Fyldestgørende grund til arbejdsophør - Mobning af kollega.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fyldestgørende grund til arbejdsophør - Mobning
af kollega.
Et medlem opsagde den 25. september 1990 sin stilling til fratræden den
31. oktober 1990 under henvisning til »mobning« fra en kollegas
side.
Medlemmet havde været ansat som kontorassistent på deltid siden den 7.
september 1989. Ansættelsesforholdet forløb uden problemer i en periode,
hvorefter der opstod samarbejdsproblemer med den nærmeste samarbejdspartner.
Medlemmet har oplyst, at ansættelsesforholdet bl.a. omfattede renskrivning
af manuskripter m.v. til et blad, og at problemerne opstod i forbindelse med
renskrivningen og redigeringen af bladet.
Ifølge medlemmet medførte samarbejdspartnerens sene afleveringer af
materiale mindre tid til renskrivning af dette. Medlemmet søgte problemet
afklaret med pågældende, dog uden held. En manual til en edb-maskine blev
fjernet af samarbejdspartneren, hvilket vanskeliggjorde det daglige arbejde.
Medlemmet følte sig udsat for »mobning« og henvendte sig
gentagne gange til arbejdsgiveren for at finde en løsning på de opståede
problemer. Til sidst følte medlemmet sig nødsaget til at opsige sin stilling
grundet det psykiske pres forårsaget af samarbejdsproblemerne.
Medlemmet var sygemeldt i 14 dage og afholdt derefter ferie indtil
arbejdsophøret den 31. oktober 1990.
Medlemmet oplyste ved henvendelse til egen læge den 5. oktober 1990, at
hun på grund af »mobning« på arbejdspladsen havde det psykisk
dårligt. I lægeerklæring af 22. januar 1991 udtaler medlemmets læge, at hun
efter hans opfattelse var psykisk »kørt ned« ved henvendelsen den
5. oktober 1990.
Kassen meddelte, at medlemmet skulle tildeles 5 ugers karantæne regnet fra
den 1. november 1990, da medlemmet ikke havde henvendt sig til sin faglige
organisation for at søge forholdene ændret, eller søgt læge før opsigelsen.
Kassen fandt dog, at karantæne i den konkrete sag syntes urimeligt grundet de
Læs alt
meget dårlige arbejdsforhold.
Hovedledelsen fastholdt den idømte karantæne, idet grunden til
arbejdsophøret ikke syntes underbygget med fornøden lægelig dokumentation, og
fordi alle forhandlingsmuligheder med arbejdsgiveren ikke fandtes udtømt.
Medlemmet anførte i klagen til Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen, at hun fandt, at hun opfyldte betingelserne i
bekendtgørelse nr. 315 af 17. maj 1989, § 28, stk. 1, nr. 1, og nr. 11.
Hovedledelsen fastholdt sin afgørelse.
På forespørgsel fra direktoratet har medlemmets tidligere arbejdsgiver
bekræftet, at der var alvorlige samarbejdsproblemer mellem medlemmet og
hendes kollega. Det dårlige samarbejde var så psykisk belastende for
medlemmet, at hun følte sig presset til at opsige sin stilling.
Direktoratet meddelte, at medlemmets arbejdsophør den 31. oktober 1990
ikke kunne anses for fyldestgørende begrundet i
arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Medlemmet kunne derfor ikke få
dagpenge i 5 uger regnet fra den 1. november 1990.
Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet opsagde sit
arbejde, da hun ikke længere kunne klare det psykiske pres som følge af
samarbejdsproblemerne.
Direktoratet fandt, at der ikke forelå tilstrækkelig lægelig dokumentation
for, at arbejdsophøret var fyldestgørende begrundet.
Endvidere lagde direktoratet vægt på, at medlemmet ikke forud for
arbejdsophøret kontaktede sin faglige organisation, og derfor ikke kunne
anses for at have udtømt foreliggende forhandlingsmuligheder.
Endelig lagde direktoratet vægt på, at arbejdsgiveren ikke syntes at have
misligholdt ansættelsesforholdet i en sådan grad, at medlemmet var berettiget
til opsigelse uden dagpengemæssige konsekvenser.
Direktoratet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 1,
nr. 2, samt til direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 17. maj 1989, § 26,
stk. 1.
Direktoratet fandt ikke, at medlemmet var omfattet af bestemmelserne i §
28, stk. 1, nr. 1, og nr. 11 i samme bekendtgørelse.
Medlemmet anførte i sin klage, at hun gentagne gange har henvendt sig til
arbejdsgiveren for at finde en løsning på problemerne.
Endvidere oplyste medlemmet, at hun ikke havde været helt opmærksom på
muligheden for hjælp fra den faglige organisations side, da hun ikke
tidligere har befundet sig i en lignende situation.
Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre den trufne afgørelse.
Direktoratet var ved afgørelsen bekendt med, at medlemmet gentagne gange
har henvendt sig til arbejdsgiveren, dog uden at finde en løsning.
Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at samarbejdsvanskelighederne
væsentligst kunne tilregnes medlemmet.
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet gentagne gange henvendte sig til
sin arbejdsgiver for at søge samarbejdsproblemerne løst.
Medlemmet var derfor berettiget til dagpenge fra den 1. november 1990.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Selvforskyldt ledig i forbindelse med afskedigelse som tjener Retsinformation · 10. november 2007
- Ankestyrelsens principafgørelse O-43-92 om kontanthjælp - tilbagebetaling - ubegrundet opgivelse af arbejde - arbejde i udlandet Retsinformation · 12. juli 2013
- Arbejdsophør. Fysisk vold ikke dokumenteret, karantæne Retsinformation · 24. september 1997
- Selvforskyldt ledighed, accept af for kort opsigelsesvarsel. Væsentligst selv skyld i afskedigelsen, dokumentation, bortvisning, tyveri, kassebetjening, DRAM Retsinformation · 16. april 2007
- Af, jobplan, sygdom, ej rettidigt meldt afbud, mobiltelefon, nedbrud Retsinformation · 31. januar 2006
- Rådighed Retsinformation · 31. januar 2006
Lignende dokumenter
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - chikane - afskedigelse - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 28. april 2017
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 29. juni 2018. — HF mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 29. juni 2018
- Mangelfuld sagsoplysning i arbejdsløshedsforsikringssag. Retsinformation · 25. juni 2003
- Forflyttelse på grund af ytringer. Samarbejdsvanskeligheder Retsinformation · 14. januar 2002