Spring til indhold

Retsinformation

Kollektiv overenskomst 1. Passivitet. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Røde Kors (advokat Hans Henrik Haume) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lind, Sløk og Westergaard.

DOM nr 3651 af 05/10/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kollektiv overenskomst 1. Passivitet. (* 1) (*

2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder

Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Røde Kors (advokat Hans

Henrik Haume) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand),

Gert Kristensen, Lind, Sløk og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk Røde Kors for Arbejdsretten med

påstand om, at indklagede, Dansk Røde Kors, tilpligtes at anerkende at være

forpligtet af tiltrædelsesoverenskomst af 27. oktober 1986 for så vidt angår

Dansk Røde Kors Kursuscenter.

Spørgsmålet om efterbetaling og bod for brud på gældende overenskomst er

udskudt til senere afgørelse, for så vidt angår efterbetalingsspørgsmålet ved

faglig voldgift.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger en gyldig overenskomst mellem

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og Dansk Røde Kors, når

gyldigheden af den nævnte tiltrædelsesoverenskomst, der var underskrevet af

kursuscentrets daglige leder, var betinget af godkendelse fra Dansk Røde Kors

»att. Kurt Borgkvist«, og en sådan godkendelse ikke senere er

givet.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Den 27. oktober 1986 underskrev to repræsentanter for forbundet og den

daglige leder af Dansk Røde Kors Kursuscenter, Lejrvejen 85, 6330 Padborg, -

Frøslevlejren - Jack Andersen, en overenskomst mellem Hotel- og

Restaurationspersonalets Samvirke og kursuscentret, hvorved centret erklærede

sig indforstået med at følge den til enhver tid gældende overenskomst mellem

Samvirket og Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter, med visse

ændringer.

I blankettens trykte tekst er det anført, at »Gyldigheden af

nærværende overenskomst er betinget af Hotel- og Restaurationspersonalets

Læs alt

Samvirkes arbejdsudvalgs godkendelse.«, og umiddelbart efter følger

denne maskinskrevne tilføjelse: »Gyldigheden af nærværende overenskomst

er betinget af godkendelse fra Dansk Røde Kors, att. Kurt Borgkvist.«

Ved en skrivelse af 16. januar 1987 stilet til »Dansk Røde Kors

Kursuscenter, Lejrvejen 85, 6330 Padborg« anerkendte Hotel- og

Restaurationspersonalets Samvirke modtagelsen af overenskomsten.

I skrivelsen meddeles forskellige supplerende oplysninger, og man

udtrykker håbet om, »at vor aftale om løn- og arbejdsvilkår må virke til

Deres tilfredshed, og vi imødeser fortsat godt samarbejde.« Dette gav

efter det oplyste ikke anledning til nogen reaktion. Igennem hele perioden

har kursuscentret på grundlag af giroindbetalingskort fremsendt til centret -

og af centret udfyldt med de skyldige beløb - foretaget indbetalinger af

bidrag, som omhandlet i § 22 i hovedoverenskomsten, til Hotel- og

Restauranterhvervets Uddannelsesfond.

Ved en skrivelse af 6. december 1991 til indklagede begærede

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet afholdt forhandlingsmøde på

kursuscentret til behandling af en række af overenskomstens bestemmelser,

idet man angav at have konstateret, at aflønningen ikke foregik i

overensstemmelse med overenskomsten. Skrivelsen blev i første omgang besvaret

af indklagedes advokat ved en skrivelse af 12. december 1991, hvori bl.a.

anføres, at advokaten havde

»modtaget diverse sagsmateriale, herunder overenskomst underskrevet

den 27. oktober 1986 af Rita Olsen på Deres vegne og af Jack Andersen på

kursuscenterets vegne.

Det fremgår tydeligt af overenskomsten, at gyldigheden er betinget af

godkendelse af Dansk Røde Kors. En sådan godkendelse er på intet tidspunkt

blevet givet.

På det af Dem foreslåede møde ...... ønsker De en drøftelse af diverse

overtrædelser af overenskomsten. Da der imidlertid ikke består nogen gyldig

overenskomst, har det ikke nogen mening at afholde et møde med den foreslåede

dagsorden....«

Under domsforhandlingen har administrationschef hos indklagede, Michael

Hansen, forklaret, at han har været administrationschef hos indklagede siden

1. februar 1987, hvor han afløste den i tiltrædelsesoverenskomsten nævnte

Kurt Borgkvist. Kursuscentret i Frøslevlejren startede i 1984/85, hvor det

efter planen alene skulle dække det interne uddannelsesbehov for personalet i

Dansk Røde Kors. Dette ændredes i slutningen af 1986, således at centret også

kunne anvendes til ekstern kursusvirksomhed. Det fortsatte til udgangen af

1991, hvor indklagede afhændede kursuscentret. Om tiltrædelsesoverenskomsten,

underskrevet den 27. oktober 1986 af centrets daglige leder, Jack Andersen,

har Michel Hansen forklaret, at Jack Andersen, der ikke selv havde kompetence

til at indgå en sådan overenskomst, gjorde ham opmærksom på, at den forelå,

og at han havde sendt den frem til indklagede. Her fandt Michael Hansen den

blandt forgængeren, Kurt Borgkvists, sagsakter. Den synes ikke at have givet

Kurt Borgkvist anledning til nogen reaktion, og der var ikke knyttet

bemærkninger til tiltrædelsesoverenskomsten i sagsakterne. Han fandt

tiltrædelsesoverenskomsten frem i forbindelse med en henvendelse i foråret

1988 til kursuscentret fra Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, der

havde noget, de gerne ville tale med »os« om. Det viste sig, at det

drejede sig om nogle ansatte, der var organiseret i »gule«

fagforeninger. Der blev afholdt møder med denne baggrund den 15. marts 1988,

den 18. januar 1990 og den 14. februar 1991, og vidnet deltog i alle møderne

og førte ordet for indklagede. Forbundet var på de to første møder

repræsenteret af Rita Olsen og en rejsesekretær Frank Lachmann. Han husker

ikke, hvem der deltog i mødet den 14. februar 1991. Han sagde ved alle tre

møder, at der ikke var nogen gyldig overenskomst, hvis der ikke fandtes en

tiltrædelsesoverenskomst, der var »paraferet« af Kurt Borgkvist. Og

selvom der måtte være en sådan, var indklagede efter hans mening ikke

forpligtet til at overholde en eksklusivaftale med forbundet. Resultatet af

alle tre møder var, at Frank Lachmann skulle vende tilbage med dokumentation

for, at der var en gyldig overenskomst, men der skete intet i den retning.

Først efter centrets lukning fandt forbundet ud af, at der alligevel var en

overenskomst. Med hensyn til aflønningen af forbundets medlemmer har man

fulgt sin egen lønregulering, der ikke svarer til overenskomstens. Med hensyn

til betalingen gennem årene af bidrag fra kursuscentret til uddannelsesfonden

har han forklaret, at der var tale om en administrativ lapsus i den lokale

administration på stedet. Der var tale om ret små beløb, der faldt ind under

den daglige ledelses kompetence. Han erfarede det først i slutningen af 1991,

da sagen kom op, og det blev så bragt til ophør.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede er forpligtet

af tiltrædelsesoverenskomsten af 27. oktober 1986, selvom den ikke formelt er

blevet godkendt af indklagede ved den i tiltrædelsesoverenskomsten nævnte

Kurt Borgkvist. Den omhandlede passus i tiltrædelsesoverenskomsten må på

samme måde som bestemmelsen om, at overenskomstens gyldighed er betinget af

Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirkes arbejdsudvalgs godkendelse,

forstås på den måde, at overenskomsten bliver bindende, hvis der ikke

indenfor en rimelig kort tid gøres indsigelse. Selvom det måtte lægges til

grund, at indklagede, som forklaret af Michael Hansen, under møder med

forbundet - første gang den 15. marts 1988 - har bestridt eksistensen af en

gyldig overenskomst på grund af manglende godkendelse, ville dette være for

sent, og indklagede må anses bundet af tiltrædelsesoverenskomsten, idet der

ikke fra forbundets side er udvist nogen form for passivitet, der kan føre

til et andet resultat. Hertil kommer, at der gennem hele perioden i

overensstemmelse med overenskomsten er betalt til uddannelsesfonden. Dette

godtgør efter klagernes opfattelse - selvom det var kursuscentret og ikke

Dansk Røde Kors, der foretog indbetalingerne -, at indklagede havde

accepteret overenskomstforholdet. Der er således tale om en stiltiende

accept.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at

bestemmelsen i tiltrædelsesoverenskomsten om godkendelse fra Dansk Røde Kort

att. Kurt Borgkvist efter sin formulering må forstås som en positiv

gyldighedsbetingelse og ikke alene som et forbehold om, at Dansk Røde Kors

kan rejse indsigelse inden en rimelig kort frist. Det må herved tillægges

afgørende vægt, at indklagede er et helt »privat« foretagende, og

at der således ikke er tale om et egentligt etableret arbejdsretligt forhold.

Bestemmelsen om godkendelse viser klart, at Jack Andersen ikke havde

kompetence til at indgå en bindende overenskomst, og at forbundet derfor

måtte sikre sig en underskrift fra Kurt Borgkvist. Klagerne skulle således

have rykket indklagede for en formel godkendelse og ikke have nøjedes med -

som sket den 16. januar 1987 - at skrive til kursuscentret om overenskomsten.

Havde man rykket for en godkendelse, havde man fået det samme svar, som man

efter Michael Hansens forklaring fik under de tre møder, første gang den 15.

marts 1988. Det må herefter lægges til grund, at tiltrædelsesoverenskomsten

ikke er godkendt af indklagede, fordi man ikke ønskede at godkende den, og

der foreligger herefter ikke en for indklagede bindende overenskomst. Hertil

kommer, at det må lægges til grund, at forbundet allerede den 15. marts 1988

var klar over, at indklagede ikke ønskede at godkende

tiltrædelsesoverenskomsten. Alligevel reagerede man først heroverfor i

slutningen af 1991. Der er herved udvist en så betydelig passivitet, at en

eventuel ret til at hævde en gyldig overenskomst må anses for fortabt.

Med hensyn til betalingen af bidrag til uddannelsesfonden har indklagede

anført, at opkrævningerne er sendt til kursuscentret og er betalt af centret

på grund af en fejl. Hvis opkrævningerne - som de burde - var sendt til

indklagedes hovedkontor og ikke til kursuscentret, ville de ikke være blevet

betalt, og den omstændighed, at centret ved en fejl har betalt disse ganske

beskedne beløb, kan ikke føre til, at tiltrædelsesoverenskomsten på grund af

stiltiende accept anses for bindende for indklagede.

Arbejdsretten skal udtale:

Bestemmelsen i tiltrædelsesoverenskomsten om, at gyldigheden af

overenskomsten er betinget af godkendelse fra indklagede, må efter

sammenhængen med den foranstående bestemmelse om godkendelse fra Hotel- og

Restaurationspersonalets Samvirkes arbejdsudvalg forstås således, at

overenskomsten bliver bindende, hvis indklagede undlader inden for en rimelig

frist at tilkendegive, at man ikke ønsker at godkende overenskomsten. Det må

lægges til grund, at indklagedes daværende administrationschef, Kurt

Borgkvist, modtog tiltrædelsesoverenskomsten kort efter underskriften den 27.

oktober 1986 uden at reagere over for forbundet, ligesom der ikke fra

kursuscentret eller fra indklagede blev reageret over for modtagelsen af

forbundets skrivelse til centret af 16. januar 1987 om den indgåede

overenskomst. På det tidspunkt, hvor man første gang fra indklagedes side

påberåbte sig den manglende godkendelse af tiltrædelsesoverenskomsten - efter

Michael Hansens forklaring den 15. marts 1988 - havde

tiltrædelsesoverenskomsten forlængst opnået gyldighed over for indklagede, og

der findes ikke fra forbundets side at være udvist noget forhold, der kan

bevirke, at adgangen til at påberåbe sig dette nu må anses for bortfaldet.

Arbejdsretten tager derfor klagernes påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Dansk Røde Kors, tilpligtes at anerkende at være forpligtet af

tiltrædelsesoverenskomsten af 27. oktober 1986 for så vidt angår Dansk Røde

Kors Kursuscenter.

Indklagede skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.80 ff.

Lignende dokumenter