Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1.
Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for
overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk
Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for
Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner)
mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund.
(konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil
(retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard.
Ved klageskrift af 16. september 1985 har Dansk Arbejdsgiverforening for
Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels
Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, indklaget Landsorganisationen i Danmark
for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark for et antal medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten med påstand
om, at de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af de to forbund til Dansk
Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for den tid,
de pågældende har deltaget i overenskomststridige kollektive
arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 4. juni 1985 kl. 14.00 til den 11.
juni 1985 kl. 6.00.
I klageskriftet er arbejdsnedlæggelserne specificeret således:
SID
4.6.1985 fra kl. 14.00 6.6.1985 kl. 9.30 og igen
8.6.1985 fra kl. 7.00 11.6.1985 kl. 6.00.
KAD
5.6.1985 fra kl. 8.00 6.6.1985 kl.9.30 og igen
10.6.1985 fra kl. 7.00 kl.13.00.
De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var
overenskomststridige, har påstået frifindelse under henvisning til, at
arbejdet var genoptaget inden fællesmødets afholdelse den 11. juni 1985, og
at de to arbejdsnedlæggelser havde forskellig baggrund og således ikke var
Læs alt
led i en systematisk aktion. Subsidiært har de nedlagt påstand om, at
arbejderne alene pålægges mild bod. De har endvidere fremsat forskellige
indsigelser mod timeopgørelserne i bilag 1, bl.a. under henvisning til, at
grundlovsdagen den 5. juni kun var halv arbejdsdag, at flere af arbejderne
havde fridag den 8. og 9. juni, men trods dette er anført med strejketimer de
pågældende dage, og at virksomheden den 10. juni ikke ønskede at modtage
folkene i arbejde igen.
Klagerne har under sagen imødegået disse indsigelser og har for så vidt
angår grundlovsdagen den 5. juni anført, at arbejdsnedlæggelsen denne dag -
der korrekt må betragtes som halv fridag - delvist må bedømmes som en
overenskomststridig overarbejdsvægring, idet folkene skulle have arbejdet
hele denne dag, der faldt i virksomhedens højsæsonperiode.
Af sagen fremgår, at Dansk Arbejdsgiverforening ved skrivelser af 4. og 5.
juni 1985 til Landsorganisationen i Danmark begærede afholdt fællesmøde til
behandling af de da løbende arbejdsnedlæggelser, der den 5. juni var udvidet
til at omfatte også de i virksomheden ansatte medlemmer af Dansk
Metalarbejderforbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,
Dansk Mejeristforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i
Danmark. I begge skrivelser angaves baggrunden for arbejdsnedlæggelserne at
være »utilfredshed med løn og ledelse«. Et til den 6. juni berammet
fællesmøde blev imidlertid aflyst, fordi arbejdet da var blevet genoptaget.
Disse og de senere arbejdsnedlæggelser, hvorom Dansk Arbejdsgiverforening
også modtog indberetning, der dog ikke er fremlagt under sagen, blev herefter
behandlet ved et fællesmøde den 11. juni 1985. I referatet fra mødet hedder
det bl.a.:
»Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne var
overenskomststridige, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at
fortsætte arbejdet uforstyrret. Man tog dog forbehold overfor de anførte
tidspunkter.
Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne
kan betragtes som led i en systematisk aktion, hvilket blev bestridt fra
arbejdstagerside.
For Arbejdsretten har virksomhedens nuværende direktør Erik Mølgaard
Jensen forklaret, at han blev ansat som driftsleder i virksomheden i
september 1984 og således varetog den daglige ledelse under
arbejdsnedlæggelserne i juni 1985. Baggrunden for disse var utilfredshed med
resultatet af de lokale lønforhandlinger efter regeringsindgrebet pr. 1.
april 1985, hvor der var blevet afsat et beløb til lokal forhandling. Vidnet
havde forhandlet med Bent Stegger, der er tillidsrepræsentant for
virksomhedens SID-medlemmer, og afdelingsformand Henry Andersen fra SID havde
deltaget i forhandlingerne, som var blevet afsluttet i enighed den 28. maj
1985. Tirsdag den 4. juni holdt Bent Stegger så et møde med folkene. Vidnet
troede, at mødet udelukkende blev holdt, for at Stegger kunne orientere
folkene om resultatet af lønforhandlingerne. Lidt senere kom Stegger
imidlertid tilbage og sagde, at folkene ikke var tilfreds med resultatet og
ville have 5 kr. mere i timen. Vidnet sagde hertil, at han ikke kunne tage
stilling til et sådant krav, og at man jo skulle overholde de rammer, som var
afstukket ved regeringsindgrebet, men at han ville ringe til direktør Harbo i
Århus og forelægge denne kravet. Direktør Harbo var enig i, at kravet måtte
afvises, hvilket vidnet meddelte folkene, hvorefter de nedlagde arbejdet.
Arbejdsnedlæggelsen fortsatte grundlovsdag onsdag den 5. juni og udvidedes
til at omfatte også de øvrige medarbejdergrupper. Arbejdet blev genoptaget
torsdag den 6. juni, efter at der var truffet aftale om, at direktør Harbo
ville komme til stede næste dag og drøfte lønspørgsmålet. Fredag den 7. juni
forhandlede man hele dagen. Forhandlingerne resulterede i et nyt løntilbud,
der oversteg de afstukne rammer. Tilbudet blev imidlertid afvist, men efter
henstilling fra direktør Harbo indvilligede folkene i at fortsætte arbejdet
til kl. 7 morgen lørdag den 8. juni, hvorefter arbejdet påny blev nedlagt.
Under strejken holdt folkene møder i virksomhedens kantine, uden at der var
anmodet om eller givet tilladelse hertil. Ved en skrivelse søndag den 9. juni
til tillidsmand Bent Stegger, der havde oplyst, at der ville blive afholdt
møde mandag den 10. juni, meddelte direktør Harbo imidlertid, at hverken
kantinen eller virksomhedens øvrige lokaler måtte benyttes til møder, så
længe den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse fortsatte. Vidnet blev
ringet op af Bent Stegger mandag den 10. juni, vistnok om morgenen, og
bekræftede på dennes forespørgsel, at de ikke kunne holde møde på
virksomheden. Senere samme dag gav vidnet dog tilladelse hertil, og
lønforhandlingerne blev herefter bragt til afslutning og arbejdet genoptaget.
Først på et senere tidspunkt er det blevet gjort gældende, at
arbejdsnedlæggelserne også skyldtes utilfredshed med ledelsen.
Tillidsrepræsentant Bent Stegger har forklaret, at baggrunden for den
første arbejdsnedlæggelse alene var utilfredshed med den nye driftsleder, som
fuldstændig tilsidesatte arbejdslederne. Når de have givet en besked, kom
Mølgaard Jensen og sagde noget helt andet. Det var også utilfredshed med
ledelsen, der fik de andre medarbejdergrupper til at nedlægge arbejdet den 5.
juni. De genoptog arbejdet, da de havde fået tilsagn om, at direktør Harbo
ville komme næste dag og fortsætte lønforhandlingerne. Fredag den 7. juni
forhandlede man hele dagen til kl. 21, hvorefter resultatet kom til
afstemning og blev stemt ned med stort flertal. Efter henstilling fra
direktør Harbo fortsatte man arbejdet til kl. 7 den følgende morgen. Den
sidste arbejdsnedlæggelse skyldtes således utilfredshed med resultatet af
lønforhandlingerne. Søndag den 9. juni fik han hjemme skrivelsen fra direktør
Harbo, hvorefter de ikke længere måtte holde møde på virksomheden. Vidnet
ringede så rundt til folkene og gav besked om, at de mandag morgen skulle
mødes i fagforeningen. Mandag den 10. juni om morgenen ringede han fra
fagforeningen til Mølgaard Jensen for at høre, om folkene skulle møde, hvis
det lykkedes ham at få dem til at genoptage arbejdet. Hertil svarede Mølgaard
Jensen, at det skulle de ikke, for de havde selv sagt op ved at udeblive.
Afdelingsformand Henry Andersen har forklaret, at Bent Stegger under mødet
i fagforeningen mandag morgen den 10. juni ringede til Mølgaard Jensen og
efter samtalen med denne fortalte vidnet, at han havde fået den besked, at
man nu ikke ønskede, at folkene skulle møde på arbejde. Vidnet sagde hertil,
at det da ikke kunne passe. Han ringede så selv til Mølgaard Jensen, der
bekræftede, at han havde sagt sådan til Bent Stegger, og at folkene jo selv
havde sagt op ved at forlade virksomheden. Mølgaard Jensen gav også udtryk
for, at det ikke var sikkert, at alle skulle tilbage. Under et senere møde
med direktør Harbo sagde denne imidlertid, at de alle skulle komme tilbage.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at der ubestridt er tale om
to overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Årsagen til disse har i begge
tilfælde været utilfredshed med resultatet af lønforhandlingerne.
Arbejdsnedlæggelserne, der fandt sted inden for en ganske kort periode og
ikke blev iværksat spontant, må derfor betragtes som led i en systematisk
aktion og pådrage de deltagende arbejdere bodsansvar, uanset at arbejdet blev
genoptaget før fællesmødets afholdelse. Boden må udmåles efter de sædvanligt
anvendte bodstakster, idet der intet er anført, som kan begrunde en mild bod.
De indklagede har bestridt, at arbejdsnedlæggelserne efter det fremkomne
kan antages at have haft fælles baggrund. Der er tale om efterrationalisering
fra arbejdsgiverside. Den første arbejdsnedlæggelse skyldtes som forklaret af
tillidsrepræsentanten alene utilfredshed med ledelsen. Den senere
arbejdsnedlæggelse må derimod betragtes som en spontan reaktion over for det
fremsatte løntilbud og var således ikke led i en systematisk aktion. I givet
fald foreligger formildende omstændigheder, idet det må lægges til grund, at
man ikke fra ledelsens side har udvist den fornødne smidighed, men tværtimod
optrådt på en måde, som vanskeliggjorde forhandlingsklimaet.
Begge parter har herudover fremsat bemærkninger til de foran omtalte
indsigelser til timeopgørelserne i navnelisten bilag 1.
Arbejdsretten skal udtale:
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at begge arbejdsnedlæggelser i
hvert fald i det væsentlige skyldtes utilfredshed med resultatet af de lokale
lønforhandlinger og således må betragtes som led i en systematisk aktion.
Retten finder imidlertid ikke at kunne se bort fra, at også en vis - måske
ikke ganske uberettiget - utilfredshed med ledelsens dispositioner kan have
spillet en rolle for iværksættelsen og forløbet af de relativt kortvarige
arbejdsnedlæggelser. Under hensyn hertil og til sagens omstændigheder i
øvrigt findes den af de strejkende forskyldte bod at kunne bortfalde.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Den forskyldte bod bortfalder for de på sagens bilag 1 anførte medlemmer
af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark, der har deltaget i overenskomststridige kollektive
arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 4. juni 1985 kl. 14.00 til den 11.
juni 1985 kl. 6.00 på virksomheden Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN,
Aabenraa.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler hver af parterne 1.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.475 (note 182), s.484 (note 200) og s.
491 (note 216), Christensen og Sørensen s.82 ff, Rise og Degelbøl s. 155 ff,
Christensen Kommentar s. 80, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s. 260. K
86.218, K 86.456, K 87.288 m.fl., K 9910 m.fl. (A 1984, s.109)
Lignende dokumenter
- Normens 5, stk. 2. Bod 1.2.2.2. Bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod pålagt arbejdere, der havde strejket under påberåbelse af hensynet til liv og velfærd. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Holbæk Stilladsudlejning A/S, Holbæk (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 86.134: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Stjerne Stilladser A/S, Odense (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Jon Palle Buhl, Bæhring, Degerbøl, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Kofod og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. Systematisk aktion.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for C. N. Børma Armatur A/S, Horsens (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bangert (retsformand), Degerbøl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Hans Jensen, Wahl og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Temponedsættelse. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. (* 1) (* 2) Temponedsættelse uberettiget, men i det konkrete tilfælde forståelig. Ikke bod for temponedsættelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 87.380: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.3.2. bodsnedsættelse ikke sket. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da denne ikke fandtes at være rimelig begrundet i arbejdsmiljøet. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for C. Nielsen & Søn A/S, Frederikshavn, på arbejdspladsen Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Lillian Knudsen, Mads Kofod, Jørgen Pedersen og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Fysisk blokade. Politisk aktion. Bod 1.2.4.2. Bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket. (* 1) (* 2) Arbejdere pålagt bod for strejke i protest mod lovindgrebet 1985. Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening for Codan Gummi A/S, Køge, Kemisk Værk Køge A/S, Køge, samt Ureflex A/S, Køge (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Ole Espersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Gert Kristensen, Spang-Hanssen og Nicolai Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997