Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Konferencecentret Klarskovgaard A/S (advokat Poul Johannessen) Biintervenient: Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer for Finansforbundet (advokat Jørgen Rønnow Bruun). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Mads Kofod, Kurt Petersen, Riis (næstformand), Sarroe, Sløk, Per Sørensen (næstformand) og Westergaard. Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Hovedaftalens § 7, stk. 2, ikke overtrådt ved opsigelse af overenskomsten ved overførsel af medarbejdere til ny overenskomst i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsorganisationen i Danmark for Restaurations-
og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik-
og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod
Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Konferencecentret
Klarskovgaard A/S (advokat Poul Johannessen) Biintervenient: Fællesrådet for
Tjenestemænd og Funktionærer for Finansforbundet (advokat Jørgen Rønnow
Bruun). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Mads Kofod, Kurt
Petersen, Riis (næstformand), Sarroe, Sløk, Per Sørensen (næstformand) og
Westergaard. Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst
4. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Hovedaftalens § 7,
stk. 2, ikke overtrådt ved opsigelse af overenskomsten ved overførsel af
medarbejdere til ny overenskomst i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.(*
1) (* 2)
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og
Rørarbejderforbundet i Danmark indklaget Finanssektorens Arbejdsgiverforening
på egne vegne og for Konferencecentret Klarskovgaard A/S for Arbejdsretten og
nedlagt følgende påstande:
De indklagede tilpligtes
1. at anerkende, at Klarskovgaard pr. 1. december 1990 er omfattet af de
den 27. maj 1987, 15. august 1989 og 14. februar 1989 indgåede overenskomster
med tilhørende protokollater m.v. med henholdsvis Hotel- og
Restaurationspersonalets Samvirke (nu Restaurations- og Bryggeriarbejder
Forbundet), Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og
Rørarbejderforbundet i Danmark.
2. at anerkende, at Klarskovgaard pr. 1. december 1990 er omfattet af
gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og
Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke.
3. at anerkende, at Klarskovgaard pr. 1. december 1990 er omfattet af
gældende hovedaftale mellem LO/DA.
Læs alt
4. at anerkende, at der følgelig pr. 1. december 1990 består et
overenskomstforhold samt hovedaftaleforhold mellem de indklagede og klagerne
for så vidt angår Klarskovgaard.
5. at anerkende, at de afgivne opsigelser til bortfald pr. 1. april 1991
af de i påstand 1 nævnte overenskomster m.v. er i strid med den mellem
parterne for så vidt angår Klarskovgaard gældende hovedaftale, jf. § 7, stk.
2, og dermed ugyldige.
6. at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og
Rørarbejderforbundet i Danmark.
De indklagede har påstået frifindelse.
Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer er for Finansforbundet
indtrådt i sagen som biintervenient til støtte for de indklagedes påstand.
Sagens omstændigheder er følgende:
Klarskovgaard tilhørte indtil den 1. december 1990 Foreningen
Klarskovgaard, Sparekassernes Uddannelsescenter, der drev ejendommen som
kursusvirksomhed, dels til brug for sparekasserne, dels for virksomheder i
øvrigt. Pr. 1. december 1990 blev ejendommen overdraget til A/S PSE 3953
under navneforandring til Konferencecentret Klarskovgaard A/S, hvis
aktiekapital i det hele tilhører Unidanmark A/S, der tillige er
holdingselskab for blandt andet Unibank. Formålet med erhvervelsen af
Klarskovgaard var, at ejendommen i fremtiden i hovedsagen skal tjene som
uddannelses- og konferencecenter for Unibank, der inden for de nærmeste år
påregner at ville lægge beslag på 70-75% af Klarskovgaards kapacitet.
Klagerne har under domsforhandlingen frafaldet et under skriftvekslingen
fremsat anbringende om, at Klarskovgaard ud fra en identitetsbetragtning i
relation til overdrager og erhverver er forpligtet af de af overdrager
indgåede overenskomster.
Parterne er enige om, at overdragelsen er omfattet af loven om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Tvisten vedrører
spørgsmålet om, hvilke retsvirkninger loven medfører for denne
virksomhedsoverdragelse.
Der var ved virksomhedsoverdragelsen ansat 14 gastronomer, 6
rengøringsassistenter og 1 blikkenslager på Klarskovgaard, og deres
ansættelsesforhold var reguleret af de i klagernes påstand 1 og 2 nævnte
overenskomster og protokollater m.v. med forbund, der er tilknyttet
Landsorganisationen i Danmark.
Klarskovgaard blev i 1987 medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og
Restauranter under Dansk Arbejdsgiverforening. Klarskovgaard blev med
udgangen af 1990 udmeldt af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og
Restauranter.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Bankfunktionærers
Landsforening, Danske Sparekassefunktionærers Landsforening og Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening havde den 3. oktober 1990 underskrevet
følgende »protokollat vedrørende de overenskomstmæssige forhold i
forbindelse med virksomhedsoverdragelse/identitetsskift«:
»På given foranledning har FA,DBL,DSfL og DFL drøftet spørgsmålet om
de overenskomstmæssige konsekvenser af en virksomhedsoverdragelse med deraf
følgende overgang fra et overenskomstkompleks til et andet.
Der var enighed om, at en virksomhed i givet fald skifter
overenskomstkompleks fra førstkommende overenskomstfornyelsestidspunkt,
typisk pr. 1. april i ulige år. Virksomheden vil herefter være omfattet af
det samlede nye overenskomstkompleks, herunder dettes hovedaftale/-
overenskomst, og er således i kollektivarbejdsretlig henseende eksklusivt
forpligtet heraf, således at løn- og ansættelsesvilkår for virksomhedens
medarbejdere fastlægges i overensstemmelse med det overenskomstkompleks, der
relaterer sig til den nye identitet.
For så vidt angår forholdet mellem virksomheden og den enkelte medarbejder
forholdes i henhold til funktionærlovens regler herom.«
Klarskovgaard opsagde den 29. november 1990 overenskomsten med Blik- og
Rørarbejderforbundet i Danmark til ophør den 1. marts 1991. Finanssektorens
Arbejdsgiverforening opsagde den 12. og 18. december 1990 overenskomsten
vedrørende Klarskovgaard med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Hotel-
og Restaurationspersonalets Samvirke til bortfald pr. 1. april 1991.
Forbundene protesterede imod, at overenskomsterne var opsagt til bortfald.
Hertil svarede Finanssektorens Arbejdsgiverforening ved skrivelse af 4.
januar 1990:
»....... at man er enig i, at den skete overdragelse er omfattet af
loven om lønmodtagernes retstilling ved virksomhedsoverdragelse, men at denne
lov alene fastslår rettigheder og forpligtelser for de medarbejdere, der er
omfattet af overdragelse og at de ved overdragelsen eksisterende
overenskomster kun skal respekteres indtil den »kollektive overenskomst
opsiges eller udløber eller en anden kollektiv overenskomst træder i kraft
eller får virkning«. FA er derfor ikke enig i, at overenskomsten ikke
kan opsiges til bortfald.
Da konferencecentret Klarskovgård er en bankejet virksomhed, vil
medarbejderne efter 1. april 1991 være dækket af overenskomsten for teknikere
og servicepersonale mellem FA og Danske Bankfunktionærers Landsforening
(DBL).'
Uoverensstemmelsen om opsigelsernes retsvirkning blev behandlet på et
fællesmøde den 21. marts 1991. Referatet heraf er sålydende:
»Ved et fællesmøde d.d. i Landsorganisationen i Danmark behandledes
en af Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark, rejst klage overfor Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, St. Kongensgade 81 C, 1022 København K, omhandlende
uoverensstemmelse mellem forbundene og Uddannelsescentret Klarskovgård, 4220
Korsør, vedrørende opsigelse af overenskomst i strid med Hovedaftalens § 7,
stk. 2.
Sagen forhandledes.
Klagerne fastholdt klagen og gjorde herved gældende, at overenskomsterne
alene kan opsiges til genforhandling jvf. herved den mellem parterne gældende
Hovedaftale mellem LO/DA § 7, stk. 2.
Arbejdsgiversiden fastholdt de afgivne opsigelser af overenskomsterne til
endeligt bortfald pr. 1.4.91.
Enighed kunne således ikke opnås.
Forbundene forbeholder sig deres ret for sagens videreførsel i
Arbejdsretten, herunder at gøre organisationsansvar gældende overfor
Finanssektorens Arbejdsgiverforening.«
§ 7, stk. 2 , i Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk
Arbejdsgiverforening er sålydende:
»Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog
forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst
træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med
reglerne i § 2.«
Medarbejderne på Klarskovgaard blev den 14. december 1990 orienteret om,
at de i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven frem til den 31. marts 1991
ville have løn- og arbejdsvilkår i overensstemmelse med de af sælger indgåede
overenskomster, men at de derefter ville blive omfattet af overenskomsten
mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Bankfunktionærers
Landsforening. Medarbejderne blev samtidig underrettet om, at ændringen ikke
ville medføre, at nogen ville blive stillet ringere for så vidt angår løn- og
arbejdsvilkårerne. Samtlige medarbejdere underskrev erklæringer, hvorefter de
var indforstået med denne ændring fra den 1. april 1991.
4 medarbejdere, der blev ansat med virkning fra den 1. januar 1991, havde
i perioden frem til den 31. marts 1991 løn- og ansættelsesvilkår i
overensstemmelse med de af klagerne påberåbte overenskomster og overgik
herefter som et led i ansættelsesaftalen til aflønning m.v. i henhold til
overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske
Bankfunktionærers Landsforening.
Klagerne har under henvisning til Per Jacobsens artikel i
»Juristen« 1991 side 309-319 og Lars Svenning Andersens foredrag
den 24. september 1991 i Dansk Forening for Arbejdsret anført, at
Arbejdsrettens dom af 21. marts 1991 i sag nr. 90.328 har medført en ret
ukvem retstilstand. Indtræden i rettigheder og forpligtelser i henhold til en
kollektiv overenskomst indebærer ikke alene, at lønmodtagernes individuelle
rettigheder følger med ved virksomhedsoverdragelser, men ud fra almindelige
arbejdsretlige principper om overenskomsters udelelighed tillige at
overenskomstparten fortsætter i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Dette medfører, at § 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i
Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening også gælder for
virksomhedsoverdragelsen. De foretagne opsigelser af overenskomsterne med
forbund tilknyttet Landsorganisationen i Danmark er alle i strid med denne
bestemmelse, idet den i bestemmelsen nævnte betingelse om »anden
overenskomst træder i stedet« ikke kan opfyldes ved at indgå
overenskomst med en anden lønmodtagerorganisation end overenskomstparten. Det
er irrelevant, at medarbejderne bliver stillet bedre ved overenskomsten med
Finansforbundet end med Landsorganisationen i Danmark. At man inden for
finanssektoren har etableret et »industriforbundsprincip« kan
heller ikke være et retligt argument. Endelig er denne sag på forskellige
punkter forskellig fra sag nr. 90.328. Sag nr. 90.328 vedrørte en delvis
virksomhedsoverdragelse og en lokalaftale. I sag nr. 90.328 skete der
overdragelse til en virksomhed, der allerede på overdragelsestidspunkt var
dækket af en anden overenskomst. Denne sag vedrører medarbejdere med en anden
erhvervsmæssig sammensætning end Finansforbundet typisk har.
De indklagede har anført, at det klart fremgår af
virksomhedsoverdragelsesloven og dens forarbejder, at der tilsigtedes en
umiddelbar overførelse til dansk ret af rådsdirektiv af 14. februar 1977. Der
er herved henvist til side 3 i rapport fra »Udvalget til forberedelse af
gennemførelseslovgivning af EF-direktiv om lønmodtagernes retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse«, hvorefter loven efter Justitsministeriets
indstilling blev gennemført på en sådan måde, at EF-domstolens fortolkning af
eventuelle uklarheder i direktivets tekst samtidig vil indebære en
fortolkning af den danske lovtekst. Der er endvidere henvist til, at
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. februar 1979 på spørgsmål til
arbejdsministeren om, i hvilket omfang lovforslaget gik videre end EF-Rådets
direktiv fik det svar, at der alene i §§ 5 og 6 var sket en udvidelse i
forhold til direktivet i form af at fastslå informations- og
forhandlingspligt. Gennem rådsdirektivet og loven skete der den ændring i
forhold til den tidligere retsstilling, at en erhverver af en virksomhed blev
forpligtet til at respektere overenskomstmæssige forpligtelser over for de
ansatte. I direktivets artikel 3, stk. 2, afsnit 1, er dette beskrevet
således, at erhververen skal »opretholde samme løn- og arbejdsvilkår,
som gjaldt for overdrageren ifølge en kollektiv overenskomst, indtil den
kollektive overenskomst opsiges eller udløber, eller en anden kollektiv
overenskomst træder i kraft eller får virkning«. Den citerede
tidsmæssige begrænsning er en del af gældende dansk ret. Loven berører i
øvrigt ikke tidligere eksisterende grundsætninger i dansk arbejdsret. For så
vidt angår passivitetsgrundsætningen indebærer dette, at en erhverver i
tilknytning til en overtagelse skal meddele de involverede organisationer på
lønmodtagersiden, at de eksisterende overenskomsters bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår alene vil blive respekteret i den løbende overenskomstperiode,
og i tilknytning hertil skal opsigelse afgives. Dette er sket ved
overtagelsen af Klarskovgaard. Ved en overdragelse af en samlet virksomhed
indebærer princippet om overenskomsters udelelighed, at lønmodtagere, der
ansættes i perioden frem til overenskomstperiodens udløb, skal ansættes på
vilkår svarende til de løbende overenskomster, og samtidig ved ansættelsen
have tilkendegivelse om, at dette kun er gældende overenskomstperioden ud.
Også dette er sket i denne sag. Indklagede var gennem hovedaftalen af 5. maj
1976 mellem Danske Bankers Forhandlingsorganisation og Danske
Bankfunktionærers Landsforening forpligtet til at indgå kollektive
overenskomster med landsforeningen. Det ville herefter skabe en meningsløs
konflikt, såfremt det måtte fastslås, at erhververen samtidig skulle være
underkastet forpligtelser i henhold til hovedaftalen mellem
Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening. På tilsvarende
måde måtte en frigørelseskonflikt være meningsløs, idet en lockout i et
tilfælde som her - og i øvrigt over for ansatte som i enhver henseende havde
tiltrådt overførelsen til det nye overenskomstkompleks - netop ikke skulle
løbe, medens forhandlinger pågik om ny overenskomst mellem de tidligere
overenskomstparter, idet sådanne nye overenskomster jo ikke skulle indgås.
Biintervenienten har uddybet de synspunkter, de indklagede har gjort
gældende.
Arbejdsretten skal udtale:
Der var ved virksomhedsoverdragelsen den 1. december 1990 ansat 21
medarbejdere, hvis løn- og ansættelsesvilkår var reguleret af overenskomster
med de tre forbund, der er tilknyttet Landsorganisationen i Danmark. De
indklagede opsagde i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen den 1. december
1990 overenskomsterne med disse tre forbund til bortfald ved deres udløb den
31. marts 1991. De 4 medarbejdere, der blev ansat den 1. januar 1991, havde i
perioden frem til den 31. marts 1991 løn- og ansættelsesvilkår i
overensstemmelse med overenskomsterne med de tre forbund. Fra den 1. april
1991 blev alle 25 medarbejderes løn- og ansættelsesforhold omfattet af
overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske
Bankfunktionærers Landsforening. Dette blev tiltrådt af samtlige
medarbejdere, og de ændrede overenskomstforhold medførte ingen forringelse af
medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold.
Da der herefter hverken er grundlag for at fastslå, at de indklagede har
handlet i strid med lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse eller de ved siden af loven
eksisterende grundsætninger i dansk arbejdsret, må de indklagede frifindes.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De indklagede, Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for
Konferencecentret Klarskovgaard A/S, frifindes.
I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, betale 2.000 kroner til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.112 ff, Svenning Andersen s.73 ff, 111
ff, 117 ff, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.221 f, Per Jacobsen i
JURISTEN 1991 s.309 ff, K. 90.398, K. 90.193 (A 1991, s.58), K. 90.328 (A
1991, s.78), K. 88.409 (A 1989, s.101).
Lignende dokumenter
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for DSB-færgerestauranter og færgekiosker A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Arnold Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Sarroe, Sløk, Spang-Hanssen og Strube. Bod 2.3.2. Passivitet. Underbetaling. Bod ikke pålagt på grund af klagerens passivitet med hensyn til sagens indbringelse for Arbejdsretten.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA- klubben (advokat Christian Harlang) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for UNIDATA/UNIBANK A/S (advokat Poul Johannesen). Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peter Breum). Dommere: Marie-Louise Andreasen (næstformand), Bollerup- Jensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Allan Nielsen, Riis (næstformand), Mols Sørensen, Aage Sørensen og Westergaard. Bod 2.3.2. Lovfortolkning. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Om rækkevidden af bestående kollektive overenskomster efter en delvis virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Autohjørnet i Rødby v/Ole P. Petersen Stationsvej 1, 4970 Rødby (advokat Søren Pedersson, Rødby) Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Lund-Nielsen, Maabjerg, Sarroe, Sløk og Westergaard. Bod 2.3.1. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Særoverenskomst. Hovedaftalens § 7, stk. 2 anvendelig på tiltrædelsesoverenskomst(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mancini fremsat den 28. oktober 1987. - LANDSORGANISATIONEN I DANMARK FOR TJENERFORBUNDET I DANMARK MOD NY MOELLE KRO. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF ARBEJDSRETTEN KOBENHAVN. - VARETAGELSE AF ARBEJDSTAGERNES RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED OVERFOERSEL AF VIRKSOMHEDER. - SAG 287/86 EU-domme · 28. oktober 1987
- DOMSTOLENS DOM (TREDJE AFDELING) AF 17. DECEMBER 1987. - LANDSORGANISATIONEN I DANMARK FOR TJENERFORBUNDET I DANMARK MOD NY MOELLE KRO. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF ARBEJDSRETTEN KOBENHAVN. - VARETAGELSE AF ARBEJDSTAGERNES RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED OVERFOERSEL AF VIRKSOMHEDER. - SAG 287/86 EU-domme · 17. december 1987