Spring til indhold

Retsinformation

'Fremgangsmåde til udlægning af rør på havbunden' adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik

KEN nr 60449 af 16/03/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

»Fremgangsmåde til udlægning af rør på

havbunden« adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik

År 1993, den 16. marts afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg, Niordson,

Terndrup Pedersen) følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 59/90: Klage fra

Stena Offshore Limited,

Storbritannien,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 31. oktober 1990 af patentansøgning

nr. 3820/82.

Den 26. august 1982 indleverede Santa Fe International Corporation, USA,

v/fa. Chas. Hude en ansøgning om patent på »fremgangsmåde til udlægning

af rør på havbunden fra et tromlebærende fartøj«. Ansøgningen er senere

overdraget til klageren. Ansøgningens krav lød således:

»1. Fremgangsmåde til udlægning af offshorerør fra et selvfremdrevet

tromlerørudlægningsfartøj (10), hvilket fartøj har

selvfremdrivningsindretninger (12), inklusiv et par

hovedfartøjsdrivindretninger, som er placeret på hver sin side af fartøjets

langsgående midterlinie, en tromle (20) til opspoling af forholdsvis

ubøjelige rør herpå, håndteringsindretninger (30, 40) til udretning af røret,

efterhånden som det vikles af, og til føring af det udrettede rør ned i

vandet under en forudindstillet indstillelig rørudgangsvinkel (A), hvilke

rørhåndteringsindretninger omfatter spændingsindretninger (34) til at

opretholde røret under en forudbestemt indstillelig spænding, og forreste og

bageste drivtryksindretninger (126, 122), som er placeret forude, henholdsvis

agterude i forhold til fartøjets tværgående midte, kendetegnet ved,

Læs alt

at rørhåndteringsindretningen forskydes sideværts hen over fartøjets

dæksbredde, efterhånden som røret vikles af fra tromlen, og at de

drejningsmomenter, som frembringes af rørledningsspændingen, kompenseres ved,

at der frembringes en modvirkende kraft, som virker imod det drejende moment,

der frembringes ved hjælp af rørledningsspændingen, så at der foretages

korrigering af de afvigelser i fartøjets kurs, som skyldes det drejende

moment, der frembringes af rørledningsspændingen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den modvirkende

kraft frembringes ved at øge det drivtryk, der frembringes ved hjælp af

fartøjets hoveddrivindretning på samme tværgående side af fartøjet som

rørhåndteringsindretningen, og/eller ved at reducere det drivtryk, der

frembringes ved hjælp af fartøjets hoveddrivindretning på den modsatte

tværgående side af fartøjet i forhold til rørføringsindretningen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der

frembringes et drivtryk (T1) i en i hovedsagen sidegående retning med den

forreste drivtryksindretning og et drivtryk (T2) i en i hovedsagen modsat

sidegående retning med den bageste drivtryksindretning, hvor (T1) er større

end (T2), og hvor (T1 + T2) frembringer et drejende moment, som i det mindst

i alt væsentligt modvirker det drejende moment, der frembringes af

rørledningen, så at der korrigeres fra kursafvigelser.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 22. september 1989:

»1. Vi har ingen mulighed for at imødekomme Deres ansøgning, da den

efter vores vurdering ikke indeholder en opfindelse, der adskiller sig fra,

hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, sådan som det fordres

ifølge patentlovens § 2.

2. Det er således kendt ved udlægning af off-shore-rørledninger fra et

selvfremdrevet fartøj, at kompensere for de drejningsmomenter, der af røret

meddeles fartøjet, ved at frembringe en modvirkende kraft på fartøjet, fx ved

hjælp af fremdrivningsmidlerne, sådan at man korrigerer fartøjets

kursafvigelser, der skyldes disse drejningsmomenter.

Denne teknik er omtalt fx i USA patentskrift nr. 3 546 888.

3. Man kender også indretninger til udlægning af rør, som omfatter en

styreanordning for røret, som bevæges sideværts i overensstemmelse med rørets

afvikling fra den foran anbragte kabeltromle. Dette arrangement er beskrevet

fx i USA patentskrift nr. 3 641 778.

4. Vi mener, at den førstnævnte teknik er så kendt, at brugen af den må

ligge inden for det, en sagkyndig kan anvise ved brug af sin rent faglige

kunnen.

Anvendelsen til at kompensere for momenterne, der opstår i netop et anlæg

af den sidstnævnte art, sådan som De angiver i kravene, udgør efter vores

vurdering ikke noget opfinderisk særegnet, idet der alene er tale om en sådan

rent faglig brug af den kendte teknik efter sit formål.«

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 24. september 1990 følgende

nye krav:

»1. Fremgangsmåde til udlægning af offshorerør fra et selvfremdrevet

tromlerørudlægningsfartøj (10), hvilket fartøj har et par

hoveddrivindretninger (12), som er placeret på hver sin side af fartøjets

langsgående midterlinie og forreste og bageste drivtryksindretninger (126,

122), som virker i tværretningen og er placeret forude, henholdsvis agterude

i forhold til fartøjets midte, og hvilket fartøj har en tromle (20) til

opspoling af forholdsvis ubøjelige rør (P) herpå, håndteringsindretninger

(30, 40) til udretning af røret, efterhånden som det vikles af, og til føring

af det udrettede rør ned i vandet under en forudbestemt rørudgangsvinkel,

hvilke rørhåndteringsindretninger omfatter spændingsindretninger (34) til at

opretholde røret under en forudbestemt indstillelig spænding, og ved hvilken

fremgangsmåde røret (P) afvikles og udføres via rørhåndteringsindretningerne

(40) ved en given udgangsvinkel og spænding og indretningen (40) forskydes

sideværts på tværs af fartøjet, efterhånden som røret vikles af fra tromlen

(20), kendetegnet ved, at de drejningsmomenter, som frembringes af

rørledningsspændingen og virker via de forskudte rørhåndteringsindretningers

(40) variable momentarm, kompenseres ved, at der frembringes en modvirkende

kraft.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den modvirkende

kraft frembringes ved at øge det drivtryk, der frembringes ved hjælp af

fartøjets hoveddrivindretning (12) på samme tværgående side af fartøjet som

rørhåndteringsindretningen (40), og/eller ved at reducere det drivtryk, der

frembringes ved hjælp af fartøjets hoveddrivindretning (12) på den modsatte

tværgående side af fartøjet i forhold til rørføringsindretningen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den modvirkende

kraft frembringes ved at bringe de forreste og bageste drivtryksindretninger

til at frembringe tryk i modsatte tværgående retninger.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at der frembringes

et forreste drivtryk (T1) i en i hovedsagen sidegående retning med den

forreste drivtryksindretning og bageste drivtryk (T2) i en i hovedsagen

modsat sidegående retning med den bageste drivtryksindretning,

kendetegnet ved, at det forreste og bageste drivtryk (T1) og (T2)

reguleres på en sådan måde, at det bageste drivtryk (T2) er lige så stort som

det tryk, der skal til for at modvirke det drejningsmoment, der frembringes

af rørledningsspændingen omkring fartøjets akse, medens det forreste drivtryk

(T1) er lig med det bageste drivtryk (T2) plus det tryk, der er nødvendigt

for at modvirke det drejningsmoment, der frembringes af rørledningen omkring

nedføringsberøringspunktets omdrejningsakse.«

I skrivelsen anførte klageren bl.a. følgende:

»Det nye og ejendommelige ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er,

at drejningsmomenter, som frembringes af rørledningsspændingen og virker via

de forskudte rørhåndteringsindretningers variable momentarm, kompenseres ved,

at der frembringes modvirkende kraft.

Herved opnås, at der tilvejebringes en fremgangsmåde, der modvirker

rørledningens tendens til at trække rørudlægningsfartøjet ud af kurs og væk

fra den forudbestemte rette rørledningsbane.

US patentskrift nr. 3 641 778 angår et rørledningsfartøj, som har en

tromle og en rørhåndteringsindretning (24), som er indrettet til at kunne

bevæges frem og tilbage på tværs af skibet, medens røret vikles af tromlen.

Dette skrift viser ikke som den foreliggende ansøgning et selvfremdrevet

fartøj, og har heller ikke som fartøjet ifølge den foreliggende ansøgning

forreste og bageste drivtryksindretninger, som virker i tværretningen.

