Pensionskasser generalforsamlinger anset som klageberettigede. anmeldte ændringer i det tekniske og økonomiske grundlag anset for betryggende og rimelige, hvorfor bestyrelsesflertallets beslutning om ændringer heri ikke kunne anses for ugyldige på grund af inhabilitet. Spørgsmål om rækkevidden af tilsynets tilsynspligt hjemvist
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 17 ophævet 2 afgørelser
- Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 29 ophævet
- Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 32 ophævet 2 afgørelser
- Forvaltningsloven § 25 230 afgørelser
- Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 22 ophævet
- Lov om tilsyn med pensionskasser § 29 ophævet
- Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 13 ophævet 2 afgørelser
- Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 66 b ophævet 4 afgørelser
Teksten
Pensionskasser generalforsamlinger anset som
klageberettigede. anmeldte ændringer i det tekniske og
økonomiske grundlag anset for betryggende og rimelige, hvorfor
bestyrelsesflertallets beslutning om ændringer heri ikke kunne anses
for ugyldige på grund af inhabilitet. Spørgsmål om
rækkevidden af tilsynets tilsynspligt hjemvist
Advokat A har ved skrivelse af 30. oktober 1998 for de
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i K1 Pensionskasse, K2
Pensionskasse og K3 Pensionskasse, med senere tiltrædelse fra kassernes
generalforsamlinger, klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelser af 30.
juni og 23. september 1998 har taget anmeldelser fra pensionskassernes
bestyrelser om en ændring af pensionskassernes tekniske grundlag,
således at forøgede pensionshensættelser som følge
utilregnelighedspensioneringer så vidt muligt dækkes af
pensionskassernes akkumulerede overskud, til efterretning, uagtet
anmeldelserne efter generalforsamlingernes opfattelser hviler på et
ugyldigt grundlag.
Sagens behandling i Finanstilsynet
... (Udtaget)
De tre pensionskasser har i alt væsentligt
enslydende vedtægter. Bestyrelserne består af en formand og fire
andre medlemmer, hvoraf formanden og 2 af medlemmerne udpeges af B og 2 af
medlemmerne vælges af og blandt medlemmerne på
generalforsamlingen. Bestyrelserne, der er beslutningsdygtige, når mere
end halvdelen af medlemmerne, herunder formanden er tilstede, ansætter
direktøren og forestår sammen med direktøren ledelsen af
pensionskassen. Generalforsamlingens kompetence omfatter bl.a. beslutning om
anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte
regnskab. Ændringer af vedtægterne kan kun vedtages med 2/3 af de
afgivne stemmer og har først gyldighed, når de er godkendt af B.
Læs alt
I tilfælde af pensionskassernes opløsning tilfalder eventuel
overskydende formue efter opfyldelsen af pensionstilsagn B. Enhver uenighed
om fortolkningen af vedtægter og pensionsregulativet kan afgøres
endeligt ved voldgift.
Også pensionskassernes pensionsregulativer er i alt
væsentligt enslydende og indeholder i § 1, stk. 7, bestemmelser om, at
B, respektivt dets datterselskaber, "yder et ordinært bidrag, beregnet
som en procentdel af den pensionsgivende løn samt et
ekstraordinært bidrag til dækning af eventuelt underskud.
Endvidere indbetaler Selskabet beløb til dækning af de udgifter,
pensionskassen påføres, som følge af, at et medlems
pensionsrettigheder ændres efter Selskabets beslutning. Medlemmerne
indbetaler ikke pensionsbidrag til pensionskassen."
I forbindelse med B's kapitalindskud i pensionskasserne i
1994 blev det af bestyrelsen til Finanstilsynet anmeldte økonomiske og
tekniske grundlag ændret, således at pensionshensættelserne
beregnes med en grundlagsrente på 3%, en beregningsteknisk
pensioneringsalder på 60 år og et årligt ordinært
bidrag fra B på 6% af de tjenstgørendes pensionsgivende
lønddele. Endvidere indbetalte B senest i 1995 i tilfælde af
utilregnelighedspensionering før det fyldte 60. år et
ekstraordinært bidrag til dækning af den forøgede
pensionshensættelse hertil.
I maj-juni 1997 og januar 1998 indgik B og
personaleorganisationerne aftaler om særlige
fratrædelsesvilkår ved tilbudte afskedigelser .... For medlemmer
under 60 år af de tre pensionskasser indebar aftalerne bl.a., at de
kunne oppebære løbende pension med 1 - 2 års
ekstraordinært forhøjet pensionsalder.
Ved skrivelse af 18. december 1997 besvarede
Finanstilsynet en forespørgsel fra en af de generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer således:
"Ved skrivelse af 21. oktober 1997 har De på vegne
af .... stillet nogle spørgsmål om fremgangsmåden ved
afskedigelse af medarbejdere af anden utilregnelig årsag end
invaliditet og alder.
I den anledning skal Finanstilsynet meddele, at man ikke
kan tage stilling til fortolkningen af pensionskassernes vedtægter og
pensionsregulativer. Dette må afgøres af domstolene eller ved
voldgift efter vedtægternes § 21.
Samtidig henleder tilsynet dog opmærksomheden
på, at anvendelse af pensionskassernes overskud til finansiering af
førtidspensionering ifølge § 13, nr. 3, i
firmapensionskasseloven skal anmeldes til Finanstilsynet. ....
En sådan anmeldelse bør vedlægges en
udtalelse fra pensionskassernes aktuarer om, hvorvidt det anmeldte er
betryggende og rimeligt, jf. lovens § 17.
..."
De tre pensionskassers bestyrelser vedtog i forbindelse
hermed mod de generalforsamlingsvalgte medlemmers protest følgende
tilføjelse til kassernes økonomiske og tekniske grundlag, som i
december 1997 blev anmeldt til Finanstilsynet:
"I det omfang, der træffes beslutning om fremtidige
utilregnelighedspensioneringer, som skal finansieres af pensionskassen,
forøges pensionshensættelserne med nutidsværdien af
udgiften til disse."
Efter møder med bl.a. pensionskassernes
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og deres advokat meddelte
Finanstilsynet ved skrivelser af 18. februar 1998 de tre pensionskasser bl.a.
følgende:
"I skrivelse af 19. december 1997 ...(1) I skrivelse af
19. december 1997 (2), I skrivelse af 30. december 1997 .. (3) har
pensionskassen anmeldt ændringer i det tekniske og økonomiske
grundlag. Ændringerne indebærer, at der ved
førtidspensioneringer, der skyldes andre medlemmet utilregnelige
årsager end alder eller invaliditet, ikke skal ske indbetaling til
pensionskassen fra B A/S.
Efter Finanstilsynets opfattelse er et sådant
grundlag ikke betryggende og rimeligt over for det enkelte medlem og andre
pensionsberettigede, jf. § 17, stk. 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
(lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997). Når
Finanstilsynet ikke anser beregningsgrundlaget for betryggende skyldes det,
at den ændrede bestemmelse tillader førtidspensioner uden nogen
begrænsning, hvilket kan påføre pensionskassen en
økonomisk forpligtelse af helt ubestemt omfang.
Når Finanstilsynet ligeledes ikke anser
beregningsgrundlaget for rimeligt over for de medlemmer, der ikke
førtidspensioneres, er begrundelsen, at disse medlemmer har fået
tilsagn om fremtidig regulering af pensionerne efter de for statens
tjenestemænd gældende regler. Sikkerheden for opfyldelsen af
disse tilsagn forringes ved, at pensionskassens basiskapital bliver mindre.
Tilsynet finder således, at grundlagsændringen indebærer en
forringelse af vilkårene for nogle af pensionskassens medlemmer.
I henhold til lovens § 17, stk. 2 pålægger
Finanstilsynet derfor pensionskassen inden en måned at ændre det
tekniske og økonomiske grundlag, så de ovennævnte
ubetryggende og urimelige forhold bortfalder."
Ved skrivelse af 11. maj 1998 anmeldte K1 Pensionskasse
herefter følgende ændrede formulering af tilføjelsen til
pensionsregulativet vedrørende utilregnelighedspensioneringer:
"Eventuelle utilregnelighedspensioneringer finansieres
ved, at B indbetaler den merudgift for pensionskassen, der er forbundet
hermed, jfr. dog nedenstående bestemmelse. I påkomne
tilfælde forøges pensionshensættelserne med
nutidsværdien af udgiften.
I det omfang, aktuaren efter en samlet vurdering af
pensionskassens økonomiske situation finder det betryggende, kan
akkumulerede overskud (frie reserver) anvendes til at finansiere
utilregnelighedspensioneringer og/eller forhøjede pensionsaldre, der
har hjemmel i pensionsregulativet.
En sådan anvendelse af akkumuleret overskud (frie
reserver) anmeldes for et år ad gangen til Finanstilsynet bilagt
aktuarens dokumentation for betryggelsen."
I den ansvarshavende aktuars medfølgende udtalelse
var bl.a. anført:
"Pensionshensættelserne ultimo 1997 er allerede
styrket med udgiften til disse.
Pensionskassens egenkapital ud over den lovpligtige
solvens udgør ultimo 1997 ca. 48% af markedsværdien af
aktierne.
Ud fra dette kan aktuaren ikke ud fra aktuarmæssige
synspunkter have noget at indvende mod det besluttede. Det tekniske grundlag
vurderes stadig betryggende."
Efter anmodning fra Finanstilsynet fremsendte K1
Pensionskasse med skrivelse af 14. juli 1998 følgende
tilføjelse til aktuarudtalelsen:
"Anmeldelsen omfatter førtidspensionering af 403
personer. Udgiften til det anmeldte udgør ca. kr. 100 mill.
Egenkapitalen udgør uden
førtidspensioneringerne t.kr. ..., hvilket er 10,9% af
hensættelserne.
Efter førtidspensioneringerne udgør
egenkapitalen ..., hvilket er 9,0% af hensættelserne.
For en god ordens skyld skal det anføres, at der i
min vurdering med hensyn til betryggelse, ikke indgår antallet af
personer, men alene udgiften. Endvidere er - så længe
egenkapitalen i væsentlig grad overstiger lovens krav - et af de
væsentligste tal i bedømmelsen, egenkapitalens størrelse
i forhold til markedsværdien af pensionskassens aktier, som angivet i
aktuarudtalelsen af 7. maj."
K3 Pensionskasse og K2 Pensionskasse foretog tilsvarende
anmeldelser.
Ved skrivelser af 23. september 1998 til de tre
pensionskasser meddelte Finanstilsynet herefter, at "Finanstilsynet har taget
de fremsendte oplysninger til efterretning og for sit vedkommende betragter
sagen som afsluttet."
Sagens behandling i ankenævnet.
Finanstilsynets afgørelser af 23. september 1998
er indbragt for ankenævnet ved advokat A's skrivelser af 30. oktober
og 2. december 1998, hvori bl.a. er anført:
"De generalforsamlingsvalgte medlemmer af pensionskasserne
kan ikke tiltræde det anmeldte nye tekniske grundlag, hvilket man har
meddelt Finanstilsynet. Der vil i overensstemmelse med vedtægterne
blive indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger, idet det
forventes, at flertallet af pensionskassernes medlemmer er af samme
opfattelse. På generalforsamlingen forventes det, at den af
bestyrelsesflertallet besluttede ændring af det teknisk
økonomiske grundlag vil blive forkastet, og at generalforsamlingen vil
pålægge de generaforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer at
arbejde for, at B A/S pålægges at indbetale et beløb til
dækning af de forøgede pensionshensættelser, som
følger af B A/S's beslutning om at utilregnelighedspensionere
tjenestgørende medlemmer af pensionskassen.
Påstanden over for Erhvervsankenævnet er, at
Erhvervsankenævnet fastslår, at det nye teknisk økonomiske
grundlag ikke er gyldigt.
Overfor Erhvervsankenævnet vil klagerne gøre
gældende, at det nye tekniske grundlag er i strid med
pensionskasselovens § 32, stk. 2, hvorefter der på den ordinære
generalforsamling skal træffes afgørelse om anvendelse af
pensionskassens overskud. Ifølge § 32, stk. 3, må der alene
træffes beslutning om udlodning af overskud i form af forhøjelse
af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der måtte
være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene
og hertil svarende forhøjelse af hensættelserne, og efter en
eventuel nødvendig forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk.
3, skal overføres til næste år, med mindre Finanstilsynet
i særlige tilfælde tillader anden anvendelse. Det gøres
således gældende, at det nye teknisk økonomiske grundlag
indebærer en anvendelse af overskud, og at Finanstilsynet derfor ikke
har været berettiget til blot at tage anmeldelsen til efterretning.
Det gøres videre gældende, at det nye
tekniske grundlag er i strid med pensionsregulativets § 1, stk. 7.
Det gøres gældende, at den beslutning, der er
truffet af bestyrelsens flertal, er ugyldig på grund af inhabilitet.
Bestyrelsens flertal, der er udpeget af B A/S, har i dette
spørgsmål varetaget B A/S´s og ikke pensionskassernes
interesser.
Det gøres gældende, at der er truffet en
afgørelse af Finanstilsynet, som kan påklages til
Erhvervsankenævnet på samme måde, som Finanstilsynet den
18. februar 1998 meddelte pensionskasserne, at de dengang anmeldte
ændringer i det tekniske og økonomiske grundlag ikke er mere
betryggende og rimelige over for det enkelte medlem og andre
pensionsberettigede.
Erhvervsankenævnet anmodes under disse specielle
omstændigheder om at bortse fra, at klagefristen på 4 uger i § 70
er overskredet. Der henvises i den forbindelse blandt andet til, at
Finanstilsynet ikke har meddelt mine klienter ankevejledning.
...
Det er åbenbart, at det har betydning for samtlige
pensionsberettigede, at pensionskassen er velpolstret. Frie reserver i form
af et stort overført overskud er med til at betrygge pensionerne.
...........
Klagerne ønsker, at pensionskassens nettoresultat
og overskud som hidtil skal forblive i pensionskassen til
imødegåelse af fremtidige risici og dækningskrav.
Eksempelvis antaget det, at en nedsættelse af grundlagsrenten fra 3%
til 2 ½ % ...vil medføre forøgede hensættelser, der vil
overstige pensionskassernes akkumulerede overskud. Overskuddet kan også
forsvinde helt eller delvis under ændrede samfundsforudsætninger
af anden karakter, f.eks. udsving i rente, inflation, beskatning af
pensionskasser, udsving i kurser på obligationer, aktier og andre
værdipapirer, fald i ejendomspriser etc.
En udhuling af pensionskassens reserver indebærer en
risiko for samtlige pensionskassens medlemmer.
B A/S har interesse i at kunne foretage afskedigelser med
utilregnelighedspensionering til følge uden at skulle indskyde
yderligere pensionsbidrag i pensionskassen. Denne interesse bør ikke
tilgodeses på bekostning af samtlige medlemmers sikkerhed for deres
pensioner. Det er firmapensionskasselovens og Finanstilsynets opgave at
beskytte pensionskassernes medlemmer.
Det har da også altid været fast praksis, at
der ved utilregnelighedspensionering skete indbetaling, svarende til den
forøgede pensionshensættelse, jf. også
pensionsregulativets § 1, stk. 7.
Pensionskasserne har i de seneste år haft ganske
betydelige overskud, ikke mindst på grund af stigningen i aktie- og
obligationskurser. Med det nye tekniske grundlag opnår B A/S den for
selskabet fordelagtige situation, at man kan utilregnelighedspensionere et
stort antal mennesker uden omkostninger til den hertil svarende
pensionsbyrde, idet denne afholdes af pensionskassernes overskud og frie
kapital. Dette er helt utilfredsstillende for pensionskassernes medlemmer,
også selv om det påhviler B A/S at foretage ekstra indbetalinger,
hvis pensionskassernes egne midler ikke er tilstrækkelige til at
dække pensionshensættelserne. Hvis B A/S i en sådan
situation ikke er i stand til at indbetale de nødvendige beløb,
vil det betyde en reduktion af pensionerne for samtlige medlemmer af
pensionskassen. I påkommende tilfælde vil staten kun dække
en beskeden del af dette tab via den stillede garanti, idet staten kun
garanterer for manglende indbetalinger i forbindelse med
utilregnelighedspensionering.
Bestyrelsesflertallet har med anmeldelsen af det nye
tekniske grundlag opnået en situation, hvor pensionskassens overskud,
såvel det løbende som det akkumulerede, kan anvendes til
dækning af øgede pensionshensættelser i anledning af
utilregnelighedspensionering af B A/S´s ansatte, alene begrænset af den
ansvarshavende aktuars vurdering af, hvad der generelt anses for
betryggende.
Det er klagernes opfattelse, at de af B A/S udpegede
medlemmer af pensionskassernes bestyrelser i denne sag har varetaget B A/S´s
interesser og ikke pensionskassernes.
Bestyrelsens opgave er generelt at arbejde for at
virkeliggøre foreningens formål. Bestyrelsen skal være
loyal overfor medlemmerne og må ikke misbruge bestyrelseshvervet til
eget formål, jf. Ole Hasselbalch: Foreningsret side 152.
Der henvises i øvrigt til Finanstilsynets skrivelse
af 20. marts 1989 side 5: "Hensigten med § 8 i PKL er, at der i
tilfælde af interessekonflikt mellem selskab og pensionskasse ikke skal
opstå tvivl om bestyrelsens tilhørsforhold og loyalitet. Ikke
mindst de situationer som den foreliggende, hvor der er større
økonomiske mellemværender mellem selskab og pensionskasse, og
hvor der forestår en betydelig reorganisering, er det af
afgørende betydning, at pensionskassen har en selvstændig og af
selskabet uafhængig bestyrelse. Finanstilsynet finder derfor ikke, at
der er baggrund for at opretholde dispensationen."
Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen
af spørgsmål om aftaler og søgsmål imellem
pensionskassen og ham selv eller en trediemand, hvis han deri har en
væsentlig interesse, der kan være stridende mod pensionskassens,
jf. firmapensionskasselovens § 29. Dette spørgsmål er uddybet i
betænkning nr. 1096 og i note 83 til Karnovs kommentarer til
pensionskasselovens § 29. Det hedder her:
"I firmapensionskasser kan særlige
habilitetsproblemer gøre sig gældende for de personer, der
repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af pensionskassens
ledelse vil som udgangspunkt ikke være habil ved behandling af
spørgsmål om søgsmål mod virksomheden. Dette medlem
vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt
drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden. Derimod kan
der ikke opstilles en tilsvarende håndfast regel ved de mere dagligdags
problemer som f.eks. beregning af virksomhedens bidrag (herunder
forhøjelse).... Bestyrelsen bør lægge vægt
på, om et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen,
således at han/hun kunne antages at varetage virksomhedens interesser
på bekostning af pensionskassens... Såfremt man er i de
undtagelsestilfælde, hvor en væsentlig del af
bestyrelsesmedlemmerne ....er inhabile, og bestyrelsen ikke er
beslutningsdygtig, kan det være en løsning at forelægge
spørgsmålet for generalforsamlingen."
De af B A/S udpegede bestyrelsesmedlemmer er alle ansat i
B A/S.
Det er klagernes opfattelse, at disse bestyrelsesmedlemmer
er inhabile i den konkrete sag, der drejer sig om indbetaling af betydelige
beløb fra virksomheden til pensionskasserne. Den afgørelse, som
bestyrelsesflertallet har truffet, er ikke til gavn for pensionskasserne, men
til gavn for B A/S.
... "
Kammeradvokaten ved advokat C har for Finanstilsynet ved
skrivelse af 15. februar 1999 principalt påstået klagen afvist,
idet det pågældende mindretal af medarbejderrepræsentanter
i bestyrelserne ikke kan optræde på pensionskassernes vegne, og
har subsidiært påstået Finanstilsynets afgørelser af
30. juni og 23. september 1998 stadfæstet. Advokaten har bl.a.
anført:
"...
Som det fremgår, har Finanstilsynets rolle i sagen
bestået i, at man afviste de første anmeldte ændringer i
de tekniske grundlag, fordi de indebar, at pensionskassernes overskud kunne
anvendes til førtidspensioner af tjenestemænd, uden at der var
angivet præcise grænser for denne anvendelse. Dernæst tog
Finanstilsynet i anden omgang de anmeldte ændringer til efterretning,
fordi de var justerede, navnlig således, at anmeldelserne nu kun gjaldt
for ét år ad gangen, og således, at det nu var angivet,
hvor mange førtidspensioneringer, der var omfattet, og hvor stor
udgiften hertil ville være.
På denne måde har Finanstilsynet udført
den opgave, som loven om firmapensionskasser pålægger tilsynet i
en situation som den foreliggende, især lovens § 13 og § 17.
Det indgår ikke i tilsynets opgaver at tage stilling
til uenighed imellem forskellige bestyrelsesmedlemmers holdning til
anvendelse af pensionskassernes overskud. Men det er i realiteten dette, som
klager ønsker med denne sag og med påstanden om, at de justerede
ændringer i de tekniske grundlag, der anmeldes i anden omgang i maj
1998, er ugyldige.
Anbringender:
Til støtte for afvisningspåstanden
gøres det gældende, at klagerne ikke har den fornødne
retlige interesse til, at de kan anses for at være klageberettigede,
jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1154 af 18. december 1994 om
Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn.
...
Det pågældende mindretal af
medarbejderrepræsentanter i pensionskassernes bestyrelser kan selvsagt
ikke optræde på pensionskassernes vegne. Det fremgår af
formuleringen af de to skrivelser fra klagers advokat, at de
pågældende heller ikke optræder som individuelle medlemmer
af pensionskasserne.
Sagsfremstillingen i de to skrivelser til ankenævnet
viser, at realiteten i denne sag er, at to medarbejderrepræsentanter i
bestyrelserne for de tre pensionskasser er uenig med tre
bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af B A/S. Uenigheden drejer sig om
anvendelsen af pensionskassernes overskud.
I stedet for at anvende det retsmiddel, som
pensionskassernes vedtægter udtrykkeligt foreskriver i en sådan
situation, nemlig voldgift ...., har mindretallet i bestyrelserne valgt at
indgive klage til Erhvervsankenævnet.
Men da klage til Erhvervsankenævnet ikke kan rettes
imod pensionskasserne eller mod B A/S - der i substansen er de rette
adressater for mindretallets utilfredshed - har mindretallet i stedet valgt
at klage over Finanstilsynet. Finanstilsynet har imidlertid ikke nogen rolle
at spille med hensyn til afgørelsen af uenighed imellem mindretal og
flertal i pensionskassernes bestyrelse vedrørende anvendelsen af
pensionskassernes overskud.
Sagt med andre ord: Èt er den
skønsmæssige vurdering, som Finanstilsynet ifølge
firmapensionskasselovens § 17 skal foretage af, at de anmeldte forhold er
betryggende og rimelige. Noget andet er uenigheden i bestyrelsen om, hvor
stort pensionskassernes overskud bør være. Dette sidste er et
internt anliggende for pensionskassen, som det ligger uden for
Finanstilsynets opgaver ifølge loven at tage stilling til.
Det bemærkes i denne forbindelse, at bestyrelserne
for de tre pensionskasser er lovligt sammensatte, jf.
firmapensionskasselovens § 22.
Sammensætningen afspejler det forhold, at det er B
A/S, der finansierer pensionskasserne.
Det er derfor også med god grund, at beslutning om
ændring af pensionskassernes tekniske grundlag ikke er et anliggende
for generalforsamlingen, jf. firmapensionskasselovens § 32, stk. 2, og § 35,
stk. 1, modsætningsvis. Det skyldes ikke mindst, at der i en situation
som den foreliggende er en indbygget konflikt imellem virksomhedens (dvs.
B's) og medlemmernes interesser.
Lovgivningen overlader det i en situation som den
foreliggende til pensionskassen - her ved bestyrelsen, der optræder
som en enhed - at træffe afgørelse om ændring af det
tekniske grundlag med anmeldelse til Finanstilsynet.
Selv om medarbejderrepræsentanter er
bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne på
generalforsamlingen, forudsættes de ifølge retspraksis at have
nøjagtig samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer
af bestyrelsen.
At bestyrelsen må betragtes som en enhed, hvor alle
medlemmer er lige, og hvor enkelte medlemmer ikke særskilt har
partsstatus i forhold til Finanstilsynet, er præciseret i lov nr. 1055
af 23. december 1998 om ændring af bl.a. firmapensionskasseloven. Det
hedder herom i lovbemærkningerne (lovforslag nr. L 54 af 22. oktober
1998, side 9):
"Der foreslås indsat en særskilt bestemmelse,
der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet.
Partsstatus har bl.a. betydning for retten til aktindsigt og retten til at
indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.
Som udgangspunkt anses alene den pensionskasse, som en
afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, som part i
forhold til Finansstyrelsen.
Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer,
direktører, aktuaren, likvidatorer og andre ledende medarbejdere
også kan blive part i forhold til Finanstilsynet, såfremt
tilsynets påtale eller pålæg er rettet mod den
pågældende.
Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved
undersøgelse af, hvorvidt et løfte om pension i forbindelse med
et ansættelsesforhold er afdækket - får partsstatus,
når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende.
Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør
overvejes, hvorvidt kunder i visse situationer skal kunne opnå
partsstatus. I forbindelse med lov om firmapensionskasser må det
overvejes, om en pensionskasses medlemmer skal kunne opnå
partsstatus.
Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil
være rettet mod pensionskassen, hvorefter det er op til pensionskassen
selv at afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over
for medlemmet, er det ikke fundet relevant at udvide muligheden for at
opnå partsstatus til at omfatte pensionskassens medlemmer."
Når de to afgørelser, som Finanstilsynet har
truffet, og som danner grundlaget for denne sag (...), ikke indeholder
klagevejledning, er det af samme grund. Det skyldes, at bestyrelsen betragtes
som en enhed, hvorfor der ikke træffes afgørelser af
Finanstilsynet, som er rettet til enkelte medlemmer eller et mindretal.
Afgørelsernes adressat er pensionskasserne. Pensionskasserne har ved
de to afgørelser fuldt ud fået medhold. Derfor skal der heller
ikke ifølge forvaltningslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., gives
klagevejledning i denne situation.
At enkelte medlemmer eller et mindretal i en
pensionskasses bestyrelse ikke er klageberettigede bekræftes både
af Erhvervsankenævnets praksis og af forvaltningsrettens almindelige
regler om klageberettigelse.
...
Som det fremgår heraf, er en person kun
klageberettiget, hvis vedkommende er adressat for den pågældende
afgørelse eller hvis vedkommende har en både væsentlig og
individuel interesse i sagens udfald.
Det er disse betingelser, der fremgår af
Erhvervsankenævnets praksis og af forvaltningsrettens almindelige
regler om klageberettigelse.
I det foreliggende tilfælde opfylder bestyrelsens
mindretal (dvs. de to medarbejderrepræsentanter) imidlertid ikke nogen
af disse betingelser.
De pågældende er ikke adressater for
Finanstilsynets afgørelser. Det er som nævnt
pensionskasserne.
De pågældende har måske en generel
økonomisk interesse i, hvorledes det tekniske grundlag er udformet.
Men de har ikke nogen direkte eller væsentlig interesse, der er
stærkere eller mere intensiv end den interesse, som andre medlemmer af
pensionskasserne har.
De har heller ikke nogen individuel interesse i
Finanstilsynets afgørelser om at tage de anmeldte ændrede
tekniske grundlag til efterretning.
De pågældendes interesse er udtryk for en
generel holdning til anvendelse af pensionskassernes overskud, herunder til,
om det kan anvendes til førtidspensioneringer af tjenestemænd.
Denne generelle holdning er forskellig fra den holdning, som bestyrelsernes
flertal har.
Heri ligger også, at alle fem bestyrelsesmedlemmer
må betragtes som værende lige habile eller lige inhabile
vedrørende dette spørgsmål om anvendelse af
pensionskassernes overskud. Med hensyn til spørgsmålet om
inhabilitet i relation til firmapensionskasselovens § 29 henvises i
øvrigt til den advokatundersøgelse, der er gengivet i bilag
..., under "Formandens beretning".
Herudover må det også tages i betragtning, at
den holdningsprægede interesse, som mindretallet i bestyrelserne har,
som nævnt ikke er relevant i forhold til de opgaver, som Finanstilsynet
har ifølge firmapensionskasseloven, når der anmeldes
ændringer i pensionskassers tekniske grundlag.
Afslutningsvis bemærkes, at den foreliggende klage
heller ikke kan realitetsbehandles, fordi klagefristen på 4 uger var
overskredet, da klagen blev indgivet. Finanstilsynets afgørelser er
truffet 30. juni 1998 over for K2 og 23. september 1998 over for de to andre
pensionskasser. Da fristen således udløb henholdsvis 28. juli
1998 og 23. oktober 1998, og da klagen først blev indgivet ved
skrivelse af 30. oktober 1998 - modtaget i Erhvervsankenævnet den 2.
november 1998 - må klagen også af denne grund afvises, jf. § 8 i
bekendtgørelsen om Erhvervsankenævnet.
Som nævnt har Finanstilsynet ikke meddelt klager
særlig klagevejledning, fordi Finanstilsynets afgørelser er
rettet til pensionskasserne - ikke til et mindretal i disses bestyrelser. I
denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at hvis
Erhvervsankenævnet på trods af fristoverskridelsen alligevel
vælger at acceptere at realitetsbehandle klagen, vil bestyrelsernes
mindretal hermed have opnået en fordel, der tilsvarende vil være
til ugunst for bestyrelsernes flertal og de modstående interesser, som
flertallets beslutning om de ændrede tekniske grundlag er udtryk
for.
Under disse omstændigheder foreligger der ikke
sådanne ekstraordinære forhold eller særlige undskyldelige
omstændigheder, som kan begrunde, at Erhvervsankenævnet ser bort
fra fristoverskridelsen."
Advokat A har i skrivelse af 25. marts 1999 yderligere
anført bl.a.:
"....(Udtaget)
Videre bemærkes, at der er nær
sammenhæng mellem de formelle spørgsmål om
klageberettigelse, inhabilitet og klagens rettidige indgivelse og sagens
materielle indhold om Finanstilsynets accept af det anmeldte nye tekniske
grundlag. Der protesteres derfor imod, at de formelle spørgsmål
tages ud til særskilt behandling....
Om de formelle spørgsmål bemærkes
følgende:
Klagerne er de generalforsamlingsvalgte medlemmer af
pensionskassernes bestyrelser som repræsenterende pensionskasserne, jf.
de beslutninger, der blev truffet med overvældende majoritet på
de ekstraordinære generalforsamlinger i pensionskasserne.
- for K2 Pensionskasse den 24. november 1998 (bilag
...)
- for K1 Pensionskasse den 1. december 1998 (bilag ...
og
- for K3 Pensionskasse den 3. december 1998 (bilag
...)
Klagerne repræsenterer således
pensionskasserne.
Der er opstået den situation, der forudses i
bemærkningerne til § 29 i lov om tilsyn med pensionskasser, jf.
Folketingstidende 1988/89, tillæg A, spalte 3443.
"I firmapensionskasser kan særlige
habilitetsproblemer gøre sig gældende for de personer, der
repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af en
pensionskasses ledelse, der tillige er direktør eller
bestyrelsesmedlem i den eller de virksomheder, som pensionskassen er
tilknyttet, vil som udgangspunkt ikke være habil ved behandling af
spørgsmål om søgsmål mod virksomheden. Dette medlem
vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt
drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden.
Derimod kan der ikke opstilles en tilsvarende
håndfast regel ved de mere dagligdags problemer, som f.eks. beregning
af virksomhedens bidrag (herunder forhøjelse) eller ved
tilrettelæggelsen af proceduren for opkrævning af medlemmernes
pensionsbidrag. Bestyrelsen bør lægge vægt på, om et
bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, således at
han/hun kunne antages at varetage virksomhedens interesser på
bekostning af pensionskassens.
I praksis må det antages, at denne type problemer
ikke hidtil har spillet en stor rolle. Denne situation vil formentlig
fortsætte. Til forskel fra almindelige aktieselskaber har
pensionskasserne, fordi de er under tilsyn, mulighed for i
tvivlstilfælde at søge vejledning hos tilsynet, ligesom de -
herunder et mindretal i bestyrelsen - kan nævne problemet overfor
tilsynet.
Såfremt man er i de undtagelsestilfælde, hvor
en væsentlig del af bestyrelsesmedlemmerne er inhabile, og bestyrelsen
ikke er beslutningsdygtig, kan det være en løsning at
forelægge spørgsmålet for generalforsamlingen."
Efter klagernes opfattelse er en væsentlig del af
bestyrelsesmedlemmerne inhabile og bestyrelsen derfor ikke beslutningsdygtig.
Spørgsmålet har derfor været forelagt for
generalforsamlingen, der har forkastet det nye tekniske grundlag.
Om inhabilitet henviser jeg til redegørelse af 20.
maj 1997 af advokat D (vedlægges som bilag ...), jf. bilag .. og
kammeradvokatens indlæg side 10, næstsidste afsnit. D konkluderer
på side 6 efter at have citeret ovennævnte:
"På grundlag af bemærkningerne til § 29 kan
det således fastslås, at et bestyrelsesmedlem, der er
repræsentant for arbejdsgiveren, vil være inhabilt, hvis der i
pensionskassens bestyrelse skal træffes beslutning om indgåelse
af aftaler mellem pensionskassen og arbejdsgiveren, hvis den
pågældende må antages at have en interesse, der strider mod
pensionskassens."
Bestyrelsesflertallets vedtagelse af det nye tekniske
grundlag er sket for at give B A/S mulighed for at utilregnelighedspensionere
pensionskassens medlemmer under 60 år uden indbetaling af ekstra bidrag
til imødegåelse af de øgede pensionshensættelser,
der følger af sådan utilregnelighedspensionering. Dette er ikke
i overensstemmelse med pensionskassemedlemmernes interesser, men
énsidigt til gavn for B A/S. De af B A/S udpegede
bestyrelsesmedlemmer, der alle er ansatte i B A/S, varetager med denne
beslutning énsidigt B A/S's interesser. Denne ændring af det
tekniske grundlag er så væsentlig en ændring af
retsforholdet imellem B A/S og pensionskasserne, at de af B A/S udpegede
bestyrelsesmedlemmer er inhabile.
Det nye tekniske grundlag er forkastet af
generalforsamlingerne med overvældende flertal og derfor ugyldigt.
Det gøres gældende, at generalforsamlingernes
beslutninger er gyldige og lovlige, da generalforsamlingerne er
pensionskassens øverste organ, og beslutningerne går ud på
at beskytte medlemmernes interesser. Det præciseres, at der ikke er
tale om en uenighed imellem et flertal og et mindretal i bestyrelsen, men
imellem det af B A/S udpegede flertal i bestyrelserne og pensionskasserne ved
deres generalforsamlinger.
Det er åbenbart, at pensionskassernes
generalforsamlinger som repræsenterende pensionskasserne og deres
medlemmer er berettigede til at klage over en afgørelse, truffet af
Finanstilsynet, hvorved de nævnte tekniske grundlag er taget til
efterretning. Pensionskasserne har en væsentlig individuel interesse i
at sikre medlemmernes pensioner bedst muligt og er derfor berettigede til at
klage over Finanstilsynets afgørelse til Erhvervsankenævnet. Da
klagen blev indgivet den 30. oktober 1998, blev den indgivet af de
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i pensionskasserne i
forventning om, at dette ville opnå tilslutning på de
ekstraordinære generalforsamlinger. Det fastholdes, at Finanstilsynet
netop har en rolle at spille i tilfælde af uenighed imellem
generalforsamlingen på den ene side og bestyrelsesflertallet,
bestående af de af arbejdsgiveren udpegede medlemmer, på den
anden side, jf. også de ovenfor citerede lovbemærkninger. Det
gælder navnlig som her, hvor der er tale om en strid imellem
pensionskasserne på den ene side og B A/S på den anden side, og
hvor bestyrelsens flertal varetager B A/S's interesser. Lovgivningen
overlader det ikke til arbejdsgiveren énsidigt at træffe
afgørelse om ændring af det tekniske grundlag i en
firmapensionskasse i arbejdsgiverens favør.
I en situation som den foreliggende er det Finanstilsynets
opgave at beskytte pensionskassens medlemmer mod beslutninger, truffet alene
af arbejdsgiverens repræsentanter i bestyrelsen. Det bør
indgå i Finanstilsynets overvejelser, om det tekniske grundlag skal
accepteres, at beslutningen énsidigt er til gavn for
arbejdsgiveren.
...
Klagerne kan ikke tiltræde, at klagen ikke kan
realitetsbehandles, fordi klagefristen på 4 uger var overskredet, da
klagen blev indgivet.
Klagerne gør gældende, at klagefristen er
suspenderet, fordi der ikke er meddelt klagevejledning, jf. eksempelvis Jens
Garde mfl.: Forvaltningsret, almindelige emner. 1997, p. 262. Klagerne er
således hverken gjort bekendt med klagefristen og det tidspunkt,
hvorfra denne frist løber, og ej heller med klageinstans, skønt
Finanstilsynet var orienteret om, at der var uenighed imellem de
generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen og bestyrelsens af B A/S
udpegede flertal. Klagerne har selv måttet overveje disse
spørgsmål og er nået til den konklusion, at tvistigheder
af den her omhandlede art bør afgøres af Finanstilsynet og
Erhvervsankenævnet og ikke ved voldgift eller dom.
Herefter har de generalforsamlingsvalgte medlemmer
besluttet af indgive klage til Erhvervsankenævnet forudsat de
ekstraordinære generalforsamlingers tilslutning.
Det bemærkes i den forbindelse, at Finanstilsynet
tilsyneladende ikke selv har anset deres breve som afgørelser, og at
det er derfor, at der ikke er givet klagevejledning. I så fald er der
jo ikke klageadgang. Klagerne er ikke enige i, at der ikke foreligger
afgørelser, og dette gøres ej heller gældende af
kammeradvokaten. Denne uklarhed taler også for suspension af
klagefristen.
Under disse omstændigheder fastholder klagerne, at
Erhvervsankenævnet bør behandle sagerne trods mulig oversiddelse
af en klagefrist."
Ved skrivelse af 10. september 1999 meddelte
ankenævnet, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt at udskille
sagens formalitet til særskilt påkendelse.
Kammeradvokaten anførte herefter i skrivelse af 9.
november 1999 en supplerende udtalelse, hvori bl.a. anføres:
"...
Replikken indeholder en enkelt ny oplysning, nemlig at der
er afholdt ekstraordinære generalforsamlinger i de tre pensionskasser i
november/december 1998 ...., og at flertallet af pensionskassernes medlemmer
her har givet udtryk for samme opfattelse, som de medlemmer af bestyrelserne,
de har valgt, tidligere har givet udtryk for.
...
Det fremgår af referatet i ... at pensionskassens
formand gjorde opmærksom på, at pensionskassen var underkastet
særlige lovmæssige vilkår, idet beslutningskompetencen
vedrørende det tekniske og økonomiske grundlag tilkom
pensionskassens ledelse i henhold til lovgivningen. Det ville med andre ord
sige, at godkendelsen eller forkastelse af grundlaget var anliggender, der
var henlagt til bestyrelsen, hvorimod generalforsamlingen ikke med bindende
virkning kunne forkaste grundlaget. En sådan beslutning ville derfor
ikke være gyldig efter de selskabsudpegede repræsentanters
opfattelse, og bestyrelsen havde ikke pligt til at efterleve den.
...
Med hensyn til spørgsmålet om habilitet
henviser klagerne til advokat D's redegørelse i bilag ... og
hæfter sig særlig ved en udtalelse fra advokaten, side ...
For det første vedrører udtalelsen efter sin
formulering den situation, hvor der i pensionskassens bestyrelse skal
træffes beslutning om indgåelse af aftaler mellem pensionskassen
(her K1 Pensionskasse m.fl.) og arbejdsgiveren (her B). Det skyldes, at det
er denne situation, firmapensionskasselovens § 29 handler om.
Imidlertid er dette ikke situationen i den foreliggende
sag, der handler om anmeldelse af et ændret teknisk grundlag til
Finanstilsynet.
For det andet anføres det i redegørelsen
(bilag ...)
"Det er ikke muligt at give en præcis beskrivelse
af, hvornår B-repræsentanterne vil være inhabile på
grund af deres tilknytning til selskabets ledelse. Spørgsmålet
må afgøres konkret, og som det fremgår af de citerede
bemærkninger (2. afsnit) må det afgørende ved
bedømmelsen være, om bestyrelsesmedlemmet har interesse i sagen,
som kan medføre, at han varetager B A/S interesse på bekostning
af pensionskassens.
Det er dog min opfattelse, at det ikke er enhver
interessemodsætning, som er ensbetydende med, at
ledelsesrepræsentanten er inhabil. Som det netop fremgår af
bemærkningerne (2. afsnit), skal der være tale om, at
bestyrelsesmedlemmet skal have en væsentlig interesse i sagen, og det
er endvidere præciseret (3. afsnit), at inhabilitetsproblemer i praksis
ikke vil spille en stor rolle. Lovgiver synes således at have lagt til
grund, at beslutninger, som er sædvanlige for en bestyrelse i en
pensionskasse, ikke er ensbetydende med, at ledelsesrepræsentanterne er
inhabile."
Videre anføres det (...) i relation til vurderingen
af, om chefen for B's Finansafdeling var inhabil:
"Det, der er afgørende for, om det
pågældende bestyrelsesmedlem er inhabilt, er imidlertid, om hans
personlige interesse i, at investeringsstrategien vedtages, strider mod
pensionskassens interesser.
Dette synes næppe at være tilfældet.
Både B A/S og pensionskassen må ved
tilrettelæggelsen af sine investeringer have en fælles interesse
i, at investeringerne tilrettelægges således, at afkastet af
investeringen bliver bedst mulig. Dette er i øvrigt udtrykkeligt
anført som et overordnet formål med aftalen om
investeringsrådgivning, jf. aftalens § 2.02, og den
investeringsstrategi, der udarbejdes, må derfor alt andet lige,
være udarbejdet med det sigte, at B A/S' og pensionskassens
investeringer bliver bedst mulige.
Når investeringsstrategien må antages at
være tilrettelagt, så den tilgodeser både B A/S' og
pensionskassens interesser, er det vanskeligt at få øje
på, at den personlige interesse, som chefen for finansafdelingen har i,
at strategien vedtages, skulle være stridende mod pensionskassens, og
jeg mener derfor ikke, at det pågældende medlem er inhabilt,
når bestyrelsen skal drøfte den af finansafdelingen udarbejdede
investeringsstrategi, samt pensionskassens investeringer i øvrigt."
(Min fremhævelse).
På denne baggrund bestrider Finanstilsynet, at den
foreliggende sag handler om en situation som den, der er forudset i de
lovbemærkninger til § 29 i firmapensionskasseloven, der citeres i
replikken (side 2).
Finanstilsynet bestrider dermed også, at flertallet
i pensionskassernes bestyrelser var inhabile for så vidt angår
beslutningerne om anmeldelse til Finanstilsynet af det ændrede tekniske
grundlag, og at bestyrelsernes beslutninger af denne grund skulle være
ugyldige.
Til støtte for den subsidiære
stadfæstelsespåstand gøres det gældende, at
Finanstilsynet har udført den opgave, som tilsynet er pålagt at
udføre i medfør af loven om firmapensionskasser, nemlig § 13 og
§ 17 i en situation som den foreliggende.
Finanstilsynets grundlæggende opfattelse .....kan
sammenfattes på følgende måde:
-
Uenighed imellem flertal og mindretal i pensionskassernes
bestyrelser bør ikke afgøres af finanstilsynet,
-
hvis en bestyrelse beslutter, at overskud kan anvendes til
førtidspensioner, bør det anmeldes til Finanstilsynet som en
ændring af de pågældende pensionskasses tekniske grundlag,
der skal vurderes efter firmapensionskasselovens § 17.
...
For det første følger det af
firmapensionskasselovens § 32, stk. 2, og 35, stk. 1, at kompetencen til at
træffe beslutning om ændring af det tekniske grundlag alene er
tillagt bestyrelsen, der optræder som en enhed.
Baggrunden er, at det tekniske grundlag er baserer sig
på tekniske aktuarmæssige beregninger. Derfor indebærer
loven, at det tekniske grundlag ikke skal kunne ændres, alt efter hvad
den fremherskende stemning blandt medlemmerne på en generalforsamling
måtte tilsige. Derfor er der også tale om en beslutning, som det
er helt sædvanligt for en bestyrelse i en pensionskasse at
træffe.
...(Udtaget)
Generalforsamlingen kan afsætte bestyrelsen. Men
generalforsamlingen kan - i modsætning til det, der er anført
på en af de ekstraordinære generalforsamlinger af en af
medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen - ikke i nogen situation
lovligt substituere sig for bestyrelsen og overtage en beslutningskompetence,
der ifølge lovgivningen er tillagt bestyrelsen.
På denne baggrund kan opfordringen i replikken
.....besvares med, at generalforsamlingernes beslutninger ....ikke giver
Finanstilsynet anledning til at ændre sin afgørelse.
For det andet følger det af
firmapensionskasselovens § 13 og § 17, at Finanstilsynets kompetence kun
består i at påse, at anmeldelsessystemet overholdes. Tilsynet har
ikke kompetence til at godkende det tekniske grundlag. Godkendelsesproceduren
blev ophævet ved lovændringen i 1992 (lov nr. 1062 af 23.
december 1992), der trådte i kraft den 1. august 1993.
Som det fremgår af sagsfremstillingen i indklagedes
udtalelse af 15. februar 1999 ..., påså Finanstilsynet netop, at
anmeldelserne af de ændrede tekniske grundlag var betryggende og
rimelige for pensionskassernes medlemmer.
Dette skete ved Finanstilsynets skrivelser ...
vedrørende pensionskassernes første anmeldelse af
ændringer i det tekniske grundlag.
Disse skrivelser førte til pensionskassernes anden
anmeldelse af ændringer .... Det fremgår af disse ændrede
anmeldelse, at der ikke længere var tale om, at der kunne foretages
førtidspensioneringer i ubegrænset omfang.
...
Det blev udtrykkeligt nævnt i anmeldelserne, at
mindretallet (medarbejderrepræsentanterne) var uenige i de
ændrede anmeldelser. Alle tre ændrede anmeldelser indeholdt
bilag, hvor mindretallet detaljeret redegjorde for deres synspunkter.
For så vidt angår K1 Pensionskasse og K3
Pensionskasse udbad Finanstilsynet sig herefter præcise anmeldelser med
angivelse af antal pensioneringer, den hermed forbundne udgift,
størrelsen af pensionskassernes basiskapital og solvensmargin efter
førtidspensioneringerne bilagt en udtalelse fra den
pågældende pensionskasses aktuar ...
For så vidt angår K2 indeholdt den
ændrede anmeldelse allerede disse oplysninger ....
Oplysningerne fra K1 Pensionskasse og K3 Pensionskasse
fremkom i bilag ...
Som det fremgår, oplyste de to pensionskassers
aktuarer bl.a., at egenkapitalen i væsentlig grad oversteg lovens krav
også efter afholdelse af udgifter til de nævnte
førtidspensioneringer, og at de på baggrund af egenkapitalens
størrelse i forhold til markedsværdien af pensionskassernes
aktier kunne fastholde deres tidligere udtalelser .....om, at de ikke ud fra
aktuarmæssige synspunkter kunne have noget imod det tekniske grundlag,
som stadigt vurderedes at være betryggende.
Herefter tog Finanstilsynet de ændrede tekniske
grundlag til efterretning ... og afsluttede sagerne. I denne forbindelse
fastholdes, at der ikke var anledning til at give klagevejledning, fordi der
var tale om afgørelser, som fuldt ud gav bestyrelserne medhold, jf.
forvaltningslovens § 25, stk. 1.
Efter Finanstilsynets opfattelse foreligger der ikke
indikationer for, at bestyrelsernes beslutninger skulle være
ulovlige.
Den valgte anden model for fastlæggelse af det
tekniske grundlag er hverken i strid med § 32, stk. 3, i
firmapensionskasseloven eller § 1, stk. 7, i pensionsregulativerne.
Der er ikke tale om enkeltstående beslutninger om
anvendelse af overskud i henhold til godkendte årsregnskaber i de tre
pensionskasser. Hvis dette havde været tilfældet, følger
det af lovens § 32, stk. 3, at overførsel til næste år
efter forhøjelse af pensionstilsagn og hensættelser til
basiskapital ville have været obligatorisk.
I stedet er der som nævnt tale om en generel model
for fastlæggelse af det tekniske grundlag, hvilket er noget andet.
Det centrale i modellen er, at den afspejler de
fælles interesser, som B og medlemmerne af pensionskasserne må
antages at have. Der er her netop tale om en sådan fælles
interesse, som fremgår ovenfor ... af de citerede afsnit fra
advokatredegørelsen om habilitet.
B må antages at have interesse i at kunne foretage
nødvendige førtidspensioneringer uden indbetaling af
ekstraordinære pensionsbidrag.
Pensionskassernes medlemmer har interesse i, at der er
tilstrækkelig sikkerhed i pensionskasserne for deres pensioner.
Flertallet i pensionskassernes bestyrelse har af hensyn
til virksomheden (B) og risikoen for, at den må bære eventuelle
merudgifter, også interesse i at fremme pensionskassernes overordnede
formål, nemlig sikring af medlemmernes pensioner.
På denne baggrund bestrides det, at den valgte anden
model ensidigt tilgodeser B's interesser og skulle være til skade for
pensionskassemedlemmernes interesser.
Endvidere er det hverken Finanstilsynets opgave
særskilt at beskytte virksomheden (B) eller arbejdstagerne
(pensionskassernes medlemmer) over for den anden part. Det er heller ikke
Finanstilsynets opgave at træffe afgørelse i tilfælde af
uenighed mellem flertal og mindretal i pensionskassernes bestyrelser.
Med andre ord er det ikke Finanstilsynets opgave at tage
stilling i den materielle konflikt imellem pensionskassernes medlemmer og B
om anvendelse af overskud i pensionskasserne.
Finanstilsynets opgave er en anden. Den går ud
på at påse, at den balance imellem begge parters interesser, der
er udtrykt i firmapensionskasselovens § 17, overholdes. Det er det,
Finanstilsynet har gjort i den foreliggende sag.
...."
I skrivelse af 20. december 1999 anførte advokat A
yderligere bl.a.:
"Hvis det antages, at ankefristen er oversiddet, anmodes
Erhvervsankenævnet om at bortse herfra under de foreliggende
omstændigheder. Der lægges navnlig vægt på,
-
at dette vidtgående og principielle
spørgsmål er blevet gennemført af de af arbejdsgiveren
udpegede bestyrelsesmedlemmer som et spørgsmål om indholdet af
pensionskassernes teknisk økonomiske grundlag trods modstanden hos
mindretallet mod denne beslutning,
-
at Finanstilsynet har håndteret
spørgsmålet som et spørgsmål om anmeldelse af et
ændret teknisk økonomisk grundlag og derfor ikke har truffet
nogen afgørelse, som er genstand for påklage, jf. også den
manglende klagevejledning. Det er derfor usikkert, hvilken dato fristen skal
regnes fra,
-
at den oprindelige klage blev indgivet hurtigst muligt,
inden det havde været muligt at afholde ekstraordinære
generalforsamlinger, som en forløber for
generalforsamlingsbeslutningerne. Fristen kan med rimelighed først
regnes fra det tidspunkt, hvor generalforsamlingerne har haft lejlighed til
at tage stilling, og
-
at der efter klagernes opfattelse er tale om et
spørgsmål om anvendelse af pensionskassens overskud eller et
spørgsmål af lignende karakter, som henhører under
generalforsamlingens kompetence."
Kammeradvokaten har fremsat yderligere bemærkninger
ved skrivelse af 9. marts 2000.
Ankenævnet har under hensyn til klagesagens udfald,
jf. nedenfor, ikke fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra
klagerne om mundtlig forhandling eller en anmodning fra B A/S om tilladelse
til at intervenere i sagen.
Ankenævnet udtaler:
Vedrørende spørgsmålet om admittering af
klagen:
Da de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
ikke tegner bestyrelserne, og da sagen ikke angår påtale eller
pålæg, som er direkte rettet mod dem, kan de efter § 66 b i lov
om tilsyn med firmapensionskasser ikke anses som parter i sagen og kan derfor
ikke påklage Finanstilsynets afgørelser af 30. juni og 23.
september 1998 til ankenævnet. Efter sidstnævnte bestemmelse har
alene pensionskasserne partsstatus. Under hensyn til at
bestyrelsesmedlemmernes klage i nær tidsmæssig tilknytning til
klagen er tiltrådt af pensionskassernes generalforsamlinger, finder
ankenævnet, at klagen tillige må anses som indgivet af
generalforsamlingerne. Da disse er selskabsorganer i pensionskasserne og ikke
underlagt bestyrelserne, og da klagen angår spørgsmål, som
er af åbenbar retlig interesse for generalforsamlingerne, finder
ankenævnet, at generalforsamlingerne er klageberettigede. Under hensyn
til den usikkerhed, der har bestået om klageadgangen, og til den
principielle karakter af de spørgsmål, som klagen angår,
finder ankenævnet endvidere undtagelsesvis grundlag for at behandle
klagen uanset overskridelsen af ankefristen.
Vedrørende spørgsmålet om bestyrelsesflertallets
habilitet:
Det hører til en pensionskassebestyrelses
hovedopgaver løbende at sikre, at pensionskassens tekniske og
økonomiske grundlag er betryggende og rimeligt over for de
pensionsberettigede, herunder i tilsagnskasser at arbejdsgiverens bidrag
under hensyn til pensionskassens øvrige indtægter beregnes
således, at en betryggende solvensmargen sikres. Inden for disse rammer
kan arbejdsgiverudpegede bestyrelsesmedlemmer ikke anses for inhabile til at
medvirke til, at pensionskassens tekniske og økonomiske grundlag
ændres således, at arbejdsgiverens bidrag nedsættes. Da
ændringer i det økonomiske og tekniske grundlag skal
tiltrædes af den ansvarshavende aktuar og anmeldes til Finanstilsynet,
som efter lovens § 17 påser, at det anmeldte er betryggende og rimeligt
for de pensionsberettigede, vil en bestyrelsesbeslutning, som
tilsidesætter de nævnte hensyn, blive uvirksom allerede på
grund af Finanstilsynets indgriben, og spørgsmålet om ugyldighed
på grund af inhabilitet derfor ikke få selvstændig
betydning.
I den foreliggende sag tiltræder ankenævnet
efter den ansvarshavende aktuars erklæring om pensionskassernes
solvensmargen, at den anmeldte ændring af det tekniske og
økonomiske grundlag er betryggende og rimeligt over for de
pensionsberettigede, og at bestyrelsesflertallets beslutning derfor ikke kan
anses for ugyldig på grund af inhabilitet.
Vedrørende rækkevidden af Finanstilsynets
tilsynspligt:
I lovens § 65, stk. 1, 1. pkt., hedder det:
"Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og
af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68."
Ankenævnet finder herefter, at Finanstilsynet,
når tilsynet modtager anmeldelser fra en pensionskasses bestyrelse om
ændring i det tekniske og økonomiske grundlag, har pligt til
ikke alene at påse de i § 17, stk. 1, nævnte forhold, men tillige
om den anmeldte beslutning strider mod andre bestemmelser i loven, herunder
om den anmeldte beslutning er i strid med lovens § 32, stk. 2, nr. 1,
hvorefter generalforsamlingen træffer afgørelse om anvendelse af
overskud eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab.
Derimod tiltræder ankenævnet, at Finanstilsynet kan henvise
spørgsmål om en pensionskassebestyrelses kompetence, som beror
på fortolkning af pensionskassens vedtægter eller
pensionsregulativ til voldgift eller søgsmål, såfremt det
ikke er åbenbart, at bestyrelsen har handlet uden for sine
beføjelser.
Da Finanstilsynet ikke har taget stilling til, om
bestyrelsernes beslutning om ændring i det tekniske og
økonomiske grundlag uden generalforsamlingens samtykke må anses
for at stride mod lovens § 32, stk. 2, nr. 1, hjemviser ankenævnet
sagen til Finanstilsynet til behandling af dette spørgsmål.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 2006-0009013 - Pensionskasse påbudt at anmelde et nyt grundlag for beregning af hensættelsen efter bedste skøn (06. juni 2008) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. juni 2008
Lignende dokumenter
- 2006-0009013 - Pensionskasse påbudt at anmelde et nyt grundlag for beregning af hensættelsen efter bedste skøn (06. juni 2008) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. juni 2008
- 92-54.508, 4. november 1993 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. november 1993
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 16. juni 1987. - JACQUES FELDAIN MOD DIRECTEUR GENERAL DES IMPOTS. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF TRIBUNAL DE GRANDE INSTANCE DE MULHOUSE. - ARTIKEL 95 - DIFFERENTIERET AFGIFT PAA MOTORKOERETOEJER. - SAG 433/85 EU-domme · 16. juni 1987
- 97-106.684 - Spørgsmål om inhabilitet af medlemmer af banks bestyrelse (12. januar 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. januar 1998
- Lov om banker og sparekasser m.v. § 19 a, stk. 1 - Vedrørende habilitetsregler i visse koncerner Finanstilsynet · 5. februar 1998
- 01-101.621- Firmapensionsudbetaling (04. februar 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 2002