Forsikringstager var ikke klageberettiget med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af en overdragelse af en livsforsikringsbestand.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forsikringstager var ikke klageberettiget med
hensyn til Finanstilsynets godkendelse af en overdragelse af en
livsforsikringsbestand.
K har den 2. februar 1994 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 5.
januar 1994 (j.nr. 6666-0030) meddelte, at tilsynet uanset klagerens
indsigelser havde tilladt overdragelse af en livsforsikringsbestand.
Sagens omstændigheder:
Forsikringsaktieselskabet A Liv A/S har ansøgt Finanstilsynet om
tilladelse til at overdrage samtlige livrenter uden ret til bonus, tegnet før
den 1. maj 1982, fra A Liv A/S til et nystiftet, helejet datterselskab A Liv
III A/S. Overdragelsen er beskrevet i en redegørelse fra Finanstilsynet i
henhold til lov om forsik-ringsvirksomhed § 157 af 19. august 1993 og i en
skrivelse fra forsikringsselskabet til forsikringstagerne af 20. s.m. I
skrivelsen fra selskabet anføres, at der ved overførelsen opnås mulighed for
at investere mere hensigtsmæssigt og derved spare en del af
realrenteafgiften. Indsigelsesfristen efter lovens § 157, stk. 3, var fastsat
til den 24. november 1993.
Såvel klageren som dennes hustru har tegnet livrenter, der er omfattet af
overdragelsen. I en skrivelse til Finanstilsynet af 22. november 1993
protesterede klageren mod overdragelsen og henviste bl.a. til, at selskabets
aktuar havde oplyst, at selskabet ved opgørelsen af de forsikringstekniske
reserver i forbindelse med overdragelsen havde anvendt en grundlagsrente på
6,7 %, mens de forsikringstekniske reserver i A Liv A/S er opgjort på basis
af en grundlagsrente på 4,5 %.
Af Finanstilsynets svar til klageren af 3. december 1993 fremgår bl.a., at
klagerens henvendelse vil indgå i tilsynets beslutningsgrundlag. Klageren
fremkom den 9. december 1993 med yderligere bemærkninger og anmodede tilsynet
om forskellige oplysninger. I skrivelse af 5. januar 1994 meddelte
Finanstilsynet klageren, at tilsynet havde bedømt, at overdragelsen er
forsvarlig over for forsikringstagerne, og at man den 21. december 1993 havde
Læs alt
tilladt overdragelsen. I skrivelsen henviste tilsynet til, at bedømmelsen er
sket »bl.a. på grundlag af driftsbudgetter, herunder at de
forsikringsmæssige hensættelser forudsættes afsat på et 4,5 % grundlag efter
2004, samt krav til de overdragne obligationers løbetid og afkast samt
egenkapitalens størrelse«. Finanstilsynet tog endvidere i skrivelsen
stilling til et spørgsmål om aktindsigt.
I klageskrivelsen til Erhvervsankenævnet af 2. februar 1994 har revisor K
klaget over »Finanstilsynets tilladelse til, at A Liv A/S har overført
livrenter uden ret til bonus til et nystiftet selskab, A Liv III A/S, idet
jeg anser de overførte værdier utilstrækkelige til dækning af de fremtidige
forpligtelser.« Klageren gør gældende, at der er overført ca. 2.300 -
2.400 mio. kr. for lidt til det nystiftede selskab, og redegør i skrivelsen
for de beregninger, der har ført ham til dette resultat. Klageren henstiller,
»at der enten overføres yderligere værdier til A Liv III A/S i
størrelsesordenen 2.300 - 2.400 mill. kr. eller også, at A Liv A/S afgiver
garanti for, at A Liv III A/S kan opfylde sine fremtidige
forpligtelser.«
Vedrørende spørgsmålet om klageberettigelse har klageren i supplerende
indlæg af 10. marts og 13. juni 1994 anført, at han er klageberettiget efter
lov om forsikringsvirksomhed § 247 a. Der er efter klagerens opfattelse en
tilsyneladende uforståelig modsigelse mellem denne bestemmelse og lovens §
240 c, stk. 6, som Finanstilsynet henviser til. Klageren tilføjer i
skrivelsen af 10. marts 1994:
»Såfremt Erhvervsankenævnet afgør (afviser) min klage ud fra lovens §
240 c, stk. 6, vil det i praksis sige, at Finanstilsynet fungerer som en
»kongernes konge«, og at Finanstilsynets afgørelser er inappelable.
Dette kan ikke være rigtigt! »
Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 25. april 1994 bl.a.
anført:
»Lov om forsikringsvirksomhed indeholder i §§ 157 og 158 detaljerede
regler om den fremgangsmåde, der skal følges, når et livsforsikringsselskab
ønsker at overdrage livsforsikringsbestand til et andet
livsforsikringsselskab.
Det er herunder bestemt, at overdragelsen kræver tilladelse fra
Finanstilsynet, der skal bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for
forsikringstagerne. De berørte forsikringstagere kan inden for en vis frist
fremsætte indsigelse over for Finanstilsynet, og tilsynets beslutning om,
hvorvidt overdragelsen skal tillades, skal træffes under hensyntagen til de
fremsatte indsigelser. Derimod kræver overdragelsen ikke samtykke fra de
enkelte forsikringstagere, og disse kan ikke modsætte sig at overdragelsen
sker, ligesom overdragelsen ikke giver forsikringstagerne ret til at opsige
forsikringen. Der er således i lovgivningen foretaget en afvejning af på den
ene side selskabets interesse i at kunne overdrage en forsikringsbestand uden
samtykke fra forsikringstagerne og på den anden side forsikringstagernes
interesse i eventuelt at modsætte sig dette.
Det er således efter bestemmelserne alene Finanstilsynet, som skal
kontrollere, at forsikringstagernes interesser ved overdragelsen er
tilstrækkeligt tilgodeset og ikke den enkelte forsikringstager.«
Vedrørende spørgsmålet om klageberettigelse udtaler tilsynet:
»..., at adgangen til rekurs sker på grundlag af en
klageberettigelse. Medmindre loven udtømmende angiver de klageberettigede, er
det almindeligvis forvaltningslovens partsbegreb, som er afgørende for, om en
person er klageberettiget. I lov om forsikringsvirksomhed er der imidlertid
foretaget en præcisering af forvaltningslovens partsbegreb, således at det
alene er det forsikringsselskab, hvis forhold undersøges, der anses som part.
Partsbegrebet som defineret i lov om forsikringsvirksomhed finder derfor også
anvendelse ved afgørelsen af, hvem der kan anses for klageberettiget i medfør
af lovens § 247 a. Tilsynets afslag på at anse en klager som part efter lov
om for-sikringsvirksomhed kan imidlertid indbringes for ankenævnet, jf.
tilsynets klagevejledning af skrivelse af 5. januar 1994.
Tilsynet ser således ikke noget modsætningsforhold mellem § 247 a og § 240
c, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed.«
Erhvervsankenævnet har i en skrivelse til klageren af 11. februar 1994 i
forbindelse med gebyropkrævning anført:
»Det bemærkes, at klagen foreløbig er antaget til behandling i
ankenævnet, således at spørgsmålet om, hvorvidt De er part i Finanstilsynets
sag om overdragelse af livsforsikringsbestanden, og dermed spørgsmålet om De
er klageberettiget, overlades til afgørelse i det ankenævn, der til sin tid
nedsættes.«
Ankenævnet udtaler:
Som sagen foreligger for ankenævnet er den en klage over, at
Finanstilsynet efter lov om forsikringsvirksomhed § 157 tillod den omhandlede
overdragelse af en livsforsikringsbestand. Efter samme lovs § 247 a, stk. 1,
kan afgørelser truffet af bl.a. Finanstilsynet i henhold til loven indbringes
for Erhvervsankenævnet. Det følger imidlertid af de almindelige
forvaltningsretlige regler, at det er en forudsætning for nævnets behandling
af en klage, at klagen indgives af en, der er klageberettiget. I
overensstemmelse hermed bestemmer bekendtgørelsen om Industriministeriets
Erhvervsankenævn (bekendtgørelse nr. 885 af 30. oktober 1992) i § 8, at
nævnet kan afvise klager, der indgives af en, som ikke er klageberettiget.
Efter de forvaltningsretlige regler er det normalt kun den, der er part i
en sag, som er berettiget til at påklage afgørelsen i sagen til en
administrativ klageinstans. Klageren er ikke part i Finanstilsynets sag om
godkendelse af den omhandlede overdragelse. Lov om forsikringsvirksomhed §
240 c, stk. 6, præciserer, at kun vedkommende forsikringsselskab er part i en
sådan sag. Finanstilsynets godkendelse af overdragelsen indeholder en
afgørelse i forhold til forsikringsselskabet. Godkendelsen kan derimod ikke
betragtes som en afgørelse i forhold til de enkelte forsikringstagere, som
disse kan indbringe for Erhvervsankenævnet.
Det forhold, at de enkelte forsikringstagere kan fremkomme med indsigelser
efter § 157, og at klageren har fremsat en sådan indsigelse, medfører ikke,
at klageren bliver part i sagen, jf. den foran omtalte bestemmelse i § 240 c,
stk. 6. Efter den retsstilling og de beføjelser, som § 157 giver
forsikringstagerne, medfører indsigelsesadgangen eller den fremsatte
indsigelse heller ikke, at klageren kan anses for at være klageberettiget
uden at være part. Ankenævnet finder heller ikke, at der iøvrigt er noget
grundlag for at anse klageren for klageberettiget. Da klageren således ikke
er berettiget til at påklage den afgørelse, som klagen vedrører, må klagen
afvises.
Ankenævnet afviser herefter den indgivne klage fra behandling i nævnet.
Det tilføjes, at spørgsmål vedrørende Finanstilsynets virksomhed, som ikke
er omfattet af ankenævnets kompetence, efter ankenævnets opfattelse kan
rejses over for Industri- og Samordningsministeriet, der eventuelt vil kunne
tage spørgsmålene op til behandlling på et almindeligt grundlag i medfør af
det tilsyn, som ministeriet fører med Finanstilsynet.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 8. september 1994. 94-8.356 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. september 1994
- Spørgsmål om tarifmæssig indplacering hjemvist til fornyet behandling i Finanstilsynet. Retsinformation · 24. september 1998
- Finanstilsynet var afskåret fra at behandle en klage fra medlemmer af en pensionskasse over pensionskassens investeringer, da de pågældende ikke kunne anses som parter. Retsinformation · 24. september 1997
- 96-196.026 - Pensionskasse medlem ikke part (22. august 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. august 1997
- Kendelse af 1. juni 1995. 94-72.772 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. juni 1995
- Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. februar 1996
Lignende dokumenter
- Kendelse af 8. september 1994. 94-8.356 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. september 1994
- Kendelse af 20. januar 1995. 94-46.975 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. januar 1995
- Gruppelivsforsikring kunne ikke udvides til at omfatte dækning ved arbejdsløshed. Lov om finansiel virksomhed § 19 samt bilag 7 og 8 til loven. (Piya Mukherjee, Anders Hjulmand, Mette Havning, Frank Cederbye Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. december 2015
- 1994 LSF 222 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING)1) Retsinformation · 15. juni 1995
- Sagen hjemvist til Finanstilsynet til fornyet behandling. Forsikringsprodukterne ”Uførepension” og ”Forsættelsesforsikring” anset som livsforsikringsprodukter, jf. forsikringsklasse IV i bilag i lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel virksomhed § 1 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. juni 2016
- Forsikringstager var ikke part og dermed ikke klageberettiget i en sag om størrelsen af et gebyr i forbindelse med tilbagekøb af en pensionsforsikring. Spørgsmål om ekspeditionstid henvist til Erhvervsministeriet. Retsinformation · 24. september 1997