Kollektiv arbejdsret, generelt. Processuelle spørgsmål 1., 2.5., 3.4(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma- Funktionærer (advokat Kåre Mønsted) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Lind, Allan Nielsen, Riis (retsformand), Benny Rosberg og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kollektiv arbejdsret, generelt. Processuelle
spørgsmål 1., 2.5., 3.4(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod
Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma- Funktionærer
(advokat Kåre Mønsted) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Lind, Allan
Nielsen, Riis (retsformand), Benny Rosberg og Sløk.
En uorganiseret arbejdsgiver var indklaget for Arbejdsretten med påstand
om at anerkende at være omfattet af en kollektiv overenskomst og om bod for
overenskomstbrud. Indklagede påstod sagen afvist, idet man gjorde gældende,
at Arbejdsretten var inhabil i forhold til indklagede, som ikke er blandt de
faglige organisationer, der vælger Arbejdsrettens medlemmer, og da indklagede
har fra de etablerede parter på arbejdsmarkedet på både arbejdsgiver- og
lønmodtagerside på væsentlige punkter afvigende standpunkter, og at det ville
være i strid med artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention, såfremt
sagen behandles og afgøres af Arbejdsretten og ikke de almindelige domstole,
idet Arbejdsretten ikke sikrer en retfærdig offentlig rettergang.
Arbejdsretten fandt ikke, at arbejdsretsloven er i strid med grundlovens §
64. Med hensyn til menneskeretskonventionens artikel 6 udtalte Arbejdsretten,
at ingen af Arbejdsrettens medlemmer er undergivet instruktionsbeføjelser.
Arbejdsretten fandt heller ikke grundlag for at statuere, at Arbejdsretten
ikke er uafhængig. Arbejdsretten lagde endvidere vægt på, at de arbejdsgiver-
og lønmodtagerorganisation og offentlige instanser, der efter
arbejdsretsloven vælger Arbejdsrettens fagdommere, dækker langt den største
del af det danske arbejdsmarked. At indklagede ikke også deltager i dette
valg gav ikke Arbejdsretten grundlag for at statuere, at Arbejdsretten ikke
er upartisk. Herefter frifandtes klageren for den af indklagede nedlagte
afvisningspåstand.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Hotel Færgegården Lohals A/S ved
Sammenslutningen af Firma-Funktionærer for Arbejdsretten og nedlagt følgende
Læs alt
påstande:
Indklagede, Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af
Firma-Funktionærer, tilpligtes at anerkende at være forpligtet af den til
enhver tid gældende overenskomst mellem Restaurations- og Bryggeriarbejder
Forbundet og HOREFA samt for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn
fastsat bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.
Indklagede, Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af
Firma-Funktionærer, tilpligtes at efterbetale manglende bidrag til
Uddannelsesfonden.
Indklagede har påstået afvisning. Denne påstand er udskilt til særskilt
behandling og påkendelse.
Klageren har påstået frifindelse for indklagedes afvisningspåstand.
Sagens omstændigheder er følgende:
Klageren har til støtte for de nedlagte påstande anført, at Hotel
Færgegården A/S, der tidligere drev Hotel Færgegården, Lohals, i hvert fald
indtil oktober 1991 var medlem af HOREFA, hvorfor Hotel Færgegården er
omfattet af den mellem HOREFA og Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet
indgåede overenskomst, som ikke er opsagt.
Hotel Færgegården Lohals A/S er et af Sammenslutningen af
Firma-Funktionærer helejet datterselskab. Sammenslutningen af
Firma-Funktionærer, der har 14.000 medlemmer, er en politisk neutral faglig
organisation med statsanerkendt A-kasse. Sammenslutningen af
Firma-Funktionærer er ikke medlem af Landsorganisationen i Danmark og er ikke
blandt de faglige organisationer, der i henhold til arbejdsretslovens § 3
vælger medlemmer til Arbejdsretten. Sammenslutningen af Firma- Funktionærer
indgår ikke kollektive overenskomster på vegne af sine medlemmer, idet man
tværtimod har som sit erklærede mål i videst muligt omfang at lade kollektive
overenskomster erstatte af individuelle ansættelsesaftaler, hvorfor man
blandt andet af denne grund arbejder for at lade kollektive overenskomster i
bredeste forstand erstatte af lovgivning.
Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort
gældende, at Arbejdsretten er inhabil i forhold til indklagede, idet
Sammenslutningen af Firma-Funktionærer ikke er blandt de faglige
organisationer, der vælger Arbejdsrettens medlemmer, og da Sammenslutningen
af Firma- Funktionærer har fra de etablerede parter på arbejdsmarkedet på
både arbejdsgiver- og arbejdstagerside på væsentlige punkter afvigende
standpunkter, og at det vil være i strid med artikel 6 i Den europæiske
Menneskeretskonvention, såfremt nærværende sag behandles og afgøres af
Arbejdsretten og ikke af de almindelige domstole, idet Arbejdsretten ikke
sikrer indklagede en retfærdig offentlig rettergang for en uafhængig og
upartisk domstol.
Lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten indeholder i §§ 1-11 og § 19
følgende bestemmelser:
»§ 1. Arbejdsretten består af 12 ordinære dommere og 28 suppleanter,
1 formand, 3 næstformænd og 2 suppleanter for disse samt rettens sekretær.
§ 2. Arbejdsretten sammensættes ved valg, jfr. dog §§ 5 og 6.
§ 3. Rettens ordinære medlemmer og suppleanter vælges så ledes:
Dansk Arbejdsgiverforening vælger:
3 ordinære medlemmer og
6 suppleanter.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Danske Bankers
Forhandlingsorganisation, Sparekassernes Forhandlingsorganisation og Danske
Forsikringsselskabers Forhandlingsorganisation i fællesskab vælger:
1 ordinært medlem og 4 suppleanter.
Økonomi- og budgetministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune og
Frederiksberg kommune i fællesskab vælger:
2 ordinære medlemmer og 4 suppleanter.
Landsorganisationen i Danmark vælger:
4 ordinære medlemmer og 7 suppleanter.
Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionær-organisationer,
Akademikernes Centralorganisation og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder-
og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab vælger:
2 ordinære medlemmer og 7 suppleanter.
Stk. 2. Valget, som gælder for 3 år, regnet fra en 1. november, foretages
hvert 3. år i september måned. Resultatet af valget skal straks meddeles
rettens sekretær.
§ 4. Rettens formand og næstformænd samt suppleanterne for disse vælges af
de efter § 3, stk. 1, valgte ordinære medlemmer.
Stk. 2. Rettens sekretær indkalder til valget, så snart han har modtaget
meddelelse efter § 3, stk. 2, om valg af rettens medlemmer og suppleanter.
Bliver et eller flere af de ordinære medlemmer forhindret i at deltage i
valget, tilkaldes suppleanter for disse.
Stk. 3. Rettens formand, næstformænd og suppleanterne for disse vælges for
3 år, regnet fra en 1. januar. Valget, der sker ved stemmeflerhed, foretages
hvert 3. år inden udgangen af december måned.
§ 5. Foretages valg af ordinære dommere eller suppleanter for disse ikke
inden det tidspunkt, der er nævnt i § 3, stk. 2, gør sekretæren derom
indstilling til arbejdsministeren, der med behørigt hensyn til en ligelig
repræsentation af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser erstatter det
manglende valg ved udnævnelse.
Stk. 2. Foretages valg af formand eller næstformænd og suppleanter for
disse ikke inden det tidspunkt, der er nævnt i § 4, stk. 3, gør sekretæren
derom indstilling til præsidenten for højesteret, der i forening med
præsidenterne for de øvrige kollegiale retter i København foretager valget
blandt disse retters juridiske medlemmer.
§ 6. Rettens sekretær udnævnes af arbejdsministeren efter rettens
indstilling. Ministeren kan efter rettens indstilling udnævne en assisterende
sekretær til i sekretærens forfald at varetage sekretærhvervet og i øvrigt
bistå retten.
§ 7. Formanden og næstformændene samt suppleanterne for disse skal opfylde
de almindelige betingelser for at være dommer.
§ 8. I den enkelte sags behandling deltager en retsformand samt fra
henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside 3 or dinære dommere eller
suppleanter. Er parterne inden sagens indbringelse for retten enige derom og
rettens formandskab tiltræder det, skal rettens formandskab ved
domsforhandlingen bestå af 3 i stedet for 1. En sådan udvidelse kan også
besluttes af den i den pågældende sag fungerende retsformand.
Stk. 2. Sagernes fordeling mellem rettens formand og næstformænd bestemmes
efter forhandling mellem disse.
§ 9. For Arbejdsretten indbringes sager om
1) overtrædelse og fortolkning af en af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark vedtaget hovedaftale samt af tilsvarende
hovedoverenskomster og hovedaftaler,
2) overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold,
3) lovligheden af varslede kollektive kampskridt eller af de i denne
anledning udstedte varsler, såfremt den berørte parts hovedorganisation
eller, dersom parten ikke er medlem af en sådan, parten selv ved anbefalet
brev inden 5 dage har protesteret over for vedkommende organisation eller
enkeltvirksomhed mod lovligheden af kampskridtet eller varslet,
4) hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, og
5) lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav
om overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået.
Stk. 2. Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til organisationerne,
og fællesmøde under organisationernes medvirken til drøftelse af en
arbejdsstandsning skal afholdes dagen efter dennes iværksættelse, medmindre
arbejdsstandsningen er ophørt forinden fællesmødets afholdelse.
Stk. 3. Sager efter stk. 1, nr. 1-3, kan kun indbringes for arbejdsretten,
hvis overtrædelsen er foretaget eller kampskridtet er varslet eller iværksat
af en arbejdsgiverorganisation eller et eller flere medlemmer af en sådan, af
en enkeltvirksomhed (enkeltmand, firma, aktieselskab eller offentlig
institution) eller af en lønmodtagerorganisation eller af medlemmer af en
sådan i fællesskab. Adgangen til at indbringe sager er endvidere betinget af,
at der ikke i det pågældende overenskomstforhold er indeholdt bestemmelser i
modsat retning.
Stk. 4. Udover de i stk. 1 nævnte sager kan sager vedrørende
uoverensstemmmelser mellem arbejdsgivere og lønmodtagere indbringes for
arbejdsretten, når retten billiger det, og der mellem en arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisation eller mellem en enkeltvirksomhed og en
lønmodtagerorganisation derom er truffet aftale.
§ 10. Hører en sag i sin helhed under faglig voldgift, kan retten afvise
sagen. Er parterne enige derom, kan retten dog afgøre sagen. Hører sagen
delvis under faglig voldgift, kan retten udsætte sagens behandling, til
voldgiftskendelse er afsagt.
Stk. 2. Såfremt en sag skønnes at være af så ringe betydning, at den ikke
står i rimeligt forhold til de med behandlingen forbundne omkostninger, kan
retten afvise sagen.
§ 11. Sager, der efter § 9 hører under arbejdsretten, kan ikke anlægges
ved de almindelige domstole, jfr. dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. En lønmodtager kan dog anlægge sag om tilkendelse af
tilgodehavende løn ved de almindelige domstole, medmindre lønmodtagerens
faglige organisation under en sag, der er anlagt ved arbejdsretten, har
frafaldet retten hertil på lønmodtagerens vegne, eller den manglende betaling
af lønkravet skyldes uenighed af faglig karakter.
§ 19. Om procesmåden i øvrigt gælder med de nødvendige tilpasninger de for
borgerlige sager gældende grundsætninger i retsplejelovens 2. bog samt kap.
23 og 27-30. Den i lovens kap. 39 angivne særlige procesmåde er
anvendelig.«
Arbejdsrettens afgørelser kan ikke appelleres. Rettens formand,
næstformænd og suppleanter for disse har siden 1990 alle været dommere i
Højesteret.
Indklagede har i relation til anbringendet om inhabilitet anført, at selv
om lovgivningsmagten har ønsket at organisere Arbejdsretten som en domstol,
er resultatet ikke blevet vellykket, idet Arbejdsretten mere har karakter af
en voldgiftsret end en domstol. Medlemmerne af Arbejdsretten vælges for 3 år
og kan genvælges. Herved mister Arbejdsretten den personelle uafhængighed,
grundlovens § 64 kræver af en dommer. Dette er særlig betænkeligt i denne
sag, hvor klageren har væsentlig indflydelse på valgene, som indklagede er
uden indflydelse på.
Indklagede har i relation til anbringendet om artikel 6 i Den europæiske
Menneskeretskonvention anført, at konventionen ved lov nr. 285 af 29. april
1992 er blevet inkorporeret i dansk ret. Konventionen må derfor som
inkorporeret i dansk ret ved en yngre lov end arbejdsretsloven fra 1973 have
forrang for denne. Artikel 6 i konventionen foreskriver, at enhver har ret
til at få sin tvist afgjort af en uafhængig og upartisk domstol.
Arbejdsretten er hverken uafhængig eller upartisk. I uafhængighedskravet
ligger, at ingen udenforstående må have adgang til at øve nogen direkte
indflydelse på de afgørelser, der træffes af organet. Det er således
utvivlsomt, at uafhængighedskravet udelukker, at nogen af domstolsorganets
medlemmer er undergivet tjenestebefalinger med hensyn til stemmeafgivningen.
Upartiskhedskravet skal efter Den europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis prøves ud fra to principielt forskellige kriterier: Den subjektive og
den objektive test. Det gøres ikke gældende, at Arbejdsretten er partisk
efter den subjektive test, som efterprøver, om dommerens afgørelse i en
konkret sag er påvirket af uvedkommende hensyn. Det gøres derimod gældende,
at Arbejdsretten er partisk efter den objektive test, som efterprøver, om
Arbejdsretten uden rimelig tvivl fremstår som ikke påvirket af uvedkommende
hensyn. Også her får det betydning, at indklagede er uden indflydelse på
valgene af Arbejdsrettens medlemmer, hvad klagerne har, og at indklagede på
væsentlige punkter har fra de på arbejdsmarkedet etablerede parter afvigende
standpunkter.
Klageren har anført, at den foreliggende sags materielle indhold er af en
art, som Arbejdsretten har afgjort adskillige af, og som Arbejdsretten derfor
uden besvær kan afgøre. Den kan ikke afgøres af andre organer end
Arbejdsretten, og retsformanden i Arbejdsretten er en højesteretsdommer. Det
er derfor vanskeligt at se, at sagen rejser et reelt problem. Det er rigtigt,
at juridiske forfattere har været betænkelige ved den gældende retstilstand.
Ingen af dem har imidlertid gjort sig til talsmænd for, at problemet skulle
løses ved retspraksis. Det kan ikke være Arbejdsrettens opgave at underkende
dansk lovgivning.
ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE:
Siden 1920 har domstolene anset sig for kompetente til at efterprøve, om
love er uforenelige med grundloven. Arbejdsretten er herefter forpligtet til
at efterprøve, om arbejdsretsloven strider mod grundlovens § 64.
Arbejdsretten lægger ved afgørelsen af dette spørgsmål vægt på, at
Arbejdsretten alene afgør de i lovens §§ 9-11 nævnte sager, og at grundlovens
§ 3 ikke foretager en præcis bestemmelse af begrebet »Den dømmende
magt«. Arbejdsretten finder herefter ikke, at der foreligger
tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at arbejdsretsloven er i strid med
grundlovens § 64.
Artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention retter sig efter sit
indhold udtrykkeligt til domstolene. Arbejdsretten er herefter forpligtet til
at efterprøve, om arbejdsretsloven strider mod artikel 6 i Den europæiske
Menneskeretskonvention. Arbejdsretten lægger herved vægt på, at in gen af
Arbejdsrettens medlemmer er undergivet instruktionsbeføjelser fra
udenforstående med hensyn til udøvelsen af deres konkrete
afgørelsesmyndighed. Arbejdsretten finder herefter ikke grundlag for at
statuere, at Arbejdsretten ikke er uafhængig. Arbejdsretten lægger endvidere
vægt på, at de arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og offentlige
instanser, der efter arbejdsretslovens § 3 vælger Arbejdsrettens fagdommere,
dækker langt den største del af det danske arbejdsmarked. At Sammenslutningen
af Firma-Funktionærer ikke også deltager i dette valg, giver ikke
Arbejdsretten grundlag for at statuere, at Arbejdsretten ikke er upartisk.
Som følge heraf frifinder Arbejdsretten klageren for den af indklagede
nedlagte afvisningspåstand.
Thi bestemmes
Klageren, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet, frifindes for den af indklagede, Hotel
Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma-Funktionærer, nedlagte
afvisningspåstand.
I sagsomkostninger skal indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Kommentar, s. 35 F., 45 F. Rehof og Trier Menneskeret
(1990, s. 292 (note 35) Lorenzen, Rehof og Trier, Den europæiske
Menneskeretskonvention med kommentarer (1994) s. 169 ff., Chr. Harlang i
»Lov og Ret« nr. 1/1993, s. 27.
Lignende dokumenter
- (2. kendelse i sagen) Processuelle spørgsmål 2.1., 3.7.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Ane K. Lorentzen) mod Hotel Færgegården Lohals A/S ved sammenslutningen af Firma- Funktionærer (advokat Kåre Mønsted) Dommere: Arnold Hansen, Lind, Allan Nielsen, Ross Pedersen, Riis (retsformand), Rosberg og Strube. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Konferencecentret Klarskovgaard A/S (advokat Poul Johannessen) Biintervenient: Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer for Finansforbundet (advokat Jørgen Rønnow Bruun). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Mads Kofod, Kurt Petersen, Riis (næstformand), Sarroe, Sløk, Per Sørensen (næstformand) og Westergaard. Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Hovedaftalens § 7, stk. 2, ikke overtrådt ved opsigelse af overenskomsten ved overførsel af medarbejdere til ny overenskomst i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst (* 1) Overenskomst pålagde ikke arbejdsgiver at forhandle med arbejdstagerne inden afskedigelse på grund af arbejdsmangel. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Thyborøn Havns Fiskeriforenings Losseselskab A/S (advokat Christian Nielsen, Lemvig). Dommere: Bollerup Jensen, Bæhring, Arnold Hansen, Allan Nielsen, Preben Albæk Petersen, Riis (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Kollektiv arbejdsret, generelt. Underbetaling.(* 1)(* 2) Ej bod for underbetaling, da der ikke forelå et ansættelsesforhold, men et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere for Det Danske Hedeselskab, Sjællands Skovdistrikt, Midt- og Vestsjællands Skovpart (kontorchef Kirsten Maxen) Biintervenient: Tølløse Kommune (socialchef Harry Ekdahl) Dommere: Jens Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Hornslet (næstformand), Thorkild E. Jensen, Gert Kristensen, Riis (retsformand), Rosberg, Per Sørensen (næstformand) og Tjellesen. Retsinformation · 24. september 1997
- Systematisk aktion. (* 1) (* 2) Systematisk sammenhæng mellem arbejdsnedlæggelser på to forskellige virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for De Berlingske Dagblade A/S og A/S Dagbladet Politiken (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Riis (retsformand), Sløk, Springborg og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Kollektiv overenskomst 1. Passivitet. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Røde Kors (advokat Hans Henrik Haume) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lind, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997