Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.2.2.2., 1.2.5.1. Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø begrundelse for overenskomststridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Individuel bodsnedsættelse/fritagelse på grund af organisationsansvar bodsnedsættelse/fritagelse sket Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 1.1. Bod pålagt SID-afdeling, der fandtes ansvarlig for en arbejdsnedlæggelse, der skete under henvisning til arbejdsmiljøet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for C. & N. Protectors A/S, Brøndby (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Slagelse afdeling, og et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen).

DOM nr 3580 af 09/08/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.2.2.2., 1.2.5.1. Arbejdstageres bodansvar

m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø

begrundelse for overenskomststridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke

sket Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller

bodsnedsættelse Individuel bodsnedsættelse/fritagelse på grund af

organisationsansvar bodsnedsættelse/fritagelse sket Normens § 5, stk. 2.

Organisationsansvar 1.1. Bod pålagt SID-afdeling, der fandtes ansvarlig for

en arbejdsnedlæggelse, der skete under henvisning til arbejdsmiljøet.(* 1) (*

2) Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for C. & N.

Protectors A/S, Brøndby (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i

Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, Slagelse afdeling, og et antal medlemmer af dette forbund (konsulent

Ulrik Jørgensen).

Dommere: Vejgaard Andersen, Bæhring, Otto Hansen, Anton Johannsen,

Kiil (retsformand), Henrik Lind og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen

for C. & N. Protectors A/S, Brøndby, indklaget Landsorganisationen i

Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for forbundets Slagelse

afdeling og et antal medlemmer af forbundet for Arbejdsretten for

overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse og delagtighed heri.

Klagerne har nedlagt påstand om, at det pålægges de på sagens bilag

1 anførte medlemmer af forbundet med undtagelse af Lars Davids

og Kjeld Thomsen til Dansk Arbejdsgiverforening at betale en efter rettens

skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den

5. til og med den 20. november 1987, og at det pålægges forbundets

Slagelse afdeling, der på overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i

den overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelse, at betale en efter

rettens skøn fastsat bod.

De indklagede, der med henvisning til Normens § 5, stk. 2, har bestridt,

at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og at der af afdelingen er

Læs alt

udvist nogen overenskomststridig adfærd, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:

I 1986 påbegyndte C. & N. Protectors A/S udførelsen af et

renoveringsarbejde på tagparkeringen på Vestsjællands Centret i Slagelse, et

arbejde, som bl.a. medførte, at nogle af de beskæftigede skulle arbejde med

epoxy-produkter. Arbejdet gav anledning til, at Arbejdstilsynet, kreds

Vestsjællands amt, efter et besøg på arbejdspladsen den 7. oktober 1986 gav

tre nærmere specificerede påbud, herunder et generelt påbud om at følge

bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser

og isocyanater m.v. og et påbud om at undersøge, om der kunne anvendes et

ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof end epoxy.

Efter et nyt besøg den 26. november 1986, hvorunder tilsynskredsen

konstaterede en række tilsidesættelser af bekendtgørelsens bestemmelser, gav

kredsen på ny påbud om at bringe forholdene i orden og meddelte, at sagen

ville blive indberettet til politiet med anmodning om tiltalerejsning. Dette

skete ved kredsens skrivelse af 4. februar 1987 til politimesteren i

Slagelse, der den 11. november 1987 forelagde virksomheden en bøde på 6.000

kr. for overtrædelse af bekendtgørelsens § 5, § 8, stk. 3, § 12, stk. 2 og 3,

og § 14, stk. 1. Virksomheden betalte den forelagte bøde den 26. november

1987.

Den skete tilsidesættelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen havde

allerede i januar 1987 resulteret i, at virksomheden ansatte en ny byggeleder

på pladsen med henblik på at påse, at tilsynets påbud blev efterkommet. Ved

en lægeundersøgelse den 4. november 1987 blev det imidlertid konstateret, at

en af de ansatte - arbejdsmand Leif Pedersen, der var blevet ansat den 25.

august 1987 og havde været beskæftiget med at hugge render i gulv og fylde

dem med epoxybeton - havde pådraget sig eksem på hænder og i ansigtet, uanset

at han efter det oplyste havde haft beskyttelsesdragt på. Konstateringen

heraf og af, at også andre medarbejdere havde gener fra arbejdet, gav

anledning til, at der samme dag afholdtes et ekstraordinært sikkerhedsmøde

med deltagelse af virksomhedens byggeleder Carsten Schjørring,

sikkerhedsrepræsentanten Jarne Rasmussen samt en medarbejder Leo Larsen. I

referatet fra mødet hedder det bl.a.:

»1. Problem: Det er konstateret d.d. at 3 medarbejdere har fået

rødmen, udslet og mindre blærer i ansigtet - startende ved øjnene.

2. Årsag: For at imødegå mistanken om at dette kan skyldes slibestøv fra

færdigstøbte epoxyrender, foretages følgende:

3. Total afgrænsning ved slibeområdet, evt. slibning i fri luft/oplukning

af begge teltgavle, således at maksimal ventilation kan opnås.

Alle andre end personen der sliber skal være ude af området.

Protectors A/S indkøber tætsluttende dragt med heldækkende ansigtsmaske og

egnede friskluftsfilter til brug ved slibearbejdet.

Medarbejderen der blander epoxyprodukter skal udover dragt m.v. bruge

ansigtsskærm.

Efter sikkerhedsmødet er det besluttet, at Leif Petersen bliver anvist

andet arbejde på pladsen, hvor han ikke vil komme i berøring med epoxy.

CC: Frank Hansen, Arbejdstilsynet, Slagelse,

Danny Elkjær, Projektleder.«

Den følgende dag - den 5. november 1987 - blev arbejdet nedlagt kl. 7 om

morgenen. Senere samme dag aflagde repræsentanter for tilsynskredsen besøg på

byggepladsen og udfærdigede straks en tilsynsrapport, hvori det hedder:

»Tilsynskredsen skal hermed påbyde flg. i henhold til AML § 77, stk.

1:

1. Slibearbejde i forb. med ilægning af fuger i centertag må kun udføres

når flg. forhold er opfyldt:

a) Den ansatte, der udfører slibearbejde skal være iført beskyttesesdragt,

der beskytter mod kontakt med slibestøv o.l.

b) Den ansatte skal anvende friskluftforsynet åndedrætsværn, der beskytter

mod skadelige gasser fra slibearbejdet.

c) Alle ansatte beskæftigede på pladsen skal enten sikres som nævnt under

pkt. a+b eller holdes væk fra det område hvori der slibes.

2. Beskæftigede, der har eksem, astma, lungelidelser eller konst. hud-

eller luftvejsallergi o.l. må ikke arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.

Frist: Omgående d.v.s. 5-11-87 kl. 9.15.

Hjemmel: AT's bek. 199 af 26/3-85 om epoxyharpikser og isocyanater

m.v.........

Virksomheden opfordres til at foranledige samtlige medarbejdere undersøgt

af læge evt. arb.med. klinik for evt. konstatering af epoxyallergi o.l.

.......

Slagelse 5-11-87.

Bjarne Klintbøl/ Frank Hansen

Carsten Schjørring«

Senere samme dag - den 5. november 1987 - sendte forbundets Slagelse

afdeling følgende skrivelse til virksomheden og de ansatte på den pågældende

arbejdsplads:

»SiD og Arbejdstilsynet har allerede i oktober 1986 påpeget farerne

ved arbejde med epoxy. Vi opfordrede dengang firmaet til, at erstatte

(substituere) epoxyen med et mindre farligt stof.

Firmaet overhørte vores advarsler.

SiD og Arbejdstilsynet har flere gange konstateret, at firmaet ikke

overholdt gældende sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med epoxyarbejde.

Samtidig har SiD og Arbejdstilsynet forsøgt gennem henvisninger til

sikkerhedsbestemmelserne, at formå Protector's at efterleve

sikkerhedsbestemmelserne, således at vores medlemmer ikke udsættes for unødig

skade.

SiD har i dag konstateret, at flere arbejdere på arbejdspladsen, har

pådraget sig eksem/allergi, ved arbejde med epoxy og må derfor konstatere, at

vores medlemmers liv og velfærd er truet ved arbejde på pladsen.

På den baggrund ser SiD sig nødsaget til, at forbyde vore medlemmer, at

arbejde med epoxy eller i nærheden af epoxyarbejde.

For at sikre, at vore medlemmer ikke fremtidig udsættes for farer ved

epoxyarbejde på pladsen, stiller SiD følgende krav:

- Epoxyen erstattes (substitueres) med et mindre farligt stof.

Arbejdet med epoxy må standses på grund af firmaets forsømmelser, i

forbindelse med gældende sikkerhedsregler for epoxyarbejde. Vores medlemmer

vil i forbindelse med denne arbejdsstandsning have et indtægtstab, hvilket vi

kræver erstattet af firmaet.«

Arbejdsnedlæggelsen blev drøftet ved et fællesmøde den 6. november 1987. I

referatet fra mødet hedder det bl.a.:

»Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen var

overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage

arbejdet snarest og senest mandag den 9. november s.å. ved normal arbejdstids

begyndelse.

Fra arbejderside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelsen var sket

efter påbud fra SID Slagelse-afd., som oplyst ved skrivelse af 5. ds., idet

afdelingen fandt, at et antal medlemmer af forbundet allerede havde fået

eksem, astma o.l. ved arbejde med epoxylignende produkter på virksomheden.

Ovennævnte pålæg ville derfor kun være gældende, såfremt de i

arbejdsnedlæggelsen deltagende arbejdere kunne genoptage arbejdet uden risiko

for at få de nævnte lidelser. Dette kunne ske ved at virksomheden

substituerede epoxyen.

Fra arbejdsgiverside tog man forbehold over for, at virksomheden ikke

kunne anvise andet arbejde end arbejde med epoxy til alle de personer, der

påberåbte sig at have fået eksem, astma m.v., idet det ikke var teknisk

muligt at substituere epoxyen.

Fra arbejderside bestred man, at virksomheden ikke kunne anvise andet

arbejde til de implicerede arbejdere, ligesom man bestred, at det ikke var

teknisk muligt at substituere epoxyen. Man tog forbehold over for at forfølge

sagen ad fagretlig vej, såfremt virksomheden skred til afskedigelser.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for

Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages, som ovenfor anført, og

herunder at gøre organisationsansvar gældende.«

Af en skrivelse af 9. november 1987 fra Glostrup- områdets

Bedriftssundhedscenter af 1979 ApS fremgår, at centret samme dag havde haft

12 af de ansatte på byggepladsen til samtale. Af disse havde 7 epoxykursus,

og 4 af disse kunne fortsætte arbejdet. I skrivelsen hedder det videre:

»Blandt de undersøgte personer er der mange med hudproblemer, heraf

flere, der ikke har arbejdet direkte med epoxy.

Det er vores umiddelbare vurdering, at hudproblemerne har forbindelse med

slibning af epoxybeton.

Slibning af epoxybeton må derfor regnes som epoxyarbejde, der kræver

særlige beskyttelsesforanstaltninger i form af masker og særligt arbejdstøj

samt afgrænsning af området og rengøring for slibestøv fra epoxybetonen.

Rengøringen kan hensigtsmæssigt foretages med støvsuger.

Årsagen kan være, at betonen ikke er hærdet helt færdig.«

Uanset det på fællesmødet givne tilsagn fortsatte arbejdsnedlæggelsen til

og med den 20. november 1987, da bygherren ønskede arbejdet indstillet med

henblik på færdiggørelse i det følgende forår. Arbejdsnedlæggelsen blev

behandlet ved et forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 12. november 1987.

De indklagede tilkendegav herunder, at de ikke på det foreliggende grundlag

kunne erkende, at de skete arbejdsnedlæggelser var overenskomststridige, idet

man påberåbte sig Normens § 5 til beskyttelse for samtlige de af

arbejdsnedlæggelsen omfattede arbejdere.

Med henblik på sagens behandling på et nyt forberedende retsmøde en uge

senere videregav Dansk Arbejdsgiverforening i en skrivelse af 13. november

1987 til Landsorganisationen i Danmark følgende yderligere oplysninger, som

man havde modtaget fra Entreprenørforeningen:

»I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på virksomheden den 5.

november d.å. blev som påbud 1 a anført, at den ansatte, der udfører

slibearbejde, skal være iført beskyttelsesdragt, der beskytter mod kontakt

med slibestøv og lignende. Dette påbud er opfyldt, oplyser virksomheden, idet

slibearbejdet stedse har været udført af medarbejdere iklædt

beskyttelsesdragt.

Som punkt 1 b anførte Arbejdstilsynet, at den derved beskæftigede

medarbejder skulle anvende friskluftforsynede åndedrætsværn til beskyttelse

mod skadelige gasser fra slibearbejdet. Det er over for os oplyst, at

virksomheden i påhør af Arbejdstilsynets repræsentant telefonisk bestilte et

sådant åndedrætsværn og herefter beordrede slibearbejdet indstillet, indtil

dette åndedrætsværn var leveret. Det bemærkes i forbindelse hermed, at

virksomheden stedse har gjort brug af åndedrætsværn, blot har dette været

placeret i den pågældende medarbejders bælte.

Som punkt 1 c anførte Arbejdstilsynet, at alle andre beskæftigede på

arbejdspladsen enten skulle sikres, som ovenfor nævnt, eller holdes væk fra

området, hvori der udførtes slibearbejde. Da slibearbejdet omgående blev

standset, findes også punkt 1 c at være overholdt.

Som punkt 2 anførte Arbejdstilsynet, at medarbejdere, der havde eksem,

astma, lungelidelser, eller hos hvem, der var konstateret hud- eller

luftvejsallergi, endvidere ikke måtte arbejde med epoxyharpiks eller

isocyanater. Virksomheden har straks undtaget berørte medarbejdere som

anført.

Endvidere har virksomheden til samtlige medarbejdere tilbudt

lægeundersøgelse i overensstemmelse med Arbejdstilsynets opfordring i

tilsynsrapporten side 2. Virksomheden oplyser, at man har tilbudt

medarbejderne at betale for den tid, der medgår til lægeundersøgelse, men har

samtidig fastholdt, at kun såfremt arbejdet genoptages, vil der ske betaling

af ventetid i forbindelse med lægeundersøgelsen.

På baggrund af ovenstående finder vi fortsat, at Arbejdstilsynets påbud

nøje er overholdt, hvorfor der ikke er noget grundlag for den verserende

arbejdsnedlæggelse. Vi skal opfordre Landsorganisationen til at afgive

svarskrift i sagen snarest.........«

Sagen blev imidlertid først foretaget på ny den 3. marts 1988.

I den mellemliggende periode havde forbundet gennem advokat Lars Flyvholm,

Dianalund, anmodet politimesteren i Slagelse om at rejse sigtelse og eventuel

tiltale mod virksomheden for overtrædelse af bekendtgørelsen. I en af

politimesteren i denne anledning indhentet udtalelse af 22. december 1987 fra

tilsynskredsen hedder det bl.a.:

»Byggekonsulent Frank Hansen og kredsfuldmægtig Bjarne Klintbøl

foretog inspektion på Vestsjællands Centret's tag den 5. november 1987 idet

arbejdsgiverens repræsentant Carsten Schørring havde anmodet tilsynskredsen

om at komme til stede den pågældende dag.

Ved den pågældende inspektion på centretaget blev der ikke foretaget

arbejde med bearbejdning af epoxyprodukter, idet samtlige ansatte på pladsen

ca. 15 personer ialt ved Arbejdstilsynets ankomst, under hele

Arbejdstilsynets besøg samt ved Arbejdstilsynets afgang fra pladsen sad i det

opstillede arbejdsskur angivelig som følge af en faglig konflikt på pladsen.

Under samtale med formanden Carsten Schørring blev det oplyst, at firmaet

Protectors A/S havde foretaget slibearbejde i.f.b. ilægning af fuger i

centretaget: men at dette arbejde, var blevet stoppet af S.I.D. I den

anledning anmodede Carsten Schørring om at få Arbejdstilsynets udtalelse om,

hvilke sikkerhedsregler der skulle sættes i værk for at arbejdet med

bearbejdning af epoxyfugerne kunne fortsætte.

Tilsynskredsens medarbejdere gav i den anledning en mundtlig vejledning og

for, at der ikke skulle herske tvivl om indholdet af den mundtlige

vejledning, blev denne også nedfældet i en tilsynsrapport dateret 5. november

1987. Det blev i tilsynsrapporten anført, at slibearbejde i.f.b. med ilægning

af fuger i centretaget kun måtte udføres, når de ansatte, der udførte

slibearbejde, var iført beskyttelsesdragt til beskyttelse mod kontakt med

slibestøv. Den ansatte skulle endvidere anvende friskluftforsynet

åndedrætsværn til beskyttelse mod skadelige gasser fra slibearbejdet. Det

nærmere indhold af Arbejdstilsynets vejledning/påbud fremgår af

tilsynsrapport dateret 5. november 1987.

Tilsynskredsen har på tidspunktet for besøget på Vestsjællands Centret

ikke konstateret, at der blev foretaget arbejde, der måtte være i strid med

bekendtgørelsen om Epoxy, hvorfor det er tilsynskredsens opfattelse, at

epoxybestemmelsens regler ikke er overtrådt på tidspunktet for

Arbejdstilsynets inspektion på pladsen den 5. november 1987.

Sagen tilbagesendes herved, idet tilsynskredsen ikke ønsker yderligere

foretaget i sagen.«

Den 11. januar 1988 meddelte politimesteren herefter advokat Flyvholm, at

han ikke fandt grundlag for at fortsætte efterforskningen i sagen, en

afgørelse, der blev stadfæstet af statsadvokaten for Sjælland den 4. marts

1988.

I det første forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 12. november 1987

havde klagerne opfordret Landsorganisationen i Danmark til at dokumentere,

hvilke af Arbejdstilsynets påbud virksomheden ikke havde opfyldt. Som svar

herpå har Landsorganisationen fremlagt en notits af 3. marts 1988, hvori det

hedder:

»Til opfyldelse af den ved retsmødet den 12/11 1987 fremsatte

provokation, oplyser sikkerhedsrepræsentant Jarne Rasmussen, at den i

Arbejdstilsynets skrivelse af 5/11 1987..... under punkt 1 a anførte

beskyttelsesdragt ikke fandtes på arbejdspladsen den 5/11 1987 og ej heller

på noget tidspunkt havde været til stede på arbejdspladsen, uanset at

slibearbejde var udført siden februar måned 1987.

Den i DAs skrivelse af 13/11 1987 anførte »beskyttelsesdragt« er

alene en »engangs beskyttelsesdragt« af papir, som på ingen måde

opfylder Arbejdstilsynets krav.

Arbejderne har stedse forlangt, at virksomheden fremskaffede en

beskyttelsesdragt, som beskrevet i Arbejdstilsynets skrivelse af 5/11 1987,

men virksomheden har afslået dette, idet virksomheden gjorde gældende, at

slibearbejde ikke var epoxyarbejde.

For så vidt angår det i Arbejdstilsynets skrivelse under punkt 1 b anførte

friskluftforsynede åndedrætsværn oplyser sikkerhedsrepræsentant Jarne

Rasmussen, at et sådant åndedrætsværn ikke forefandtes på arbejdspladsen den

5/11 1987 og ej heller tidligere havde været på arbejdspladsen.

Jarne Rasmussen tilføjer, at det i DAs skrivelse af 13/11 1987 anførte

åndedrætsværn, der den 5/11 1987 telefonisk blev bestilt af virksomheden,

efterfølgende blev kasseret af Arbejdstilsynet, idet det ikke opfyldte

Arbejdstilsynets krav til et friskluftforsynet åndedrætsværn.

Jarne Rasmussen oplyser, at det ikke er korrekt, når Dansk

Arbejdsgiverforening i skrivelse af 13/11 1987 oplyser, at virksomheden

stedse har gjort brug af åndedrætsværn, men at dette blot har været placeret

i den pågældende medarbejders bælte. Det åndedrætsværn, der er placeret i

medarbejdernes bælte, hører til den beskyttelsesdragt, der er foreskrevet af

Arbejdstilsynet under punkt a, og en sådan beskyttelsesdragt var ikke på

arbejdspladsen den 5/11 1987 og havde ej heller været på arbejdspladsen,

uanset at slibearbejde var foretaget siden februar måned 1987.'

Under hensyn til den bestående uenighed om, hvorvidt kravene efter

bekendtgørelsen og tilsynskredsens påbud var eller i givet fald blev opfyldt

med det af virksomheden fremskaffede beskyttelsesmateriel, har

Landsorganisationen i Danmark forelagt sagen for Direktoratet for

Arbejdstilsynet, der i skrivelse af 16. december 1988 har udtalt bl.a.:

»Landsorganisationen anmoder direktoratet om at oplyse, om kravene i

bekendtgørelsen og i påbudene er opfyldt, hvis en ansat er udstyret med

enten:

a) beskyttelsesdragt af mærket Dupont (USA), stoftype Tyvek, fremstillet

af Safety Factor (Tyskland) sikkerhedsbriller samt heldækkende ansigtsskærm

og støvmaske type K.2A for finstøv, eller

b) Protectors Safety saneringsdragt med power pack motordrevet luftfilter

til helmaske monteret med kombinationsfilter K.A2/P3 plus forfilter.

Direktoratet har forelagt sagen for kreds Vestsjællands amt, som bl.a. har

oplyst følgende:

Ved kredsens besøg på arbejdspladsen den 5. november 1987 var arbejdet

standset. De beskæftigede og arbejdslederen på pladsen oplyste uafhængig af

hinanden, at der var foretaget tørslibning af epoxybeton.

Ved slibearbejdet opstod der gasser på grund af friktionsvarme imellem

slibeskive og epoxybeton og støv fra selve slibningen. Gasser og støv havde

givet gener hos de beskæftigede.

På denne baggrund blev tilsynsrapport af 5. november 1987 udarbejdet og

afleveret til arbejdslederen og rød kopi til de beskæftigede.

ad påbud 1a

Det er direktoratets opfattelse, at begge de nævnte dragter vil kunne

beskytte de ansatte mod kontakt med slibestøv og lignende.

ad påbud 1b

De to nævnte åndedrætsværn kan ikke umiddelbart identificeres. Det fremgår

imidlertid, at der dels er tale om en støvmaske og dels om en power pack

motordrevet helmaske med filter.

Direktoratet anser ingen af disse typer åndedrætsværn for at være

luftforsynede åndedrætsværn.«

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Lederen af byggepladsen Carsten Schjørring har forklaret, at han blev

ansat i virksomheden i august 1986 og overflyttet til den her omhandlede

byggeplads i januar 1987 med henblik på en opstramning af kravene til

sikkerhed. Den tidligere ledelse havde været for slap. Man ønskede ikke

fremtidig at få påbud fra tilsynskredsen, således som det var sket i 1986. Da

han tiltrådte, var arbejdet på taget igang. Han kontaktede jævnligt

tilsynskredsen for at få råd og vejledning om, hvorledes de skulle forholde

sig. Tilsynet har nok været derude i alt 14 gange i løbet af 1987, og det

skete som oftest på vidnets foranledning. Det slibearbejde, som blev udført,

var ikke noget usædvanligt arbejde. Det foregik inde i et telt, som kunne

flyttes, efterhånden som arbejdet skred frem. I teltet opholdt sig ikke andre

end den, der foretog slibearbejdet, som udførtes på skift af folkene. Den

pågældende var så iført beskyttelsesdragt. Hver enkelt ansat kom vel højst

til at udføre slibearbejde 1-2 timer om ugen. Den tekniske rådgiver, der

havde udarbejdet projektet til renoveringen, havde sagt, at det ikke var

muligt at substituere epoxyen det pågældende sted. Det var nødvendigt at

slibe epoxyen for at få udfyldningsmaterialet i fugerne til at hæfte ved.

Indtil november 1987 bestod de personlige beskyttelsesmidler, som anvendtes

af folkene under slibningen, bl.a. af dragter som omhandlet under a) i

udtalelsen af 16. december 1988 fra Direktoratet for Arbejdstilsynet og af

almindelig støvmaske. Det havde ikke givet anledning til problemer i tiden

forud for den 4. november 1987. Denne dag fik vidnet at vide, at en af de

ansatte var sygemeldt med eksem på hænderne og i ansigtet. Vidnet indkaldte

derfor straks til et sikkerhedsmøde, hvor problemerne blev drøftet igennem.

De var enige om, at årsagen måtte være slibestøv. Vidnet besluttede derfor,

at slibearbejdet skulle indstilles indtil videre, og bestilte straks nyt

beskyttelsesudstyr af den type, som er nævnt under b) i udtalelsen fra

Direktoratet for Arbejdstilsynet, hvilket folkene fik besked om. Dagen efter

tilkaldte han Arbejdstilsynet, der gav udtryk for, at det motordrevne

luftfilter skulle udskiftes med et luftforsynet åndedrætsværn. Han bestilte

straks fra virksomhedens lager kompressor, slanger og kulfiltre, og dette

udstyr var til stede på pladsen dagen efter. Folkene ville imidlertid ikke

genoptage arbejdet, før de havde hørt, hvad afdelingen sagde hertil. Den 5.

november 1987 mødte der en mand fra afdelingen på byggepladsen kl. 9 og

forbød folkene at gå i arbejde. De blev på pladsen, men gik ikke i arbejde. I

foråret 1988 fortsatte man arbejdet på pladsen under anvendelse af det

beskyttelsesudstyr, man havde fået fra lageret. Det fandt afdelingen da i

orden.

Konsulent i forbundets 4. distrikt Marcel Rose har forklaret, at han

besøger arbejdspladser, hvor forbundets medlemmer er beskæftiget, for at

rådgive disse om løn og arbejdsforhold, herunder i spørgsmål om arbejdsmiljø.

Han besøgte arbejdspladsen på Vestcentret i Slagelse i november 1986 og

konstaterede en masse overtrædelser af epoxy- bekendtgørelsen. Der var bl.a.

ingen ordentlige vaskefaciliteter. Folkene vaskede hænder i opløsningsmidler.

Han kontaktede derfor afdelingen og Arbejdstilsynet og talte om forholdene

både med folkene og med pladsformanden. I løbet af de første 3 måneder af

1987 besøgte han på ny pladsen 9 gange og konstaterede hver gang grove

overtrædelser af reglerne for arbejde med epoxyprodukter. I flere tilfælde

havde folkene ikke personlige værnemidler på. I teltet, hvor slibearbejdet

foregik, var der ofte andre til stede end den, der udførte slibearbejdet.

Arbejdsområderne holdtes heller ikke adskilte. Han blev ved med at advare

både pladsformanden og folkene om risikoen ved ikke at overholde

sikkerhedsforskrifterne. Efter anmodning tog han ud til pladsen den 5.

november 1987. Folkene sad i skuret og var temmelig nervøse, fordi en fra

sjakket var sygemeldt og flere af de andre havde fået udslet og lignende.

Samme dag udfærdigede Arbejdstilsynet den fremlagte tilsynsrapport. Han fik

at vide, at de påbudte værnemidler ikke var til stede, men var bestilt og

ville komme i løbet af kort tid. Han kørte så ind til afdelingen i Slagelse,

hvor man blev enige om, at man var nødt til at råde folkene fra at fortsætte

arbejdet, når de påbudte værnemidler ikke fandtes på pladsen. I den følgende

tid spurgte vidnet dagligt, om de personlige værnemidler var kommet. Det fik

han intet svar på. Han er enig i, at arbejdet godt kunne være fortsat, hvis

de foreskrevne værnemidler havde været til stede.

Sikkerhedsrepræsentant Jarne Rasmussen har forklaret, at han havde

arbejdet på den omhandlede byggeplads siden efteråret 1986 og havde været

sikkerhedsrepræsentant næsten hele tiden. Han har aldrig været på kursus. I

tiden frem til november 1987 benyttede man beskyttelsesdragter af papir. Det

var engangsdragter, som de dog normalt brugte flere gange, fordi de havde

fået at vide, at de skulle tage hensyn til, at dragterne var dyre. Som

åndedrætsværn brugte man gummimasker med filter ved siderne. Det var

værnemidler, som skulle benyttes ved slibning af epoxybetonen. På et

tidspunkt sagde pladsformanden imidlertid, at de ikke behøvede at bruge

hverken dragter eller masker, fordi betonen nu var hærdet tilstrækkeligt. Som

regel var der flere inde i det telt, hvor slibearbejdet foregik. Den 4.

november 1987 fik de at vide, at Leif Pedersen var sygemeldt med eksem på

hænderne og i ansigtet. Da flere af de andre også klagede over udslet på arme

og ben og sviden i øjnene, drøftede vidnet med Carsten Schjørring, hvad de

skulle gøre. Resultatet blev, at der dagen efter kom tætsluttende

beskyttelsesdragter. Arbejdet kom imidlertid ikke igang igen, fordi de alle

følte deres liv og velfærd truet. Vidnet gav over for Carsten Schjørring

udtryk for, at de ikke ville arbejde med epoxy, men godt ville udføre andet

arbejde. Vidnet mener ikke, at Arbejdstilsynets påbud blev opfyldt, da der

ikke blev fremskaffet friskluftforsynet åndedrætsværn.

Afdelingsformand Johan Denta, der har underskrevet afdelingens skrivelse

af 5. november 1987 til virksomheden og de ansatte på byggepladsen, har

forklaret, at han den pågældende dag blev ringet op kl. 7.45 af en fra

sjakket, som sagde, at de ikke turde fortsætte arbejdet på grund af de

udslet, de havde pådraget sig. Vidnet bad dem vente og ringede så til

Arbejdstilsynet, hvorefter han tog ud på pladsen, hvor han i løbet af

formiddagen fik tilsynsrapporten. Når han sammenholdt den med rapporterne fra

1986, måtte han tage det som udtryk for, at virksomheden ikke havde gjort

noget virkeligt for at undgå risikoen for skader i forbindelse med

epoxyarbejdet. Han pålagde derfor i de følgende dage folkene at møde på

arbejdspladsen og blive der til normal arbejdstids ophør samt at udføre alt

andet arbejde end arbejde med epoxy.

Kredsfuldmægtig Bjarne Klintbøl har forklaret, at han har været på

byggepladsen vistnok 2-3 gange i 1987. Den konkrete anledning til

udfærdigelsen af tilsynsrapporten af 5. november 1987 var de gener, som

slibearbejdet havde medført for flere af de beskæftigede på pladsen. Under

vidnets og Frank Hansens besøg på pladsen var arbejdet ikke igang. De fik

forevist et åndedrætsværn, som ikke var tilstrækkeligt, og gav derfor påbud

om, at der skulle anvendes et friskluftforsynet åndedrætsværn. En kompressor

med slanger og indbygget kulfilter ville have været i orden.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det efter bevisførelsen

må lægges til grund, at virksomheden fra begyndelsen af 1987 har bestræbt sig

på at undgå enhver risiko for arbejdsskader på den omhandlede byggeplads,

således at der ikke kan tillægges de problemer, der tidligere havde været,

betydning ved sagens afgørelse. Samtlige påbud i tilsynsrapporten af 5.

november 1987 blev efterkommet og var opfyldt senest den følgende dag, da man

fra virksomhedens lager havde fremskaffet kompressor, slanger og kulfiltre og

således havde tilvejebragt det påbudte åndedrætsværn. Der var herefter ikke

længere nogen anledning for folkene til at nedlægge arbejdet. Da

slibearbejdet allerede den 4. november 1987 var blevet indstillet indtil

videre, kunne de i øvrigt uden risiko have genoptaget de dele af arbejdet,

som intet havde at gøre med slibningen. Ved fællesmødet den 6. november 1987

erkendte man da også, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig.

Arbejdstilsynets påbud angik alene slibearbejdet og kunne således ikke

legitimere en fortsat arbejdsnedlæggelse under påberåbelse af Normens § 5,

stk. 2. De i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af forbundet bør derfor

pålægges sædvanlig bod, idet der ikke er grundlag for at lade boden bortfalde

eller nedsætte.

Klagerne har videre anført, at også forbundets Slagelseafdeling må idømmes

bod, da afdelingen på overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i

arbejdsnedlæggelsen. Ved skrivelsen af 5. november 1987 forbød man ikke blot

medlemmerne at udføre slibearbejde, men man forbød dem også at arbejde

»i nærheden af epoxyarbejde«, hvilket var ensbetydende med et

generelt forbud mod at arbejde på den omhandlede byggeplads. Der er således

ikke tale om, at afdelingen blot har vejledet eller rådgivet medlemmerne. Man

har direkte forbudt dem at fortsætte arbejdet det pågældende sted, hvorved

man klart har handlet overenskomststridigt, jf. bl.a. Arbejdsrettens dom af

12. juni 1986 i sagerne nr. 86.130 og 86.131.

De indklagede har anført, at der ved afgørelsen af sagen må tages hensyn

til, at epoxy er et ekstremt farligt materiale, at det har

kunnet konstateres, at arbejdet på byggepladsen er blevet udført under

forhold, som var uforsvarlige, og at man tidligere fra ledelsens side

havde taget overordentlig lemfældigt på overholdelsen af gældende

sikkerhedsforskrifter. Da arbejdet blev nedlagt den 5. november 1987,

verserede der således en sag mod virksomheden for overtrædelse af flere af

bestemmelserne i epoxybekendtgørelsen i forbindelse med det allerede udførte

arbejde på pladsen, en sag, som endte med virksomhedens vedtagelse af den

forelagte bøde. Det afgørende er imidlertid, at Arbejdstilsynet den 5.

november 1987 om morgenen gav påbud som anført i den fremlagte

tilsynsrapport. Påbudet omfattede ikke blot den person, som skulle udføre

slibearbejde, men - som det fremgår af punkt 1 c) - alle, som var beskæftiget

på pladsen. Hertil kom, at der ofte arbejdede 5-6 mand ad gangen inde i

teltet, hvor slibearbejdet foregik, og at det i påbudets punkt 2 var forbudt

beskæftigede med eksem m.v. at arbejde med dette farlige materiale. Det er

derfor forståeligt, at folkene på pladsen opfattede det sådan, at alle var

omfattet af påbudet i tilsynsrapporten, således at arbejdet ikke måtte

fortsættes, før forholdene var bragt i orden. Da virksomheden på intet

tidspunkt har dokumenteret, at det fornødne materiel for arbejdets

fortsættelse var tilstede, var det berettiget at nedlægge arbejdet under

påberåbelse af Normens § 5, stk. 2. I de følgende dage var man indstillet på

at fortsætte arbejdet, så snart forholdene var bragt i orden. Men det er ikke

godtgjort, at dette skete. Fremskaffelsen af et sæt åndedrætsværn var

utilstrækkeligt hertil. Det må derfor konstateres, at Arbejdstilsynets påbud

på intet tidspunkt under arbejdsnedlæggelsen blev efterkommet. I hvert fald

har folkene været i god tro, hvilket må bevirke, at arbejdsstandsningen må

anses for lovlig. Kan der ikke gives de indklagede medhold heri, må den

forskyldte bod bortfalde eller nedsættes.

De indklagede har videre anført, at der heller ikke er grundlag for at

gøre organisationsansvar gældende over for forbundets afdeling i Slagelse.

Skrivelsen af 5. november 1987 er afsendt, efter at Arbejdstilsynet havde

meddelt de påbud, der fremgår af tilsynsrapporten. På baggrund heraf og af de

tidligere konstaterede overtrædelser af sikkerhedsforskrifterne måtte

afdelingen være berettiget til at vejlede medlemmerne om, hvorledes de skulle

forholde sig. I fortsættelse af skrivelsen har man - som forklaret af

afdelingsformanden - dagligt pålagt medlemmerne at møde på arbejdspladsen for

at udføre sådant arbejde, som de uden risiko kunne påtage sig.

Arbejdsretten skal udtale:

Ved afgørelsen af sagen lægger retten til grund, at det slibearbejde, som

efter det foreliggende var årsag til de konstaterede tilfælde af eksem m.v.

hos en del af de på byggepladsen beskæftigede arbejdere, straks efter

konstateringen heraf blev indstillet indtil videre, og at det herefter havde

været muligt at efterkomme virksomhedens opfordring til at fortsætte det

øvrige renoveringsarbejde, uden at dette indebar nogen risiko for nye

tilfælde svarende til de allerede konstaterede eller for en forværring af

disse. Efter det af Direktoratet for Arbejdstilsynet i skrivelsen af 16.

december 1988 oplyste samt den af Carsten Schjørring afgivne forklaring

lægger retten endvidere til grund, at de i tilsynsrapporten af 5. november

1987 meddelte påbud om beskyttelsesdragt og friskluftforsynet åndedrætsværn

som betingelse for udførelse af slibearbejde blev opfyldt allerede dagen

efter den 6. november 1987, således at arbejdet da kunne være fortsat med

iagttagelse af de øvrige påbud i tilsynsrapporten.

Under disse omstændigheder har hverken de i arbejdsnedlæggelsen deltagende

medlemmer af forbundet eller afdelingen i Slagelse haft rimelig føje til at

antage, at hensynet til liv og velfærd kunne gøre den fortsatte

arbejdsnedlæggelse efter fællesmødet den 6. november 1987 retmæssig. Det

erkendtes da også allerede ved dette møde, at arbejdsnedlæggelsen var

overenskomststridig, og organisationerne gav tilsagn om at pålægge arbejderne

at genoptage arbejdet, alene med det forbehold, at dette kunne ske uden

risiko for eksem m.v., en risiko, der som anført må antages da at være

elimineret ved opfyldelsen af Arbejdstilsynets påbud vedrørende

beskyttelsesdragt og åndedrætsværn.

Arbejdsretten finder imidlertid, at ansvaret for den fortsatte

arbejdsnedlæggelse efter fællesmødet i så væsentlig grad påhviler afdelingen,

at der alene bør pålægges denne og ikke de enkelte medlemmer bodsansvar.

Retten har herved taget i betragtning, at afdelingen i skrivelsen af

5. november 1987 udtrykkeligt forbød medlemmerne at arbejde ikke blot med

epoxy, men også i nærheden af epoxyarbejde, hvilket naturligt måtte forstås

som et forbud mod at fortsætte arbejdet på den pågældende byggeplads, indtil

epoxymaterialet var erstattet med andet materiale, og at det ikke kan

anses for godtgjort, at dette forbud - som medlemmerne henviste til under

fællesmødet - er blevet tilbagekaldt af afdelingen.

Efter det anførte bortfalder bodsansvaret for de indklagede medlemmer af

forbundet, medens forbundets afdeling i Slagelse vil være at anse med en bod,

der findes at kunne fastsættes til 40.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Bodsansvaret bortfalder for de medlemmer af Specialarbejderforbundet i

Danmark, som i november 1987 deltog i den overenskomststridige kollektive

arbejdsnedlæggelse på A/S

C. & N. Protectors arbejdsplads Vestsjællands Centret i Slagelse.

Til Dansk Arbejdsgiverforening skal forbundets afdeling i Slagelse, der på

overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i den overenskomststridige

kollektive arbejdsnedlæggelse, inden 14 dage betale en bod på 40.000 kr.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

NOTER (* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.287 ff, Hasselbalch,

Kollektivarbejdsretten s.147 ff, K 88.060, K 87.275 (A 1988 s.74), K 87.459

m.fl. (A 1988 s.101), K 86.130 og K 86.131 (A 1986 s.151) K 10.387 (A 1985

s.81).

Lignende dokumenter