Spring til indhold

Retsinformation

Temponedsættelse. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. (* 1) (* 2) Temponedsættelse uberettiget, men i det konkrete tilfælde forståelig. Ikke bod for temponedsættelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 87.380: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod og Spang-Hanssen.

DOM nr 3875 af 27/11/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Temponedsættelse. Bod 1.2.4.1.

Bodsnedsættelse/fritagelse sket. (* 1) (* 2) Temponedsættelse uberettiget,

men i det konkrete tilfælde forståelig. Ikke bod for temponedsættelsen. Dansk

Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S,

Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og

Multi Stillads (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund

(konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 87.380: Dansk Arbejdsgiverforening

for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S (advokat Helge Werner)

mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for

et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere:

Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen,

Mads Kofod og Spang-Hanssen.

Under disse sager har Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen

for stilladsfirmaerne H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S,

Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads indklaget

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for

et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt følgende påstande i sag nr. 87.288:

1. De på bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark

tilpligtes straks at normalisere arbejdet.

2. Den af de på bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i

Danmark siden den 19. maj 1987 iværksatte temponedsættelse er

overenskomststridig.

3. Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på bilag 1 anførte medlemmer

af Specialarbejderforbundet i Danmark en efter rettens skøn fastsat bod, for

hver time de pågældende har deltaget i overenskomststridige kollektive

arbejdsnedlæggelser siden den 19. maj 1987.

4. Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på bilag 1 anførte medlemmer

af Specialarbejderforbundet i Danmark en efter rettens skøn fastsat bod for

Læs alt

deltagelse i overenskomststridig temponedsættelse siden den 19. maj 1987.

5. Specialarbejderforbundet i Danmark har begået brud på Hovedaftalens §

2, stk. 4 og derved pådraget sig organisationsansvar ved ikke på fællesmødet

mellem parterne den 22. september 1987 at pålægge de implicerede arbejdere at

bringe den overenskomststridige temponedsættelse til ophør.

6. Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes for det begåede brud at

betale en efter rettens skøn fastsat alvorlig bod.

I sag nr. 87.380 har klagerne nedlagt følgende påstand:

De på bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark

pålægges hver især en efter rettens skøn fastsat bod for det antal timer, de

har deltaget i overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelser fra den

31. august 1987.

De indklagede har over for klagernes påstand om normalisering af arbejdet

og om pålæggelse af bod påstået frifindelse.

De indklagede har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstande:

H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen

Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads tilpligtes straks at standse den

iværksatte overenskomststridige boycot.

De anførte medlemmer af Entreprenørforeningen tilpligtes for iværksættelse

af den overenskomststridige boycot til Specialarbejderforbundet i Danmark at

betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Entreprenørforeningen tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark

for aktiv delagtighed i det begåede overenskomstbrud at betale en efter

rettens skøn fastsat alvorlig bod.

Klagerne har påstået frifindelse over for de indklagedes selvstændige

påstande.

Sagernes omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Efter forhandlinger gennem flere år opnåedes der den 10. januar 1987

enighed mellem Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark om

en priskurant for servicepræget stilladsarbejde ved opstilling og nedtagning

af let facadestillads i provinsen som suppplement til den mellem parterne

gældende hovedoverenskomst. I forbindelse hermed indgik parterne samme dag i

form af et »protokollat« en aftale med følgende indhold:

»Ved et møde d.d. mellem nedenstående organisationer forhandledes

spørgsmålet om oprettelse af en akkordprisfortegnelse for let facadestillads

gældende for provinsen (uden for København, 1. og 2. zone) med ikrafttræden

samtidig med afslutningen af de igangværende overenskomstforhandlinger, idet

lokale akkordaftaler ikke umiddelbart kan forringes.

Der opnåedes enighed om følgende:

Parterne enedes om vedlagte bilag, idet der dog tillægges samtlige priser

i akkordprislisten 26,5%.

Nærværende aftale er indgået under forbehold af de respektive kompetente

forsamlingers godkendelse. .....«

Gennemførelsen af den ny fælles priskurant for hele provinsen medførte

lønforhøjelser for stilladsarbejderne i en række byer, men for

stilladsarbejderne hos H?nnebeck Danmark A/S, Bera Stilladser og Multi

Stillads ville en gennemførelse medføre en lønnedgang på 25-35 kr. pr. time i

forhold til aflønningen efter de lokale akkordaftaler. For stilladsarbejderne

hos Mars A/S ville en gennemførelse også medføre en lønnedgang i forhold til

den hidtil udbetalte timeløn.

Om indføjelsen i protokollatet af sætningen »idet lokale

akkordaftaler ikke umiddelbart kan forringes« er det oplyst, at

forbundets forhandlere for at undgå den nævnte lønnedgang ønskede tilføjet

»idet lokale akkordaftaler ikke kan forringes«. Efter forlangende

fra Entreprenørforeningen blev ordet »umiddelbart« indføjet i

tilføjelsen.

Den ny priskurant trådte i kraft den 1. marts 1987, men de omhandlede fire

stilladsfirmaer i Aarhus fortsatte med at aflønne stilladsarbejderne på

hidtidig måde.

Efter opfordring fra Entreprenørforeningen meddelte de fire

stilladsfirmaer den 18. maj 1987 deres stilladsarbejdere, at man med virkning

fra den 19. maj ville overgå til at afregne stilladsarbejde efter den ny

priskurant for provinsen.

Dette gav anledning til, at stilladsarbejderne nedlagde arbejdet den 19.

maj 1987 og nogle senere dage samt til temponedsættelser.

På et fællesmøde den 26. maj 1987 erkendte man fra arbejderside, at der

var tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, men man kunne ikke på

det foreliggende grundlag erkende, at der også var tale om temponedsættelser.

Arbejdersiden gav dog tilsagn om, at man, for så vidt der forelå en

temponedsættelse, ville pålægge arbejderne at normalisere arbejdet snarest

muligt.

Ved et klageskrift af 1. juni 1987 indbragte Dansk Arbejdsgiverforening

sagen for Arbejdsretten, idet man oplyste, at der i strid med det på

fællesmødet givne pålæg fortsat forekom arbejdsnedlæggelse og

temponedsættelser. På et forberedende retsmøde den 4. juni 1987 erkendte man

fra arbejderside, at temponedsættelsen var overenskomststridig, og

organisationerne lovede at pålægge arbejderne at normalisere arbejdet straks.

Retsformanden opfordrede indtrængende arbejderne til at følge pålægget. På et

nyt forberedende retsmøde den 11. juni 1987 gav arbejderorganisationerne påny

tilsagn om at ville pålægge arbejderne at normalisere arbejdet.

Spørgsmålet om forståelsen af protokollatet af 10. januar 1987 blev

indbragt til afgørelse af en faglig voldgiftsret. Ved en opmandskendelse af

20. august 1987 blev det afgjort, at H?nnebeck Danmark A/S, Bera Stilladser

og Multi Stillads ikke ved at overgå til afregning efter den ny priskurant

for stilladsarbejdere i provinsen havde overtrådt protokollatet af 10. januar

1987 eller bestemmelserne i Hovedaftalens § 7.

I juni 1987 begyndte H?nnebeck Danmark på at aflønne sine

stilladsarbejdere højere end efter den ny priskurant for provinsen.

Den 9. og 31. juli og den 14. august 1987 forekom der påny

arbejdsnedlæggelser hos stilladsfirmaerne Mars, Bera og Multi. På et

fællesmøde den 24. august 1987 lovede arbejdstagersiden at pålægge

medarbejderne hos Mars at arbejde efter priskuranten. Det var

arbejdstagersidens opfattelse, at Multi Stillads og Bera Stilladser var

forpligtet til at betale i overensstemmelse med indgået lokal aftale, indtil

kendelsen i voldgiftssagen ville foreligge.

Den 27. august 1987 fandt der påny arbejdsnedlæggelser sted hos de fire

stilladsfirmaer, og på et fællesmøde den 28. august lovede arbejdersiden at

give arbejderne pålæg om at normalisere arbejdet senest mandag den 31. august

1987.

Ved et kontinuationsklageskrift af 16. september 1987 inddrog Dansk

Arbejdsgiverforening de nye arbejdsnedlæggelser i sagen, ligesom man gjorde

gældende, at der fortsat pågik temponedsættelser af betydeligt omfang hos

alle fire firmaer.

I et blad Stillads Information Nr. 17 fra august 1987 udtales i en artikel

blandt andet, at efter voldgiftskendelsens resultat kan vi »se frem til

at der vil være en del uro på området, da ikke nogen vil acceptere at gå ned

i løn (dette har aldrig været hensigten eller aftalt med

Entreprenørforeningen). Der er i den nuværende situation alt mulig grund til,

at vi samlet retter vore kræfter mod Entreprenørforeningen.« Artiklen er

underskrevet af Bjarne Høpner, der er formand for bestyrelsen for

Stilladsarbejdernes Landsklub. I en anden artikel i bladet, underskrevet af

en del utilfredse stilladsarbejdere i Århus, udtales: »Dette betød, at

Bera, Multi og H?nnebeck stilladser (75% af alle i Århus) fik en lønnedgang

på 25-30% på akkordarbejde. Vi kunne selvfølgelig ikke acceptere dette, og

satte tempoet ned til 1/5 af normal produktion for at presse firmaerne til at

betale det samme som før.« Endelig indeholder bladet en udtalelse, som

skal være vedtaget blandt samtlige stilladsarbejdere den 9. juli 1987, og

hvori udtales: »Vi kan garantere, at der ikke bliver ro på

arbejdspladserne, før at samtlige firmaer erkender det hidtidige

lønniveau.«

På et fællesmøde den 22. september 1987 fastholdt man fra

arbejdsgiverside, at den verserende temponedsættelse havde pågået uafbrudt

siden den 20. maj 1987, og at den var klart dokumenteret ved det fremlagte

materiale. Fra arbejdstagerside henviste man til, at det fremlagte materiale

ikke på tilstrækkelig vis dokumenterede, at en temponedsættelse fortsat fandt

sted, og at det var arbejdstagersidens opfattelse, at stilladsarbejderne

havde fulgt organisationernes påbud af 4. og 11. juni 1987.

I et kontinuationsklageskrift 2 af 19. oktober 1987 har klagerne påstået

Specialarbejderforbundet pålagt bod for brud på Hovedaftalens § 2, stk. 4,

ved ikke på fællesmødet den 22. september 1987 at pålægge stilladsarbejderne

at bringe den overenskomststridige temponedsættelse til ophør.

Klagerne har fremlagt et omfattende materiale til belysning af de påståede

temponedsættelser og deres omfang.

H?nnebeck Danmark A/S gik i slutningen af august 1987 påny over til at

aflønne sine stilladsarbejdere efter den ny overenskomsts priskurant for

provinsen. Dette førte til nye arbejdsnedlæggelser hos virksomheden fra den

31. august 1987, og på et fællesmøde den 1. september 1987 erkendte man fra

arbejderside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man gav

tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage arbejdet snarest. Dette skete

ikke, og ved et klageskrift af 9. september 1987 blev disse

arbejdsnedlæggelser indbragt for Arbejdsretten (Arbejdsrettens sag nr.

87.380). På et forberedende retsmøde i denne sag den 10. september 1987 blev

det påny erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og

organisationerne ville påny give arbejderne pålæg om arbejdets genoptagelse

straks. Retsformanden opfordrede indtrængende de strejkende arbejdere til at

følge pålægget.

Som grundlag for påstanden om overenskomststridig boycot har de indklagede

navnlig henvist til en skrivelse af 8. juli 1987 fra H?nnebeck Danmark A/S

til Entreprenørforeningen. I denne skrivelse udtales blandt andet: »Vi

syntes, at vi på mødet den 2. ds. viste vor gode vilje ved at give tilsagn om

ikke at ansætte montører fra de øvrige stilladsforretninger eller påtage os

konfliktramte opgaver.« Spørgsmålet om boycot blev behandlet på et

fællesmøde den 7. oktober 1987.

Afdelingsleder John Udengaard fra H?nnebeck Danmark A/S har for

Arbejdsretten blandt andet forklaret, at der i mødet den 2. juli 1987 kun

deltog repræsentanter fra Entreprenørforeningen og firmaet. Der blev ikke

talt om boycot eller om nogen fælles adfærd fra de fire stilladsfirmaers

side, men Entreprenørforeningens repræsentanter tilkendegav, at man helst

ikke så, at firmaet, der var vendt tilbage til den tidligere højere aflønning

og ikke længere var ramt af aktionerne, overtog konfliktramt arbejde fra de

tre andre firmaer eller antog folk fra dem.

Direktør Ottosen-Støtt fra Entreprenørforeningen har bekræftet John

Udengaards forklaring om mødedeltagerne og har tilføjet, at foreningen ikke

havde nogen hensigt om at etablere en boycot, men at man forsøgte at overtale

H?nnebeck til kun at udføre arbejde for deres egne kunder, således at de ikke

benyttede situationen til at tage kunder fra de andre firmaer.

Klagerne har anført, at arbejdsnedlæggelserne har været

overenskomststridige, og at det ved det fremlagte materiale - herunder

artiklerne i bladet Stillads Information - er dokumenteret, at der har været

langvarige, alvorlige og overenskomststridige temponedsættelser, også efter

retsmøderne den 4. og 11. juli 1987. Den almindelige arbejdsretlige regel om,

at arbejdere, der går ned i løn ved overgang fra akkordløn til timeløn, er

berettiget til at nedsætte arbejdstempoet svarende til lønnedgangen, kan ikke

anvendes i dette tilfælde, fordi der er tale om overgang fra en akkordaftale

til en anden. Aktionerne har været systematiske, og Specialarbejderforbundet

har pådraget sig organisationsansvar ved ikke på fællesmødet den 22.

september 1987 at ville give arbejderne nyt pålæg om at normalisere arbejdet.

Klagerne har endelig bestridt, at der har været etableret nogen boycot mod

arbejderne.

De indklagede har henvist til, at baggrunden for arbejdernes adfærd har

været, at de efter en overenskomstfornyelse, hvor alle andre arbejdere fik

lønforhøjelser, skulle gå ned i løn med 30-35 kr. i timen fra den ene dag til

den anden. Arbejdsnedlæggelserne har været overenskomststridige, men der bør

ikke pålægges arbejderne bod, fordi der i den nævnte situation foreligger

meget formildende omstændigheder.

Vedrørende de påklagede temponedsættelser har de indklagede anført, at

organisationerne i retsmøderne den 4. og 11. juni 1987 på grundlag af

oplysninger fra arbejderne erkendte, at der var sket overenskomststridige

temponedsættelser. Det er imidlertid de indklagedes opfattelse, at der efter

pålægget den 11. juni 1987 om normalisering af arbejdet ikke er forekommet

overenskomststridige temponedsættelser. Den almindelige regel om, at

arbejdere må nedsætte tempoet ved lønnedgang som følge af overgang til

timeløn, må også gælde ved en så betydelig lønnedgang som i denne sag.

Arbejderne har oplyst, at der i sommerens løb blev antaget et stort antal nye

arbejdere, og anvendelsen af nye, uoplærte arbejdere medfører en betydelig

nedgang i effektiviteten. Det af klagerne fremlagte materiale er for usikkert

til at fastslå, at der er forekommet overenskomststridige temponedsættelser

efter den 11. juni 1987 og i så fald i hvilket omfang. Under hensyn til

baggrunden for arbejdernes adfærd og til de nævnte forhold bør der ikke

pålægges arbejderne bod for temponedsættelser. Der er intet grundlag for at

pålægge Specialarbejderforbundet noget organisationsansvar. Forbundet hørte i

tiden fra den 11. juni og til dagen før fællesmødet den 22. september 1987

intet om, at temponedsættelserne var fortsat, og det måtte derfor gå ud fra,

at arbejdet var blevet normaliseret. Det må ved H?nnebecks brev af 8. juli

1987 anses for bevist, at Entreprenørforeningen og de fire stilladsfirmaer

har etableret en overenskomststridig boycot mod stilladsarbejderne, og

foreningen og firmaerne bør pålægges en alvorlig bod for dette forhold.

Arbejdsretten skal udtale:

Arbejdsnedlæggelserne har, som det er erkendt fra de indklagedes side,

været overenskomststridige.

De indklagede har også erkendt, at der i tiden frem til den 11. juni 1987

har været overenskomststridige temponedsættelser. Det må ved det af klagerne

fremlagte materiale anses for bevist, at der også i tiden efter den 11. juni

har været overenskomststridige temponedsættelser. Størrelsen af

temponedsættelserne er imidlertid vanskelig at bedømme blandt andet på grund

af oplysningerne om ansættelsen af mange nye arbejdere. Der kan ikke gives de

indklagede medhold i, at det er berettiget at nedsætte tempoet på grund af

lønnedgang ved overgang fra en akkordaftale til en ny akkordaftale.

Ved bedømmelsen af arbejdernes bodsansvar findes der at måtte lægges

betydelig vægt på det af de indklagede påpegede forhold, at

stilladsarbejderne efter en overenskomstfornyelse, der gav lønforhøjelser til

andre, skulle gå væsentligt ned i løn. Det findes navnligt forståeligt, at de

i en sådan situation nedsætter arbejdstempoet, selv om det ikke var

berettiget. Retten er herefter nået til, at klagernes påstand om

normalisering af arbejdet tages til følge, at der pålægges arbejderne

sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelserne, og at der ikke pålægges dem bod for

temponedsættelserne.

Der findes ikke i de fremkomne oplysninger at være grundlag for at

fastslå, at Specialarbejderforbundet har pådraget sig noget

organisationsansvar, eller at de fire stilladsfirmaer og

Entreprenørforeningen har iværksat en boycot mod arbejderne. Parterne

frifindes derfor for påstandene herom.

Sagens omkostninger, 4.000 kr., skal betales af de indklagede.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De på bilag 1 i sag nr. 87.288 anførte medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes straks at normalisere arbejdet.

Den af de pågældende medlemmer siden den 19. maj 1987 iværksatte

temponedsættelse er overenskomststridig.

De på bilag 1 i sag nr. 87.288 anførte medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark skal hver til Dansk Arbejdsgiverforening

betale en bod, der for hver time de pågældende har deltaget i

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i tiden fra den 19. maj og til den

4. juni 1987 fastsættes til 20 kr. og for hver time i tiden fra den 5. juni

til den 23. oktober 1987 fastsættes til 30 kr.

De på bilag 1 i sag nr. 87.380 anførte medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark skal hver til Dansk Arbejdsgiverforening

betale en bod, der for hver time de pågældende har deltaget i

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i tiden fra den 31. august og til

den 10. september 1987 fastsættes til 20 kr. og for hver time i tiden fra den

11. september til den 23. oktober 1987 fastsættes til 30 kr.

Der pålægges ikke de indklagede forbundsmedlemmer bod for deltagelse i

overenskomststridige temponedsættelser.

I øvrigt frifindes parterne for de mod dem nedlagte påstande.

Sagernes omkostninger, 4.000 kr., skal betales af de indklagede.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.330, s.332, s.556, Rise og Degerbøl s.

118, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.261, Christensen og Sørensen s.132,

K 10.645 (A 1985 s.108), K 10.445 (A 1985 s.137) K 10.712 m.fl. (A 1985

s.161), K 5670 (A 1963 s.67), K 5692 (A 1963 s. 97).

Lignende dokumenter