Bod 1.2.2.2., 1.2.5.1. Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø begrundelse for overenskomststridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Individuel bodsnedsættelse/fritagelse på grund af organisationsansvar bodsnedsættelse/fritagelse sket Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 1.1. Bod pålagt SID-afdeling, der fandtes ansvarlig for en arbejdsnedlæggelse, der skete under henvisning til arbejdsmiljøet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for C. & N. Protectors A/S, Brøndby (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Slagelse afdeling, og et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 1.2.2.2., 1.2.5.1. Arbejdstageres bodansvar
m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø
begrundelse for overenskomststridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke
sket Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller
bodsnedsættelse Individuel bodsnedsættelse/fritagelse på grund af
organisationsansvar bodsnedsættelse/fritagelse sket Normens § 5, stk. 2.
Organisationsansvar 1.1. Bod pålagt SID-afdeling, der fandtes ansvarlig for
en arbejdsnedlæggelse, der skete under henvisning til arbejdsmiljøet.(* 1) (*
2) Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for C. & N.
Protectors A/S, Brøndby (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, Slagelse afdeling, og et antal medlemmer af dette forbund (konsulent
Ulrik Jørgensen).
Dommere: Vejgaard Andersen, Bæhring, Otto Hansen, Anton Johannsen,
Kiil (retsformand), Henrik Lind og Westergaard.
Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen
for C. & N. Protectors A/S, Brøndby, indklaget Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for forbundets Slagelse
afdeling og et antal medlemmer af forbundet for Arbejdsretten for
overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse og delagtighed heri.
Klagerne har nedlagt påstand om, at det pålægges de på sagens bilag
1 anførte medlemmer af forbundet med undtagelse af Lars Davids
og Kjeld Thomsen til Dansk Arbejdsgiverforening at betale en efter rettens
skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den
5. til og med den 20. november 1987, og at det pålægges forbundets
Slagelse afdeling, der på overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i
den overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelse, at betale en efter
rettens skøn fastsat bod.
De indklagede, der med henvisning til Normens § 5, stk. 2, har bestridt,
at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og at der af afdelingen er
Læs alt
udvist nogen overenskomststridig adfærd, har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:
I 1986 påbegyndte C. & N. Protectors A/S udførelsen af et
renoveringsarbejde på tagparkeringen på Vestsjællands Centret i Slagelse, et
arbejde, som bl.a. medførte, at nogle af de beskæftigede skulle arbejde med
epoxy-produkter. Arbejdet gav anledning til, at Arbejdstilsynet, kreds
Vestsjællands amt, efter et besøg på arbejdspladsen den 7. oktober 1986 gav
tre nærmere specificerede påbud, herunder et generelt påbud om at følge
bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser
og isocyanater m.v. og et påbud om at undersøge, om der kunne anvendes et
ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof end epoxy.
Efter et nyt besøg den 26. november 1986, hvorunder tilsynskredsen
konstaterede en række tilsidesættelser af bekendtgørelsens bestemmelser, gav
kredsen på ny påbud om at bringe forholdene i orden og meddelte, at sagen
ville blive indberettet til politiet med anmodning om tiltalerejsning. Dette
skete ved kredsens skrivelse af 4. februar 1987 til politimesteren i
Slagelse, der den 11. november 1987 forelagde virksomheden en bøde på 6.000
kr. for overtrædelse af bekendtgørelsens § 5, § 8, stk. 3, § 12, stk. 2 og 3,
og § 14, stk. 1. Virksomheden betalte den forelagte bøde den 26. november
1987.
Den skete tilsidesættelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen havde
allerede i januar 1987 resulteret i, at virksomheden ansatte en ny byggeleder
på pladsen med henblik på at påse, at tilsynets påbud blev efterkommet. Ved
en lægeundersøgelse den 4. november 1987 blev det imidlertid konstateret, at
en af de ansatte - arbejdsmand Leif Pedersen, der var blevet ansat den 25.
august 1987 og havde været beskæftiget med at hugge render i gulv og fylde
dem med epoxybeton - havde pådraget sig eksem på hænder og i ansigtet, uanset
at han efter det oplyste havde haft beskyttelsesdragt på. Konstateringen
heraf og af, at også andre medarbejdere havde gener fra arbejdet, gav
anledning til, at der samme dag afholdtes et ekstraordinært sikkerhedsmøde
med deltagelse af virksomhedens byggeleder Carsten Schjørring,
sikkerhedsrepræsentanten Jarne Rasmussen samt en medarbejder Leo Larsen. I
referatet fra mødet hedder det bl.a.:
»1. Problem: Det er konstateret d.d. at 3 medarbejdere har fået
rødmen, udslet og mindre blærer i ansigtet - startende ved øjnene.
2. Årsag: For at imødegå mistanken om at dette kan skyldes slibestøv fra
færdigstøbte epoxyrender, foretages følgende:
3. Total afgrænsning ved slibeområdet, evt. slibning i fri luft/oplukning
af begge teltgavle, således at maksimal ventilation kan opnås.
Alle andre end personen der sliber skal være ude af området.
Protectors A/S indkøber tætsluttende dragt med heldækkende ansigtsmaske og
egnede friskluftsfilter til brug ved slibearbejdet.
Medarbejderen der blander epoxyprodukter skal udover dragt m.v. bruge
ansigtsskærm.
Efter sikkerhedsmødet er det besluttet, at Leif Petersen bliver anvist
andet arbejde på pladsen, hvor han ikke vil komme i berøring med epoxy.
CC: Frank Hansen, Arbejdstilsynet, Slagelse,
Danny Elkjær, Projektleder.«
Den følgende dag - den 5. november 1987 - blev arbejdet nedlagt kl. 7 om
morgenen. Senere samme dag aflagde repræsentanter for tilsynskredsen besøg på
byggepladsen og udfærdigede straks en tilsynsrapport, hvori det hedder:
»Tilsynskredsen skal hermed påbyde flg. i henhold til AML § 77, stk.
1:
1. Slibearbejde i forb. med ilægning af fuger i centertag må kun udføres
når flg. forhold er opfyldt:
a) Den ansatte, der udfører slibearbejde skal være iført beskyttesesdragt,
der beskytter mod kontakt med slibestøv o.l.
b) Den ansatte skal anvende friskluftforsynet åndedrætsværn, der beskytter
mod skadelige gasser fra slibearbejdet.
c) Alle ansatte beskæftigede på pladsen skal enten sikres som nævnt under
pkt. a+b eller holdes væk fra det område hvori der slibes.
2. Beskæftigede, der har eksem, astma, lungelidelser eller konst. hud-
eller luftvejsallergi o.l. må ikke arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.
Frist: Omgående d.v.s. 5-11-87 kl. 9.15.
Hjemmel: AT's bek. 199 af 26/3-85 om epoxyharpikser og isocyanater
m.v.........
Virksomheden opfordres til at foranledige samtlige medarbejdere undersøgt
af læge evt. arb.med. klinik for evt. konstatering af epoxyallergi o.l.
.......
Slagelse 5-11-87.
Bjarne Klintbøl/ Frank Hansen
Carsten Schjørring«
Senere samme dag - den 5. november 1987 - sendte forbundets Slagelse
afdeling følgende skrivelse til virksomheden og de ansatte på den pågældende
arbejdsplads:
»SiD og Arbejdstilsynet har allerede i oktober 1986 påpeget farerne
ved arbejde med epoxy. Vi opfordrede dengang firmaet til, at erstatte
(substituere) epoxyen med et mindre farligt stof.
Firmaet overhørte vores advarsler.
SiD og Arbejdstilsynet har flere gange konstateret, at firmaet ikke
overholdt gældende sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med epoxyarbejde.
Samtidig har SiD og Arbejdstilsynet forsøgt gennem henvisninger til
sikkerhedsbestemmelserne, at formå Protector's at efterleve
sikkerhedsbestemmelserne, således at vores medlemmer ikke udsættes for unødig
skade.
SiD har i dag konstateret, at flere arbejdere på arbejdspladsen, har
pådraget sig eksem/allergi, ved arbejde med epoxy og må derfor konstatere, at
vores medlemmers liv og velfærd er truet ved arbejde på pladsen.
På den baggrund ser SiD sig nødsaget til, at forbyde vore medlemmer, at
arbejde med epoxy eller i nærheden af epoxyarbejde.
For at sikre, at vore medlemmer ikke fremtidig udsættes for farer ved
epoxyarbejde på pladsen, stiller SiD følgende krav:
- Epoxyen erstattes (substitueres) med et mindre farligt stof.
Arbejdet med epoxy må standses på grund af firmaets forsømmelser, i
forbindelse med gældende sikkerhedsregler for epoxyarbejde. Vores medlemmer
vil i forbindelse med denne arbejdsstandsning have et indtægtstab, hvilket vi
kræver erstattet af firmaet.«
Arbejdsnedlæggelsen blev drøftet ved et fællesmøde den 6. november 1987. I
referatet fra mødet hedder det bl.a.:
»Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen var
overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage
arbejdet snarest og senest mandag den 9. november s.å. ved normal arbejdstids
begyndelse.
Fra arbejderside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelsen var sket
efter påbud fra SID Slagelse-afd., som oplyst ved skrivelse af 5. ds., idet
afdelingen fandt, at et antal medlemmer af forbundet allerede havde fået
eksem, astma o.l. ved arbejde med epoxylignende produkter på virksomheden.
Ovennævnte pålæg ville derfor kun være gældende, såfremt de i
arbejdsnedlæggelsen deltagende arbejdere kunne genoptage arbejdet uden risiko
for at få de nævnte lidelser. Dette kunne ske ved at virksomheden
substituerede epoxyen.
Fra arbejdsgiverside tog man forbehold over for, at virksomheden ikke
kunne anvise andet arbejde end arbejde med epoxy til alle de personer, der
påberåbte sig at have fået eksem, astma m.v., idet det ikke var teknisk
muligt at substituere epoxyen.
Fra arbejderside bestred man, at virksomheden ikke kunne anvise andet
arbejde til de implicerede arbejdere, ligesom man bestred, at det ikke var
teknisk muligt at substituere epoxyen. Man tog forbehold over for at forfølge
sagen ad fagretlig vej, såfremt virksomheden skred til afskedigelser.
Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for
Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages, som ovenfor anført, og
herunder at gøre organisationsansvar gældende.«
Af en skrivelse af 9. november 1987 fra Glostrup- områdets
Bedriftssundhedscenter af 1979 ApS fremgår, at centret samme dag havde haft
12 af de ansatte på byggepladsen til samtale. Af disse havde 7 epoxykursus,
og 4 af disse kunne fortsætte arbejdet. I skrivelsen hedder det videre:
»Blandt de undersøgte personer er der mange med hudproblemer, heraf
flere, der ikke har arbejdet direkte med epoxy.
Det er vores umiddelbare vurdering, at hudproblemerne har forbindelse med
slibning af epoxybeton.
Slibning af epoxybeton må derfor regnes som epoxyarbejde, der kræver
særlige beskyttelsesforanstaltninger i form af masker og særligt arbejdstøj
samt afgrænsning af området og rengøring for slibestøv fra epoxybetonen.
Rengøringen kan hensigtsmæssigt foretages med støvsuger.
Årsagen kan være, at betonen ikke er hærdet helt færdig.«
Uanset det på fællesmødet givne tilsagn fortsatte arbejdsnedlæggelsen til
og med den 20. november 1987, da bygherren ønskede arbejdet indstillet med
henblik på færdiggørelse i det følgende forår. Arbejdsnedlæggelsen blev
behandlet ved et forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 12. november 1987.
De indklagede tilkendegav herunder, at de ikke på det foreliggende grundlag
kunne erkende, at de skete arbejdsnedlæggelser var overenskomststridige, idet
man påberåbte sig Normens § 5 til beskyttelse for samtlige de af
arbejdsnedlæggelsen omfattede arbejdere.
Med henblik på sagens behandling på et nyt forberedende retsmøde en uge
senere videregav Dansk Arbejdsgiverforening i en skrivelse af 13. november
1987 til Landsorganisationen i Danmark følgende yderligere oplysninger, som
man havde modtaget fra Entreprenørforeningen:
»I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på virksomheden den 5.
november d.å. blev som påbud 1 a anført, at den ansatte, der udfører
slibearbejde, skal være iført beskyttelsesdragt, der beskytter mod kontakt
med slibestøv og lignende. Dette påbud er opfyldt, oplyser virksomheden, idet
slibearbejdet stedse har været udført af medarbejdere iklædt
beskyttelsesdragt.
Som punkt 1 b anførte Arbejdstilsynet, at den derved beskæftigede
medarbejder skulle anvende friskluftforsynede åndedrætsværn til beskyttelse
mod skadelige gasser fra slibearbejdet. Det er over for os oplyst, at
virksomheden i påhør af Arbejdstilsynets repræsentant telefonisk bestilte et
sådant åndedrætsværn og herefter beordrede slibearbejdet indstillet, indtil
dette åndedrætsværn var leveret. Det bemærkes i forbindelse hermed, at
virksomheden stedse har gjort brug af åndedrætsværn, blot har dette været
placeret i den pågældende medarbejders bælte.
Som punkt 1 c anførte Arbejdstilsynet, at alle andre beskæftigede på
arbejdspladsen enten skulle sikres, som ovenfor nævnt, eller holdes væk fra
området, hvori der udførtes slibearbejde. Da slibearbejdet omgående blev
standset, findes også punkt 1 c at være overholdt.
Som punkt 2 anførte Arbejdstilsynet, at medarbejdere, der havde eksem,
astma, lungelidelser, eller hos hvem, der var konstateret hud- eller
luftvejsallergi, endvidere ikke måtte arbejde med epoxyharpiks eller
isocyanater. Virksomheden har straks undtaget berørte medarbejdere som
anført.
Endvidere har virksomheden til samtlige medarbejdere tilbudt
lægeundersøgelse i overensstemmelse med Arbejdstilsynets opfordring i
tilsynsrapporten side 2. Virksomheden oplyser, at man har tilbudt
medarbejderne at betale for den tid, der medgår til lægeundersøgelse, men har
samtidig fastholdt, at kun såfremt arbejdet genoptages, vil der ske betaling
af ventetid i forbindelse med lægeundersøgelsen.
På baggrund af ovenstående finder vi fortsat, at Arbejdstilsynets påbud
nøje er overholdt, hvorfor der ikke er noget grundlag for den verserende
arbejdsnedlæggelse. Vi skal opfordre Landsorganisationen til at afgive
svarskrift i sagen snarest.........«
Sagen blev imidlertid først foretaget på ny den 3. marts 1988.
I den mellemliggende periode havde forbundet gennem advokat Lars Flyvholm,
Dianalund, anmodet politimesteren i Slagelse om at rejse sigtelse og eventuel
tiltale mod virksomheden for overtrædelse af bekendtgørelsen. I en af
politimesteren i denne anledning indhentet udtalelse af 22. december 1987 fra
tilsynskredsen hedder det bl.a.:
»Byggekonsulent Frank Hansen og kredsfuldmægtig Bjarne Klintbøl
foretog inspektion på Vestsjællands Centret's tag den 5. november 1987 idet
arbejdsgiverens repræsentant Carsten Schørring havde anmodet tilsynskredsen
om at komme til stede den pågældende dag.
Ved den pågældende inspektion på centretaget blev der ikke foretaget
arbejde med bearbejdning af epoxyprodukter, idet samtlige ansatte på pladsen
ca. 15 personer ialt ved Arbejdstilsynets ankomst, under hele
Arbejdstilsynets besøg samt ved Arbejdstilsynets afgang fra pladsen sad i det
opstillede arbejdsskur angivelig som følge af en faglig konflikt på pladsen.
Under samtale med formanden Carsten Schørring blev det oplyst, at firmaet
Protectors A/S havde foretaget slibearbejde i.f.b. ilægning af fuger i
centretaget: men at dette arbejde, var blevet stoppet af S.I.D. I den
anledning anmodede Carsten Schørring om at få Arbejdstilsynets udtalelse om,
hvilke sikkerhedsregler der skulle sættes i værk for at arbejdet med
bearbejdning af epoxyfugerne kunne fortsætte.
Tilsynskredsens medarbejdere gav i den anledning en mundtlig vejledning og
for, at der ikke skulle herske tvivl om indholdet af den mundtlige
vejledning, blev denne også nedfældet i en tilsynsrapport dateret 5. november
1987. Det blev i tilsynsrapporten anført, at slibearbejde i.f.b. med ilægning
af fuger i centretaget kun måtte udføres, når de ansatte, der udførte
slibearbejde, var iført beskyttelsesdragt til beskyttelse mod kontakt med
slibestøv. Den ansatte skulle endvidere anvende friskluftforsynet
åndedrætsværn til beskyttelse mod skadelige gasser fra slibearbejdet. Det
nærmere indhold af Arbejdstilsynets vejledning/påbud fremgår af
tilsynsrapport dateret 5. november 1987.
Tilsynskredsen har på tidspunktet for besøget på Vestsjællands Centret
ikke konstateret, at der blev foretaget arbejde, der måtte være i strid med
bekendtgørelsen om Epoxy, hvorfor det er tilsynskredsens opfattelse, at
epoxybestemmelsens regler ikke er overtrådt på tidspunktet for
Arbejdstilsynets inspektion på pladsen den 5. november 1987.
Sagen tilbagesendes herved, idet tilsynskredsen ikke ønsker yderligere
foretaget i sagen.«
Den 11. januar 1988 meddelte politimesteren herefter advokat Flyvholm, at
han ikke fandt grundlag for at fortsætte efterforskningen i sagen, en
afgørelse, der blev stadfæstet af statsadvokaten for Sjælland den 4. marts
1988.
I det første forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 12. november 1987
havde klagerne opfordret Landsorganisationen i Danmark til at dokumentere,
hvilke af Arbejdstilsynets påbud virksomheden ikke havde opfyldt. Som svar
herpå har Landsorganisationen fremlagt en notits af 3. marts 1988, hvori det
hedder:
»Til opfyldelse af den ved retsmødet den 12/11 1987 fremsatte
provokation, oplyser sikkerhedsrepræsentant Jarne Rasmussen, at den i
Arbejdstilsynets skrivelse af 5/11 1987..... under punkt 1 a anførte
beskyttelsesdragt ikke fandtes på arbejdspladsen den 5/11 1987 og ej heller
på noget tidspunkt havde været til stede på arbejdspladsen, uanset at
slibearbejde var udført siden februar måned 1987.
Den i DAs skrivelse af 13/11 1987 anførte »beskyttelsesdragt« er
alene en »engangs beskyttelsesdragt« af papir, som på ingen måde
opfylder Arbejdstilsynets krav.
Arbejderne har stedse forlangt, at virksomheden fremskaffede en
beskyttelsesdragt, som beskrevet i Arbejdstilsynets skrivelse af 5/11 1987,
men virksomheden har afslået dette, idet virksomheden gjorde gældende, at
slibearbejde ikke var epoxyarbejde.
For så vidt angår det i Arbejdstilsynets skrivelse under punkt 1 b anførte
friskluftforsynede åndedrætsværn oplyser sikkerhedsrepræsentant Jarne
Rasmussen, at et sådant åndedrætsværn ikke forefandtes på arbejdspladsen den
5/11 1987 og ej heller tidligere havde været på arbejdspladsen.
Jarne Rasmussen tilføjer, at det i DAs skrivelse af 13/11 1987 anførte
åndedrætsværn, der den 5/11 1987 telefonisk blev bestilt af virksomheden,
efterfølgende blev kasseret af Arbejdstilsynet, idet det ikke opfyldte
Arbejdstilsynets krav til et friskluftforsynet åndedrætsværn.
Jarne Rasmussen oplyser, at det ikke er korrekt, når Dansk
Arbejdsgiverforening i skrivelse af 13/11 1987 oplyser, at virksomheden
stedse har gjort brug af åndedrætsværn, men at dette blot har været placeret
i den pågældende medarbejders bælte. Det åndedrætsværn, der er placeret i
medarbejdernes bælte, hører til den beskyttelsesdragt, der er foreskrevet af
Arbejdstilsynet under punkt a, og en sådan beskyttelsesdragt var ikke på
arbejdspladsen den 5/11 1987 og havde ej heller været på arbejdspladsen,
uanset at slibearbejde var foretaget siden februar måned 1987.'
Under hensyn til den bestående uenighed om, hvorvidt kravene efter
bekendtgørelsen og tilsynskredsens påbud var eller i givet fald blev opfyldt
med det af virksomheden fremskaffede beskyttelsesmateriel, har
Landsorganisationen i Danmark forelagt sagen for Direktoratet for
Arbejdstilsynet, der i skrivelse af 16. december 1988 har udtalt bl.a.:
»Landsorganisationen anmoder direktoratet om at oplyse, om kravene i
bekendtgørelsen og i påbudene er opfyldt, hvis en ansat er udstyret med
enten:
a) beskyttelsesdragt af mærket Dupont (USA), stoftype Tyvek, fremstillet
af Safety Factor (Tyskland) sikkerhedsbriller samt heldækkende ansigtsskærm
og støvmaske type K.2A for finstøv, eller
b) Protectors Safety saneringsdragt med power pack motordrevet luftfilter
til helmaske monteret med kombinationsfilter K.A2/P3 plus forfilter.
Direktoratet har forelagt sagen for kreds Vestsjællands amt, som bl.a. har
oplyst følgende:
Ved kredsens besøg på arbejdspladsen den 5. november 1987 var arbejdet
standset. De beskæftigede og arbejdslederen på pladsen oplyste uafhængig af
hinanden, at der var foretaget tørslibning af epoxybeton.
Ved slibearbejdet opstod der gasser på grund af friktionsvarme imellem
slibeskive og epoxybeton og støv fra selve slibningen. Gasser og støv havde
givet gener hos de beskæftigede.
På denne baggrund blev tilsynsrapport af 5. november 1987 udarbejdet og
afleveret til arbejdslederen og rød kopi til de beskæftigede.
ad påbud 1a
Det er direktoratets opfattelse, at begge de nævnte dragter vil kunne
beskytte de ansatte mod kontakt med slibestøv og lignende.
ad påbud 1b
De to nævnte åndedrætsværn kan ikke umiddelbart identificeres. Det fremgår
imidlertid, at der dels er tale om en støvmaske og dels om en power pack
motordrevet helmaske med filter.
Direktoratet anser ingen af disse typer åndedrætsværn for at være
luftforsynede åndedrætsværn.«
For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.
Lederen af byggepladsen Carsten Schjørring har forklaret, at han blev
ansat i virksomheden i august 1986 og overflyttet til den her omhandlede
byggeplads i januar 1987 med henblik på en opstramning af kravene til
sikkerhed. Den tidligere ledelse havde været for slap. Man ønskede ikke
fremtidig at få påbud fra tilsynskredsen, således som det var sket i 1986. Da
han tiltrådte, var arbejdet på taget igang. Han kontaktede jævnligt
tilsynskredsen for at få råd og vejledning om, hvorledes de skulle forholde
sig. Tilsynet har nok været derude i alt 14 gange i løbet af 1987, og det
skete som oftest på vidnets foranledning. Det slibearbejde, som blev udført,
var ikke noget usædvanligt arbejde. Det foregik inde i et telt, som kunne
flyttes, efterhånden som arbejdet skred frem. I teltet opholdt sig ikke andre
end den, der foretog slibearbejdet, som udførtes på skift af folkene. Den
pågældende var så iført beskyttelsesdragt. Hver enkelt ansat kom vel højst
til at udføre slibearbejde 1-2 timer om ugen. Den tekniske rådgiver, der
havde udarbejdet projektet til renoveringen, havde sagt, at det ikke var
muligt at substituere epoxyen det pågældende sted. Det var nødvendigt at
slibe epoxyen for at få udfyldningsmaterialet i fugerne til at hæfte ved.
Indtil november 1987 bestod de personlige beskyttelsesmidler, som anvendtes
af folkene under slibningen, bl.a. af dragter som omhandlet under a) i
udtalelsen af 16. december 1988 fra Direktoratet for Arbejdstilsynet og af
almindelig støvmaske. Det havde ikke givet anledning til problemer i tiden
forud for den 4. november 1987. Denne dag fik vidnet at vide, at en af de
ansatte var sygemeldt med eksem på hænderne og i ansigtet. Vidnet indkaldte
derfor straks til et sikkerhedsmøde, hvor problemerne blev drøftet igennem.
De var enige om, at årsagen måtte være slibestøv. Vidnet besluttede derfor,
at slibearbejdet skulle indstilles indtil videre, og bestilte straks nyt
beskyttelsesudstyr af den type, som er nævnt under b) i udtalelsen fra
Direktoratet for Arbejdstilsynet, hvilket folkene fik besked om. Dagen efter
tilkaldte han Arbejdstilsynet, der gav udtryk for, at det motordrevne
luftfilter skulle udskiftes med et luftforsynet åndedrætsværn. Han bestilte
straks fra virksomhedens lager kompressor, slanger og kulfiltre, og dette
udstyr var til stede på pladsen dagen efter. Folkene ville imidlertid ikke
genoptage arbejdet, før de havde hørt, hvad afdelingen sagde hertil. Den 5.
november 1987 mødte der en mand fra afdelingen på byggepladsen kl. 9 og
forbød folkene at gå i arbejde. De blev på pladsen, men gik ikke i arbejde. I
foråret 1988 fortsatte man arbejdet på pladsen under anvendelse af det
beskyttelsesudstyr, man havde fået fra lageret. Det fandt afdelingen da i
orden.
Konsulent i forbundets 4. distrikt Marcel Rose har forklaret, at han
besøger arbejdspladser, hvor forbundets medlemmer er beskæftiget, for at
rådgive disse om løn og arbejdsforhold, herunder i spørgsmål om arbejdsmiljø.
Han besøgte arbejdspladsen på Vestcentret i Slagelse i november 1986 og
konstaterede en masse overtrædelser af epoxy- bekendtgørelsen. Der var bl.a.
ingen ordentlige vaskefaciliteter. Folkene vaskede hænder i opløsningsmidler.
Han kontaktede derfor afdelingen og Arbejdstilsynet og talte om forholdene
både med folkene og med pladsformanden. I løbet af de første 3 måneder af
1987 besøgte han på ny pladsen 9 gange og konstaterede hver gang grove
overtrædelser af reglerne for arbejde med epoxyprodukter. I flere tilfælde
havde folkene ikke personlige værnemidler på. I teltet, hvor slibearbejdet
foregik, var der ofte andre til stede end den, der udførte slibearbejdet.
Arbejdsområderne holdtes heller ikke adskilte. Han blev ved med at advare
både pladsformanden og folkene om risikoen ved ikke at overholde
sikkerhedsforskrifterne. Efter anmodning tog han ud til pladsen den 5.
november 1987. Folkene sad i skuret og var temmelig nervøse, fordi en fra
sjakket var sygemeldt og flere af de andre havde fået udslet og lignende.
Samme dag udfærdigede Arbejdstilsynet den fremlagte tilsynsrapport. Han fik
at vide, at de påbudte værnemidler ikke var til stede, men var bestilt og
ville komme i løbet af kort tid. Han kørte så ind til afdelingen i Slagelse,
hvor man blev enige om, at man var nødt til at råde folkene fra at fortsætte
arbejdet, når de påbudte værnemidler ikke fandtes på pladsen. I den følgende
tid spurgte vidnet dagligt, om de personlige værnemidler var kommet. Det fik
han intet svar på. Han er enig i, at arbejdet godt kunne være fortsat, hvis
de foreskrevne værnemidler havde været til stede.
Sikkerhedsrepræsentant Jarne Rasmussen har forklaret, at han havde
arbejdet på den omhandlede byggeplads siden efteråret 1986 og havde været
sikkerhedsrepræsentant næsten hele tiden. Han har aldrig været på kursus. I
tiden frem til november 1987 benyttede man beskyttelsesdragter af papir. Det
var engangsdragter, som de dog normalt brugte flere gange, fordi de havde
fået at vide, at de skulle tage hensyn til, at dragterne var dyre. Som
åndedrætsværn brugte man gummimasker med filter ved siderne. Det var
værnemidler, som skulle benyttes ved slibning af epoxybetonen. På et
tidspunkt sagde pladsformanden imidlertid, at de ikke behøvede at bruge
hverken dragter eller masker, fordi betonen nu var hærdet tilstrækkeligt. Som
regel var der flere inde i det telt, hvor slibearbejdet foregik. Den 4.
november 1987 fik de at vide, at Leif Pedersen var sygemeldt med eksem på
hænderne og i ansigtet. Da flere af de andre også klagede over udslet på arme
og ben og sviden i øjnene, drøftede vidnet med Carsten Schjørring, hvad de
skulle gøre. Resultatet blev, at der dagen efter kom tætsluttende
beskyttelsesdragter. Arbejdet kom imidlertid ikke igang igen, fordi de alle
følte deres liv og velfærd truet. Vidnet gav over for Carsten Schjørring
udtryk for, at de ikke ville arbejde med epoxy, men godt ville udføre andet
arbejde. Vidnet mener ikke, at Arbejdstilsynets påbud blev opfyldt, da der
ikke blev fremskaffet friskluftforsynet åndedrætsværn.
Afdelingsformand Johan Denta, der har underskrevet afdelingens skrivelse
af 5. november 1987 til virksomheden og de ansatte på byggepladsen, har
forklaret, at han den pågældende dag blev ringet op kl. 7.45 af en fra
sjakket, som sagde, at de ikke turde fortsætte arbejdet på grund af de
udslet, de havde pådraget sig. Vidnet bad dem vente og ringede så til
Arbejdstilsynet, hvorefter han tog ud på pladsen, hvor han i løbet af
formiddagen fik tilsynsrapporten. Når han sammenholdt den med rapporterne fra
1986, måtte han tage det som udtryk for, at virksomheden ikke havde gjort
noget virkeligt for at undgå risikoen for skader i forbindelse med
epoxyarbejdet. Han pålagde derfor i de følgende dage folkene at møde på
arbejdspladsen og blive der til normal arbejdstids ophør samt at udføre alt
andet arbejde end arbejde med epoxy.
Kredsfuldmægtig Bjarne Klintbøl har forklaret, at han har været på
byggepladsen vistnok 2-3 gange i 1987. Den konkrete anledning til
udfærdigelsen af tilsynsrapporten af 5. november 1987 var de gener, som
slibearbejdet havde medført for flere af de beskæftigede på pladsen. Under
vidnets og Frank Hansens besøg på pladsen var arbejdet ikke igang. De fik
forevist et åndedrætsværn, som ikke var tilstrækkeligt, og gav derfor påbud
om, at der skulle anvendes et friskluftforsynet åndedrætsværn. En kompressor
med slanger og indbygget kulfilter ville have været i orden.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det efter bevisførelsen
må lægges til grund, at virksomheden fra begyndelsen af 1987 har bestræbt sig
på at undgå enhver risiko for arbejdsskader på den omhandlede byggeplads,
således at der ikke kan tillægges de problemer, der tidligere havde været,
betydning ved sagens afgørelse. Samtlige påbud i tilsynsrapporten af 5.
november 1987 blev efterkommet og var opfyldt senest den følgende dag, da man
fra virksomhedens lager havde fremskaffet kompressor, slanger og kulfiltre og
således havde tilvejebragt det påbudte åndedrætsværn. Der var herefter ikke
længere nogen anledning for folkene til at nedlægge arbejdet. Da
slibearbejdet allerede den 4. november 1987 var blevet indstillet indtil
videre, kunne de i øvrigt uden risiko have genoptaget de dele af arbejdet,
som intet havde at gøre med slibningen. Ved fællesmødet den 6. november 1987
erkendte man da også, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig.
Arbejdstilsynets påbud angik alene slibearbejdet og kunne således ikke
legitimere en fortsat arbejdsnedlæggelse under påberåbelse af Normens § 5,
stk. 2. De i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af forbundet bør derfor
pålægges sædvanlig bod, idet der ikke er grundlag for at lade boden bortfalde
eller nedsætte.
Klagerne har videre anført, at også forbundets Slagelseafdeling må idømmes
bod, da afdelingen på overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i
arbejdsnedlæggelsen. Ved skrivelsen af 5. november 1987 forbød man ikke blot
medlemmerne at udføre slibearbejde, men man forbød dem også at arbejde
»i nærheden af epoxyarbejde«, hvilket var ensbetydende med et
generelt forbud mod at arbejde på den omhandlede byggeplads. Der er således
ikke tale om, at afdelingen blot har vejledet eller rådgivet medlemmerne. Man
har direkte forbudt dem at fortsætte arbejdet det pågældende sted, hvorved
man klart har handlet overenskomststridigt, jf. bl.a. Arbejdsrettens dom af
12. juni 1986 i sagerne nr. 86.130 og 86.131.
De indklagede har anført, at der ved afgørelsen af sagen må tages hensyn
til, at epoxy er et ekstremt farligt materiale, at det har
kunnet konstateres, at arbejdet på byggepladsen er blevet udført under
forhold, som var uforsvarlige, og at man tidligere fra ledelsens side
havde taget overordentlig lemfældigt på overholdelsen af gældende
sikkerhedsforskrifter. Da arbejdet blev nedlagt den 5. november 1987,
verserede der således en sag mod virksomheden for overtrædelse af flere af
bestemmelserne i epoxybekendtgørelsen i forbindelse med det allerede udførte
arbejde på pladsen, en sag, som endte med virksomhedens vedtagelse af den
forelagte bøde. Det afgørende er imidlertid, at Arbejdstilsynet den 5.
november 1987 om morgenen gav påbud som anført i den fremlagte
tilsynsrapport. Påbudet omfattede ikke blot den person, som skulle udføre
slibearbejde, men - som det fremgår af punkt 1 c) - alle, som var beskæftiget
på pladsen. Hertil kom, at der ofte arbejdede 5-6 mand ad gangen inde i
teltet, hvor slibearbejdet foregik, og at det i påbudets punkt 2 var forbudt
beskæftigede med eksem m.v. at arbejde med dette farlige materiale. Det er
derfor forståeligt, at folkene på pladsen opfattede det sådan, at alle var
omfattet af påbudet i tilsynsrapporten, således at arbejdet ikke måtte
fortsættes, før forholdene var bragt i orden. Da virksomheden på intet
tidspunkt har dokumenteret, at det fornødne materiel for arbejdets
fortsættelse var tilstede, var det berettiget at nedlægge arbejdet under
påberåbelse af Normens § 5, stk. 2. I de følgende dage var man indstillet på
at fortsætte arbejdet, så snart forholdene var bragt i orden. Men det er ikke
godtgjort, at dette skete. Fremskaffelsen af et sæt åndedrætsværn var
utilstrækkeligt hertil. Det må derfor konstateres, at Arbejdstilsynets påbud
på intet tidspunkt under arbejdsnedlæggelsen blev efterkommet. I hvert fald
har folkene været i god tro, hvilket må bevirke, at arbejdsstandsningen må
anses for lovlig. Kan der ikke gives de indklagede medhold heri, må den
forskyldte bod bortfalde eller nedsættes.
De indklagede har videre anført, at der heller ikke er grundlag for at
gøre organisationsansvar gældende over for forbundets afdeling i Slagelse.
Skrivelsen af 5. november 1987 er afsendt, efter at Arbejdstilsynet havde
meddelt de påbud, der fremgår af tilsynsrapporten. På baggrund heraf og af de
tidligere konstaterede overtrædelser af sikkerhedsforskrifterne måtte
afdelingen være berettiget til at vejlede medlemmerne om, hvorledes de skulle
forholde sig. I fortsættelse af skrivelsen har man - som forklaret af
afdelingsformanden - dagligt pålagt medlemmerne at møde på arbejdspladsen for
at udføre sådant arbejde, som de uden risiko kunne påtage sig.
Arbejdsretten skal udtale:
Ved afgørelsen af sagen lægger retten til grund, at det slibearbejde, som
efter det foreliggende var årsag til de konstaterede tilfælde af eksem m.v.
hos en del af de på byggepladsen beskæftigede arbejdere, straks efter
konstateringen heraf blev indstillet indtil videre, og at det herefter havde
været muligt at efterkomme virksomhedens opfordring til at fortsætte det
øvrige renoveringsarbejde, uden at dette indebar nogen risiko for nye
tilfælde svarende til de allerede konstaterede eller for en forværring af
disse. Efter det af Direktoratet for Arbejdstilsynet i skrivelsen af 16.
december 1988 oplyste samt den af Carsten Schjørring afgivne forklaring
lægger retten endvidere til grund, at de i tilsynsrapporten af 5. november
1987 meddelte påbud om beskyttelsesdragt og friskluftforsynet åndedrætsværn
som betingelse for udførelse af slibearbejde blev opfyldt allerede dagen
efter den 6. november 1987, således at arbejdet da kunne være fortsat med
iagttagelse af de øvrige påbud i tilsynsrapporten.
Under disse omstændigheder har hverken de i arbejdsnedlæggelsen deltagende
medlemmer af forbundet eller afdelingen i Slagelse haft rimelig føje til at
antage, at hensynet til liv og velfærd kunne gøre den fortsatte
arbejdsnedlæggelse efter fællesmødet den 6. november 1987 retmæssig. Det
erkendtes da også allerede ved dette møde, at arbejdsnedlæggelsen var
overenskomststridig, og organisationerne gav tilsagn om at pålægge arbejderne
at genoptage arbejdet, alene med det forbehold, at dette kunne ske uden
risiko for eksem m.v., en risiko, der som anført må antages da at være
elimineret ved opfyldelsen af Arbejdstilsynets påbud vedrørende
beskyttelsesdragt og åndedrætsværn.
Arbejdsretten finder imidlertid, at ansvaret for den fortsatte
arbejdsnedlæggelse efter fællesmødet i så væsentlig grad påhviler afdelingen,
at der alene bør pålægges denne og ikke de enkelte medlemmer bodsansvar.
Retten har herved taget i betragtning, at afdelingen i skrivelsen af
5. november 1987 udtrykkeligt forbød medlemmerne at arbejde ikke blot med
epoxy, men også i nærheden af epoxyarbejde, hvilket naturligt måtte forstås
som et forbud mod at fortsætte arbejdet på den pågældende byggeplads, indtil
epoxymaterialet var erstattet med andet materiale, og at det ikke kan
anses for godtgjort, at dette forbud - som medlemmerne henviste til under
fællesmødet - er blevet tilbagekaldt af afdelingen.
Efter det anførte bortfalder bodsansvaret for de indklagede medlemmer af
forbundet, medens forbundets afdeling i Slagelse vil være at anse med en bod,
der findes at kunne fastsættes til 40.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Bodsansvaret bortfalder for de medlemmer af Specialarbejderforbundet i
Danmark, som i november 1987 deltog i den overenskomststridige kollektive
arbejdsnedlæggelse på A/S
C. & N. Protectors arbejdsplads Vestsjællands Centret i Slagelse.
Til Dansk Arbejdsgiverforening skal forbundets afdeling i Slagelse, der på
overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i den overenskomststridige
kollektive arbejdsnedlæggelse, inden 14 dage betale en bod på 40.000 kr.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.
NOTER (* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.287 ff, Hasselbalch,
Kollektivarbejdsretten s.147 ff, K 88.060, K 87.275 (A 1988 s.74), K 87.459
m.fl. (A 1988 s.101), K 86.130 og K 86.131 (A 1986 s.151) K 10.387 (A 1985
s.81).
Lignende dokumenter
- Bod 1.2.2.2. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø begrundelse for overenskomstridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Fællesmøder. Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 2.1. Organisationsansvar for passivitet over for medlemmers overenskomstridige adfærd Overenskomstbrud og bod pålagt Organisationsansvar 2.2. Organisationsansvar for passivitet over for medlemmers overenskomstridige adfærd Bod ikke pålagt Bod pålagt arbejdstagere, der havde nedlagt arbejdet under påberåbelse af Normens § 5, stk. 2 uden at sikre sig, at forholdene berettigede til arbejdsvægring.(* 1) (* 2) Amtsrådsforeningen i Danmark for Københavns Amtskommune (advokat Bjarke Vejby) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark på egne vegne og for en række medlemmer og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark på egne vegne og for en række medlemmer (konsulent Ulrik Jørgensen). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.3.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser i anledning af uoverensstemmelse om forudsætningerne for akkordaftaler. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for A/S Spliid Pedersen, Højbjerg (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Murerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (advokat Bent Osborg) Dommere: Max Bæhring, Agnete Halmind, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Gert Kristensen, Erik Nielsen og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) i sag nr. 90.060: Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Remise- og Garagearbejdernes Fagforening for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og i sag nr 90.061: Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Hvidovre Rutebiler I/S, Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Knap, Erik Nielsen og Albæk Petersen. Bod 1.2.4.2., Politisk aktion. Ikke formildende omstændigheder, der kunne begrunde bodsnedsættelse eller bortfald.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Temponedsættelse. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. (* 1) (* 2) Temponedsættelse uberettiget, men i det konkrete tilfælde forståelig. Ikke bod for temponedsættelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 87.380: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.1, bodanedsættelse/fritagelse sket 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Fællesmøde. (* 1) (* 2) Arbejdet først genoptaget op til 4 timer efter normal arbejdstids begyndelse dagen efter fællesmødet. Halv timebod pålagt. Kommunernes Landsforening for Åbenrå Kommune (advokat Mariann Norrbom) mod henholdsvis Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund for et antal medlemmer af dette forbund (advokat Peder Vesterbæk) Dommere: Secher Assens, Bisgaard, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Strube og Tjellesen. Retsinformation · 24. september 1997
- Normens § 5, stk. 2. Orgnisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Politisk aktion.(* 1) (* 2) Fagforeningen idømt bod for iværksættelse af arbejdsnedlæggelse på byggeplads ejet af det Sydafrikanske konsulat. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for B.L. Jensen ApS, Hellerup, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for Murersvendenes fagforening af 1919 for København og Omegn og for Specialarbejderforbundet i Danmark for Murerarbejdsmændenes fagforening, København (advokat Bent Osborg). Dommere: Bredmose, Otto Hansen, Erik Jensen, Mads Kofod, Halmind, Erik Nielsen, Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997