Spring til indhold

Retsinformation

Kollektiv arbejdsret, generelt. Processuelle spørgsmål 1., 2.5., 3.4(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma- Funktionærer (advokat Kåre Mønsted) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Lind, Allan Nielsen, Riis (retsformand), Benny Rosberg og Sløk.

DOM nr 3909 af 15/02/1995DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kollektiv arbejdsret, generelt. Processuelle

spørgsmål 1., 2.5., 3.4(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod

Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma- Funktionærer

(advokat Kåre Mønsted) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Lind, Allan

Nielsen, Riis (retsformand), Benny Rosberg og Sløk.

En uorganiseret arbejdsgiver var indklaget for Arbejdsretten med påstand

om at anerkende at være omfattet af en kollektiv overenskomst og om bod for

overenskomstbrud. Indklagede påstod sagen afvist, idet man gjorde gældende,

at Arbejdsretten var inhabil i forhold til indklagede, som ikke er blandt de

faglige organisationer, der vælger Arbejdsrettens medlemmer, og da indklagede

har fra de etablerede parter på arbejdsmarkedet på både arbejdsgiver- og

lønmodtagerside på væsentlige punkter afvigende standpunkter, og at det ville

være i strid med artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention, såfremt

sagen behandles og afgøres af Arbejdsretten og ikke de almindelige domstole,

idet Arbejdsretten ikke sikrer en retfærdig offentlig rettergang.

Arbejdsretten fandt ikke, at arbejdsretsloven er i strid med grundlovens §

64. Med hensyn til menneskeretskonventionens artikel 6 udtalte Arbejdsretten,

at ingen af Arbejdsrettens medlemmer er undergivet instruktionsbeføjelser.

Arbejdsretten fandt heller ikke grundlag for at statuere, at Arbejdsretten

ikke er uafhængig. Arbejdsretten lagde endvidere vægt på, at de arbejdsgiver-

og lønmodtagerorganisation og offentlige instanser, der efter

arbejdsretsloven vælger Arbejdsrettens fagdommere, dækker langt den største

del af det danske arbejdsmarked. At indklagede ikke også deltager i dette

valg gav ikke Arbejdsretten grundlag for at statuere, at Arbejdsretten ikke

er upartisk. Herefter frifandtes klageren for den af indklagede nedlagte

afvisningspåstand.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Hotel Færgegården Lohals A/S ved

Sammenslutningen af Firma-Funktionærer for Arbejdsretten og nedlagt følgende

Læs alt

påstande:

Indklagede, Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af

Firma-Funktionærer, tilpligtes at anerkende at være forpligtet af den til

enhver tid gældende overenskomst mellem Restaurations- og Bryggeriarbejder

Forbundet og HOREFA samt for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn

fastsat bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

Indklagede, Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af

Firma-Funktionærer, tilpligtes at efterbetale manglende bidrag til

Uddannelsesfonden.

Indklagede har påstået afvisning. Denne påstand er udskilt til særskilt

behandling og påkendelse.

Klageren har påstået frifindelse for indklagedes afvisningspåstand.

Sagens omstændigheder er følgende:

Klageren har til støtte for de nedlagte påstande anført, at Hotel

Færgegården A/S, der tidligere drev Hotel Færgegården, Lohals, i hvert fald

indtil oktober 1991 var medlem af HOREFA, hvorfor Hotel Færgegården er

omfattet af den mellem HOREFA og Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet

indgåede overenskomst, som ikke er opsagt.

Hotel Færgegården Lohals A/S er et af Sammenslutningen af

Firma-Funktionærer helejet datterselskab. Sammenslutningen af

Firma-Funktionærer, der har 14.000 medlemmer, er en politisk neutral faglig

organisation med statsanerkendt A-kasse. Sammenslutningen af

Firma-Funktionærer er ikke medlem af Landsorganisationen i Danmark og er ikke

blandt de faglige organisationer, der i henhold til arbejdsretslovens § 3

vælger medlemmer til Arbejdsretten. Sammenslutningen af Firma- Funktionærer

indgår ikke kollektive overenskomster på vegne af sine medlemmer, idet man

tværtimod har som sit erklærede mål i videst muligt omfang at lade kollektive

overenskomster erstatte af individuelle ansættelsesaftaler, hvorfor man

blandt andet af denne grund arbejder for at lade kollektive overenskomster i

bredeste forstand erstatte af lovgivning.

Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort

gældende, at Arbejdsretten er inhabil i forhold til indklagede, idet

Sammenslutningen af Firma-Funktionærer ikke er blandt de faglige

organisationer, der vælger Arbejdsrettens medlemmer, og da Sammenslutningen

af Firma- Funktionærer har fra de etablerede parter på arbejdsmarkedet på

både arbejdsgiver- og arbejdstagerside på væsentlige punkter afvigende

standpunkter, og at det vil være i strid med artikel 6 i Den europæiske

Menneskeretskonvention, såfremt nærværende sag behandles og afgøres af

Arbejdsretten og ikke af de almindelige domstole, idet Arbejdsretten ikke

sikrer indklagede en retfærdig offentlig rettergang for en uafhængig og

upartisk domstol.

Lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten indeholder i §§ 1-11 og § 19

følgende bestemmelser:

»§ 1. Arbejdsretten består af 12 ordinære dommere og 28 suppleanter,

1 formand, 3 næstformænd og 2 suppleanter for disse samt rettens sekretær.

§ 2. Arbejdsretten sammensættes ved valg, jfr. dog §§ 5 og 6.

§ 3. Rettens ordinære medlemmer og suppleanter vælges så ledes:

Dansk Arbejdsgiverforening vælger:

3 ordinære medlemmer og

6 suppleanter.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Danske Bankers

Forhandlingsorganisation, Sparekassernes Forhandlingsorganisation og Danske

Forsikringsselskabers Forhandlingsorganisation i fællesskab vælger:

1 ordinært medlem og 4 suppleanter.

Økonomi- og budgetministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune og

Frederiksberg kommune i fællesskab vælger:

2 ordinære medlemmer og 4 suppleanter.

Landsorganisationen i Danmark vælger:

4 ordinære medlemmer og 7 suppleanter.

Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionær-organisationer,

Akademikernes Centralorganisation og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder-

og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab vælger:

2 ordinære medlemmer og 7 suppleanter.

Stk. 2. Valget, som gælder for 3 år, regnet fra en 1. november, foretages

hvert 3. år i september måned. Resultatet af valget skal straks meddeles

rettens sekretær.

§ 4. Rettens formand og næstformænd samt suppleanterne for disse vælges af

de efter § 3, stk. 1, valgte ordinære medlemmer.

Stk. 2. Rettens sekretær indkalder til valget, så snart han har modtaget

meddelelse efter § 3, stk. 2, om valg af rettens medlemmer og suppleanter.

Bliver et eller flere af de ordinære medlemmer forhindret i at deltage i

valget, tilkaldes suppleanter for disse.

Stk. 3. Rettens formand, næstformænd og suppleanterne for disse vælges for

3 år, regnet fra en 1. januar. Valget, der sker ved stemmeflerhed, foretages

hvert 3. år inden udgangen af december måned.

§ 5. Foretages valg af ordinære dommere eller suppleanter for disse ikke

inden det tidspunkt, der er nævnt i § 3, stk. 2, gør sekretæren derom

indstilling til arbejdsministeren, der med behørigt hensyn til en ligelig

repræsentation af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser erstatter det

manglende valg ved udnævnelse.

Stk. 2. Foretages valg af formand eller næstformænd og suppleanter for

disse ikke inden det tidspunkt, der er nævnt i § 4, stk. 3, gør sekretæren

derom indstilling til præsidenten for højesteret, der i forening med

præsidenterne for de øvrige kollegiale retter i København foretager valget

blandt disse retters juridiske medlemmer.

§ 6. Rettens sekretær udnævnes af arbejdsministeren efter rettens

indstilling. Ministeren kan efter rettens indstilling udnævne en assisterende

sekretær til i sekretærens forfald at varetage sekretærhvervet og i øvrigt

bistå retten.

§ 7. Formanden og næstformændene samt suppleanterne for disse skal opfylde

de almindelige betingelser for at være dommer.

§ 8. I den enkelte sags behandling deltager en retsformand samt fra

henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside 3 or dinære dommere eller

suppleanter. Er parterne inden sagens indbringelse for retten enige derom og

rettens formandskab tiltræder det, skal rettens formandskab ved

domsforhandlingen bestå af 3 i stedet for 1. En sådan udvidelse kan også

besluttes af den i den pågældende sag fungerende retsformand.

Stk. 2. Sagernes fordeling mellem rettens formand og næstformænd bestemmes

efter forhandling mellem disse.

§ 9. For Arbejdsretten indbringes sager om

1) overtrædelse og fortolkning af en af Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark vedtaget hovedaftale samt af tilsvarende

hovedoverenskomster og hovedaftaler,

2) overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold,

3) lovligheden af varslede kollektive kampskridt eller af de i denne

anledning udstedte varsler, såfremt den berørte parts hovedorganisation

eller, dersom parten ikke er medlem af en sådan, parten selv ved anbefalet

brev inden 5 dage har protesteret over for vedkommende organisation eller

enkeltvirksomhed mod lovligheden af kampskridtet eller varslet,

4) hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, og

5) lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav

om overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået.

Stk. 2. Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til organisationerne,

og fællesmøde under organisationernes medvirken til drøftelse af en

arbejdsstandsning skal afholdes dagen efter dennes iværksættelse, medmindre

arbejdsstandsningen er ophørt forinden fællesmødets afholdelse.

Stk. 3. Sager efter stk. 1, nr. 1-3, kan kun indbringes for arbejdsretten,

hvis overtrædelsen er foretaget eller kampskridtet er varslet eller iværksat

af en arbejdsgiverorganisation eller et eller flere medlemmer af en sådan, af

en enkeltvirksomhed (enkeltmand, firma, aktieselskab eller offentlig

institution) eller af en lønmodtagerorganisation eller af medlemmer af en

sådan i fællesskab. Adgangen til at indbringe sager er endvidere betinget af,

at der ikke i det pågældende overenskomstforhold er indeholdt bestemmelser i

modsat retning.

Stk. 4. Udover de i stk. 1 nævnte sager kan sager vedrørende

uoverensstemmmelser mellem arbejdsgivere og lønmodtagere indbringes for

arbejdsretten, når retten billiger det, og der mellem en arbejdsgiver- og

lønmodtagerorganisation eller mellem en enkeltvirksomhed og en

lønmodtagerorganisation derom er truffet aftale.

§ 10. Hører en sag i sin helhed under faglig voldgift, kan retten afvise

sagen. Er parterne enige derom, kan retten dog afgøre sagen. Hører sagen

delvis under faglig voldgift, kan retten udsætte sagens behandling, til

voldgiftskendelse er afsagt.

Stk. 2. Såfremt en sag skønnes at være af så ringe betydning, at den ikke

står i rimeligt forhold til de med behandlingen forbundne omkostninger, kan

retten afvise sagen.

§ 11. Sager, der efter § 9 hører under arbejdsretten, kan ikke anlægges

ved de almindelige domstole, jfr. dog § 10, stk. 2.

Stk. 2. En lønmodtager kan dog anlægge sag om tilkendelse af

tilgodehavende løn ved de almindelige domstole, medmindre lønmodtagerens

faglige organisation under en sag, der er anlagt ved arbejdsretten, har

frafaldet retten hertil på lønmodtagerens vegne, eller den manglende betaling

af lønkravet skyldes uenighed af faglig karakter.

§ 19. Om procesmåden i øvrigt gælder med de nødvendige tilpasninger de for

borgerlige sager gældende grundsætninger i retsplejelovens 2. bog samt kap.

23 og 27-30. Den i lovens kap. 39 angivne særlige procesmåde er

anvendelig.«

Arbejdsrettens afgørelser kan ikke appelleres. Rettens formand,

næstformænd og suppleanter for disse har siden 1990 alle været dommere i

Højesteret.

Indklagede har i relation til anbringendet om inhabilitet anført, at selv

om lovgivningsmagten har ønsket at organisere Arbejdsretten som en domstol,

er resultatet ikke blevet vellykket, idet Arbejdsretten mere har karakter af

en voldgiftsret end en domstol. Medlemmerne af Arbejdsretten vælges for 3 år

og kan genvælges. Herved mister Arbejdsretten den personelle uafhængighed,

grundlovens § 64 kræver af en dommer. Dette er særlig betænkeligt i denne

sag, hvor klageren har væsentlig indflydelse på valgene, som indklagede er

uden indflydelse på.

Indklagede har i relation til anbringendet om artikel 6 i Den europæiske

Menneskeretskonvention anført, at konventionen ved lov nr. 285 af 29. april

1992 er blevet inkorporeret i dansk ret. Konventionen må derfor som

inkorporeret i dansk ret ved en yngre lov end arbejdsretsloven fra 1973 have

forrang for denne. Artikel 6 i konventionen foreskriver, at enhver har ret

til at få sin tvist afgjort af en uafhængig og upartisk domstol.

Arbejdsretten er hverken uafhængig eller upartisk. I uafhængighedskravet

ligger, at ingen udenforstående må have adgang til at øve nogen direkte

indflydelse på de afgørelser, der træffes af organet. Det er således

utvivlsomt, at uafhængighedskravet udelukker, at nogen af domstolsorganets

medlemmer er undergivet tjenestebefalinger med hensyn til stemmeafgivningen.

Upartiskhedskravet skal efter Den europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis prøves ud fra to principielt forskellige kriterier: Den subjektive og

den objektive test. Det gøres ikke gældende, at Arbejdsretten er partisk

efter den subjektive test, som efterprøver, om dommerens afgørelse i en

konkret sag er påvirket af uvedkommende hensyn. Det gøres derimod gældende,

at Arbejdsretten er partisk efter den objektive test, som efterprøver, om

Arbejdsretten uden rimelig tvivl fremstår som ikke påvirket af uvedkommende

hensyn. Også her får det betydning, at indklagede er uden indflydelse på

valgene af Arbejdsrettens medlemmer, hvad klagerne har, og at indklagede på

væsentlige punkter har fra de på arbejdsmarkedet etablerede parter afvigende

standpunkter.

Klageren har anført, at den foreliggende sags materielle indhold er af en

art, som Arbejdsretten har afgjort adskillige af, og som Arbejdsretten derfor

uden besvær kan afgøre. Den kan ikke afgøres af andre organer end

Arbejdsretten, og retsformanden i Arbejdsretten er en højesteretsdommer. Det

er derfor vanskeligt at se, at sagen rejser et reelt problem. Det er rigtigt,

at juridiske forfattere har været betænkelige ved den gældende retstilstand.

Ingen af dem har imidlertid gjort sig til talsmænd for, at problemet skulle

løses ved retspraksis. Det kan ikke være Arbejdsrettens opgave at underkende

dansk lovgivning.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE:

Siden 1920 har domstolene anset sig for kompetente til at efterprøve, om

love er uforenelige med grundloven. Arbejdsretten er herefter forpligtet til

at efterprøve, om arbejdsretsloven strider mod grundlovens § 64.

Arbejdsretten lægger ved afgørelsen af dette spørgsmål vægt på, at

Arbejdsretten alene afgør de i lovens §§ 9-11 nævnte sager, og at grundlovens

§ 3 ikke foretager en præcis bestemmelse af begrebet »Den dømmende

magt«. Arbejdsretten finder herefter ikke, at der foreligger

tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at arbejdsretsloven er i strid med

grundlovens § 64.

Artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention retter sig efter sit

indhold udtrykkeligt til domstolene. Arbejdsretten er herefter forpligtet til

at efterprøve, om arbejdsretsloven strider mod artikel 6 i Den europæiske

Menneskeretskonvention. Arbejdsretten lægger herved vægt på, at in gen af

Arbejdsrettens medlemmer er undergivet instruktionsbeføjelser fra

udenforstående med hensyn til udøvelsen af deres konkrete

afgørelsesmyndighed. Arbejdsretten finder herefter ikke grundlag for at

statuere, at Arbejdsretten ikke er uafhængig. Arbejdsretten lægger endvidere

vægt på, at de arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og offentlige

instanser, der efter arbejdsretslovens § 3 vælger Arbejdsrettens fagdommere,

dækker langt den største del af det danske arbejdsmarked. At Sammenslutningen

af Firma-Funktionærer ikke også deltager i dette valg, giver ikke

Arbejdsretten grundlag for at statuere, at Arbejdsretten ikke er upartisk.

Som følge heraf frifinder Arbejdsretten klageren for den af indklagede

nedlagte afvisningspåstand.

Thi bestemmes

Klageren, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet, frifindes for den af indklagede, Hotel

Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma-Funktionærer, nedlagte

afvisningspåstand.

I sagsomkostninger skal indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Kommentar, s. 35 F., 45 F. Rehof og Trier Menneskeret

(1990, s. 292 (note 35) Lorenzen, Rehof og Trier, Den europæiske

Menneskeretskonvention med kommentarer (1994) s. 169 ff., Chr. Harlang i

»Lov og Ret« nr. 1/1993, s. 27.

Lignende dokumenter