Spring til indhold

Retsinformation

Klageren i patentsag dokumenterede, at en opfindelse ikke var ny.

KEN nr 60322 af 20/02/1985Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klageren i patentsag dokumenterede, at en

opfindelse ikke var ny.

År 1985, den 20. februar afsagde patentankenævnet (Beyer,

Grønning-Nielsen, Franck, Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 19/82:

Klage fra

Micro Matic A/S,

Fruens Bøge,

v/patentbureau Hofman-Bang & Boutard

over

patentdirektoratets afgørelse af 28. april 1982 af patentansøgning nr.

1389/70 fra Alumasc Limited,

England,

v/patentbureau Lehmann & Ree.

Den 18. december 1972 fremlagdes under nr. 125.016 en den 19. marts 1970

indleveret ansøgning om patent på en ventil til fade eller lignende

beholdere. De fremlagte krav lød således:

»1. Ventil til fade eller lignende beholdere, og som omfatter et

rørformet legeme (1) til indsætning i en åbning (4) i en væg (5) til fadet,

og som har et ringformet ventilsæde (7a) ved sin ydre ende, en rørformet del

(11), som rager ind i legemet (1), og som har en lukket ydre ende (11a) med

et ringformet ventilsæde (11c), som strækker sig koncentrisk med legemets (1)

sæde (7a), hvilken rørformet del (11) endvidere har sideporte (11b) i

nærheden af sit ventilsæde (11c), samt et ringformet ventilelement (9), som

er bevægeligt mod en fjeder (13) fra en lukket stilling imod begge

ventilsæderne (7a,11c) langs den rørformede del (11) til en åben stilling

forbi portene (11b), k e n d e t e g n e t ved, at det ringformede

ventilelement (9) er udformet på en sådan måde, at det i den lukkede stilling

Læs alt

efterlader portene (11b) i åben forbindelse med det indre af det rørformede

legeme (1) og i åben stillig på tæt måde indgriber med den rørformede del

(11) på den i forhold til den rørformede dels (11) sæde (11c) modsatte side

af portene (11b).

2. Ventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det ringformede

ventilelement (9) har et skørt (8b (fig. 2) 8b, 9e (fig. 4)), som i den

lukkede stilling strækker sig aksialt over portene (11b), men har afstand

udefter i forhold til disse.

3. Ventil ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at skørtet (8b) udgør

en del af en afstivningsring (8) til elastisk materiale, som danner det

ringformede ventilelement (9) og endvidere omgiver samt med sin kant strækker

sig forbi en del (9d, fig. 2) af det ringformede ventilelement (9), hvilken

del 9d) tætner mod et bryst (11d) på den rørformede del (11) i den åbne

stilling.

4. Ventil ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at skørtet (8b) udgør

en del af en afstivningsring (8) til elastisk materiale, som danner det

ringformede ventilelement (9), hvilket ventilelement har en forlængelse (9e)

til foring af skørtet, og i åben stillig på tæt måde indgriber med et bryst

(11d) på den rørformede del (11).«

Micro Matic A/S, Fruens Bøge, og Grundy (Tedington) Limited, England,

nedlagde ved skrivelser af 16. marts 1973 indsigelse imod meddelelse af

patent.

Sidstnævnte selskab har den 30. marts 1972 tilbagekaldt sin indsigelse.

Klageren i denne sag begrundede sin indsigelse med, at den af ansøgeren

omfattede konstruktion havde været på markedet forud for ansøgningens

prioritetsdato den 21. marts 1969 og fremlagde til støtte for denne

opfattelse kopi af en den 11. april 1967 dateret konfidentiel tegning fra

Burnett & Rolfe Ltd. vedrørende en tilsvarende ventil konstrueret af

Grundy (Teddington) Limited.

Den 26. april 1973 modholdt klageren endvidere belgisk patent nr. 688.781.

Ved skrivelse af 15. juni 1973 gav klageren afkald på at benytte den

omhandlede tegning som bevismateriale, idet klageren samtidig anførte, at den

af Grundy (Teddington) Limited fremstillede ventil i princippet svarede til

det belgiske patent.

Efter at ansøgeren havde bestridt, at det belgiske patent foregreb den

foreliggende opfindelse, indleverede klageren med skrivelse af 25. marts 1975

en anstikker, med en erklæring fra 2 medarbejdere ved AB Pripps Bryggerier,

Stockholm, om, at den pågældende anstikker var identisk med de anstikkere,

som bryggeriet i henhold til ordrebrev af 11. juli 1968 fik leveret fra

Grundygroup Export Ltd. før den 21. marts 1969. Det måtte herefter ifølge

klagerens opfattelse anses for godtgjort, at den konstruktion, der var

genstand for patentansøngingen, var markedsført før ansøgningens

prioritetsdato. Klageren anførte i forbindelse hermed, at det af det

indleverede, delvis adskilte eksemplar af anstikkeren umiddelbart kunne ses,

at det ringformede ventillegeme var udformet på en sådan måde, at det i den

lukkede stilling efterlod sideportene i anstikkerrøret i åben forbindelse med

det indre af det omgivende rørformede hus og i åben stilling sluttede tæt

omkring røret neden for portene svarende til krav 1 i ansøgningen.

Klagerens skrivelse af 25. marts 1975 blev med direktoratets skrivelse af

16. maj 1975 forelagt for ansøgeren, men denne har ikke svaret.

Den 28. april 1982 besluttede patentdirektoratet at udstede patent, idet

indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse:

»Det af Dem fremdragne belgiske patentskrift nr. 688.781 ses ikke at

vise en fadventil, hvor det ringformede ventilelement i lukket stilling

efterlader portene (21) i åben forbindelse med det indre af det rørformede

legeme (11), men hvor det ringformede ventilelement tværtimod lukker for

portene, jfr. patentskriftets fig. 1 og krav 1, linie 9-11. Det nævnte

belgiske patentskrift ses derfor ikke at foregribe den foreliggende

opfindelse, der netop er ejendommelig ved, at ventilelementet efterlader

portene åbne.

Derudover ses det ikke ved det med Deres skrivelser af 16. marts 1973 og

25. marts 1975 fremsendte materiale at være dokumenteret, at opfindelsen før

ansøgningens prioritetsdag har været udnyttet på en sådan måde, at en

ubestemt kreds af personer har haft mulighed for herigennem at skaffe sig

kendskab til opfindelsen, idet et bevis for, at den omhandlede ventil har

været anvendt på en bestemt virksomhed, ikke kan anses for bevis for

almindelig tilgægnelighed.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 28. juni 1982 indbragt for

patentankenævnet med påstand om, at ansøgningen afslås.

Klageren har i skrivelse af 18. december 1982 anført:

»Direktoratets afslag er begrundet dels med, at belgisk patentskrift

nr. 688.781 ikke ses at foregribe den patentansøgte opfindelse, dels med, at

det af os dokumenterede salg af de omhandlede anstikkere før ansøgningens

prioritetsdato ikke ses at indebære, at opfindelsen var almindelig kendt før

denne dato.

Den sidste begrundelse for afslaget kan vi ikke tiltræde. Dokumentationen

for det pågældende salg består af erklæringer fra to personer, der på

salgstidspunktet var ansat hos køberen, samt en kopi af ordrebrevet dateret

11.7.1968, dvs. over otte måneder før ansøgningens prioritetsdato. Der har

ikke været tale om et enkelt eller nogle få prøveeksemplarer, men om en

regulær salgsordre på 2.000 stk. Medmindre der har foreligget ganske særlige

omstændigheder, må en sådan handel betyde, at de pågældende anstikkere har

været almindeligt tilgængelige på markedet. I modsat fald må man spørge, hvor

mange tilfælde af dokumenteret salg, der skal foreligge, før opfindelsen må

betragtes som åbenlyst udøvet. I mangel af oplysninger om sådanne særlige

omstændigheder må man gå ud fra, at omstændighederne har været ganske

normale, dvs. at køberen har haft kendskeb til de købte genstande ad normale

kanaler, som også har været tilgængelige for alle andre interesserede.

Et salg på 2000 stk. indikerer klart, at anstikkerne har været fuldt

færdigudviklede på købstidspunktet, dvs. ved ordreafgivelsen den 11.7.1968.

Det ville da være meget mærkeligt, hvis sælgeren, der stod med et færdigt

produkt parat til levering, skulle have holdt dette produkt hemmeligt i otte

måneder for alle andre end netop den her dokumenterede køber. Formålet med at

producere er jo i almindelighed at sælge, og når man vil sælge en vare, må jo

først potentielle købere oplyses om, at varen eksisterer. At dette vigtige

led i omsætningsprocessen skulle udskydes i otte måneder er helt

usandsynligt, og det er derfor vor bestemte opfattelse, at det dokumenterede

salg er en klar indikation af åbenlys udøvelse, som er nyhedsskadende for

patentansøgningen.«

Ansøgeren har i skrivelse af 2, maj 1983 nedlagt påstand om, at den

påklagede afgørelse stadfæstes.

Ansøgeren har gjort gældende, at erklæringsgiveren, afdelingschef Thore

Bengtsson kan have forvekslet den i sagen fremlagte anstikker med en anden.

Erklæringen anfører kun, at anstikkerne i henhold til ordrebrevet er

»identisk lig med« den indleverede anstikker. Det anføres således

ikke, at den indleverede anstikker udgør en af de anstikkere, der påstås

leveret i henhold til det pågældende ordrebrev. Erklæringen indeholder ej

heller en detailleret forklaring af konstruktionen af de anstikkere, der

påstås leveret i henhold til ordrebrevet, således at Thore Bengtsson's

opmærksomhed ikke er blevet henledt på det for den foreliggende opfindelse

ejendommelige træk, nemlig hvorvidt ventilens ventillegeme i ventilens

lukkede stilling lader portene i det rørformede legeme stå åbne eller være

lukkede. Thore Bengtsson har således ikke taget konkret stilling til et

vitalt træk ved opfindelsen og kan således let have overset dette forhold.

Hertil kommer, at erklæringen ikke anfører noget om Thore Bentsson's

kvalifikationer med hensyn til bedømmelse af konstruktive træk, endsige

indsigt i patentforhold. Endelig er erklæringen ikke vitterlighedspåtegnet i

henhold til gældende regler for erklæringer af den her omhandlede art, da

vidnernes stilling og postadresse ikke er anført.

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 10. december 1984.

For klageren mødte ingeniør K. Dahl med afdelingschef Thore Bengtsson og

salgschef Stewart Chandler.

For ansøgeren mødte ingeniør K. Tobias.

Den også for patentdirektoratet fremlagte anstikker med kodebetegnelsen L

8 og en anstikker med kodebetegnelsen A 9 var fremlagt.

Udspurgt af ingeniør Dahl forklarede afdelingschef Bengtsson, at AB Pripps

Bryggerier, hvor han er ansat i midten af 1960'erne havde vanskeligheder med

de hidtil benyttede anstikkere, hvorfor selskabets direktion havde anmodet

ham om at undersøge problemerne. Denne undersøgelse var resulteret i

bestillingen af anstikkere hos Grundy (Teddington) Ltd. Den under betegnelsen

L 8 fremlagte anstikker hidrørte fra en leverance i august 1974, idet

»L« henviser til året 1978 og tallet 8 i august måned. Den nu først

for nævnet fremlagte anstikker A 9 hidrørte fra en leverance i september

1964. De to anstikkere er identiske og svarer til den, der er angivet i det

fremlagte hovedkrav.

Salgschef Stewart Chandler forklarede, at han, der nu er ansat hos

klageren var salgschef hos Grundy fra 1968 - 1971 og påny fra 1976 - 1984 og

havde forestået salget af anstikkere. Selskabet havde i hele hans

ansættelsesperiode og også før hans ansættelse solgt anstikkere som de

fremlagte. Disse var identiske, og han var som sælger bekendt med deres

tekniske fordele.

Ingeniør Dahl fremhævede, at både Bengtsson og Chandler måtte anses for

fagmænd på området, og derfor var i stand til at bedømme de omhandlede

anstikkere og deres funktionelle egenskaber.

Ingeniør Tobias konstaterede efter udspørgning af vidnerne, at deres

forklaring om de fremlagte anstikkere fortrinsvis støttede sig på deres

hukommelse. Han kunne ikke anse det for godtgjort, at der forud for

ansøgningens prioritetsdato var leveret anstikkere svarende til den i

ansøgningen omhandlede.

Nævnet udtaler:

Det må efter klagerens bevisførelse for nævnet lægges til grund, at

anstikkere som de fremlagte har været bragt på markedet forud for

ansøgningens prioritetsdato. Det må endvidere lægges til grund, at de er

indrettet således, at det ringformede ventillegeme i den lukkede stilling

efterlader sideportene i røret i åben forbindelse med det indre af røret og i

åben stilling slutter tæt omkring røret nedenfor portene, hvilket svarer til

anvisningerne i ansøgningens hovedkrav.

Den i ansøgningen omhandlede opfindelse må herefter anses for kendt forud

for ansøgningens prioritetsdato, hvorfor klagerens påstand tages til følge.

Herefter

bestemmes:

Ans. nr. 1389/70 afslås.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. E. Franck.

P. Terndrup Pedersen. Ansgar Sørensen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter