Finanstilsynet var afskåret fra at behandle en klage fra medlemmer af en pensionskasse over pensionskassens investeringer, da de pågældende ikke kunne anses som parter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Finanstilsynet var afskåret fra at behandle en
klage fra medlemmer af en pensionskasse over pensionskassens investeringer,
da de pågældende ikke kunne anses som parter.
K1 og K2 har ved skrivelse af 1. november 1994 klaget over, at
Finanstilsynet i skrivelse af 25. oktober 1994 (j.nr. 6663-0069) har undladt
at tage stilling til en række konkrete klagepunkter vedrørende A's
Pensionskasses investeringer i byggeri på ... .
Klagernes skrivelse af 15. august 1994 har bl.a. følgende indhold:
»I. Undertegnede henvender os til Finanstilsynet for at få oplyst om
hvorvidt A's Pensionskasses investeringer i A's Hus og kontorareal til B er i
over-ensstemmelse med de for pensionskasser gældende
investeringsbestemmelser, herunder om investeringerne holdes indenfor de
tilladelige grænser, der er fastsat for at sikre risikospredning. (Der
henvises til lov om forsikringsvirksomhed kapitel 22 § 87).
II. Endvidere beder vi om Finanstilsynets vurdering af, om de nævnte
investeringer kan forventes at give et rimeligt afkast i forhold til
investeringernes størrelse.
III. Endelig anmoder vi Finanstilsynet om at vurdere om bestyrelsen kan
tillade sig at træffe en beslutning, som må forudses at indebære væsentlig
risiko for erstatningskrav/retssager overfor pensionskassens bestyrelse og
dermed dens medlemmer, på grund af evt. skader på den omliggende bebyggelse
forårsaget af nævnte byggeri, som følge af ændring af grundvandsstand og øget
trafik i området. Skaderne kan evt. først vise sig år efter byggeriets
opførelse.«
I ovennævnte skrivelse samt i skrivelse af 19. september 1994 og 17.
oktober 1994 til Finanstilsynet har klagerne anmodet Finanstilsynet om at
besvare de nævnte spørgsmål, således at det planlagte byggeri kun kan
igangsættes, såfremt Finanstilsynet finder investeringen acceptabel. Klagerne
har til støtte for deres synspunkt gjort gældende, at de på
generalforsamlingen har udtrykt betænkelighed ved investeringen, men at det
Læs alt
ikke har været muligt at påvirke bestyrelsens planer. Klagerne har over for
Finanstilsynet bl.a. henvist til, at byggeriet er forbundet med særlig
økonomisk risiko, fordi den beregnede pris er for lavt ansat, herunder som
følge af problematiske bundforhold, risikoen for erstatningskrav fra den
omliggende bevaringsværdige bebyggelse, opførelse på fredet areal, en
kompliceret byggeproces og udgifter til rentetab på grund af en forventelig
langvarig byggeperiode. Klagerne har vedrørende det forventede afkast peget
bl.a. på risici ved genudlejning, særlig som følge af at der er tale om
erhvervsbyggeri. Klagerne har endvidere henvist til, at pensionskassen med
den foreliggende investering har foretaget en væsentlig ændring i forhold til
hidtidig praksis fra investering i sikkert boligbyggeri til erhvervsbyggeri i
et område, hvor der findes overskydende erhvervslokaler til udlejning og i en
størrelsesorden, der ikke står i forhold til pensionskassens midler.
Den påklagede afgørelse fra Finanstilsynet af 25. oktober 1994 har
følgende indhold:
»I skrivelse af 15. august 1994 efterfulgt af skrivelse af 19.
september og 17. oktober 1994, har De anmodet Finanstilsynet om at vurdere,
»hvorvidt A's Pensionskasses investeringer i A's Hus og kontorareal til
B er i overensstemmelse med de for pensionskasser gældende
investerings-bestemmelser, herunder om investeringerne holdes inden for de
tilladelige grænser, der er fastsat for at sikre risikospredning, jf. lov om
forsikringsvirksomhed § 87, hvorvidt de nævnte investeringer kan forventes at
give et rimeligt afkast i forhold til investeringernes størrelse, og hvorvidt
pensionskassens bestyrelse kan tillade sig at træffe en beslutning, som må
forudses at indebære væsentlig risiko for erstatningskrav/retssager overfor
pensionskassens bestyrelse og dermed dens medlemmer, på grund af eventuelle
skader på den omliggende bebyggelse forårsaget af nævnte byggeri, som følge
af ændring af grundvandsstand og øget trafik i området.«
Der er indsendt referat af ordinær generalforsamling den 9. juni 1993 og
8. juni 1994 i A's Pensionskasse, hvoraf fremgår, at bestyrelsen i
beretningen begge år har omtalt og beskrevet projektet omkring A's Hus, og at
generalforsamlingen begge år har taget bestyrelsens beretning til
efterretning.
Tilsynet kan oplyse følgende:
Ledelsen i en pensionskasse kan foretage investeringer - herunder også i
fast ejendom - indenfor de muligheder, der er angivet i placeringsreglerne i
kapitel 14a, »Investeringsregler« i lov om forsikringsvirksomhed.
Endvidere fremgår det af lovens § 87, at bestyrelsen og direktionen er
forpligtet til at anbringe pensionskassen kapital på en hensigtsmæssig og for
forsikringstagerne tjenlig måde, således at selskabet til enhver tid kan
opfylde sine forpligtelser. Det er således ledelsens ansvar i sin generelle
investeringspolitik at sørge for en så stor spredning af de samlede
investeringer, at selvom enkelte investeringer måtte vise sig uholdbare, vil
pensionskassen kunne udrede de løbende forpligtelser samt honorere fremtidige
ydelser. Bestemmelsen indebærer desuden, at ledelsen skal søge at opnå det
størst mulige afkast af en foretagen investering.
Der henvises i denne forbindelse til vedlagte kopi af uddrag af
Finanstilsynets Beretning for 1991, side 83-85, vedrørende en pensionskasses
opførelse af fast ejendom.
Det nævnte regelsæt er omfattet af lovens straffebestemmelser, jf. lovens
§ 260.
Endvidere finder kapitel 16, »Erstatning m.v.« i lov om
aktieselskaber anvendelse for pensionskasser, jf. § 72 og 203a i lov om
forsikringsvirksomhed.
Afgørelser truffet i henhold til lov om forsikringsvirksomhed kan
indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt, jf. lovens § 247a.'
I en af ankenævnet indhentet udtalelse mv. har Finanstilsynet ved
skrivelse af 3. februar 1995 bl.a. oplyst følgende:
»De af klagerne i skrivelse af 15. august 1994 under I og II rejste
spørgsmål er ønsket belyst under henvisning til § 87 i lov om
forsikringsvirksomhed. I denne forbindelse kan ud over det i Finanstilsynets
skrivelse af 25. oktober 1994 nævnte om bestemmelsen henvises til vedlagte
bilag 3, der yderligere belyser baggrunden for indholdet af bestemmelsen.
I henhold til lovens § 237 har Finanstilsynet til opgave at påse, at
lovens bestemmelser overholdes af de af loven omfattede virksomheder.
I det omfang tilsynet foretager vurdering af f.eks. et
forsikringsselskabs/en pensionskasses enkeltaktiver, vil det ske som led i
det løbende tilsyn, herunder i forbindelse med undersøgelser i medfør af
lovens § 240.
En sådan vurdering er således alene et mellemværende mellem Finanstilsynet
og respektive pensionskasse/forsikringsselskab. I denne forbindelse henvises
til lovens § 240 c, stk. 6, hvoraf fremgår, at som part i forholdet til
Finanstilsynet anses alene det forsikringsselskab/den pensionskasse, som
tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 26 vedrører.
Finanstilsynet kan således ikke kommentere en pensionskasses (planer om)
enkeltinvesteringer overfor den pågældende pensionskasses enkelte medlemmer
og kan således derfor overfor Fr. K1 og Hr. K2 ikke yderligere kommentere A's
Pensionskasses investering i byggeri på .... ... Med hensyn til det af
klagerne i skrivelse af 15. august 1994 under III stillede spørgsmål skal man
alene henvise til det i Finanstilsynets skrivelse af 25. oktober 1994 nævnte
vedrørende kapitel 16 i lov om aktieselskaber.«
Efter at være blevet gjort bekendt med Finanstilsynets redegørelse af 3.
februar 1995 har klagerne bl.a. bemærket:
»Vi har forståelse for, at der bør ske en spredning af en
pensionskasses samlede investeringer, og at der, i forbindelse med
pensionskassers investeringer kan forekomme investeringer, som viser
sig at være uholdbare. Det forekommer rimeligt, at en pensionskasses
investeringer ikke vurderes enkeltvis, men at der ses på grupper af
investeringer ved vurdering af, om en pensionskasses investeringspolitik
medfører risiko for, at kassen ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Det er vores opfattelse, at pensionskassens ledelse ved investeringen i
A's Hus satser en meget stor kapitalandel i eet projekt, og ikke søger at
sikre det størst mulige afkast. Når ledelsen på forhånd accepterer
arkitektorganisationernes krav om en fast lav husleje, så er der ikke tale om
at sikre det størst mulige afkast af investeringen til gavn for
forsikringstagerne, men om at bruge pensionskassemidler til at støtte faglige
organisationer. Det mener vi ikke er A's Pensionskasses opgave.
Endvidere mener vi, at Finanstilsynet med lidt god vilje og uden at
overtræde § 240 c (om pligten for Finanstilsynets ansatte og eksperter til at
hemmeligholde hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om) kunne have
besvaret be- eller afkræftende på de af os stillede spørgsmål.«
Ankenævnet udtaler:
En bedømmelse og besvarelse af de spørgsmål, som klageren har stillet til
Finanstilsynet vil forudsætte en konkret undersøgelse og inddragelse af de
konkrete omstændigheder, der ligger til grund for henvendelsen. Som følge
heraf er henvendelsen til Finanstilsynet en konkret klage over
pensionskassens adfærd.
Efter § 240 c i lov om forsikringsvirksomhed pålægges bl.a. Finanstilsynet
en særlig tavshedspligt vedrørende det som tilsynet gennem dets virksomhed
bliver vidende om. § 240 c, stk. 6, indeholder endvidere en regel om, at
alene et forsikringsselskab (pensionskasse) kan anses som part i forhold til
Finanstilsynet. Det følger heraf, at klagerens henvendelse indgår i
grundlaget for Finanstilsynets almindelige tilsyn med pensionskassen, medens
de af klageren rejste spørgsmål, som ikke kan behandles i forhold til
klageren, der efter loven ikke kan have status som part, er omfattet af
Finanstilsynets tavshedsforpligtelse.
Det tilføjes, at erhvervsankenævnet må anse det for betænkeligt, at
Finanstilsynet i skrivelse af 25. oktober 1994 har afgivet en redegørelse,
der set i sammenhæng med henvisningen til klageadgangen efter § 247 a i lov
om forsikringsvirksomhed kan forstås, som om Finanstilsynet kan behandle
sagens realitet. Endvidere burde den redegørelse for Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed efter lov om forsikringsvirksomhed og klagerens stilling
som følge af lovens § 240 have fremgået af det oprindelige svar til klageren
og ikke først som sket i forbindelse med afgivelse af redegørelsen til
erhvervsankenævnet af 3. februar 1995.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 1. juni 1995. 94-72.772 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. juni 1995
- 97-158.552 - Aktindsigt i forsikringspolice (10. marts 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. marts 1998
- Spørgsmål om tarifmæssig indplacering hjemvist til fornyet behandling i Finanstilsynet. Retsinformation · 24. september 1998
- Forsikringstager var ikke klageberettiget med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af en overdragelse af en livsforsikringsbestand. Retsinformation · 24. september 1997
- 96-196.026 - Pensionskasse medlem ikke part (22. august 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. august 1997
- Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. februar 1996
Lignende dokumenter
- Kendelse af 1. juni 1995. 94-72.772 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. juni 1995
- Kendelse af 4. juni 1996. 94-69.159 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. juni 1996
- Pensionskasser generalforsamlinger anset som klageberettigede. anmeldte ændringer i det tekniske og økonomiske grundlag anset for betryggende og rimelige, hvorfor bestyrelsesflertallets beslutning om ændringer heri ikke kunne anses for ugyldige på grund af inhabilitet. Spørgsmål om rækkevidden af tilsynets tilsynspligt hjemvist Retsinformation · 13. august 2001
- 02-134.691- Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt (05. april 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. april 2004
- 00-155.134 - Pensionsløfte, skulle afdækkes forsikringsmæssigt (24. september 2001) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. september 2001
- Erhvervsankenævnet ændrede Finanstilsynets afgørelse, således at et pengeinstitut, der som følge af aktiebesiddelse havde afgørende indflydelse på en beslutning om at ændre depotbank for provenuet ved tvangsindløsning af medarbejderaktier, havde handlet i Retsinformation · 24. september 1998