Spring til indhold

Retsinformation

Pensionskasser generalforsamlinger anset som klageberettigede. anmeldte ændringer i det tekniske og økonomiske grundlag anset for betryggende og rimelige, hvorfor bestyrelsesflertallets beslutning om ændringer heri ikke kunne anses for ugyldige på grund af inhabilitet. Spørgsmål om rækkevidden af tilsynets tilsynspligt hjemvist

AFG nr 9465 af 26/06/2000AfgørelseErhvervsministeriet13. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pensionskasser generalforsamlinger anset som

klageberettigede. anmeldte ændringer i det tekniske og

økonomiske grundlag anset for betryggende og rimelige, hvorfor

bestyrelsesflertallets beslutning om ændringer heri ikke kunne anses

for ugyldige på grund af inhabilitet. Spørgsmål om

rækkevidden af tilsynets tilsynspligt hjemvist

Advokat A har ved skrivelse af 30. oktober 1998 for de

generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i K1 Pensionskasse, K2

Pensionskasse og K3 Pensionskasse, med senere tiltrædelse fra kassernes

generalforsamlinger, klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelser af 30.

juni og 23. september 1998 har taget anmeldelser fra pensionskassernes

bestyrelser om en ændring af pensionskassernes tekniske grundlag,

således at forøgede pensionshensættelser som følge

utilregnelighedspensioneringer så vidt muligt dækkes af

pensionskassernes akkumulerede overskud, til efterretning, uagtet

anmeldelserne efter generalforsamlingernes opfattelser hviler på et

ugyldigt grundlag.

Sagens behandling i Finanstilsynet

... (Udtaget)

De tre pensionskasser har i alt væsentligt

enslydende vedtægter. Bestyrelserne består af en formand og fire

andre medlemmer, hvoraf formanden og 2 af medlemmerne udpeges af B og 2 af

medlemmerne vælges af og blandt medlemmerne på

generalforsamlingen. Bestyrelserne, der er beslutningsdygtige, når mere

end halvdelen af medlemmerne, herunder formanden er tilstede, ansætter

direktøren og forestår sammen med direktøren ledelsen af

pensionskassen. Generalforsamlingens kompetence omfatter bl.a. beslutning om

anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte

regnskab. Ændringer af vedtægterne kan kun vedtages med 2/3 af de

afgivne stemmer og har først gyldighed, når de er godkendt af B.

Læs alt

I tilfælde af pensionskassernes opløsning tilfalder eventuel

overskydende formue efter opfyldelsen af pensionstilsagn B. Enhver uenighed

om fortolkningen af vedtægter og pensionsregulativet kan afgøres

endeligt ved voldgift.

Også pensionskassernes pensionsregulativer er i alt

væsentligt enslydende og indeholder i § 1, stk. 7, bestemmelser om, at

B, respektivt dets datterselskaber, "yder et ordinært bidrag, beregnet

som en procentdel af den pensionsgivende løn samt et

ekstraordinært bidrag til dækning af eventuelt underskud.

Endvidere indbetaler Selskabet beløb til dækning af de udgifter,

pensionskassen påføres, som følge af, at et medlems

pensionsrettigheder ændres efter Selskabets beslutning. Medlemmerne

indbetaler ikke pensionsbidrag til pensionskassen."

I forbindelse med B's kapitalindskud i pensionskasserne i

1994 blev det af bestyrelsen til Finanstilsynet anmeldte økonomiske og

tekniske grundlag ændret, således at pensionshensættelserne

beregnes med en grundlagsrente på 3%, en beregningsteknisk

pensioneringsalder på 60 år og et årligt ordinært

bidrag fra B på 6% af de tjenstgørendes pensionsgivende

lønddele. Endvidere indbetalte B senest i 1995 i tilfælde af

utilregnelighedspensionering før det fyldte 60. år et

ekstraordinært bidrag til dækning af den forøgede

pensionshensættelse hertil.

I maj-juni 1997 og januar 1998 indgik B og

personaleorganisationerne aftaler om særlige

fratrædelsesvilkår ved tilbudte afskedigelser .... For medlemmer

under 60 år af de tre pensionskasser indebar aftalerne bl.a., at de

kunne oppebære løbende pension med 1 - 2 års

ekstraordinært forhøjet pensionsalder.

Ved skrivelse af 18. december 1997 besvarede

Finanstilsynet en forespørgsel fra en af de generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer således:

"Ved skrivelse af 21. oktober 1997 har De på vegne

af .... stillet nogle spørgsmål om fremgangsmåden ved

afskedigelse af medarbejdere af anden utilregnelig årsag end

invaliditet og alder.

I den anledning skal Finanstilsynet meddele, at man ikke

kan tage stilling til fortolkningen af pensionskassernes vedtægter og

pensionsregulativer. Dette må afgøres af domstolene eller ved

voldgift efter vedtægternes § 21.

Samtidig henleder tilsynet dog opmærksomheden

på, at anvendelse af pensionskassernes overskud til finansiering af

førtidspensionering ifølge § 13, nr. 3, i

firmapensionskasseloven skal anmeldes til Finanstilsynet. ....

En sådan anmeldelse bør vedlægges en

udtalelse fra pensionskassernes aktuarer om, hvorvidt det anmeldte er

betryggende og rimeligt, jf. lovens § 17.

..."

De tre pensionskassers bestyrelser vedtog i forbindelse

hermed mod de generalforsamlingsvalgte medlemmers protest følgende

tilføjelse til kassernes økonomiske og tekniske grundlag, som i

december 1997 blev anmeldt til Finanstilsynet:

"I det omfang, der træffes beslutning om fremtidige

utilregnelighedspensioneringer, som skal finansieres af pensionskassen,

forøges pensionshensættelserne med nutidsværdien af

udgiften til disse."

Efter møder med bl.a. pensionskassernes

generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og deres advokat meddelte

Finanstilsynet ved skrivelser af 18. februar 1998 de tre pensionskasser bl.a.

følgende:

"I skrivelse af 19. december 1997 ...(1) I skrivelse af

19. december 1997 (2), I skrivelse af 30. december 1997 .. (3) har

pensionskassen anmeldt ændringer i det tekniske og økonomiske

grundlag. Ændringerne indebærer, at der ved

førtidspensioneringer, der skyldes andre medlemmet utilregnelige

årsager end alder eller invaliditet, ikke skal ske indbetaling til

pensionskassen fra B A/S.

Efter Finanstilsynets opfattelse er et sådant

grundlag ikke betryggende og rimeligt over for det enkelte medlem og andre

pensionsberettigede, jf. § 17, stk. 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser

(lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997). Når

Finanstilsynet ikke anser beregningsgrundlaget for betryggende skyldes det,

at den ændrede bestemmelse tillader førtidspensioner uden nogen

begrænsning, hvilket kan påføre pensionskassen en

økonomisk forpligtelse af helt ubestemt omfang.

Når Finanstilsynet ligeledes ikke anser

beregningsgrundlaget for rimeligt over for de medlemmer, der ikke

førtidspensioneres, er begrundelsen, at disse medlemmer har fået

tilsagn om fremtidig regulering af pensionerne efter de for statens

tjenestemænd gældende regler. Sikkerheden for opfyldelsen af

disse tilsagn forringes ved, at pensionskassens basiskapital bliver mindre.

Tilsynet finder således, at grundlagsændringen indebærer en

forringelse af vilkårene for nogle af pensionskassens medlemmer.

I henhold til lovens § 17, stk. 2 pålægger

Finanstilsynet derfor pensionskassen inden en måned at ændre det

tekniske og økonomiske grundlag, så de ovennævnte

ubetryggende og urimelige forhold bortfalder."

Ved skrivelse af 11. maj 1998 anmeldte K1 Pensionskasse

herefter følgende ændrede formulering af tilføjelsen til

pensionsregulativet vedrørende utilregnelighedspensioneringer:

"Eventuelle utilregnelighedspensioneringer finansieres

ved, at B indbetaler den merudgift for pensionskassen, der er forbundet

hermed, jfr. dog nedenstående bestemmelse. I påkomne

tilfælde forøges pensionshensættelserne med

nutidsværdien af udgiften.

I det omfang, aktuaren efter en samlet vurdering af

pensionskassens økonomiske situation finder det betryggende, kan

akkumulerede overskud (frie reserver) anvendes til at finansiere

utilregnelighedspensioneringer og/eller forhøjede pensionsaldre, der

har hjemmel i pensionsregulativet.

En sådan anvendelse af akkumuleret overskud (frie

reserver) anmeldes for et år ad gangen til Finanstilsynet bilagt

aktuarens dokumentation for betryggelsen."

I den ansvarshavende aktuars medfølgende udtalelse

var bl.a. anført:

"Pensionshensættelserne ultimo 1997 er allerede

styrket med udgiften til disse.

Pensionskassens egenkapital ud over den lovpligtige

solvens udgør ultimo 1997 ca. 48% af markedsværdien af

aktierne.

Ud fra dette kan aktuaren ikke ud fra aktuarmæssige

synspunkter have noget at indvende mod det besluttede. Det tekniske grundlag

vurderes stadig betryggende."

Efter anmodning fra Finanstilsynet fremsendte K1

Pensionskasse med skrivelse af 14. juli 1998 følgende

tilføjelse til aktuarudtalelsen:

"Anmeldelsen omfatter førtidspensionering af 403

personer. Udgiften til det anmeldte udgør ca. kr. 100 mill.

Egenkapitalen udgør uden

førtidspensioneringerne t.kr. ..., hvilket er 10,9% af

hensættelserne.

Efter førtidspensioneringerne udgør

egenkapitalen ..., hvilket er 9,0% af hensættelserne.

For en god ordens skyld skal det anføres, at der i

min vurdering med hensyn til betryggelse, ikke indgår antallet af

personer, men alene udgiften. Endvidere er - så længe

egenkapitalen i væsentlig grad overstiger lovens krav - et af de

væsentligste tal i bedømmelsen, egenkapitalens størrelse

i forhold til markedsværdien af pensionskassens aktier, som angivet i

aktuarudtalelsen af 7. maj."

K3 Pensionskasse og K2 Pensionskasse foretog tilsvarende

anmeldelser.

Ved skrivelser af 23. september 1998 til de tre

pensionskasser meddelte Finanstilsynet herefter, at "Finanstilsynet har taget

de fremsendte oplysninger til efterretning og for sit vedkommende betragter

sagen som afsluttet."

Sagens behandling i ankenævnet.

Finanstilsynets afgørelser af 23. september 1998

er indbragt for ankenævnet ved advokat A's skrivelser af 30. oktober

og 2. december 1998, hvori bl.a. er anført:

"De generalforsamlingsvalgte medlemmer af pensionskasserne

kan ikke tiltræde det anmeldte nye tekniske grundlag, hvilket man har

meddelt Finanstilsynet. Der vil i overensstemmelse med vedtægterne

blive indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger, idet det

forventes, at flertallet af pensionskassernes medlemmer er af samme

opfattelse. På generalforsamlingen forventes det, at den af

bestyrelsesflertallet besluttede ændring af det teknisk

økonomiske grundlag vil blive forkastet, og at generalforsamlingen vil

pålægge de generaforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer at

arbejde for, at B A/S pålægges at indbetale et beløb til

dækning af de forøgede pensionshensættelser, som

følger af B A/S's beslutning om at utilregnelighedspensionere

tjenestgørende medlemmer af pensionskassen.

Påstanden over for Erhvervsankenævnet er, at

Erhvervsankenævnet fastslår, at det nye teknisk økonomiske

grundlag ikke er gyldigt.

Overfor Erhvervsankenævnet vil klagerne gøre

gældende, at det nye tekniske grundlag er i strid med

pensionskasselovens § 32, stk. 2, hvorefter der på den ordinære

generalforsamling skal træffes afgørelse om anvendelse af

pensionskassens overskud. Ifølge § 32, stk. 3, må der alene

træffes beslutning om udlodning af overskud i form af forhøjelse

af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der måtte

være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene

og hertil svarende forhøjelse af hensættelserne, og efter en

eventuel nødvendig forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk.

3, skal overføres til næste år, med mindre Finanstilsynet

i særlige tilfælde tillader anden anvendelse. Det gøres

således gældende, at det nye teknisk økonomiske grundlag

indebærer en anvendelse af overskud, og at Finanstilsynet derfor ikke

har været berettiget til blot at tage anmeldelsen til efterretning.

Det gøres videre gældende, at det nye

tekniske grundlag er i strid med pensionsregulativets § 1, stk. 7.

Det gøres gældende, at den beslutning, der er

truffet af bestyrelsens flertal, er ugyldig på grund af inhabilitet.

Bestyrelsens flertal, der er udpeget af B A/S, har i dette

spørgsmål varetaget B A/S´s og ikke pensionskassernes

interesser.

Det gøres gældende, at der er truffet en

afgørelse af Finanstilsynet, som kan påklages til

Erhvervsankenævnet på samme måde, som Finanstilsynet den

18. februar 1998 meddelte pensionskasserne, at de dengang anmeldte

ændringer i det tekniske og økonomiske grundlag ikke er mere

betryggende og rimelige over for det enkelte medlem og andre

pensionsberettigede.

Erhvervsankenævnet anmodes under disse specielle

omstændigheder om at bortse fra, at klagefristen på 4 uger i § 70

er overskredet. Der henvises i den forbindelse blandt andet til, at

Finanstilsynet ikke har meddelt mine klienter ankevejledning.

...

Det er åbenbart, at det har betydning for samtlige

pensionsberettigede, at pensionskassen er velpolstret. Frie reserver i form

af et stort overført overskud er med til at betrygge pensionerne.

...........

Klagerne ønsker, at pensionskassens nettoresultat

og overskud som hidtil skal forblive i pensionskassen til

imødegåelse af fremtidige risici og dækningskrav.

Eksempelvis antaget det, at en nedsættelse af grundlagsrenten fra 3%

til 2 ½ % ...vil medføre forøgede hensættelser, der vil

overstige pensionskassernes akkumulerede overskud. Overskuddet kan også

forsvinde helt eller delvis under ændrede samfundsforudsætninger

af anden karakter, f.eks. udsving i rente, inflation, beskatning af

pensionskasser, udsving i kurser på obligationer, aktier og andre

værdipapirer, fald i ejendomspriser etc.

En udhuling af pensionskassens reserver indebærer en

risiko for samtlige pensionskassens medlemmer.

B A/S har interesse i at kunne foretage afskedigelser med

utilregnelighedspensionering til følge uden at skulle indskyde

yderligere pensionsbidrag i pensionskassen. Denne interesse bør ikke

tilgodeses på bekostning af samtlige medlemmers sikkerhed for deres

pensioner. Det er firmapensionskasselovens og Finanstilsynets opgave at

beskytte pensionskassernes medlemmer.

Det har da også altid været fast praksis, at

der ved utilregnelighedspensionering skete indbetaling, svarende til den

forøgede pensionshensættelse, jf. også

pensionsregulativets § 1, stk. 7.

Pensionskasserne har i de seneste år haft ganske

betydelige overskud, ikke mindst på grund af stigningen i aktie- og

obligationskurser. Med det nye tekniske grundlag opnår B A/S den for

selskabet fordelagtige situation, at man kan utilregnelighedspensionere et

stort antal mennesker uden omkostninger til den hertil svarende

pensionsbyrde, idet denne afholdes af pensionskassernes overskud og frie

kapital. Dette er helt utilfredsstillende for pensionskassernes medlemmer,

også selv om det påhviler B A/S at foretage ekstra indbetalinger,

hvis pensionskassernes egne midler ikke er tilstrækkelige til at

dække pensionshensættelserne. Hvis B A/S i en sådan

situation ikke er i stand til at indbetale de nødvendige beløb,

vil det betyde en reduktion af pensionerne for samtlige medlemmer af

pensionskassen. I påkommende tilfælde vil staten kun dække

en beskeden del af dette tab via den stillede garanti, idet staten kun

garanterer for manglende indbetalinger i forbindelse med

utilregnelighedspensionering.

Bestyrelsesflertallet har med anmeldelsen af det nye

tekniske grundlag opnået en situation, hvor pensionskassens overskud,

såvel det løbende som det akkumulerede, kan anvendes til

dækning af øgede pensionshensættelser i anledning af

utilregnelighedspensionering af B A/S´s ansatte, alene begrænset af den

ansvarshavende aktuars vurdering af, hvad der generelt anses for

betryggende.

Det er klagernes opfattelse, at de af B A/S udpegede

medlemmer af pensionskassernes bestyrelser i denne sag har varetaget B A/S´s

interesser og ikke pensionskassernes.

Bestyrelsens opgave er generelt at arbejde for at

virkeliggøre foreningens formål. Bestyrelsen skal være

loyal overfor medlemmerne og må ikke misbruge bestyrelseshvervet til

eget formål, jf. Ole Hasselbalch: Foreningsret side 152.

Der henvises i øvrigt til Finanstilsynets skrivelse

af 20. marts 1989 side 5: "Hensigten med § 8 i PKL er, at der i

tilfælde af interessekonflikt mellem selskab og pensionskasse ikke skal

opstå tvivl om bestyrelsens tilhørsforhold og loyalitet. Ikke

mindst de situationer som den foreliggende, hvor der er større

økonomiske mellemværender mellem selskab og pensionskasse, og

hvor der forestår en betydelig reorganisering, er det af

afgørende betydning, at pensionskassen har en selvstændig og af

selskabet uafhængig bestyrelse. Finanstilsynet finder derfor ikke, at

der er baggrund for at opretholde dispensationen."

Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen

af spørgsmål om aftaler og søgsmål imellem

pensionskassen og ham selv eller en trediemand, hvis han deri har en

væsentlig interesse, der kan være stridende mod pensionskassens,

jf. firmapensionskasselovens § 29. Dette spørgsmål er uddybet i

betænkning nr. 1096 og i note 83 til Karnovs kommentarer til

pensionskasselovens § 29. Det hedder her:

"I firmapensionskasser kan særlige

habilitetsproblemer gøre sig gældende for de personer, der

repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af pensionskassens

ledelse vil som udgangspunkt ikke være habil ved behandling af

spørgsmål om søgsmål mod virksomheden. Dette medlem

vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt

drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden. Derimod kan

der ikke opstilles en tilsvarende håndfast regel ved de mere dagligdags

problemer som f.eks. beregning af virksomhedens bidrag (herunder

forhøjelse).... Bestyrelsen bør lægge vægt

på, om et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen,

således at han/hun kunne antages at varetage virksomhedens interesser

på bekostning af pensionskassens... Såfremt man er i de

undtagelsestilfælde, hvor en væsentlig del af

bestyrelsesmedlemmerne ....er inhabile, og bestyrelsen ikke er

beslutningsdygtig, kan det være en løsning at forelægge

spørgsmålet for generalforsamlingen."

De af B A/S udpegede bestyrelsesmedlemmer er alle ansat i

B A/S.

Det er klagernes opfattelse, at disse bestyrelsesmedlemmer

er inhabile i den konkrete sag, der drejer sig om indbetaling af betydelige

beløb fra virksomheden til pensionskasserne. Den afgørelse, som

bestyrelsesflertallet har truffet, er ikke til gavn for pensionskasserne, men

til gavn for B A/S.

... "

Kammeradvokaten ved advokat C har for Finanstilsynet ved

skrivelse af 15. februar 1999 principalt påstået klagen afvist,

idet det pågældende mindretal af medarbejderrepræsentanter

i bestyrelserne ikke kan optræde på pensionskassernes vegne, og

har subsidiært påstået Finanstilsynets afgørelser af

30. juni og 23. september 1998 stadfæstet. Advokaten har bl.a.

anført:

"...

Som det fremgår, har Finanstilsynets rolle i sagen

bestået i, at man afviste de første anmeldte ændringer i

de tekniske grundlag, fordi de indebar, at pensionskassernes overskud kunne

anvendes til førtidspensioner af tjenestemænd, uden at der var

angivet præcise grænser for denne anvendelse. Dernæst tog

Finanstilsynet i anden omgang de anmeldte ændringer til efterretning,

fordi de var justerede, navnlig således, at anmeldelserne nu kun gjaldt

for ét år ad gangen, og således, at det nu var angivet,

hvor mange førtidspensioneringer, der var omfattet, og hvor stor

udgiften hertil ville være.

På denne måde har Finanstilsynet udført

den opgave, som loven om firmapensionskasser pålægger tilsynet i

en situation som den foreliggende, især lovens § 13 og § 17.

Det indgår ikke i tilsynets opgaver at tage stilling

til uenighed imellem forskellige bestyrelsesmedlemmers holdning til

anvendelse af pensionskassernes overskud. Men det er i realiteten dette, som

klager ønsker med denne sag og med påstanden om, at de justerede

ændringer i de tekniske grundlag, der anmeldes i anden omgang i maj

1998, er ugyldige.

Anbringender:

Til støtte for afvisningspåstanden

gøres det gældende, at klagerne ikke har den fornødne

retlige interesse til, at de kan anses for at være klageberettigede,

jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1154 af 18. december 1994 om

Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn.

...

Det pågældende mindretal af

medarbejderrepræsentanter i pensionskassernes bestyrelser kan selvsagt

ikke optræde på pensionskassernes vegne. Det fremgår af

formuleringen af de to skrivelser fra klagers advokat, at de

pågældende heller ikke optræder som individuelle medlemmer

af pensionskasserne.

Sagsfremstillingen i de to skrivelser til ankenævnet

viser, at realiteten i denne sag er, at to medarbejderrepræsentanter i

bestyrelserne for de tre pensionskasser er uenig med tre

bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af B A/S. Uenigheden drejer sig om

anvendelsen af pensionskassernes overskud.

I stedet for at anvende det retsmiddel, som

pensionskassernes vedtægter udtrykkeligt foreskriver i en sådan

situation, nemlig voldgift ...., har mindretallet i bestyrelserne valgt at

indgive klage til Erhvervsankenævnet.

Men da klage til Erhvervsankenævnet ikke kan rettes

imod pensionskasserne eller mod B A/S - der i substansen er de rette

adressater for mindretallets utilfredshed - har mindretallet i stedet valgt

at klage over Finanstilsynet. Finanstilsynet har imidlertid ikke nogen rolle

at spille med hensyn til afgørelsen af uenighed imellem mindretal og

flertal i pensionskassernes bestyrelse vedrørende anvendelsen af

pensionskassernes overskud.

Sagt med andre ord: Èt er den

skønsmæssige vurdering, som Finanstilsynet ifølge

firmapensionskasselovens § 17 skal foretage af, at de anmeldte forhold er

betryggende og rimelige. Noget andet er uenigheden i bestyrelsen om, hvor

stort pensionskassernes overskud bør være. Dette sidste er et

internt anliggende for pensionskassen, som det ligger uden for

Finanstilsynets opgaver ifølge loven at tage stilling til.

Det bemærkes i denne forbindelse, at bestyrelserne

for de tre pensionskasser er lovligt sammensatte, jf.

firmapensionskasselovens § 22.

Sammensætningen afspejler det forhold, at det er B

A/S, der finansierer pensionskasserne.

Det er derfor også med god grund, at beslutning om

ændring af pensionskassernes tekniske grundlag ikke er et anliggende

for generalforsamlingen, jf. firmapensionskasselovens § 32, stk. 2, og § 35,

stk. 1, modsætningsvis. Det skyldes ikke mindst, at der i en situation

som den foreliggende er en indbygget konflikt imellem virksomhedens (dvs.

B's) og medlemmernes interesser.

Lovgivningen overlader det i en situation som den

foreliggende til pensionskassen - her ved bestyrelsen, der optræder

som en enhed - at træffe afgørelse om ændring af det

tekniske grundlag med anmeldelse til Finanstilsynet.

Selv om medarbejderrepræsentanter er

bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne på

generalforsamlingen, forudsættes de ifølge retspraksis at have

nøjagtig samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer

af bestyrelsen.

At bestyrelsen må betragtes som en enhed, hvor alle

medlemmer er lige, og hvor enkelte medlemmer ikke særskilt har

partsstatus i forhold til Finanstilsynet, er præciseret i lov nr. 1055

af 23. december 1998 om ændring af bl.a. firmapensionskasseloven. Det

hedder herom i lovbemærkningerne (lovforslag nr. L 54 af 22. oktober

1998, side 9):

"Der foreslås indsat en særskilt bestemmelse,

der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet.

Partsstatus har bl.a. betydning for retten til aktindsigt og retten til at

indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

Som udgangspunkt anses alene den pensionskasse, som en

afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, som part i

forhold til Finansstyrelsen.

Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer,

direktører, aktuaren, likvidatorer og andre ledende medarbejdere

også kan blive part i forhold til Finanstilsynet, såfremt

tilsynets påtale eller pålæg er rettet mod den

pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved

undersøgelse af, hvorvidt et løfte om pension i forbindelse med

et ansættelsesforhold er afdækket - får partsstatus,

når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den

pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør

overvejes, hvorvidt kunder i visse situationer skal kunne opnå

partsstatus. I forbindelse med lov om firmapensionskasser må det

overvejes, om en pensionskasses medlemmer skal kunne opnå

partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil

være rettet mod pensionskassen, hvorefter det er op til pensionskassen

selv at afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over

for medlemmet, er det ikke fundet relevant at udvide muligheden for at

opnå partsstatus til at omfatte pensionskassens medlemmer."

Når de to afgørelser, som Finanstilsynet har

truffet, og som danner grundlaget for denne sag (...), ikke indeholder

klagevejledning, er det af samme grund. Det skyldes, at bestyrelsen betragtes

som en enhed, hvorfor der ikke træffes afgørelser af

Finanstilsynet, som er rettet til enkelte medlemmer eller et mindretal.

Afgørelsernes adressat er pensionskasserne. Pensionskasserne har ved

de to afgørelser fuldt ud fået medhold. Derfor skal der heller

ikke ifølge forvaltningslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., gives

klagevejledning i denne situation.

At enkelte medlemmer eller et mindretal i en

pensionskasses bestyrelse ikke er klageberettigede bekræftes både

af Erhvervsankenævnets praksis og af forvaltningsrettens almindelige

regler om klageberettigelse.

...

Som det fremgår heraf, er en person kun

klageberettiget, hvis vedkommende er adressat for den pågældende

afgørelse eller hvis vedkommende har en både væsentlig og

individuel interesse i sagens udfald.

Det er disse betingelser, der fremgår af

Erhvervsankenævnets praksis og af forvaltningsrettens almindelige

regler om klageberettigelse.

I det foreliggende tilfælde opfylder bestyrelsens

mindretal (dvs. de to medarbejderrepræsentanter) imidlertid ikke nogen

af disse betingelser.

De pågældende er ikke adressater for

Finanstilsynets afgørelser. Det er som nævnt

pensionskasserne.

De pågældende har måske en generel

økonomisk interesse i, hvorledes det tekniske grundlag er udformet.

Men de har ikke nogen direkte eller væsentlig interesse, der er

stærkere eller mere intensiv end den interesse, som andre medlemmer af

pensionskasserne har.

De har heller ikke nogen individuel interesse i

Finanstilsynets afgørelser om at tage de anmeldte ændrede

tekniske grundlag til efterretning.

De pågældendes interesse er udtryk for en

generel holdning til anvendelse af pensionskassernes overskud, herunder til,

om det kan anvendes til førtidspensioneringer af tjenestemænd.

Denne generelle holdning er forskellig fra den holdning, som bestyrelsernes

flertal har.

Heri ligger også, at alle fem bestyrelsesmedlemmer

må betragtes som værende lige habile eller lige inhabile

vedrørende dette spørgsmål om anvendelse af

pensionskassernes overskud. Med hensyn til spørgsmålet om

inhabilitet i relation til firmapensionskasselovens § 29 henvises i

øvrigt til den advokatundersøgelse, der er gengivet i bilag

..., under "Formandens beretning".

Herudover må det også tages i betragtning, at

den holdningsprægede interesse, som mindretallet i bestyrelserne har,

som nævnt ikke er relevant i forhold til de opgaver, som Finanstilsynet

har ifølge firmapensionskasseloven, når der anmeldes

ændringer i pensionskassers tekniske grundlag.

Afslutningsvis bemærkes, at den foreliggende klage

heller ikke kan realitetsbehandles, fordi klagefristen på 4 uger var

overskredet, da klagen blev indgivet. Finanstilsynets afgørelser er

truffet 30. juni 1998 over for K2 og 23. september 1998 over for de to andre

pensionskasser. Da fristen således udløb henholdsvis 28. juli

1998 og 23. oktober 1998, og da klagen først blev indgivet ved

skrivelse af 30. oktober 1998 - modtaget i Erhvervsankenævnet den 2.

november 1998 - må klagen også af denne grund afvises, jf. § 8 i

bekendtgørelsen om Erhvervsankenævnet.

Som nævnt har Finanstilsynet ikke meddelt klager

særlig klagevejledning, fordi Finanstilsynets afgørelser er

rettet til pensionskasserne - ikke til et mindretal i disses bestyrelser. I

denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at hvis

Erhvervsankenævnet på trods af fristoverskridelsen alligevel

vælger at acceptere at realitetsbehandle klagen, vil bestyrelsernes

mindretal hermed have opnået en fordel, der tilsvarende vil være

til ugunst for bestyrelsernes flertal og de modstående interesser, som

flertallets beslutning om de ændrede tekniske grundlag er udtryk

for.

Under disse omstændigheder foreligger der ikke

sådanne ekstraordinære forhold eller særlige undskyldelige

omstændigheder, som kan begrunde, at Erhvervsankenævnet ser bort

fra fristoverskridelsen."

Advokat A har i skrivelse af 25. marts 1999 yderligere

anført bl.a.:

"....(Udtaget)

Videre bemærkes, at der er nær

sammenhæng mellem de formelle spørgsmål om

klageberettigelse, inhabilitet og klagens rettidige indgivelse og sagens

materielle indhold om Finanstilsynets accept af det anmeldte nye tekniske

grundlag. Der protesteres derfor imod, at de formelle spørgsmål

tages ud til særskilt behandling....

Om de formelle spørgsmål bemærkes

følgende:

Klagerne er de generalforsamlingsvalgte medlemmer af

pensionskassernes bestyrelser som repræsenterende pensionskasserne, jf.

de beslutninger, der blev truffet med overvældende majoritet på

de ekstraordinære generalforsamlinger i pensionskasserne.

- for K2 Pensionskasse den 24. november 1998 (bilag

...)

- for K1 Pensionskasse den 1. december 1998 (bilag ...

og

- for K3 Pensionskasse den 3. december 1998 (bilag

...)

Klagerne repræsenterer således

pensionskasserne.

Der er opstået den situation, der forudses i

bemærkningerne til § 29 i lov om tilsyn med pensionskasser, jf.

Folketingstidende 1988/89, tillæg A, spalte 3443.

"I firmapensionskasser kan særlige

habilitetsproblemer gøre sig gældende for de personer, der

repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af en

pensionskasses ledelse, der tillige er direktør eller

bestyrelsesmedlem i den eller de virksomheder, som pensionskassen er

tilknyttet, vil som udgangspunkt ikke være habil ved behandling af

spørgsmål om søgsmål mod virksomheden. Dette medlem

vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt

drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden.

Derimod kan der ikke opstilles en tilsvarende

håndfast regel ved de mere dagligdags problemer, som f.eks. beregning

af virksomhedens bidrag (herunder forhøjelse) eller ved

tilrettelæggelsen af proceduren for opkrævning af medlemmernes

pensionsbidrag. Bestyrelsen bør lægge vægt på, om et

bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, således at

han/hun kunne antages at varetage virksomhedens interesser på

bekostning af pensionskassens.

I praksis må det antages, at denne type problemer

ikke hidtil har spillet en stor rolle. Denne situation vil formentlig

fortsætte. Til forskel fra almindelige aktieselskaber har

pensionskasserne, fordi de er under tilsyn, mulighed for i

tvivlstilfælde at søge vejledning hos tilsynet, ligesom de -

herunder et mindretal i bestyrelsen - kan nævne problemet overfor

tilsynet.

Såfremt man er i de undtagelsestilfælde, hvor

en væsentlig del af bestyrelsesmedlemmerne er inhabile, og bestyrelsen

ikke er beslutningsdygtig, kan det være en løsning at

forelægge spørgsmålet for generalforsamlingen."

Efter klagernes opfattelse er en væsentlig del af

bestyrelsesmedlemmerne inhabile og bestyrelsen derfor ikke beslutningsdygtig.

Spørgsmålet har derfor været forelagt for

generalforsamlingen, der har forkastet det nye tekniske grundlag.

Om inhabilitet henviser jeg til redegørelse af 20.

maj 1997 af advokat D (vedlægges som bilag ...), jf. bilag .. og

kammeradvokatens indlæg side 10, næstsidste afsnit. D konkluderer

på side 6 efter at have citeret ovennævnte:

"På grundlag af bemærkningerne til § 29 kan

det således fastslås, at et bestyrelsesmedlem, der er

repræsentant for arbejdsgiveren, vil være inhabilt, hvis der i

pensionskassens bestyrelse skal træffes beslutning om indgåelse

af aftaler mellem pensionskassen og arbejdsgiveren, hvis den

pågældende må antages at have en interesse, der strider mod

pensionskassens."

Bestyrelsesflertallets vedtagelse af det nye tekniske

grundlag er sket for at give B A/S mulighed for at utilregnelighedspensionere

pensionskassens medlemmer under 60 år uden indbetaling af ekstra bidrag

til imødegåelse af de øgede pensionshensættelser,

der følger af sådan utilregnelighedspensionering. Dette er ikke

i overensstemmelse med pensionskassemedlemmernes interesser, men

énsidigt til gavn for B A/S. De af B A/S udpegede

bestyrelsesmedlemmer, der alle er ansatte i B A/S, varetager med denne

beslutning énsidigt B A/S's interesser. Denne ændring af det

tekniske grundlag er så væsentlig en ændring af

retsforholdet imellem B A/S og pensionskasserne, at de af B A/S udpegede

bestyrelsesmedlemmer er inhabile.

Det nye tekniske grundlag er forkastet af

generalforsamlingerne med overvældende flertal og derfor ugyldigt.

Det gøres gældende, at generalforsamlingernes

beslutninger er gyldige og lovlige, da generalforsamlingerne er

pensionskassens øverste organ, og beslutningerne går ud på

at beskytte medlemmernes interesser. Det præciseres, at der ikke er

tale om en uenighed imellem et flertal og et mindretal i bestyrelsen, men

imellem det af B A/S udpegede flertal i bestyrelserne og pensionskasserne ved

deres generalforsamlinger.

