Spring til indhold

Retsinformation

Tendenser i ankenævnenes afgørelser efter bistandsloven - hjælp til forsørgelse - tilbagebetaling - modregning - kontanthjælp - fradrag - revalidering - lov om social bistand § 25, § 26, § 27, § 37, § 37a, § 43

KEN nr 60019 af 31/08/1998Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. september 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tendenser i ankenævnenes

afgørelser efter bistandsloven - hjælp til forsørgelse -

tilbagebetaling - modregning - kontanthjælp - fradrag - revalidering -

lov om social bistand § 25, § 26, § 27, § 37, § 37a, § 43

Hjælp til forsørgelse

(Artikel af ankechef Kirsten Hannibal, Den Sociale Ankestyrelse)

Tilbagebetaling

Ankestyrelsen har modtaget en række afgørelser

vedrørende reglerne i bistandslovens §§ 25, 26 og 27 om

tilbagebetaling af kontanthjælp.

Hovedparten af afgørelserne må anses for at være i

overensstemmelse med bistandslovens regler og Ankestyrelsens praksis på

området. Disse afgørelser giver ikke anledning til

bemærkninger.

Der er blandt afgørelserne nogle, som er meget konkrete og beror

på en konkret risikoafvejning af hvem er nærmest til at

bære risikoen for fejlagtig udbetaling i den situation, hvor der

også er sket fejl fra kommunens side.

* Ankestyrelsen har fået tilsendt en sag, hvor nævnet

pålagde kommunen at frafalde krav om tilbagebetaling, idet det forhold

at ansøger havde overtrukket sin konto i banken, når han

samtidig havde meddelt kommunen, at kontoen ikke skulle anvendes til

indbetaling af kontanthjælp, ikke var omfattet af ordlyden i

bistandslovens § 26, stk. 1, nr, 1, om uforsvarlig økonomi.

Ansøger havde overfor kommunen inden kontanthjælpens udbetaling

meddelt, at han ønskede at få ændret sit kontonummer,

således, at kontanthjælpen blev indsat på et nyt

kontonummer. Kommunen indsatte imidlertid kontanthjælpen på den

gamle konto, hvorefter banken havde inddraget kontanthjælpen til

dækning af overtræk. Ankestyrelsen har ikke behandlet en

Læs alt

sådan sag principielt, men afgørelsen må siges at

være i overensstemmelse med tidligere afgørelser om hvem, der er

nærmest til at bære risikoen for "fejludbetaling".

* I en sag fandt nævnet, at på grund af, at ansøger

på tidspunktet for udbetalingen af kontanthjælpen, ikke havde

mulighed for at kontrollere om kommunens beregning var korrekt, kunne han

ikke anses for at have modtaget hjælpen mod bedre vidende, da det

senere viste sig, at kommunen havde beregnet forkert. Afgørelsen er

helt i tråd med bistandslovens regler og Ankestyrelsens praksis

på området.

* Ankestyrelsen har modtaget en afgørelse, hvor nævnet

pålagde kommunen at frafalde tilbagebetalingskrav vedrørende

udbetalt hjælp i forbindelse med kompensation for tabt

arbejdsfortjeneste, idet hjælpen ikke var modtaget mod bedre vidende.

Hjælpen var ydet til en mor, hvis barn var alvorligt hjertesygt,

hvorfor moderen ikke kunne starte på arbejde efter endt barselsorlov.

Kommunen udbetalte fejlagtigt kompensationen svarende til ansøgers

bruttoløn og ikke nettoindkomsten, som det rettelig skulle have

været. Afgørelsen om, at der ikke kunne kræves

tilbagebetaling da fejlen ikke skyldtes ansøgers forhold, må

siges at være i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

* Nævnet har i en sag pålagt kommunen at frafalde et

tilbagebetalingskrav, idet en manglende skriftlig erklæring til

A-kassen om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning efter

regler i § 41, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring ikke i sig

selv kunne sidestilles med uforsvarlig økonomi. Kommunen havde ikke

godtgjort, at ansøger havde modtaget særskilt underretning eller

vejledning om konsekvensen af ikke at indmelde sig i A-kasse.

Afgørelsen er konkret.

* I en sag fandt nævnet ikke, at kommunen kunne nægte

udbetaling af kontanthjælp til en flygtning og dennes

ægtefælle med henvisning til, at ansøger havde

nægtet at underskrive på en udvidet § 18-erklæring, hvori

kommunen nærmere redegjorde for reglerne om udrejse af Danmark i

forbindelse med modtagelse af kontanthjælp. Nævnet lagde til

grund, at det ikke efter bistandslovens § 18 er en betingelse for udbetaling

af kontanthjælp, at det ved underskrift på den omhandlede

erklæring dokumenteres, at ansøger har forstået indholdet.

Hvis en lignende sag bliver indbragt for Ankestyrelsen, vil den blive antaget

til principiel behandling.

Modregning

Der er indsendt 2 afgørelser vedrørende § 25, stk. 1, nr. 2

og modregning.

* I et tilfælde, hvor der var fastsat en afdragsordning for

tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, fandt nævnet, at kommunen

havde været berettiget til at foretage modregning i ansøgers

tilgodehavende vedrørende for meget indbetalt forbrugsafgift.

Ankestyrelsen har ikke behandlet spørgsmålet principielt, men

ville antage en lignende sag, hvis den blev indbragt med anmodning om

principiel behandling.

* Der er indsendt en anden sag om modregning af krav på

efterregulering af boligydelse i kommunens krav på

tilbagebetalingspligtig kontanthjælp efter bistandslovens § 37a og ikke

i tilbagebetalingspligtig kontanthjælp efter § 46. Nævnet fandt,

at betingelsen for at foretage modregning efter dansk rets almindelige regler

var opfyldt. Ankestyrelsen ville have antaget sagen, hvis den blev indbragt

med anmodning om principiel behandling.

Kontanthjælp

Der er indsendt 4 sager, der vedrører bistandslovens §§ 37, og

37a.

* I en sag fandt nævnet ikke, at det forhold, at en 17-årig,

der var flyttet hjemmefra på grund af uoverensstemmelse med moderen var

sådan en ændring i pågældendes forhold, at det kunne

begrunde, at kommunen udbetalte kontanthjælp til ham. Der blev lagt

vægt på, at moderen havde forsørgelsespligten overfor ham,

og at moderen havde tilkendegivet, at hun ville deltage i drengens

forsørgelse. Afgørelsen er i overensstemmelse med

gældende regler og praksis.

* I en anden sag tiltrådte nævnet kommunens afslag på

supplerende kontanthjælp til arbejdsløshedsdagpenge, der var

søgt mere end 1 1/2 år efter, at ansøger var blevet

arbejdsløs. Det forhold, at ansøger havde fået et barn og

at økonomien var blevet forværret som følge heraf kunne

ikke begrunde en ændret vurdering. Afgørelsen er i

overensstemmelse med praksis.

* I en sag fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge

kommunen at udbetale kontanthjælp efter reglerne om unge gravide, der

har passeret 12. svangerskabsuge, idet der ikke på

ansøgningstidspunktet var tale om et dokumenteret behov for

hjælp begrundet i graviditeten. Afgørelsen er i overensstemmelse

med gældende regler.

Fradrag i kontanthjælp

* Et nævn har truffet afgørelse om, at der kunne ske fradrag

i ansøgers kontanthjælp med det beløb på kr. 1.500,

som hendes søn betalte for kost. Der blev herved lagt vægt

på, at kontanthjælpen beregnedes som forsørgelsesydelse.

Ankestyrelsen ville have antaget sagen, hvis den havde været indbragt

med anmodning om principiel behandling.

* Et nævn har truffet afgørelse om, at der ved beregningen af

supplerende kontant-hjælp yderligere skal ske fradrag af

ansøgers indtægt i den beregnede kontanthjælp for den

følgende måned. Fradraget skal foretages, således at

eventuelt månedligt overskud set i forhold til ansøgers

kontanthjælpsniveau skal fradrages i de følgende måneders

kontanthjælp. Afgørelsen er i overensstemmelse med praksis, jf.

SM O-31-97.

* Et nævn har truffet afgørelse om, at et udbetalt provenu

fra en kapitalpension medførte, at ansøgers økonomiske

behov var dækket i en vis periode. Fradraget for provenuet ved

tilbagekøbet skulle foretages i den beregnede bruttokontanthjælp

og ikke sådan, som det var sket ved kommunens beregning i en beregnet

nettokontant-hjælp. Afgørelsen er i overensstemmelse med

praksis.

Revalidering

Om de indsendte afgørelser om revalidering efter bistandslovens §

43 bemærkes:

Af de 19 indsendte sager giver 15 af dem ikke umiddelbart anledning til

bemærkninger ud fra det foreliggende konkrete indhold.

Sager som har været indbragt for Ankestyrelsen, og hvori der er

truffet afgørelse:

* Afslag på ansøgning om at medtage bruttorevalideringsydelse

under praktikophold i Mexico. Udsendt som SM-38-98

Sager som ikke ses indbragt for Ankestyrelsen, men som formentlig

ville/kunne have været antaget som principielle/generelle,

såfremt de havde været indbragt:

* En sag drejede sig om, fra hvilket tidspunkt en ansøger havde

modtaget bruttorevalideringsydelse i 5 år.

En ansøger havde afbrudt to uddannelsesforløb til

henholdsvis socialrådgiver og pædagog af helbredsmæssige

årsager. Var herefter påbegyndt en uddannelse til

folkeskolelærer.

Nævnet fandt, at påbegyndelse af uddannelsen til

folkeskolelærer måtte anses for en ny erhvervsplan, hvilket

indebar, at en ny 5-års støtteperiode påbegyndte.

Ankestyrelsen finder, at afgørelsen er forkert.

Ankestyrelsen har for nylig truffet afgørelse i en lignende sag,

hvor Ankestyrelsen fandt, at et revalideringsforløb, der var

iværksat på grundlag af en bestemt helbredsmæssig eller

social situation, skulle betragtes som et samlet forløb, uanset der

undervejs skete ændringer i erhvervsplanen i form af uddannelsesskift.

Afgørelsen er udsendt som SM O-20-98.

* Et nævn har indsendt en afgørelse om fastsættelse af

hidtidig arbejdsindtægt, når revalidenden modtager løbende

erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskade- forsikringsloven.

Der var tale om en ansøger, som i perioden mellem arbejdsskaden og

revalideringen havde haft en større indkomst end før

skaden.

Kommunen mente, at den skulle kompensere ansøgeren for netop den

indtægt hun havde på skadestidspunktet. Kommunen mente ikke, at

reglerne gav mulighed for at anvende den højere arbejdsindtægt,

ansøgeren havde, umiddelbart før hun påbegyndte

revalidering.

Nævnet fandt ikke, at ansøgerens hidtidige

arbejdsindtægt skulle fastsættes til den af Arbejdsskadestyrelsen

fastsatte årsløn, jfr. § 41 og 42 i lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade.

Nævnet fandt, at en ansøgers "hidtidige

arbejdsindtægt", jfr. § 11. stk. 1 i Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990 om den faste

bruttorevalideringsydelse m.v. efter bistandslovens § 43, skulle

forstås som indtægten umiddelbart forud for overgangen til

revalidering med udgangspunkt i den gennemsnitlige månedlige indtjening

gennem en længere periode.

Nævnet fandt, at dette - såfremt der var gået lang tid

mellem skaden og revalideringens påbegyndelse - var udgangspunktet,

uanset om ansøgerens indkomst var højere eller lavere, end den

af Arbejdsskadestyrelsen fastsatte årsløn.

Nævnet pålagde på denne baggrund kommunen at foretage en

ny beregning.

Sagen er ikke indbragt for Ankestyrelsen. Sagen ville være blevet

antaget til principiel behandling, hvis den havde været indbragt.

* En nævnsafgørelse som ville have været udsendt som SM

til supplement af SM O-75-89, såfremt Ankestyrelsen fortsat udsendte

SM'er på sager vedrørende tilbagebetaling af

uddannelseslån ydet efter dagældende bistandslovs § 42.

Nævnet havde besluttet at anse ansøgerens to uddannelser som

et sammenhængende uddannelsesforløb, jfr. SM O-75-89,

således at kravet mod ansøgeren ikke kunne anses for bortfaldet

efter den 5-årige bortfaldsfrist i dagældende § 42, stk. 7.

Sagen blev indbragt for Folketingets Ombudsmand, som fandt det

betænkeligt, at betragte bortfaldsreglen for su-spenderet,

således at den først begyndte at løbe fra januar 1992,

hvor den 2. uddannelse var gennemført.

Den omstændighed, at studieophøret i realiteten havde varet i

tre år talte for ikke at betragte de to studieperioder som et samlet

forløb.

Efter anmodning fra Ombudsmanden genoptog nævnet sagen og

ændrede afgørelsen i overensstemmelse med det af Ombudsmanden

anførte.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter