Spring til indhold

Retsinformation

Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1)

KEN nr 60537 af 26/04/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Indberetningspligt i henhold til

konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1)

År 1993, den 26. april, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.

92-16.345 Uponor A/S ctr. Konkurrencerådet sålydende

K E N D E L S E:

1. Ved skrivelse af 11. marts 1992 har advokat Erling Borcher på vegne

Uponor A/S klaget over en af Konkurrencerådet den 3. marts 1992 meddelt

afgørelse, hvorefter et pålæg til selskabet om indberetningspligt i henhold

til Konkurrencelovens § 7, nr. 1, blev forlænget.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået afgørelsen ophævet.

Rådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2.a. Konkurrencerådets skrivelse af 3. marts 1992 er sålydende:

»Konkurrencerådets forretningsudvalg har på et møde den 26. februar

1992 besluttet at forlænge selskabets indberetningspligt i henhold til

konkurrencelovens § 7, nr. 1. Indberetningspligten er forlænget uændret i

forhold til Konkurrencerådets skrivelse af 28. juni 1990 og omfatter følgende

oplysninger for produkterne tryk-, kloak-, dræn- og faldrør:

- Selskabets prislister

- Generelle forretnings- og leveringsbetingelser

- Generelle rabat- og bonusbetingelser samt større enkeltstående

afvigelser herfra

- Organisatoriske forbindelser (medlemskab af brancheorganisationer mv.)

- Oplysninger om virksomhedsovertagelser eller fusioner, som selskabet

deltager i.

Formålet med at forlænge indberetningsordningen er at øge

gennemsigtigheden på markedet for plastrør.

Forretningsudvalget lagde i sin afgørelse vægt på, at konkurrencen ikke er

tilstrækkelig virksom på det danske marked for plastrør - uanset en mindre

stigning i importens andel af markedet. Indberetningspligten gælder for en

Læs alt

periode af 2 år fra 1. april 1992. De indberetningspligtige oplysninger skal

være Konkurrencerådet i hænde senest samtidig med, at de pågældende

vedtagelser træder i kraft.

Konkurrencesekretariatet har tidligere haft en drøftelse med selskabet om

indberetningspligtens nærmere omfang, men såfremt selskabet på baggrund af

indberetningens forlængelse måtte ønske en ny drøftelse, er sekretariatet

villig hertil. ...«.

b. I et notat til rådets forretningsudvalgsmøde den 26. februar 1992 er

blandt andet anført:

»Formålet med at forlænge indberetningsordningen for selskabernes

priser, leveringsbetingelser, rabat- og bonusforhold samt finansielle og

organisatoriske forbindelser for en periode af 2 år gældende fra den 1. april

1992 er at øge gennemsigtigheden på markedet for plastrør, idet konkurrencen

på dette marked ikke er tilstrækkelig virksom. Endvidere vil de indberettede

oplysninger give Konkurrencerådet mulighed for at følge markedsforholdene på

det danske marked for plastrør og dermed danne grundlag for overvejelser om,

hvorvidt der foreligger skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen.

Begrundelsen for en forlængelse af indberetningsordningerne er for det

første, at Nordisk Wavin og Uponor fortsat tilsammen har en markedsandel på

ca. 70%, hvorfor de fortsat kan udøve en dominerende indflydelse på det

danske marked for plastrør. For det andet må der lægges vægt på, at

selskabernes prislister er identiske for tryk- og kloakrør ligesom

selskabernes rabat- og bonusstruktur indeholder elementer af troskabsydelser.

For det tredje indikerer selskabernes unormalt høje forretning af den

rentekrævende kapital, at der findes konkurrencebegrænsninger på det danske

marked for plastrør. For det fjerde er den fælles europæiske CEN-standard for

plastrør endnu ikke gennemført, dvs. at Nordisk Wavin og Uponor endnu ikke

konkurrerer på et marked med fælles standarder. Under henvisning hertil kan

konkurrencen på markedet ikke anses at være tilstrækkelig virksom - uanset et

vist øget pres fra udenlandske producenter.«

3. Klagerens argumentation.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at for at pålægge

indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 må Konkurrencerådet

dokumentere, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom.

Rådet har således pligt til at fremlægge et opdateret og velunderbygget

grundlag for beslutningen om forlængelse af indberetningspligt. Ved en

forlængelse af indberetningspligt må der i den henseende gælde et skærpet

krav. Et sådan grundlag har rådet ikke tilvejebragt.

De undersøgelser, rådet har foretaget, er ikke opdateret siden rådet i

1990 traf afgørelse om indberetningspligt. Dengang var markedssituationen

anderledes, end da rådet i 1992 traf beslutning om at forlænge

indberetningspligten. Der har således ikke været fremlagt egentlige

undersøgelser til belysning af markedssituationen i forbindelse med

forlængelsen af indberetningspligten. Rådets beslutning synes derfor at have

karakter af en automatisk forlængelse af indberetningspligten.

Uanset at Nordisk Wavin og klageren tilsammen har en markedsdel på ca.

70%, betyder dette ikke uden videre, at konkurrencen på markedet for plastrør

er begrænset. I det indbyrdes konkurrenceforhold mellem selskaberne består

der ikke mindst på de centrale produktområder en skarp konkurrence som følge

af det klart vigende marked i bygge- og anlægssektoren.

Hertil kommer, at markedet er præget af en betydelig konkurrence fra

udenlandske producenter inden for det højfrekvente sortiment af trykrør og

kloakrør. De udenlandske producenter leverer et smalt højfrekvent

produktsortiment til kunderne i Danmark i skarp priskonkurrence med blandt

andet klageren. De udenlandske konkurrenter kan operere med stor

omsætningshastighed, lave produktionsomkostninger og et meget begrænset

lager, da de ikke fører de mange tilbehørsdele. Da produktionsomkostningerne

for de højfrekvente varer samtidig er lavere end for de øvrige produkter, er

en intens priskonkurrence på de højfrekvente produkter derfor en realitet.

Nordisk Wavin A/S og klageren udøver ikke en fælles konkurrencepolitik. En

tidligere indgået aftale herom blev ophævet allerede i 1989 og følgelig,

inden rådet i 1990 traf afgørelse om indberetningspligt. Selskabernes

prislister er vel identiske, men det giver ikke i sig selv udtryk for

konkurrenceforholdene, men er udtryk for et ønske fra forhandlerne om

ensartet kalkulationsgrundlag. Nordisk Wavin A/S er markedsledende, og

klageren er derfor nødt til at indrette sine priser herefter. Den indbyrdes

konkurrence kommer til udtryk i den bonus, der udbetales i medfør af

årsaftaler og kvantumsrabatter m.v. Prislisterne siger således intet om den

endelige prisdannelse på markedet.

Klagerens rabatter er i almindelighed konkurrenterne bekendt, men

indeholder ikke troskabsydelser eller lignende.

Når klageren har en høj forrentning af sin kapital, skal det haves for

øje, at der heri også indgår eksport af selskabets produkter, hvilket er en

særdeles lukrativ del af klagerens virksomhed.

Den europæiske handel med plastrør er stadig undergivet den begrænsning,

at der endnu ikke er etableret en fælles europæisk standard for plastrør, men

dette udelukker ikke en særdeles aktiv konkurrence, idet det ikke er

vanskeligt for de udenlandske konkurrenter at få typegodkendt deres produkter

i Danmark.

4. Konkurrencerådets argumentation.

Rådet har anført, at det er påvist, at konkurrencen på det danske marked

for plastrør ikke er tilstrækkelig virksom. Spørgsmålet om forlængelse af

klagerens indberetningspligt er blevet selvstændigt behandlet i såvel rådets

forretningsudvalg som i rådet, og der er således ikke tale om en automatisk

forlængelse i strid med intentionerne i konkurrencelovens § 7.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at klageren i strid med den i 1990

fastlagte indberetningspligt undlod at indberette selskabets rabat- og

bonusaftaler med indkøbsforeninger m.v. På rådets initiativ har klageren

successivt indberettet mere og mere detaljerede redegørelser for aftalerne,

indtil rådet i april 1992 modtog en fuldstændig indberetning. Rådet har

videreført det hidtidige omfang af indberetingspligten, men først efter at

have tilbudt klageren en fornyet drøftelse af det nærmere omfang. Klagerens

indberetningspligt har således endnu ikke fungeret efter rådets hensigt, idet

klageren dels ved at undlade at efterkomme pålægget, dels ved anke har

forhindret dette.

Klageren havde sammen med Nordisk Wavin A/S en markedsandel på ca. 70% -

henholdsvis ca. 25 og 45% - og må antages fortsat at udøve en dominerende

indflydelse på markedet. En markedsstruktur med så store udbydere vil

sædvanligvis påvirke konkurrencen. Hvis dette skal modvirkes ved udenlandsk

konkurrence, skal de udenlandske virksomheder hver især have større

markedsandele end 2%. Dette er ikke tilfældet, og der er derfor ikke tale om

en væsentlig konkurrence over for de to store virksomheder.

Den dominerende indflydelse på markedet har vist sig som en markedsadfærd

med identiske prislister og anden samordnet praksis. Denne indbyrdes

afhængighed mellem aktørerne har betydet, at man har begrænset konkurrencen

mest muligt ved en neutralisering af priserne. Der er tillige konstateret en

uniformering af rabatter og bonus, og en egentlig rabatdiskriminering har

endvidere kunnet konstateres.

En vis øget konkurrence fra udenlandske producenter har fundet sted, og

rådet har noteret sig, at klageren pr. 1. januar 1992 tilpassede sig den nye

konkurrencesituation ved at ændre selskabets prisstruktur. Medens selskabets

listepriser på standardrør, der afsættes i konkurrence med udenlandske

producenter, typisk forblev uændret med en variation fra en prisnedsættelse

på 4% til en prisstigning på 1%, har klageren sammen med Nordisk Wavin for så

vidt angår de produkter, de i praksis er alene om at udbyde, foretaget

prisforhøjelser med op til 35%, typisk med ca. det halve.

Den større konkurrence fra udenlandske producenter på markedet for

standardrør har således ikke generelt medført den nedsættelse af de to

selskabers priser, der måtte forventes, såfremt den udenlandske konkurrence

var af betydning for priserne på hjemmemarkedet.

Klagerens rabat- og bonussystem indeholder et troskabsmoment. I det

omfang, der gives særlig rabat til de købere, som aftager hele deres behov

for plastrør hos klageren, vil dette påvirke andre købere. I det hele taget

er det rabatterne og ikke listepriserne, der er blevet afgørende for

prisdannelsen.

Selskabets forrentning er langt højere, end hvad der ellers forekommer i

en periode med fald i byggeaktiviteten og med øget udenlandsk konkurrence.

Rådet har ikke opgjort, hvor stor en del der stammer fra klagerens

eksportvirksomhed, men det kan næppe være eksporten, der er eneafgørende i så

henseende.

De enkelte lande kan ved at stille krav om typegodkendelse beskytte egen

industri mod konkurrence fra udlandet, men rådet har ikke lagt særlig vægt

på, om disse forhold har indflydelse på forholdene på det danske marked.

5. Ankenævnets bemærkninger.

Allerede fordi klagerens indberetning i henhold til rådets pålæg af 28.

juni 1990 ikke har været fuldt virksom, kan ankenævnet ikke give klageren

medhold i anbringendet om, at der ved forlængelse af indberetningspligten

skal gælde noget skærpet beviskrav i forhold til et første pålæg om

indberetning.

Efter en samlet vurdering af markedsstrukturen og markedsadfærden med

hensyn til de omhandlede rør finder ankenævnet, at der har været fornødent

grundlag for at meddele klageren pålæg om fortsat indberetning som sket.

Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på,

at markedet må anses domineret af klageren og en yderligere udbyder, at

adgangen til markedet i nogen grad begrænses af særlige nationale

standardiseringsbestemmelser, og at de to danske udbydere opererer med

identiske prislister, således at konkurrencen især sker under anvendelse af

forskellige former for rabatter med deraf følgende uigennemsigtighed med

hensyn til prisdannelsen.

Ankenævnet stadfæster derfor rådets pålæg til klageren om fortsat

indberetningspligt.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1993-2, s. 150-155

(* 2) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1992-2, s. 112

(* 3) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1992-4, s. 293-295

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter