen ville
heller ikke kunne anbringes på kloakens indre overflade, hvis harpiksen
allerede var hærdet. Inpipe Sweden AB's påstand i denne forbindelse er
således uden mening.
Inpipe Sweden AB fortsætter med at argumentere, at US patentskrift nr.
2.944.994 ikke desto mindre vil være fuldstændigt relevant over for det
karakteriserende træk i punkt »A« i krav 1's kendetegnende del,
idet der nu henvises til en del af teksten i US patentskrift nr. 2.944.994,
som angiver at harpiksen under eksperimentelle forsøg udviser en forøgelse af
brydningsindekset fra 0,019 til 0,025 fra den uhærdede til den hærdede
tilstand. I sammenhæng med nærværende opfindelse er denne forskel ikke lille
som påstået i ankebegrundelsen, men faktisk meget stor. I ankebegrundelsen
angives det, at denne forskel ligger inden for et acceptabelt spektrum, men
hvad der menes hermed er ikke klart. Inpipe Sweden AB søger i
ankebegrundelsen at affærdige, at udvælgelsen af brydningsindeks i den
hærdede tilstand af harpiksen fremfor i den hærdede tilstand er af meget
lille betydning. Dette er helt forkert. Under udviklingen af den i nærværende
ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse
viste det sig ved forsøg med konventionelle fibermaterialer og lyshærdelige
harpikser, at det ikke var muligt at opnå dyb indtrængning af lys og hærdning
af den fjerne side af foringen. Først ved omhyggelig afpasning af
brydningsindices, som angivet i krav 1, lykkedes det at løse problemerne. US
patentskrift nr. 2.944.994 belyser et problem, som afviger fuldstændigt fra
hærdningsproblemet. Ifølge nævnte US patentskrift udvælges med vilje en
harpiks, hvis brydningsindeks afviger væsentligt fra fibermaterialets
brydningsindeks, idet brydningsindekset for harpiksen stiger under
hærdningen, med det resultat at brydningsindekset for den hærdede harpiks
ligger meget tæt på brydningsindekset for fibrene, hvorved opnås at fibrene
»forsvinder« i harpiksmassen og et klart produkt fremkommer. Det er
tydeligt, at der her er tale om en anden teknik, fordi opfindelsen i nævnte
US patentskrift er beregnet på fremstilling af klare paneler og andre støbte
produkter med høj lystransmission. Den antagelse, at dette patentskrift er
relevant for trækket i punkt »A« i krav 1 er derfor helt forkert.
I øvrigt er den i US patentskrift nr. 2.944.994 omhandlede kendte teknik
irrelevant af en anden grund. Som det vil fremgå af kravet i dette US
patentskrift omhandler den deri angivne opfindelse fremstillingen af
fiberarmeret plast under anvendelse af en termohærdende harpiks, hvorved
spørgsmålet om brydningsindices i relation til hærdning er uden betydning.
Der kan således overhovedet ikke fremdrages nogen paralleller mellem den fra
US patentskrift nr. 2.944.993 kendte teknik og den i nærværende ansøgning nr.
0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse.
Inpipe Sweden AB går herefter i ankebegrundelsen over til at diskutere
offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838. Denne ansøgning angår
helt samme koncept, som US patentskrift nr. 2.944.994, og de samme
argumenter, der ovenfor er anført mod US patentskrift nr. 2.944.994 kan
derfor også anvendes mod offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039
838. Nævnte offentliggjorte europæiske patentansøgning vedrører udvælgelsen
af harpiksen, der skal anvendes, og det bemærkes blot, at indekset for
harpiksen i starttilstanden skal være mindre end brydningsindekset for
fibrene. Det afsnit, der citeres i ankebegrundelsen fra side 5 i nævnte
offentliggjorte europæiske patentansøgning bekræfter blot dette.
Ligeledes med hensyn til offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0
039 838 er den deri omhandlede kendte teknik irrelevant, alene af den grund,
at den til fremstilling af det fiberarmerede plastmateriale harpiks er en
termohærdende harpiks, hvorved spørgsmålet om brydningsindices i relation til
hærdningen er uden betydning. Ganske vist omtales øverst på side 6 i
ankebegrundelsen, at offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838
angiver forskellige katalysatorer, som initierer hærdningen af harpiksen. Der
er dog udelukkende tale om katalysatorer til brug ved termohærdning af den i
udførelseseksemplerne angivne art. Offentliggjort europæisk patentansøgning
nr. 0 039 838 omtaler ikke katalysatorer til brug ved lyshærdning.
Til trods for Inpipe Sweden AB's udsagn i ankebegrundelsen om, at US
patentskrift nr. 2.944.994 og offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0
039 838 eksakt viser, hvad der fremgår af krav 1 i nærværende ansøgning nr.
0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833), er det helt klart, at dette ikke
er tilfældet, hvilket også er fastslået af Patentdirektoratet i forbindelse
med afgørelsen af indsigelsen. Inpipe Sweden AB hævder videre, at harpiks og
fibre i den i disse referencer omhandlede teknik har i hovedsagen samme
lysbrydningsindices. Dette er ganske simpelt ikke sandt og vil aldrig kunne
være sandt. Tværtimod fremgår det af hver af disse referencer, at det er
vigtigt at brydningsindeks for harpiksen i uhærdet tilstand er væsentligt
forskellig fra fibrenes brydningsindeks, således at brydningsindekset for
harpiksen under hærdningen kan stige til en værdi, som hovedsageligt er den
samme som for fibrene.
Til trods for, hvad Inpipe Sweden AB derfor hævder i ankebegrundelsen,
viser den kendt teknik i disse referencer intet, som vil kunne anspore en
gennemsnitsfagmand til at vælge lysstråling og de specifikke materialer, der
er angivet i krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift
nr. 164.833). Traditionelt har teknikkere i forbindelse med lyshærdende
harpikser tidligere blot udvalgt disse harpikser og bestrålet dem med
hærdelys. Der er ikke blevet taget nøjere hensyn til, hvordan sådanne
lyshærdende harpikser kan bringes til at fungere mere effektivt, og skønt
Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen ønsker at give indtryk af, at andre inden
for dette tekniske område er nået frem til den i nærværende ansøgning nr.
0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.838) omhandlede opfindelse, viser en
gennemgang af, hvad der kendes i teknikken, at dette netop ikke er tilfældet,
og påstanden om manglende opfindelseshøjde er derfor ikke underbygget.
Påstandene i ankebegrundelsen om, at krav 1 i nærværende ansøgning nr.
0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.838) mangler opfindelseshøjde bygger på
bagklogskab, nemlig en kombination af den i krav 1' indledning angivne kendte
teknik og teknik, hvor harpiksen ikke lyshærdes, men hvor der af hensyn til
det færdige produkts optiske egenskaber ønskes at harpiksen i hærdet tilstand
og i produktet indlejrede fibre tilnærmelsesvis har samme brydningsindeks.
Patentdirektoratet er allerede i to omgange ud fra en objektiv, konkret
vurdering af den kendte teknik kommet til det resultat, at den i nærværende
ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) angivne opfindelse er
patenterbar, og at opfindelsen i øvrigt er tilstrækkelig tydeligt beskrevet.
Da opfindelsen i krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85
(fremlæggelsesskrift nr. 164.833) herefter må forudsætte at være patenterbar,
er de afhængige krav 2-5 ligeledes patenterbare og det af Inpipe Sweden AB i
ankebegrundelsen anførte vedrørende disse krav kan derfor tilbagevises.
Specielt tilvejebringer Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen ingen relevante
oplysninger på basis af hvilke krav 5 vil kunne anses for nærliggende som
antydet i ankebegrundelsen.
Krav 6 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr.
164.833) er et uafhængigt produktkrav, som i alt væsentligt omfatter samme
træk som fremgangsmådekravet og derfor har alt, hvad der er anført i relation
til fremgangsmådekrav 1, også gyldighed for krav 6.
Inpipe Sweden AB henviser i ankebegrundelsen specielt til offentliggjort
europæisk patentansøgning nr. 0 025 359 i forbindelse med det træk i krav 6 i
nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833), at
foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster. Offentliggjort
europæisk patentansøgning nr. 0 025 359 omhandler imidlertid slet ikke et
uigennemskinneligt hylster, men derimod anvendelsen af en uigennemskinnelig
film, såsom en metalfolie, der rulles op sammen med det imprægnerede
materiale. Der er således tale om et uigennemskinneligt barrierelag og ikke
et hylster. I alle tilfælde er anvendelsen af det uigennemskinnelige hylster
ikke det eneste nye træk i krav 6, idet et af de andre træk er afpasningen af
brydningsindices, som diskuteret i relation til krav 1, nemlig det af Inpipe
Sweden AB i ankebegrundelsen med punkt »A« benævnte træk i krav 1.
Med hensyn til det af Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen anførte
vedrørende den til nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr.
164.833) svarende europæiske patentansøgning, er hverken Patentdirektoratet
eller Patentankenævnet bundet af nogen afgørelse truffet i den tilsvarende
europæiske patentansøgning, idet det står Patentdirektoratet og
Patentankenævnet frit for at træffe deres selvstændige beslutninger på et
selvstændigt grundlag. Inpipe Sweden AB angiver i ankebegrundelsen, at den
til nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833)
svarende europæiske patentansøgning blev afslået. Denne oplysning er
ukorrekt. Det europæiske patent blev udstedt under nr. 0 155 406 den 11.
oktober 1989 på basis af europæisk patentansøgning nr. 84116350.4. Der blev
imidlertid af BASF AG, Rothenberger Werkzeug-Maschinen GmbH og Inpipe AB
nedlagt indsigelse mod patentet og Opposition Division traf beslutning om at
tilbagekalde patentet. De daværende indehavere af det europæiske patent
besluttede under indsigelsessagen af finansielle årsager at opgive deres
europæiske patentrettigheder. Virksomheden blev imidlertid overtaget af de
nuværende indehavere, som har en anden indstilling til opretholdelsen af
patentrettigheder. Hvis med andre ord de nuværende indehavere af
rettighederne i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr.
164.833) havde været indehavere af europæisk patent nr. 0 155 406 på det
tidspunkt det blev tilbagetaget, ville dette ikke være sket. De nye
indehavere af nærværende patentrettigheder er af den opfattelse, at
indsigelserne i det tilsvarende europæiske patent skulle have været
imødegået, hvilket desværre nu er for sent.
Inpipe Sweden AB har ved deres fuldmægtig fire måneder efter fristen for
indlevering af ankebegrundelsen helt uhørt fremsendt en kopi af en betænkning
udstedt under omprøvning af det til nærværende ansøgning nr. 0054/85
(fremlæggelsesskrift nr. 164.833) svarende US patent. På grund af den korte
tid har det ikke været os muligt at indhente detaljerede kommentarer hertil
fra vores klient. I øvrigt er vi af den opfattelse, at en
omprøvningsprocedure i USA, hvor der ifølge Inpipe Sweden AB's danske
fuldmægtig ikke er tilvejebragt noget nyt, kan have nogen interesse for den
bedømmelse af patenterbarheden af den i nærværende ansøgning nr. 0054/85
(fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse. Blot synes vi, at
det skal oplyses, at vore klienter har haft et møde med US Patent Office og
at de forventer en snarlig godkendelse af US patentet. Hvis Patentankenævnet
mod forventning skulle være at lade den af Inpipe Sweden AB's danske
fuldmægtig fremsendte kopi fra omprøvningssagen i USA indgå i bedømmelsen af
patenterbarheden af den i nærværende fremlæggelsesskrift nr. 164.833
omhandlede opfindelse, skal vi anmode Patentankenævnet om at vi må få
lejlighed til at knytte vore kommentarer til omprøvningen i USA.
Inpipe Sweden AB har i omprøvningsbegæringen fuldstændigt undladt at
tilvejebringe relevante begrundelser for at nægte udstedelse af patent på
grundlag af nærværende fremlæggelsesskrift nr. 164.833, og vi skal derfor
anmode Patentankenævnet om, at fastholde Patentdirektoratets klare afgørelse,
således at patent kan blive meddelt på grundlag af nærværende
fremlæggelsesskrift nr. 164.833.'
I fortsættelse af skrivelse af 6. januar 1995 har ansøgeren i skrivelse af
1. februar 1995 anført følgende:
»Under henvisning til Patentankenævnets brev af 14. december 1994
vedlagt en fra patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S modtaget
skrivelse af 9. december 1994 samt første afsnit på side 12 i vor skrivelse
til Patentankenævnet af 6. januar 1995, tillader vi os vedlagt at fremsende
kopi af »NOTICE OF INTENT TO ISSUE REEXAMINATION CERTIFICATE«
udstedt den 10. januar 1995 af US Patent Office.
Kravene i det til nærværende patentansøgning nr. 0054/85 svarende US
patent nr. 4.581.247 er på begæring af Inpipe Sweden AB blevet underkastet
reexamination, hvorunder der er foretaget en indgående vurdering af kravene
på basis af den samme kendte teknik, som (jf. ovennævnte skrivelse af 9.
december 1994 fra Inpipe Sweden AB's danske fuldmægtig) er bragt frem i
forbindelse med Inpipe Sweden AB's anke af Direktoratets afgørelse af 23.
marts 1994.
Af begrundelsen fra US Patent Office om at udstede Reexamination
Certificate fremgår det kort og klart, at den kendte teknik ikke giver
tilskyndelse til at afpasse brydningsindekset for den uhærdede harpiks med
brydningsindekset for fibermaterialet. US Patent Office er som
Patentdirektoratet nu to gange kommet til det resultat, at nærværende
opfindelse adskiller sig tydeligt fra den kendte teknik og således er
patenterbar.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 5. marts 1996.
For klageren mødte teknisk chef Borje Persson sammen med civilingeniør
Henrik Brieghel, der forelagde sagen.
For ansøgeren mødte civilingeniør Henrik Sten Nielsen.
Der blev for klagerens side bl.a. henvist til, at krav 1 i
fremlæggelsesskrift nr. 164.833 er uklart, jf. patentlovens § 8, stk. 2. En
tilsvarende patentansøgning omend uden samme kravformulering var blevet
afslået af den europæiske patentmyndighed. Også i USA var en tilsvarende
patentansøgning oprindelig blevet afslået. Senere var dog her godkendt et
krav med en noget ændret formulering. Specielt vedrørende den europæiske
patentansøgning nr. 60 670 var det ved udnyttelsen af teknikken muligt at
opnå en gennemhærdning af det imprægnerede fibermateriale ved brug af en
lysbestråling og ved samme anvendelsesområde. Allerede derfor måtte det anses
for kendt at bruge fiber- og harpiksmateriale med brydningsindeks og
belysningskilder til belysning af det lyshærdelige harpiks. For en fagmand
måtte det være nærliggende at vælge en lysstråling, som muliggør god
gennemtrængning af materialet. Herefter kunne det kendetegnende træk
»B« i krav 1 ikke begrunde patenterbarhed af opfindelsen, og
Direktoratets afgørelse måtte således anses for at være truffet på et forkert
grundlag. De tilhørende uselvstændige krav 2 til 5 var alle knyttet til
hovedkravet, der som anført ikke kunne anses for patenterbart.
Ansøgeren gjorde gældende, at det var ulogisk, når klageren kunne påstå,
at krav 1 er uklart og samtidig finde det nærliggende for en fagmand. I ingen
af de indgivne tilsvarende patentansøgninger i udlandet har de respektive
patentmyndigheder bemærket, at beskrivelsen ikke er så tydelig, at
gennemsnitsfagmanden kan udøve opfindelsen. US patentskrift nr. 2.944.994
vedrørte brydningsindekset for hærdet harpiks, hvorimod nærværende ansøgning
vedrørte brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand, hvilken sondring
der var grundlag for i basisdokumentet. Klagerens påstand om manglende nyhed
og opfindelseshøjde kunne ikke anses for underbygget.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det overfor
Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Lars Herborg P. Terndrup Pedersen
Ansgar Sørensen
Officielle noter
Indsigelsessag.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten har afsagt kendelse i tre sambehandlede kæremål om midlertidige forbud og påbud til henholdsvis Sandoz A/S og Viatris ApS med hensyn til fremstilling, udbud, markedsføring mv. af to lægemidler til behandling af multipel sklerose Domsdatabasen · 15. december 2023
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsøgte er berettiget til at indlede en sag om midlertidigt forbud og påbud i medfør af retsplejelovens kapitel 40 med henblik på hurtigst muligt at stoppe krænkelsen af patentet, når dette er udstedt Domsdatabasen · 11. juli 2023
- Sag om midlertidigt forbud og påbud vedrørende lægemiddel til behandling af multipel sklerose Domsdatabasen · 25. februar 2025
- Landsretten ophæver kendelse af Sø- og Handelsrettens meddelte midlertidige forbud og påbud vedrørende patent på lægemiddel til behandling af multipel sklerose Domsdatabasen · 18. juli 2025
- Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling. Retsinformation · 3. august 1998
- Patentansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til videre behandling. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Klageren i patentsag dokumenterede, at en opfindelse ikke var ny. Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om, hvem der er berettiget til opfindelse. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse anset som fremgangsmåde ved tilvirkning af næringsmiddel og som næringsmiddel, og patent kunne derfor ikke meddeles. Retsinformation · 24. september 1997
- Da ansøger ikke havde vist fornøden omhu ved instruktionen af den danske patentagent kunne patentrettighederne ikke genoprettes efter patentlovens § 72. Retsinformation · 24. september 1997
- 'Fremgangsmåde til udlægning af rør på havbunden' adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik Retsinformation · 24. september 1997