Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Bilia Motor A/S, Herlev, i virksomhedens afdelinger: Jagtvej, Vallensbækvej, Turbinevej (PV-afdeling) og Turbinevej (LV-afdeling) (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 90.054: Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV-afd., Turbinevej 7, Herlev (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Marstrand Dahl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Maabjerg og Jørgen Pedersen. Arbejdsvægring. Bod 1.2.1.1., 2.3.2. Faglig voldgift. Systematisk aktion. Temponedsættelse. Såvel virksomhed som medarbejdere frifundet for modpartens bodspåstande.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets
Arbejdsgiverforening for Bilia Motor A/S, Herlev, i virksomhedens afdelinger:
Jagtvej, Vallensbækvej, Turbinevej (PV-afdeling) og Turbinevej (LV-afdeling)
(advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo
Lybæk Hansen) og sag nr. 90.054: Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens
Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV-afd., Turbinevej 7, Herlev (advokat
Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo
Lybæk Hansen) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Marstrand Dahl,
Ole Espersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Maabjerg og Jørgen Pedersen.
Arbejdsvægring. Bod 1.2.1.1., 2.3.2. Faglig voldgift. Systematisk aktion.
Temponedsættelse. Såvel virksomhed som medarbejdere frifundet for modpartens
bodspåstande.(* 1) (* 2)
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne har nedlagt påstand om, at
1. de på navnelisten (bilag 14, mandtalsliste for afdelingerne
15,25,26,35,45,46) anførte arbejdstagere tilpligtes at normalisere arbejdet.
2. de indklagede arbejdstagere tilpligtes til Dansk Arbejdsgiverforening
at betale en efter rettens skøn fastsat bod, for hver time de pågældende har
deltaget i arbejdsnedlæggelser fra 26. oktober 1989, i arbejdsvægringer fra
30. oktober 1989 og i temponedsættelse fra 30. oktober 1989.
De indklagede har påstået frifindelse og har herudover påstået klagerne
tilpligtet at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Dansk
Metalarbejderforbund for følgende overenskomstbrud:
1. Virksomheden har ikke udbetalt løn på udbetalingsdagen den 16. november
1989, men først den 17. november 1989.
2. Virksomheden nægter at betale løntillæg for udearbejde i henhold til
overenskomsten.
3. Værkstedschef Jan Spaabæk har den 17. november 1989 udvist krænkende
Læs alt
forhold over for tillidsmand Jens Theilgaard ved med fysisk magt at smide ham
ud af værkførerkontoret.
4. Virksomheden har nægtet at underskrive referat af lokale forhandlinger.
Klagerne har over for indklagedes selvstændige påstand påstået
frifindelse, for så vidt angår påstand 2 subsidiært henvisning til faglig
voldgift.
SAGSFREMSTILLING:
På virksomheden Bilia Motor A/S arbejdede Dansk Metalarbejderforbunds
medlemmer til og med den 25. oktober 1989 efter en lokalaftale med
bonusordning. Aftalen blev opsagt af arbejdstagerne, der herefter alene
arbejdede efter overenskomsten mellem Jernets Arbejdsgiverforening og
Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark.
Efter overenskomstens § 24, stk. 1, skal lønnen udbetales den første
torsdag efter lønningsperiodens afslutning.
§ 15 indeholder bestemmelse om betaling af tillæg for udearbejde defineret
som »arbejde uden for det værksted eller den arbejdsplads, hvor
arbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver, at han skal overnatte på et
fremmed sted.«
Fra den 26. oktober 1989 nedlagde de indklagede medlemmer af Dansk
Metalarbejderforbund arbejdet, der i overensstemmelse med pålæg efter
fællesmøde blev genoptaget den 30. oktober 1989. Nogle arbejdere i
personvognsafdelingen på Turbinevej nedlagde desuden arbejdet i 20 minutter
den 7. november 1989.
Fra den 30. oktober 1989 undlod de indklagede mekanikere at udfylde
dagsedler/arbejdskort, og ved møder i Arbejdsretten den 2. og 10. november
1989 erkendte indklagede, at arbejdsvægringen var overenskomststridig, og gav
tilsagn om at ville pålægge arbejderne at normalisere arbejdet ved at udføre
det i henhold til overenskomstens bestemmelser, herunder at følge
arbejdsgiverens instrukser og hidtidige rutine for udfyldelse af arbejdskort,
dog således, at arbejdsgiveren accepterede, at kortene ikke påføres priser og
operationsnummer. Arbejdsgiveren var ikke tilfreds med den måde,
arbejdskortene blev udfyldt på efter den 10. november 1989, eller med, at de
ikke blev tidsstemplet. På et møde i Arbejdsretten den 23. november erkendte
de indklagede på ny, at arbejdsvægringen var overenskomststridig, og pålagde
de ansatte at udføre arbejdet i overensstemmelse med overenskomstens
bestemmelser. Arbejdsgiveren fandt i øvrigt, at den måde, de indklagede
arbejdere på lastvognsafdelingen på Turbinevej fra den 25. januar 1990
praktiserede tidsstempling i forbindelse med frokostpauser, indebar
arbejdsvægring.
Parterne er enige om, at arbejdstagerne i forbindelse med overgang til ren
timeaflønning har ret til en tilsvarende temponedsættelse. På et fællesmøde
den 7. november 1989 behandlede man påståede temponedsættelser fra den 30.
oktober 1989. Man kunne fra arbejdstagerside ikke på det foreliggende
grundlag erkende, at der pågik en overenskomststridig temponedsættelse, men
dersom arbejdsgiversidens oplysninger var korrekte, kunne man erkende, at en
sådan temponedsættelse var overenskomststridig, og man gav tilsagn om i givet
fald at pålægge arbejderne straks at normalisere arbejdstempoet.
Tom Nordby, Revisions- og forvaltningsinstituttet, har for klagerne
foretaget en opgørelse af omsætningen af værkstedstimer i de forskellige
afdelinger i virksomheden, dels i 1. kvartal 1989, dels i perioden 27.
oktober 1989 - 29. marts 1990. Samtidig har revisoren beregnet forholdet
mellem ændringerne i timelønnen mellem de to perioder og ændringerne af
omsætning pr. time mellem samme perioder. Beregningerne viser, at omsætningen
pr. time gennemsnitlig for alle afdelinger er faldet 3,81%-points mere end
den gennemsnitlige timeløn. Tallet stiger til 10,28%-points, såfremt der
foretages korrektion for de pauser, der indgik i overenskomsten for januar
kvartal 1989, og for den omstændighed, at der i konfliktperioden er brugt
1510 funktionærtimer til udfyldelse af arbejdskort.
Indklagedes selvstændige påstande om overenskomstbrud blev gjort gældende
på et fællesmøde den 29. november 1989. Klagerne bestred overenskomstbrud.
FORKLARINGER:
Tonny Wendt Jensen har under domsforhandlingen blandt andet forklaret, at
han er teknisk direktør i Bilia A/S. Han mener, at parternes
uoverensstemmelser alle har baggrund i arbejdstagernes lønkrav på yderligere
20 kr. i timen.
Der har ikke været tale om nogen systematisk forringelse af lønforholdene
eller andre ændringer i arbejdsforholdene, der kunne være årsag til
utilfredshed med virksomheden. Det var arbejdstagerne, der pr. 25. oktober
1989 opsagde en aftale, hvorefter de foruden fast løn fik bonus for ekstra
indsats. Det må have været klart for dem, at de derefter havde ret til at
nedsætte tempoet svarende til lønnedgangen, men alligevel lavede de
arbejdsnedlæggelser i dagene derefter. Det er muligt, at en af
arbejdsnedlæggelserne havde forbindelse med en afskedigelse.
Arbejdsvægringerne har bestået i, at mekanikerne ikke tidsstemplede
arbejdskortene, der så var uanvendelige for virksomheden. De udfyldte heller
ikke serviceskemaerne eller sedlerne til bilerne om udført smøring. Der var
også uregelmæssigheder med hensyn til ind- og udstempling ved frokostpauser,
og det kom først i orden, da man havde indført stempelure og givet nogle
advarsler om, at de skulle bruges.
Virksomheden var udsat for forskellige aktioner - dels uddeling af
løbesedler, dels fysisk blokade - der afskrækkede leverandører og kunder. Der
har desuden været talrige småobstruktioner fra metalarbejdernes side. De
uberettigede temponedsættelser kunne hurtigt konstateres, og de beregninger,
man først foretog, sandsynliggjorde dette, selvom beregningerne ikke var
fuldstændige. Revisoren havde ubegrænset adgang til oplysninger, men vidnet
ved ikke, om han så firmaets beregninger.
Medarbejdere (fra forskellige andre forbund) underskrev erklæringer til
støtte for virksomheden, uden at de af virksomheden var blevet opfordret
eller presset til det.
Virksomheden har ikke nogensinde nægtet at deltage i lokalforhandlinger
eller at underskrive referater herom.
Det er rigtigt, at der ikke gives udetillæg for fx. kørsel til prøve eller
syn, men dette er fast kutyme på personvognsværksteder.
Jørgen Steen Frederiksen har under domsforhandlingen blandt andet
forklaret, at han er værkstedschef og havde samme funktion i virksomheden, da
den i 1985 fik medhold under en arbejdsretssag, der er ganske analog med
denne. I den gamle sag var virksomheden dog ikke opmærksom på betydningen af,
at pausereglerne og reglerne om udfyldelse af arbejdskort er anderledes, hvis
man aflønnes efter bonusordning, end hvis man aflønnes med ren timeløn. Der
blev dengang foretaget en korrektion, fordi temponedsættelserne gik ind over
en ferieperiode.
Fastprisværket lå indtil 25. oktober 1989 fremme på værkstederne, for at
metalarbejderne på arbejdskortene kunne angive nr., art, tid og pris for
udført arbejde. Nu er det værkførerne, der udfylder arbejdssedlerne. Da de er
meget rutinerede, bruger de mindre tid til det, end metalarbejderne gjorde.
Man kan ikke sige noget generelt om, hvor lang tid det tager at udfylde et
arbejdskort.
Efter den 25. oktober 1989 havde metalarbejderne ikke brug for
fastprisværket, heller ikke til at kontrollere deres tempo. De har
gennemsnitlig 15 års anciennitet på virksomheden og kender udmærket deres
eget tempo. Lige efter den 25. oktober 1989 fik arbejdskortene ikke, som de
skulle have, påført tidsforbrug.
Medarbejderne fik pr. 16. november 1989 overført lønnen en dag for sent på
grund af et EDB-stop i banken. Der blev orienteret om dette på fællesmødet
den 29. november.
Vidnet leder afdeling 45, personvognsmekanikerværkstedet i Brøndby. Der er
ikke der efter konfliktens start blevet ansat folk til lavere løn end de
allerede ansattes. Vidnet ved ikke, om det er ligesådan i afdeling 25 og 26.
Jan Spaabæk har under domsforhandlingen forklaret, at han ikke har optrådt
som påstået over for Jens Theilgaard den 17. november 1989.
Tom Nordby har under domsforhandlingen blandt andet forklaret, at han er
revisor for virksomheden og også var det i 1984-85, da man havde en
tilsvarende arbejdsretssag. Han har udregnet temponedsættelserne efter
almindeligt anerkendt revisionsmæssig metode og har haft adgang til alt
materiale, han ønskede. I beregningerne har han anvendt den del af den
bogførte omsætning, der er arbejdslønnen. Det var ikke vidnet, der lavede de
første beregninger af temponedsættelserne i 1989, men forskellene mellem dem
og vidnets beregninger kan, selvom de er store, godt skyldes
periodeforskydninger. Han har ved sammenligningerne med januar kvartal 1989
ikke korrigeret for prisstigninger og mener, at en sådan korrektion ville
gøre de tilladelige temponedsættelser mindre.
Valget af januar kvartal 1989 som sammenligning er sket ud fra det saglige
hensyn, at der så ikke skulle korrigeres for skæve helligdage m.v. Han har
ikke indtryk af, at valget er specielt gunstigt for virksomheden.
I modsætning til 1984-85 har vidnet denne gang ikke skullet korrigere for
ferie, og han blev af virksomheden efter sine første beregninger gjort
opmærksom på, at der burde korrigeres for pauser og for den tid, der spares,
ved at mekanikeren ikke skulle udfylde arbejdskortene detailleret. Hvis
vidnet havde været opmærksom på det, ville han have foretaget disse
korrektioner også i 1984-85.
Vidnet mener ikke, at der skal tages hensyn til pauser ved beregning af
den lovlige temponedsættelse.
Det er på basis af funktionærnes indberetninger, at der er regnet med 1510
timer til udfyldelse af arbejdskort.
I beregningerne vedrørende afdeling 25 og 26 er aftenholdene medregnet.
Derimod er der ikke inkluderet overtidstillæg.
Willy Jørgensen har under domsforhandlingen forklaret, at han har arbejdet
i virksomheden siden 1970 og siden 1982 været tillidsmand for afdeling 25 og
26. Han er nu også fællestillidsmand og medlem af selskabets bestyrelse.
Fastprisværket består af 70-90 sider, og det kan selv erfarne arbejdere
naturligvis ikke udenad.
Der kan være andre grunde end temponedsættelse til omsætningsnedgangen.
Dels har værkførerne helt opgivet de løbende drøftelser af reparationerne med
mekanikerne, herunder fx. at få dem til at gøre op, før der bliver givet
tilbud, dels har virksomheden på de afdelinger, vidnet kender, fået mere
arbejde med militærkøretøjer, og det er ikke så lønsomt. Revisorens tal er
misvisende, også fordi de tager udgangspunkt i produktionstiden og ikke i den
faktisk anvendte tid. De indklagede har beregnet, at dette betyder en forskel
på ca. 2700 timer.
Da fastprisværket blev fjernet fra værkstedet, måtte mekanikerne ved
udfyldelse af arbejdskortene lave en mere omfattende beskrivelse end den, der
stod i fastprisværket, og udfyldningen blev derfor ikke nævneværdigt lettere,
end da der tillige skulle skrives nr. og pris.
Det er ikke rigtigt at korrigere for pauser, fordi de også før 25. oktober
1989 blev betalt af kunderne.
På afdeling 25 og 26 er der nyansat mekanikere til 105 kr. i timen, skønt
de allerede ansatte får 114 kr., og dette påvirker revisorens beregninger.
Skønt de indstævnte medarbejdere i det hele har følt sig dårligt behandlet,
har de ikke aftalt at obstruere over for virksomheden, og det er ikke dem,
der har uddelt løbesedler og lavet opslag på virksomheden.
PARTERNES ARGUMENTER:
Til støtte for påstandene har klagerne anført, at de gennemførte
temponedsættelser, arbejdsnedlæggelser og arbejdsvægringer er systematisk
sammenhængende og derfor må medføre bod, selv om den oprindelige
arbejdsnedlæggelse ophørte efter fællesmødet, og den derefter følgende kun
var af meget kort varighed, og selv om arbejdsvægringerne i sig selv måske
ikke kunne begrunde bod.
Afgørende i sagen er imidlertid de ulovlige temponedsættelser, der blev
erkendt overenskomststridige på fællesmødet den 7. november 1989 og først
blev bestridt i et processkrift den 8. august 1990.
Revisoren har foretaget beregning af temponedsættelserne efter samme
principper som i Arbejdsrettens sag nr. 10.445 mellem samme parter, hvor
klagerne fik medhold ved dom af 28. november 1985. De indvendinger,
arbejdstagerne har mod beregningerne, er tilbagevist ved den sagkyndige
revisors forklaring. Således er aftenholdet medregnet, men uden
overtidsbetalingen, og det kan ikke kritiseres, at januar kvartal 1989 er
brugt til sammenligning.
De overenskomstbrud, virksomheden beskyldes for, er ikke på nogen måde
bevist og er først inddraget i arbejdsretssagen i august 1990. Den lidt
forsinkede lønudbetaling er virksomheden uden skyld i. Man har betalt
udetillæg i det omfang, man er forpligtet til det, og det er rene
bagatelbeløb, der nu skiller parterne. Spørgsmålet om udetillæg må i øvrigt
afgøres ved faglig voldgift.
Indklagede har heroverfor gjort gældende, at der ikke er systematisk
sammenhæng mellem arbejdsnedlæggelserne, hvoraf den sidste var helt
bagatelagtig (20 minutter) og begrundet i en afskedigelse.
Det erkendes, at manglende indstempling er arbejdsvægring, men dels må det
betragtes som et mindre overenskomstbrud, dels er det helt udokumenteret,
hvilke arbejdere, der har undladt indstempling, og hvornår.
En eventuel overenskomststridig temponedsættelse må dokumenteres konkret,
såvel i omfang som med hensyn til hvilke arbejdstagere, der har gennemført
den. Gennemsnitsberegninger bør ikke kunne medføre bodsansvar for de enkelte
arbejdstagere. Beregningerne bestrides, fordi der indgår personer ansat til
mindre timeløn, fordi der ikke er taget udgangspunkt i den faktisk anvendte
tid, fordi pauserne i givet fald måtte indgå også i beregningen af den
lovlige temponedsættelse, og fordi korrektionen vedrørende udfyldelse af
arbejdssedler urigtigt forudsætter, at mekanikerne sparer (tilsvarende) tid
til sådan udfyldelse. De ansatte var i øvrigt stillet i en umulig situation
derved, at de først i juni 1990 fik oplyst, hvor stor temponedsættelse,
arbejdsgiveren ville acceptere, og ved at fastprisværket blev fjernet fra
værkstederne. Også efter klagernes beregninger er temponedsættelsen i nogle
afdelinger på under 10 %, og sådanne nedsættelser kan i hvert fald ikke
begrunde bod.
Klagernes overenskomstbrud må anses som bevist ved erklæringer fra de
implicerede arbejdstagere og ved fremlæggelse af referater, der ikke er
underskrevet af virksomheden. Det bestrides, at der er kutyme for, at
udetillæg ikke altid skal betales.
ARBEJDSRETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION:
Arbejdsretten finder det ikke ved den foreliggende bevisførelse med
tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at der er en systematisk sammenhæng mellem
de skete arbejdsnedlæggelser, arbejdsvægringer og eventuelle
temponedsættelser.
Den første arbejdsnedlæggelse er standset i overensstemmelse med
henstillingen på fællesmødet, den anden har kun varet 20 minutter, og ingen
af dem kan derfor begrunde, at der pålægges indklagede bod.
Der er ikke i sagen en sådan dokumentation for arbejdsvægringerne, at bod
kan pålægges nogen af de indklagede. Efter det oplyste er arbejdsvægringerne
ophørt, således at der ikke er grundlag for pålæg om at normalisere arbejdet.
Med hensyn til temponedsættelser finder Arbejdsretten ikke at kunne se
bort fra de indvendinger, indklagede har fremført over for revisionsfirmaets
beregninger. Der er derfor ikke i sagen tilstrækkeligt bevis for påstanden om
overenskomststridige temponedsættelser, og de indklagede frifindes herfor.
Klagerne har en ubetinget pligt til at sørge for lønudbetaling på
forfaldsdagen og har derfor brudt overenskomsten, da lønnen den 16. november
1989 ikke blev betalt rettidigt. Ved de foreliggende oplysninger om grunden
til forsinkelsen på en dag er der godtgjort sådanne undskyldende
omstændigheder, at bod ikke bør pålægges.
Spørgsmålet om betaling for udearbejde beror på en fortolkning af
overenskomsten, og klagernes subsidiære påstand om henvisning til faglig
voldgift tages derfor til følge.
Indklagedes påstande 3 og 4 bestrides af klagerne. Indklagedes beviser i
form af tre erklæringer og nogle lokalforhandlingsreferater, der ikke er
underskrevet for virksomheden, indeholder ikke tilstrækkeligt bevis, og
klagerne frifindes derfor for disse påstande om overenskomstbrud.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund
for et antal medlemmer af dette forbund, frifindes.
Spørgsmålet om omfanget af klagernes, Dansk Arbejdsgiverforening for
Jernets Arbejdsgiverforening/Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S,
Herlev's pligt til at betale udetillæg henvises til eventuel afgørelse ved
faglig voldgift.
I øvrigt frifindes klagerne for indklagedes påstande under sagen.
I sagsomkostninger skal klagerne og indklagede hver betale 1.000 kr. til
Arbejdsretten.
En virksomhed indklagede medarbejdere for Arbejdsretten med påstand om bod
for arbejdsnedlæggelser, arbejdsvægringer og temponedsættelser. Arbejdsretten
fandt det ikke godtgjort, at der var systematisk sammenhæng mellem de enkelte
påståede aktioner, og da der endvidere ikke fandtes tilstrækkelig
dokumentation for overenskomststridige temponedsættelser, blev
arbejdstagersiden i det hele frifundet for bod.
Ved en samtidig påkendt sag var samme virksomhed blevet indklaget for
forskellige påståede overenskomststridige forhold. Virksomheden blev
frifundet for bod for en een dags forsinkelse af lønudbetaling, idet der
forelå undskyldende omstændigheder. Et spørgsmål om betaling for udearbejde i
henhold til overenskomsten blev henvist til faglig voldgift. For to andre
klager blev virksomheden frifundet på grund af manglende bevis.
Under disse sager, der er behandlet samlet, har Dansk Arbejdsgiverforening
for Jernets Arbejdsgiverforening/Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor
A/S, Herlev, indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund for
overenskomstbrud, og indklagede har påstået klagerne dømt for
overenskomstbrud.
Officielle noter
(* 1)
Lignende dokumenter
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Kofod og Spang-Hanssen. Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Temponedsættelse. Tillidsrepræsentant. Virksomhed frifundet for påstand om overenskomstbrud i 3 arbejdsretssager.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV-afdelingen, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Evelyn Jørgensen). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Hornslet (retsformand), Erik Jensen, Henrik Lind, Albæk Petersen og Westergaard. Bod 1.2.4.1., 1.3. Temponedsættelse. Temponedsættelse fundet godtgjort.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse i forbindelse med eller efter abrejdsstandsning. Bod ikke pålagt Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening og for Skandinavisk Motor Co, Aarhus A/S (advokat Helge Werner) Retsinformation · 24. september 1997
- Systematisk aktion. Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hjemsendelse ikke driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. - B & W Diesel A/S, København (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen, Wahl og Nicolai Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 2.2. Bod ikke pålagt. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for at have tilsidesat overenskomstbestemmelse om opsigelse af lokale aftaler m.v. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent cand.jur. Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening og for Leyland DAB A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Georg Kofod, Gert Kristensen og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997