Spring til indhold

Retsinformation

Systematisk aktion. (* 1) (* 2) Systematisk sammenhæng mellem arbejdsnedlæggelser på to forskellige virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for De Berlingske Dagblade A/S og A/S Dagbladet Politiken (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Riis (retsformand), Sløk, Springborg og Westergaard.

DOM nr 3702 af 27/09/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Systematisk aktion. (* 1) (* 2) Systematisk

sammenhæng mellem arbejdsnedlæggelser på to forskellige virksomheder. Dansk

Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation

for De Berlingske Dagblade A/S og A/S Dagbladet Politiken (advokat Helge

Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen)

Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Riis (retsformand), Sløk,

Springborg og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades

Forenings Forhandlingsorganisation for De Berlingske Dagblade A/S og A/S

Dagbladet Politiken indklaget Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund

for Arbejdsretten.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de indklagede forbundsmedlemmer hver

især til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod

for det antal timer, hvori de fra den 18. februar 1989 har deltaget i

overenskomststridige systematiske arbejdsnedlæggelser.

Sagens omfatter følgende tre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser:

Fra den 18. februar 1989 kl. 20.30 til den 19. februar 1989 kl. 4.12

nedlagde 27 pakkere på De Berlingske Dagblade A/S arbejdet.

Fra den 2. marts 1989 kl. 15.15 til den 3. marts 1989 kl. 6.00 nedlagde 24

pakkere på De Berlingske Dagblade A/S arbejdet.

Kun 5 pakkere deltog i begge de to nævnte arbejdsnedlæggelser på De

Berlingske Dagblade A/S.

Fra den 18. februar 1989 kl. 19.30 til den 19. februar 1989 kl. 5.20

nedlagde 13 pakkere på A/S Dagbladet Politiken arbejdet.

De indklagede har erkendt, at de tre arbejdsnedlæggelser er

overenskomststridige. De indklagede har imidlertid påstået frifindelse, idet

de har bestridt, at de tre arbejdsnedlæggelser har karakter af systematiske

aktioner, således at der i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, sidste

Læs alt

pkt., kan idømmes de indklagede forbundsmedlemmer bod.

Sagens omstændigheder er følgende:

Dagbladsklubben for specialarbejdere tilknyttet københavnske dagblade

eller beslægtede områder indkaldte den 13. februar 1989 til medlemsmøde

omkring overenskomstsituationen lørdag den 18. februar 1989 kl. 17.00 i Lager

og Handels lokaler, Rantzausgade 58, 2200 København N, 3. sal.

Mødeindkaldelsen havde i øvrigt følgende indhold:

»Dagsorden:

1. Overenskomstsituationen.

Der er mødepligt.

Dette gælder også løsarbejdere.

Mødet må ikke afstedføre arbejdsnedlæggelse.

Vi har et mindre traktement.«

Der blev på medlemsmødet den 18. februar 1989 vedtaget følgende

resolution:

»Vi er d.d. som medlemmer blevet orienteret af vore forhandlere

omkring de forhandlinger som har fundet sted d. 3/2 89 og d. 18/2-1989.

DDFF og ARBEJDSGIVERNE inden for vores område har i de forløbne år ikke

haft nogle skrupler ved at give stigninger til alle de faglærte grupper som

har været 2-3 gange højere pr. time end til de ufaglærte hvilket betyder at

der er penge tilstede for en rimelig timelønsforhøjelse til de ufaglærte

denne gang.

Vi finder det derfor som en hån mod de i forvejen lavest betalte områder

at komme med et tilbud som i princippet ligger på et stort 0.

Specielt set i lyset af at vi er et normallønsområde der kun kan forhandle

hvert andet år i modsætning til de faglærte som kan forhandle i perioden og

gør det ikraft af deres minimallønsoverenskomst.

Vi skal derfor kræve at DDFF og ARBEJDSGIVERNE sætter sig til

forhandlingsbordet igen og kommer med et mere realistisk tilbud på timelønnen

og diverse tillæg.

Vi betragter trods alt stadig DDFF som en arbejdsgiverorganisation og ikke

som et arbejdsudvalg under den siddende regering.

Vi skal derfor gøre opmærksom på at en nulløsning eller deromkring hverken

KAN SKAL eller VIL vi acceptere som nogen løsning.

Det er DA eget ønske at forhandlingerne fortsat skal være decentrale og vi

må derfor forlange at DDFF lever op til dette.«

Resolutionen blev på klubbens vegne underskrevet af Kim Nielsen, Per

Jacobsen, Jesper Klindt og Bent Eltong, der er tillidsrepræsentanter på

Politiken, og Carl Simonsen og Bent Jacobsen, der er tillidsrepræsentanter på

Berlingske Tidende.

Der foreligger endvidere følgende af mødets dirigent, Lars Hedegaard, der

er sikkerhedsrepræsentant på Politiken, underskrevne udtalelse:

»Specialarbejdere på Dagbladene forsamlet til møde lørdag d. 18.

februar 89 skal udtale:

I forhandlingerne med DDFF er tilbuddet stort set et nul i lønstigning for

de næste to år. DDFF har som alle arbejdsgiverorganisationer med denne

holdning lagt sig bag den borgerlige regerings krav om en nulløsning. Dette

på trods af at samme regering har tilgodeset aktie- og obligationsejerne med

en gevinst i 1988 på 183 tusinde millioner (183.000.000.000) kr. på

kursstigninger.

Udfra DDFF's uacceptable nulløsning har medlemmerne i Dagbladsklubben

fundet det nødvendigt, at nedlægge arbejdet idag - på trods af Lager og

Handels gentagne opfordringer om ikke at gøre det.

Vi må kræve, at DDFF åbner op for mere realistiske tilbud om

lønstigninger. Vi er med vores normaltimeløn på 61.00 kr. i timen et

lavtlønsområde, og vi sakker mere og mere bagud i forhold til de faglærte

grupper. Vi har jo kun mulighed for at hæve vores normaltimeløn hvert andet

år.

Vi må kræve af DDFF, at de opfylder DA's krav om reelle decentrale

forhandlinger. Såfremt man ikke fra DDFF's side tager dette seriøst, kan vi i

den kommende tid ikke garantere for roen på arbejdspladsen.«

Hverken mødets dirigent eller de seks tillidsrepræsentanter, der

underskrev den først nævnte resolution, deltog i de indklagede

arbejdsnedlæggelser.

Arbejdsnedlæggelserne medførte tab for Berlingske Tidende søndag den 19.

februar 1989 og fredag den 3. marts 1989 på henholdsvis 6.037.000 kr. og

998.000 kr.

Arbejdsnedlæggelsen på Politiken medførte søndag den 19. februar 1989 et

tab på 2.853.000 kr.

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af fuldmægtig Eva

Hvelplund, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, driftschef

Kurt Sandberg, Politiken, trykkerichef Erik Møller, Politiken,

produktionschef Asger Sadolin, Berlingske Tidende, og afdelingssekretær Frank

Kieffer, Lager og Handelsarbejder Forbundet.

Fuldmægtig Eva Hvelplund har forklaret, at pakkerne på Berlingske Tidende

og Politiken er omfattet af en fælles overenskomst. Hun ledede lørdag den 18.

februar 1989 kl. 10 forhandlinger med Specialarbejderforbundet om ændring af

denne fælles overenskomst. Hun havde inden forhandlingen hørt om mødet i

Dagbladsklubben samme dag kl. 17. Hun påbegyndte derfor først forhandlingerne

efter, at afdelingssekretær Frank Kieffer havde oplyst, at mødet i

Dagbladsklubben ikke kunne medføre arbejdsnedlæggelser. Hun fremsatte på

mødet, der begyndte kl. 10, et tilbud fra Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation. Specialarbejderforbundet kunne ikke acceptere

tilbuddet, og spørgsmålet om fornyelse af overenskomsten blev derefter

fremsendt til Forligsinstitutionen.

Driftschef Kurt Sandberg har forklaret, at han har været ansat på

Politiken i 20 år. Han så den 18. februar 1989 om morgenen indkaldelsen til

mødet i Dagbladsklubben samme dag kl. 17, idet indkaldelsen var slået op. Han

kaldte tillidsmand Kim Nielsen ind og foreholdt ham mødeindkaldelsen. Kim

Nielsen bedyrede, at mødet ikke ville medføre arbejdsnedlæggelser. Uanset

dette følte han sig utryg ved situationen, idet han ikke troede, at Kim

Nielsen kunne styre den. Pakkerne skal om aftenen møde kl. 19.30, og

produktionen starter kl. 19.45.

Trykkerichef Erik Nielsen har forklaret, at han den 18. februar 1989 var

hjemme kl. 19.30, da han blev ringet op af faktoren, der sagde, at det var

galt. Pakkerne holdt møde, og ingen var klædt om. Han tog ind til Politiken,

hvortil han kom kl. 20.02. Han traf Kim Nielsen, der ikke skulle møde om

aftenen, men alligevel var der, og spurgte ham, hvad fanden det var. Kim

Nielsen svarede, at han ikke kunne få pakkerne til at gå i arbejde.

Produktionschef Asger Sadolin har forklaret, at baggrunden for

arbejdsnedlæggelserne den 18. februar 1989 og den 2. marts 1989 på Berlingske

var den samme: Utilfredsheden med lønforhandlingerne.

Afdelingssekretær Frank Kieffer har forklaret, at Dagbladsklubben

omfattede Berlingske Tidende, Politiken og fire andre virksomheder. Klubben

havde 200 medlemmer, hvoraf 130 deltog i mødet lørdag den 18. februar 1989,

der var lagt til at begynde kl. 17.00, således at medarbejderne kunne blive

orienteret, før de kl. 19.30 skulle møde på arbejdet. Han deltog i mødet og

orienterede om de førte forhandlinger. Han sluttede orienteringen kl. 18.30

og tog hjem. Den af dirigenten Lars Hedegaard underskrevne udtalelse var ikke

fremme, medens han deltog i mødet.

Arbejdsretten skal udtale:

Efter indholdet af den af mødets dirigent Lars Hedegaard den 18. februar

1989 underskrevne udtalelse må det lægges til grund, at arbejdsnedlæggelserne

på Berlingske Tidende og Politiken lørdag den 18. februar 1989 og søndag den

19. februar 1989 var aftalt og blev foretaget i utilfredshed med de førte

overenskomstforhandlinger. Arbejdsnedlæggelsen på Berlingske Tidende torsdag

den 2. marts 1989 og fredag den 3. marts 1989 havde samme formål og fandt

sted kun 12 dage efter de første arbejdsnedlæggelser. Ingen af

arbejdsnedlæggelserne kan anses for spontane, og de har påført arbejdsgiverne

betydelige tab. Arbejdsnedlæggelserne må derimod anses for at have været et

led i en systematisk aktion, jfr. arbejdsretslovens § 12, stk. 2, sidste pkt.

Der pålægges herefter de i arbejdsnedlæggelserne deltagende medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark en Dansk Arbejdsgiverforening tilfaldende

bod på 20 kr. pr. strejketime.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i

Danmark skal hver til Dansk Arbejdsgiverforening betale en bod på 20 kr. for

hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelser fra den 18. februar 1989 til

og med den 3. marts 1989.

I sagsomkostninger skal indklagede, Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark, betale 2000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.477 ff, K.10.204 (A 1985, s.28).

Lignende dokumenter