Det er åbenbart, at pensionskassernes

generalforsamlinger som repræsenterende pensionskasserne og deres

medlemmer er berettigede til at klage over en afgørelse, truffet af

Finanstilsynet, hvorved de nævnte tekniske grundlag er taget til

efterretning. Pensionskasserne har en væsentlig individuel interesse i

at sikre medlemmernes pensioner bedst muligt og er derfor berettigede til at

klage over Finanstilsynets afgørelse til Erhvervsankenævnet. Da

klagen blev indgivet den 30. oktober 1998, blev den indgivet af de

generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i pensionskasserne i

forventning om, at dette ville opnå tilslutning på de

ekstraordinære generalforsamlinger. Det fastholdes, at Finanstilsynet

netop har en rolle at spille i tilfælde af uenighed imellem

generalforsamlingen på den ene side og bestyrelsesflertallet,

bestående af de af arbejdsgiveren udpegede medlemmer, på den

anden side, jf. også de ovenfor citerede lovbemærkninger. Det

gælder navnlig som her, hvor der er tale om en strid imellem

pensionskasserne på den ene side og B A/S på den anden side, og

hvor bestyrelsens flertal varetager B A/S's interesser. Lovgivningen

overlader det ikke til arbejdsgiveren énsidigt at træffe

afgørelse om ændring af det tekniske grundlag i en

firmapensionskasse i arbejdsgiverens favør.

I en situation som den foreliggende er det Finanstilsynets

opgave at beskytte pensionskassens medlemmer mod beslutninger, truffet alene

af arbejdsgiverens repræsentanter i bestyrelsen. Det bør

indgå i Finanstilsynets overvejelser, om det tekniske grundlag skal

accepteres, at beslutningen énsidigt er til gavn for

arbejdsgiveren.

...

Klagerne kan ikke tiltræde, at klagen ikke kan

realitetsbehandles, fordi klagefristen på 4 uger var overskredet, da

klagen blev indgivet.

Klagerne gør gældende, at klagefristen er

suspenderet, fordi der ikke er meddelt klagevejledning, jf. eksempelvis Jens

Garde mfl.: Forvaltningsret, almindelige emner. 1997, p. 262. Klagerne er

således hverken gjort bekendt med klagefristen og det tidspunkt,

hvorfra denne frist løber, og ej heller med klageinstans, skønt

Finanstilsynet var orienteret om, at der var uenighed imellem de

generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen og bestyrelsens af B A/S

udpegede flertal. Klagerne har selv måttet overveje disse

spørgsmål og er nået til den konklusion, at tvistigheder

af den her omhandlede art bør afgøres af Finanstilsynet og

Erhvervsankenævnet og ikke ved voldgift eller dom.

Herefter har de generalforsamlingsvalgte medlemmer

besluttet af indgive klage til Erhvervsankenævnet forudsat de

ekstraordinære generalforsamlingers tilslutning.

Det bemærkes i den forbindelse, at Finanstilsynet

tilsyneladende ikke selv har anset deres breve som afgørelser, og at

det er derfor, at der ikke er givet klagevejledning. I så fald er der

jo ikke klageadgang. Klagerne er ikke enige i, at der ikke foreligger

afgørelser, og dette gøres ej heller gældende af

kammeradvokaten. Denne uklarhed taler også for suspension af

klagefristen.

Under disse omstændigheder fastholder klagerne, at

Erhvervsankenævnet bør behandle sagerne trods mulig oversiddelse

af en klagefrist."

Ved skrivelse af 10. september 1999 meddelte

ankenævnet, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt at udskille

sagens formalitet til særskilt påkendelse.

Kammeradvokaten anførte herefter i skrivelse af 9.

november 1999 en supplerende udtalelse, hvori bl.a. anføres:

"...

Replikken indeholder en enkelt ny oplysning, nemlig at der

er afholdt ekstraordinære generalforsamlinger i de tre pensionskasser i

november/december 1998 ...., og at flertallet af pensionskassernes medlemmer

her har givet udtryk for samme opfattelse, som de medlemmer af bestyrelserne,

de har valgt, tidligere har givet udtryk for.

...

Det fremgår af referatet i ... at pensionskassens

formand gjorde opmærksom på, at pensionskassen var underkastet

særlige lovmæssige vilkår, idet beslutningskompetencen

vedrørende det tekniske og økonomiske grundlag tilkom

pensionskassens ledelse i henhold til lovgivningen. Det ville med andre ord

sige, at godkendelsen eller forkastelse af grundlaget var anliggender, der

var henlagt til bestyrelsen, hvorimod generalforsamlingen ikke med bindende

virkning kunne forkaste grundlaget. En sådan beslutning ville derfor

ikke være gyldig efter de selskabsudpegede repræsentanters

opfattelse, og bestyrelsen havde ikke pligt til at efterleve den.

...

Med hensyn til spørgsmålet om habilitet

henviser klagerne til advokat D's redegørelse i bilag ... og

hæfter sig særlig ved en udtalelse fra advokaten, side ...

For det første vedrører udtalelsen efter sin

formulering den situation, hvor der i pensionskassens bestyrelse skal

træffes beslutning om indgåelse af aftaler mellem pensionskassen

(her K1 Pensionskasse m.fl.) og arbejdsgiveren (her B). Det skyldes, at det

er denne situation, firmapensionskasselovens § 29 handler om.

Imidlertid er dette ikke situationen i den foreliggende

sag, der handler om anmeldelse af et ændret teknisk grundlag til

Finanstilsynet.

For det andet anføres det i redegørelsen

(bilag ...)

"Det er ikke muligt at give en præcis beskrivelse

af, hvornår B-repræsentanterne vil være inhabile på

grund af deres tilknytning til selskabets ledelse. Spørgsmålet

må afgøres konkret, og som det fremgår af de citerede

bemærkninger (2. afsnit) må det afgørende ved

bedømmelsen være, om bestyrelsesmedlemmet har interesse i sagen,

som kan medføre, at han varetager B A/S interesse på bekostning

af pensionskassens.

Det er dog min opfattelse, at det ikke er enhver

interessemodsætning, som er ensbetydende med, at

ledelsesrepræsentanten er inhabil. Som det netop fremgår af

bemærkningerne (2. afsnit), skal der være tale om, at

bestyrelsesmedlemmet skal have en væsentlig interesse i sagen, og det

er endvidere præciseret (3. afsnit), at inhabilitetsproblemer i praksis

ikke vil spille en stor rolle. Lovgiver synes således at have lagt til

grund, at beslutninger, som er sædvanlige for en bestyrelse i en

pensionskasse, ikke er ensbetydende med, at ledelsesrepræsentanterne er

inhabile."

Videre anføres det (...) i relation til vurderingen

af, om chefen for B's Finansafdeling var inhabil:

"Det, der er afgørende for, om det

pågældende bestyrelsesmedlem er inhabilt, er imidlertid, om hans

personlige interesse i, at investeringsstrategien vedtages, strider mod

pensionskassens interesser.

Dette synes næppe at være tilfældet.

Både B A/S og pensionskassen må ved

tilrettelæggelsen af sine investeringer have en fælles interesse

i, at investeringerne tilrettelægges således, at afkastet af

investeringen bliver bedst mulig. Dette er i øvrigt udtrykkeligt

anført som et overordnet formål med aftalen om

investeringsrådgivning, jf. aftalens § 2.02, og den

investeringsstrategi, der udarbejdes, må derfor alt andet lige,

være udarbejdet med det sigte, at B A/S' og pensionskassens

investeringer bliver bedst mulige.

Når investeringsstrategien må antages at

være tilrettelagt, så den tilgodeser både B A/S' og

pensionskassens interesser, er det vanskeligt at få øje

på, at den personlige interesse, som chefen for finansafdelingen har i,

at strategien vedtages, skulle være stridende mod pensionskassens, og

jeg mener derfor ikke, at det pågældende medlem er inhabilt,

når bestyrelsen skal drøfte den af finansafdelingen udarbejdede

investeringsstrategi, samt pensionskassens investeringer i øvrigt."

(Min fremhævelse).

På denne baggrund bestrider Finanstilsynet, at den

foreliggende sag handler om en situation som den, der er forudset i de

lovbemærkninger til § 29 i firmapensionskasseloven, der citeres i

replikken (side 2).

Finanstilsynet bestrider dermed også, at flertallet

i pensionskassernes bestyrelser var inhabile for så vidt angår

beslutningerne om anmeldelse til Finanstilsynet af det ændrede tekniske

grundlag, og at bestyrelsernes beslutninger af denne grund skulle være

ugyldige.

Til støtte for den subsidiære

stadfæstelsespåstand gøres det gældende, at

Finanstilsynet har udført den opgave, som tilsynet er pålagt at

udføre i medfør af loven om firmapensionskasser, nemlig § 13 og

§ 17 i en situation som den foreliggende.

Finanstilsynets grundlæggende opfattelse .....kan

sammenfattes på følgende måde:

-

Uenighed imellem flertal og mindretal i pensionskassernes

bestyrelser bør ikke afgøres af finanstilsynet,

-

hvis en bestyrelse beslutter, at overskud kan anvendes til

førtidspensioner, bør det anmeldes til Finanstilsynet som en

ændring af de pågældende pensionskasses tekniske grundlag,

der skal vurderes efter firmapensionskasselovens § 17.

...

For det første følger det af

firmapensionskasselovens § 32, stk. 2, og 35, stk. 1, at kompetencen til at

træffe beslutning om ændring af det tekniske grundlag alene er

tillagt bestyrelsen, der optræder som en enhed.

Baggrunden er, at det tekniske grundlag er baserer sig

på tekniske aktuarmæssige beregninger. Derfor indebærer

loven, at det tekniske grundlag ikke skal kunne ændres, alt efter hvad

den fremherskende stemning blandt medlemmerne på en generalforsamling

måtte tilsige. Derfor er der også tale om en beslutning, som det

er helt sædvanligt for en bestyrelse i en pensionskasse at

træffe.

...(Udtaget)

Generalforsamlingen kan afsætte bestyrelsen. Men

generalforsamlingen kan - i modsætning til det, der er anført

på en af de ekstraordinære generalforsamlinger af en af

medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen - ikke i nogen situation

lovligt substituere sig for bestyrelsen og overtage en beslutningskompetence,

der ifølge lovgivningen er tillagt bestyrelsen.

På denne baggrund kan opfordringen i replikken

.....besvares med, at generalforsamlingernes beslutninger ....ikke giver

Finanstilsynet anledning til at ændre sin afgørelse.

For det andet følger det af

firmapensionskasselovens § 13 og § 17, at Finanstilsynets kompetence kun

består i at påse, at anmeldelsessystemet overholdes. Tilsynet har

ikke kompetence til at godkende det tekniske grundlag. Godkendelsesproceduren

blev ophævet ved lovændringen i 1992 (lov nr. 1062 af 23.

december 1992), der trådte i kraft den 1. august 1993.

Som det fremgår af sagsfremstillingen i indklagedes

udtalelse af 15. februar 1999 ..., påså Finanstilsynet netop, at

anmeldelserne af de ændrede tekniske grundlag var betryggende og

rimelige for pensionskassernes medlemmer.

Dette skete ved Finanstilsynets skrivelser ...

vedrørende pensionskassernes første anmeldelse af

ændringer i det tekniske grundlag.

Disse skrivelser førte til pensionskassernes anden

anmeldelse af ændringer .... Det fremgår af disse ændrede

anmeldelse, at der ikke længere var tale om, at der kunne foretages

førtidspensioneringer i ubegrænset omfang.

...

Det blev udtrykkeligt nævnt i anmeldelserne, at

mindretallet (medarbejderrepræsentanterne) var uenige i de

ændrede anmeldelser. Alle tre ændrede anmeldelser indeholdt

bilag, hvor mindretallet detaljeret redegjorde for deres synspunkter.

For så vidt angår K1 Pensionskasse og K3

Pensionskasse udbad Finanstilsynet sig herefter præcise anmeldelser med

angivelse af antal pensioneringer, den hermed forbundne udgift,

størrelsen af pensionskassernes basiskapital og solvensmargin efter

førtidspensioneringerne bilagt en udtalelse fra den

pågældende pensionskasses aktuar ...

For så vidt angår K2 indeholdt den

ændrede anmeldelse allerede disse oplysninger ....

Oplysningerne fra K1 Pensionskasse og K3 Pensionskasse

fremkom i bilag ...

Som det fremgår, oplyste de to pensionskassers

aktuarer bl.a., at egenkapitalen i væsentlig grad oversteg lovens krav

også efter afholdelse af udgifter til de nævnte

førtidspensioneringer, og at de på baggrund af egenkapitalens

størrelse i forhold til markedsværdien af pensionskassernes

aktier kunne fastholde deres tidligere udtalelser .....om, at de ikke ud fra

aktuarmæssige synspunkter kunne have noget imod det tekniske grundlag,

som stadigt vurderedes at være betryggende.

Herefter tog Finanstilsynet de ændrede tekniske

grundlag til efterretning ... og afsluttede sagerne. I denne forbindelse

fastholdes, at der ikke var anledning til at give klagevejledning, fordi der

var tale om afgørelser, som fuldt ud gav bestyrelserne medhold, jf.

forvaltningslovens § 25, stk. 1.

Efter Finanstilsynets opfattelse foreligger der ikke

indikationer for, at bestyrelsernes beslutninger skulle være

ulovlige.

Den valgte anden model for fastlæggelse af det

tekniske grundlag er hverken i strid med § 32, stk. 3, i

firmapensionskasseloven eller § 1, stk. 7, i pensionsregulativerne.

Der er ikke tale om enkeltstående beslutninger om

anvendelse af overskud i henhold til godkendte årsregnskaber i de tre

pensionskasser. Hvis dette havde været tilfældet, følger

det af lovens § 32, stk. 3, at overførsel til næste år

efter forhøjelse af pensionstilsagn og hensættelser til

basiskapital ville have været obligatorisk.

I stedet er der som nævnt tale om en generel model

for fastlæggelse af det tekniske grundlag, hvilket er noget andet.

Det centrale i modellen er, at den afspejler de

fælles interesser, som B og medlemmerne af pensionskasserne må

antages at have. Der er her netop tale om en sådan fælles

interesse, som fremgår ovenfor ... af de citerede afsnit fra

advokatredegørelsen om habilitet.

B må antages at have interesse i at kunne foretage

nødvendige førtidspensioneringer uden indbetaling af

ekstraordinære pensionsbidrag.

Pensionskassernes medlemmer har interesse i, at der er

tilstrækkelig sikkerhed i pensionskasserne for deres pensioner.

Flertallet i pensionskassernes bestyrelse har af hensyn

til virksomheden (B) og risikoen for, at den må bære eventuelle

merudgifter, også interesse i at fremme pensionskassernes overordnede

formål, nemlig sikring af medlemmernes pensioner.

På denne baggrund bestrides det, at den valgte anden

model ensidigt tilgodeser B's interesser og skulle være til skade for

pensionskassemedlemmernes interesser.

Endvidere er det hverken Finanstilsynets opgave

særskilt at beskytte virksomheden (B) eller arbejdstagerne

(pensionskassernes medlemmer) over for den anden part. Det er heller ikke

Finanstilsynets opgave at træffe afgørelse i tilfælde af

uenighed mellem flertal og mindretal i pensionskassernes bestyrelser.

Med andre ord er det ikke Finanstilsynets opgave at tage

stilling i den materielle konflikt imellem pensionskassernes medlemmer og B

om anvendelse af overskud i pensionskasserne.

Finanstilsynets opgave er en anden. Den går ud

på at påse, at den balance imellem begge parters interesser, der

er udtrykt i firmapensionskasselovens § 17, overholdes. Det er det,

Finanstilsynet har gjort i den foreliggende sag.

...."

I skrivelse af 20. december 1999 anførte advokat A

yderligere bl.a.:

"Hvis det antages, at ankefristen er oversiddet, anmodes

Erhvervsankenævnet om at bortse herfra under de foreliggende

omstændigheder. Der lægges navnlig vægt på,

-

at dette vidtgående og principielle

spørgsmål er blevet gennemført af de af arbejdsgiveren

udpegede bestyrelsesmedlemmer som et spørgsmål om indholdet af

pensionskassernes teknisk økonomiske grundlag trods modstanden hos

mindretallet mod denne beslutning,

-

at Finanstilsynet har håndteret

spørgsmålet som et spørgsmål om anmeldelse af et

ændret teknisk økonomisk grundlag og derfor ikke har truffet

nogen afgørelse, som er genstand for påklage, jf. også den

manglende klagevejledning. Det er derfor usikkert, hvilken dato fristen skal

regnes fra,

-

at den oprindelige klage blev indgivet hurtigst muligt,

inden det havde været muligt at afholde ekstraordinære

generalforsamlinger, som en forløber for

generalforsamlingsbeslutningerne. Fristen kan med rimelighed først

regnes fra det tidspunkt, hvor generalforsamlingerne har haft lejlighed til

at tage stilling, og

-

at der efter klagernes opfattelse er tale om et

spørgsmål om anvendelse af pensionskassens overskud eller et

spørgsmål af lignende karakter, som henhører under

generalforsamlingens kompetence."

Kammeradvokaten har fremsat yderligere bemærkninger

ved skrivelse af 9. marts 2000.

Ankenævnet har under hensyn til klagesagens udfald,

jf. nedenfor, ikke fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra

klagerne om mundtlig forhandling eller en anmodning fra B A/S om tilladelse

til at intervenere i sagen.

Ankenævnet udtaler:

Vedrørende spørgsmålet om admittering af

klagen:

Da de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

ikke tegner bestyrelserne, og da sagen ikke angår påtale eller

pålæg, som er direkte rettet mod dem, kan de efter § 66 b i lov

om tilsyn med firmapensionskasser ikke anses som parter i sagen og kan derfor

ikke påklage Finanstilsynets afgørelser af 30. juni og 23.

september 1998 til ankenævnet. Efter sidstnævnte bestemmelse har

alene pensionskasserne partsstatus. Under hensyn til at

bestyrelsesmedlemmernes klage i nær tidsmæssig tilknytning til

klagen er tiltrådt af pensionskassernes generalforsamlinger, finder

ankenævnet, at klagen tillige må anses som indgivet af

generalforsamlingerne. Da disse er selskabsorganer i pensionskasserne og ikke

underlagt bestyrelserne, og da klagen angår spørgsmål, som

er af åbenbar retlig interesse for generalforsamlingerne, finder

ankenævnet, at generalforsamlingerne er klageberettigede. Under hensyn

til den usikkerhed, der har bestået om klageadgangen, og til den

principielle karakter af de spørgsmål, som klagen angår,

finder ankenævnet endvidere undtagelsesvis grundlag for at behandle

klagen uanset overskridelsen af ankefristen.

Vedrørende spørgsmålet om bestyrelsesflertallets

habilitet:

Det hører til en pensionskassebestyrelses

hovedopgaver løbende at sikre, at pensionskassens tekniske og

økonomiske grundlag er betryggende og rimeligt over for de

pensionsberettigede, herunder i tilsagnskasser at arbejdsgiverens bidrag

under hensyn til pensionskassens øvrige indtægter beregnes

således, at en betryggende solvensmargen sikres. Inden for disse rammer

kan arbejdsgiverudpegede bestyrelsesmedlemmer ikke anses for inhabile til at

medvirke til, at pensionskassens tekniske og økonomiske grundlag

ændres således, at arbejdsgiverens bidrag nedsættes. Da

ændringer i det økonomiske og tekniske grundlag skal

tiltrædes af den ansvarshavende aktuar og anmeldes til Finanstilsynet,

som efter lovens § 17 påser, at det anmeldte er betryggende og rimeligt

for de pensionsberettigede, vil en bestyrelsesbeslutning, som

tilsidesætter de nævnte hensyn, blive uvirksom allerede på

grund af Finanstilsynets indgriben, og spørgsmålet om ugyldighed

på grund af inhabilitet derfor ikke få selvstændig

betydning.

I den foreliggende sag tiltræder ankenævnet

efter den ansvarshavende aktuars erklæring om pensionskassernes

solvensmargen, at den anmeldte ændring af det tekniske og

økonomiske grundlag er betryggende og rimeligt over for de

pensionsberettigede, og at bestyrelsesflertallets beslutning derfor ikke kan

anses for ugyldig på grund af inhabilitet.

Vedrørende rækkevidden af Finanstilsynets

tilsynspligt:

I lovens § 65, stk. 1, 1. pkt., hedder det:

"Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og

af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68."

Ankenævnet finder herefter, at Finanstilsynet,

når tilsynet modtager anmeldelser fra en pensionskasses bestyrelse om

ændring i det tekniske og økonomiske grundlag, har pligt til

ikke alene at påse de i § 17, stk. 1, nævnte forhold, men tillige

om den anmeldte beslutning strider mod andre bestemmelser i loven, herunder

om den anmeldte beslutning er i strid med lovens § 32, stk. 2, nr. 1,

hvorefter generalforsamlingen træffer afgørelse om anvendelse af

overskud eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab.

Derimod tiltræder ankenævnet, at Finanstilsynet kan henvise

spørgsmål om en pensionskassebestyrelses kompetence, som beror

på fortolkning af pensionskassens vedtægter eller

pensionsregulativ til voldgift eller søgsmål, såfremt det

ikke er åbenbart, at bestyrelsen har handlet uden for sine

beføjelser.

Da Finanstilsynet ikke har taget stilling til, om

bestyrelsernes beslutning om ændring i det tekniske og

økonomiske grundlag uden generalforsamlingens samtykke må anses

for at stride mod lovens § 32, stk. 2, nr. 1, hjemviser ankenævnet

sagen til Finanstilsynet til behandling af dette spørgsmål.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter