Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Konferencecentret Klarskovgaard A/S (advokat Poul Johannessen) Biintervenient: Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer for Finansforbundet (advokat Jørgen Rønnow Bruun). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Mads Kofod, Kurt Petersen, Riis (næstformand), Sarroe, Sløk, Per Sørensen (næstformand) og Westergaard. Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Hovedaftalens § 7, stk. 2, ikke overtrådt ved opsigelse af overenskomsten ved overførsel af medarbejdere til ny overenskomst i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2)

DOM nr 3135 af 23/06/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations-

og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik-

og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod

Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Konferencecentret

Klarskovgaard A/S (advokat Poul Johannessen) Biintervenient: Fællesrådet for

Tjenestemænd og Funktionærer for Finansforbundet (advokat Jørgen Rønnow

Bruun). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Mads Kofod, Kurt

Petersen, Riis (næstformand), Sarroe, Sløk, Per Sørensen (næstformand) og

Westergaard. Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst

4. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Hovedaftalens § 7,

stk. 2, ikke overtrådt ved opsigelse af overenskomsten ved overførsel af

medarbejdere til ny overenskomst i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.(*

1) (* 2)

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og

Rørarbejderforbundet i Danmark indklaget Finanssektorens Arbejdsgiverforening

på egne vegne og for Konferencecentret Klarskovgaard A/S for Arbejdsretten og

nedlagt følgende påstande:

De indklagede tilpligtes

1. at anerkende, at Klarskovgaard pr. 1. december 1990 er omfattet af de

den 27. maj 1987, 15. august 1989 og 14. februar 1989 indgåede overenskomster

med tilhørende protokollater m.v. med henholdsvis Hotel- og

Restaurationspersonalets Samvirke (nu Restaurations- og Bryggeriarbejder

Forbundet), Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og

Rørarbejderforbundet i Danmark.

2. at anerkende, at Klarskovgaard pr. 1. december 1990 er omfattet af

gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke.

3. at anerkende, at Klarskovgaard pr. 1. december 1990 er omfattet af

gældende hovedaftale mellem LO/DA.

Læs alt

4. at anerkende, at der følgelig pr. 1. december 1990 består et

overenskomstforhold samt hovedaftaleforhold mellem de indklagede og klagerne

for så vidt angår Klarskovgaard.

5. at anerkende, at de afgivne opsigelser til bortfald pr. 1. april 1991

af de i påstand 1 nævnte overenskomster m.v. er i strid med den mellem

parterne for så vidt angår Klarskovgaard gældende hovedaftale, jf. § 7, stk.

2, og dermed ugyldige.

6. at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og

Rørarbejderforbundet i Danmark.

De indklagede har påstået frifindelse.

Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer er for Finansforbundet

indtrådt i sagen som biintervenient til støtte for de indklagedes påstand.

Sagens omstændigheder er følgende:

Klarskovgaard tilhørte indtil den 1. december 1990 Foreningen

Klarskovgaard, Sparekassernes Uddannelsescenter, der drev ejendommen som

kursusvirksomhed, dels til brug for sparekasserne, dels for virksomheder i

øvrigt. Pr. 1. december 1990 blev ejendommen overdraget til A/S PSE 3953

under navneforandring til Konferencecentret Klarskovgaard A/S, hvis

aktiekapital i det hele tilhører Unidanmark A/S, der tillige er

holdingselskab for blandt andet Unibank. Formålet med erhvervelsen af

Klarskovgaard var, at ejendommen i fremtiden i hovedsagen skal tjene som

uddannelses- og konferencecenter for Unibank, der inden for de nærmeste år

påregner at ville lægge beslag på 70-75% af Klarskovgaards kapacitet.

Klagerne har under domsforhandlingen frafaldet et under skriftvekslingen

fremsat anbringende om, at Klarskovgaard ud fra en identitetsbetragtning i

relation til overdrager og erhverver er forpligtet af de af overdrager

indgåede overenskomster.

Parterne er enige om, at overdragelsen er omfattet af loven om

lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Tvisten vedrører

spørgsmålet om, hvilke retsvirkninger loven medfører for denne

virksomhedsoverdragelse.

Der var ved virksomhedsoverdragelsen ansat 14 gastronomer, 6

rengøringsassistenter og 1 blikkenslager på Klarskovgaard, og deres

ansættelsesforhold var reguleret af de i klagernes påstand 1 og 2 nævnte

overenskomster og protokollater m.v. med forbund, der er tilknyttet

Landsorganisationen i Danmark.

Klarskovgaard blev i 1987 medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter under Dansk Arbejdsgiverforening. Klarskovgaard blev med

udgangen af 1990 udmeldt af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Bankfunktionærers

Landsforening, Danske Sparekassefunktionærers Landsforening og Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening havde den 3. oktober 1990 underskrevet

følgende »protokollat vedrørende de overenskomstmæssige forhold i

forbindelse med virksomhedsoverdragelse/identitetsskift«:

»På given foranledning har FA,DBL,DSfL og DFL drøftet spørgsmålet om

de overenskomstmæssige konsekvenser af en virksomhedsoverdragelse med deraf

følgende overgang fra et overenskomstkompleks til et andet.

Der var enighed om, at en virksomhed i givet fald skifter

overenskomstkompleks fra førstkommende overenskomstfornyelsestidspunkt,

typisk pr. 1. april i ulige år. Virksomheden vil herefter være omfattet af

det samlede nye overenskomstkompleks, herunder dettes hovedaftale/-

overenskomst, og er således i kollektivarbejdsretlig henseende eksklusivt

forpligtet heraf, således at løn- og ansættelsesvilkår for virksomhedens

medarbejdere fastlægges i overensstemmelse med det overenskomstkompleks, der

relaterer sig til den nye identitet.

For så vidt angår forholdet mellem virksomheden og den enkelte medarbejder

forholdes i henhold til funktionærlovens regler herom.«

Klarskovgaard opsagde den 29. november 1990 overenskomsten med Blik- og

Rørarbejderforbundet i Danmark til ophør den 1. marts 1991. Finanssektorens

Arbejdsgiverforening opsagde den 12. og 18. december 1990 overenskomsten

vedrørende Klarskovgaard med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Hotel-

og Restaurationspersonalets Samvirke til bortfald pr. 1. april 1991.

Forbundene protesterede imod, at overenskomsterne var opsagt til bortfald.

Hertil svarede Finanssektorens Arbejdsgiverforening ved skrivelse af 4.

januar 1990:

»....... at man er enig i, at den skete overdragelse er omfattet af

loven om lønmodtagernes retstilling ved virksomhedsoverdragelse, men at denne

lov alene fastslår rettigheder og forpligtelser for de medarbejdere, der er

omfattet af overdragelse og at de ved overdragelsen eksisterende

overenskomster kun skal respekteres indtil den »kollektive overenskomst

opsiges eller udløber eller en anden kollektiv overenskomst træder i kraft

eller får virkning«. FA er derfor ikke enig i, at overenskomsten ikke

kan opsiges til bortfald.

Da konferencecentret Klarskovgård er en bankejet virksomhed, vil

medarbejderne efter 1. april 1991 være dækket af overenskomsten for teknikere

og servicepersonale mellem FA og Danske Bankfunktionærers Landsforening

(DBL).'

Uoverensstemmelsen om opsigelsernes retsvirkning blev behandlet på et

fællesmøde den 21. marts 1991. Referatet heraf er sålydende:

»Ved et fællesmøde d.d. i Landsorganisationen i Danmark behandledes

en af Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark, rejst klage overfor Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, St. Kongensgade 81 C, 1022 København K, omhandlende

uoverensstemmelse mellem forbundene og Uddannelsescentret Klarskovgård, 4220

Korsør, vedrørende opsigelse af overenskomst i strid med Hovedaftalens § 7,

stk. 2.

Sagen forhandledes.

Klagerne fastholdt klagen og gjorde herved gældende, at overenskomsterne

alene kan opsiges til genforhandling jvf. herved den mellem parterne gældende

Hovedaftale mellem LO/DA § 7, stk. 2.

Arbejdsgiversiden fastholdt de afgivne opsigelser af overenskomsterne til

endeligt bortfald pr. 1.4.91.

Enighed kunne således ikke opnås.

Forbundene forbeholder sig deres ret for sagens videreførsel i

Arbejdsretten, herunder at gøre organisationsansvar gældende overfor

Finanssektorens Arbejdsgiverforening.«

§ 7, stk. 2 , i Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk

Arbejdsgiverforening er sålydende:

»Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog

forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst

træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med

reglerne i § 2.«

Medarbejderne på Klarskovgaard blev den 14. december 1990 orienteret om,

at de i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven frem til den 31. marts 1991

ville have løn- og arbejdsvilkår i overensstemmelse med de af sælger indgåede

overenskomster, men at de derefter ville blive omfattet af overenskomsten

mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Bankfunktionærers

Landsforening. Medarbejderne blev samtidig underrettet om, at ændringen ikke

ville medføre, at nogen ville blive stillet ringere for så vidt angår løn- og

arbejdsvilkårerne. Samtlige medarbejdere underskrev erklæringer, hvorefter de

var indforstået med denne ændring fra den 1. april 1991.

4 medarbejdere, der blev ansat med virkning fra den 1. januar 1991, havde

i perioden frem til den 31. marts 1991 løn- og ansættelsesvilkår i

overensstemmelse med de af klagerne påberåbte overenskomster og overgik

herefter som et led i ansættelsesaftalen til aflønning m.v. i henhold til

overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske

Bankfunktionærers Landsforening.

Klagerne har under henvisning til Per Jacobsens artikel i

»Juristen« 1991 side 309-319 og Lars Svenning Andersens foredrag

den 24. september 1991 i Dansk Forening for Arbejdsret anført, at

Arbejdsrettens dom af 21. marts 1991 i sag nr. 90.328 har medført en ret

ukvem retstilstand. Indtræden i rettigheder og forpligtelser i henhold til en

kollektiv overenskomst indebærer ikke alene, at lønmodtagernes individuelle

rettigheder følger med ved virksomhedsoverdragelser, men ud fra almindelige

arbejdsretlige principper om overenskomsters udelelighed tillige at

overenskomstparten fortsætter i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Dette medfører, at § 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i

Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening også gælder for

virksomhedsoverdragelsen. De foretagne opsigelser af overenskomsterne med

forbund tilknyttet Landsorganisationen i Danmark er alle i strid med denne

bestemmelse, idet den i bestemmelsen nævnte betingelse om »anden

overenskomst træder i stedet« ikke kan opfyldes ved at indgå

overenskomst med en anden lønmodtagerorganisation end overenskomstparten. Det

er irrelevant, at medarbejderne bliver stillet bedre ved overenskomsten med

Finansforbundet end med Landsorganisationen i Danmark. At man inden for

finanssektoren har etableret et »industriforbundsprincip« kan

heller ikke være et retligt argument. Endelig er denne sag på forskellige

punkter forskellig fra sag nr. 90.328. Sag nr. 90.328 vedrørte en delvis

virksomhedsoverdragelse og en lokalaftale. I sag nr. 90.328 skete der

overdragelse til en virksomhed, der allerede på overdragelsestidspunkt var

dækket af en anden overenskomst. Denne sag vedrører medarbejdere med en anden

erhvervsmæssig sammensætning end Finansforbundet typisk har.

De indklagede har anført, at det klart fremgår af

virksomhedsoverdragelsesloven og dens forarbejder, at der tilsigtedes en

umiddelbar overførelse til dansk ret af rådsdirektiv af 14. februar 1977. Der

er herved henvist til side 3 i rapport fra »Udvalget til forberedelse af

gennemførelseslovgivning af EF-direktiv om lønmodtagernes retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse«, hvorefter loven efter Justitsministeriets

indstilling blev gennemført på en sådan måde, at EF-domstolens fortolkning af

eventuelle uklarheder i direktivets tekst samtidig vil indebære en

fortolkning af den danske lovtekst. Der er endvidere henvist til, at

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. februar 1979 på spørgsmål til

arbejdsministeren om, i hvilket omfang lovforslaget gik videre end EF-Rådets

direktiv fik det svar, at der alene i §§ 5 og 6 var sket en udvidelse i

forhold til direktivet i form af at fastslå informations- og

forhandlingspligt. Gennem rådsdirektivet og loven skete der den ændring i

forhold til den tidligere retsstilling, at en erhverver af en virksomhed blev

forpligtet til at respektere overenskomstmæssige forpligtelser over for de

ansatte. I direktivets artikel 3, stk. 2, afsnit 1, er dette beskrevet

således, at erhververen skal »opretholde samme løn- og arbejdsvilkår,

som gjaldt for overdrageren ifølge en kollektiv overenskomst, indtil den

kollektive overenskomst opsiges eller udløber, eller en anden kollektiv

overenskomst træder i kraft eller får virkning«. Den citerede

tidsmæssige begrænsning er en del af gældende dansk ret. Loven berører i

øvrigt ikke tidligere eksisterende grundsætninger i dansk arbejdsret. For så

vidt angår passivitetsgrundsætningen indebærer dette, at en erhverver i

tilknytning til en overtagelse skal meddele de involverede organisationer på

lønmodtagersiden, at de eksisterende overenskomsters bestemmelser om løn- og

arbejdsvilkår alene vil blive respekteret i den løbende overenskomstperiode,

og i tilknytning hertil skal opsigelse afgives. Dette er sket ved

overtagelsen af Klarskovgaard. Ved en overdragelse af en samlet virksomhed

indebærer princippet om overenskomsters udelelighed, at lønmodtagere, der

ansættes i perioden frem til overenskomstperiodens udløb, skal ansættes på

vilkår svarende til de løbende overenskomster, og samtidig ved ansættelsen

have tilkendegivelse om, at dette kun er gældende overenskomstperioden ud.

Også dette er sket i denne sag. Indklagede var gennem hovedaftalen af 5. maj

1976 mellem Danske Bankers Forhandlingsorganisation og Danske

Bankfunktionærers Landsforening forpligtet til at indgå kollektive

overenskomster med landsforeningen. Det ville herefter skabe en meningsløs

konflikt, såfremt det måtte fastslås, at erhververen samtidig skulle være

underkastet forpligtelser i henhold til hovedaftalen mellem

Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening. På tilsvarende

måde måtte en frigørelseskonflikt være meningsløs, idet en lockout i et

tilfælde som her - og i øvrigt over for ansatte som i enhver henseende havde

tiltrådt overførelsen til det nye overenskomstkompleks - netop ikke skulle

løbe, medens forhandlinger pågik om ny overenskomst mellem de tidligere

overenskomstparter, idet sådanne nye overenskomster jo ikke skulle indgås.

Biintervenienten har uddybet de synspunkter, de indklagede har gjort

gældende.

Arbejdsretten skal udtale:

Der var ved virksomhedsoverdragelsen den 1. december 1990 ansat 21

medarbejdere, hvis løn- og ansættelsesvilkår var reguleret af overenskomster

med de tre forbund, der er tilknyttet Landsorganisationen i Danmark. De

indklagede opsagde i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen den 1. december

1990 overenskomsterne med disse tre forbund til bortfald ved deres udløb den

31. marts 1991. De 4 medarbejdere, der blev ansat den 1. januar 1991, havde i

perioden frem til den 31. marts 1991 løn- og ansættelsesvilkår i

overensstemmelse med overenskomsterne med de tre forbund. Fra den 1. april

1991 blev alle 25 medarbejderes løn- og ansættelsesforhold omfattet af

overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske

Bankfunktionærers Landsforening. Dette blev tiltrådt af samtlige

medarbejdere, og de ændrede overenskomstforhold medførte ingen forringelse af

medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold.

Da der herefter hverken er grundlag for at fastslå, at de indklagede har

handlet i strid med lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres

retsstilling ved virksomhedsoverdragelse eller de ved siden af loven

eksisterende grundsætninger i dansk arbejdsret, må de indklagede frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for

Konferencecentret Klarskovgaard A/S, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, betale 2.000 kroner til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.112 ff, Svenning Andersen s.73 ff, 111

ff, 117 ff, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.221 f, Per Jacobsen i

JURISTEN 1991 s.309 ff, K. 90.398, K. 90.193 (A 1991, s.58), K. 90.328 (A

1991, s.78), K. 88.409 (A 1989, s.101).

Lignende dokumenter