Afgørelser om hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber efter bistandslovens § 43, stk. 9. Udeholdelse af bistands- og plejetillæg.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afgørelser om hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber efter
bistandslovens § 43, stk. 9. Udeholdelse af bistands- og plejetillæg.
I en sag om hjælp til
anskaffelse af et arbejdsredskab (en farveskærm) efter den dagældende
bestemmelse i bistandslovens § 42, stk. 7, nu § 43, stk. 9, klagede A over at
Amtsankenævnet i X Amt havde stadfæstet K Kommunes afslag på den ansøgte
hjælp.
Af sagen fremgik at A blev
blind efter en ulykke i 1980. Han bevarede dog en mindre synsrest. I 1981
vendte A tilbage til sin daværende arbejdsplads hvor han administrerede
reservedelslageret.
På et møde den 29. november
1988 i K Kommunes socialudvalg fik A bevilget computerudstyr - herunder en
talesyntese - til brug for sit arbejde. Bevillingen medførte en samlet udgift
for kommunen på omkring 72.000 kr.
A havde - forinden udvalgets
afgørelse - den 17. november 1988 udfyldt et økonomisk skema (i sagen benævnt
G-skema) til brug for sagens behandling.
Henholdsvis den 10. januar og
den 25. april 1989 blev der af udvalget bevilget A undervisning og
softwareprogrammer i tilknytning hertil; en samlet udgift på knap 8.000 kr.
I det indstillingsark der
dannede grundlag for behandlingen af A's sag på mødet den 25. april 1989, var
bl.a. anført følgende:
"(A) har nu fået
installeret det bevilgede/indkøbte EDB-udstyr på sin arbejdsplads, som er en
stor lettelse i hans arbejde.
For at gøre dette udstyr helt
perfekt anbefaler Blindeinstituttet i skrivelse af 13.4.89 (...) efter en
afsluttet analyse af (A's) arbejdssituation, at der yderligere er behov for
Læs alt
supplerende software.
1. Et arkivopbygnings- og arkivadministrationsprogram.
2. Et simpelt tekstbehandlingsprogram. Til en samlet pris på
3.919,36 plus moms.
Det vurderes, at ovennævnte
software vil gøre (A's) arbejdsplads til den bedst mulige."
Det nævnte brev fra
Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup (herefter benævnt
blindeinstituttet), var vedlagt et tilbud fra ...-DATA A/S på en "IBM
Assistent Uni-pak (arkiv, rapport, grafik, tekst og regneark)" til det
nævnte beløb.
Udvalget bevilgede det
ansøgte hvilket A fik skriftlig besked om den 27. april 1989.
Om den farveskærm som den
konkrete sag handlede om, fremgik det at blindeinstituttet den 29. november
1989 på A's vegne ansøgte om supplement til A's PC-anlæg i form af en
farveskærm til erstatning for den hidtidige "monochrome" skærm.
Et vedlagt tilbud lød på
3.510 kr., ekskl. moms. I denne pris var indregnet en tilbagekøbsværdi for
den
hidtidige skærm på 500 kr.
Den 14. december 1989
meddelte kommunen A afslag på det ansøgte.
Brevet herom havde følgende
ordlyd:
"Det Sociale Udvalg har
den 12.12.89 behandlet Deres ansøgning om hjælp til indkøb af farveskærm til
Deres PC-anlæg.
Udvalget kan ikke imødekomme
Deres ansøgning, idet De selv skønnes at kunne afholde udgiften.
Med hensyn til anke - se
vedlagte klagevejledning."
I et brev af 21. december
1989 til udvalget anførte A bl.a. at han
"tidligere (havde) fået
bevilget hjælpemidler efter § 42 og (han) ved, at der er en meget lempelig
økonomisk vurdering i disse sager."
A anførte videre:
"Efter kommunens
beregninger har jeg ca. kr. 5.000 til rådighed om måneden, når mine faste
udgifter er betalt. Ud af de kr. 5.000 er de kr. 1.679 bistandstillæg, som jo
skal holdes udenfor beregningen. Jeg har således ca. kr. 3.300 tilbage."
Endelig anførte A at han
troede, at kommunen havde lagt to SM-meddelelser til grund for afgørelsen.
Den 31. januar 1990 sendte K
Kommune brevet videre til Amtsankenævnet i X Amt (nu Det Sociale Ankenævn)
som
en anke over afslaget. I forbindelse med fremsendelsen anførte K kommune
følgende om begrundelsen for sit afslag:
"Udvalget skønnede, at
ansøgeren selv kunne afholde udgiften, jvf. G-skema. Afgørelsen er truffet
i.h.t. Bistandslovens § 42 stk. 7 (arbejdsredskaber).
Socialudvalget har ikke
fundet det rimeligt ud fra pågældendes økonomiske forhold at bevilge det
anførte. Der er lagt vægt på udgiftens størrelse i forhold til økonomien,
ligesom udvalget har fået oplyst, at pågældende har et arbejdsredskab, der
sætter ham i stand til at udføre sit arbejde. Der er tale om en udskiftning.
Der henvises iøvrigt til SM 0-73-89."
Den 3. januar 1991 anførte
nævnets sekretariat følgende på A's journalark:
"Opr. fra ans. for at
høre til sagen.
Orienteres om, at sagen afventer
behandling, og at der sandsynligvis vil gå et par måneder endnu inden der
foreligger en afgørelse.
Ans. har været arbejdsløs i
perioden 1. juli 1990 til 15. oktober 1990. Han har stadigvæk brug for
skærmen,
og han har ikke formue så han selv kan anskaffe den, hvis det var tilfældet
ville han ikke have søgt om hjælp."
På et møde den 22. februar
1991 stadfæstede ankenævnet kommunens afgørelse og anførte i en skrivelse af
1. marts 1991 følgende som begrundelse:
"Amtsankenævnet har
herved lagt vægt på oplysningerne om Deres økonomiske forhold, hvorefter De
skønnes at være i stand til selv at afholde udgiften, sammenholdt med at den
nuværende skærm fortsat gør det muligt for Dem at bestride Deres hverv."
I den sagsfremstilling der
var vedlagt afgørelsen, var kommunens udtalelse af 31. januar 1990 og de
synspunkter
som A i anken havde fremført om kommunens afgørelse, refereret.
Endvidere var oplysningerne
i sagen om A's økonomiske forhold refereret, omfattende både A's indtægts-
og formueforhold. Om A's indtægtsforhold var følgende anført:
"Det fremgår videre af
sagens akter, at ansøgeren har en lønindtægt på 8.100 kr. pr. måned og 3.742
pr. måned i pension, hvilket giver en månedlig indtægt på i alt 11.842 kr.,
og
de samlede udgifter er ifølge oplysningsskemaet 7.985 kr. Der er herefter
3.857
kr. til rest til underhold."
Om behovet for anskaffelsen
af en farveskærm var anført følgende:
"Det fremgår videre af
sagens akter, at den programpakke, som er anskaffet, er meget vanskelig at
anvende uden brug af en farveskærm, idet programpakken benytter farver i ret
stort omfang i forbindelse med skærmbillederne, og væsentlige oplysninger,
der
springer frem vilkårlige steder på skærmen, bliver kun fremhævede ved brug af
farver."
Endelig var der i sagsfremstillingen
henvist til lovgrundlaget og til pkt. 72, 73 og 76 i Socialministeriets
vejledning
nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kap. 10.
Den 14. marts 1991 opfordrede
Dansk Blindesamfund amtsankenævnet til at genoptage sagen idet samfundet
efter
en nærmere udlægning af SM 0-73-89 anførte, at det kunne se ud som om der ved
sagens vurdering "er taget udgangspunkt i en forkert vurdering af (A's)
formue".
Ankenævnet sendte den 3.
april 1991 sagen til Den Sociale Ankestyrelse til videre foranstaltning idet
nævnet samtidig afviste at genoptage sagen. I sit brev herom, der var stilet
til A, kommenterede ankenævnet ikke det Dansk Blindesamfund havde anført.
Den 18. april 1991 meddelte
ankestyrelsen at den ikke kunne tage sagen op til principiel behandling, idet
afgørelsen var truffet efter en konkret vurdering.
Den 22. maj 1991 klagede A
til mig. I sit brev udtrykte A forhåbning om at jeg kunne gøre "et eller
andet og få fjernet denne tåbelige praksis med at handicappede selv skal
betale".
A oplyste endvidere at han
den 15. oktober 1990 blev ansat i IBM, efter at hans tidligere arbejdsgiver
havde indstillet aktiviteterne i Danmark.
Da det ikke klart fremgik af
kommunens og ankenævnets afgørelser, om myndighederne ved henvisningen til
A's
økonomiske formåen havde tænkt på hans løbende indtægter eller formueforhold,
anmodede jeg myndighederne om udtalelse herom. Jeg anmodede endvidere om en
nærmere redegørelse for den vurdering af nødvendigheden for A af en
farveskærm
som - efter de da foreliggende oplysninger - var foretaget af ankenævnet set
i
lyset af det, der var anført i nævnets sagsfremstilling om sammenhængen
mellem
programpakken og farve- henholdsvis farveløs skærm.
I en udtalelse af 14. august
1991 anførte K Kommune i den anledning bl.a. følgende:
"Socialudvalget ønsker
hermed at bemærke, at udvalget ved sin afgørelse alene har lagt vægt på de
løbende indtægtsforhold i form af lønindtægt og pension sammenholdt med de
løbende udgiftsforhold. Det var ikke overfor Socialudvalget oplyst, at (A)
skulle være i besiddelse af formue udover værdien af sin bolig.
De løbende indtægts- og
udgiftsforhold var for udvalget oplyst således:
indtægter pr. måned (excl. bistandstillæg)
kr. 12.022
udgifter pr. måned incl. boligopsparing
kr.
7.985
restbeløb til underhold m.v
kr.
4.037
Det er fortsat
Socialudvalgets opfattelse, at man ud af sådanne indtægts- og udgiftsforhold
vil være i stand til at afholde udgiften til udskiftning af et arbejdsredskab
i
den anførte prisklasse enten ved en opsparing eller en afdragsordning.
Kopi af sagsakt med
økonomiske oplysninger vedlægges til orientering."
Af det nævnte oplysningsskema
(G-skema), der - som sagt - var underskrevet af A den 17. november 1988,
fremgik at A på daværende tidspunkt havde en lønindtægt på 8.100 kr. netto
plus
3.742 kr. i pension. Skemaet var endvidere påført oplysninger om A's
indtægtsforhold
fra 1. december 1989. Påførslen var ifølge en telefonisk oplysning af 11.
marts 1993 fra A's sagsbehandler i kommunen foretaget af denne. Disse nye tal
var
8.603 kr. i lønindtægt og 5.028 kr. i pension. Under tallet for pension var
tallet 1.609 kr. skrevet i parentes. Den pågældende huskede ikke hvornår
disse
nye tal var påført skemaet. Under fornyede telefonsamtaler den 12. og 19.
april
1993 oplyste kommunens sagsbehandler at alene invaliditetsbeløbet på 1.609
kr., jf. den ovenfor nævnte parentes, og ikke bistandstillægget på 1.679 kr.
blev udeholdt fra kommunens beregning.
Blandt de akter som jeg havde
til gennemsyn, forelå to kopier af G-skemaet. Den ældste kopi var påstemplet
modtaget i X Amtskommune 5. februar 1990 og 19. april 1991. Den yngste var
stemplet modtaget i amtskommunen 16. august 1991 og var på forsiden tilført
yderligere en oplysning, idet den flere gange nævnte parentes (1.609 kr.) var
påført
en pil med ordet "bistandstillæg". Ifølge A's sagsbehandler i
kommunen var
denne
påtegning lavet af
forvaltningens souschef i forbindelse med ankebehandlingen, som
sagsbehandleren
ikke havde deltaget i.
Om A's formueforhold var på
sidste side i skemaet anført at A's formue, ud over værdien af § 58-bil,
bestod
af hans del af fast ejendom 255.000 kr. plus kursværdien af værdipapirer
13.560 kr.
Ankenævnet anførte i en
udtalelse af 18. september 1991 bl.a. følgende:
"Amtsankenævnets
sagsfremstilling er en gengivelse af relevante oplysninger fra sagens akter.
De
økonomiske oplysninger er således udledt af et økonomiskema underskrevet af
(A)
under datoen 17. november 1988.
Det, om sammenhængen mellem
programpakken og farve- henholdsvis farveløs skærm, anførte, er udledt af
skrivelse fra Instituttet for blinde og svagsynede dateret 29. november 1979
(rettelig 1989, min bemærkning) og indgået i (K) kommune den 1. december
1989.
Amtsankenævnet har begrundet
sin afgørelse med henvisning til (A's) økonomiske forhold, og der er herved
ikke
ment formueforhold, idet formuen
ifølge sagens oplysninger består af ejendomsværdi af fast ejendom, kursværdi
af værdipapirer og værdi af motorkøretøj.
Dette sammenholdt med, at (A)
i en lang periode har klaret sig uden farveskærm."
I et brev af 31. oktober 1991
kommenterede A de afgivne udtalelser på følgende måde:
"1. I udtalelsen fra (K)
Kommune:
* Inkluderet i det
"restbeløb til underhold m.v. . Kr. 4.037" er kr. 1609
invaliditetsbeløbet fra min pension, som jo er til, for at kompensere for mit
handicap!
* Hvor er vores social
politik henne, når der i samme brev skrives: "at afholde udgiften til
udskiftning af et arbejdsredskab i den anførte prisklasse enten ved en
opsparing eller en afdragsordning."!!
2. I udtalelsen fra Amtsankenævnet:
* "Dette sammenholdt med
at (A) i en lang periode har klaret sig uden farveskærm". Jamen, det er
da
logik for perlehøns, jeg havde ikke andre muligheder, men jeg ville have
været, meget mere effektiv med den farveskærm.
3. I begge udtalelser bliver det præciseret,
at der kun er tænkt på de løbende udgifter og indtægter. Til dette vil jeg
bemærke, at der i en udtalelse fra (K) Kommune til Amtsankenævnet, dateret
den
31.01.90, skrives: "Der henvises i øvrigt til SM 0-73-89". Såvidt
jeg
har fået denne SM'er læst op, går den kun på vedkommendes formue. (Likvide
kapital.)"
Under telefonsamtaler den 12.
april, 19. april og 10. maj 1993 oplyste (K) Kommune over for en af mine
medarbejdere
at A på tidspunktet for kommunens afgørelse vedrørende farveskærm modtog
mellemste førtidspension og bistandstillæg, dog således at grundbeløb og
pensionstillæg var kraftigt reduceret på grund af A's arbejdsindtægt ved
siden
af pensionen. I forlængelse af disse samtaler modtog jeg kopier af bl.a. A's
pensionsmeddelelse for juli måned 1989. Efter det oplyste indeholdt denne
meddelelse de tal som var gældende på det tidspunkt, hvor kommunen traf
afgørelse vedrørende farveskærmen. Af pensionsmeddelelsen fremgik at A's
pension udgjorde kr. 6.911; i dette beløb indgik invaliditetsbeløb 1.609 kr.
og bistandstillæg 1.679 kr. Ved udbetaling blev der trukket skat med 1.883
kr., således at der var 5.028 kr. til udbetaling.
I et brev til A udtalte jeg
herefter følgende:
"Myndighedernes
afgørelser er truffet i henhold til dagældende bistandslovs § 42, stk. 7, (nu
§
43, stk. 9). Bestemmelsen var sålydende:
"Hvis det skønnes
rimeligt ud fra den pågældendes økonomiske forhold, kan der ydes hjælp til
anskaffelse af værktøj og arbejdsmaskiner, når det er af afgørende betydning
for en person med nedsat erhvervsevne."
Som det fremgår, beror en
afgørelse efter bestemmelsen på en skønsmæssig vurdering, dels af
nødvendigheden af anskaffelsen af det pågældende arbejdsredskab, dels af
ansøgerens økonomiske forhold.
Efter de regler, der gælder
for min virksomhed, kan jeg ikke kritisere sådanne skønsmæssige afgørelser,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Både kommunen og ankenævnet
har i forbindelse med afgørelserne i Deres sag fortrinsvis lagt vægt på Deres
økonomiske forhold. Nødvendighedsbetingelsen i § 42, stk. 7, har ikke været
udslagsgivende for myndighedernes afgørelser, og jeg skal derfor ikke komme
nærmere ind på indholdet af denne betingelse.
Hvad vurderingen af Deres
økonomiske forhold angår, rejser sagen - således som De selv flere gange
under
sagsforløbet har været inde på - spørgsmål om, hvorvidt visse dele af
pensionen skal udeholdes fra beregningen.
...
Som det fremgår af
udtalelserne til mig, har myndighederne alene tillagt Deres indtægts- og
udgiftsforhold
betydning for vurderingen af Deres økonomiske forhold. Det nævnte G-skema
indeholder - udover disse - oplysninger om Deres formueforhold. Jeg må derfor
stille mig uforstående overfor, at kommunen i sin udtalelse anfører ikke at
have været i besiddelse af oplysninger om, at De havde formue ud over værdien
af Deres bolig.
Hvad vurderingen af Deres
indtægts- og udgiftsforhold angår, rejser sagen - som nævnt - spørgsmål om,
hvorvidt visse dele af pensionen generelt skal holdes uden for beregningen.
Forarbejderne til
bistandslovens § 42, stk. 7, (nu § 43, stk. 9), giver ikke svar på dette
spørgsmål.
I Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990 om den faste bruttorevalideringsydelse
m.v. efter bistandslovens § 43 er i § 12, stk. 1 og 2, fastsat følgende:
"Hjælp til værktøj,
arbejdsredskaber og til selvstændig etablering efter bistandslovens § 43,
stk.
9 og 10 ydes som tilskud eller udlån. Hvis det skønnes rimeligt under hensyn
til ansøgerens fremtidige erhvervsmuligheder ydes hjælpen som rentefrit lån.
Lånet sikres ved tinglyst underpant i den genstand, hvortil der er ydet lån.
Stk. 2.
Når hjælpen ydes som tilskud eller udlån, kan ansøgeren
under hensyn til sine økonomiske forhold pålægges en egenandel af
anskaffelsesprisen. Den nedskrevne værdi af egenandelen godskrives den
pågældende, hvis effekterne tilbageleveres."
Socialministeriets vejledning
af 26. juni 1987, der var gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse,
indeholdt følgende punkt af betydning for spørgsmålet:
"
76. Hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber er som regel
éngangsydelser,
der i nogle tilfælde gives som udlån.
Ved bedømmelsen af ansøgerens
økonomiske forhold kan der derfor anlægges en betydelig lempeligere
vurdering,
end når der ydes en løbende økonomisk hjælp efter § 42, stk. 2, jf. § 37.
Der bør således altid
anlægges en meget lempelig vurdering med hensyn til størrelsen af den formue,
der kan bevares.
Ved vurderingen af
indtægtsforholdene bør der lægges vægt på, om det vil være for belastende for
en i øvrigt rimelig økonomi, at den pågældende selv afholder
udgifterne."
Den nugældende vejledning
(Socialministeriets vejledning af 6. august 1990) er på dette punkt
formuleret
således:
"
73. Efter § 43, stk. 9, ydes hjælp til værktøj og arbejdsredskaber,
hvis hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes økonomiske
situation.
Der bør anlægges en lempelig
vurdering med hensyn til størrelsen af den formue, der kan bevares.
Ved vurderingen af
indtægtsforholdene bør der lægges vægt på, om det vil være for belastende for
en i øvrigt rimelig økonomi, at den pågældende selv afholder udgifterne.
Den økonomiske situation må
altid ses og vurderes i relation til hjælpen i det konkrete tilfælde,
specielt
da der ofte kan være tale om større og kostbare arbejdsredskaber, hvor det er
mest hensigtsmæssigt at yde hjælpen som udlån."
Der er ikke offentliggjort
SM-meddelelser, der kan belyse spørgsmålet.
I den SM-meddelelse, der er
omtalt i sagen (SM 0-73-89), refereres to afgørelser. Den ene vedrører
betydningen af formue i form af bankindestående, den anden betydningen af
ansøgerens indtægts- og formueforhold. Om de faktiske oplysninger vedrørende
denne sidste afgørelse er i meddelelsen bl.a. oplyst følgende:
"(...) var blind og
modtog som følge heraf invaliditetsydelse og bistandstillæg.
(...) var uddannet
socialrådgiver og fuldtidsansat i en privat forening, hvor hun havde både
foreningspolitiske og administrative opgaver, herunder en del rejseaktivitet.
Til dette arbejde søgte (...)
om hjælp efter bistandsloven til anskaffelse af et bærbart
tekstbehandlingsudstyr (Versa Braille II) til blinde. Anskaffelsesprisen var
ca. 74.000 kr. excl. moms.
Ansøgningen var bl.a.
begrundet med, at (...) herved ville få udvidet de arbejdsfunktioner, hun
kunne
klare selv, og tilpasse sig moderne teknologi.
Om de økonomiske forhold var
oplyst, at (...) ved udgangen af 1986 havde en formue på 260.000 kr., og at
den
samlede indtægt var 250.000 kr. årligt - heraf lønindtægt på ca. 219.000
kr."
Det fremgår endvidere af
referatet, at Dansk Blindesamfund under ankestyrelsens behandling af sagen
fremsatte en udtalelse, hvori samfundet bl.a. gjorde gældende, at sagen burde
afgøres i henhold til bistandslovens § 58 uden hensyn til ansøgerens
indtægts-
og formueforhold. Samfundet anførte i den forbindelse, at der efter
samfundets
opfattelse var tale om et rent kompenserende hjælpemiddel i lighed med de
hjælpemidler, der typisk bevilges i medfør af denne bestemmelse.
Ankestyrelsens afgørelse er
refereret således:
"Efter de foreliggende
oplysninger, bl.a. om (...) helt specielle arbejdssituation, var hun
berettiget
til støtte efter bistandslovens § 42, stk. 8, til det ansøgte
tekstbehandlingsudstyr.
Ankestyrelsen fandt derimod
ikke, at det ansøgte tekstbehandlingsudstyr kunne siges at være en
forudsætning
for, at (...) kunne arbejde overhovedet. Der var ikke grundlag for at yde
hjælpen efter bistandslovens § 58.
Under henvisning til det
oplyste om (...) indtægts- og formueforhold fandt Ankestyrelsen endvidere, at
(...) selv burde afholde halvdelen af udgiften til anskaffelse af udstyret.
Endelig fandt Ankestyrelsen,
at udstyret herefter af kommunen skulle stilles til rådighed som udlån.
Ankestyrelsen ændrede således
social- og sundhedsforvaltningens afgørelse."
Som det fremgår, kan man ikke
af referatet se, om ankestyrelsen ved sin vurdering af sagen har set bort fra
den pågældendes bistandstillæg og/eller invaliditetsydelse.
I bemærkningerne til § 24 i
det forslag til lov om folkeforsikring, hvormed den særlige
invaliditetsydelse
blev indført (nu lov om social pension § 18) er bl.a. anført følgende
(Folketingstidende 1959-60, tillæg A, sp. 1690):
" ...
Ved stk. 2 foreslås indført
en invaliditetsydelse til personer, som på grund af en alvorlig lægelig
invaliditet skønnes at ville være berettiget til invalidepension, såfremt de
ikke udøvede erhvervsmæssigt arbejde. Såvel afgrænsningen af den personkreds,
der er berettiget til invaliditetsydelsen, som fastsættelsen af ydelsens
størrelse er i overensstemmelse med et forslag i
invalideforsikringskommissionens
betænkning side 44-47. Som det her nærmere er omtalt, må det forventes, at
invaliditetsydelsen vil komme såvel visse tidligere invalidepensionister som
en
del personer, der ikke tidligere har oppebåret invalidepension, til gode, og
at
ydelsen vil kunne give erhvervsarbejdende personer med en lægelig invaliditet
dækning for ekstraudgifter i anledning af invaliditeten (f.eks.
befordringsudgifter) eller udgøre et supplement til en arbejdsindtægt, der på
grund af vedkommendes invaliditet er lavere end den, som den pågældende - om
han ikke var invalideret - kunne have opnået."
Bistandslovens § 38 indeholder
bl.a. følgende bestemmelser:
"I den beregnede,
samlede kontanthjælp, jf. § 37, fradrages pågældendes og ægtefællens
indtægter,
jf. dog stk. 5 og 7."
...
"Stk. 3.
Invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension skal ikke
fradrages. Det samme gælder erstatninger for varigt mén, indtægter, der
hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
..."
I Socialministeriets
vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 med senere ændringer
(kontanthjælpsvejledningen)
er bestemmelsen i stk. 3 uddybet, jf. pkt. 12:
"Invaliditetsydelse og
invaliditetsbeløb, som ydes efter loven om social pension, skal ikke
fratrækkes
i den beregnede hjælp, jf. § 38, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende betragtninger
fører til, at heller ikke bistands- og plejetillæg, som ydes til
kontanthjælpmodtagers ægtefælle, fratrækkes i den beregnede hjælp."
Bistandslovens § 42 (nu
ophævet) og § 43 - eller den dertil knyttede vejledning, som ankenævnet har
henvist til - indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse eller et tilsvarende
punkt.
I forbindelse med min
gennemgang af sagen har jeg overvejet, om et tilsvarende princip må antages
at
gælde i forbindelse med en vurdering efter § 43, stk. 9, d.v.s. om såvel
bistandstillæg som invaliditetsbeløb - i et tilfælde som Deres - skal
udeholdes
af beregningen efter denne bestemmelse.
Efter Socialstyrelsens
vejledning om social pension af 29. oktober 1990, punkt 80, skal et
bistandstillæg
dække udgifter, som er forbundet med den fornødne personlige bistand fra
andre
til at fungere i daglige situationer i og uden for hjemmet. Under henvisning
til formålet med tillægget kunne det være nærliggende at holde dette ude fra
en beregning efter bistandslovens § 43, stk. 9, (tidligere § 42, stk. 7).
Invaliditetsbeløbet er et
integreret beløb i mellemste førtidspension. Beløbet er skattefrit og
oppebæres
ubeskåret uanset arbejdsindtægt ved siden af pensionen. Disse grunde kunne
tale for, at også dette beløb holdes uden for en beregning efter
bestemmelsen.
Imod en sådan analog
anvendelse af bistandslovens § 38, stk. 3, taler dog den omstændighed, at §
38, stk. 3, er en undtagelse fra bistandslovens almindelige princip,
hvorefter
der alene skal ydes hjælp efter en konkret vurdering af behovet. Regler som §
38, stk. 3, er nærliggende på områder, hvor der træffes et betydeligt antal
afgørelser. Hjælp til arbejdsredskaber efter § 43, stk. 9, er ikke et sådant
område.
Sammenfattende er det min
opfattelse, at der ikke er holdepunkt for at antage, at bistands- og
plejetillæg ikke kan medtages i vurderingen af en ansøgers økonomiske forhold
i forbindelse med en afgørelse om hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber
(dagældende bistandslovs § 42, stk. 7, nu § 43, stk. 9).
Herefter har jeg ikke
grundlag for kritik af amtsankenævnets afgørelse. At der hersker nogen
usikkerhed om, hvorvidt ankenævnet helt eller delvist har udeholdt de nævnte
tillæg fra sin beregning, får på baggrund af den nævnte retsopfattelse
ingen selvstændig betydning.
Jeg har imidlertid samtidig
hermed fundet at burde henlede Socialministeriets opmærksomhed på, at der
hersker en vis tvivl om, hvorvidt princippet i bistandslovens § 38, stk. 3,
bør anvendes i sager efter lovens § 43, stk. 9. Samtidig har jeg bedt
Socialministeriet meddele mig, om ministeriet på denne baggrund agter at
foretage noget. Når jeg modtager svar herpå fra ministeriet, vil jeg
underrette
Dem herom.
..."
Med skrivelse af 29. marts
1994 modtog jeg Socialministeriets svar på min henvendelse. I skrivelsen
anførte ministeriet følgende:
"...
Socialministeriet kan oplyse,
at der i Socialministeriets vejledning af 26. juni 1987, pkt. 76, anføres
følgende om betydningen af indtægt og formue ved hjælp til anskaffelse af
arbejdsredskaber "Ved bedømmelsen af ansøgerens økonomiske forhold kan
der
derfor anlægges en betydelig lempeligere vurdering, end når der ydes en
løbende
økonomisk hjælp efter § 42, stk. 2, jf. § 37."
Revalideringshjælp efter den
dagældende § 42, stk. 2, var en behovsbestemt forsørgelsesydelse, der blev
beregnet efter de samme principper som kontanthjælp efter bistandslovens §
37ff., også med hensyn til hvilke ydelser, der ikke skulle fradrages i
hjælpen.
Da bistands- og plejetillæg
på linie med invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb, jf. bistandslovens §
38,
stk. 3, og Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987, pkt. 12, ikke
skulle
fratrækkes i kontanthjælpen, og da der ved bedømmelse af ansøgerens
økonomiske
forhold ved ydelse af arbejdsredskaber som beskrevet kunne "anlægges en
betydelig lempeligere vurdering, end når der ydes en løbende økonomisk hjælp
efter § 42, stk. 2, jf. § 37", medfører det efter Socialministeriets
opfattelse, at bistands- og plejetillæg heller ikke burde indgå i vurderingen
af en ansøgers økonomiske forhold i forbindelse med ydelse af
arbejdsredskaber
efter dagældende bistandslovs § 42, stk. 7.
Socialministeriet kan
endvidere oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til bistandslovens § 43,
stk. 9, at "Bestemmelsens første pkt. er omformuleret, men svarer
indholdsmæssigt til den hidtidige § 42, stk. 7. Hensigten med omformuleringen
er at fremhæve, at selv om modtagerens økonomiske forhold kan have en vis
betydning, så skal den økonomiske situation altid ses og vurderes i relation
til hjælpen i det konkrete tilfælde, specielt da der ofte kan være tale om
større og kostbare arbejdsredskaber, hvor det er mest hensigtsmæssigt at yde
hjælpen som udlån."
I tilknytning til det
foreliggende spørgsmål kan Socialministeriet oplyse, at i Socialministeriets
vejledning af 6. august 1990 (§ 43-vejledningen) pkt. 48, sidste afsnit om
handicapbetingede udgifter, anføres følgende "Sådanne udgifter
forudsættes
ikke afholdt af en eventuel invaliditetsydelse." En tilsvarende
formulering
fandtes i Socialministeriets vejledning af 26. juni 1987, pkt. 35.
Handicapbetingede udgifter
kan afholdes efter bistandslovens § 43, stk. 2, 6, 7 og 8. Og som det fremgår
af pkt. 48 i § 43-vejledningen kan handicapbetingede udgifter f.eks. være
".....nødvendige arbejdsredskaber, hjælpemidler eller indretninger, som
ikke stilles til rådighed af uddannelsesstedet eller arbejdspladsen (f.eks.
stol, skrivemaskine, håndværktøj, indretninger og lignende).....". Disse
udgifter ydes under et revalideringsforløb, medens hjælp til arbejdsredskaber
efter § 43, stk. 9, ydes til personer med nedsat erhvervsevne, der er
beskæftiget på arbejdsmarkedet for at de pågældende derved kan opnå en
væsentlig og varig forbedring af deres erhvervsevne eller undgå, at
erhvervsevnen
nedsættes.
Når en person er godkendt som
revalidend, jf. § 43, stk. 1, ydes handicapbetingede udgifter efter § 43,
stk.
2, 6, 7 og 8 uafhængigt af ansøgerens økonomiske forhold. Det er en
betingelse,
at udgifterne er rimelige og nødvendige for tilrettelæggelsen og
iværksættelsen
af revalideringen.
Det er Socialministeriets
opfattelse, at selv om handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 2, 6, 7 og
8
skal ydes uafhængigt af ansøgerens økonomiske forhold og afgørelsen om hjælp
til arbejdsredskaber efter § 43, stk. 9, beror på et skøn om, hvad der er
rimeligt i forhold til ansøgerens økonomiske situation, har det ikke været
tilsigtet, at bistands- og plejetillæg skal indgå i vurderingen af ansøgerens
økonomiske forhold i forbindelse med afgørelse om hjælp til anskaffelse af
arbejdsredskaber, hverken efter den hidtidige gældende § 42, stk. 7 eller §
43,
stk. 9 - jf. argumentationen tidligere. Denne opfattelse støttes også af det
forhold, at både bistands- og plejetillæg efter bestemmelserne i lov om
social
pension skal dække forskellige udgifter til personlig bistand, pleje eller
tilsyn som personer med nedsat erhvervsevne har i forbindelse med deres
handicap.
Socialministeriet vil således
ved en snarlig revision af § 43-vejledningen tydeliggøre, at princippet i
bistandslovens § 38, stk. 2, nr. 1, bør anvendes i forbindelse med afgørelse
om
hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber efter bistandslovens § 43, stk.
9."
I en skrivelse til
Socialministeriet udtalte jeg herefter følgende:
"...
Jeg har noteret mig at
ministeriet ved en snarlig revison af vejledningen til § 43 vil tydeliggøre
at
princippet i bistandslovens § 38, stk. 2, nr. 1, bør anvendes i forbindelse
med
afgørelser om hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber efter bistandslovens
§
43, stk. 9.
På baggrund af den
retsopfattelse, som jeg gav udtryk for i min udtalelse af 2. december 1993,
må
jeg imidlertid finde det rigtigst at Socialministeriets standpunkt kommer til
udtryk i en ændring af selve bistandsloven. Jeg bemærker herved at det
fortsat
er min opfattelse, at der ikke på rent juridisk grundlag kan rejses kritik af
en administrativ myndighed, som under den gældende lov når til et andet
fortolkningsresultat, end det som Socialministeriet har givet udtryk for i
skrivelsen af 29. marts 1994. Jeg skal derfor under henvisning til
ombudsmandslovens § 11 henstille til Socialministeriets overvejelse at søge
bistandsloven ændret i overensstemmelse med det ovenfor anførte ved nærmest
givne lejlighed.
Jeg har samtidig hermed -
under henvisning til ombudsmandslovens § 11 - gjort Folketingets Retsudvalg
og
socialministeren bekendt med min henstilling."
Lignende dokumenter
- Landsretten har ændret byrettens afgørelse, således at kommune frifindes i sag om erstatning som følge af seksuelle overgreb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivelse Domsdatabasen · 8. marts 2022
- Hjælp til anskaffelse af computer til handicappet barn Retsinformation · 18. september 2001
- Sag om kommunens refusionspligt Domsdatabasen · 4. februar 2014
- 1996 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (REGLER OM FLEKSJOB M.V.) Retsinformation · 16. juni 1997
- Sag om fortolkning af bistandslovens § 115a, stk. 3 Domsdatabasen · 28. april 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse P-3-93 om bistandstillæg - frakendelse - plejetillæg - ophold på plejehjem - modtager over 67 år Retsinformation · 11. juli 2013