Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.3.2. bodsnedsættelse ikke sket. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da denne ikke fandtes at være rimelig begrundet i arbejdsmiljøet. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for C. Nielsen & Søn A/S, Frederikshavn, på arbejdspladsen Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Lillian Knudsen, Mads Kofod, Jørgen Pedersen og Wahl.

DOM nr 51606 af 07/04/1988DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke

sket 1.2.3.2. bodsnedsættelse ikke sket. Særoverenskomst.(* 1) (* 2)

Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da denne ikke fandtes at være rimelig

begrundet i arbejdsmiljøet. Dansk Arbejdsgiverforening for

Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for C. Nielsen & Søn A/S,

Frederikshavn, på arbejdspladsen Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S,

Frederikshavn, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for

Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo

Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening

for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge

Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark

for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen)

Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Lillian Knudsen, Mads

Kofod, Jørgen Pedersen og Wahl.

Under disse sager, der er behandlet sammen, har Dansk Arbejdsgiverforening

for de ovennævnte arbejdsgiverorganisationer og disse for virksomhederne

Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, samt C. Nielsen &

Søn A/S på denne arbejdsplads, indklaget Landsorganisationen i Danmark for de

ovennævnte 4 forbund for et antal medlemmer af disse for Arbejdsretten med

påstand om, at de pågældende medlemmer, der er angivet på bilag 1 i begge

sager, til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat

bod for hver time, de har deltaget i den overenskomststridige, kollektive

arbejdsnedlæggelse, der fandt sted på værftet i tiden fra den 31. oktober til

den 10. november 1986.

De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelsen var

overenskomststridig, har nedlagt påstand om, at bod bortfalder, subsidiært at

der alene idømmes mild bod, idet de til støtte herfor har anført, at

arbejdsnedlæggelsen var forårsaget dels af arbejdsgiversidens

overenskomstbrud, dels af arbejdsmiljømæssige forhold. For det tilfælde, at

Læs alt

der pålægges bod, har de taget sædvanligt forbehold over for navnelisterne.

De indklagede har endvidere i sag nr. 86.401 nedlagt følgende selvstændige

påstand:

Ørskov Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, tilpligtes til de i denne sag

indklagede forbund for brud på aftale af 22. januar 1986 at betale en efter

rettens skøn fastsat bod.

Over for denne påstand har klagerne påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Ifølge en intern meddelelse af 18. april 1984 overgik værftet fra den 2.

maj 1984 til at anvende sikkerhedsspænding ved udførelse af arbejde under

forhold som beskrevet i meddelelsen, hvori det hedder:

»Fra den 2. maj 1984 overgår man til sikkerhedsspænding i tanke og

små lukkede rum.

Sikkerhedsspænding, 42 V, omfatter arbejdslys og andet håndværktøj.

El-vinkelslibere skal erstattes med luftslibere m.v.«

Meddelelsen var foranlediget af bestemmelserne i stærkstrømsreglementets

punkt 17.10 om »snævre ledende rum«, hvori det bl.a. hedder:

»17.10.1 Bestemmelserne gælder for installationer i snævre ledende

rum og for strømforsyning til apparater i sådanne rum.

17.10.2 Et snævert ledende rum er et rum, hvis begrænsninger helt eller i

det væsentlige består af ledende dele, og hvor det er sandsynligt, at en

person med en stor del af sit legeme vil komme i berøring med de omgivende

ledende dele, og hvor der kun er begrænsede muligheder for at undgå denne

berøring.

17.10.3 Håndværktøj og andre transportable apparater (undtagen håndlamper)

skal ekstrabeskyttes ved en af følgende ekstrabeskyttelsesmetoder:

- Sikkerhedsspænding

17.10.4 Håndlamper skal ekstrabeskyttes ved anvendelse af

sikkerhedsspænding«

Bestemmelsen i den interne meddelelse om brug af sikkerhedsspænding i

tanke og små lukkede rum blev drøftet ved et sikkerhedsudvalgsmøde den 22.

januar 1986. I referatet fra mødet hedder det bl.a.:

»2. Angående 42 volt, som blev indført ca. 01.04.84 til brug i tanke

og små rum, blev man i udvalget enige om, at der til stationær belysning i

disse rum må bruges 220 volt på betingelse af, at man ikke kan koble

el-værktøj og lignende på dette system.

Må kun tilrigges og flyttes af driftafdelingen.«

I marts 1986 udsendte Branchesikkerhedsrådet for jernindustrien en

vejledning om strømforsyning til anvendelse af værktøj og belysning i snævre

rum på skibsværfter. I vejledningen -BSR 1 - 4.04.001- hedder det bl.a.:

»Denne vejledning oplyser om krav og god praksis ved strømforsyning

til anvendelse af værktøj og belysning i snævre rum på skibsværfter. Det

gælder dog ikke svejseudstyr.

1. OMRÅDER

1.1 Nærværende gælder for strømforsyning til benyttelse af værktøj og

belysning i snævre ledende rum.

1.2 Snævre ledende rum kan i denne forbindelse være, f.eks. mindre

beholdere, kedler, hydroforer, tanke, skibssektioner og lignende lukkede rum,

hvor der er begrænsede muligheder for at undgå at berøre de ledende dele med

en stor del af legemet.

3. HÅNDVÆRKTØJ

Håndværktøj og andre transportable apparater skal ekstrabeskyttes ved en

af følgende metoder:

Sikkerhedsspænding:

Maks. 75 V jævnspænding

Maks. 50 V vekselspænding

4. HÅNDLAMPER

Håndlamper skal ekstrabeskyttes ved anvendelse af sikkerhedsspænding.

Maks. 75 V jævnspænding

Maks. 50 V vekselspænding«

I maj 1986 påbegyndte man på værftet nybygning nr. 141. Efter nogle

måneders forløb opstod der diskussion mellem ledelsen og

sikkerhedsrepræsentanterne om, hvorvidt arbejdet i visse af nybygningens

tanke, der var væsentligt større end de tanke, man hidtil havde bygget på

værftet, var omfattet af bestemmelserne om anvendelse af sikkerhedsspænding

ved arbejde i tanke og små rum. Spørgsmålet blev drøftet ved

sikkerhedsudvalgsmøder den 25. september og 7. oktober 1986 og på ny ved to

ekstraordinære møder den 21. og 28. oktober 1986. I referatet fra de første

to møder hedder det bl.a.:

»4. Man diskuterede 220 volt i tanke. Dermed mener man tanke, der er

forsynet med normale tankdæksler, det vil eksempelvis sige, at lasttanke på

nyb. 141 ikke betragtes som tanke, men som lastrum, der ikke er snævre og

ledende rum.«

I referatet fra det ekstraordinære møde den 21. oktober 1986 hedder det:

»Vedr.: Belysning og strømart i tanke og rum m.v.

Udvalget kunne ikke blive enige om punkt 4 fra møde den 25.09.86 angående

voltstyrke i tanke på nyb. 141.

Udvalget tilkaldte Erling Skræm og Finn Hørup Nielsen angående dette, men

kunne stadig ikke blive enige. Man besluttede at tilkalde Arbejdstilsynet, så

de kunne træffe en afgørelse om dette.

Arbejdstilsynet meddelte følgende pr. telefon den 27.10.86:

Efter Arbejdstilsynet besøg onsdag, den 22.10.86 angående tanke på nyb.

141, som de besigtigede.

Arbejdstilsynet gav sine oplysninger om dette videre til El-rådet i

København, som så ifølge Arbejdstilsynets oplysninger kom med en udtalelse

til Arbejdstilsynet, at de nævnte tanke ikke kunne betragtes som snævre og

ledende rum.

Samme oplysning blev telefonisk givet til Erik B. Andersen af

Arbejdstilsynet i Aalborg.«

Endelig hedder det i referatet fra det ekstraordinære møde den 28. oktober

1986:

»Der var indkaldt til mødet på grund af Arbejdstilsynets og El-rådets

udtalelse den 27.10.86 om strømstyrke i lasttanke på nyb. 141 og 142.

Udvalget havde en særdeles heftig diskussion om dette, som endte med at

B-siden stadig ikke kunne acceptere denne udtalelse.

Fra virksomhedens side vil man fremover stadig arbejde efter El-rådets

direktiver i denne sag.«

De foran citerede 3 referater er alene underskrevet af arbejdsgiversiden.

Diskussionen ved mødet den 28. oktober 1986 gav anledning til, at værftet

den 29. s.m. sendte følgende skrivelse til Arbejdstilsynet i Aalborg:

»Arbejdstilsynet meddelte Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S

følgende pr. telefon den 27.10.86:

Efter Arbejdstilsynets besøg hos os den 22.10.86 angående strømstyrke i

lasttanke på vor nybygning 141, som De besigtigede. Arbejdstilsynet gav sine

oplysninger om dette videre til El-rådet i København, som så ifølge

Arbejdstilsynets oplysninger kom med den udtalelse til Arbejdstilsynet, at de

nævnte tanke ikke kunne betragtes som snævre og ledende rum.

Vær venlig og bekræft dette på medfølgende kopi af dette brev.«

Den 31. oktober 1986 kl. 9.00 blev arbejdet imidlertid nedlagt. I begge

sager afholdtes fællesmøde den 4. november 1986, hvorunder man fra

arbejdstagerside erkendte, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig,

ligesom man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage arbejdet onsdag

den 5. november 1986 ved normal arbejdstids begyndelse. I referatet fra

fællesmødet i sag nr. 86.401 hedder det videre:

»Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at årsagen til

arbejdsnedlæggelsen skyldtes, at virksomheden uden forhandling har tilsidesat

lokalaftale af 22. januar 1986 vedrørende brug af 42 volt i tanke og små rum,

ved at montere 220 volt i tankrum, og ved at true medarbejder, som ikke vil

arbejde i tankrum med 220 volt, for arbejdsvægring, og arbejdstagersiden

henviser i den forbindelse til Arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3.

afsnit. Endvidere opfordrede arbejdstagersiden virksomheden til at overholde

lokalaftalen af 22. januar 1986, indtil denne eventuelt bliver opsagt efter

Jernets overenskomst § 8, stk. 1 og 3.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at de sikkerhedsmæssige

foreskrifter er overholdt, hvilket Arbejdstilsynet har bekræftet over for

virksomheden og efter det oplyste også over for sikkerhedsrepræsentant

E.B.Andersen. Fra arbejdsgiverside bestred man, at værftet skulle have begået

brud på referatet af sikkerhedsudvalgsmødet den 22. januar 1986. Endelig

bestred man fra arbejdsgiverside, at der var grundlag for at henvise til

nævnte bestemmelser i Arbejdsretsloven.

Fra arbejdstagerside bestred man det af virksomheden anførte og gjorde

gældende, at Arbejdstilsynet havde udtalt, »at det af virksomheden

forlangte (220 volt) er en forringelse af de sikkerhedsmæssige

arbejdsforhold,» ligesom arbejdstagersiden frasiger sig ethvert ansvar i

forbindelse med bruddet på lokalaftalen.

Fra arbejdsgiverside henviste man til det tidligere anførte.«

Da arbejdet i strid med pålægget ikke blev genoptaget, blev sagerne ved

klageskrifter af 5. november 1986 indbragt for Arbejdsretten, hvor der under

et forberedende retsmøde den 6. s.m. blev givet pålæg om arbejdets

genoptagelse.

I skrivelse af 6. november 1986 besvarede Arbejdstilsynet værftets

skrivelse af 29. oktober 1986. I svaret hedder det:

»Til bekræftelse af telefonsamtale af 27. oktober 1986 skal følgende

meddeles:

Efter kredsens besøg på værftet den 22. oktober 1986 og besigtigelse af

forreste lasttank på nybygning 141, kontaktedes El-rådet i København.

El-rådet mente ikke, at nævnte tank var at definere som hørende under

stærkstrømsreglementets §17.10.

Endelig skriftlig bekræftelse af denne definition skal indhentes hos

El-rådet.

Kopi af denne skrivelse er til orientering sendt til

sikkerhedsorganisationen.«

Arbejdet blev genoptaget mandag den 10. november 1986. Den følgende dag

afholdtes møde i sikkerhedsudvalget med deltagelse af repræsentanter for

Jernets Arbejdsgiverforening og Dansk Metalarbejderforbund. I referatet fra

mødet hedder det:

»På et møde i Sikkerhedsudvalget dags dato med deltagelse af

ovennævnte og med repræsentation af DM og JA blev de sikkerhedsproblemer, som

har været årsag til arbejdsnedlæggelsen, drøftet.

Der var enighed om, at konkrete arbejdssituationer i lasttankene på nyb.

nr. 141, som havde været besigtiget, ikke havde været af en sådan art, at

lavspænding ifølge gældende regler var påkrævet. (Stærkstrømsreglementet og

BSR 1 vejledning).

I specielle situationer kan der optræde forhold, som ifølge reglerne vil

kræve lavspænding.

Det vil her afhænge af den nødvendige arbejdsstilling sådan som beskrevet

i BSR-1 vejledning 4.04.001.

Det var endvidere enighed om, at betegnelsen »tanke« ikke alene

kan afgøre, om der er tale om normalspændingsområde eller lavspændingsområde.

Det afhænger som nævnt af den nødvendige arbejdsstilling, sådan som

beskrevet i BSR-1 vejledning 4.04.001.

Der var endelig enighed om, at Sikkerhedsudvalget fortsætter sit arbejde

med sikkerheden på værftet.

Fra organisationssiden blev der erindret om overenskomstens § 2, stk. 4,

hvorigennem sikkerhedsspørgsmål kan gøres til genstand for

organisationsmæssig behandling.'

Efterfølgende har Jernets Arbejdsgiverforening og Dansk

Metalarbejderforbund i en fælles skrivelse af 9. december 1986 til

Direktoratet for Arbejdstilsynet påtalt den fremgangsmåde, som

Arbejdstilsynets kreds Nordjyllands Amt havde anvendt i sagen. I skrivelsen

hedder det:

»Vedr.: Arbejdstilsynets kreds Nordjyllands Amts rolle i en konflikt

på Ørskov Christensens Stålskibsværft A/S i Frederikshavn.

Med henvisning til ovenstående sag skal vi herved tillade os, at påtale

den fremgangsmåde, Arbejdstilsynet i kreds Nordjyllands Amt har anvendt i

ovennævnte sag.

Vi er via samtaler med parterne informeret om, at medarbejdere i

Arbejdstilsynet kreds Nordjyllands Amt telefonisk har givet oplysninger til

henholdsvis sikkerhedsrepræsentanter og repræsentanter fra ledelsen, der af

de to parter har kunnet opfattes modsætningsfyldte.

Således har Arbejdstilsynets telefoniske kontakt til

sikkerhedsrepræsentanterne bestyrket dem i, at sikkerheden ville være den

største ved anvendelse af 42 volts udstyr, mens Arbejdstilsynet samtidig over

for ledelsen har bekræftet, at Arbejdstilsynet ikke fandt det påkrævet at

anvende 42 volts udstyr.

Efter disse telefoniske oplysninger fra Arbejdstilsynets kreds

Nordjyllands Amt har kredsen i brev af 6. ds. skriftligt meddelt

virksomheden, at man har overdraget fortolkningen af problematikken til

El-rådet i København, og henvist virksomheden til at indhente yderligere

oplysninger hos El-rådet.

På denne måde har Arbejdstilsynet bidraget til forvirring parterne

imellem, ligesom skrivelsen med henvisning til El-rådet har givet de ansatte

på virksomheden opfattelsen af, at Arbejdstilsynet ikke varetog hensynet til

deres sikkerhed.

Efter det oplyste har Arbejdstilsynet kreds Nordjyllands Amt på intet

tidspunkt henvist til vejledningen nr. 4.04.001 fra BSR 1. Denne vejledning

omhandler strømforsyning til anvendelse af værktøj og belysning i snævre rum

på skibsværfter og er dermed direkte rettet mod den pågældende problematik.

BSR 1's vejledning var i den konkrete sag direkte anvendelig og blev da

også i sagens senere forløb anvendt til at løse konflikten mellem parterne.

Imidlertid har Arbejdstilsynets adfærd i sagen medvirket til, at

uoverensstemmelserne førte til 6 dages arbejdsnedlæggelse, med de

arbejdsretlige konsekvenser, dette får for de ansatte og de økonomiske

belastninger dette påfører virksomheden.

Vi finder det meget uheldigt, at arbejdstilsynet ikke anvender BSR 1's

vejledning i sin vejlednings- og påbudspolitik, idet vi er bekendt med, at vi

netop har en aftale mellem branchesikkerhedsrådene og Arbejdstilsynet om, at

branchesikkerhedsrådets vejledninger efter at have været til høring i

Direktoratet for Arbejdstilsynet, tilsendes i 450 eksemplarer med henblik på

distribution til samtlige medarbejdere i Arbejdstilsynskredsene.

Det er vores opfattelse, at Arbejdstilsynet kunne have medvirket til en

smidig løsning af problematikken, hvis men havde henholdt sig til den

vejledning parterne i fællesskab har givet i den omtalte vejledning fra BSR

1.

På denne baggrund skal vi anmode Direktoratet om over for

Arbejdstilsynskredsene at indskærpe, at vejledninger fra

branchesikkerhedsrådene skal indgå som grundlag for Arbejdstilsynets

vejlednings- og påbudspolitik på virksomhederne.

Vi forventer at høre Direktoratets kommentarer til denne

henvendelse.«

I direktoratets svar af 27. februar 1987 hedder det bl.a.:

»Ved klagen fremføres bl.a. følgende:

1) Arbejdstilsynet kreds Nordjyllands amt har telefonisk givet oplysninger

til henholdsvis sikkerhedsrepræsentant og ledelse, der har kunnet opfattes

som modsætningsfyldte.

2) Kredsen har ved brev af 6. november 1986 meddelt virksomheden, at man

har overdraget fortolkningen af problematikken til El-rådet i København......

3) Arbejdstilsynet har på intet tidspunkt i sagen henvist til vejledning

nr. 4.04.001 fra BSR 1.

4) Arbejdstilsynets adfærd i sagen har medvirket til, at

uoverensstemmelserne førte til 6-dages arbejdsnedlæggelse.

Direktoratet har haft sagen til udtalelse i kreds Nordjyllands amt og har

følgende at bemærke til det forelagte:

ad 1) Kredsen står uforstående over for, at den skulle have givet

telefoniske oplysninger til henholdsvis sikkerhedsrepræsentanter og ledelse,

som har kunnet opfattes som modsætningsfyldte.

Kredsen var den 22 oktober 1986 tilkaldt til møde på værftet, fordi der

var opstået uenighed om der ved arbejde i nogle bestemte lasttankrum skulle

arbejdes med håndlamper og -værktøj med 42 volts spænding, eller om der kunne

benyttes sædvanlig spænding (220 volt).

Ved dette møde gav kredsen udtryk for, at lovbestemmelserne om nedsat

spænding i »snævre ledende rum« var indeholdt i

stærkstrømsreglementet, og at det derfor i sidste instans var El-rådet, der

skulle vurdere, hvorledes der skulle arbejdes i de aktuelle tankrum.

Mødet blev afsluttet, uden at der blev nået til en afklaring af

spørgsmålet. Kredsen havde ved mødet fremhævet, at anvendelse af nedsat

spænding ville være en forbedring af sikkerheden under alle omstændigheder,

men at man på grund af uklarhed om fortolkningen af reglerne hurtigst muligt

ville forelægge spørgsmålet telefonisk for El-rådet og meddele værftet

resultatet heraf.

ad 2) Kredsen kom først i kontakt med El-rådet sidst på dagen fredag den

24. oktober 1986, og meddelte mandag morgen den 27. oktober 1986 telefonisk

værftet om El-rådets og dermed kredsens foreløbige vurdering af, hvorledes

reglerne i stærkstrømsreglementet skulle fortolkes. Dette blev senere

bekræftet ved kredsens skrivelse af 6. november 1986 til virksomheden

ad 3) Det er rigtigt, at kredsen i sagen ikke har henvist til BSR-1's

vejledning nr. 4.04.001, men man var i dette tilfælde ikke opmærksom på

vejledningens eksistens. Kredsen anfører i øvrigt, at man ofte henviser til

vejledninger fra BSR-1.

Direktoratet finder på denne baggrund ikke anledning til at kritisere

kredsen for den fremgangsmåde, der er anvendt i den pågældende sag, og finder

ikke, at arbejdstilsynets adfærd i sagen har medvirket til

uoverensstemmelserne, der førte til arbejdsnedlæggelsen.

Direktoratet vil dog med baggrund i denne sag tage initiativ til at

henlede kredsens opmærksomhed på den allerede foreliggende instruks om, at

branchesikkerhedsråds vejledninger kan anvendes på lige fod med

arbejdstilsynets egne publikationer.'

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Driftsleder på værftet Kent Mailand har forklaret, at den interne

meddelelse af 18. april 1984, hvorefter man gik over til sikkerhedsspænding i

tanke og små lukkede rum, var foranlediget af bestemmelserne i

stærkstrømsreglementets punkt 17.10. Med ordet »tanke« var det ikke

meningen, at der skulle anvendes sikkerhedsspænding i alle tanke uanset

størrelse. På daværende tidspunkt var de tanke, man arbejdede i, sædvanligvis

10-12 m lange, ca. 8 m brede og ca. 1 m høje. I nybygning nr. 141 og den

senere tilsvarende nybygning nr. 142 er de store tanke, som sagen vedrører,

derimod 20-24 m lange, ca. 13 m brede og ca. 10 m høje. Hertil kommer, at

adgangen til disse tanke sker gennem en lasteluge på 1 gange 1,5 m, medens

adgangen til de små tanke sker gennem et dæksel på ca. 0,5 gange 0,5 m.

Hverken den interne meddelelse fra 1984 eller det, man nåede til enighed om i

sikkerhedsudvalgets møde den 22. januar 1986, har derfor nogen betydning for

arbejdet i disse tanke. Man havde da også arbejdet i tankene med anvendelse

af 220 volt helt fra starten i maj 1986 og indtil oktober s.å., uden at det

havde givet anledning til problemer. Fra et driftsmæssigt synspunkt er der

vel ikke den store forskel mellem anvendelse af 42 volt og 220 volt, men

visse af værktøjsmaskinerne kan ikke køre på 42 volt, således at de i givet

fald må erstattes af andet udstyr. Efter arbejdets genoptagelse fortsatte man

med at anvende 220 volt under arbejdet i disse tanke.

Direktør Thomas Hansen, C. Nielsen & Søn A/S, har forklaret, at

selskabet på daværende tidspunkt havde ca. 17 medarbejdere beskæftiget på

værftet. De arbejdede alle med installationer uden for tankene.

Afdelingschef i Jernets Arbejdsgiverforening Henrik Hougs har forklaret,

at baggrunden for sikkerhedsudvalgsmødet den 11. november 1986 var uenighed

parterne imellem om, hvorledes man skulle vurdere forskellige

arbejdssituationer. Vidnet var nede i lastrummene og var efter besigtigelsen

sikker på, at der overhovedet ikke var tale om »snævre rum«.

Tankene var så store, at der ingen risiko var ved at arbejde med 220 volt.

Tillidsmand Poul Erik Jensen har forklaret, at han har været ansat på

værftet i 18 år og været tillidsmand i 16 år. Han har ikke selv arbejdet i de

tanke, som denne sag vedrører, men tror ikke, at man anvendte 220 volt i

månederne forud for konflikten. Det er han i hvert fald gået ud fra.

Konflikten opstod vist, fordi ledelsen ønskede, at man skulle overgå til at

bruge 220 volt under arbejdet i tankene. Disse er ganske vist meget store,

men det er i og for sig ikke afgørende, da man også under arbejdet i store

tanke er udsat for at komme i berøring med ledende metal med en stor del af

kroppen.

Svejsemester Frank Christensen har forklaret, at han er medlem af værftets

sikkerhedsudvalg. Den første nybygning nr. 141 var bygget på bedding og

søsat, før arbejdet blev nedlagt. Man havde i hele denne periode arbejdet med

220 volt i de store tanke på begge nybygninger, og det fortsatte man med,

efter at arbejdet var genoptaget.

Sekretær i Dansk Metalarbejderforbund Leif H. Jensen har forklaret, at han

forud for sikkerhedsudvalgsmødet den 11. november 1986 havde beset tankene,

som nok er store, men som netop derfor også er fyldt med stabilisatorer, der

fremtræder som en slags skillevægge og bevirker, at man under arbejdet i

tankene visse steder nødvendigvis må komme i berøring med metalfladerne.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at hverken den interne

meddelelse fra 1984, der blev til på grundlag af stærkstrømsreglementet og

derfor må forstås i overensstemmelse med definitionen i punkt 17.10.2, eller

vedtagelsen under sikkerhedsudvalgsmødet den 22. januar 1986, der må forstås

på samme måde, forpligter værftet til at anvende sikkerhedsspænding under

arbejdet i enhver tank uanset størrelse. I de to nybygninger nr. 141 og nr.

142 var der for nogle af tankenes vedkommende tale om meget store tanke, hvor

der kunne arbejdes uden risiko for at komme i berøring med omgivende ledende

dele med en stor del af kroppen, ligesom adgangsforholdene til disse tanke

var langt bedre end til de tanke, man tidligere havde arbejdet i. I de første

måneder arbejdede man da også i tankene med 220 volt. Da der herefter opstod

uenighed om forståelsen af den interne meddelelse fra 1984 og vedtagelsen

under sikkerhedsudvalgsmødet den 22. januar 1986, blev Arbejdstilsynet

tilkaldt. Tilsynet fandt ikke umiddelbart noget til hinder for, at man

arbejdede med 220 volt i disse tanke, og denne opfattelse bekræftedes senere

af El-rådet. Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for

bodsfritagelse eller bodsnedsættelse for den erkendt overenskomststridige

arbejdsnedlæggelse, der omfattede også den del af arbejdsstyrken, som ikke

var beskæftiget i tankene og derfor ikke kan påberåbe sig trivselsmæssige

faktorer som undskyldning for arbejdsnedlæggelsen.

Til støtte for påstanden om frifindelse over for de indklagedes påstand om

bod for brud på aftale af 22. januar 1986 har klagerne anført, at referatet

fra sikkerhedsudvalgsmødet, hvorunder der opnåedes enighed om at tillade

brugen af 220 volt til stationær belysning i de tanke og rum, som omhandledes

i den interne meddelelse fra 1984, ikke er nogen egentlig lokalaftale, som

kun kan opsiges efter reglerne i § 8, stk. 1, i overenskomsten mellem Jernets

Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark.

Allerede af den grund må der ske frifindelse. Men hertil kommer - som

tidligere anført - at de store tanke i de to nybygninger nr. 141 og 142 på

grund af deres størrelse slet ikke er omfattet af den regulering af brugen af

sikkerhedsspænding, som fremgår af den interne meddelelse sammenholdt med

referatet fra sikkerhedsudvalgsmødet.

De indklagede har anført, at baggrunden for konflikten alene var en

uoverensstemmelse om, hvorvidt man under arbejdet i de omhandlede tanke

skulle anvende sikkerhedsspænding eller kunne bruge 220 volt også til andet

end stationær belysning. Dette spørgsmål gav anledning til rimelig tvivl,

hvilket bekræftes af, at der under sikkerhedsudvalgsmødet den 11. november

1986 efter arbejdets genoptagelse var enighed om, at der i specielle

situationer kan vise sig at være forhold også i tanke af denne størrelse, som

ifølge reglerne vil gøre brug af sikkerhedsspænding påkrævet. Såvel den

interne meddelelse fra 1984 som aftalen af 22. januar 1986 taler blot om

»tanke« i stedet for at anvende en ordlyd svarende til definitionen

i stærkstrømsreglementet. Det beror derfor på en fortolkning, hvad

bestemmelserne omfatter. Da der også i store tanke er risiko for at komme i

berøring med ledende dele med en stor del af kroppen, kan størrelsen af

tankene ikke være afgørende. Værftet har derfor med kravet om brug af 220

volt til andet end stationær belysning under arbejdet i de store tanke på de

to nybygninger tilsidesat lokalaftalen af 22. januar 1986 og må pålægges bod

for dette overenskomstbrud. Da dette sammen med de deraf følgende dårlige

arbejdsmiljømæssige forhold var årsag til den erkendt overenskomststridige

arbejdsnedlæggelse, må bod bortfalde efter Arbejdsretslovens § 12, stk. 2. I

hvert fald foreligger der sådanne undskyldende omstændigheder, at boden må

nedsættes.

Arbejdsretten skal udtale:

Som anført af klagerne har referatet fra sikkerhedsudvalgsmødet den 22.

januar 1986 ikke en sådan karakter af lokalaftale, at en eventuel

tilsidesættelse af det, hvorom udvalget var nået til enighed, kunne betragtes

som overenskomstbrud. Allerede som følge heraf kan de indklagedes påstand om,

at værftet tilpligtes at betale bod for brud på aftale af 22. januar 1986,

ikke tages til følge. Efter omstændighederne finder retten anledning til at

tilføje, at man heller ikke finder, at de store tanke i værftets nybygninger

nr. 141 og nr. 142 naturligt kan være omfattet af de bestemmelser om snævre

ledende rum, som ligger til grund for værftets interne meddelelse fra 1984 og

det i tilknytning hertil aftalte ved sikkerhedsudvalgsmødet den 22. januar

1986.

For så vidt angår klagernes påstand om bod for den erkendt

overenskomststridige arbejdsnedlæggelse lægger Arbejdsretten til grund, at

arbejdet i de store tanke i nybygning nr. 141 i flere måneder forud for

arbejdsnedlæggelsen var foregået med brug af 220 volt også til det benyttede

værktøj, uden at dette havde givet anledning til sikkerhedsmæssige problemer,

og at det samme har været tilfældet efter arbejdets genoptagelse. Forud for

arbejdsnedlæggelsen var Arbejdstilsynet blevet tilkaldt på grund af den

opståede uenighed i sikkerhedsudvalget om forståelsen af begrebet

»tanke« og havde efter besigtigelse og telefonisk forelæggelse for

El-rådet refereret en udtalelse fra dette om, at de omhandlede tanke ikke

kunne betragtes som snævre ledende rum som omhandlet i

stærkstrømsreglementet, en udtalelse, som medarbejderne efter det

foreliggende ikke kunne acceptere, hvorefter arbejdet få dage senere blev

nedlagt.

Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten ikke, at der har

foreligget forhold, som har givet rimelig grund til arbejdsnedlæggelsen, idet

hverken en overenskomststridig adfærd fra værftets side eller

arbejdsmiljømæssige forhold har kunnet begrunde arbejdsstandsningen. Der

findes herefter ikke at være grundlag for bodsfritagelse eller

bodsnedsættelse.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De medlemmer af Dansk El-Forbund, Specialarbejderforbundet i Danmark,

Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, som er

anført på bilag 1 i de to sager, skal hver især til Dansk

Arbejdsgiverforening betale en bod, der fastsættes til 20 kr. for ufaglærte

og 24 kr. for faglærte for hver time, de pågældende har deltaget i den

overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i tiden fra den 31. oktober til og

med den 6. november 1986 og til henholdsvis 30 kr. og 34 kr. for hver time

fra den 7. november til den 10. november 1986.

Omkostningerne i de to sager, 4.000 kr., skal de indklagede betale til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.291, note 114, og s.477, K 10.909 og

86.134 (A1987, s.42), K 9910 og 9920 (A1984, s.109).

Lignende dokumenter