Skriftet anviser heller ikke som fremgangsmåden ifølge den foreliggende

opfindelse nogen metode til at modvirke rørledningens indvirken på fartøjet.

Der nævnes overhovedet ikke noget om det drejningsmoment, hvormed

rørledningsspændingen påvirker fartøjet, når rørledningen befinder sig uden

for fartøjets midterlinier. Skriftet er derfor ikke nyhedsskadeligt.

USA patentskrift nr. 3 546 888 angår et selvfremdrevet rørlægningsfartøj

(10) ved hjælp af hvilket en rørledning (12) placeres i en S-formet form

under udlægningen via en fast rampe (11). Fartøjet har forreste og bageste

drejelige drivindretninger (15). Disse drivindretninger anvendes til at

sikre, at fartøjet ikke som følge af vandstrømme bibringer rørledningen en

S-formet form, set ovenfra, så at rørledningen ikke udsættes for for store

tværgående belastninger inden for den nedhængende del. Dette US patentskrift

angår således ikke som den foreliggende opfindelse et

tromlerørudlægningsfartøj. Rørledningen svejses antageligt sammen oven på

fartøjets dæk. Skriftet viser heller ikke som, det er tilfældet med den

foreliggende ansøgning, et fartøj med en rørhåndteringsindretning, som føres

frem og tilbage i tværgående retning og frembringer et variabelt

drejningsmoment hidrørende fra rørledningsspændingen. Skriftet viser heller

ikke opfindelsens nye træk. Skriftet er derfor ikke nyhedsskadeligt.

Selv om det skulle være rimeligt at betragte ovennævnte to US

patentskrifter i kombination, vil en kombination af de herfra kendte træk

ikke bidrage til løsningen ifølge den foreliggende opfindelse. US

patentskrift nr. 3 546 888 angiver ganske vist variation af drivtrykket i

forhold til bevægelsesretningen, men denne variation anvendes til et

fuldstændigt andet formål end i den foreliggende ansøgning, nemlig til at

modvirke virkningen af tværgående strømme. Dette indebærer, at fartøjet for

at undgå at rørledningen set ovenfra, indtager en S-formet form, manøvreres

ind langs en linie, som er forskellig fra den ønskede rørledningsbane.

Endvidere bemærkes det, at US patentskrift nr. 3 546 888 viser et

rørlægningsfartøj, der som nævnt anbringer rørledningen i en S-formet kurve,

set fra siden, via en rampe, hvilket begrænser fartøjets anvendelse til brug

i forholdsvis lavt vand. I denne situation er den kraft, hvormed fartøjet

påvirkes som følge af rørledningsspændingen forholdsvis lille.

I modsætning hertil angår den foreliggende opfindelse en situation, hvori

røret ikke føres langs en S-formet bane, men derimod langs en kædelinieformet

bane ned til en betydelig dybde, og derfor må rørledningsspændingen

opretholdes ved en sådan størrelse, at krumningsradien ved overgangen til

havbunden holdes over et minimum. Dette indebærer, at rørledningsspændingen

er forholdsvis stor, og dette medfører, at fartøjet påvirkes af et betydeligt

drejningsmoment, hvis rørledningen bevæges væk fra fartøjets midterlinie.

Dette problem afhjælpes ved at regulere drivtrykindretningernes drivtryk

enten ved regulering af hoveddrivindretningen (krav 2) eller ved brug af de

tværgående drivtryksindretninger (krav 3). Sidstnævnte foretrækkes, da der

herved åbnes mulighed for mere nøjagtig kompensation, idet der åbnes mulighed

for separat håndtering af drejningsmomentet ved fartøjets agterstavn og af

drejningen af fartøjet i kombination med det kædelinieformede stykke omkring

det punkt, hvor rørledningen møder havbunden.

Jeg anmoder derfor Patentdirektoratet om at godkende opfindelsens

patenterbarhed og godkende ansøgningen til fremlæggelse.«

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 31. oktober 1990 ansøgningen

med følgende begrundelse:

»2. De krav, De har indsendt sammen med Deres brev, er i det

væsentlige uændret i forhold til Deres oprindelige krav. De afvigelser, vi

kan se i krav 1, er, at ordene »kendetegnet ved« er flyttet, at

nogle virkningsangivelser er udeladt, og at angivelsen af de tværgående

drivmidler (122 og 126) er udeladt.

Disse ændringer har ingen betydning for vores vurdering af opfindelsens

patenterbarhed, og vi skal derfor tillade os at henvise til vores brev af 22.

september 1989 og især til afsnittene 2-4.

3. De følgende bemærkninger er således mest supplerende kommentarer af

hensyn til det, De anfører i Deres brev.

I brevet lægger De megen vægt på, at det fartøj, der er beskrevet i USA

patentskrift nr. 3 546 888 ikke er et »tromlerørudlægningsfartøj«,

og at de særlige problemer ved et sådant ikke findes.

Som det imidlertid fremgår af vores ovennævnte brev, afsnit 2, er skriftet

heller ikke gjort gældende, fordi det omhandler et sådant fartøj, men for at

dokumentere, at det i almindelighed er kendt ved udlægning af

off-shore-rørledninger at kompensere for drejningsmomenter, røret påfører

fartøjet, ved at frembringe en modsat rettet kraft, fx ved hjælp af dertil

indrettede fremdrivningsmidler. I skriftet forklares det tydeligt, hvordan

man giver fartøjet en tværstilling i forhold til kursen, der er så stor, at

tværkræfterne fra røret netop forsvinder, (spalte 4, linie 70 ff.).

4. Som vi tidligere har nævnt er der efter vores vurdering ikke noget

opfinderisk særegent ved at gøre brug af disse midler til at kompensere for

de tværkræfter, der forekommer ved udlægning af et kabel fra en tromle med et

sidevært forskydeligt styr, idet brugen af denne teknik må høre til de

valgmuligheder, en sagkyndig har til rådighed inden for rammerne af den

kendte teknik. Virkningen, der opnås, er alene den forventelige. Vi kan

heller ikke se, at De noget sted i ansøgningens bilag har anvist andre midler

end de ovennævnte kendte.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 27. december 1990 indbragt

for Patentankenævnet. I klagebegrundelse af 22. marts 1991 anførte klageren:

»Ansøgningen blev afslået, idet Patentdirektoratet under henvisning

til dets brev af 22. september 1989 bl.a. anførte:

Det er kendt ved udlægning af offshore-rørledninger fra et selvfremdrevet

fartøj at kompensere for de drejningsmomenter, der af røret meddeles

fartøjet, f.eks. ved hjælp af fremdrivningsmidlerne, sådan at man korrigerer

fartøjets kursafvigelser, der skyldes disse drejningsmomenter.

Dette kan ikke tiltrædes, ligesom det heller ikke kan tiltrædes

Patentdirektoratets videre bemærkning om, at der ikke skulle være noget

opfinderisk særegent ved at gøre brug af disse midler til at kompensere for

de tværkræfter, der forekommer ved udlægning af et kabel fra en tromle med et

sideværts forskydeligt styr, idet brugen af denne teknik må høre til de

valgmuligheder en sagkyndig har til rådighed inden for rammerne af den kendte

teknik.

US patentskrift nr. 3 641 778 angår, som det fremgår af mit brev af 24.

september 1990 til Patentdirektoratet, et rørlægningsfartøj, som har en

tromle (12) der er drejeligt lejret omkring en vandret akse, og hvorfra der

kontinuerligt afvikles et rør, som via en rørhåndteringsindretning (24)

udlægges på havbunden. Rørhåndteringsindretningen (24) er indrettet til at

rette røret ud under afviklingen og er drejeligt lejret således, at dets

hældning kan varieres i overensstemmelse med vanddybden.

Rørhåndteringsindretningen (24) er endvidere indrettet til at kunne bevæges

frem og tilbage på tværs af skibet således, at det hele tiden befinder sig

direkte ud for det sted på tromlen, hvorfra røret kommer under afviklingen.

Den 24. september 1990 blev der indleveret et sæt rettede krav, hvor krav

1 netop har en indledning, der svarer til det, der er kendt fra US

patentskrift nr. 3 641 778. I forhold hertil er fremgangsmåden ifølge

opfindelsen ejendommelig ved:

At de drejningsmomenter, som frembringes af rørledningsspændingen og

virker via de forskudte rørhåndteringsindretningers 40 variable momentarm,

kompenseres ved, at der frembringes en modvirkende kraft.

Som nærmere beskrevet i beskrivelsen kan den nødvendige reaktionskraft

frembringes ved at variere den drivkraftbalance, der er imellem fartøjets

hoveddrivindretninger, som befinder sig på hver sin side af fartøjets

langsgående midterlinie, eller ved at regulere drivtrykket fra

drivtryksindretninger, som virker i tværretningen. Disse operationer er

illustreret nærmere på vedlagte fig. A og B.

US patentskrift nr. 3 546 888 hverken viser eller antyder en sådan

funktion. Ligeledes, som beskrevet i mit brev af 24. september 1990, angår US

patentskrift nr. 3 546 888 et selvfremdrevet rørlægningsfartøj (10), ved

hjælp af hvilket en rørledning (12) placeres i en S-formet form under

udlægning via en fast rampe (11), som rager ned i vandet. Selvom US

patentskrift nr. 3 546 888 nævner muligheden for, at røret kan udlægges fra

en tromle, er dette ikke vist, og på det tidspunkt, den til patentet hørende

ansøgning blev indleveret, ville det højst sandsynligt have drejet sig om en

tromle med en lodret omdrejningsakse. Der er i dette skrift derfor ikke tale

om nogen rørhåndteringsindretning, som forskydes frem og tilbage i skibets

tværgående retning for at følge rørafviklingsstedet på tromlen. US

patentskriftet angår derfor heller ikke nogen afhjælpning af de hermed

forbundne problemer. Skriftet angår derimod udelukkende de virkninger, der

opstår som følge af, at tværgående strømme påvirker et fartøj via en rampe,

som rager ned i vandet. Sådanne strømme kan frembringe uacceptabelt høje

bøjningsmomenter i røret ved rampens udenbordsende og/eller på det sted, hvor

rampen står i forbindelse med selve skibet. US patentskrift nr. 3 546 888

angiver som løsning til imødegåelse af disse virkninger, at fartøjet drives

sideværts, idet fartøjets langsgående midterlinie placeret med en vinkel i

forhold til sejlretningen, idet, det i stedet for at modvirke de optrædende

kræfter, snarere giver efter herfor og indstiller sig med den hertil passende

vinkel. Som det ses af skriftet, opretholdes denne vinkel konstant, så længe

strømmen og havdybden er konstant.

I modsætning hertil er det formålet med den foreliggende opfindelse at

opretholde fartøjets langsgående retning, rettet ind efter sejlretningen

under modvirkning af den tendens, som ellers ville være herskende for

fartøjet, nemlig at fartøjet cyklisk drejes væk fra dets kurs under rørets

bevægelse fra side til side under afviklingen. Drivtrykkene varieres derfor

også cyklisk, medens røret afvikles. Den foreliggende opfindelse angår ikke

nogen afhjælpning af sideværtsrettede belastninger af en rampe, der rager ned

i vandet, da den primært henvender sig til fartøjer, som udlægger rør fra en

indenbords rampe eller lignende rørhåndteringsudstyr, som ikke rager ned i

vandet.

US patentskrift nr. 3 546 888 angår således et fuldstændigt andet problem

med en fuldstændig anden type af fartøj end den foreliggende ansøgning, og

der er ingen grund til at antage, at en fagmand skulle kombinere læren herfra

med det, der er kendt fra US patentskrift nr. 3 641 778 og derved nå frem til

den foreliggende opfindelse.

Det er derfor min principale påstand, at ansøgningen genoptages til

fortsat behandling på grundlag af de patentkrav, der blev indleveret den 24.

september 1990.

Min sekundære påstand er, at ansøgningen henvises til fortsat behandling

med henblik på en tilpasning af kravene til den opfinderiske ide ved evt.

optagelse af dele af underkravene i krav 1.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 29. januar 1993.

For klageren mødte civilingeniør Ole Thierry-Carstensen der henholdt sig

til og uddybede de skriftlige indlæg. Han oplyste herunder, at der nu er

meddelt patent på opfindelsen i USA, England, Australien, Brasilien og

Canada.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. L. Herborg.

F. Niordson. P. Terndrup Pedersen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter