Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Indberetningspligt i henhold til
konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1)
År 1993, den 26. april, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.
92-16.345 Uponor A/S ctr. Konkurrencerådet sålydende
K E N D E L S E:
1. Ved skrivelse af 11. marts 1992 har advokat Erling Borcher på vegne
Uponor A/S klaget over en af Konkurrencerådet den 3. marts 1992 meddelt
afgørelse, hvorefter et pålæg til selskabet om indberetningspligt i henhold
til Konkurrencelovens § 7, nr. 1, blev forlænget.
Klageren har efter sin endelige påstand påstået afgørelsen ophævet.
Rådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2.a. Konkurrencerådets skrivelse af 3. marts 1992 er sålydende:
»Konkurrencerådets forretningsudvalg har på et møde den 26. februar
1992 besluttet at forlænge selskabets indberetningspligt i henhold til
konkurrencelovens § 7, nr. 1. Indberetningspligten er forlænget uændret i
forhold til Konkurrencerådets skrivelse af 28. juni 1990 og omfatter følgende
oplysninger for produkterne tryk-, kloak-, dræn- og faldrør:
- Selskabets prislister
- Generelle forretnings- og leveringsbetingelser
- Generelle rabat- og bonusbetingelser samt større enkeltstående
afvigelser herfra
- Organisatoriske forbindelser (medlemskab af brancheorganisationer mv.)
- Oplysninger om virksomhedsovertagelser eller fusioner, som selskabet
deltager i.
Formålet med at forlænge indberetningsordningen er at øge
gennemsigtigheden på markedet for plastrør.
Forretningsudvalget lagde i sin afgørelse vægt på, at konkurrencen ikke er
tilstrækkelig virksom på det danske marked for plastrør - uanset en mindre
stigning i importens andel af markedet. Indberetningspligten gælder for en
Læs alt
periode af 2 år fra 1. april 1992. De indberetningspligtige oplysninger skal
være Konkurrencerådet i hænde senest samtidig med, at de pågældende
vedtagelser træder i kraft.
Konkurrencesekretariatet har tidligere haft en drøftelse med selskabet om
indberetningspligtens nærmere omfang, men såfremt selskabet på baggrund af
indberetningens forlængelse måtte ønske en ny drøftelse, er sekretariatet
villig hertil. ...«.
b. I et notat til rådets forretningsudvalgsmøde den 26. februar 1992 er
blandt andet anført:
»Formålet med at forlænge indberetningsordningen for selskabernes
priser, leveringsbetingelser, rabat- og bonusforhold samt finansielle og
organisatoriske forbindelser for en periode af 2 år gældende fra den 1. april
1992 er at øge gennemsigtigheden på markedet for plastrør, idet konkurrencen
på dette marked ikke er tilstrækkelig virksom. Endvidere vil de indberettede
oplysninger give Konkurrencerådet mulighed for at følge markedsforholdene på
det danske marked for plastrør og dermed danne grundlag for overvejelser om,
hvorvidt der foreligger skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen.
Begrundelsen for en forlængelse af indberetningsordningerne er for det
første, at Nordisk Wavin og Uponor fortsat tilsammen har en markedsandel på
ca. 70%, hvorfor de fortsat kan udøve en dominerende indflydelse på det
danske marked for plastrør. For det andet må der lægges vægt på, at
selskabernes prislister er identiske for tryk- og kloakrør ligesom
selskabernes rabat- og bonusstruktur indeholder elementer af troskabsydelser.
For det tredje indikerer selskabernes unormalt høje forretning af den
rentekrævende kapital, at der findes konkurrencebegrænsninger på det danske
marked for plastrør. For det fjerde er den fælles europæiske CEN-standard for
plastrør endnu ikke gennemført, dvs. at Nordisk Wavin og Uponor endnu ikke
konkurrerer på et marked med fælles standarder. Under henvisning hertil kan
konkurrencen på markedet ikke anses at være tilstrækkelig virksom - uanset et
vist øget pres fra udenlandske producenter.«
3. Klagerens argumentation.
Klageren har til støtte for sin påstand anført, at for at pålægge
indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 må Konkurrencerådet
dokumentere, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom.
Rådet har således pligt til at fremlægge et opdateret og velunderbygget
grundlag for beslutningen om forlængelse af indberetningspligt. Ved en
forlængelse af indberetningspligt må der i den henseende gælde et skærpet
krav. Et sådan grundlag har rådet ikke tilvejebragt.
De undersøgelser, rådet har foretaget, er ikke opdateret siden rådet i
1990 traf afgørelse om indberetningspligt. Dengang var markedssituationen
anderledes, end da rådet i 1992 traf beslutning om at forlænge
indberetningspligten. Der har således ikke været fremlagt egentlige
undersøgelser til belysning af markedssituationen i forbindelse med
forlængelsen af indberetningspligten. Rådets beslutning synes derfor at have
karakter af en automatisk forlængelse af indberetningspligten.
Uanset at Nordisk Wavin og klageren tilsammen har en markedsdel på ca.
70%, betyder dette ikke uden videre, at konkurrencen på markedet for plastrør
er begrænset. I det indbyrdes konkurrenceforhold mellem selskaberne består
der ikke mindst på de centrale produktområder en skarp konkurrence som følge
af det klart vigende marked i bygge- og anlægssektoren.
Hertil kommer, at markedet er præget af en betydelig konkurrence fra
udenlandske producenter inden for det højfrekvente sortiment af trykrør og
kloakrør. De udenlandske producenter leverer et smalt højfrekvent
produktsortiment til kunderne i Danmark i skarp priskonkurrence med blandt
andet klageren. De udenlandske konkurrenter kan operere med stor
omsætningshastighed, lave produktionsomkostninger og et meget begrænset
lager, da de ikke fører de mange tilbehørsdele. Da produktionsomkostningerne
for de højfrekvente varer samtidig er lavere end for de øvrige produkter, er
en intens priskonkurrence på de højfrekvente produkter derfor en realitet.
Nordisk Wavin A/S og klageren udøver ikke en fælles konkurrencepolitik. En
tidligere indgået aftale herom blev ophævet allerede i 1989 og følgelig,
inden rådet i 1990 traf afgørelse om indberetningspligt. Selskabernes
prislister er vel identiske, men det giver ikke i sig selv udtryk for
konkurrenceforholdene, men er udtryk for et ønske fra forhandlerne om
ensartet kalkulationsgrundlag. Nordisk Wavin A/S er markedsledende, og
klageren er derfor nødt til at indrette sine priser herefter. Den indbyrdes
konkurrence kommer til udtryk i den bonus, der udbetales i medfør af
årsaftaler og kvantumsrabatter m.v. Prislisterne siger således intet om den
endelige prisdannelse på markedet.
Klagerens rabatter er i almindelighed konkurrenterne bekendt, men
indeholder ikke troskabsydelser eller lignende.
Når klageren har en høj forrentning af sin kapital, skal det haves for
øje, at der heri også indgår eksport af selskabets produkter, hvilket er en
særdeles lukrativ del af klagerens virksomhed.
Den europæiske handel med plastrør er stadig undergivet den begrænsning,
at der endnu ikke er etableret en fælles europæisk standard for plastrør, men
dette udelukker ikke en særdeles aktiv konkurrence, idet det ikke er
vanskeligt for de udenlandske konkurrenter at få typegodkendt deres produkter
i Danmark.
4. Konkurrencerådets argumentation.
Rådet har anført, at det er påvist, at konkurrencen på det danske marked
for plastrør ikke er tilstrækkelig virksom. Spørgsmålet om forlængelse af
klagerens indberetningspligt er blevet selvstændigt behandlet i såvel rådets
forretningsudvalg som i rådet, og der er således ikke tale om en automatisk
forlængelse i strid med intentionerne i konkurrencelovens § 7.
Det fremgår i øvrigt af sagen, at klageren i strid med den i 1990
fastlagte indberetningspligt undlod at indberette selskabets rabat- og
bonusaftaler med indkøbsforeninger m.v. På rådets initiativ har klageren
successivt indberettet mere og mere detaljerede redegørelser for aftalerne,
indtil rådet i april 1992 modtog en fuldstændig indberetning. Rådet har
videreført det hidtidige omfang af indberetingspligten, men først efter at
have tilbudt klageren en fornyet drøftelse af det nærmere omfang. Klagerens
indberetningspligt har således endnu ikke fungeret efter rådets hensigt, idet
klageren dels ved at undlade at efterkomme pålægget, dels ved anke har
forhindret dette.
Klageren havde sammen med Nordisk Wavin A/S en markedsandel på ca. 70% -
henholdsvis ca. 25 og 45% - og må antages fortsat at udøve en dominerende
indflydelse på markedet. En markedsstruktur med så store udbydere vil
sædvanligvis påvirke konkurrencen. Hvis dette skal modvirkes ved udenlandsk
konkurrence, skal de udenlandske virksomheder hver især have større
markedsandele end 2%. Dette er ikke tilfældet, og der er derfor ikke tale om
en væsentlig konkurrence over for de to store virksomheder.
Den dominerende indflydelse på markedet har vist sig som en markedsadfærd
med identiske prislister og anden samordnet praksis. Denne indbyrdes
afhængighed mellem aktørerne har betydet, at man har begrænset konkurrencen
mest muligt ved en neutralisering af priserne. Der er tillige konstateret en
uniformering af rabatter og bonus, og en egentlig rabatdiskriminering har
endvidere kunnet konstateres.
En vis øget konkurrence fra udenlandske producenter har fundet sted, og
rådet har noteret sig, at klageren pr. 1. januar 1992 tilpassede sig den nye
konkurrencesituation ved at ændre selskabets prisstruktur. Medens selskabets
listepriser på standardrør, der afsættes i konkurrence med udenlandske
producenter, typisk forblev uændret med en variation fra en prisnedsættelse
på 4% til en prisstigning på 1%, har klageren sammen med Nordisk Wavin for så
vidt angår de produkter, de i praksis er alene om at udbyde, foretaget
prisforhøjelser med op til 35%, typisk med ca. det halve.
Den større konkurrence fra udenlandske producenter på markedet for
standardrør har således ikke generelt medført den nedsættelse af de to
selskabers priser, der måtte forventes, såfremt den udenlandske konkurrence
var af betydning for priserne på hjemmemarkedet.
Klagerens rabat- og bonussystem indeholder et troskabsmoment. I det
omfang, der gives særlig rabat til de købere, som aftager hele deres behov
for plastrør hos klageren, vil dette påvirke andre købere. I det hele taget
er det rabatterne og ikke listepriserne, der er blevet afgørende for
prisdannelsen.
Selskabets forrentning er langt højere, end hvad der ellers forekommer i
en periode med fald i byggeaktiviteten og med øget udenlandsk konkurrence.
Rådet har ikke opgjort, hvor stor en del der stammer fra klagerens
eksportvirksomhed, men det kan næppe være eksporten, der er eneafgørende i så
henseende.
De enkelte lande kan ved at stille krav om typegodkendelse beskytte egen
industri mod konkurrence fra udlandet, men rådet har ikke lagt særlig vægt
på, om disse forhold har indflydelse på forholdene på det danske marked.
5. Ankenævnets bemærkninger.
Allerede fordi klagerens indberetning i henhold til rådets pålæg af 28.
juni 1990 ikke har været fuldt virksom, kan ankenævnet ikke give klageren
medhold i anbringendet om, at der ved forlængelse af indberetningspligten
skal gælde noget skærpet beviskrav i forhold til et første pålæg om
indberetning.
Efter en samlet vurdering af markedsstrukturen og markedsadfærden med
hensyn til de omhandlede rør finder ankenævnet, at der har været fornødent
grundlag for at meddele klageren pålæg om fortsat indberetning som sket.
Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på,
at markedet må anses domineret af klageren og en yderligere udbyder, at
adgangen til markedet i nogen grad begrænses af særlige nationale
standardiseringsbestemmelser, og at de to danske udbydere opererer med
identiske prislister, således at konkurrencen især sker under anvendelse af
forskellige former for rabatter med deraf følgende uigennemsigtighed med
hensyn til prisdannelsen.
Ankenævnet stadfæster derfor rådets pålæg til klageren om fortsat
indberetningspligt.
Officielle noter
(* 1) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1993-2, s. 150-155
(* 2) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1992-2, s. 112
(* 3) Konkurrencerådet:
Dokumentation 1992-4, s. 293-295
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Byrettens dom i sag om resttilgodehavende for udbedringsarbejder udført på ejendom ændres, således at ejendommens ejere alene skulle betale udgiften til container, herunder tømningen heraf Domsdatabasen · 31. august 2010
- Sagerne drejer sig om prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse om stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse. Ifølge disse afgørelser har Deutz AG misbrugt sin dominerende stilling på markedet for unikke reservedele til TCD2015-motoren ved leveringsnægtelse og hindring af parallelimport, ligesom Diesel Motor Nordic A/S og Deutz har indgået en konkurrencebegrænsende aftale om hindring af parallelhandel og passivt salg af reservedele fra Deutz’ forhandlernetværk Domsdatabasen · 11. januar 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgte har drevet virksomhed med hundeosteopati i strid med konkurrenceklausul, og om sagsøgte har krænket sagsøger ApS' varemærkerettigheder Domsdatabasen · 29. maj 2024
- HB-Care A/S mod Sønderborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. januar 2022
- Peak Consulting Group A/S mod Skatteministeriet ved Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. januar 2021
- Aktindsigt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Optagelse af forhandlæing med en virksomhed i henhold til konurrencelovens § 11 (* 1). Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1, stadfæstet (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fortsat indberetningspligt efter konkurrencelovens § 7, nr. 1. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Branche prisliste i malerfaget ophævet (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ensartet adfærd ikke konkurrencebegrænsning efter konkurrenceloven (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Påbud om ophævelse af lokal takstaftale for ejendomsmæglere. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997