Offentliggørelse af oplysninger (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Offentliggørelse af oplysninger (* 1)
År 1991, den 7. januar, blev der i sagen j. nr. 90-41.767 NKT A/S ctr.
Konkurrencerådet afsagt sålydende
KENDELSE:
1. Ved skrivelse af 19. juli 1990 har advokat Jeppe Skadhauge på vegne NKT
A/S klaget over Konkurrencerådets afgørelse af 20. juni 1990 om i henhold til
konkurrencelovens § 8 at offentliggøre en af rådet udarbejdet redegørelse om
markedet for el-installationsartikler. Afgørelsen er meddelt klageren ved
Konkurrencerådets skrivelse af 25. juni 1990.
Klageren har påstået Konkurrencerådet tilpligtet at foretage følgende
ændringer i redegørelsen:
A. principalt at udelade samtlige oplysninger om fordelingen af klagerens
produktion og salg på divisioner og kundegrupper (tabel 2.2, 2.3 og 2.5 samt
ledsagende kommentarer), således at redegørelsen eksempelvis kommer til at
fremtræde som anført i klagerens bilag 1.
B. subsidiært at udelade samtlige oplysninger om klagerens omsætnings- og
kundeforhold for så vidt angår forsyningskabler og telekabler (tabel 2.2, 2.3
og 2.5 samt ledsagende kommentarer), således at redegørelsen eksempelvis
kommer til at fremtræde som anført i klagerens bilag 2.
Konkurrencerådet har påstået afgørelsen om offentliggørelse af
redegørelsen i sin nuværende form stadfæstet.
Sagen har været mundtligt forhandlet sammen med klager fra LK A/S og Bagh
og Co A/S over samme redegørelse.
2. Rådets skrivelse af 25. juni 1990 er sålydende:
»Høringsproceduren for redegørelsen om markedet for
el-installationsmateriel er nu afsluttet, og Konkurrencerådets sekretariat
har på grundlag af de modtagne høringssvar udarbejdet et endeligt udkast til
redegørelsen. Dette har været forelagt for Konkurrencerådet, som på sit møde
den 20. juni 1990 har besluttet, at redegørelsen skal offentliggøres i
henhold til konkurrencelovens § 8.
Læs alt
Det blev endvidere besluttet at iværksætte 2. del af undersøgelsen
omfattende priser, rabatter og avancer på el-installationsmateriel.
Af det vedlagte uddrag af notat til rådsmødet (bilag 1) fremgår det,
hvorledes rådet har vurderet virksomhedens høringssvar, og af bilag 2
fremgår, hvilke ændringer dette vil medføre i den endelige redegørelse.
Konkurrencerådet skal anmode selskabet om snarest belejligt at meddele,
hvorvidt man ønsker det tidligere fremsendte høringssvar vedlagt som bilag
til redegørelsen, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 3.
Konkurrencerådet skal endvidere gøre opmærksom på, at rådets afgørelse om
at offentliggøre redegørelsen kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, jf.
konkurrencelovens § 18. Klagefristen er ifølge lovens § 18, stk. 2, 4
uger.«
3. Klagerens argumentation:
Klageren har anført, at det fremgår af forarbejderne til konkurrencelovens
§ 10, at spørgsmålet om offentliggørelse af oplysninger, der som her er
indsamlet inden konkurrencelovens ikrafttræden, skal afgøres efter de
hidtidige regler, det vil sige efter monopolloven. Efter de retningslinier,
som har udviklet sig efter denne lov, har klageren krav på, at de
oplysninger, som fremgår af selskabets påstande, ikke offentliggøres. Også
hvis det antages, at spørgsmålet om offentliggørelse skal afgøres efter
reglerne i konkurrenceloven, må klagerens påstande følges, idet
offentliggørelse af oplysningerne vil kunne påføre selskabet væsentlig
økonomisk skade, jf. lovens § 10, stk. 2.
Der er tale om fortrolige oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige
via regnskaber eller statistisk materiale.
Oplysningerne om klagerens omsætning fordelt på produkt- henholdsvis
kundegrupper blotlægger markedsforholdene i Danmark på en for klageren
skadelig måde.
Ifølge »Panorama of EC Industry 1990«, der udgives af
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, udgjorde produktionen af
isolerede kabler og ledninger i EF i 1989 ECU 11,3 mia., heraf Vesttyskland
3,8, UK 2,0, Italien 1,9, Frankrig 1,7 og øvrige lande 1,9. Klagerens
produktion udgjorde i samme år ca. ECU 170 mio., svarende til 1,5% af
produktionen i EF, eller godt 4% af produktionen i Vesttyskland.
EF-markedet for elektriske kabler og ledninger beherskes af få meget store
producenter.
De importører, der i redegørelsen er tænkt at skulle fremtræde som mindre
udbydere, repræsenterer således i flere tilfælde virksomheder, der er
særdeles betydelige set i relation til EF-markedet, som det danske marked -
navnlig efter 1992 - ikke kan bedømmes uafhængigt af.
Det fremgår endvidere af ovennævnte rapport fra EF-Kommissionen, at den
europæiske kabel- og ledningsindustri totalt set har en betydelig
overkapacitet.
Det europæiske marked for elektriske kabler og ledninger er ligeledes
præget af, at producenterne som led i forberedelserne til det indre marked
forsøger at styrke deres positioner i de øvrige EF-lande. Dette medfører et
betydeligt konkurrencepres for klageren, og en offentliggørelse af fortrolige
oplysninger om klagerens hjemmemarked vil give klagerens konkurrenter
urimelige fordele i den skærpede konkurrencesituation.
Offentliggørelsen af de fortrolige oplysninger vil gøre det lettere for de
betydende lednings- og kabelproducenter i de store EF-lande at forstærke
deres indsats på det danske marked. De pågældende virksomheder må i den
forbindelse forventes at satse på de mest attraktive produkter og
kundegrupper. For at sikre sig fodfæste på afgrænsede områder må
virksomhederne forventes at tilbyde vilkår, som klageren ikke kan imødegå. De
store udenlandske virksomheder vil som følge af deres størrelse kunne tilbyde
priser, der ikke vil give en normal avance og muligvis end ikke dækning for
produktionsomkostningerne, dels fordi der vil være tale om afsætning af
marginalproduktion, dels fordi virksomhederne vil ønske at sikre sig
fodfæste.
Den yderligere »konkurrence«, som offentliggørelsen af de
fortrolige markedsoplysninger kan forventes at påføre klageren, vil ikke bero
på en konkurrencebetinget effektivitet, men på de store europæiske
virksomheders mulighed for i en periode at afsætte marginalproduktion i
Danmark til ekstraordinært lave priser. Mister klageren sit
forretningsgrundlag, vil der ikke længere være en dansk kabelindustri af
betydning, og konkurrencesituationen på det danske marked vil på længere sigt
forværres.
Under hensyn til det danske markeds beskedne størrelse må det endvidere
befrygtes, at andre europæiske virksomheder næppe vil tage konkurrencen op,
når først en af de store virksomheder har positioneret sig i Danmark.
En stærk position på hjemmemarkedet er, som det bl.a. fremgår af
»Konkurrencenyt«, nr. 10, 1990, side 4, en afgørende forudsætning
for at kunne eksportere og dermed for, at klageren kan gennemføre den
ekspansion, der er nødvendig for, at virksomheden fortsat kan være
konkurrencedygtig på længere sigt. Det bemærkes i den forbindelse, at
klageren for at styrke konkurrenceevnen i det indre marked opfører en stærkt
automatiseret kraftkabelfabrik til DKK 325 mio., der forventes fuldt
gennemført i 1992/93.
Hvis enkelte væsentlige markedsområder tabes for klageren, mister
selskabet efterhånden grundlaget for sin konkurrenceevne, og dermed ikke blot
muligheden for at fortsætte sin eksportfremgang, men også muligheden for at
klare sig på hjemmemarkedet.
Den gennemsigtighed, der tilsigtes med redegørelsen, vil således ikke
skabe en konkurrence og effektivitetsbetinget udvikling af
erhvervsstrukturen, men føre til resultater i strid med lovens formål.
Da klageren er eneste betydende danske producent af kabler og ledninger,
vil en svækkelse af klagerens konkurrencemæssige stilling over for de øvrige
EF-producenter samtidig være til skade for en hel branches eksportinteresser.
På grund af de pågående forandringer i markedsforholdene i EF op til
åbningen af det indre marked bør der udvises særlig tilbagholdenhed med at
offentliggøre fortrolige markedsoplysninger i denne periode.
Redegørelsen skaber endvidere en konkurrenceforvridning til skade for
klageren og dermed den danske kabelindustri, fordi klageren ikke har adgang
til tilsvarende oplysninger om markedet i de øvrige EF-lande.
Efter det for klageren oplyste vil den danske konkurrencelov, såfremt en
offentliggørelse af oplysninger om en virksomheds omsætning fordelt på kunder
og produkter tillades, indtage en særstilling i EF-sammenhæng. I den
forbindelse bemærkes også, at EF-Kommissionen i ovennævnte rapport over den
europæiske industri for isolerede kabler og ledninger har undladt at oplyse
om de enkelte mindre EF-landes produktion. Dette er efter det oplyste sket
for at undgå identifikation af de små producenters salg og dermed undgå
konkurrenceforvridning.
På baggrund af den størrelse, klagerens omsætning har på det danske
marked, vil en anonymisering af klagerens omsætningstal ikke være
tilstrækkelig til at tilgodese klagerens interesser.
På markedet for elektriske kabler og ledninger er det indre marked som
anført allerede en realitet. Som følge heraf hersker der i producentleddet en
effektiv konkurrence. For NKT's vedkommende har priskonkurrencen bl.a. givet
sig udslag i, at selskabets indtjening (korrigeret for ekstraordinære
indtægter/udgifter) i procent af omsætningen er faldet fra 10% i 1988 til
3,7% i 1989 og (på grundlag af omsætningen i det første halvår af 1990
omregnet til 12 måneder) til 1,9% i 1990. Det bemærkes, at omsætningen har
været nogenlunde konstant over perioden - 1.548 mio. i 1988, 1.645 mio. i
1989 og (omregnet til 12 måneder) 1.360 mio. i 1990.
Producentleddet har ikke indflydelse på grossistleddets virksomhed. Der
findes ingen eksklusivaftaler mellem NKT A/S og distributørleddet. En
tidligere eksklusivaftale blev ophævet for mere end 10 år siden på anmodning
af det tidligere Monopoltilsyn. Det bestående distributionssystem er derfor
åbent for udenlandske producenter, og udenlandske kabler og ledninger
forhandles allerede i dag af grossistleddet. I det omfang grossistleddet
måtte stille krav om et fuldt sortiment, må kravet anses for rimeligt set fra
grossistleddets side, da distributionsomkostningerne ellers ville stige.
Endvidere bemærkes, at de ca. 2.200 installationsvirksomheder er uafhængige
og åbne virksomheder, som også udenlandske producenter kan sælge til direkte.
Efter NKT A/S' opfattelse er adgangen for udenlandske producenter til det
danske marked derfor ikke forbundet med vanskeligheder.
Der gøres endelig gældende, at en udeladelse af oplysningerne ikke
væsentligt vil forringe undersøgelsens værdi.
Til støtte for den subsidiære påstand om hemmeligholdelse af oplysninger
om selskabets omsætningsforhold og kundeforhold vedrørende forsyningskabler
og telekabler gøres tillige gældende, at de pågældende oplysninger er uden
relevans for undersøgelsens formål.
Undersøgelsens vareområde er hus-installationsmateriel, der i redegørelsen
karakteriseres som »de materialer, der anvendes ved elinstallationer i
boligen og den tilhørende grund, det vil sige fra forsyningsselskabernes
installationer »i gaden« til det endelige forbrugssted'.
Forsyningskabler, der omfattes af elbranchens varegruppering punkt 10
(luftledningsmateriel for høj- og lavspænding, klemmer, master af enhver art,
isolatorer, indføringer ekskl. ledninger) og punkt 29 (højspændingsmateriel,
elværksmateriel) kan ikke karakteriseres som el-installationsmateriel og
derfor heller ikke henregnes til hus-installationsmateriel. Telekabler menes
ikke at være omfattet af elbranchens varegruppering og kan ligeledes ikke
henregnes til el-installationsmateriel.
Da de nævnte oplysninger om markedet for forsyningskabler og telekabler er
uden tilknytning til det vareområde, undersøgelsen vedrører, er de uden
betydning for undersøgelsens formål. En offentliggørelse af oplysningerne vil
derimod kunne påføre klageren væsentlig økonomisk skade, jf. ovenfor.
4. Konkurrencerådets argumentation:
Med hensyn til spørgsmålet om, hvilket regelsæt der skal anvendes ved
afgørelsen af den foreliggende tvist, er det Konkurrencerådets opfattelse, at
konkurrenceloven og ikke monopolloven regulerer spørgsmålet. Når det i
bemærkningerne til lovforslaget anføres, at kun oplysninger indhentet efter
lovens ikrafttræden er omfattet af den udvidede offentlighed, må dette
antages at sigte mod det omfattende materiale, der findes i det nu nedlagte
Monopoltilsyns arkiver og registre (f.eks. oplysninger i korrespondance,
mødereferater, forretningsudvalgs- og rådsreferater, ankeindlæg,
bruttoprisregistre mv.). Derimod har det næppe været lovgiverens hensigt, at
materiale, der er modtaget til brug ved udarbejdelsen af en undersøgelse af
en branches forhold i efteråret 1989, men som først kan offentliggøres efter
lovens ikrafttræden 1. januar 1990, skulle være omfattet af den pågældende
bemærkning. For det første kan der peges på, at der er tale om en meget
formel betragtning, idet de samme oplysninger, som blev indhentet efter
monopollovens bestemmelser, også kan indhentes efter konkurrencelovens § 6 -
men at indhente de samme oplysninger fra de mere end 300 virksomheder en gang
til med det ene formål at bringe fremgangsmåden i overensstemmelse med den
omtalte bemærkning til loven vil være en både særdeles bureaukratisk og
tidskrævende fremgangsmåde. For det andet gælder det, at de oplysninger, der
indhentes fra virksomhederne, skal gennemgå en bearbejdning, før de
offentliggøres, således at der normalt vil være et ret stort tidsinterval
mellem grundmaterialets modtagelse og det tidspunkt, hvor oplysningerne
foreligger i den form, hvori de skal indgå i redegørelsen. Som eksempel kan
henvises til redegørelsens oplysninger om de enkelte virksomheders
markedsandele, der ifølge sagens natur først vil foreligge, når oplysninger
fra samtlige virksomheder er indkommet, og beregningen af markedsandele er
gennemført.
Med hensyn til spørgsmålet om udeladelse af oplysninger i henhold til
konkurrencelovens § 10, stk. 2, har rådet bemærket, at konkurrencelovens § 1
fastslår, at et af lovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke
effektiviteten i produktion og omsætning ved størst mulig gennemsigtighed
vedrørende konkurrenceforhold. Endvidere fremhæves det udtrykkeligt i
bemærkningerne til lovens § 8, at undersøgelser fra et
gennemsigtighedssynspunkt er den vigtigste form for offentlighed. Bag
henvisningen til gennemsigtighed som det væsentligste middel til opnåelse af
lovens overordnede formål ligger den betragtning, at gennemsigtighed er en
selvfølgelig del af den konkurrence, en konkurrencelovgivning skal fremme.
Effektivitet i brugen af de økonomiske ressourcer forudsætter, at de, der
optræder på markedet - som producenter, handlende eller forbrugere - har et
sådant kendskab til forholdene på markedet, at de kan træffe rationelle valg.
Princippet om gennemsigtighed har bl.a. fundet udtryk i loven ved, at det
fastslås, at der sikres offentligheden (dvs. konkurrenter og andre
erhvervsdrivende, forbrugere, disses organisationer samt pressen og
offentlige instanser) fri og uhindret adgang til at gøre sig bekendt med alle
oplysninger om erhvervsforhold, som er indhentet af Konkurrencerådet. Den
begrænsede offentlighed, som fandtes under monopolloven med
registeroffentlighed, er blevet erstattet af almindelig aktindsigt efter
offentlighedsloven med visse udvidelser for så vidt angår oplysninger, der
ikke vedrører tekniske forhold. Desuden indebærer konkurrenceloven, at de
retslige begrænsninger for samlede undersøgelser af konkurrenceforholdene
begrænses til et minimum - dette gælder såvel undersøgelsernes område og
iværksættelse som deres indhold og offentliggørelse.
Dette minimum er fastlagt med bestemmelsen i konkurrencelovens § 10, stk.
2. Det fremgår heraf, at betingelsen for at gøre denne retslige begrænsning
gældende er, at en offentliggørelse af oplysninger om en virksomheds forhold
både vil være til væsentlig økonomisk skade for virksomheden, og at der i
øvrigt foreligger særlige omstændigheder.
Det er klageren, der har bevisbyrden, og Konkurrencerådet mener ikke, at
selskabet har løftet denne, dvs. ført bevis for, at der skulle foreligge en
situation, hvor § 10, stk. 2, finder anvendelse. I stedet har klageren
fremført en række hypotetiske betragtninger over, hvad der ville ske, såfremt
redegørelsens oplysninger om virksomheden blev offentliggjort. Det anførte
sandsynliggør imidlertid ikke, at lovens krav om, at der skal foreligge en
situation, hvor klageren vil kunne lide væsentlig økonomisk skade, samt
foreligge sådanne særlige omstændigheder, der begrunder en hemmeligholdelse
af oplysninger om virksomheden, er opfyldte.
Således som argumentationen er fremstillet fra klagerens side, er det en
central antagelse, at stort set enhver form for øget gennemsigtighed om
forholdene på markedet for el-installationsmateriel vil påføre NKT økonomisk
skade, og at dette forhold i sig selv er tilstrækkelig grund til at hævde, at
lovens betingelser i § 10, stk. 2, er opfyldte.
Klageren har adskillige gange påpeget, at en offentliggørelse af visse
oplysninger vil have til følge, at NKT's potentielle konkurrenter vil føle
sig tilskyndet til at gå ind på det danske marked.
Hertil skal for det første bemærkes, at det ligger indbygget i
gennemsigtighedsprincippet, at større åbenhed om virksomhedernes økonomiske
forhold vil kunne påføre de eksisterende virksomheder på markedet økonomisk
skade i form af, at der tiltrækkes nye udbydere til markedet, hvorved der
skabes en mere aktiv konkurrence, som kan medføre et konkurrencepres på
priser og indtjening. Disse virkninger er imidlertid en følge af
konkurrencens natur og må ud fra målsætningen med konkurrenceloven vurderes
som noget positivt. Det forhold, at større gennemsigtighed skaber øget
konkurrence og dermed en vis økonomisk skade for de etablerede virksomheder
på et marked, kan ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at opfylde
betingelserne i lovens § 10, stk. 2, der kræver væsentlig økonomisk skade og
særlige omstændigheder.
For det andet ligger der bag klagerens argumentation en antagelse om, at
en offentliggørelse af redegørelsens oplysninger umiddelbart skulle have til
følge, at en række af NKT's potentielle konkurrenter i de store
vesteuropæiske lande skulle gå ind på det danske marked.
