Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.3.2. bodsnedsættelse ikke sket. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da denne ikke fandtes at være rimelig begrundet i arbejdsmiljøet. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for C. Nielsen & Søn A/S, Frederikshavn, på arbejdspladsen Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Lillian Knudsen, Mads Kofod, Jørgen Pedersen og Wahl.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke
sket 1.2.3.2. bodsnedsættelse ikke sket. Særoverenskomst.(* 1) (* 2)
Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da denne ikke fandtes at være rimelig
begrundet i arbejdsmiljøet. Dansk Arbejdsgiverforening for
Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for C. Nielsen & Søn A/S,
Frederikshavn, på arbejdspladsen Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S,
Frederikshavn, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for
Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo
Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening
for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge
Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark
for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen)
Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Lillian Knudsen, Mads
Kofod, Jørgen Pedersen og Wahl.
Under disse sager, der er behandlet sammen, har Dansk Arbejdsgiverforening
for de ovennævnte arbejdsgiverorganisationer og disse for virksomhederne
Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, samt C. Nielsen &
Søn A/S på denne arbejdsplads, indklaget Landsorganisationen i Danmark for de
ovennævnte 4 forbund for et antal medlemmer af disse for Arbejdsretten med
påstand om, at de pågældende medlemmer, der er angivet på bilag 1 i begge
sager, til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat
bod for hver time, de har deltaget i den overenskomststridige, kollektive
arbejdsnedlæggelse, der fandt sted på værftet i tiden fra den 31. oktober til
den 10. november 1986.
De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelsen var
overenskomststridig, har nedlagt påstand om, at bod bortfalder, subsidiært at
der alene idømmes mild bod, idet de til støtte herfor har anført, at
arbejdsnedlæggelsen var forårsaget dels af arbejdsgiversidens
overenskomstbrud, dels af arbejdsmiljømæssige forhold. For det tilfælde, at
Læs alt
der pålægges bod, har de taget sædvanligt forbehold over for navnelisterne.
De indklagede har endvidere i sag nr. 86.401 nedlagt følgende selvstændige
påstand:
Ørskov Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, tilpligtes til de i denne sag
indklagede forbund for brud på aftale af 22. januar 1986 at betale en efter
rettens skøn fastsat bod.
Over for denne påstand har klagerne påstået frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:
Ifølge en intern meddelelse af 18. april 1984 overgik værftet fra den 2.
maj 1984 til at anvende sikkerhedsspænding ved udførelse af arbejde under
forhold som beskrevet i meddelelsen, hvori det hedder:
»Fra den 2. maj 1984 overgår man til sikkerhedsspænding i tanke og
små lukkede rum.
Sikkerhedsspænding, 42 V, omfatter arbejdslys og andet håndværktøj.
El-vinkelslibere skal erstattes med luftslibere m.v.«
Meddelelsen var foranlediget af bestemmelserne i stærkstrømsreglementets
punkt 17.10 om »snævre ledende rum«, hvori det bl.a. hedder:
»17.10.1 Bestemmelserne gælder for installationer i snævre ledende
rum og for strømforsyning til apparater i sådanne rum.
17.10.2 Et snævert ledende rum er et rum, hvis begrænsninger helt eller i
det væsentlige består af ledende dele, og hvor det er sandsynligt, at en
person med en stor del af sit legeme vil komme i berøring med de omgivende
ledende dele, og hvor der kun er begrænsede muligheder for at undgå denne
berøring.
17.10.3 Håndværktøj og andre transportable apparater (undtagen håndlamper)
skal ekstrabeskyttes ved en af følgende ekstrabeskyttelsesmetoder:
- Sikkerhedsspænding
17.10.4 Håndlamper skal ekstrabeskyttes ved anvendelse af
sikkerhedsspænding«
Bestemmelsen i den interne meddelelse om brug af sikkerhedsspænding i
tanke og små lukkede rum blev drøftet ved et sikkerhedsudvalgsmøde den 22.
januar 1986. I referatet fra mødet hedder det bl.a.:
»2. Angående 42 volt, som blev indført ca. 01.04.84 til brug i tanke
og små rum, blev man i udvalget enige om, at der til stationær belysning i
disse rum må bruges 220 volt på betingelse af, at man ikke kan koble
el-værktøj og lignende på dette system.
Må kun tilrigges og flyttes af driftafdelingen.«
I marts 1986 udsendte Branchesikkerhedsrådet for jernindustrien en
vejledning om strømforsyning til anvendelse af værktøj og belysning i snævre
rum på skibsværfter. I vejledningen -BSR 1 - 4.04.001- hedder det bl.a.:
»Denne vejledning oplyser om krav og god praksis ved strømforsyning
til anvendelse af værktøj og belysning i snævre rum på skibsværfter. Det
gælder dog ikke svejseudstyr.
1. OMRÅDER
1.1 Nærværende gælder for strømforsyning til benyttelse af værktøj og
belysning i snævre ledende rum.
1.2 Snævre ledende rum kan i denne forbindelse være, f.eks. mindre
beholdere, kedler, hydroforer, tanke, skibssektioner og lignende lukkede rum,
hvor der er begrænsede muligheder for at undgå at berøre de ledende dele med
en stor del af legemet.
3. HÅNDVÆRKTØJ
Håndværktøj og andre transportable apparater skal ekstrabeskyttes ved en
af følgende metoder:
Sikkerhedsspænding:
Maks. 75 V jævnspænding
Maks. 50 V vekselspænding
4. HÅNDLAMPER
Håndlamper skal ekstrabeskyttes ved anvendelse af sikkerhedsspænding.
Maks. 75 V jævnspænding
Maks. 50 V vekselspænding«
I maj 1986 påbegyndte man på værftet nybygning nr. 141. Efter nogle
måneders forløb opstod der diskussion mellem ledelsen og
sikkerhedsrepræsentanterne om, hvorvidt arbejdet i visse af nybygningens
tanke, der var væsentligt større end de tanke, man hidtil havde bygget på
værftet, var omfattet af bestemmelserne om anvendelse af sikkerhedsspænding
ved arbejde i tanke og små rum. Spørgsmålet blev drøftet ved
sikkerhedsudvalgsmøder den 25. september og 7. oktober 1986 og på ny ved to
ekstraordinære møder den 21. og 28. oktober 1986. I referatet fra de første
to møder hedder det bl.a.:
»4. Man diskuterede 220 volt i tanke. Dermed mener man tanke, der er
forsynet med normale tankdæksler, det vil eksempelvis sige, at lasttanke på
nyb. 141 ikke betragtes som tanke, men som lastrum, der ikke er snævre og
ledende rum.«
I referatet fra det ekstraordinære møde den 21. oktober 1986 hedder det:
»Vedr.: Belysning og strømart i tanke og rum m.v.
Udvalget kunne ikke blive enige om punkt 4 fra møde den 25.09.86 angående
voltstyrke i tanke på nyb. 141.
Udvalget tilkaldte Erling Skræm og Finn Hørup Nielsen angående dette, men
kunne stadig ikke blive enige. Man besluttede at tilkalde Arbejdstilsynet, så
de kunne træffe en afgørelse om dette.
Arbejdstilsynet meddelte følgende pr. telefon den 27.10.86:
Efter Arbejdstilsynet besøg onsdag, den 22.10.86 angående tanke på nyb.
141, som de besigtigede.
Arbejdstilsynet gav sine oplysninger om dette videre til El-rådet i
København, som så ifølge Arbejdstilsynets oplysninger kom med en udtalelse
til Arbejdstilsynet, at de nævnte tanke ikke kunne betragtes som snævre og
ledende rum.
Samme oplysning blev telefonisk givet til Erik B. Andersen af
Arbejdstilsynet i Aalborg.«
Endelig hedder det i referatet fra det ekstraordinære møde den 28. oktober
1986:
»Der var indkaldt til mødet på grund af Arbejdstilsynets og El-rådets
udtalelse den 27.10.86 om strømstyrke i lasttanke på nyb. 141 og 142.
Udvalget havde en særdeles heftig diskussion om dette, som endte med at
B-siden stadig ikke kunne acceptere denne udtalelse.
Fra virksomhedens side vil man fremover stadig arbejde efter El-rådets
direktiver i denne sag.«
De foran citerede 3 referater er alene underskrevet af arbejdsgiversiden.
Diskussionen ved mødet den 28. oktober 1986 gav anledning til, at værftet
den 29. s.m. sendte følgende skrivelse til Arbejdstilsynet i Aalborg:
»Arbejdstilsynet meddelte Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S
følgende pr. telefon den 27.10.86:
Efter Arbejdstilsynets besøg hos os den 22.10.86 angående strømstyrke i
lasttanke på vor nybygning 141, som De besigtigede. Arbejdstilsynet gav sine
oplysninger om dette videre til El-rådet i København, som så ifølge
Arbejdstilsynets oplysninger kom med den udtalelse til Arbejdstilsynet, at de
nævnte tanke ikke kunne betragtes som snævre og ledende rum.
Vær venlig og bekræft dette på medfølgende kopi af dette brev.«
Den 31. oktober 1986 kl. 9.00 blev arbejdet imidlertid nedlagt. I begge
sager afholdtes fællesmøde den 4. november 1986, hvorunder man fra
arbejdstagerside erkendte, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig,
ligesom man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage arbejdet onsdag
den 5. november 1986 ved normal arbejdstids begyndelse. I referatet fra
fællesmødet i sag nr. 86.401 hedder det videre:
»Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at årsagen til
arbejdsnedlæggelsen skyldtes, at virksomheden uden forhandling har tilsidesat
lokalaftale af 22. januar 1986 vedrørende brug af 42 volt i tanke og små rum,
ved at montere 220 volt i tankrum, og ved at true medarbejder, som ikke vil
arbejde i tankrum med 220 volt, for arbejdsvægring, og arbejdstagersiden
henviser i den forbindelse til Arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3.
afsnit. Endvidere opfordrede arbejdstagersiden virksomheden til at overholde
lokalaftalen af 22. januar 1986, indtil denne eventuelt bliver opsagt efter
Jernets overenskomst § 8, stk. 1 og 3.
Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at de sikkerhedsmæssige
foreskrifter er overholdt, hvilket Arbejdstilsynet har bekræftet over for
virksomheden og efter det oplyste også over for sikkerhedsrepræsentant
E.B.Andersen. Fra arbejdsgiverside bestred man, at værftet skulle have begået
brud på referatet af sikkerhedsudvalgsmødet den 22. januar 1986. Endelig
bestred man fra arbejdsgiverside, at der var grundlag for at henvise til
nævnte bestemmelser i Arbejdsretsloven.
Fra arbejdstagerside bestred man det af virksomheden anførte og gjorde
gældende, at Arbejdstilsynet havde udtalt, »at det af virksomheden
forlangte (220 volt) er en forringelse af de sikkerhedsmæssige
arbejdsforhold,» ligesom arbejdstagersiden frasiger sig ethvert ansvar i
forbindelse med bruddet på lokalaftalen.
Fra arbejdsgiverside henviste man til det tidligere anførte.«
Da arbejdet i strid med pålægget ikke blev genoptaget, blev sagerne ved
klageskrifter af 5. november 1986 indbragt for Arbejdsretten, hvor der under
et forberedende retsmøde den 6. s.m. blev givet pålæg om arbejdets
genoptagelse.
I skrivelse af 6. november 1986 besvarede Arbejdstilsynet værftets
skrivelse af 29. oktober 1986. I svaret hedder det:
»Til bekræftelse af telefonsamtale af 27. oktober 1986 skal følgende
meddeles:
Efter kredsens besøg på værftet den 22. oktober 1986 og besigtigelse af
forreste lasttank på nybygning 141, kontaktedes El-rådet i København.
El-rådet mente ikke, at nævnte tank var at definere som hørende under
stærkstrømsreglementets §17.10.
Endelig skriftlig bekræftelse af denne definition skal indhentes hos
El-rådet.
Kopi af denne skrivelse er til orientering sendt til
sikkerhedsorganisationen.«
Arbejdet blev genoptaget mandag den 10. november 1986. Den følgende dag
afholdtes møde i sikkerhedsudvalget med deltagelse af repræsentanter for
Jernets Arbejdsgiverforening og Dansk Metalarbejderforbund. I referatet fra
mødet hedder det:
»På et møde i Sikkerhedsudvalget dags dato med deltagelse af
ovennævnte og med repræsentation af DM og JA blev de sikkerhedsproblemer, som
har været årsag til arbejdsnedlæggelsen, drøftet.
Der var enighed om, at konkrete arbejdssituationer i lasttankene på nyb.
nr. 141, som havde været besigtiget, ikke havde været af en sådan art, at
lavspænding ifølge gældende regler var påkrævet. (Stærkstrømsreglementet og
BSR 1 vejledning).
I specielle situationer kan der optræde forhold, som ifølge reglerne vil
kræve lavspænding.
Det vil her afhænge af den nødvendige arbejdsstilling sådan som beskrevet
i BSR-1 vejledning 4.04.001.
Det var endvidere enighed om, at betegnelsen »tanke« ikke alene
kan afgøre, om der er tale om normalspændingsområde eller lavspændingsområde.
Det afhænger som nævnt af den nødvendige arbejdsstilling, sådan som
beskrevet i BSR-1 vejledning 4.04.001.
Der var endelig enighed om, at Sikkerhedsudvalget fortsætter sit arbejde
med sikkerheden på værftet.
Fra organisationssiden blev der erindret om overenskomstens § 2, stk. 4,
hvorigennem sikkerhedsspørgsmål kan gøres til genstand for
organisationsmæssig behandling.'
Efterfølgende har Jernets Arbejdsgiverforening og Dansk
Metalarbejderforbund i en fælles skrivelse af 9. december 1986 til
Direktoratet for Arbejdstilsynet påtalt den fremgangsmåde, som
Arbejdstilsynets kreds Nordjyllands Amt havde anvendt i sagen. I skrivelsen
hedder det:
»Vedr.: Arbejdstilsynets kreds Nordjyllands Amts rolle i en konflikt
på Ørskov Christensens Stålskibsværft A/S i Frederikshavn.
Med henvisning til ovenstående sag skal vi herved tillade os, at påtale
den fremgangsmåde, Arbejdstilsynet i kreds Nordjyllands Amt har anvendt i
ovennævnte sag.
Vi er via samtaler med parterne informeret om, at medarbejdere i
Arbejdstilsynet kreds Nordjyllands Amt telefonisk har givet oplysninger til
henholdsvis sikkerhedsrepræsentanter og repræsentanter fra ledelsen, der af
de to parter har kunnet opfattes modsætningsfyldte.
Således har Arbejdstilsynets telefoniske kontakt til
sikkerhedsrepræsentanterne bestyrket dem i, at sikkerheden ville være den
største ved anvendelse af 42 volts udstyr, mens Arbejdstilsynet samtidig over
for ledelsen har bekræftet, at Arbejdstilsynet ikke fandt det påkrævet at
anvende 42 volts udstyr.
Efter disse telefoniske oplysninger fra Arbejdstilsynets kreds
Nordjyllands Amt har kredsen i brev af 6. ds. skriftligt meddelt
virksomheden, at man har overdraget fortolkningen af problematikken til
El-rådet i København, og henvist virksomheden til at indhente yderligere
oplysninger hos El-rådet.
På denne måde har Arbejdstilsynet bidraget til forvirring parterne
imellem, ligesom skrivelsen med henvisning til El-rådet har givet de ansatte
på virksomheden opfattelsen af, at Arbejdstilsynet ikke varetog hensynet til
deres sikkerhed.
Efter det oplyste har Arbejdstilsynet kreds Nordjyllands Amt på intet
tidspunkt henvist til vejledningen nr. 4.04.001 fra BSR 1. Denne vejledning
omhandler strømforsyning til anvendelse af værktøj og belysning i snævre rum
på skibsværfter og er dermed direkte rettet mod den pågældende problematik.
BSR 1's vejledning var i den konkrete sag direkte anvendelig og blev da
også i sagens senere forløb anvendt til at løse konflikten mellem parterne.
Imidlertid har Arbejdstilsynets adfærd i sagen medvirket til, at
uoverensstemmelserne førte til 6 dages arbejdsnedlæggelse, med de
arbejdsretlige konsekvenser, dette får for de ansatte og de økonomiske
belastninger dette påfører virksomheden.
Vi finder det meget uheldigt, at arbejdstilsynet ikke anvender BSR 1's
vejledning i sin vejlednings- og påbudspolitik, idet vi er bekendt med, at vi
netop har en aftale mellem branchesikkerhedsrådene og Arbejdstilsynet om, at
branchesikkerhedsrådets vejledninger efter at have været til høring i
Direktoratet for Arbejdstilsynet, tilsendes i 450 eksemplarer med henblik på
distribution til samtlige medarbejdere i Arbejdstilsynskredsene.
Det er vores opfattelse, at Arbejdstilsynet kunne have medvirket til en
smidig løsning af problematikken, hvis men havde henholdt sig til den
vejledning parterne i fællesskab har givet i den omtalte vejledning fra BSR
1.
På denne baggrund skal vi anmode Direktoratet om over for
Arbejdstilsynskredsene at indskærpe, at vejledninger fra
branchesikkerhedsrådene skal indgå som grundlag for Arbejdstilsynets
vejlednings- og påbudspolitik på virksomhederne.
Vi forventer at høre Direktoratets kommentarer til denne
henvendelse.«
I direktoratets svar af 27. februar 1987 hedder det bl.a.:
»Ved klagen fremføres bl.a. følgende:
1) Arbejdstilsynet kreds Nordjyllands amt har telefonisk givet oplysninger
til henholdsvis sikkerhedsrepræsentant og ledelse, der har kunnet opfattes
som modsætningsfyldte.
2) Kredsen har ved brev af 6. november 1986 meddelt virksomheden, at man
har overdraget fortolkningen af problematikken til El-rådet i København......
3) Arbejdstilsynet har på intet tidspunkt i sagen henvist til vejledning
nr. 4.04.001 fra BSR 1.
4) Arbejdstilsynets adfærd i sagen har medvirket til, at
uoverensstemmelserne førte til 6-dages arbejdsnedlæggelse.
Direktoratet har haft sagen til udtalelse i kreds Nordjyllands amt og har
følgende at bemærke til det forelagte:
ad 1) Kredsen står uforstående over for, at den skulle have givet
telefoniske oplysninger til henholdsvis sikkerhedsrepræsentanter og ledelse,
som har kunnet opfattes som modsætningsfyldte.
Kredsen var den 22 oktober 1986 tilkaldt til møde på værftet, fordi der
var opstået uenighed om der ved arbejde i nogle bestemte lasttankrum skulle
arbejdes med håndlamper og -værktøj med 42 volts spænding, eller om der kunne
benyttes sædvanlig spænding (220 volt).
Ved dette møde gav kredsen udtryk for, at lovbestemmelserne om nedsat
spænding i »snævre ledende rum« var indeholdt i
stærkstrømsreglementet, og at det derfor i sidste instans var El-rådet, der
skulle vurdere, hvorledes der skulle arbejdes i de aktuelle tankrum.
Mødet blev afsluttet, uden at der blev nået til en afklaring af
spørgsmålet. Kredsen havde ved mødet fremhævet, at anvendelse af nedsat
spænding ville være en forbedring af sikkerheden under alle omstændigheder,
men at man på grund af uklarhed om fortolkningen af reglerne hurtigst muligt
ville forelægge spørgsmålet telefonisk for El-rådet og meddele værftet
resultatet heraf.
ad 2) Kredsen kom først i kontakt med El-rådet sidst på dagen fredag den
24. oktober 1986, og meddelte mandag morgen den 27. oktober 1986 telefonisk
værftet om El-rådets og dermed kredsens foreløbige vurdering af, hvorledes
reglerne i stærkstrømsreglementet skulle fortolkes. Dette blev senere
bekræftet ved kredsens skrivelse af 6. november 1986 til virksomheden
ad 3) Det er rigtigt, at kredsen i sagen ikke har henvist til BSR-1's
vejledning nr. 4.04.001, men man var i dette tilfælde ikke opmærksom på
vejledningens eksistens. Kredsen anfører i øvrigt, at man ofte henviser til
vejledninger fra BSR-1.
Direktoratet finder på denne baggrund ikke anledning til at kritisere
kredsen for den fremgangsmåde, der er anvendt i den pågældende sag, og finder
ikke, at arbejdstilsynets adfærd i sagen har medvirket til
uoverensstemmelserne, der førte til arbejdsnedlæggelsen.
Direktoratet vil dog med baggrund i denne sag tage initiativ til at
henlede kredsens opmærksomhed på den allerede foreliggende instruks om, at
branchesikkerhedsråds vejledninger kan anvendes på lige fod med
arbejdstilsynets egne publikationer.'
For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.
Driftsleder på værftet Kent Mailand har forklaret, at den interne
meddelelse af 18. april 1984, hvorefter man gik over til sikkerhedsspænding i
tanke og små lukkede rum, var foranlediget af bestemmelserne i
stærkstrømsreglementets punkt 17.10. Med ordet »tanke« var det ikke
meningen, at der skulle anvendes sikkerhedsspænding i alle tanke uanset
størrelse. På daværende tidspunkt var de tanke, man arbejdede i, sædvanligvis
10-12 m lange, ca. 8 m brede og ca. 1 m høje. I nybygning nr. 141 og den
senere tilsvarende nybygning nr. 142 er de store tanke, som sagen vedrører,
derimod 20-24 m lange, ca. 13 m brede og ca. 10 m høje. Hertil kommer, at
adgangen til disse tanke sker gennem en lasteluge på 1 gange 1,5 m, medens
adgangen til de små tanke sker gennem et dæksel på ca. 0,5 gange 0,5 m.
Hverken den interne meddelelse fra 1984 eller det, man nåede til enighed om i
sikkerhedsudvalgets møde den 22. januar 1986, har derfor nogen betydning for
arbejdet i disse tanke. Man havde da også arbejdet i tankene med anvendelse
af 220 volt helt fra starten i maj 1986 og indtil oktober s.å., uden at det
havde givet anledning til problemer. Fra et driftsmæssigt synspunkt er der
vel ikke den store forskel mellem anvendelse af 42 volt og 220 volt, men
visse af værktøjsmaskinerne kan ikke køre på 42 volt, således at de i givet
fald må erstattes af andet udstyr. Efter arbejdets genoptagelse fortsatte man
med at anvende 220 volt under arbejdet i disse tanke.
Direktør Thomas Hansen, C. Nielsen & Søn A/S, har forklaret, at
selskabet på daværende tidspunkt havde ca. 17 medarbejdere beskæftiget på
værftet. De arbejdede alle med installationer uden for tankene.
Afdelingschef i Jernets Arbejdsgiverforening Henrik Hougs har forklaret,
at baggrunden for sikkerhedsudvalgsmødet den 11. november 1986 var uenighed
parterne imellem om, hvorledes man skulle vurdere forskellige
arbejdssituationer. Vidnet var nede i lastrummene og var efter besigtigelsen
sikker på, at der overhovedet ikke var tale om »snævre rum«.
Tankene var så store, at der ingen risiko var ved at arbejde med 220 volt.
Tillidsmand Poul Erik Jensen har forklaret, at han har været ansat på
værftet i 18 år og været tillidsmand i 16 år. Han har ikke selv arbejdet i de
tanke, som denne sag vedrører, men tror ikke, at man anvendte 220 volt i
månederne forud for konflikten. Det er han i hvert fald gået ud fra.
Konflikten opstod vist, fordi ledelsen ønskede, at man skulle overgå til at
bruge 220 volt under arbejdet i tankene. Disse er ganske vist meget store,
men det er i og for sig ikke afgørende, da man også under arbejdet i store
tanke er udsat for at komme i berøring med ledende metal med en stor del af
kroppen.
Svejsemester Frank Christensen har forklaret, at han er medlem af værftets
sikkerhedsudvalg. Den første nybygning nr. 141 var bygget på bedding og
søsat, før arbejdet blev nedlagt. Man havde i hele denne periode arbejdet med
220 volt i de store tanke på begge nybygninger, og det fortsatte man med,
efter at arbejdet var genoptaget.
Sekretær i Dansk Metalarbejderforbund Leif H. Jensen har forklaret, at han
forud for sikkerhedsudvalgsmødet den 11. november 1986 havde beset tankene,
som nok er store, men som netop derfor også er fyldt med stabilisatorer, der
fremtræder som en slags skillevægge og bevirker, at man under arbejdet i
tankene visse steder nødvendigvis må komme i berøring med metalfladerne.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at hverken den interne
meddelelse fra 1984, der blev til på grundlag af stærkstrømsreglementet og
derfor må forstås i overensstemmelse med definitionen i punkt 17.10.2, eller
vedtagelsen under sikkerhedsudvalgsmødet den 22. januar 1986, der må forstås
på samme måde, forpligter værftet til at anvende sikkerhedsspænding under
arbejdet i enhver tank uanset størrelse. I de to nybygninger nr. 141 og nr.
142 var der for nogle af tankenes vedkommende tale om meget store tanke, hvor
der kunne arbejdes uden risiko for at komme i berøring med omgivende ledende
dele med en stor del af kroppen, ligesom adgangsforholdene til disse tanke
var langt bedre end til de tanke, man tidligere havde arbejdet i. I de første
måneder arbejdede man da også i tankene med 220 volt. Da der herefter opstod
uenighed om forståelsen af den interne meddelelse fra 1984 og vedtagelsen
under sikkerhedsudvalgsmødet den 22. januar 1986, blev Arbejdstilsynet
tilkaldt. Tilsynet fandt ikke umiddelbart noget til hinder for, at man
arbejdede med 220 volt i disse tanke, og denne opfattelse bekræftedes senere
af El-rådet. Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for
bodsfritagelse eller bodsnedsættelse for den erkendt overenskomststridige
arbejdsnedlæggelse, der omfattede også den del af arbejdsstyrken, som ikke
var beskæftiget i tankene og derfor ikke kan påberåbe sig trivselsmæssige
faktorer som undskyldning for arbejdsnedlæggelsen.
Til støtte for påstanden om frifindelse over for de indklagedes påstand om
bod for brud på aftale af 22. januar 1986 har klagerne anført, at referatet
fra sikkerhedsudvalgsmødet, hvorunder der opnåedes enighed om at tillade
brugen af 220 volt til stationær belysning i de tanke og rum, som omhandledes
i den interne meddelelse fra 1984, ikke er nogen egentlig lokalaftale, som
kun kan opsiges efter reglerne i § 8, stk. 1, i overenskomsten mellem Jernets
Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark.
Allerede af den grund må der ske frifindelse. Men hertil kommer - som
tidligere anført - at de store tanke i de to nybygninger nr. 141 og 142 på
grund af deres størrelse slet ikke er omfattet af den regulering af brugen af
sikkerhedsspænding, som fremgår af den interne meddelelse sammenholdt med
referatet fra sikkerhedsudvalgsmødet.
De indklagede har anført, at baggrunden for konflikten alene var en
uoverensstemmelse om, hvorvidt man under arbejdet i de omhandlede tanke
skulle anvende sikkerhedsspænding eller kunne bruge 220 volt også til andet
end stationær belysning. Dette spørgsmål gav anledning til rimelig tvivl,
hvilket bekræftes af, at der under sikkerhedsudvalgsmødet den 11. november
1986 efter arbejdets genoptagelse var enighed om, at der i specielle
situationer kan vise sig at være forhold også i tanke af denne størrelse, som
ifølge reglerne vil gøre brug af sikkerhedsspænding påkrævet. Såvel den
interne meddelelse fra 1984 som aftalen af 22. januar 1986 taler blot om
»tanke« i stedet for at anvende en ordlyd svarende til definitionen
i stærkstrømsreglementet. Det beror derfor på en fortolkning, hvad
bestemmelserne omfatter. Da der også i store tanke er risiko for at komme i
berøring med ledende dele med en stor del af kroppen, kan størrelsen af
tankene ikke være afgørende. Værftet har derfor med kravet om brug af 220
volt til andet end stationær belysning under arbejdet i de store tanke på de
to nybygninger tilsidesat lokalaftalen af 22. januar 1986 og må pålægges bod
for dette overenskomstbrud. Da dette sammen med de deraf følgende dårlige
arbejdsmiljømæssige forhold var årsag til den erkendt overenskomststridige
arbejdsnedlæggelse, må bod bortfalde efter Arbejdsretslovens § 12, stk. 2. I
hvert fald foreligger der sådanne undskyldende omstændigheder, at boden må
nedsættes.
Arbejdsretten skal udtale:
Som anført af klagerne har referatet fra sikkerhedsudvalgsmødet den 22.
januar 1986 ikke en sådan karakter af lokalaftale, at en eventuel
tilsidesættelse af det, hvorom udvalget var nået til enighed, kunne betragtes
som overenskomstbrud. Allerede som følge heraf kan de indklagedes påstand om,
at værftet tilpligtes at betale bod for brud på aftale af 22. januar 1986,
ikke tages til følge. Efter omstændighederne finder retten anledning til at
tilføje, at man heller ikke finder, at de store tanke i værftets nybygninger
nr. 141 og nr. 142 naturligt kan være omfattet af de bestemmelser om snævre
ledende rum, som ligger til grund for værftets interne meddelelse fra 1984 og
det i tilknytning hertil aftalte ved sikkerhedsudvalgsmødet den 22. januar
1986.
For så vidt angår klagernes påstand om bod for den erkendt
overenskomststridige arbejdsnedlæggelse lægger Arbejdsretten til grund, at
arbejdet i de store tanke i nybygning nr. 141 i flere måneder forud for
arbejdsnedlæggelsen var foregået med brug af 220 volt også til det benyttede
værktøj, uden at dette havde givet anledning til sikkerhedsmæssige problemer,
og at det samme har været tilfældet efter arbejdets genoptagelse. Forud for
arbejdsnedlæggelsen var Arbejdstilsynet blevet tilkaldt på grund af den
opståede uenighed i sikkerhedsudvalget om forståelsen af begrebet
»tanke« og havde efter besigtigelse og telefonisk forelæggelse for
El-rådet refereret en udtalelse fra dette om, at de omhandlede tanke ikke
kunne betragtes som snævre ledende rum som omhandlet i
stærkstrømsreglementet, en udtalelse, som medarbejderne efter det
foreliggende ikke kunne acceptere, hvorefter arbejdet få dage senere blev
nedlagt.
Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten ikke, at der har
foreligget forhold, som har givet rimelig grund til arbejdsnedlæggelsen, idet
hverken en overenskomststridig adfærd fra værftets side eller
arbejdsmiljømæssige forhold har kunnet begrunde arbejdsstandsningen. Der
findes herefter ikke at være grundlag for bodsfritagelse eller
bodsnedsættelse.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De medlemmer af Dansk El-Forbund, Specialarbejderforbundet i Danmark,
Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, som er
anført på bilag 1 i de to sager, skal hver især til Dansk
Arbejdsgiverforening betale en bod, der fastsættes til 20 kr. for ufaglærte
og 24 kr. for faglærte for hver time, de pågældende har deltaget i den
overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i tiden fra den 31. oktober til og
med den 6. november 1986 og til henholdsvis 30 kr. og 34 kr. for hver time
fra den 7. november til den 10. november 1986.
Omkostningerne i de to sager, 4.000 kr., skal de indklagede betale til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.291, note 114, og s.477, K 10.909 og
86.134 (A1987, s.42), K 9910 og 9920 (A1984, s.109).
Lignende dokumenter
- Bod 2.1.2., Faglig voldgift, Organisationsansvar 1.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke pålagt Organisationsansvar Overenskomstbrud og bod pålagt Arbejdsgiverorganisation idømt 100.000 kr. i bod for overenskomststridig vejledning af sine medlemmer om forståelsen af overarbejdsbestemmelser.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner). Retsinformation · 24. september 1997
- Normens 5, stk. 2. Bod 1.2.2.2. Bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod pålagt arbejdere, der havde strejket under påberåbelse af hensynet til liv og velfærd. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Holbæk Stilladsudlejning A/S, Holbæk (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 86.134: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Stjerne Stilladser A/S, Odense (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Jon Palle Buhl, Bæhring, Degerbøl, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Kofod og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.3.1., bodsnedsættelse/fritagelse sket Faglig voldgift. Overarbejdsvægring. (* 1) (* 2) Bod for overenskomststridige overarbejdsvægringer bortfaldt på grund af overenskomststridig adfærd fra arbejdsgiverens side. En overenskomst indeholdt bestemmelse om betaling af godtgørelse, såfremt overarbejde blev etableret i tilfælde, hvor arbejderne ikke havde fået meddelelse herom inden den pågældende dag kl. 12.00 (varskotillæg). Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Helge Werner mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Vejgaard Andersen, Arnold Hansen, Kjærgaard, Bent Larsen, Riis (retsformand), Sarroe og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Temponedsættelse. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. (* 1) (* 2) Temponedsættelse uberettiget, men i det konkrete tilfælde forståelig. Ikke bod for temponedsættelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 87.380: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 2.2. Bod ikke pålagt. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for at have tilsidesat overenskomstbestemmelse om opsigelse af lokale aftaler m.v. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent cand.jur. Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening og for Leyland DAB A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Georg Kofod, Gert Kristensen og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997