Bod 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Fællesmøder. Passivitet. Politisk aktion. (* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser i protest mod lovindgrebet i overenskomstfastsættelsen i 1985. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for en række medlemsvirksomheder (advokat Helge Werner mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for en række medlemmer af de indklagede forbund, herunder medlemmer af Jord- og Betonarbejdernes Fagforening (konsulent Ulrik Jørgensen) og sag nr. 86.277: Dansk Arbejdsgiverforening for Højgaard & Schultz A/S, Niels Hansen ApS, Rasmussen & Schiøtz A/S, Murermester John B. Pedersen, Wright, Thomsen og Kier A/S og V.E. Entrepriser Veddelev ApS (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for en række medlemmer af dette forbund. (konsulent Ulrik Jørgensen) Dommere: Bangert (retsformand), Kofod, Maabjerg, Anne M. Petersen, Albæk Pedersen, Jørgen Pedersen og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke
sket Fællesmøder. Passivitet. Politisk aktion. (* 1) (* 2) Sædvanlig bod for
arbejdsnedlæggelser i protest mod lovindgrebet i overenskomstfastsættelsen i
1985. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for en række
medlemsvirksomheder (advokat Helge Werner mod Landsorganisationen i Danmark
for Specialarbejderforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i
Danmark for en række medlemmer af de indklagede forbund, herunder medlemmer
af Jord- og Betonarbejdernes Fagforening (konsulent Ulrik Jørgensen) og sag
nr. 86.277: Dansk Arbejdsgiverforening for Højgaard & Schultz A/S, Niels
Hansen ApS, Rasmussen & Schiøtz A/S, Murermester John B. Pedersen,
Wright, Thomsen og Kier A/S og V.E. Entrepriser Veddelev ApS (advokat Helge
Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for en
række medlemmer af dette forbund. (konsulent Ulrik Jørgensen) Dommere:
Bangert (retsformand), Kofod, Maabjerg, Anne M. Petersen, Albæk Pedersen,
Jørgen Pedersen og Sløk.
Under disse sager, der er behandlet samlet, har Dansk Arbejdsgiverforening
dels for Entreprenørforeningen for en række medlemsvirksomheder, dels for de
ovenfor nævnte virksomheder indklaget Landsorganisationen i Danmark dels for
Specialarbejderforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark
for et antal medlemmer af disse forbund, herunder Jord- og Betonarbejdernes
Fagforening, dels for Murerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af
dette forbund for Arbejdsretten for overenskomstbrud.
Der er oplyst følgende om sagernes nærmere omstændigheder:
Den 30. marts 1985 vedtog Folketinget et forslag til lov om
overenskomsternes forlængelse. Loven blev stadfæstet den følgende dag. I
lovens § 16 er det bestemt, at loven træder i kraft den 1. april 1985. Loven
blev kundgjort i Lovtidende mandag den 1. april 1985.
I protest mod denne lov blev arbejdet nedlagt på en lang række
arbejdspladser, ligesom arbejdstagere på en række arbejdspladser, hvor
arbejdet allerede var nedlagt, undlod at genoptage dette.
Læs alt
Der blev i anledning af arbejdsnedlæggelserne holdt mange fællesmøder.
Vedrørende de virksomheder, som er omfattet af de foreliggende sager, blev
der afholdt fællesmøder den 2. april, 3 april og 9. april 1985. På
fællesmøderne erkendte indklagede, at arbejdsnedlæggelserne var
overenskomststridige og gav tilsagn om at pålægge arbejdstagerne at genoptage
arbejdet snarest muligt. Der blev fra arbejdstagersiden taget forbehold over
for antallet af deltagende arbejdstagere og tidspunkterne for deres
deltagelse i arbejdsnedlæggelserne. Til brug for møderne var udarbejdet
bilag, som angav virksomhederne og de forbund, hvis medlemmer havde nedlagt
arbejdet, samt i en række tilfælde tillige den arbejdsplads, hvor arbejdet
var nedlagt. Ved de to sidste møder indeholdt bilagene tillige henvisning til
indklagedes journalnummer. Mødereferatet for den 2. april er foruden af Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark underskrevet af
repræsentanter for en række forbund, men ikke af Murerforbundet og Jord- og
Betonarbejdernes Fagforening. De to øvrige mødereferater er alene
underskrevet af de to hovedorganisationer.
Der førtes i den følgende tid forhandlinger for at opnå udenretlige
forlig. Der forelå den 10. december 1985 et udkast til forlig mellem
Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet indeholdende retningslinier
for afgørelse af spørgsmålet om bodsansvar, men forlig blev ikke indgået.
Derefter indgav klagerne den 25. februar 1986 klageskrift. Klageskriftet var
bilagt navnelister.
I et supplerende klageskrift betegnet replik og dateret den 2. juli 1986
oplyste klagerne, at man for overskuelighedens skyld udskilte
arbejdsnedlæggelser iværksat af Murerforbundets medlemmer til en særskilt
sag. Samtidig fremsendtes reviderede navnelister.
Særskilt klageskrift vedrørende Murerforbundets medlemmer blev indgivet
den 31. juli 1986.
Der har været afholdt en række forberedende møder i Arbejdsretten samlet i
begge sager. På det første møde den 5. februar 1987 blev sagen udsat med en
henstilling fra retsformanden om i videst muligt omfang at bringe sagen til
afslutning, og at indklagede, hvor dette ikke skete, fremlagde svarskrift.
Indklagede indsendte svarskrift den 23. marts 1987, hvori der tages
sædvanligt forbehold over for navnelisterne og redegøres for de enkelte
forbunds indsigelser. I denne forbindelse anføres en række konkrete
omstændigheder, for at en række navngivne personer ikke burde pålægges bod.
Det er oplyst, at bod er frafaldet for disse personers vedkommende.
Sagerne blev herefter udsat til domsforhandling den 13. oktober 1987, men
sagerne måtte udsættes på grund af retsformandens sygdom. I et retsmøde den
22. oktober 1987 udsattes sagen på en skriftlig præcisering fra begge parter
af de i sagerne foreliggende tvistigheder. Sagerne har herefter gentagne
gange været udsat på parternes begæring. I et retsmøde den 18. august 1988
gjorde rettens sekretær opmærksom på, at nogle sider i navnelisten bilag 9t
og 9u ikke var læselige. Den 23. februar 1990 fremsendte indklagede et
processkrift, hvori man præciserede sine indsigelser. Efter parternes
begæring afholdt rettens formand den 13. marts 1990 et udvidet forberedende
retsmøde med parterne og fremsatte herefter et forslag til retningslinier for
en forligsmæssig løsning. Parterne kunne imidlertid ikke acceptere forslaget.
Under domsforhandlingen har klageren nedlagt påstand om, at de medlemmer
af de indklagede forbund, som er optaget på navnelisterne bilag 9a til 9u i
sagen 86063 og bilag 1a til 1i i sagen 86277, pålægges bod for hver time, i
hvilken de har deltaget i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i tiden
efter den 1. april 1985.
Indklagede har påstået frifindelse.
Der har ikke været bevisførelse under domsforhandlingen.
Klageren har til støtte for sine påstand anført, at årsagen til, at sagen
er trukket så længe ud, er, at der har været ført mange forligsforhandlinger.
Der blev afholdt fællesmøder vedrørende alle de arbejdspladser, som er
omfattet af disse sager, umiddelbart efter at arbejdsnedlæggelserne var
påbegyndt. På fællesmøderne erkendtes det, at arbejdsnedlæggelserne var
overenskomststridige, og der tages alene generelt forbehold over for
navnelisterne. Dette er bindende for de enkelte forbund. Det må derfor lægges
til grund, at der har været overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på disse
arbejdspladser. Hvis indklagede ønskede at protestere herimod, burde man have
gjort det i et svarskrift. Der er aldrig afgivet svarskrift i sagen
vedrørende Murerforbundets medlemmer. For så vidt der skulle have foreligget
arbejdsmangel, er det arbejdsgiveren, der bestemmer, om der skal ske
hjemsendelse, og i så fald har de hjemsendte krav på ventepenge, men det er
ikke krævet. Navnelisterne er udfærdiget på grundlag af de foreliggende
oplysninger, og i de tilfælde, hvor der er fremkommet en konkret begrundet
indsigelse, har klageren frafaldet bod.
Hvad endelig angår spørgsmålet om bod for den 1. april 1985, har klagerne
anført, at loven bestemmer, at den træder i kraft den 1. april 1985, og der
er almindelig enighed om, at det er fra døgnets begyndelse. Tidspunktet for
indrykkelsen i Lovtidende må i denne forbindelse være uden betydning.
Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der i tiden op til
den 1. april 1985 forekom arbejdsnedlæggelser, som ikke var i strid med
overenskomsterne. Det bestrides imidlertid ikke, at arbejdsnedlæggelserne
efter den 1. april 1985 var overenskomststridige. Ved de fællesmøder, som
blev afholdt i dagene umiddelbart efter, måtte alene arbejdsgivernes
oplysninger lægges til grund, og indklagedes erkendelse af, at
arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, hvilede derfor på den
forudsætning, at der på de enkelte virksomheder var tale om strejke.
Arbejdsnedlæggelser andre steder kan have ført til, at der på nogle
arbejdspladser var arbejdsmangel og derfor slet ikke forelå strejke, og der
er da også over for nogle virksomheder rejst krav om ventepenge.
Med hensyn til beviset for, at der foreligger strejke, må der lægges vægt
på, at navnelister først fremkom med klageskriftet næsten et år efter, og at
navnelisterne var delvis ulæselige. Det må tages i betragtning, at sagerne
angår bygge- og anlægssektoren med mange forskellige arbejdspladser, således
at indklagede skulle have fat i et stort antal personer. Indklagede har
anmodet om at få de strejkendes personnumre, men disse fremkom først
efterhånden. Dette har bevirket, at indklagede ikke har kunnet bevise, at der
ikke forelå overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. På den anden side har
klageren, som bevisbyrden må påhvile, og som har valgt ikke at føre vidner,
heller ikke bevist, at der var tale om overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser.
Hvad angår spørgsmålet om bod for den 1. april 1985, har indklagede
anført, at loven, der angiver at træde i kraft den 1. april 1985, blev
indrykket i Lovtidende samme dag. Lovtidende blev imidlertid først udgivet et
stykke op ad formiddagen formentlig omkring kl. 10. Loven får herved reelt en
vis tilbagevirkende kraft, og der foreligger intet konkret om, at Folketinget
har ønsket dette. Det må føre til, at eventuelle arbejdsnedlæggelser den 1.
april ikke har været overenskomststridige, eller at bod herfor bør bortfalde
eller nedsættes.
Arbejdsretten skal udtale:
Da ingen af parterne har ønsket bevisførelse må retten delvis træffe sin
afgørelse ud fra mere generelle synspunkter.
Det ligger fast, at det påhviler den arbejdsgiver, der kræver pålagt bod,
at bevise, at den indklagede arbejdstager har deltaget i en
overenskomststridig strejke. Når der som i det foreliggende tilfælde pågår
landsomfattende overenskomststridige strejker med samme baggrund, er
formodningen for, at de arbejdstagere, som ikke møder op på deres
arbejdsplads, deltager i de overenskomststridig arbejdsnedlæggelser
imidlertid så nærliggende, at det må godtgøres, at deres udeblivelse skyldes
andre årsager. Formodningen kan ikke afkræftes ved en generel henvisning til,
at de overenskomststridige strejker kan tænkes at have medført arbejdsmangel
på andre arbejdspladser. I så fald skulle arbejdsgiveren have hjemsendt de
ansatte, og der foreligger ikke oplysninger endsige bevis for dette.
De i Hovedaftalens § 10 omhandlede fællesmøder afholdes under
hovedorganisationernes medvirken, og afgørelser der træffes vedrørende de
forhandlede forhold, må være bindende for underorganisationerne. Der er
derfor ikke afgørende for denne sag, at nogle af de indklagede forbund ikke
har medunderskrevet på referatet af fællesmødet den 2. april 1985, hvilket
for så vidt heller ikke har været bestridt af indklagede.
Det er indlysende, at det på grund af de omstændigheder, der forelå i
begyndelsen af april 1985, måtte bero på de enkelte arbejdsgiveres
oplysninger, på hvilke arbejdspladser der pågik overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser. Indklagede, hvis muligheder for at skaffe tilstrækkelige
oplysninger allerede til fællesmødet var begrænsede, har derfor ikke ved sin
erkendelse afskåret sig fra senere at godtgøre, at der på en enkelt eller
enkelte arbejdspladser ikke havde været strejker.
Det er ubestridt, at der forud for indgivelsen af klageskrift førtes
forhandlinger om et udenretligt forlig, og det kan derfor ikke lægges
klageren til last, at klageskrift først blev indgivet, da forlig måtte
opgives. Det er heller ikke godtgjort, at klageren i øvrigt har søgt at
trække sagen i langdrag. Det er hverken tidspunktet for indgivelse af
klageskrift eller de efterfølgende udsættelser af sagen, hvorom parterne har
været enige, der har forringet indklagedes bevismæssige stilling. Indklagede
har fået de yderligere oplysninger, man har bedt om, og dette har da også
medført, at sagen efterfølgende er blevet hævet, for så vidt angår nogle
arbejdspladser, og at bod er frafaldet for en del arbejdstagere.
Retten må herefter lægge til grund, at der har været overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser på de arbejdspladser, som er omfattet af de to sager, og
at de på navnelisterne optagne personer har deltaget heri.
Afgørende for, fra hvilket tidspunkt bod skal pålægges, er, hvornår loven
om overenskomstforlængelse trådte i kraft. Ifølge lov om udgivelsen af en
Lovtidende og en Ministerialtidende § 3 træder en lov, for så vidt den ikke
indeholder afvigende bestemmelse, i kraft ugedagen efter den dag, da det
nummer af Lovtidende, hvori den bekendtgøres, er udkommet. Det er almindeligt
antaget, at loven træder i kraft fra døgnets begyndelse. Loven om
overenskomsternes forlængelse træder ifølge en udtrykkelig bestemmelse i
kraft den 1. april 1985. Der er intet grundlag for at antage, at det ikke har
været Folketingets mening, at loven skulle træde i kraft fra døgnets
begyndelse den pågældende dag. Loven er behørigt bekendtgjort, og det må være
uden betydning, at Lovtidende først blev udgivet i løbet af formiddagen.
Fredspligten er derfor indtrådt fra døgnets begyndelse den 1. april 1985, og
det har været overenskomststridigt ikke at følge lovens bestemmelse om at
arbejde denne dag. Der kan således pålægges bod også for denne dag. Da det
fra medierne var almindeligt kendt, at loven skulle træde i kraft denne dag,
findes der heller ikke grund til at lade bod bortfalde.
Den forskyldte bod fastsættes til 20 kr. for ufaglærte og 24 kr. for
faglærte for hver strejketime.
Indklagede skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Hver af de på navnelisterne bilag 9a til 9u i sagen 86063 og bilag 1a til
1i i sagen 86277 optagne personer skal for hver time, i hvilken de har
deltaget i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser den 1. april 1985 og
følgende dage betale en bod på 20 kr. for ufaglærte og 24 kr. for faglærte.
Boden tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening.
Indklagede skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K 86.207E m.fl. (A 1988, s.32), K 10.554 (A 1987,
s.13), K 10.964 (A 1986, s.120), K. 10.111 (A 1985, s.10), K 10.560 (A 1986,
s.39).
Lignende dokumenter
- Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.3.2. bodsnedsættelse ikke sket. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da denne ikke fandtes at være rimelig begrundet i arbejdsmiljøet. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for C. Nielsen & Søn A/S, Frederikshavn, på arbejdspladsen Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Lillian Knudsen, Mads Kofod, Jørgen Pedersen og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Arbejdsmiljø. Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.4.1., bodsnedsættelse/fritagelse sket 1.2.4.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 2.3.2. Bod ikke pålagt Kutyme. Organisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Organisationsfjendtlig virksomhed. Tillidsrepræsentant. (* 1) (* 2) Bod for nægtelse af at lade tillidsrepræsentanter deltage i mæglingsmøde. Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening for BASF Vitaminfabrik A/S, Grenaa, (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af disse forbund, (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 88.425: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk VVS-Installatør Forening for Ludvigsen & Hermann A/S, Viby J. på arbejdspladsen: BASF, Grenaa, (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund, (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Bent Knap, Mads Kofod, Gert Kristensen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Spang- Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Politisk aktion. Fysisk blokade. Bod 1.1. Bod ikke pålagt, da overenskomststridigt forhold ikke antaget af foreligge,1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Bodsansvar for arbejdsnedlæggelse trods fysisk blokade af virksomheden. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Dansk Eternitfabrik A/S, Ålborg, (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Hilstrøm, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Normens 5, stk. 2. Bod 1.2.2.2. Bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod pålagt arbejdere, der havde strejket under påberåbelse af hensynet til liv og velfærd. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Holbæk Stilladsudlejning A/S, Holbæk (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 86.134: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for Stjerne Stilladser A/S, Odense (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Jon Palle Buhl, Bæhring, Degerbøl, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Kofod og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2., 1.2.5.1. Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø begrundelse for overenskomststridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Individuel bodsnedsættelse/fritagelse på grund af organisationsansvar bodsnedsættelse/fritagelse sket Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 1.1. Bod pålagt SID-afdeling, der fandtes ansvarlig for en arbejdsnedlæggelse, der skete under henvisning til arbejdsmiljøet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for C. & N. Protectors A/S, Brøndby (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Slagelse afdeling, og et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen). Retsinformation · 24. september 1997