Det forekommer dog næppe særligt sandsynligt, at de pågældende oplysninger
er af en sådan karakter, at de skulle medføre en så radikal ændring af
markedsforholdene som hævdet af klageren, og dette er da heller ikke mere
specifikt søgt sandsynliggjort.
Der kan således henvises til, at det næppe kan antages, at de store
udenlandske koncerner skulle være uden viden om el-materielbranchen i Danmark
og NKT's dominerende position, da de allerede er aktive - omend i begrænset
målestok - via salgsselskaber her i landet. Disse filialer er i øvrigt medlem
af brancheorganisationen FAFGE, som har alle større fabrikanter og grossister
som medlem. I et vist omfang deltager samme filialer via medlemskabet af
FAFGE's agent- og importørsektion i nogle af branchens mange
samarbejdsaftaler. Endvidere kan det vel ikke afvises, at de store
udenlandske kabelkoncerner modtager oplysninger om brancheforhold via diverse
europæiske brancheorganisationer (f.eks. CECAPI, som FAFGE også er medlem
af). Desuden må det formodes, at de udenlandske virksomheder enten via deres
danske datterselskaber eller direkte læser Danmarks Statistiks publikationer
og derigennem skaffer sig oplysninger, der giver dem muligheder for at få en
vis basal viden om det danske marked.
Med hensyn til udenlandske virksomheders muligheder for at trænge ind på
det danske marked for el-installationsmateriel skal Konkurrencerådet i øvrigt
henvise til redegørelsens sammenfatning i kapitel 6, hvor der peges på de
vanskeligheder, der findes for nye virksomheder for at etablere sig på
markedet.
»Det stærkt udbyggede samarbejde mellem de to store (nu
sammensluttede) producenter og de to dominerende grossister har etableret et
distributionssystem, som det vil kræve betydelige ressourcer at bryde igennem
for potentielle udbydere af el-installationsmateriel. Specielt for
udenlandske virksomheder vil det kræve store omkostninger, såfremt der skal
etableres et selvstændigt distributionsnet, ligesom investeringer i at få
danske grossister og importører til at markedsføre udenlandske produkter i
fuldt sortiment på det relativt lille danske marked må antages at være
betydelige.
Dette er formentlig forklaringen på, at de to store danske producenter af
el-installationsmateriel har været i stand til at fastholde deres dominans på
hjemmemarkedet over for de store udenlandske elektrotekniske koncerner, som
har en dominerende position i mange europæiske lande«.
Der kan om EF's indre marked henvises til, at det allerede ved
formuleringen af bestemmelserne i EØF-traktaten fremgår, at EF-markedet ikke
kan betragtes som en helhed, men for mange produkters vedkommende er opdelt i
en række geografiske delmarkeder, der er adskilt fra hinanden. I
EØF-traktatens artikel 6 anvendes således formuleringen:
»En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på
Fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf ....«.
Tilsvarende grundsynspunkt fremgår af en række af de afgørelser, der er
truffet af EF-Kommissionen og EF-Domstolen i forbindelse med klager over
overtrædelser af EØF-traktatens artikel 86, og hvor spørgsmålet om
afgrænsningen af det geografiske marked, på hvilket virksomheden
(virksomhederne) indtager en dominerende stilling i Fællesmarkedet, har været
taget op til retslig vurdering. Ved afgrænsningen af det geografiske marked
er der ved disse afgørelser lagt vægt på graden af homogenitet i
konkurrencevilkårene på det enkelte marked. De faktorer, som især har
betydning for en sådan adskillelse af markeder, er bl.a.
transportomkostningernes størrelse, der giver særlige fordele for de
virksomheder, der producerer nær markedet, eller det forhold, at lokale
udbydere lettere vil kunne imødekomme kundernes behov for regelmæssige
leverancer, et bredt produktsortiment og et udbygget serviceapparat.
Klagerens påstand om, at EF-markedet for elektriske kabler og ledninger må
betragtes som eet stort marked, hvor alle udbydere er i effektiv konkurrence
med hinanden, må derfor afvises, da man herved ser bort fra de forskelle i
konkurrencevilkårene, der hidtil har betydet, at Danmark kan betragtes som et
adskilt delmarked i Fællesmarkedet. Det forhold, at NKT rent faktisk har en
væsentlig andel af det danske marked, udgør i sig selv beviset for, at der
foreligger en dominerende stilling.
For så vidt angår den af klageren påberåbte konkurrenceforvridning
bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til lovens § 10, stk. 2, at det
ikke er afgørende, om virksomheder i andre lande er undergivet en sådan
vidtgående offentlighed, som den, der følger af konkurrenceloven. Det kan med
andre ord ikke påberåbes til støtte for et krav om udeladelse af oplysninger,
at danske virksomheder ikke kan få tilsvarende oplysninger om
konkurrenceforholdene i de lande, hvor klagerens konkurrenter er
hjemmehørende. Det er alene ulighed under hensyn til muligheden for at skaffe
oplysninger om forholdene på det danske marked, som i givet fald kan begrunde
udeladelse af oplysninger. Klageren har ikke godtgjort, at de oplysninger om
klageren, som ønskes udeladt af redegørelsen, ikke kan skaffes for så vidt
angår de øvrige virksomheder, som opererer på det danske marked.
Med hensyn til undersøgelsens værdi uden de oplysninger, klageren ønsker
slettet, skal Konkurrencerådet bemærke, at NKT er branchens største
producent, og virksomheden indtager en monopolagtig stilling på branchens
største delmarked, markedet for kabler og ledninger. Efter overtagelsen af LK
A/S er selskabet desuden dominerende på markedet med stikkontakter mv., der
er et andet vigtigt delmarked.
I henhold til klagerens såvel principale som subsidiære påstand kræves en
betydelig del af redegørelsens relevante oplysninger om NKT's markedsforhold
udeladt.
Såfremt klagerens principale påstand følges, medfører dette, at vitale
informationer om selskabets omsætnings- og kundeforhold udgår. I tabel 2.2
vil der kun restere oplysninger om NKT's totale salg af
el-installationsmateriel, idet samtlige oplysninger om de enkelte
hovedproduktgrupper udgår. Vigtige oplysninger om NKT's kundeforhold udgår
endvidere. Desuden udelades samtlige oplysninger om virksomhedens
markedsstilling vedrørende produktion og afsætning af
husinstallationsmateriel. Endvidere udgår samtlige faktuelle oplysninger om
NKT i redegørelsens bilag 1. Der resterer således kun een relevant oplysning
om virksomheden - oplysningen om virksomhedens samlede salg af
el-installationsmateriel - og denne oplysning giver på ingen måde et
fyldestgørende billede af virksomhedens markedsstilling. Da markedet for
husinstallationsmateriel er undersøgelsens primære vareområde, og da NKT er
Danmarks eneste producent og betydeligste udbyder af kabler og ledninger til
hus-installationer, bevirker en udeladelse af samtlige oplysninger om salget
af husinstallationsmateriel en betydelig forringelse af undersøgelsens værdi.
En markedsanalyse af delmarkedet for hus-installationsmateriel kan ikke
foretages isoleret fra de øvrige delmarkeder omfattende forskellige typer af
el-materiel. Det skal i denne forbindelse påpeges, at NKT også har en
dominerende position på markedet for industri- og elværksmateriel, som er en
væsentlig forklaring på klagerens dominerende position på markedet for
hus-installationsmateriel, idet virksomhedens produktion og forhandling af et
fuldt varesortiment inden for kabler og ledninger er en væsentlig
forudsætning for virksomhedens fastholdelse af sin dominerende
markedsposition.
Hertil kommer, at også industri- og elværksmateriel i et betydeligt omfang
indgår i branchens generelle aftalesystemer.
Til støtte for klagerens subsidiære påstand anføres det specielt, at
oplysningerne om selskabets omsætnings- og kundeforhold vedrørende
forsynings- og telekabler er uden relevans for undersøgelsens formål, idet
der dels ikke er tale om husinstallationsmateriel, dels for telekablernes
vedkommende er tale om produkter, der ikke er omfattet af el-branchens
varegruppering nr. 10-39 og 98.
Konkurrencerådet har ikke hævdet i redegørelsen, at forsynings- og
telekabler er husinstallationsmateriel. Det fremgår af redegørelsens side 16,
3. afsnit, hvor det anføres, at forsynings- og telekabler hører under
varegruppe 35.
NKT har over for Konkurrencerådet tidligere oplyst, at forsynings- og
telekabler hører under varegruppe 35, jf. telefax fra NKT af 13. november
1989, hvor disse kabler kaldes »stærk- og svagstrømskabler«.
Virksomheden oplyste den 29. november samme år, at der var tale om
forsyningskabler og telekabler. Konkurrencerådet står derfor uforstående over
for klagerens påstand om, at forsyningskabler henhører under varegrupperne 10
og 29, og at telekabler falder uden for varegrupperne 10-39 og 98. Således
som Konkurrencerådet har defineret vareområdet
»el-installationsmateriel«, omfatter dette samtlige produkter inden
for varegrupperne 10-39 og 98, herunder også klagerens produktion af
forsynings- og telekabler.
Konkurrencerådet må derfor afvise, at oplysninger om forsynings- og
telekabler er uden relevans for undersøgelsens formål.
5. Nævnets bemærkninger:
Af de grunde, som er anført af Konkurrencerådet, finder nævnet, at
spørgsmålet om offentliggørelse af de omtvistede oplysninger må afgøres efter
konkurrenceloven og ikke efter monopolloven. Heraf følger, at oplysningerne
kun kan kræves udeladt, hvis offentliggørelse vil kunne påføre selskabet
væsentlig økonomisk skade, og særlige omstændigheder taler for udeladelse af
oplysningerne.
De oplysninger, som selskabet efter sin principale påstand ønsker udeladt,
angår fordelingen af selskabets samlede produktion og salg på produkt-
henholdsvis kundegrupper.
Ifølge den subsidiære påstand påstås de nævnte oplysninger udeladt, men
kun for så vidt angår de af selskabet fremstillede forsyningskabler og
telekabler.
Nævnet finder det ikke antageliggjort, at en offentliggørelse af de nævnte
sammenfattende oplysninger om selskabets produktions- og afsætningsforhold
vil kunne påføre selskabet væsentlig økonomisk skade.
Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte rådets vurdering
af, at medtagelse af de oplysninger, som er omfattet af selskabets påstande,
er af væsentlig betydning for redegørelsen.
Under disse omstændigheder er det ufornødent at tage stilling til det, som
parterne har anført vedrørende den konkurrenceforvridning, som ifølge
selskabet følger af, at selskabet ikke på de relevante udenlandske markeder
kan skaffe sig oplysninger svarende til dem, som for det danske markeds
vedkommende af rådet ønskes medtaget i redegørelsen.
Herefter bestemmes:
Konkurrencerådets afgørelse om offentliggørelse af redegørelsen om
markedet for el-installationsmateriel i den foreliggende form stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pålæggelse af indberetningspligten i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Konkurrencerådet kan ikke udlevere oplysninger om prisberegning på sukkerroer. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om dækningsafgift ikke omfattet af konkurrenceloven. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Afvisning af klage over Konkurrencerådets beslutning om ikke at foretage undersøgelse (* 1). Retsinformation · 24. september 1997
- Klage over Konkurrencerådets sagsbehandling afvist. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetningsordning for olieprodukter (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1, stadfæstet (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fortsat indberetningspligt efter konkurrencelovens § 7, nr. 1. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Faste videresalgspriser for tobak (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indgreb over for dyrlægernes kollegiale regler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indberetningsordning for olieprodukter (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Offentliggørelse af oplysninger om rabat- og bonusforhold (* 1) Retsinformation · 24. september 1997