Spring til indhold

Retsinformation

Offentliggørelse af oplysninger (* 1)

KEN nr 60428 af 07/01/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Offentliggørelse af oplysninger (* 1)

År 1991, den 7. januar, blev der i sagen j. nr. 90-41.767 NKT A/S ctr.

Konkurrencerådet afsagt sålydende

KENDELSE:

1. Ved skrivelse af 19. juli 1990 har advokat Jeppe Skadhauge på vegne NKT

A/S klaget over Konkurrencerådets afgørelse af 20. juni 1990 om i henhold til

konkurrencelovens § 8 at offentliggøre en af rådet udarbejdet redegørelse om

markedet for el-installationsartikler. Afgørelsen er meddelt klageren ved

Konkurrencerådets skrivelse af 25. juni 1990.

Klageren har påstået Konkurrencerådet tilpligtet at foretage følgende

ændringer i redegørelsen:

A. principalt at udelade samtlige oplysninger om fordelingen af klagerens

produktion og salg på divisioner og kundegrupper (tabel 2.2, 2.3 og 2.5 samt

ledsagende kommentarer), således at redegørelsen eksempelvis kommer til at

fremtræde som anført i klagerens bilag 1.

B. subsidiært at udelade samtlige oplysninger om klagerens omsætnings- og

kundeforhold for så vidt angår forsyningskabler og telekabler (tabel 2.2, 2.3

og 2.5 samt ledsagende kommentarer), således at redegørelsen eksempelvis

kommer til at fremtræde som anført i klagerens bilag 2.

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen om offentliggørelse af

redegørelsen i sin nuværende form stadfæstet.

Sagen har været mundtligt forhandlet sammen med klager fra LK A/S og Bagh

og Co A/S over samme redegørelse.

2. Rådets skrivelse af 25. juni 1990 er sålydende:

»Høringsproceduren for redegørelsen om markedet for

el-installationsmateriel er nu afsluttet, og Konkurrencerådets sekretariat

har på grundlag af de modtagne høringssvar udarbejdet et endeligt udkast til

redegørelsen. Dette har været forelagt for Konkurrencerådet, som på sit møde

den 20. juni 1990 har besluttet, at redegørelsen skal offentliggøres i

henhold til konkurrencelovens § 8.

Læs alt

Det blev endvidere besluttet at iværksætte 2. del af undersøgelsen

omfattende priser, rabatter og avancer på el-installationsmateriel.

Af det vedlagte uddrag af notat til rådsmødet (bilag 1) fremgår det,

hvorledes rådet har vurderet virksomhedens høringssvar, og af bilag 2

fremgår, hvilke ændringer dette vil medføre i den endelige redegørelse.

Konkurrencerådet skal anmode selskabet om snarest belejligt at meddele,

hvorvidt man ønsker det tidligere fremsendte høringssvar vedlagt som bilag

til redegørelsen, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 3.

Konkurrencerådet skal endvidere gøre opmærksom på, at rådets afgørelse om

at offentliggøre redegørelsen kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, jf.

konkurrencelovens § 18. Klagefristen er ifølge lovens § 18, stk. 2, 4

uger.«

3. Klagerens argumentation:

Klageren har anført, at det fremgår af forarbejderne til konkurrencelovens

§ 10, at spørgsmålet om offentliggørelse af oplysninger, der som her er

indsamlet inden konkurrencelovens ikrafttræden, skal afgøres efter de

hidtidige regler, det vil sige efter monopolloven. Efter de retningslinier,

som har udviklet sig efter denne lov, har klageren krav på, at de

oplysninger, som fremgår af selskabets påstande, ikke offentliggøres. Også

hvis det antages, at spørgsmålet om offentliggørelse skal afgøres efter

reglerne i konkurrenceloven, må klagerens påstande følges, idet

offentliggørelse af oplysningerne vil kunne påføre selskabet væsentlig

økonomisk skade, jf. lovens § 10, stk. 2.

Der er tale om fortrolige oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige

via regnskaber eller statistisk materiale.

Oplysningerne om klagerens omsætning fordelt på produkt- henholdsvis

kundegrupper blotlægger markedsforholdene i Danmark på en for klageren

skadelig måde.

Ifølge »Panorama of EC Industry 1990«, der udgives af

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, udgjorde produktionen af

isolerede kabler og ledninger i EF i 1989 ECU 11,3 mia., heraf Vesttyskland

3,8, UK 2,0, Italien 1,9, Frankrig 1,7 og øvrige lande 1,9. Klagerens

produktion udgjorde i samme år ca. ECU 170 mio., svarende til 1,5% af

produktionen i EF, eller godt 4% af produktionen i Vesttyskland.

EF-markedet for elektriske kabler og ledninger beherskes af få meget store

producenter.

De importører, der i redegørelsen er tænkt at skulle fremtræde som mindre

udbydere, repræsenterer således i flere tilfælde virksomheder, der er

særdeles betydelige set i relation til EF-markedet, som det danske marked -

navnlig efter 1992 - ikke kan bedømmes uafhængigt af.

Det fremgår endvidere af ovennævnte rapport fra EF-Kommissionen, at den

europæiske kabel- og ledningsindustri totalt set har en betydelig

overkapacitet.

Det europæiske marked for elektriske kabler og ledninger er ligeledes

præget af, at producenterne som led i forberedelserne til det indre marked

forsøger at styrke deres positioner i de øvrige EF-lande. Dette medfører et

betydeligt konkurrencepres for klageren, og en offentliggørelse af fortrolige

oplysninger om klagerens hjemmemarked vil give klagerens konkurrenter

urimelige fordele i den skærpede konkurrencesituation.

Offentliggørelsen af de fortrolige oplysninger vil gøre det lettere for de

betydende lednings- og kabelproducenter i de store EF-lande at forstærke

deres indsats på det danske marked. De pågældende virksomheder må i den

forbindelse forventes at satse på de mest attraktive produkter og

kundegrupper. For at sikre sig fodfæste på afgrænsede områder må

virksomhederne forventes at tilbyde vilkår, som klageren ikke kan imødegå. De

store udenlandske virksomheder vil som følge af deres størrelse kunne tilbyde

priser, der ikke vil give en normal avance og muligvis end ikke dækning for

produktionsomkostningerne, dels fordi der vil være tale om afsætning af

marginalproduktion, dels fordi virksomhederne vil ønske at sikre sig

fodfæste.

Den yderligere »konkurrence«, som offentliggørelsen af de

fortrolige markedsoplysninger kan forventes at påføre klageren, vil ikke bero

på en konkurrencebetinget effektivitet, men på de store europæiske

virksomheders mulighed for i en periode at afsætte marginalproduktion i

Danmark til ekstraordinært lave priser. Mister klageren sit

forretningsgrundlag, vil der ikke længere være en dansk kabelindustri af

betydning, og konkurrencesituationen på det danske marked vil på længere sigt

forværres.

Under hensyn til det danske markeds beskedne størrelse må det endvidere

befrygtes, at andre europæiske virksomheder næppe vil tage konkurrencen op,

når først en af de store virksomheder har positioneret sig i Danmark.

En stærk position på hjemmemarkedet er, som det bl.a. fremgår af

»Konkurrencenyt«, nr. 10, 1990, side 4, en afgørende forudsætning

for at kunne eksportere og dermed for, at klageren kan gennemføre den

ekspansion, der er nødvendig for, at virksomheden fortsat kan være

konkurrencedygtig på længere sigt. Det bemærkes i den forbindelse, at

klageren for at styrke konkurrenceevnen i det indre marked opfører en stærkt

automatiseret kraftkabelfabrik til DKK 325 mio., der forventes fuldt

gennemført i 1992/93.

Hvis enkelte væsentlige markedsområder tabes for klageren, mister

selskabet efterhånden grundlaget for sin konkurrenceevne, og dermed ikke blot

muligheden for at fortsætte sin eksportfremgang, men også muligheden for at

klare sig på hjemmemarkedet.

Den gennemsigtighed, der tilsigtes med redegørelsen, vil således ikke

skabe en konkurrence og effektivitetsbetinget udvikling af

erhvervsstrukturen, men føre til resultater i strid med lovens formål.

Da klageren er eneste betydende danske producent af kabler og ledninger,

vil en svækkelse af klagerens konkurrencemæssige stilling over for de øvrige

EF-producenter samtidig være til skade for en hel branches eksportinteresser.

På grund af de pågående forandringer i markedsforholdene i EF op til

åbningen af det indre marked bør der udvises særlig tilbagholdenhed med at

offentliggøre fortrolige markedsoplysninger i denne periode.

Redegørelsen skaber endvidere en konkurrenceforvridning til skade for

klageren og dermed den danske kabelindustri, fordi klageren ikke har adgang

til tilsvarende oplysninger om markedet i de øvrige EF-lande.

Efter det for klageren oplyste vil den danske konkurrencelov, såfremt en

offentliggørelse af oplysninger om en virksomheds omsætning fordelt på kunder

og produkter tillades, indtage en særstilling i EF-sammenhæng. I den

forbindelse bemærkes også, at EF-Kommissionen i ovennævnte rapport over den

europæiske industri for isolerede kabler og ledninger har undladt at oplyse

om de enkelte mindre EF-landes produktion. Dette er efter det oplyste sket

for at undgå identifikation af de små producenters salg og dermed undgå

konkurrenceforvridning.

På baggrund af den størrelse, klagerens omsætning har på det danske

marked, vil en anonymisering af klagerens omsætningstal ikke være

tilstrækkelig til at tilgodese klagerens interesser.

På markedet for elektriske kabler og ledninger er det indre marked som

anført allerede en realitet. Som følge heraf hersker der i producentleddet en

effektiv konkurrence. For NKT's vedkommende har priskonkurrencen bl.a. givet

sig udslag i, at selskabets indtjening (korrigeret for ekstraordinære

indtægter/udgifter) i procent af omsætningen er faldet fra 10% i 1988 til

3,7% i 1989 og (på grundlag af omsætningen i det første halvår af 1990

omregnet til 12 måneder) til 1,9% i 1990. Det bemærkes, at omsætningen har

været nogenlunde konstant over perioden - 1.548 mio. i 1988, 1.645 mio. i

1989 og (omregnet til 12 måneder) 1.360 mio. i 1990.

Producentleddet har ikke indflydelse på grossistleddets virksomhed. Der

findes ingen eksklusivaftaler mellem NKT A/S og distributørleddet. En

tidligere eksklusivaftale blev ophævet for mere end 10 år siden på anmodning

af det tidligere Monopoltilsyn. Det bestående distributionssystem er derfor

åbent for udenlandske producenter, og udenlandske kabler og ledninger

forhandles allerede i dag af grossistleddet. I det omfang grossistleddet

måtte stille krav om et fuldt sortiment, må kravet anses for rimeligt set fra

grossistleddets side, da distributionsomkostningerne ellers ville stige.

Endvidere bemærkes, at de ca. 2.200 installationsvirksomheder er uafhængige

og åbne virksomheder, som også udenlandske producenter kan sælge til direkte.

Efter NKT A/S' opfattelse er adgangen for udenlandske producenter til det

danske marked derfor ikke forbundet med vanskeligheder.

Der gøres endelig gældende, at en udeladelse af oplysningerne ikke

væsentligt vil forringe undersøgelsens værdi.

Til støtte for den subsidiære påstand om hemmeligholdelse af oplysninger

om selskabets omsætningsforhold og kundeforhold vedrørende forsyningskabler

og telekabler gøres tillige gældende, at de pågældende oplysninger er uden

relevans for undersøgelsens formål.

Undersøgelsens vareområde er hus-installationsmateriel, der i redegørelsen

karakteriseres som »de materialer, der anvendes ved elinstallationer i

boligen og den tilhørende grund, det vil sige fra forsyningsselskabernes

installationer »i gaden« til det endelige forbrugssted'.

Forsyningskabler, der omfattes af elbranchens varegruppering punkt 10

(luftledningsmateriel for høj- og lavspænding, klemmer, master af enhver art,

isolatorer, indføringer ekskl. ledninger) og punkt 29 (højspændingsmateriel,

elværksmateriel) kan ikke karakteriseres som el-installationsmateriel og

derfor heller ikke henregnes til hus-installationsmateriel. Telekabler menes

ikke at være omfattet af elbranchens varegruppering og kan ligeledes ikke

henregnes til el-installationsmateriel.

Da de nævnte oplysninger om markedet for forsyningskabler og telekabler er

uden tilknytning til det vareområde, undersøgelsen vedrører, er de uden

betydning for undersøgelsens formål. En offentliggørelse af oplysningerne vil

derimod kunne påføre klageren væsentlig økonomisk skade, jf. ovenfor.

4. Konkurrencerådets argumentation:

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilket regelsæt der skal anvendes ved

afgørelsen af den foreliggende tvist, er det Konkurrencerådets opfattelse, at

konkurrenceloven og ikke monopolloven regulerer spørgsmålet. Når det i

bemærkningerne til lovforslaget anføres, at kun oplysninger indhentet efter

lovens ikrafttræden er omfattet af den udvidede offentlighed, må dette

antages at sigte mod det omfattende materiale, der findes i det nu nedlagte

Monopoltilsyns arkiver og registre (f.eks. oplysninger i korrespondance,

mødereferater, forretningsudvalgs- og rådsreferater, ankeindlæg,

bruttoprisregistre mv.). Derimod har det næppe været lovgiverens hensigt, at

materiale, der er modtaget til brug ved udarbejdelsen af en undersøgelse af

en branches forhold i efteråret 1989, men som først kan offentliggøres efter

lovens ikrafttræden 1. januar 1990, skulle være omfattet af den pågældende

bemærkning. For det første kan der peges på, at der er tale om en meget

formel betragtning, idet de samme oplysninger, som blev indhentet efter

monopollovens bestemmelser, også kan indhentes efter konkurrencelovens § 6 -

men at indhente de samme oplysninger fra de mere end 300 virksomheder en gang

til med det ene formål at bringe fremgangsmåden i overensstemmelse med den

omtalte bemærkning til loven vil være en både særdeles bureaukratisk og

tidskrævende fremgangsmåde. For det andet gælder det, at de oplysninger, der

indhentes fra virksomhederne, skal gennemgå en bearbejdning, før de

offentliggøres, således at der normalt vil være et ret stort tidsinterval

mellem grundmaterialets modtagelse og det tidspunkt, hvor oplysningerne

foreligger i den form, hvori de skal indgå i redegørelsen. Som eksempel kan

henvises til redegørelsens oplysninger om de enkelte virksomheders

markedsandele, der ifølge sagens natur først vil foreligge, når oplysninger

fra samtlige virksomheder er indkommet, og beregningen af markedsandele er

gennemført.

Med hensyn til spørgsmålet om udeladelse af oplysninger i henhold til

konkurrencelovens § 10, stk. 2, har rådet bemærket, at konkurrencelovens § 1

fastslår, at et af lovens formål er at fremme konkurrencen og dermed styrke

effektiviteten i produktion og omsætning ved størst mulig gennemsigtighed

vedrørende konkurrenceforhold. Endvidere fremhæves det udtrykkeligt i

bemærkningerne til lovens § 8, at undersøgelser fra et

gennemsigtighedssynspunkt er den vigtigste form for offentlighed. Bag

henvisningen til gennemsigtighed som det væsentligste middel til opnåelse af

lovens overordnede formål ligger den betragtning, at gennemsigtighed er en

selvfølgelig del af den konkurrence, en konkurrencelovgivning skal fremme.

