Spring til indhold

Retsinformation

Politisk aktion. Fysisk blokade. Bod 1.1. Bod ikke pålagt, da overenskomststridigt forhold ikke antaget af foreligge,1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Bodsansvar for arbejdsnedlæggelse trods fysisk blokade af virksomheden. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Dansk Eternitfabrik A/S, Ålborg, (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Hilstrøm, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

DOM nr 3300 af 23/04/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Politisk aktion. Fysisk blokade. Bod 1.1. Bod

ikke pålagt, da overenskomststridigt forhold ikke antaget af

foreligge,1.2.4.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Bodsansvar

for arbejdsnedlæggelse trods fysisk blokade af virksomheden. Dansk

Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Dansk Eternitfabrik

A/S, Ålborg, (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for

Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i

Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Niels Chr.

Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Hilstrøm, Kofod, Mundt

(retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets

Arbejdsgiverforening for Dansk Eternitfabrik A/S, Ålborg, indklaget

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk

El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af

disse forbund for Arbejdsretten for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser

i dagene fra den 1. til den 12. april 1985.

På et fællesmøde den 3. april 1985 kl. 03.00 erkendte man fra

arbejdstagerside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man

ville pålægge de strejkende så hurtigt som muligt den 3. april 1985 at

genoptage arbejdet.

Dette skete imidlertid ikke, og klagerne har herefter nedlagt påstand om,

at de indklagede forbundsmedlemmer tilpligtes at betale en efter rettens skøn

fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Det fremgår af de fremlagte navnelister, at medlemmerne af Kedel- og

Maskinpasserforbundet under Dansk Metalarbejderforbund (4 personer) har

strejket alle dagene fra den 1. til den 10. april 1985, at de øvrige

medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og medlemmerne af Snedker- og

Tømrerforbundet i Danmark har strejket i dagene 1., 2., 3., 9. og 10. april

1985, og at medlemmerne af El-Forbundet har strejket i dagene 1., 2., 3., 9.,

Læs alt

10., 11. og 12. april 1985.

Lønningschef på virksomheden Preben Thorbjørn Sørensen har som vidne

forklaret, at han ved ankomst til fabrikken den 1. april 1985 konstaterede,

at hovedporten var spærret af timelønnede, men han og funktionærerne i øvrigt

fik adgang. Denne dag var der fyret op på virksomheden, og den var

produktionsklar. Blandt dem, der spærrede porten, kendte vidnet mange af

medarbejderne, både medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark og af de

øvrige faggrupper. Porten var på tilsvarende måde spærret den 2. og den 3.

april 1985. På grund af blokaden gik fyret ud tirsdag den 2. april 1985. På

ingen af disse dage blev der rettet henvendelse til ham eller til den øvrige

ledelse fra nogen af tillidsfolkene. Først den 9. april 1985 kom de ind på

virksomheden, som imidlertid som følge af blokaden var uopvarmet. Der var kun

en temperatur på 6 grader. Man meddelte imidlertid, at man, fordi ovnene var

slukket, kun kunne beskæftige kedelpasserne (ca. 4-5 personer), 6 vagtsmede

og 1 syvende smed, der havde fast arbejde i kedelhuset. Til de fremmødte

arbejdere udleredes sålydende:

» I N F O R M A T I O N

På grund af varmemangel, og mangel på procesvarme, skønnes normalt arbejde

først at kunne genoptages 48 timer efter at kedelpassere og reparatører har

påbegyndt arbejdet.

Aalborg, den 9. april 1985.

DIREKTIONEN«

Derefter forlod samtlige arbejdere fabrikken. Først den 11. april 1985

genoptog de alle bortset fra elektrikerne arbejdet.

Underdirektør på virksomheden Erland Buchardt har forklaret ganske som

forrige vidne. Han har tilføjet, at han kun så medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark, ikke medlemmer fra de andre faggrupper

under blokaden. Maskinmesteren kunne godt komme ind mandag den 1. april 1985,

hvorfor det var muligt ved hans arbejde at holde olien til fyrene varm, men

den 2. april 1985 kunne heller ikke han komme ind, og så gik fyrene ud. Det

var grunden til, at man ikke kunne beskæftige alle arbejderne, da de mødte op

den 9. april 1985. Man måtte først have mandskab til at starte kulfyringen.

Tillidsmand for smedene og fællestillidsmand for alle de ansatte arbejdere

Georg Henning Nielsen har som vidne forklaret, at håndværkerne mødte til

normal arbejdstid den 1. april 1985 kl. 6.00, men fandt porten blokeret af

ca. 50 personer, både ansatte og folk udefra. Efter nogen diskussion på

stedet gik Metalarbejderforbundets medlemmer til denne organisations mødesal

i nærheden, hvortil man invite

rede også elektrikerne og det kvindelige rengøringspersonale. Her vedtoges

det at møde på virksomheden næste dag kl. 7.00. Da virksomheden denne dag

viste sig fortsat at være blokeret, gentog det samme sig. Der var atter

blokade, da de kom den 3. april 1985 kl. 7.00. Da arbejderne den 9. april

1985 mødte op i porten, parate til at gå i arbejde, fik de ovennævnte

INFORMATION stukket i hånden. Maskinmesteren sagde, at man kun skulle bruge

4-5 reparatører - de var alle smede - og l elektriker. Der var før strejken

ansat ca. 40 håndværkere. Det skabte misstemning. Det er vidnets opfattelse,

at håndværkerne kunne have været beskæftiget, bl.a. ved udendørs arbejde.

Smedene opfattede det som en lockout, og ingen gik i arbejde. Næste dag blev

vidnet kontaktet af Thorbjørn Sørensen eller af maskinmesteren, der syntes,

at man skulle gå i gang. Der opnåedes enighed om, at 6 reparatører gik i

arbejde, hvorefter arbejdet i det væsentlige blev normaliseret fra den 11.

april 1985. Det tager ikke mere end 4-6 timer at få fuldt blus på igen.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det efter de afgivne

vidneforklaringer må lægges til grund, at de indklagede forbunds medlemmer

ikke ønskede at arbejde den 1. april 1985, idet der ikke rettedes nogen

henvendelse om arbejdets genoptagelse til virksomhedens ledelse.

Driftsmæssige forstyrrelser fra andre medarbejderes side må de bære risikoen

for, når de ikke retter henvendelse til ledelsen i et forsøg på trods disse

hindringer at komme i arbejde. Det samme gælder dagene 2. og 3. april 1985.

For så vidt angår dagene 9. og 10. april 1985 kræves bod, fordi det var

arbejdernes egen strejke, der gjorde, at man ikke kom i arbejde. Endelig

beroede det på de strejkende elektrikeres eget forhold, at de ikke kom i

arbejde den 11. april 1985, hvor arbejdet i øvrigt var normaliseret.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at

håndværkerne var interesseret i at genoptage arbejdet, idet de mødte frem ved

virksomheden både den 1., 2., og 3. april 1985. Når de ikke kom i arbejde,

skyldtes det en fysisk blokade, iværksat af specialarbejderne. Det var derfor

ikke muligt for håndværkerne at komme i gang. Det havde været muligt for

virksomheden at beskæftige samtlige håndværkere allerede den 9. april 1985,

hvis den fornødne vilje hertil havde været til stede hos virksomhedens

ledelse. Som det fremgår af tillidsmandens forklaring, tager det ikke særlig

lang tid at varme virksomhedens produktionsanlæg op, og der kunne også være

sat forskelligt andet arbejde i gang, således bl.a. arbejde udendørs. Når

elektrikerne ikke kom i arbejde den 11. april 1985, men først den 13. april

1985, må det skyldes virksomhedens egne forhold.

Arbejdsretten skal udtale:

Når medlemmerne af de indklagede forbund ikke kom i arbejde den 1., 2. og

3. april 1985, må det antages at skyldes den fysiske blokade, der var

iværksat af andre af virksomhedens medarbejdere. Da de indklagede imidlertid

ikke har søgt forbindelse, eventuelt gennem deres tillidsmand, med fabrikkens

ledelse med henblik på at komme i arbejde, findes de at have pådraget sig et

selvstændigt bodsansvar for den på fællesmødet erkendt overenskomststridige

arbejdsnedlæggelse i disse dage. I konsekvens heraf findes medlemmerne af

Kedel- og Maskinpasserforbundet at have forskyldt bod for arbejdsnedlæggelsen

i dagene 4., 5., 6., 7. og 8. april 1985. For så vidt angår dagene 9. og 10.

april 1985 findes alene medlemmerne af dette forbund at have forskyldt bod,

idet det ikke af virksomheden alene ved afleveringen af den nævnte

INFORMATION til medarbejderne findes godtgjort, at der ikke havde været

beskæftigelsesmuligheder for hele den øvrige arbejdsstyrke, det vil sige

øvrige medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund, af Snedker- og

Tømrerforbundet og af El- Forbundet. For så vidt angår disse sidste findes

det ikke af indklagede godtgjort, at de ikke som de øvrige ansatte kunne have

genoptaget arbejdet den 11. og 12. april 1985, hvorfor de findes at have

pådraget sig bodsansvar for arbejdsnedlæggelsen disse to dage.

Boden fastsættes til 24 kr. for hver af de foran anførte ansvarspådragende

strejketimer. Bodsbeløbene tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening.

Sagsomkostningerne, 2.000 kr. til Arbejdsretten, findes at burde bæres med

halvdelen af hver af parterne.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler hver af de på bilag 1 nævnte

medlemmer af Kedel- og Maskinpasserforbundet en bod på 24 kr. for hver time,

i hvilken de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden 1. - 10. april 1985,

de på samme bilag nævnte øvrige medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og

Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark en bod på 24 kr. for hver time, i

hvilken de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden 1. - 3. april 1985 og

de på samme bilag nævnte medlemmer af El-Forbundet en bod på 24 kr. for hver

time, i hvilken de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden 1.-3. og 11. og

12. april 1985.

Sagsomkostningerne til Arbejdsretten, 2.000 kr., betales med halvdelen af

hver af parterne.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.315 (note 168), s.352 (note 248), s.353

(note 249), s.580.

Lignende dokumenter