Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst (* 1) Overenskomst pålagde ikke arbejdsgiver at forhandle med arbejdstagerne inden afskedigelse på grund af arbejdsmangel. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Thyborøn Havns Fiskeriforenings Losseselskab A/S (advokat Christian Nielsen, Lemvig). Dommere: Bollerup Jensen, Bæhring, Arnold Hansen, Allan Nielsen, Preben Albæk Petersen, Riis (retsformand) og Westergaard.

DOM nr 3701 af 27/09/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Kollektiv

overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst (* 1) Overenskomst

pålagde ikke arbejdsgiver at forhandle med arbejdstagerne inden afskedigelse

på grund af arbejdsmangel. Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Thyborøn

Havns Fiskeriforenings Losseselskab A/S (advokat Christian Nielsen, Lemvig).

Dommere: Bollerup Jensen, Bæhring, Arnold Hansen, Allan Nielsen, Preben Albæk

Petersen, Riis (retsformand) og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Thyborøn Havns Fiskeriforenings

Losseselskab A/S for Arbejdsretten.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede for brud på den gældende

overenskomst tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod til

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klagerne har gjort gældende, at indklagede ved i foråret 1989 at afskedige

otte medarbejdere uden forinden at afholde lokale forhandlinger parterne

imellem har overtrådt overenskomstens §§ 5, stk. 12, og 7, stk. 1 og 4.

Indklagede har bestridt at have overtrådt de pågældende bestemmelser i

overenskomsten.

Overenskomsten mellem indklagede og Specialarbejderforbundet i Danmark,

Thyborøn-Harboøre afdeling, indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

§ 5 har overskriften »Arbejdsvilkår«, og nr. 12 er sålydende:

»DA ARBEJDSGIVEREN HAR ANSVARET FOR ARBEJDETS UDFØRELSE, HAR HAN RET

TIL I SAMRÅD MED SAMARBEJDSUDVALGET AT AFSKEDIGE ARBEJDERE MED 3 UGERS

OPSIGELSE, HVIS ARBEJDET IKKE ER UDFØRT PÅ EN FOR HAM TILFREDSSTILLENDE MÅDE.

I TILFÆLDE AF ENIGHED IKKE KAN OPNÅS. ER DET ALENE ARBEJDSGIVERENS

AFGØRELSE DER ER GÆLDENDE IFØLGE HOVEDAFTALEN.«

§ 7 har overskriften »Ny teknologi eller ændrede

arbejdsforhold«, og stk. 1 og 4 er sålydende:

Læs alt

»SID ELLER ARBEJDSGIVEREN HAR IKKE RET TIL AT VEDTAGE NOGEN ÆNDRING I

OVERENSKOMSTEN VEDRØRENDE LØN ELLER ARBEJDSFORHOLD I AUKTIONSHALLEN UDEN

FORHANDLING.

ALLE ÆNDRINGER, SOM ØNSKES TRUFFET, SKAL FORHANDLES MED ANDEN PART, INDEN

DE TRÆDER I KRAFT.«

Indklagede blev stiftet i 1987 og beskæftigede i foråret 1989 50

arbejdere, 35 hallearbejdere og 15 lastmænd, der var delt i fem hold, således

at holdene bestod af 7 hallearbejdere eller 3 lastmænd. Afskedigelserne

vedrørte 6 hallearbejdere og 2 lastmænd. De afskedigede lastmænd arbejdede på

hver sit hold. Af de afskedigede hallearbejdere var henholdsvis 3 og 2 fra

samme hold af hallearbejdere. Afskedigelserne medførte nedlæggelse af et hold

hallearbejdere og et hold lastmænd, og at de fortsat ansatte måtte fordeles

anderledes på hold. De afskedigede arbejdere havde alle betydelig

anciennitet.

Indklagede har i årene 1987, 1988 og 1989 oplosset følgende mængder fisk

til Thyborøn Fiskeauktion:

1987: 18.413.418 kg.

1988: 16.842.189 kg.

1989: 11.649.603 kg.

Afskedigelserne i foråret 1989 blev foretaget, fordi der på grund af

svigtende tilførsler af fisk var mangel på arbejde.

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af afdelingsformand

i Specialarbejderforbundet i Danmark Børge Kjærgaard, Thyborøn-Harboøre

afdeling, formanden for bestyrelsen hos indklagede Anton Lilleøre og

tidligere direktør hos indklagede John Østergaard.

Afdelingsformand Børge Kjærgaard har forklaret, at hvert hold hos

indklagede har sin talsmand. Der er ikke tillidsmænd efter tillidsmandsloven,

og der er ikke et formelt samarbejdsudvalg. Der blev fredag den 7. april 1989

afholdt et skurmøde hos indklagede. Mødet havde til formål først at orientere

medarbejderne om de nye lønsatser, der var blevet aftalt, og derefter om

eventuelle fyringer. Næsten alle medarbejderne deltog i skurmødet. Han var

inden skurmødet af enten bestyrelsesformand Anton Lilleøre eller direktør

John Østergaard blevet spurgt om, hvilke regler der gjaldt ved fyringer.

Hertil svarede han, at overenskomsten skulle følges, men han præciserede

ikke, at overenskomsten medførte, at fyringer ikke kunne foretages uden

forudgående lokale forhandlinger. Bestyrelsesformand Anton Lilleøre og

daværende direktør John Østergaard deltog ikke i den del af skurmødet, der

vedrørte de nye lønsatser. De kom derefter til stede og orienterede

medarbejderne om, at arbejdsstyrken muligvis skulle reduceres. De bad folk om

at melde sig senest næste mandag. Fristen blev senere forlænget noget.

Kjærgaard sagde igen til Lilleøre og Østergaard, at overenskomsten skulle

følges, men han præciserede igen ikke, at overenskomsten medførte, at

fyringer ikke kunne foretages uden forudgående lokale forhandlinger. Ingen

medarbejdere deltog på skurmødet i en diskussion om fyringerne. Ingen

medarbejdere meldte sig som interesseret i at holde op, f.eks. på grund af

overgang til efterløn. Indklagede afskedigede derefter den 14. april 1989

otte medarbejdere uden forinden at have forhandlet med afdelingsformanden.

Daværende direktør John Østergaard har forklaret, at han inden skurmødet

den 7. april 1989 havde orienteret afdelingsformand Kjærgaard om, at det blev

nødvendigt at fyre nogle medarbejdere. Han spurgte samtidig Kjærgaard, om der

derved skulle iagttages nogle særlige regler. Kjærgaard svarede, at der ikke

skulle iagttages nogle særlige regler, og de blev enige om at tage

spørgsmålet op på skurmødet. På skurmødet orienterede han og Lilleøre om, at

det blev nødvendigt at foretage fyringer. Medarbejderne blev ikke chokerede,

da de i forvejen var klar over, at det var en nødvendighed på grund af mangel

på arbejde. Kjærgaard tog ikke på skurmødet noget forbehold, og han sagde

heller ikke, at fyringer først kunne foretages efter forudgående lokale

forhandlinger. Folk blev under skurmødet bedt om at melde sig. Nogle kunne få

efterløn. Ingen meldte sig. Otte medarbejdere blev derefter fyret uden

forudgående lokale forhandlinger. Kjærgaard har intet sagt om, at

overenskomsten skulle følges, og direktøren blev først efter fyringerne klar

over, at Specialarbejderforbundet mente, at indklagede ved at foretage

fyringerne uden forudgående lokale forhandlinger havde begået

overenskomstbrud.

Bestyrelsesformand Anton Lilleøre har forklaret, at Kjærgaard under

skurmødet den 7. april 1989 opfordrede de medarbejdere, der var berettiget

til efterløn, til at melde sig.

Arbejdsretten skal udtale:

Overenskomstens § 5, stk. 12, omtaler alene de tilfælde, hvor arbejdet

ikke er udført tilfredsstillende, men ikke de tilfælde, hvor afskedigelse

skyldes mangel på arbejde. Overenskomstens § 7, stk. 1, vedrører alene

ændring af overenskomsten. Overenskomstens § 7, stk. 4, må efter overskriften

til § 7 forstås således, at bestemmelsen alene angår ændringer af teknologi

og arbejdsforhold. Da arbejdsforholdene ikke kan anses for ændret, blot fordi

medarbejderne bliver placeret på andre hold med andre kollegaer, finder

Arbejdsretten ikke, at der - således som overenskomsten er formuleret - er

grundlag for at statuere, at indklagede ved uden forudgående lokale

forhandlinger at afskedige otte medarbejdere på grund af mangel på arbejde

har begået overenskomstbrud. Indklagede vil herefter være at frifinde.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Thyborøn Havns Fiskeriforenings Losseselskab A/S, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Arbejdsretligt Tidsskrift 1990, side 99

Lignende dokumenter