Effektivitet i brugen af de økonomiske ressourcer forudsætter, at de, der

optræder på markedet - som producenter, handlende eller forbrugere - har et

sådant kendskab til forholdene på markedet, at de kan træffe rationelle valg.

Princippet om gennemsigtighed har bl.a. fundet udtryk i loven ved, at det

fastslås, at der sikres offentligheden (dvs. konkurrenter og andre

erhvervsdrivende, forbrugere, disses organisationer samt pressen og

offentlige instanser) fri og uhindret adgang til at gøre sig bekendt med alle

oplysninger om erhvervsforhold, som er indhentet af Konkurrencerådet. Den

begrænsede offentlighed, som fandtes under monopolloven med

registeroffentlighed, er blevet erstattet af almindelig aktindsigt efter

offentlighedsloven med visse udvidelser for så vidt angår oplysninger, der

ikke vedrører tekniske forhold. Desuden indebærer konkurrenceloven, at de

retslige begrænsninger for samlede undersøgelser af konkurrenceforholdene

begrænses til et minimum - dette gælder såvel undersøgelsernes område og

iværksættelse som deres indhold og offentliggørelse.

Dette minimum er fastlagt med bestemmelsen i konkurrencelovens § 10, stk.

2. Det fremgår heraf, at betingelsen for at gøre denne retslige begrænsning

gældende er, at en offentliggørelse af oplysninger om en virksomheds forhold

både vil være til væsentlig økonomisk skade for virksomheden, og at der i

øvrigt foreligger særlige omstændigheder.

Det er klageren, der har bevisbyrden, og Konkurrencerådet mener ikke, at

selskabet har løftet denne, dvs. ført bevis for, at der skulle foreligge en

situation, hvor § 10, stk. 2, finder anvendelse. I stedet har klageren

fremført en række hypotetiske betragtninger over, hvad der ville ske, såfremt

redegørelsens oplysninger om virksomheden blev offentliggjort. Det anførte

sandsynliggør imidlertid ikke, at lovens krav om, at der skal foreligge en

situation, hvor klageren vil kunne lide væsentlig økonomisk skade, samt

foreligge sådanne særlige omstændigheder, der begrunder en hemmeligholdelse

af oplysninger om virksomheden, er opfyldte.

Således som argumentationen er fremstillet fra klagerens side, er det en

central antagelse, at stort set enhver form for øget gennemsigtighed om

forholdene på markedet for el-installationsmateriel vil påføre NKT økonomisk

skade, og at dette forhold i sig selv er tilstrækkelig grund til at hævde, at

lovens betingelser i § 10, stk. 2, er opfyldte.

Klageren har adskillige gange påpeget, at en offentliggørelse af visse

oplysninger vil have til følge, at NKT's potentielle konkurrenter vil føle

sig tilskyndet til at gå ind på det danske marked.

Hertil skal for det første bemærkes, at det ligger indbygget i

gennemsigtighedsprincippet, at større åbenhed om virksomhedernes økonomiske

forhold vil kunne påføre de eksisterende virksomheder på markedet økonomisk

skade i form af, at der tiltrækkes nye udbydere til markedet, hvorved der

skabes en mere aktiv konkurrence, som kan medføre et konkurrencepres på

priser og indtjening. Disse virkninger er imidlertid en følge af

konkurrencens natur og må ud fra målsætningen med konkurrenceloven vurderes

som noget positivt. Det forhold, at større gennemsigtighed skaber øget

konkurrence og dermed en vis økonomisk skade for de etablerede virksomheder

på et marked, kan ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at opfylde

betingelserne i lovens § 10, stk. 2, der kræver væsentlig økonomisk skade og

særlige omstændigheder.

For det andet ligger der bag klagerens argumentation en antagelse om, at

en offentliggørelse af redegørelsens oplysninger umiddelbart skulle have til

følge, at en række af NKT's potentielle konkurrenter i de store

vesteuropæiske lande skulle gå ind på det danske marked.

Det forekommer dog næppe særligt sandsynligt, at de pågældende oplysninger

er af en sådan karakter, at de skulle medføre en så radikal ændring af

markedsforholdene som hævdet af klageren, og dette er da heller ikke mere

specifikt søgt sandsynliggjort.

Der kan således henvises til, at det næppe kan antages, at de store

udenlandske koncerner skulle være uden viden om el-materielbranchen i Danmark

og NKT's dominerende position, da de allerede er aktive - omend i begrænset

målestok - via salgsselskaber her i landet. Disse filialer er i øvrigt medlem

af brancheorganisationen FAFGE, som har alle større fabrikanter og grossister

som medlem. I et vist omfang deltager samme filialer via medlemskabet af

FAFGE's agent- og importørsektion i nogle af branchens mange

samarbejdsaftaler. Endvidere kan det vel ikke afvises, at de store

udenlandske kabelkoncerner modtager oplysninger om brancheforhold via diverse

europæiske brancheorganisationer (f.eks. CECAPI, som FAFGE også er medlem

af). Desuden må det formodes, at de udenlandske virksomheder enten via deres

danske datterselskaber eller direkte læser Danmarks Statistiks publikationer

og derigennem skaffer sig oplysninger, der giver dem muligheder for at få en

vis basal viden om det danske marked.

Med hensyn til udenlandske virksomheders muligheder for at trænge ind på

det danske marked for el-installationsmateriel skal Konkurrencerådet i øvrigt

henvise til redegørelsens sammenfatning i kapitel 6, hvor der peges på de

vanskeligheder, der findes for nye virksomheder for at etablere sig på

markedet.

»Det stærkt udbyggede samarbejde mellem de to store (nu

sammensluttede) producenter og de to dominerende grossister har etableret et

distributionssystem, som det vil kræve betydelige ressourcer at bryde igennem

for potentielle udbydere af el-installationsmateriel. Specielt for

udenlandske virksomheder vil det kræve store omkostninger, såfremt der skal

etableres et selvstændigt distributionsnet, ligesom investeringer i at få

danske grossister og importører til at markedsføre udenlandske produkter i

fuldt sortiment på det relativt lille danske marked må antages at være

betydelige.

Dette er formentlig forklaringen på, at de to store danske producenter af

el-installationsmateriel har været i stand til at fastholde deres dominans på

hjemmemarkedet over for de store udenlandske elektrotekniske koncerner, som

har en dominerende position i mange europæiske lande«.

Der kan om EF's indre marked henvises til, at det allerede ved

formuleringen af bestemmelserne i EØF-traktaten fremgår, at EF-markedet ikke

kan betragtes som en helhed, men for mange produkters vedkommende er opdelt i

en række geografiske delmarkeder, der er adskilt fra hinanden. I

EØF-traktatens artikel 6 anvendes således formuleringen:

»En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på

Fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf ....«.

Tilsvarende grundsynspunkt fremgår af en række af de afgørelser, der er

truffet af EF-Kommissionen og EF-Domstolen i forbindelse med klager over

overtrædelser af EØF-traktatens artikel 86, og hvor spørgsmålet om

afgrænsningen af det geografiske marked, på hvilket virksomheden

(virksomhederne) indtager en dominerende stilling i Fællesmarkedet, har været

taget op til retslig vurdering. Ved afgrænsningen af det geografiske marked

er der ved disse afgørelser lagt vægt på graden af homogenitet i

konkurrencevilkårene på det enkelte marked. De faktorer, som især har

betydning for en sådan adskillelse af markeder, er bl.a.

transportomkostningernes størrelse, der giver særlige fordele for de

virksomheder, der producerer nær markedet, eller det forhold, at lokale

udbydere lettere vil kunne imødekomme kundernes behov for regelmæssige

leverancer, et bredt produktsortiment og et udbygget serviceapparat.

Klagerens påstand om, at EF-markedet for elektriske kabler og ledninger må

betragtes som eet stort marked, hvor alle udbydere er i effektiv konkurrence

med hinanden, må derfor afvises, da man herved ser bort fra de forskelle i

konkurrencevilkårene, der hidtil har betydet, at Danmark kan betragtes som et

adskilt delmarked i Fællesmarkedet. Det forhold, at NKT rent faktisk har en

væsentlig andel af det danske marked, udgør i sig selv beviset for, at der

foreligger en dominerende stilling.

For så vidt angår den af klageren påberåbte konkurrenceforvridning

bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til lovens § 10, stk. 2, at det

ikke er afgørende, om virksomheder i andre lande er undergivet en sådan

vidtgående offentlighed, som den, der følger af konkurrenceloven. Det kan med

andre ord ikke påberåbes til støtte for et krav om udeladelse af oplysninger,

at danske virksomheder ikke kan få tilsvarende oplysninger om

konkurrenceforholdene i de lande, hvor klagerens konkurrenter er

hjemmehørende. Det er alene ulighed under hensyn til muligheden for at skaffe

oplysninger om forholdene på det danske marked, som i givet fald kan begrunde

udeladelse af oplysninger. Klageren har ikke godtgjort, at de oplysninger om

klageren, som ønskes udeladt af redegørelsen, ikke kan skaffes for så vidt

angår de øvrige virksomheder, som opererer på det danske marked.

Med hensyn til undersøgelsens værdi uden de oplysninger, klageren ønsker

slettet, skal Konkurrencerådet bemærke, at NKT er branchens største

producent, og virksomheden indtager en monopolagtig stilling på branchens

største delmarked, markedet for kabler og ledninger. Efter overtagelsen af LK

A/S er selskabet desuden dominerende på markedet med stikkontakter mv., der

er et andet vigtigt delmarked.

I henhold til klagerens såvel principale som subsidiære påstand kræves en

betydelig del af redegørelsens relevante oplysninger om NKT's markedsforhold

udeladt.

Såfremt klagerens principale påstand følges, medfører dette, at vitale

informationer om selskabets omsætnings- og kundeforhold udgår. I tabel 2.2

vil der kun restere oplysninger om NKT's totale salg af

el-installationsmateriel, idet samtlige oplysninger om de enkelte

hovedproduktgrupper udgår. Vigtige oplysninger om NKT's kundeforhold udgår

endvidere. Desuden udelades samtlige oplysninger om virksomhedens

markedsstilling vedrørende produktion og afsætning af

husinstallationsmateriel. Endvidere udgår samtlige faktuelle oplysninger om

NKT i redegørelsens bilag 1. Der resterer således kun een relevant oplysning

om virksomheden - oplysningen om virksomhedens samlede salg af

el-installationsmateriel - og denne oplysning giver på ingen måde et

fyldestgørende billede af virksomhedens markedsstilling. Da markedet for

husinstallationsmateriel er undersøgelsens primære vareområde, og da NKT er

Danmarks eneste producent og betydeligste udbyder af kabler og ledninger til

hus-installationer, bevirker en udeladelse af samtlige oplysninger om salget

af husinstallationsmateriel en betydelig forringelse af undersøgelsens værdi.

En markedsanalyse af delmarkedet for hus-installationsmateriel kan ikke

foretages isoleret fra de øvrige delmarkeder omfattende forskellige typer af

el-materiel. Det skal i denne forbindelse påpeges, at NKT også har en

dominerende position på markedet for industri- og elværksmateriel, som er en

væsentlig forklaring på klagerens dominerende position på markedet for

hus-installationsmateriel, idet virksomhedens produktion og forhandling af et

fuldt varesortiment inden for kabler og ledninger er en væsentlig

forudsætning for virksomhedens fastholdelse af sin dominerende

markedsposition.

Hertil kommer, at også industri- og elværksmateriel i et betydeligt omfang

indgår i branchens generelle aftalesystemer.

Til støtte for klagerens subsidiære påstand anføres det specielt, at

oplysningerne om selskabets omsætnings- og kundeforhold vedrørende

forsynings- og telekabler er uden relevans for undersøgelsens formål, idet

der dels ikke er tale om husinstallationsmateriel, dels for telekablernes

vedkommende er tale om produkter, der ikke er omfattet af el-branchens

varegruppering nr. 10-39 og 98.

Konkurrencerådet har ikke hævdet i redegørelsen, at forsynings- og

telekabler er husinstallationsmateriel. Det fremgår af redegørelsens side 16,

3. afsnit, hvor det anføres, at forsynings- og telekabler hører under

varegruppe 35.

NKT har over for Konkurrencerådet tidligere oplyst, at forsynings- og

telekabler hører under varegruppe 35, jf. telefax fra NKT af 13. november

1989, hvor disse kabler kaldes »stærk- og svagstrømskabler«.

Virksomheden oplyste den 29. november samme år, at der var tale om

forsyningskabler og telekabler. Konkurrencerådet står derfor uforstående over

for klagerens påstand om, at forsyningskabler henhører under varegrupperne 10

og 29, og at telekabler falder uden for varegrupperne 10-39 og 98. Således

som Konkurrencerådet har defineret vareområdet

»el-installationsmateriel«, omfatter dette samtlige produkter inden

for varegrupperne 10-39 og 98, herunder også klagerens produktion af

forsynings- og telekabler.

Konkurrencerådet må derfor afvise, at oplysninger om forsynings- og

telekabler er uden relevans for undersøgelsens formål.

5. Nævnets bemærkninger:

Af de grunde, som er anført af Konkurrencerådet, finder nævnet, at

spørgsmålet om offentliggørelse af de omtvistede oplysninger må afgøres efter

konkurrenceloven og ikke efter monopolloven. Heraf følger, at oplysningerne

kun kan kræves udeladt, hvis offentliggørelse vil kunne påføre selskabet

væsentlig økonomisk skade, og særlige omstændigheder taler for udeladelse af

oplysningerne.

De oplysninger, som selskabet efter sin principale påstand ønsker udeladt,

angår fordelingen af selskabets samlede produktion og salg på produkt-

henholdsvis kundegrupper.

Ifølge den subsidiære påstand påstås de nævnte oplysninger udeladt, men

kun for så vidt angår de af selskabet fremstillede forsyningskabler og

telekabler.

Nævnet finder det ikke antageliggjort, at en offentliggørelse af de nævnte

sammenfattende oplysninger om selskabets produktions- og afsætningsforhold

vil kunne påføre selskabet væsentlig økonomisk skade.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte rådets vurdering

af, at medtagelse af de oplysninger, som er omfattet af selskabets påstande,

er af væsentlig betydning for redegørelsen.

Under disse omstændigheder er det ufornødent at tage stilling til det, som

parterne har anført vedrørende den konkurrenceforvridning, som ifølge

selskabet følger af, at selskabet ikke på de relevante udenlandske markeder

kan skaffe sig oplysninger svarende til dem, som for det danske markeds

vedkommende af rådet ønskes medtaget i redegørelsen.

Herefter bestemmes:

Konkurrencerådets afgørelse om offentliggørelse af redegørelsen om

markedet for el-installationsmateriel i den foreliggende form stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter