Spring til indhold

Retsinformation

Spørgsmål om dækningsafgift ikke omfattet af konkurrenceloven. (* 1)

KEN nr 60561 af 16/11/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Spørgsmål om dækningsafgift ikke omfattet af

konkurrenceloven. (* 1)

År 1993, den 16. november 1993, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen

j.nr. 93-37.267 Scheelsminde v/Peter Chr. Jensen ctr. Konkurrencerådet

sålydende:

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 6. juni 1993 har Scheelsminde v/Peter Chr. Jensen

klaget over en af Konkurrencerådet den 13. maj 1993 truffet afgørelse,

hvorved rådet ikke fandt anledning til at foretage en undersøgelse af,

hvorledes reglerne om dækningsafgift kan påvirke konkurrenceforholdene.

Klageren har påstået afgørelsen ophævet.

Konkurrencerådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

2. Konkurrencerådets skrivelse er sålydende:

»Konkurrencerådet har modtaget selskabets brev af 2. maj 1993, hvor

der klages over den store konkurrenceforvridning, dækningsafgiften påfører

noget af erhvervslivet i Aalborg.

Primærkommuner kan i henhold til § 23A, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr.

808 af 4. december 1990 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme,

bestemme, at erhvervsejendomme, som f.eks. hoteller, efter nærmere regler

skal svare dækningsafgift. Det fremgår også direkte af loven at ejendomme der

kun delvis anvendes til de nævnte formål kun svarer afgift hvis mere end

halvdelen af ejendommens forskelsværdi anvendes hertil. Dækningsafgiften skal

ses som bidrag til de udgifter kommunen har i forbindelse med de pågældende

erhvervsbygninger.

Rådet er opmærksom på, at disse regler kan påvirke konkurrenceforholdene.

Denne mulige forskelsbehandling må imidlertid ses som en bevidst politisk

beslutning af Folketinget ud fra fiskale overvejelser. Disse forhold

betragtes normalt ikke som erhvervsvirksomhed og er derfor, jf.

konkurrencelovens § 2, ikke omfattet af konkurrencelovens bestemmelser.

Rådet finder derfor ikke anledning til at foretage yderligere i sagen.

Læs alt

...«.

3. Klagerens argumentation

Klageren har anført, at dækningsafgiften påfører stor

konkurrenceforvridning.

Klageren driver et hotel med kursusvirksomhed i Aalborg kommune og er af

kommunen pålagt at betale dækningsafgift. Tilbud til store danske og

udenlandske firmaer på kursusarrangementer afgives ofte i konkurrence med

andre hoteller i Hirtshals, Frederikshavn, Skagen og Rebild. Disse hoteller

skal i modsætning til klageren ikke betale dækningsafgift, da de ikke er

beliggende i Aalborg kommune.

Den største restaurantvirksomhed i Aalborg findes i Aalborghallen. Den er

i direkte konkurrence med byens øvrige restauranter, men er fritaget for

dækningsafgift. Andre restauranter skal betale dækningsafgift efter

omsætning, medens Aalborghallens restaurant er fritaget, fordi over halvdelen

af arealet anvendes til kulturformål. Dette er yderst konkurrenceforvridende.

Uanset der ligger fiskale overvejelser bag bestemmelserne om

dækningsafgift, er det uacceptabelt med en lovgivning, der giver så store

konkurrenceforvridninger.

Hvis parken, hvori Scheelsminde hotel er beliggende, blev overdækket, og

der blev placeret kunstskulpturer i parken, ville ejendommen uanset kunne

fritages for dækningsafgift.

4. Konkurrencerådets argumentation

Rådet har anført, at dækningsafgiften bliver udskrevet med hjemmel i lov

om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Reglerne herom kan påvirke

konkurrenceforholdene, men denne påvirkning er resultatet af politiske

vurderinger ud fra fiskale overvejelser. Opkrævning af skat og afgifter kan

ikke anses for erhvervsvirksomhed, jf. konkurrencelovens § 2.

Lovens § 23A fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal

opkræves dækningsafgift som bidrag til de udgifter som ejendomme, der

anvendes til bl.a. hotel, medfører for kommunen. Det kræves ikke, at kommunen

skal kunne dokumentere, at afgiften er fornøden til dækning af udgifterne til

gader og veje, parkeringspladser og brandvæsen. Ejendomme, der ikke antages

at medføre særudgifter for kommunen, kan således ikke fritages for afgift.

Der er derfor ikke tale om, at det offentlige udbyder varer eller tjenester,

og at forholdet derved bringes ind under bestemmelserne i konkurrencelovens §

2, stk. 2.

Reglerne om dækningsafgift påvirker konkurrenceforholdene og kan medføre

forskelle, som anført af klageren. Der er mulighed for at iværksætte en

nærmere undersøgelse af disse konkurrencemæssige virkninger, og resultatet

heraf kunne efterfølgende eventuelt offentliggøres, f.eks. i henhold til

konkurrencelovens §§ 8 og 9, eller der kunne blive tale om en offentliggjort

henvendelse i henhold til § 15. Rådet har ikke efter det foreliggende fundet,

at der var anledning til at iværksætte sådanne undersøgelser. Dette forhold

kan imidlertid ikke indbringes for ankenævnet, jf. konkurrencelovens § 18.

5. Ankenævnets bemærkninger

Med henvisning til de grunde, der er anført af Konkurrencerådet,

stadfæster ankenævnet den påklagede afgørelse.

Konkurrencerådets afgørelse af 13. maj 1993 stadfæstes.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1993-4, s. 406-408

(* 2) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1993-2, s. 143

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter