Bruttorevalideringsydelse (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Bistandsloven § 43 ophævet 189 afgørelser
- Bistandsloven § 42 ophævet 158 afgørelser
Teksten
Bruttorevalideringsydelse (* 1)
Bistandslovens nye regler om bruttorevalideringsydelse har den 1. oktober
1992 været gældende i 2 år. Ankestyrelsen har i den periode taget stilling
til en række principielle spørgsmål, som de nye regler har givet anledning
til. Det drejer sig bl.a. om følgende spørgsmål:
* Hvor går grænsen mellem bevilling af bruttorevalideringsydelse og
udnyttelse af andre støtteordninger.
* Hvilken betydning har egne og ægtefællens indtægter og formue for
adgangen til at få bruttorevalideringsydelse.
* Hvordan er adgangen til at få dækket transportudgifter
BRUTTOREVALIDERINGSYDELSE OG ANDRE STØTTEORDNINGER
- AFGØRELSER
I en sag søgte en 31-årig samlevende kvinde med et barn på 4 år søgte om
støtte under en uddannelse som teknisk assistent på grund af en medfødt
defekt i ryggen samt slidgigt i skulder og lænderyg. Hun havde i de
forudgående år ernæret sig ved en selvstændig rulleforretning, ligesom hun
havde haft børn i dagpleje. Kommunen kunne til- slutte sig hendes behov for
erhvervsskift og fandt samtidig erhvervsplanen relevant, men afslog at yde
støtte efter bistandsloven med henvisning til, at hendes indtægt i de
forudgående år havde været beskeden. Amtsankenævnet ændrede afgørelsen og
pålagde kommunen at yde støtte efter den tidligere § 42 i bistandsloven og
fra oktober 1990 efter den nugældende § 43, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at
en uddannelse var påkrævet for at bringe kvinden i stand til at klare sig
selv og sørge for sin familie. Nævnet fandt i øvrigt, at der ikke kunne
lægges vægt på størrelsen af den hidtidige indkomst.
Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse. Styrelsen lagde vægt på, at der
var tale om en kvinde, som havde et helbredsbetinget behov for uddannelse,
hvis uddannelsesplan var accepteret af kommunen, og som var ca. 10 år ældre
end sædvanlig uddannelsesalder. Afgørelsen er ikke offentliggjort.
I en anden sag (SM O-37-92) ophørte en 42-årig gift kvinde, som gennem en
Læs alt
længere årrække havde arbejdet som syerske, hermed på grund af nedslidning og
modtog herefter sygedagpenge. Ægtefællen havde en indtægt på ca. 300.000 kr.
årligt. Kommunen anerkendte hende som revalidend og tilsluttede sig en
revalideringsplan, der sigtede på en uddannelse som lærer. Kommunen gav
imidlertid afslag på bruttorevalideringsydelse med henvisning til, at denne
ydelse var subsidiær i forhold til stipendier og lån. Kommunen anførte
yderligere, at ansøgeren efter en kontanthjælpsberegning ikke ville være
berettiget til hjælp. Amtsankenævnet ændrede kommunens afgørelse med
henvisning til de helbredsmæssige oplysninger, hvorefter hun havde måttet
opgive sit tidligere mangeårige arbejde, samt til, at hun havde været
selvforsørgende. Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse og henviste
yderligere til, at der i samråd med kommunen var lagt en revalideringsplan,
som kommunen havde fundet velegnet. (Sagen indeholdt yderligere et moment i
relation til bestemmelsen i bistandslovens § 43, stk.4, idet den samlede
uddannelsesplan ville strække sig over 6 år. Ankestyrelsen udtalte på linie
med nævnet, at varighedsbegrænsningen vedrører varigheden af den periode,
hvor der sædvanligvis kan udbetales bruttorevalideringsydelse, og at det ikke
kan udelukkes, at der efter en konkret vurdering kan fastlægges en
revalideringsplan, der strækker sig ud over 5 år).
- ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER
Ved vurderingen af disse 2 sager tog Ankestyrelsen udgangspunkt i, at
Socialministeren under folketingsbehandlingen af lovforslaget om
bruttorevalideringsydelse havde fået tilslutning til en anden formulering af
§ 43, stk. 1 og 2, 1. pkt., idet ordene »kan der ydes« i det
oprindelige lovforslag blev erstattet med »ydes der«. Ændringen
skete for at tydeliggøre retstilstanden og præcisere, at kommunerne er
forpligtet til at yde revalideringshjælp, når betingelserne efter stk. 1 er
til stede, ligesom det tydeliggøres, at der skal udbetales en fast
revalideringsydelse, når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse
med en forud fastlagt erhvervsplan.
Hermed accentueres spørgsmålet om, hvad der ligger i ordene i stk. 1,
»i det omfang der ikke ydes hjælp hertil efter reglerne i anden
lovgivning«. Om dette siges det i bemærkningerne til lovforslaget, at
»hjælpen fortsat er subsidiær i forhold til hjælp efter anden
lovgivning, forstået på den måde, at der kun kan ydes hjælp efter § 43, når
andre støtteordninger ikke kan anvendes eller ikke er tilstrækkelige til at
bringe den pågældende ind på eller tilbage til det almindelige
arbejdsmarked«. Den citerede sætning er gengivet ordret i
Socialministeriets vejledning af 6. august 1990, pkt. 6.
Der er fuld overensstemmelse mellem det anførte fortolkningsbidrag og de
synspunkter, der ligger til grund for Ankestyrelsens afgørelser.
Ankestyrelsen har således ved sin vurdering af de sager, der er blevet
behandlet, lagt vægt på, om en ansøger efter sin alder, helbredstilstand,
erhvervserfaring, hidtidige indtægtsniveau (uden hensyn til en eventuel
ægtefælles indtægtsforhold) kan forventes at kunne gå i gang med og
gennemføre sin uddannelse stort set på lige fod med andre uddannelsessøgende
(eventuelt med en konkret støtte efter § 43, stk. 7, til særlige udgifter,
der følger af uddannelsen eller handicappet). Hvis dette ikke er tilfældet,
hvis en mere indgående erhvervsvejledning og planlægning vil være påkrævet,
vil der være en forhåndsformodning for, at den pågældende skal henføres til
støttereglerne i § 43, stk. 2.
- UDDANNELSESPLANEN
For så vidt angår »proceduren« omkring fastlæggelsen af en
revalideringsplan bør det lige tilføjes, at kommunen ikke nødvendigvis
behøver at have deltaget i selve planlægningen. Hvis ansøgeren møder med en
færdiglagt uddannelsesplan, skal kommunen alene tage stilling til, om planen
harmonerer med ansøgerens helbredsmæssige, evnemæssige og øvrige
forudsætninger. Således har Ankestyrelsen i en sag (SM O-26-92) der primært
indeholdt alle de momenter, som er omtalt foran, fastslået, at der ikke var
noget til hinder for, at en uddannelse, som var påbegyndt med støtte efter
anden lovgivning (i det foreliggende tilfælde uddannelsesydelse), kunne
færdiggøres med støtte i form af bruttorevalideringsydelse.
BETYDNINGEN AF INDTÆGTER OG FORMUE
Fra de sager, Ankestyrelsen har behandlet om dette emne, skal nævnes:
I en sag (SM O-39-92) måtte en 46-årig kvinde, der var uddannet som lærer,
opgive sit arbejde på grund af sygdom, hvorefter hun ønskede at uddanne sig
som korrespondent. Kommunen afslog at udbetale bruttorevalideringsydelse med
henvisning til, at hun havde en tjenestemandspension på 6.500 kr. pr. måned,
hvorved hendes og ægtefællens samlede månedlige nettoindkomst kom op på
21.000 kr. Ankenævnet og senere Ankestyrelsen pålagde kommunen at udbetale
bruttorevalideringsydelse med den begrundelse, at revalideringsplanen var
godkendt af kommunen, som ikke derefter kunne af- slå alene med henvisning
til, at ansøgeren modtog tjenestemandspension og på grund af familiens
samlede økonomiske situation, da ægtefællens økonomiske forhold ikke indgik i
vurderingen af hendes behov for revalidering.
I en anden (SM O-41-92) sag fik en tømrer, som måtte opgive sit erhverv på
grund af en ryglidelse, hvorefter han påbegyndte en uddannelse som
byggetekniker, afslag på bruttorevalideringsydelse med den begrundelse, at
han havde en let omsættelig formue på 130.000 kr. Denne afgørelse blev
tiltrådt at ankenævnet. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen med henvisning til,
at ansøgeren ikke kunne fortsætte sit arbejde som tømrer samt til, at
kommunen havde godkendt revalideringsplanen. Der kunne herefter ikke gives
af- slag på ydelsen alene med begrundelse i den let omsættelige formue.
Det skal understreges, at Ankestyrelsen ikke har gjort sig færdig med den
omhandlede problemstilling. Styrelsen har således antaget nogle sager til
principiel behandling, hvor der er tale om betydeligt større formuer. Der kan
senere forventes udsendt SM`er om Ankestyrelsens afgørelser i disse sager.
STØTTE TIL TRANSPORTUDGIFTER
I relation til bistandslovens § 43, stk. 6 (om hjælp til de særlige
udgifter, der følger af en uddannelse) skal det afslutningsvis nævnes, at
Ankestyrelsen i en principiel afgørelse (SM O-32-92) - på linie med
ankenævnet - har udtalt, at der ikke i bistandsloven er hjemmel til at
begrænse hjælpen til dækning af befordringsudgifter til og fra
uddannelsessted til den del af udgiften, som vedrører transport uden for
lokalområdet. Ankestyrelsen har dermed taget afstand fra det, der er anført i
Socialministeriets vejledning af 6. august 1990, pkt. 47, nr. 2. Ministeriet
har taget dette til efterretning og meddelt, at vejledningen senere vil blive
ændret på det omhandlede punkt.
Ankestyrelsens afgørelse er senere blevet kommenteret i Jurainformationnr.
15 af 13. august 1992, hvor lektor Lis Sejr fra Århus Universitet rejser
spørgsmålet, om der er dækning for udtrykket »uden hjemmel«. Lis
Sejr foretrækker tilsyneladende at vurdere problemet ud fra en
rimelighedsbetragtning, ud fra hvilken hun nærmest synes at nå det samme
resultat som Ankestyrelsen.
Lis Sejr finder det utvivlsomt, at Ankestyrelsens afgørelse skal følges af
kommunerne i fremtidige tilfælde. Derimod er hun i tvivl om, hvorvidt der
hidtil har foreligget en fejlfortolkning af så grov karakter, at der bør ske
omgørelse af tidligere afgørelser med tilbagevirkende kraft. Dette synes
efter Lis Sejrs opfattelse ikke at være tilfældet.
Ankestyrelsen har ikke i sin afgørelse været inde på den nævnte
problemstilling.Såfremt styrelsen bliver præsenteret for en
ankenævnsafgørelse om spørgsmålet, vil det forventeligt blive taget op til
principiel afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tendenser i ankenævnenes afgørelser efter bistandsloven - hjælp til forsørgelse - tilbagebetaling - modregning - kontanthjælp - fradrag - revalidering - lov om social bistand § 25, § 26, § 27, § 37, § 37a, § 43 Retsinformation · 1. september 1998
- Bruttorevalideringsydelse - befordringsudgift - lokalområdet (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kontanthjælp - udmåling - forsøg med faste ydelser (* 1) (* 4) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Uddannelseshjælp - bruttorevalideringsydelse - uddannelsesudgifter - økonomisk behov (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kontanthjælp - udmåling - samboende - fordel ved fælles husførelse (* 1) (* 3) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse O-23-99 om tilbagebetaling - bortfald - terminsudgifter - uddannelseslån - revalidering Retsinformation · 12. juli 2013
Lignende dokumenter
- Fortolkning af bistandslovens § 43 om en fast bruttorevalideringsydelse m.v. Retsinformation · 25. juni 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat La Pergola fremsat den 18. november 1999. - Safet Eyüp mod Landesgeschäftsstelle des Arbeitsmarktservice Vorarlberg. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Verwaltungsgerichtshof - Østrig. - Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - Arbejdskraftens frie bevægelighed - Artikel 7, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - Familiemedlem til en tyrkisk arbejdst… EU-domme · 18. november 1999
- Afgørelser om hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber efter bistandslovens § 43, stk. 9. Udeholdelse af bistands- og plejetillæg. Retsinformation · 25. juni 2003
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter aktivloven - af medarbejdere i Ankestyrelsens 7. kontor Retsinformation · 1. oktober 1999
- DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 20. september 2007 EU-domme · 20. september 2007
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 14. marts 2019. — A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. EU-domme · 14. marts 2019