Spring til indhold

Retsinformation

Ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring til beklædning af en rørledning eller passage.

KEN nr 10054 af 24/07/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet16. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring

til beklædning af en rørledning eller passage.

År 1996, den 24. juli afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg,

Terndrup Pedersen, A. Sørensen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 11/94: Klage fra

Inpipe Sweden AB,

Sverige

v/Hofman-Bang & Boutard,

Lehmann & Ree A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 23. marts 1994 af patent-

ansøgning nr. 54/85 for

INA Acquisition Corporation,

USA

v/Th. Ostenfeld

Patentbureau A/S.

Den 24. august 1992 fremlagdes under nr. 164833 B en den 4. januar 1985

indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og foring til beklædning af

en rørledning eller passage.

De fremlagte krav lød således:

»1. Fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller

passage, ved hvilken man på rørledningens eller passagens indre overflade

påfører en foring omfattende harpiksabsorberende fibermateriale, som er

imprægneret med en hærdebar harpiks indeholdende en bestrålingsaktiverbar

katalysator, og fremkalder eller igangsætter harpiksens hærdning med

lysstråling, når foringen er i position, kendetegnet ved , at

Læs alt

harpiksen og fibermaterialet er således udvalgt, at harpiksen og fibrene i

fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindices, og idet

lysstrålingen er valgt til at opnå en gennemtrængning af lysstrålingen ind i

harpiksen og fibermaterialet. 2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet

ved , at foringen, når den er i position mod rørledningens eller

passagens indre overflade, har en membran mod foringens indre overflade,

hvilken membran er gennemskinnelig for den hærdende lysstråling. 3.

Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved , at

fibermaterialet indeholder klare akrylfibre. 4. Fremgangsmåde ifølge ethvert

af de foregående krav, kendetegnet ved , at harpiksen indeholder et

yderligere hærdesystem. 5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående

krav, kendetegnet ved , at foringen krænges ind i rørledningen eller

passagen og holdes på plads ved hjælp af rent vand, idet lamperne, der

bevirker hærdningen, er neddykket i vandet. 6. Foring til brug ved

fremgangsmåden ifølge ethvert af de foregående krav omfattende

harpiksabsorberende fibermateriale, som er imprægneret med en lyshærdende

harpiks indeholdende en bestrålingsaktiverbar katalysator, kendetegnet

ved , at harpiksen og fibrene i fibermaterialet har lignende

bydningsindices, og at foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster,

indtil den skal bruges.«

Klageren nedlagde ved skrivelse af 23. november 1992 indsigelse mod

udstedelse af patent og anførte følgende:

»Hovedkravet i ovennævnte patentansøgning er rettet på en

fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage. Det

som angives i hovedkravets indledning er kendt for eksempelvis fra amerikansk

patent nr. 4 135 958 og europæisk patentskrift nr. 60 670, som begge er

fremdraget i sagens behandling.

I hovedkravets kendetegnende del angives følgende:

A) Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt således at harpiksen og fibrene

i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindex.

B) Lysstrålingen er valgt til at opnå gennemtrængning af lysstrålingen ind

i harpiksen og fibermaterialet.

A) Har efter vor mening intet som helst at gøre med en fremgangsmåde til

at fore en rørledning eller en passage. Snarere skulle A) kunne forefindes i

et produktkrav. B) Angiver alene et ønskemål, som ikke bør forefindes i et

patentkrav. Derudover er det naturligvis en selvfølge for en fagmand på

området at han ved hærdning ønsker at opnå en god gennemtrængning af

lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet.

På baggrund af ovennævnte A) og B) mener vi at der råder uklarhed omkring

hvad der ønskes beskyttet med hovedkravet.

Fra det amerikanske patentskrift nr. 2 944 994 er det derudover kendt at

såfremt brydningsindex hos et basismateriale (plast) er omtrent det samme som

brydningsindexet hos fibre som er indlagt i basismaterialet, opnås en

forbedring af lysets gennemtrængning i materialet.

Også fra det amerikanske patentskrift nr. 3 709 866 er det kendt at

materialet i komposit skal have væsentlig samme brydningsindex for at man

skal opnå god lysgennemtrængning i materialet.

Det kendetegnende træk A) i den kendetegnende del af hovedkravet ifølge

fremlæggelsesskriftet nr. 164 833, er derfor kendt ifølge ovennævnte

skrifter, og angiver derfor intet patenterbart.

Når dette sammenholdes med at punkt B) i kravets kendetegnende del er en

ønskeagtig formulering, mener vi ikke at krav 1 angiver noget som helst

patenterbart.

Herudover mener vi ikke at der i de øvrige patentkrav ligger noget

patenterbart set i relation til den allerede nævnte teknik samt det

europæiske patentskrift nr. 7 086 og det amerikanske patentskrift nr. 4 009

063.

Til Patentdirektoratets information kan det meddeles at Insituforms

tilsvarende europæiske patentansøgning nr. 84116350.4-2311 er endeligt

afslået efter indsigelse fra blandt andet Inpipe Sweden AB.

Idet ansøgningen, som ovenfor argumenteret, ikke opfylder patentlovens §2,

må vi derfor anmode om at ansøgningen afslås i sin helhed.«

I anledning af indsigelsen fremførte ansøgeren i skrivelse af 27. august

1993 følgende bemærkninger:

»Indsigeren anfører korrekt, at hovedkravets indledning er kendt fra

US-patentskrift nr. 4.135.958 og europæisk patentskrift nr. 0 060 670, som

begge har været fremdraget under sagens behandling. I grunden belyser

US-patentskrift 4.135.958 og europæisk patentskrift 60 670 det samme, nemlig

at harpiksen ved en fremgangsmåde til foring af rør, hvor et med harpiks

imprægneret foringsrør anbringes på indersiden af en rørledning eller

passage, kan bringes til at hærde ved anvendelse af lysstråling. Harpiksen

skal vælges således, at den kan hærdes ved lysstråling.

I US-patentskrift nr. 4.135.958 anføres på side 2, linie 64-68, at

»a resin which cures under the action of light is used, and following

the everting tube in the passageway is a bank of illumination and radiation

sources 26 to effet the cure of the resin and the completion of the lining

operation.«

I europæisk patentskrift nr. 0 060 670 anføres på side 5, linie 15-19, at

»a tungsten filament or other lightsource is passed along the

inflated lining at a suitable rate to effect cure of the resin/glas

composite.«

Disse to angivelser er de eneste angivelser, som beskriver anvendelsen af

bestrålingskilderne, der benyttes i den i disse to referencer omhandlede

kendte teknik. Anden og bedre information om harpikstype, fibertype og

lyskildetype, herunder specielt valg af lyskilde i forhold til harpiksens og

fibrenes brydningsindices, findes ikke.

I nærværende ansøgning omfatter hovedkravets kendetegnende del de af

indsigeren anførte punkter A og B som følger:

(A) Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt således, at harpiksen og

fibrene i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindices.

(B) Lysstrålingen er valgt til at opnå god gennemtrængning af

lysstrålingen ind i harpiksen og fibermaterialet.

Indsigeren er af den opfattelse, at punkt A ikke har noget som helst med

at gøre med fremgangsmåden til foring af en rørledning eller passage, og at

dette punkt snarere hører hjemme i et produktkrav. Vi vil hævde, at en sådan

ændring af hovedkravet vil være fuldstændig meningsløst. Nærværende

opfindelse har til formål at sikre, at harpiksen hærder i hele foringens

tykkelse, hvilket opnås ved at udvælge brydningsindices og lysbølgelængder

således, at der foregår den bedste og mest effektive indtrængning af lys i

foringen og den bedste hærdning af harpiksen. Dette hører helt klart med til

fremgangsmådens udøvelse, og indsigerens forslag må afvises på det mest

bestemte.

De samme kommentarer gør sig gældende i forhold til indsigerens opfattelse

af punkt B. Punkt A og B står i relation til hinanden og angiver en specifik

fremgangsmåde til opnåelse af de mest effektive resultater med hensyn til

hærdning af en rørformet foring, der er imprægneret med en lyshærdende

harpiks. Man må have for øje, at hvis harpiksen ikke hærder fuldstændig

gennem hele foringens tykkelse, er der mulighed for, at foringen vil svigte

under brug. Desuden må man huske på, at mange af disse foringer anvendes i

rørledninger og passager uden adgang for mennesker.

Dette betyder, at der skal føres kontrol med hærdningen fra

jordoverfladen, og når operationen ikke kan følges af operatørerne, opstår

problemet, om hvorvidt hærdningen nu også er effektiv. Derfor er det vigtigt,

at den valgte fremgangsmåde sikrer korrekt hærdning, selvom den er

fjernstyret. En sådan effektiv hærdning opnås ved valg af parametre iht.

nærværende ansøgnings krav.

Det må betegnes som bagklogskab, når indsigeren hævder, at det er en

selvfølge for fagmanden, at man til opnåelse af hærdning vil ønske at opnå en

god indtrængning af lysstrålingen i harpiksen og fibermaterialet. Det kan

helt afvises, at dette var eller ville have været en selvfølge på

prioritetstidspunktet for nærværende ansøgning d. 5. januar 1984.

Vi skal også tilbagevise påstanden om, at der råder uklarhed omkring hvad

der ønskes beskyttet af hovedkravet. Tværtimod er vi af den opfattelse, at

dette er fuldstændigt indlysende, og Patentdirektoratet havde da heller ikke

vanskeligheder med at komme til den konklusion, at dette krav både adskiller

sig fra den kendte teknik og er klart og forståeligt.

Når indsigeren påstår, at det er kendt fra US-patentskrift nr. 2.944.994,

at brydningsindekset hos et basismateriale (plast) er omtrent det samme som

brydningsindekset hos fibre, som er indlagt i basismaterialet, er denne

påstand helt misvisende. US-patentskrift nr. 2.944.994 angår hovedsagelig

fremstilling af lystransmitterende, forstærkede plastplader indeholdende glas

og andre forstærkende fibre, og i spalte 2, linie 15-17 anføres, at det har

vist sig, at

»The light refractive index of a thermosetting resin in its liquid

uncured state differs substantially from the light refractive index of the

resin in its cured state.«,

og yderligere længere nede i samme spalte, i linie 25, anføres, at det har

vist sig, at der kan opnås en markant forbedring af lystransmissions-evnen af

særlige fiberforstærkede plastplader eller produkter ved udvælgelse og

anvendelse af et termohærdende harpiksmateriale med et lysbrydningsindex i

hærdet tilstand, der tilnærmer sig lysbrydningsindekset af den særlige

fiberforstærkning, der skal inkorporeres deri. Derfor er formålet med den fra

dette US-patent kendte teknik at tilvejebringe en hærdet harpiks, der

transmitterer lys, og ideen er at udvælge en uhærdet harpiks, der efter

hærdning vil have et brydningsindeks, som i nogen grad svarer til fibrenes.

Dette indebærer (jvf. citat fra US-patentskrift nr. 2.944.994, spalte 2,

linie 15-17), at brydningsindekset af harpiksen i uhærdet tilstand adskiller

sig væsentligt fra brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand, og at

harpiksens og fibrenes brydningsindices, når den uhærdede, flydende harpiks

blandes med fibrene, vil være helt forskellige. Ifølge nærværende opfindelse

udvælges harpiksen i hærdet tilstand, således at der opnår et

brydningsindeks, som ligger tæt op ad fibrenes brydningsindeks, hvorved

lyset, når lysstrålingen rammer foringen første gang, mens harpiksen er

uhærdet, vil gennemtrænge foringens tykkelse i betydelig udstrækning.

Indsigerens kommentarer er derfor overfladiske og misvisende, og selv en

nøje gennemgang af US-patentskrift nr. 2.944.994 vil vise, at den herfra

kendte teknik er helt forskellig fra og faktisk modsat opfindelsen ifølge

nærværende ansøgning.

Indsigeren henviser kun kort til US-patent nr. 3.709.866, idet han hævder,

at det er kendt, at materialet i komposit skal have i det væsentlige samme

brydningsindeks til opnåelse af god lysindtrængning i materialet. Igen er

indsigerens kommentarer overfladiske og misvisende. En nøjere gennemgang af

US-patentskrift nr. 3.709.866 vil vise, at dette patentskrift angår

fotopolymeriserbare produkter, som er produkter, der kan polymeriseres in

situ under anvendelse af lysenergi, især lysenergi i det nære ultraviolette

område. Kompositten fremstilles i to dele og kan have forskellige former

såsom pastaform, flydende form, gelform, pulverform osv., og den eneste

henvisning til et materiale med specielt brydningsindeks er i forbindelse med

pastafaser, der angives at indeholde fyldmaterialer karakteriseret ved et

brydningsindeks, der ikke afviger mere end 0,075 fra brydningsindekset af

polymeren, der fremkommer ved polymerisation under indvirkning af frie

radikaler. Denne teknik har således også til formål at tilpasse den hærdede

polymers slutbrydningsindeks til fyldmaterialets brydningsindeks.

Under alle omstændigheder angår dette patentskrift fotopolymeriserbare

dentalprodukter til anvendelse i munden, og disse produkter påføres i lag af

ca. 1 mm's tykkelse, hvilket næppe kan sammenlignes med fremgangsmåden ifølge

nærværende opfindelse, der angår anbringelse af foringsrør i underjordiske

rørledninger og passager, hvor foringsrøret kan have en tykkelse i området

fra 6 til 30 eller 40 mm.

Det er således helt klart vores opfattelse, at det af indsigeren anførte

punkt A i hovedkravets kendetegnende del ikke er foregrebet af den kendte

teknik.

Ligeledes er betingelserne i det af indsigeren anførte punkt B ikke som

anført af indsigeren ønskeagtigt, 14idet når harpiks og fibermaterialet er

valgt og først da, kan lysstrålingen vælges. Som ovenfor angivet står punkt A

og B i relation til hinanden.

Med hensyn til de øvrige krav i nærværende patentansøgning nævner

indsigeren blot, at disse ikke omfatter noget patenterbart i relation til den

af indsigeren anførte kendte teknik samt europæisk patentskrift nr. 0 007 086

og US-patentskrift nr. 4.009.062, uden nærmere at specificere, hvor i den

kendte teknik de specielle træk i de øvrige krav kan findes.

Med hensyn til det af indsigeren oplyste vedr. den til nærværende

fremlæggelsesskrift svarende europæiske patentansøgning nr. 84116350.4-2311,

skal det anføres, at denne europæiske patentansøgning blev tilbagetaget af de

tidligere ejere af Insituform Group of Companies. Insituform Group of

Companies har nu nye ejere i USA, der - helt korrekt - er kommet til den

konklusion, at den europæiske ansøgning ikke skulle have været tilbagetaget,

og at indsigelsen også her skulle have været imødegået. Dette er imidlertid

nu for sent.

Resume

US-patentskrift nr. 4.135.958 og EP-patentskrift nr. 0 060 670 omhandler

blot, hvad der som kendt teknik korrekt fremgår af indledningen til

hovedkravet i fremlæggelsesskrift nr. 164.833, nemlig at der ved en

fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage på

harpiksabsorberende fibermateriale, som er imprægneret med en hærdebar

harpiks indeholder en bestrålingsaktiverbar katalysator.

US-patentskrift nr. 2.944.994 omhandler fiberforstærkede plastplader

fremstillet af et termohærdende harpiksmateriale og forstærkende fibre.

Harpiksmaterialet udvælges således, at dets lysbrydningsindeks i hærdet

tilstand tilnærmer sig lysbrydningsindekset af fiberforstærkningen.

Lysbrydningsindekset for den uhærdede harpiks adskiller sig derimod

væsentligt fra fibrenes brydningsindeks, hvor det modsætningsvis ifølge

nærværende ansøgning tilstræbes, at den uhærdede harpiks og fibrene har samme

lysbrydningsindeks.

US patent nr. 3.709.866 omhandler fotopolymeriserbare dentalprodukter, som

anvendes i tynde lag. I disse produkter tilstræbes ligeledes, at den hærdede

plymers slutbrydningsindeks og fyldmaterialets brydningsindeks svarer til

hinanden, hvorimod der ikke tilstræbes sådanne brydningsindices for den

uhærdede polymer og fyldmaterialet. Heller ikke dette patentskrift angår

således relevant kendt teknik.

EP-patentskrift nr. 0 007 086 angår lyshærdende form-, imprægnerings- og

overtrækspræparater indeholdende specielle UV-sensibliserinsmidler. Dette

patentskrift ses ikke at angå teknik, som fremgår af hovedkravet i

fremlæggelsesskrift nr. 164.833.

Endelig angår US-patentskrift nr. 4.900.063 en fremgangsmåde til foring af

en passage med et hårdt, stift rør af en termohærdende harpiks. Dette

patentskrift angår således ikke anvendelsen af lyshærdende harpiks.

Den af indsigeren fremdragne kendte teknik foregriber ikke fremgangsmåden

ifølge fremlæggelsesskrift nr. 164.833, men synes tværtimod blot at

understrege det overraskende i at udvælge lyshærdende harpiks- og

fibermateriale, således at brydningsindeks for den uhærdede harpiks svarer

til brydningsindeks for fibrene, og i forhold til disse materialer at udvælge

en lysstråling med en heri god gennemtrængningsevne.

Fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskrift nr. 164.833 opfylder derfor

bestemmelserne i Patentloven §2, og vi henstiller herefter, at indsigelsen

tilbagevises og at patent meddeles.'

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 23. marts 1994 at udstede

patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse:

»1. Efter vores vurdering definerer krav 1 opfindelsen klart og

bestemt.

2. De skrifter, De har nævnt i indsigelsesbegrundelsen er ikke

foregribende for den definerede opfindelse, idet opfindelsen ikke er kendt

fra disse skrifter og, efter vores vurdering, heller ikke er nærliggende for

en fagmand på baggrund af skrifternes indhold.

Opfindelsen, som den er defineret ved fremlæggelsesskriftets krav,

opfylder således efter vores vurdering betingelsen i patentlovens § 2 med

hensyn til nyhed og væsentlig adskillelse fra det kendte.

3. Angående det første punkt i Deres indsigelsesbegrundelse, der angår

klarheden af krav 1, bemærkes:

Den del af krav 1's kendetegnende del, De har nævnt under punkt A,

foreskriver, at man skal vælge en harpiks og et fibermateriale med de nævnte

bestemte egenskaber. En sådan forskrift om valg af bestemte materialer til en

proces anses sædvanligvis for et klart fremgangsmådeagtigt træk. En sagkyndig

vil efter denne forskrift kunne udøve dette fremgangsmådetrin.

Det andet, under punkt B nævnte trin er ikke et »ønskemål« idet

den sagkyndige, efter at have udøvet det første trin, på grundlag af denne

anvisning vil kunne vælge en hensigtsmæssig kilde for lysstrålingen blandt de

muligheder, der er til rådighed. Man kan muligvis sige, at dette træk er en

»selvfølge«, sådan som De nævner, men vi kan ikke se, at der er

noget uklart eller ubestemt ved at angive det i det selvstændige krav, idet

det hører med til de midler, der er nødvendige for opfindelsens virkning.

4. Angående det andet punkt i Deres indsigelsesbegrundelse:

Af de tre skrifter, De har nævnt, som omhandler udforing af rør med

materiale, indeholdende hærdende harpiks, angiver EPO-patentskrift nr. 60 670

og USA-patentskrift nr. 4 135 958 en teknik, som fremlæggelsesskriftets krav

allerede er præciseret overfor. USA-patentskrift nr. 4 009 063 omhandler ikke

lyshærdelig harpiks.

De to USA-patentskrifter nr. 2 944 994 og nr. 3 709 866, der omhandler

kompositmateriale som sådant, angiver ikke noget om, at basismaterialet,

(harpiksen) og fibrene bør have samme brydningsindex, når harpiksen er

uhærdet. De indeholder, så vidt vi kan se, heller ikke noget, der gør dette

træk nærliggende.

5. Vi har derfor vedtaget at meddele patent på grundlag af

fremlæggelsesskrift nr. 164 833 uden ændringer.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. maj 1994 indbragt for

Patentankenævnet.

I klagebegrundelse af 8. august 1994 har klageren påstået direktoratets

afgørelse omstødt og ansøgningen afslået. Klageren har anført:

»Ved vor indsigelse af 23. november 1992 anførte vi, at krav 1 i det

foreliggende fremlæggelsesskrift nr. 164833 er uklart, hvad angår

beskyttelsesomfanget, samt at væsentlige dele af kravet er kendt eller

mangler opfindelseshøjde i forhold til allerede kendt teknik, som nærmere

angivet. Til denne indsigelse har ansøger argumenteret ved brev af 27. august

1993, og Patentdirektoratet har på denne baggrund vedtaget at meddele patent

den 23. marts 1994.

Denne klage begrundes primært med, at det er vores opfattelse, at

Patentdirektoratets afgørelse er urimelig og baseret på et urigtigt grundlag.

Vi vil søge at begrunde denne vurdering i det følgende:

I henhold til patentlovens §8, stk. 2 kræves der en bestemt angivelse af,

hvad der søges beskyttet ved patentet, samt at beskrivelsen skal være så

tydelig, at en fagmand på grundlag af denne kan udøve opfindelsen.

Det er stadig vor opfattelse, at dette ikke er tilfældet, og vi vil

herunder søge at redegøre for denne vurdering.

Krav 1 ifølge dansk fremlæggelsesskrift nr. 164833 angiver således en

fremgangsmåde til foring af indersiden af en rørledning eller passage, ved

hvilken man på rørledningens eller passagens indre overflade påfører en

foring omfattende harpiks absorberende fibermateriale, som er imprægneret med

en hærdebar harpiks indeholdende bestrålingsaktiverbar katalysator, og

fremkalder eller igangsætter harpiksens hærdning med lysstråling, når

foringen er i position. Det, der anses som nyt ifølge opfindelsen,

kendetegnes ved:

A. Harpiksen og fibermaterialet er udvalgt på en sådan måde, at harpiksen

og fibrene i fibermaterialet har i hovedsagen samme brydningsindeks, og

B. Nystrålingen er valgt til at opnå god gennemtrængning af lysstrålingen

ind i harpiksen og fibermaterialet.

Hvad angår punkt »A.«, har dette stadig ifølge vores opfattelse

intet at gøre med en fremgangsmåde til at fore en rørledning eller en

passage. »A.« skulle nærmere indeholdes i et produktkrav. Derudover

angiver »A.« ingen grænser for, hvad der menes med, at

fibermaterialet og harpiksen har i hovedsagen samme brydningsindices. Dette

betyder i realiteten, at »A.« således er ubestemt, og at det ikke

er muligt for tredjemand at angive beskyttelsesomfanget for kravet på

grundlag af dette træk. Ej heller i beskrivelsen angives der noget som helst,

som kan indikere over for tredjemand, hvilket beskyttelsesomfang der opnås

med denne formulering i krav 1.

Hvad angår »B.«, fremgår der intet som helst af

kravformuleringen eller beskrivelsen, som indikerer, hvilke parametre, der

benyttes for udvælgelse af lysstrålingen. En sådan lysstråling kan udvælges

ud fra lysintensitet, bølgelængde, varmeafgivelse eller lignende, men der

angives intet i ansøgningen, som over for fagmanden beskriver, hvilke

parametre fagmanden skal vælge lyset ud fra, hvorfor det ikke er muligt for

denne fagmand at udøve opfindelsen på grundlag af den foreliggende ansøgning.

Punkt »B.« er således også ubestemt.

»A.« og »B.« angiver således alene retningslinier til

optimering af den kendte teknik, som angives i krav 1's indledning, såvel som

i EP patentansøgning nr. 60 670 eller US patent nr. 41 35 958. Selv om de

sidste to nævnte referencer ikke angiver noget vedrørende materialevalg ud

fra ønsket om, at harpiksen og fibrene i fibermaterialet skal have i

hovedsagen samme brydningsindices, fremgår det dog implicit ud fra for

eksempel EP patentansøgning nr. 60 670, at materialevalget og lysstrålingen

er valgt således, at der opnås en fuldstændig gennemtrængning af

lysstrålingen ind i harpiksen

og fibermaterialet, idet der på side 3, linje 11 til 14 og på side 4,

linje 25 til 27 angives, at det uhærdede kompositlag omgives af et tyndt

aluminiumsfolie med henblik på at reflektere lys, som transmitteres gennem

laget.

Ved udøvelsen af teknikken ifølge den nævnte europæiske patentansøgning

nr. 60 670 er det således muligt at opnå en gennemhærdning af det

imprægnerede fibermateriale ved brug af lysbestråling og ved samme

anvendelsesområde, nemlig foring og beklædning af rørledninger eller

passager. Det fremgår derfor implicit ud af alene dette skrift, at det er

kendt at udvælge fiber- og harpiksmateriale havende tilfredsstillende

brydningsindeks samt belysningskilder til belysning af det lyshærdelige

harpiks til opnåelse af en tilfredsstillende gennemhærdning af materiale.

Selv om det nuværende krav 1 i dansk patent nr. 164 833 således alene

angiver retningslinjer til optimering af den kendte teknik ifølge såvel US

patent nr. 31 35 958 som europæisk patentansøgning nr. 60 670, vil vi dog

alligevel i det følgende søge at redegøre for, hvorfor disse retningslinjer

er nærliggende for en fagmand at angive på baggrund af den kendte teknik.

Fra både US patent nr. 41 35 958 og europæisk patentansøgning nr. 60 670

kendes der således en fremgangsmåde til foring af rørledninger eller

passager, som den angives i indledningen til krav 1 ifølge dansk patent nr.

164 833. Dette erkendes også af ansøgeren ved dennes brev af 27. august 1993.

Det spørgsmål, der således skal diskuteres, er, om de ovennævnte

kendetegnende træk »A.« og »B.« i krav 1's kendetegnende

del medfører, at krav 1 angiver en opfindelse, som er ny, og som besidder

tilstrækkelig opfindelseshøjde for opnåelse af patent. Det er klart vores

mening, at dette ikke er tilfældet, og vi vil søge at redegøre for dette i

det følgende:

US patent nr. 29 44 994, som allerede er fremdraget i sagen, viser en

fremgangsmåde, hvorved lystransmitteringsevnen for en plastplade, som er

armeret med fiber, kan øges kraftigt ved anvendelse af en harpiks, som i

hærdet tilstand har et lysbrydningsindeks, som ligger i nærheden af

lysbrydningsindekset for armeringsfibrene, hvilket armeringsfibre er indstøbt

deri. Der henvises her til spalte 2, linje 1 til 13 i det nævnte US patent

nr. 29 44 994, hvor følgende angives:

»The present invention is based upon the discovery that the

visibility of the fiber reinforcement in a fiber reinforced plastic material

may be substantially decreased, and conversely the light transmitting

characteristics of particular types of fiber reinforced plastic material,

particularly in sheet form, may be greatly increased, by the use of a resin

which in its cured state has a light refractive index approaching the light

refractive index of the particular reinforcing fibers embedded therein. The

closer that these two light refractive indexes approach one another the less

the visibility of the reinforcement fibers and the greater the light

transmitting capacity of the fiber reinforced plastic sheet.«

I samme spalte angives det, at forskellen i lysbrydningsindeks imellem

armeringsfibrene på den ene side og harpiksen på den anden side ikke bør være

større end 0,010 og fortrinsvis være højst 0,005. Der henvises her til linje

40 til 48, hvor der angives:

»... From the results which we have obtained during our research we

believe that with glass reinforcing fibers and unsaturated polyester resins

it is desirable that the light refractive index of the resin material should

not vary more that about .010 over or under the light refractive index of the

particular glass fiber employed. In fact we prefer that these indexes should

not vary from one another more than plus or minus .005.«

Ansøger gør ved sig brev af 27. august 1993 et stort nummer ud af det, der

angives i spalte 2, linje 7 i det nævnte US patent, nemlig, at dette vedrører

en hærdet tilstand af harpiksen, hvorimod ansøgers opfindelse vedrører

lysbrydningsindeks ved en uhærdet tilstand af harpiksen og at US patent nr.

29 44 994 af denne grund ikke er relevant ved vurderingen af ansøgerens

opfindelse. Denne argumentation fra ansøgerens side har dog ikke basis i de

oprindeligt indleverede basisdokumenter, og argumentationen kan således ikke

anvendes til beskrivelse af den foreliggende opfindelse, set i relation til

den kendte teknik. Det fremgår intetsteds ud fra ansøgerens danske patent nr.

164 833, at harpiksvalget foretages ud fra harpiksens brydningsindeks i

uhærdet tilstand. Vi vil dog alligevel i det følgende søge at redegøre for,

at det nævnte US patent nr. 29 44 994 alligevel er fuldstændig relevant over

for det kendetegnende træk »A.« i ansøgerens krav 1. Der angives

nemlig ifølge US patent nr. 29 44 994, spalte 2, linje 49 til 56, at

eksperimentelle forsøg viser, at øgningen af brydningsindekset ved overgang

fra »uncured state« til »cured state«, er i det

væsentlige konstant og ligger imellem 0,019 til 0,025. Mere specifikt angives

der i linjerne 49 til 56:

»Viewed in another aspect of the invention, we have observed during

experimental work with unsaturated polyester resins and glass fiber

reinforcement that the light refractive index of typical resins in passing

from the liquid or uncured state to the set or cured state increases by a

substantially constant increment which with the different resins with which

we have experimented ranges from about 0.019 to 0.025.«

Idet forskellen i harpiksens brydningsindeks fra »uncured state«

til »cured state« er lille og kan ligge inden for det acceptable

spektrum, er det indlysende, at uanset om harpiksen vælges ud fra sit

brydningsindeks i hærdet eller uhærdet tilstand, set i relation til

brydningsindekset for fibermaterialet, må dette erkendes at have meget ringe

betydning. Det skal i denne sammenhæng anføres, at brydningsindekserne for

det forskellige materiale til anvendelse i disse situationer ofte ligger

omkring 1,5.

På denne baggrund har US patentet nr. 29 44 994 fuldstændig relevans mod

det kendetegnende træk »A.«, hvorfor dette træk ikke medfører at

opfindelsen ifølge krav 1 er patenterbar.

Europæisk patentansøgning nr. 39 838 angiver derudover et materiale

bestående af en polyesterharpiks, som er armeret med glasfiber. Dette

materiale er lavet med henblik på lysgennemtrængelighed. Der angives tydeligt

i patentskriftet, blandt andet gennem et stort antal eksempler, at

lysgennemskinneligheden øger, såfremt lysbrydningsindekset for

polyesterharpiksen ligger i nærheden af lysbrydningsindekset for den anvendte

glasfiber.

På side 5 i ovennævnte europæiske patentansøgning nr. 39 838 beskrives

beskaffenheden ved harpikserne, sådan som de fortrinsvis udvælges, som

følger:

»The unsaturated polyester resin (I) used in the composition of this

invention comprises 50 to 80% by weight, preferably 65 to 75% by weight, of

the unsaturated polyester (A) and 50 to 20% by weight, preferably 35 to 25%

by weight, of the aromatic vinyl monomer or its mixture with the acrylic or

methacrylic monomer. These quantitative ranges have been determined by

considering the impregnating of the resin (I) during molding, prevention of

unevenness in thickness of the molded articles, etc.«

På side 5 angives et antal eksempler på lysbrydningsindices for

harpikserne og glasfibrene. Der henvises til følgende passage:

»The unsatured polyester resin (I) preferably has a refractive index

of 1.495 to 1.538 so as to achieve better ultraviolet transmissibility,

weatherability and transparancy. It is desirable however to select an

unsaturated polyester resin (I) having an optimum refractive index within the

aforesaid range depending upon the refractive index of the glass fibers used.

Specifically, when glass fibers, particularly C-glass, having a refractive

index of 1.512 to 1.535 are used, resins (I) having a refractive index of

1.459 to 1.519 are suitable: when glass fibers having a refractive index of

1.536 to 1.545 are used resins (I) having a refractive index of 1.511 to

1.520 are suitable: and when glass fibers, particularly E-glass, having a

refractive index of 1.546 to 1.557 are used, resins (I) having a refractive

index of 1.521 to 1.538 are suitable.«.

På side 5 i dette patentskrift angives også forskellige katalysatorer, som

initierer hærdningen. Se følgende passage:

»Normally, the unsaturated polyester resin (I) is liquid, and in

order to cure it, a catalyst is added. Aliphatic or alicylic organic

peroxides such as t-butyl peracetate, t-butyl perpivalate, t-butyl

perisobutyrate, diisopropyl peroxydicarbonate and

dimethoxybutylperoxycarbonate are preferred as such a curing catalyst because

a molded article having excellent ultraviolet transmissibility can be

provided. The amount of the curing catalyst is usually 0.5 to 2% by

weight.«.

US patent nr. 29 44 994 og europæisk patentansøgning nr. 39 838 viser

således eksakt, hvad Insituform mener at have opfundet, nemlig at harpiksen

og fibrene i fibermateriale har i hovedsagen samme lysbrydningsindeks.

Patentskrifterne viser også, at det er nærliggende for en fagmand på området

at vælge en lysstråling, som muliggør god gennemtrængning af materialet. Når

alt kommer til alt er formålet med introduktionen af lys ind i materialet jo

netop at aktivere katalysatoren og derigennem hærde harpiksen. Det er

naturligvis en selvfølge for fagmanden, at en god lyspenetrering effektivt

vil aktivere katalysatoren, således at der opnås en fuldstændig og ensartet

hærdning af materialet. Som før nævnt, er det yderligere kendt fra europæisk

patentansøgning nr. 60 670 at opnå en fuldstændig lyspenetrering gennem det

imprægnerede fibermateriale ved foring af rørformede strukturer.

Det kendetegnende træk »B.« i krav 1 kan således ikke begrunde

patentbarheden af opfindelsen ifølge det foreliggende krav 1.

Patentdirektoratets beslutning om patentvedtagelse af 23. marts 1994 er

således, som det angives ovenfor, baseret på et urigtigt grundlag, idet

specielt det nuværende krav 1 alene angiver nærliggende foranstaltninger for

en fagmand, og idet kravet, set sammen med beskrivelsen, ikke opfylder det,

der formelt kræves af patentlovens §8, stk. 2. Såfremt ansøger skulle

argumentere, at det skulle være åbenbart for en fagmand at udøve opfindelsen

i henhold til de uspecifikke angivelser, som anføres i det nuværende krav 1,

understreger dette alene vores opfattelse af, at den foreliggende opfindelse,

som den angives i dette krav, er nærliggende.

De tilhørende uselvstændige krav 2 til 5 knyttes alle til hovedkravet 1,

som i henhold til ovenstående ikke er patenterbart.

Krav 2 angiver, at »foringen, når den er i position mod rørledningens

eller passagens indre overflade, har en membran imod foringens indre

overflade, hvilken membran er gennemskinnelig for den hærdende

lysstråling.« Dette er kendt ifølge ovennævnte europæiske ansøgning nr.

60 670, andet afsnit og med hensyn til, hvad der er nærliggende for en

fagmand på dette område, og det der førhen er kendt fra US patent nr. 40 09

063, angiver dette krav 2 intet selvstændigt patenterbart.

Krav 3 angiver, at »fibermaterialet indeholder klare

acrylfibre.«

Dette er kendt ifølge US patent nr. 40 09 063, spalte 9, linje 64 til 65,

og i spalte 10, linje 1 til 3 angives det, at der i visse tilfælde benyttes

såkaldte »bright fibers or clear fibers«, og at disse imprægneres

med »a clear resin to give a transparent liner«.

Det, der angives i krav 3, er således kendt fra US patent nr. 40 09 063.

Krav 4 angiver, at »harpiksen indeholder et yderligere

hærdesystem«.

US patent nr. 44 25 287, som svarer til tysk patentskrift nr. 29 31 737,

som blev offentliggjort 26. februar 1981, angiver i krav 7, at »a

subsequent heat treatment is carried out after ultraviolet light

curing«. Hensigten med dette er yderligere at accelerere

hærdningsprocessen, sådan som det angives i spalte 7, linje 20 til 22.

Derudover angiver US patent nr. 29 44 994 ved eksemplerne 1 til 12 et

yderligere hærdningssystem, som udnytter en kemisk katalysator til hærdning

af harpiksen.

Det, der angives i krav 4, er således ikke selvstændigt patenterbart.

Krav 5 angiver, at foringen krænges ind i rørledningen eller passagen og

holdes på plads ved hjælp af rent vand, idet lamperne, der bevirker

hærdningen, er neddykket i vandet.

At anvende vand på en sådan måde, som det angives i krav 5, er af ansøger

selv blevet angivet som værende kendt, se side 1, linje 37 ifølge ansøgerens

danske patent nr. 164 833. At lamperne, som bevirker hærdningen, skal være

neddykket i vandet, er en selvfølgelighed for fagmanden.

Krav 5 angiver således intet selvstændigt patenterbart.

Krav 6 er et uafhængigt produktkrav, som rettes på selve foringen. Det,

der angives som det nye og patenterbare i dette produktkrav, er følgende:

I. Harpiksen og fibrene i fibermaterialet har lignende brydningsindices,

og

II. Foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster, indtil den skal

bruges.

Hvad angår »I.«, har dette været diskuteret tidligere, og dette

træk angiver således intet patenterbart.

»II.« angiver alene et naturligt fagmæssigt tiltag, som ikke er

selvstændigt patenterbart. Der henvises her til europæisk patent nr. 25 359,

side 6, linje 22 til 26, hvor følgende angives:

teksten mangler

På baggrund af det ovenstående anmoder vi således om, at den danske

patentansøgning nr. 54/85 fremlagt under nr. 164 833 afslås i sin helhed.

Dette vil i øvrigt være i fuld overensstemmelse med EPO's afslag af 15.

april 1992 samt det amerikanske patentkontors holdning til denne ansøgning,

sådan som det fremgår af en »Reexamination«-betænkning af 7. juli

1994, som er vedlagt i kopi. Her argumenterer den amerikanske sagsbehandler

for, at opfindelsen mangler opfindelseshøjde.'

I fortsættelse af ovennævnte skrivelse af 8. august 1994 har klageren i

skrivelse af 9. december 1994 fremsendt kopi af den afgørelse, der er truffet

i »reexamination« af US patent nr. 4,581,247 vedr. den foreliggende

opfindelse, og i øvrigt udtalt følgende:

»Som det fremgår af ovennævnte afgørelse, har sagsbehandleren i USA

afslået alle patentkrav i US patentet. Afslaget er baseret på den samme

kendte teknik, som diskuteres i forbindelse med denne sag, og taler i øvrigt

for sig selv, idet sagsbehandleren i USA anfører, at det er nærliggende for

en fagmand på baggrund af denne kendte teknik at angive den foreliggende

opfindelse.

Sammenholdes dette med EPO's afslag af 15. april 1992, mener vi hermed, at

der er særdeles god baggrund for vor argumentation, hvorfor vi gentager vor

anmodning om, at den danske patentansøgning afslås i sin helhed.«

Ansøgeren har i skrivelse af 6. januar 1995 nedlagt påstand om

stadfæstelse af direktoratets afgørelse og imødegået den indgivne klage som

følger:

»I ankebegrundelsen lægger Inpipe Sweden AB vægt på, at deres

indsigelse af 23. november 1992 er baseret på tre anbringender, nemlig

1. at krav 1 i fremlæggelsesskrift nr. 164.833 er uklart, hvad angår

beskyttelsesomfanget,

2. at væsentlige dele af kravet er kendt, og

3. at væsentlige dele af kravet mangler opfindelseshøjde i lyset af den

kendte teknik.

Med hensyn til anbringende nr. 1 at krav 1 er uklar, henvises i

ankebegrundelsen til § 8, stk. 2 i Patentloven. I sammenligning med

indsigelsesbegrundelsen er der i nærværende ankebegrundelse ikke anført noget

nyt. Patentdirektoratet begrunder klart i sin afgørelse, af 23. marts 1994,

at krav 1 ikke er uklart, og den blotte gentagelse af argumenterne i

indsigelsen kan ikke ændre denne kendsgerning.

Ren faktisk kan Inpipe Sweden AB på den ene side ikke argumentere, at krav

1 er uklart og på den anden side argumentere, at kravet er nærliggende. Før

en påstand om manglende opfindelseshøjde kan fremsættes, er det nødvendigt at

gennemsnitsfagmanden forstår, hvad kravet går ud på. Vi er af den opfattelse,

at ingen af parterne i denne sag er i tvivl om, hvad der søges beskyttet. Det

udtrykkes klart i krav 1, at harpiksen og fibermaterialet i foringen udvælges

under hensyn til, at de i alt væsentligt skal have samme brydningsindices,

idet bestrålingslyset er valgt med en bølgelængde, som giver god

gennemtrængning af foringen for at hærde harpiksen.

Inpipe Sweden AB inddeler i ankebegrundelsen krav 1's kendetegnende del i

et punkt »A« og et punkt »B«.

I ankebegrundelsen hævdes, at punkt »A« ikke har noget »at

gøre med en fremgangsmåde til at fore en rørledning eller en passage«.

Vi er uenige i, at punkt »A« nødvendigvis bør indgå i et

produktkrav. Det kan indgå i et produktkrav og det kan indgå i et

fremgangsmådekrav, som det her er tilfældet. I ankebegrundelsen hævdes

endvidere, at punkt »A« ikke angiver nogen grænser for, hvad der

menes med at fibermaterialet og harpiksmaterialet i alt væsentligt har samme

brydningsindices. Vi tillader os hertil at anføre, at det ikke er nødvendigt

at specificere dette yderligere og at gennemsnitsfagmanden, som læser

beskrivelsen nøjagtigt vil vide, hvad der menes med dette punkt i krav 1. Den

del af krav 1's kendetegnende del, som betegnes punkt »A« er derfor

ikke ubestemt, og Patentdirektoratet har da også ganske klart i sin afgørelse

af 23. marts 1994 anført følgende:

»Den del af krav 1's kendetegnende del, De har nævnt under punkt A,

foreskriver, at man skal vælge en harpiks og et fibermateriale med de nævnte

bestemte egenskaber. En sådan forskrift om valg af bestemte materialer til en

proces anses sædvanligvis for et klart fremgangsmådeagtigt træk. En sagkyndig

vil efter denne forskrift kunne udøve dette fremgangsmådetrin.«

Med hensyn til indvendingen mod den del af krav 1's kendetegnende del, som

i ankebegrundelsen benævnes punkt »B«, følger udvælgelsen af

lysstrålingen helt tydeligt af beskrivelsen, således at gennemsnitsfagmanden

uden vanskeligheder er i stand til at udøve opfindelsen. I ingen af de

tilsvarende parallelle patentansøgninger, der er indleveret rundt om i

verden, har de respektive patentmyndigheder rejst nogen indvending mod at

beskrivelsen ikke er så tydelig, at gennemsnitsfagmanden kan udøve

opfindelsen.

I Patentdirektoratets afgørelse af 23. marts 1994 anføres da også:

»Det andet, under punkt B nævnte trin er ikke et

»ønskemål«, idet den sagkyndige efter at have udøvet det første

trin, på grundlag af denne anvisning vil kunne vælge en hensigtsmæssig kilde

for lysstrålingen blandt de muligheder, der er til rådighed. Man kan muligvis

sige, at dette træk er en »selvfølge«, sådan som De nævner, men vi

kan ikke se, at der er noget uklart eller ubestemt ved at angive det i det

selvstændige krav, idet det hører med til de midler, der er nødvendige for

opfindelsens virkning.'

I ankebegrundelsen hævdes endvidere, at punkt »A« og punkt

»B« kun angiver retningslinier til optimering af den kendte teknik,

som angives i krav 1's indledning. Dette er tydeligvis et tendentiøst udsagn.

De i punkt »A« og »B« angivne foranstaltninger er det

opfinderiske træk, som gør den i krav 1's indledning angivne kendte teknik

til en kommercielt anvendelig og fordelagtig opfindelse. I ankebegrundelsen

påstås, at retningslinier til optimering af den kendte teknik er angivet i

offentliggjort EP patentansøgning nr. 0 060 670 og i US patentskrift nr.

4.135.958, skønt Inpipe Sweden AB må indrømme, at disse referencer ikke

indeholder nogen angivelse vedrørende valg af materiale baseret på det ønske,

at harpiksen og fibrene i fibermaterialet i hovedsagen skal have samme

brydningsindices. Inpipe Sweden AB indrømmer, at nærværende opfindelse ikke

er beskrevet i disse to referencer. I ankebegrundelsen argumenteres, at

nærværende opfindelse implicit fremgår af den offentliggjorte europæiske

patentansøgning nr. 0 060 670 under henvisning til side 3, linie 11-14 og

side 4, linie 25-27. På side 3 i nævnte EP reference angives, at den

rørformede konstruktion omfatter en udspilelig slange af lysledende materiale

omgivet af lyshærdeligt harpiksmateriale. Det angives specifikt, at kun den

rørformede konstruktion (som består af glasfibre) er lysledende. I referencen

nævnes også, at harpiksen er omgivet af et materialelag, hvis indvendige

overflade i det mindste tilvejebringer god lysreflektion. På side 4 i nævnte

reference angives, at materialet, som omgiver harpiksen er et tyndt

aluminiumsfolielag, der har til formål at reflektere lys, som transmitteres

gennem laget 12. Hvad dette fortæller læseren er, at fibrene, der anvendes

til rørkonstruktionen godt kan transmittere lys, og hvis de gør, møde

eventuelt lys, som når foringens ydre overflade, en aluminiumsfolie, og

kastes tilbage. Der er ingen klar angivelse af eller indikation for

tilpasning af harpiksens brydningsindeks til fibrenes brydningsindeks til

opnåelse af en total og generel lysgennemtrængning til opnåelse af effektiv

hærdning af harpiksen. Den rørformede glasfiberkonstruktion er ikke indlejret

i harpikslaget og ønskes fortrinsvis fjernet efter harpikslagets hærdning.

I ankebegrundelsen må Inpipe Sweden AB nødvendigvis argumentere, at

offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 kun implicit

indikerer, at det er kendt at udvælge fiber- og harpiksmaterialer med

tilfredsstillende brydningsindices, samt belysningskilder til belysning af

den lyshærdelige harpiks til opnåelse af en tilfredsstillende gennemhærdning

af materialet. Af den omhandlede reference fremgår hverken explicit eller

implicit den i ankebgrundelsen af Inpipe Sweden AB antydede information.

Offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 tager ikke stilling

til optimeringen af hærdningsbetingelserne. Indehaverne af rettighederne til

nærværende opfindelse er, som det vil være velkendt, førende inden for dette

felt, og skønt omhandlede offentliggjorte europæiske patentansøgning allerede

indleveredes i marts 1981, har de intet kendskab til at den deri omhandlede

teknik nogensinde er udført i praksis, hvilket synes at tyde på, at det ikke

har været muligt at tilvejebringe et tilfredsstillende lyshærdningssystem.

Dette skyldes formentlig, at spørgsmålet om effektiv lyshærdning gennem hele

foringens tykkelse ikke er blevet løst som angivet i nærværende

patentansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833).

I ankebegrundelsen skelnes ikke klart mellem, hvorvidt Inpipe Sweden AB

ønsker at støtte sig til offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060

670 og US patentskrift nr. 4.135.958 i relation til deres indvending nr. 2

mod krav 1's nyhed eller i relation til indvending nr. 1 mod krav 1's

klarhed.

Inpipe Sweden AB fortsætter derefter med at forklare, hvorfor det er

nærliggende for en gennemsnitsfagmand at nå til trækkene i punkt

»A« og punkt »B« i krav 1 på baggrund af den kendte

teknik.

Inpipe Sweden AB refererer i ankebegrundelsen igen til US patentskrift nr.

4.135.958 og offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 060 670 for at

konstatere, at der kendes fremgangsmåder, som svarer til den i indledningen

til krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr.

164.833) angivne kendte teknik, samt at ansøgeren erkender dette. Det emne

Inpipe Sweden AB derfor mener skal diskuteres er, hvorvidt trækkene i punkt

»A« og punkt »B« i krav 1's kendetegnende del har nyhed

og udviser tilstrækkelig opfindelseshøjde.

Til dette formål henviser Inpipe Sweden AB til US patentskrift nr.

2.944.994, hvilket de hævder viser, at lystransmissionsevnen hos en

fiberforstærket plastplade kan øges kraftigt ved anvendelse af en harpiks,

som i hærdet tilstand har et lysbrydningsindeks, der nærmer sig

lysbrydningsindekset for fiberforstærkningen, som er indlejret deri, og i

denne forbindelse citeres et afsnit fra spalte 2, linie 1-13 i nævnte US

patentskrift. Af dette citat fremgår, at opfindelsen omhandlet i nævnte US

patentskrift er baseret på den opdagelse, at synligheden af fiberstærkningen

i det fiberforstærkede plastmateriale kan nedsættes i væsentlig grad ved

anvendelse af en harpiks, som i sin hærdede tilstand har et

lysbrydningsindeks, der nærmer sig lysbrydningsindekset for de særlige

forstærkningsfibre, der er indlejret deri.

I ankebegrundelsen fortsætter Inpipe Sweden AB med at citere et uddrag fra

US patentskrift nr. 2.944.994, hvori det angives at forskellen i

lysbrydningsindeks mellem de forstærkende fibre på den ene side og harpiksen

på den anden side ikke bør overstige 0,010 og fortrinsvis ikke mere end

0,005. Denne forskel i lysbrydningsindeks henfører til den hærdede tilstand

af harpiksen.

Inpipe Sweden AB synes ikke at fatte at US patentskrift nr. 2.944.994

angår brydningsindekset for harpiksen, når den er hærdet, hvorimod nærværende

ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) angår

brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand. Inpipe Sweden AB hævder, at

der ikke findes noget grundlag for denne sondring i basisdokumentet i

nærværende ansøgning. Dette argument er absurd, al den stund at det i

basisdokumentet side 2, linie 23 - side 3, linie 36 netop er forklaret, at

lysaktiveret hærdning af harpiksmaterialer i en foring anvendt ved en

udforingsproces af den i teknikken kendte art lider af den ulempe, at brugen

af kommercielt anbefalede materialer ikke har resulteret i en tilstrækkelig

indtrængning af hærdelys ind i foringsrørets godstykkelse til at bevirke en

tilfredsstillende hærdning, samt forklaret, at en meget dybere lyshærdning

kan opnås ved, at brydningsindices for fibermaterialet og den lyshærdende

harpiks vælges, således at de har samme eller omtrent samme brydningsindeks.

Således angives i basisdokumentet på side 3, linie 20-24:

»Hvis disse betingelser er opfyldt er det konstateret, at der er en

høj transmission af hærdelyset igennem foringen, som sætter lys i stand til

at nå katalysatoren, så hærdningen indledes igennem hele foringens masse

eller tykkelse.«

Af indledningen til krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85

(fremlæggelsesskrift nr. 164.833) fremgår, at det harpiksabsorberende

fibermaterialer er »imprægneret med en hærdebar harpiks (dvs. en harpiks

i uhærdet tilstand) indeholdende bestrålingsaktiverbar katalysator«, og

i kravets indledning angives også, at hærdningen af harpiksen med lysstråling

igangsættes når foringen er i position på den indre overflade af en

rørledning eller passage. Harpiksen skal her nødvendigvis være i uhærdet

tilstand. Der vil ikke være nogen mening i at forsøge at fremstille en hærdet

foring med høj gennemskinnelighed i en underjordisk kloak. Foringen ville

heller ikke kunne anbringes på kloakens indre overflade, hvis harpiksen

allerede var hærdet. Inpipe Sweden AB's påstand i denne forbindelse er

således uden mening.

Inpipe Sweden AB fortsætter med at argumentere, at US patentskrift nr.

2.944.994 ikke desto mindre vil være fuldstændigt relevant over for det

karakteriserende træk i punkt »A« i krav 1's kendetegnende del,

idet der nu henvises til en del af teksten i US patentskrift nr. 2.944.994,

som angiver at harpiksen under eksperimentelle forsøg udviser en forøgelse af

brydningsindekset fra 0,019 til 0,025 fra den uhærdede til den hærdede

tilstand. I sammenhæng med nærværende opfindelse er denne forskel ikke lille

som påstået i ankebegrundelsen, men faktisk meget stor. I ankebegrundelsen

angives det, at denne forskel ligger inden for et acceptabelt spektrum, men

hvad der menes hermed er ikke klart. Inpipe Sweden AB søger i

ankebegrundelsen at affærdige, at udvælgelsen af brydningsindeks i den

hærdede tilstand af harpiksen fremfor i den hærdede tilstand er af meget

lille betydning. Dette er helt forkert. Under udviklingen af den i nærværende

ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse

viste det sig ved forsøg med konventionelle fibermaterialer og lyshærdelige

harpikser, at det ikke var muligt at opnå dyb indtrængning af lys og hærdning

af den fjerne side af foringen. Først ved omhyggelig afpasning af

brydningsindices, som angivet i krav 1, lykkedes det at løse problemerne. US

patentskrift nr. 2.944.994 belyser et problem, som afviger fuldstændigt fra

hærdningsproblemet. Ifølge nævnte US patentskrift udvælges med vilje en

harpiks, hvis brydningsindeks afviger væsentligt fra fibermaterialets

brydningsindeks, idet brydningsindekset for harpiksen stiger under

hærdningen, med det resultat at brydningsindekset for den hærdede harpiks

ligger meget tæt på brydningsindekset for fibrene, hvorved opnås at fibrene

»forsvinder« i harpiksmassen og et klart produkt fremkommer. Det er

tydeligt, at der her er tale om en anden teknik, fordi opfindelsen i nævnte

US patentskrift er beregnet på fremstilling af klare paneler og andre støbte

produkter med høj lystransmission. Den antagelse, at dette patentskrift er

relevant for trækket i punkt »A« i krav 1 er derfor helt forkert.

I øvrigt er den i US patentskrift nr. 2.944.994 omhandlede kendte teknik

irrelevant af en anden grund. Som det vil fremgå af kravet i dette US

patentskrift omhandler den deri angivne opfindelse fremstillingen af

fiberarmeret plast under anvendelse af en termohærdende harpiks, hvorved

spørgsmålet om brydningsindices i relation til hærdning er uden betydning.

Der kan således overhovedet ikke fremdrages nogen paralleller mellem den fra

US patentskrift nr. 2.944.993 kendte teknik og den i nærværende ansøgning nr.

0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse.

Inpipe Sweden AB går herefter i ankebegrundelsen over til at diskutere

offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838. Denne ansøgning angår

helt samme koncept, som US patentskrift nr. 2.944.994, og de samme

argumenter, der ovenfor er anført mod US patentskrift nr. 2.944.994 kan

derfor også anvendes mod offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039

838. Nævnte offentliggjorte europæiske patentansøgning vedrører udvælgelsen

af harpiksen, der skal anvendes, og det bemærkes blot, at indekset for

harpiksen i starttilstanden skal være mindre end brydningsindekset for

fibrene. Det afsnit, der citeres i ankebegrundelsen fra side 5 i nævnte

offentliggjorte europæiske patentansøgning bekræfter blot dette.

Ligeledes med hensyn til offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0

039 838 er den deri omhandlede kendte teknik irrelevant, alene af den grund,

at den til fremstilling af det fiberarmerede plastmateriale harpiks er en

termohærdende harpiks, hvorved spørgsmålet om brydningsindices i relation til

hærdningen er uden betydning. Ganske vist omtales øverst på side 6 i

ankebegrundelsen, at offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0 039 838

angiver forskellige katalysatorer, som initierer hærdningen af harpiksen. Der

er dog udelukkende tale om katalysatorer til brug ved termohærdning af den i

udførelseseksemplerne angivne art. Offentliggjort europæisk patentansøgning

nr. 0 039 838 omtaler ikke katalysatorer til brug ved lyshærdning.

Til trods for Inpipe Sweden AB's udsagn i ankebegrundelsen om, at US

patentskrift nr. 2.944.994 og offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0

039 838 eksakt viser, hvad der fremgår af krav 1 i nærværende ansøgning nr.

0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833), er det helt klart, at dette ikke

er tilfældet, hvilket også er fastslået af Patentdirektoratet i forbindelse

med afgørelsen af indsigelsen. Inpipe Sweden AB hævder videre, at harpiks og

fibre i den i disse referencer omhandlede teknik har i hovedsagen samme

lysbrydningsindices. Dette er ganske simpelt ikke sandt og vil aldrig kunne

være sandt. Tværtimod fremgår det af hver af disse referencer, at det er

vigtigt at brydningsindeks for harpiksen i uhærdet tilstand er væsentligt

forskellig fra fibrenes brydningsindeks, således at brydningsindekset for

harpiksen under hærdningen kan stige til en værdi, som hovedsageligt er den

samme som for fibrene.

Til trods for, hvad Inpipe Sweden AB derfor hævder i ankebegrundelsen,

viser den kendt teknik i disse referencer intet, som vil kunne anspore en

gennemsnitsfagmand til at vælge lysstråling og de specifikke materialer, der

er angivet i krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift

nr. 164.833). Traditionelt har teknikkere i forbindelse med lyshærdende

harpikser tidligere blot udvalgt disse harpikser og bestrålet dem med

hærdelys. Der er ikke blevet taget nøjere hensyn til, hvordan sådanne

lyshærdende harpikser kan bringes til at fungere mere effektivt, og skønt

Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen ønsker at give indtryk af, at andre inden

for dette tekniske område er nået frem til den i nærværende ansøgning nr.

0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.838) omhandlede opfindelse, viser en

gennemgang af, hvad der kendes i teknikken, at dette netop ikke er tilfældet,

og påstanden om manglende opfindelseshøjde er derfor ikke underbygget.

Påstandene i ankebegrundelsen om, at krav 1 i nærværende ansøgning nr.

0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.838) mangler opfindelseshøjde bygger på

bagklogskab, nemlig en kombination af den i krav 1' indledning angivne kendte

teknik og teknik, hvor harpiksen ikke lyshærdes, men hvor der af hensyn til

det færdige produkts optiske egenskaber ønskes at harpiksen i hærdet tilstand

og i produktet indlejrede fibre tilnærmelsesvis har samme brydningsindeks.

Patentdirektoratet er allerede i to omgange ud fra en objektiv, konkret

vurdering af den kendte teknik kommet til det resultat, at den i nærværende

ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833) angivne opfindelse er

patenterbar, og at opfindelsen i øvrigt er tilstrækkelig tydeligt beskrevet.

Da opfindelsen i krav 1 i nærværende ansøgning nr. 0054/85

(fremlæggelsesskrift nr. 164.833) herefter må forudsætte at være patenterbar,

er de afhængige krav 2-5 ligeledes patenterbare og det af Inpipe Sweden AB i

ankebegrundelsen anførte vedrørende disse krav kan derfor tilbagevises.

Specielt tilvejebringer Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen ingen relevante

oplysninger på basis af hvilke krav 5 vil kunne anses for nærliggende som

antydet i ankebegrundelsen.

Krav 6 i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr.

164.833) er et uafhængigt produktkrav, som i alt væsentligt omfatter samme

træk som fremgangsmådekravet og derfor har alt, hvad der er anført i relation

til fremgangsmådekrav 1, også gyldighed for krav 6.

Inpipe Sweden AB henviser i ankebegrundelsen specielt til offentliggjort

europæisk patentansøgning nr. 0 025 359 i forbindelse med det træk i krav 6 i

nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833), at

foringen er indeholdt i et uigennemskinneligt hylster. Offentliggjort

europæisk patentansøgning nr. 0 025 359 omhandler imidlertid slet ikke et

uigennemskinneligt hylster, men derimod anvendelsen af en uigennemskinnelig

film, såsom en metalfolie, der rulles op sammen med det imprægnerede

materiale. Der er således tale om et uigennemskinneligt barrierelag og ikke

et hylster. I alle tilfælde er anvendelsen af det uigennemskinnelige hylster

ikke det eneste nye træk i krav 6, idet et af de andre træk er afpasningen af

brydningsindices, som diskuteret i relation til krav 1, nemlig det af Inpipe

Sweden AB i ankebegrundelsen med punkt »A« benævnte træk i krav 1.

Med hensyn til det af Inpipe Sweden AB i ankebegrundelsen anførte

vedrørende den til nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr.

164.833) svarende europæiske patentansøgning, er hverken Patentdirektoratet

eller Patentankenævnet bundet af nogen afgørelse truffet i den tilsvarende

europæiske patentansøgning, idet det står Patentdirektoratet og

Patentankenævnet frit for at træffe deres selvstændige beslutninger på et

selvstændigt grundlag. Inpipe Sweden AB angiver i ankebegrundelsen, at den

til nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr. 164.833)

svarende europæiske patentansøgning blev afslået. Denne oplysning er

ukorrekt. Det europæiske patent blev udstedt under nr. 0 155 406 den 11.

oktober 1989 på basis af europæisk patentansøgning nr. 84116350.4. Der blev

imidlertid af BASF AG, Rothenberger Werkzeug-Maschinen GmbH og Inpipe AB

nedlagt indsigelse mod patentet og Opposition Division traf beslutning om at

tilbagekalde patentet. De daværende indehavere af det europæiske patent

besluttede under indsigelsessagen af finansielle årsager at opgive deres

europæiske patentrettigheder. Virksomheden blev imidlertid overtaget af de

nuværende indehavere, som har en anden indstilling til opretholdelsen af

patentrettigheder. Hvis med andre ord de nuværende indehavere af

rettighederne i nærværende ansøgning nr. 0054/85 (fremlæggelsesskrift nr.

164.833) havde været indehavere af europæisk patent nr. 0 155 406 på det

tidspunkt det blev tilbagetaget, ville dette ikke være sket. De nye

indehavere af nærværende patentrettigheder er af den opfattelse, at

indsigelserne i det tilsvarende europæiske patent skulle have været

imødegået, hvilket desværre nu er for sent.

Inpipe Sweden AB har ved deres fuldmægtig fire måneder efter fristen for

indlevering af ankebegrundelsen helt uhørt fremsendt en kopi af en betænkning

udstedt under omprøvning af det til nærværende ansøgning nr. 0054/85

(fremlæggelsesskrift nr. 164.833) svarende US patent. På grund af den korte

tid har det ikke været os muligt at indhente detaljerede kommentarer hertil

fra vores klient. I øvrigt er vi af den opfattelse, at en

omprøvningsprocedure i USA, hvor der ifølge Inpipe Sweden AB's danske

fuldmægtig ikke er tilvejebragt noget nyt, kan have nogen interesse for den

bedømmelse af patenterbarheden af den i nærværende ansøgning nr. 0054/85

(fremlæggelsesskrift nr. 164.833) omhandlede opfindelse. Blot synes vi, at

det skal oplyses, at vore klienter har haft et møde med US Patent Office og

at de forventer en snarlig godkendelse af US patentet. Hvis Patentankenævnet

mod forventning skulle være at lade den af Inpipe Sweden AB's danske

fuldmægtig fremsendte kopi fra omprøvningssagen i USA indgå i bedømmelsen af

patenterbarheden af den i nærværende fremlæggelsesskrift nr. 164.833

omhandlede opfindelse, skal vi anmode Patentankenævnet om at vi må få

lejlighed til at knytte vore kommentarer til omprøvningen i USA.

Inpipe Sweden AB har i omprøvningsbegæringen fuldstændigt undladt at

tilvejebringe relevante begrundelser for at nægte udstedelse af patent på

grundlag af nærværende fremlæggelsesskrift nr. 164.833, og vi skal derfor

anmode Patentankenævnet om, at fastholde Patentdirektoratets klare afgørelse,

således at patent kan blive meddelt på grundlag af nærværende

fremlæggelsesskrift nr. 164.833.'

I fortsættelse af skrivelse af 6. januar 1995 har ansøgeren i skrivelse af

1. februar 1995 anført følgende:

»Under henvisning til Patentankenævnets brev af 14. december 1994

vedlagt en fra patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S modtaget

skrivelse af 9. december 1994 samt første afsnit på side 12 i vor skrivelse

til Patentankenævnet af 6. januar 1995, tillader vi os vedlagt at fremsende

kopi af »NOTICE OF INTENT TO ISSUE REEXAMINATION CERTIFICATE«

udstedt den 10. januar 1995 af US Patent Office.

Kravene i det til nærværende patentansøgning nr. 0054/85 svarende US

patent nr. 4.581.247 er på begæring af Inpipe Sweden AB blevet underkastet

reexamination, hvorunder der er foretaget en indgående vurdering af kravene

på basis af den samme kendte teknik, som (jf. ovennævnte skrivelse af 9.

december 1994 fra Inpipe Sweden AB's danske fuldmægtig) er bragt frem i

forbindelse med Inpipe Sweden AB's anke af Direktoratets afgørelse af 23.

marts 1994.

Af begrundelsen fra US Patent Office om at udstede Reexamination

Certificate fremgår det kort og klart, at den kendte teknik ikke giver

tilskyndelse til at afpasse brydningsindekset for den uhærdede harpiks med

brydningsindekset for fibermaterialet. US Patent Office er som

Patentdirektoratet nu to gange kommet til det resultat, at nærværende

opfindelse adskiller sig tydeligt fra den kendte teknik og således er

patenterbar.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 5. marts 1996.

For klageren mødte teknisk chef Borje Persson sammen med civilingeniør

Henrik Brieghel, der forelagde sagen.

For ansøgeren mødte civilingeniør Henrik Sten Nielsen.

Der blev for klagerens side bl.a. henvist til, at krav 1 i

fremlæggelsesskrift nr. 164.833 er uklart, jf. patentlovens § 8, stk. 2. En

tilsvarende patentansøgning omend uden samme kravformulering var blevet

afslået af den europæiske patentmyndighed. Også i USA var en tilsvarende

patentansøgning oprindelig blevet afslået. Senere var dog her godkendt et

krav med en noget ændret formulering. Specielt vedrørende den europæiske

patentansøgning nr. 60 670 var det ved udnyttelsen af teknikken muligt at

opnå en gennemhærdning af det imprægnerede fibermateriale ved brug af en

lysbestråling og ved samme anvendelsesområde. Allerede derfor måtte det anses

for kendt at bruge fiber- og harpiksmateriale med brydningsindeks og

belysningskilder til belysning af det lyshærdelige harpiks. For en fagmand

måtte det være nærliggende at vælge en lysstråling, som muliggør god

gennemtrængning af materialet. Herefter kunne det kendetegnende træk

»B« i krav 1 ikke begrunde patenterbarhed af opfindelsen, og

Direktoratets afgørelse måtte således anses for at være truffet på et forkert

grundlag. De tilhørende uselvstændige krav 2 til 5 var alle knyttet til

hovedkravet, der som anført ikke kunne anses for patenterbart.

Ansøgeren gjorde gældende, at det var ulogisk, når klageren kunne påstå,

at krav 1 er uklart og samtidig finde det nærliggende for en fagmand. I ingen

af de indgivne tilsvarende patentansøgninger i udlandet har de respektive

patentmyndigheder bemærket, at beskrivelsen ikke er så tydelig, at

gennemsnitsfagmanden kan udøve opfindelsen. US patentskrift nr. 2.944.994

vedrørte brydningsindekset for hærdet harpiks, hvorimod nærværende ansøgning

vedrørte brydningsindekset af harpiksen i hærdet tilstand, hvilken sondring

der var grundlag for i basisdokumentet. Klagerens påstand om manglende nyhed

og opfindelseshøjde kunne ikke anses for underbygget.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det overfor

Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Lars Herborg P. Terndrup Pedersen

Ansgar Sørensen

Officielle noter

Indsigelsessag.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter