Spring til indhold

Retsinformation

Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard.

DOM nr 3250 af 08/04/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1.

Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk

Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for

Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner)

mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund.

(konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil

(retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard.

Ved klageskrift af 16. september 1985 har Dansk Arbejdsgiverforening for

Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels

Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, indklaget Landsorganisationen i Danmark

for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark for et antal medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten med påstand

om, at de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af de to forbund til Dansk

Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for den tid,

de pågældende har deltaget i overenskomststridige kollektive

arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 4. juni 1985 kl. 14.00 til den 11.

juni 1985 kl. 6.00.

I klageskriftet er arbejdsnedlæggelserne specificeret således:

SID

4.6.1985 fra kl. 14.00 6.6.1985 kl. 9.30 og igen

8.6.1985 fra kl. 7.00 11.6.1985 kl. 6.00.

KAD

5.6.1985 fra kl. 8.00 6.6.1985 kl.9.30 og igen

10.6.1985 fra kl. 7.00 kl.13.00.

De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, har påstået frifindelse under henvisning til, at

arbejdet var genoptaget inden fællesmødets afholdelse den 11. juni 1985, og

at de to arbejdsnedlæggelser havde forskellig baggrund og således ikke var

Læs alt

led i en systematisk aktion. Subsidiært har de nedlagt påstand om, at

arbejderne alene pålægges mild bod. De har endvidere fremsat forskellige

indsigelser mod timeopgørelserne i bilag 1, bl.a. under henvisning til, at

grundlovsdagen den 5. juni kun var halv arbejdsdag, at flere af arbejderne

havde fridag den 8. og 9. juni, men trods dette er anført med strejketimer de

pågældende dage, og at virksomheden den 10. juni ikke ønskede at modtage

folkene i arbejde igen.

Klagerne har under sagen imødegået disse indsigelser og har for så vidt

angår grundlovsdagen den 5. juni anført, at arbejdsnedlæggelsen denne dag -

der korrekt må betragtes som halv fridag - delvist må bedømmes som en

overenskomststridig overarbejdsvægring, idet folkene skulle have arbejdet

hele denne dag, der faldt i virksomhedens højsæsonperiode.

Af sagen fremgår, at Dansk Arbejdsgiverforening ved skrivelser af 4. og 5.

juni 1985 til Landsorganisationen i Danmark begærede afholdt fællesmøde til

behandling af de da løbende arbejdsnedlæggelser, der den 5. juni var udvidet

til at omfatte også de i virksomheden ansatte medlemmer af Dansk

Metalarbejderforbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,

Dansk Mejeristforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i

Danmark. I begge skrivelser angaves baggrunden for arbejdsnedlæggelserne at

være »utilfredshed med løn og ledelse«. Et til den 6. juni berammet

fællesmøde blev imidlertid aflyst, fordi arbejdet da var blevet genoptaget.

Disse og de senere arbejdsnedlæggelser, hvorom Dansk Arbejdsgiverforening

også modtog indberetning, der dog ikke er fremlagt under sagen, blev herefter

behandlet ved et fællesmøde den 11. juni 1985. I referatet fra mødet hedder

det bl.a.:

»Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at

fortsætte arbejdet uforstyrret. Man tog dog forbehold overfor de anførte

tidspunkter.

Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne

kan betragtes som led i en systematisk aktion, hvilket blev bestridt fra

arbejdstagerside.

For Arbejdsretten har virksomhedens nuværende direktør Erik Mølgaard

Jensen forklaret, at han blev ansat som driftsleder i virksomheden i

september 1984 og således varetog den daglige ledelse under

arbejdsnedlæggelserne i juni 1985. Baggrunden for disse var utilfredshed med

resultatet af de lokale lønforhandlinger efter regeringsindgrebet pr. 1.

april 1985, hvor der var blevet afsat et beløb til lokal forhandling. Vidnet

havde forhandlet med Bent Stegger, der er tillidsrepræsentant for

virksomhedens SID-medlemmer, og afdelingsformand Henry Andersen fra SID havde

deltaget i forhandlingerne, som var blevet afsluttet i enighed den 28. maj

1985. Tirsdag den 4. juni holdt Bent Stegger så et møde med folkene. Vidnet

troede, at mødet udelukkende blev holdt, for at Stegger kunne orientere

folkene om resultatet af lønforhandlingerne. Lidt senere kom Stegger

imidlertid tilbage og sagde, at folkene ikke var tilfreds med resultatet og

ville have 5 kr. mere i timen. Vidnet sagde hertil, at han ikke kunne tage

stilling til et sådant krav, og at man jo skulle overholde de rammer, som var

afstukket ved regeringsindgrebet, men at han ville ringe til direktør Harbo i

Århus og forelægge denne kravet. Direktør Harbo var enig i, at kravet måtte

afvises, hvilket vidnet meddelte folkene, hvorefter de nedlagde arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen fortsatte grundlovsdag onsdag den 5. juni og udvidedes

til at omfatte også de øvrige medarbejdergrupper. Arbejdet blev genoptaget

torsdag den 6. juni, efter at der var truffet aftale om, at direktør Harbo

ville komme til stede næste dag og drøfte lønspørgsmålet. Fredag den 7. juni

forhandlede man hele dagen. Forhandlingerne resulterede i et nyt løntilbud,

der oversteg de afstukne rammer. Tilbudet blev imidlertid afvist, men efter

henstilling fra direktør Harbo indvilligede folkene i at fortsætte arbejdet

til kl. 7 morgen lørdag den 8. juni, hvorefter arbejdet påny blev nedlagt.

Under strejken holdt folkene møder i virksomhedens kantine, uden at der var

anmodet om eller givet tilladelse hertil. Ved en skrivelse søndag den 9. juni

til tillidsmand Bent Stegger, der havde oplyst, at der ville blive afholdt

møde mandag den 10. juni, meddelte direktør Harbo imidlertid, at hverken

kantinen eller virksomhedens øvrige lokaler måtte benyttes til møder, så

længe den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse fortsatte. Vidnet blev

ringet op af Bent Stegger mandag den 10. juni, vistnok om morgenen, og

bekræftede på dennes forespørgsel, at de ikke kunne holde møde på

virksomheden. Senere samme dag gav vidnet dog tilladelse hertil, og

lønforhandlingerne blev herefter bragt til afslutning og arbejdet genoptaget.

Først på et senere tidspunkt er det blevet gjort gældende, at

arbejdsnedlæggelserne også skyldtes utilfredshed med ledelsen.

Tillidsrepræsentant Bent Stegger har forklaret, at baggrunden for den

første arbejdsnedlæggelse alene var utilfredshed med den nye driftsleder, som

fuldstændig tilsidesatte arbejdslederne. Når de have givet en besked, kom

Mølgaard Jensen og sagde noget helt andet. Det var også utilfredshed med

ledelsen, der fik de andre medarbejdergrupper til at nedlægge arbejdet den 5.

juni. De genoptog arbejdet, da de havde fået tilsagn om, at direktør Harbo

ville komme næste dag og fortsætte lønforhandlingerne. Fredag den 7. juni

forhandlede man hele dagen til kl. 21, hvorefter resultatet kom til

afstemning og blev stemt ned med stort flertal. Efter henstilling fra

direktør Harbo fortsatte man arbejdet til kl. 7 den følgende morgen. Den

sidste arbejdsnedlæggelse skyldtes således utilfredshed med resultatet af

lønforhandlingerne. Søndag den 9. juni fik han hjemme skrivelsen fra direktør

Harbo, hvorefter de ikke længere måtte holde møde på virksomheden. Vidnet

ringede så rundt til folkene og gav besked om, at de mandag morgen skulle

mødes i fagforeningen. Mandag den 10. juni om morgenen ringede han fra

fagforeningen til Mølgaard Jensen for at høre, om folkene skulle møde, hvis

det lykkedes ham at få dem til at genoptage arbejdet. Hertil svarede Mølgaard

Jensen, at det skulle de ikke, for de havde selv sagt op ved at udeblive.

Afdelingsformand Henry Andersen har forklaret, at Bent Stegger under mødet

i fagforeningen mandag morgen den 10. juni ringede til Mølgaard Jensen og

efter samtalen med denne fortalte vidnet, at han havde fået den besked, at

man nu ikke ønskede, at folkene skulle møde på arbejde. Vidnet sagde hertil,

at det da ikke kunne passe. Han ringede så selv til Mølgaard Jensen, der

bekræftede, at han havde sagt sådan til Bent Stegger, og at folkene jo selv

havde sagt op ved at forlade virksomheden. Mølgaard Jensen gav også udtryk

for, at det ikke var sikkert, at alle skulle tilbage. Under et senere møde

med direktør Harbo sagde denne imidlertid, at de alle skulle komme tilbage.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at der ubestridt er tale om

to overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Årsagen til disse har i begge

tilfælde været utilfredshed med resultatet af lønforhandlingerne.

Arbejdsnedlæggelserne, der fandt sted inden for en ganske kort periode og

ikke blev iværksat spontant, må derfor betragtes som led i en systematisk

aktion og pådrage de deltagende arbejdere bodsansvar, uanset at arbejdet blev

genoptaget før fællesmødets afholdelse. Boden må udmåles efter de sædvanligt

anvendte bodstakster, idet der intet er anført, som kan begrunde en mild bod.

De indklagede har bestridt, at arbejdsnedlæggelserne efter det fremkomne

kan antages at have haft fælles baggrund. Der er tale om efterrationalisering

fra arbejdsgiverside. Den første arbejdsnedlæggelse skyldtes som forklaret af

tillidsrepræsentanten alene utilfredshed med ledelsen. Den senere

arbejdsnedlæggelse må derimod betragtes som en spontan reaktion over for det

fremsatte løntilbud og var således ikke led i en systematisk aktion. I givet

fald foreligger formildende omstændigheder, idet det må lægges til grund, at

man ikke fra ledelsens side har udvist den fornødne smidighed, men tværtimod

optrådt på en måde, som vanskeliggjorde forhandlingsklimaet.

Begge parter har herudover fremsat bemærkninger til de foran omtalte

indsigelser til timeopgørelserne i navnelisten bilag 1.

Arbejdsretten skal udtale:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at begge arbejdsnedlæggelser i

hvert fald i det væsentlige skyldtes utilfredshed med resultatet af de lokale

lønforhandlinger og således må betragtes som led i en systematisk aktion.

Retten finder imidlertid ikke at kunne se bort fra, at også en vis - måske

ikke ganske uberettiget - utilfredshed med ledelsens dispositioner kan have

spillet en rolle for iværksættelsen og forløbet af de relativt kortvarige

arbejdsnedlæggelser. Under hensyn hertil og til sagens omstændigheder i

øvrigt findes den af de strejkende forskyldte bod at kunne bortfalde.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Den forskyldte bod bortfalder for de på sagens bilag 1 anførte medlemmer

af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark, der har deltaget i overenskomststridige kollektive

arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 4. juni 1985 kl. 14.00 til den 11.

juni 1985 kl. 6.00 på virksomheden Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN,

Aabenraa.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler hver af parterne 1.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.475 (note 182), s.484 (note 200) og s.

491 (note 216), Christensen og Sørensen s.82 ff, Rise og Degelbøl s. 155 ff,

Christensen Kommentar s. 80, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s. 260. K

86.218, K 86.456, K 87.288 m.fl., K 9910 m.fl. (A 1984, s.109)

Lignende dokumenter