Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
104/2002
[En mandlig lektor ved Handelshøjskolen i
Århus] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i
FORSKERforum nr. 159, der udkom den 1. november 2002, idet han mener, at god
presseskik er tilsidesat.
Artiklen havde overskriften "Ikke et ord om
mobning" og i underoverskriften hed det: "En lille sag om en
institutleder, der ikke ville reagere på overfusning af en lektor, har
udviklet sig til et angreb på tillidsmanden ".
I artiklen hed det:
""Jeg vil gerne fritages for denne slags
opkast.
Selv om jeg synes, at det er fantastisk flot, at du kan
stave til lærerdækning, så KAN sure gamle mænd med
korslagte arme og nedadvendte mundvige altså ikke skabe den mindste
interesse eller respekt hos mig, uanset hvor meget de går i
selvsving.
Så slet mig venligst på din
udsendelsesliste.
X"
Sådan lød beskeden fra en hk’er på
handelshøjskolen i Århus. Overfusningen gik ud over en lektor,
som var raget uklar med nogle kolleger og med institutlederen. Lektoren mente
sig majoriseret i undervisningsplanlægningen og var blevet pålagt
et undervisningsforløb, som ikke er hans forskningsfelt, og som han
mente, at andre ville være bedre kvalificerede til at tage sig af.
Lektoren beskrev sin utilfredshed i en mail, der førte til, at
parterne beskyldte hinanden for urent trav i planlægningsfasen.
FORSKERforum har set de pågældende mails, der nu er alment kendte
Læs alt
på arbejdspladsen. Mens lektorens kan beskrives som vred og utilfreds,
så er hk-erens mail et stilskifte mod det usaglige og uforskammede.
Men lektoren var kommet i et modsætningsforhold til
instituttets magtfulde kerne og var kommet i en kollegialt udsat position.
Han oplevede pludselig at være offer for chikane og mobning.
Tillidsmandens ind i sagen
Også vip’ere deltog i overfusningen pr.
mail:
"Tak for den sure mail men den er nu for lang og
indviklet til at få læst helt igennem. For at være mere
konstruktiv: - hvad med at skifte job til advokatbranchen? Du må da
kunne lave noget textlæsning, tolkning, fortolkning, fejlfinding etc
etc for sagførere inden de skal i retten; her kunne du udøve
dine komparative fordele og spidde selskabstømmere og
fagforeningsbosser det er der også mere go’daw i end at gafle
rundt efter institutforvaltere og hobbylandmænd. Der er også
flere penge i branchen, hvorfor du nok hurtigt får råd til en
ordentlig bil.
Med munter hilsen
Y"
Da samarbejdsklimaet på instituttet er præget
af en magtfuld kerne, og da der året forud havde været
samarbejdsproblemer en anden kollega flyttede til et andet institut
syntes den mobbede lektor, at det var bedst at inddrage sin tillidsmand.
Tillidsmanden bad så om institutlederens reaktion
på hk-erens "mobbemail".
Institutleder: Der er ingen sag
Institutlederen ville imidlertid ikke forholde sig til
"mobbemailen" fra hk-eren.
"Jeg mener umiddelbart ikke, at der er nogen sag. Jeg
havde medarbejdersamtaler med de involverede et par dage efter, at sagen var
opstået, og de pågældende medarbejdere mener heller ikke,
at der er en sag. Det er alene tillidsmanden, som skaber sagen", siger
institutlederen til FORSKERforum.
Men tillidsmanden har trods flere rykkere ikke
fået institutlederens reaktion på mobbesagen?
"Der er tale om en mail med en omgangsform, som jeg
ikke billiger, og det har jeg også gjort den pågældende
opmærksom på, der startede rundsendingen", siger
institutlederen som altså irettesatte lektoren for sin mail, mens
hk-eren slap fri for tiltale.
Institutlederen siger, at lektoren rundsendte en sur mail
på hele instituttet, og hk-eren svarede lidt i samme stil. Det var
"en meningsudveksling", og hk-erens mail kan derfor ikke kaldes
"mobning". Institutlederen mener internt at have sluttet sagen ved
at bede folk undlade at rundsende mails om disse emner på
instituttet.
Institutlederen løser altså samarbejds-
eller "mobbeproblemer" ved at bede folk lade være med at
sende mails?
"Der er som sagt ingen sag. Jeg mener ikke, at der er
problemer. Faktisk er vi et meget velfungerende institut med et godt dagligt
arbejdsmiljø. Jeg forstår ikke, at FORSKERforum skal blande sig
i vores personalepolitik "
Institutlederen: Bland dig udenom
Mens institutbestyreren ikke misbilligede hk-erens mail
gik han til angreb på tillidsmandens kompetence: "Jeg skal desuden
henstille, at du ikke i din egenskab af tillidsmand opsøger mine
medarbejdere, men giver dem ro til deres forskning og undervisning".
Institutlederen henviste til, at det på
vip’ernes generalforsamling var en forudsætning bag valget af
tillidsmanden, at denne skulle blande sig udenom alle sager, hvor hans
institut var indblandet! Tillidsmanden der er kendt som vedholdende og
nøjeregnende havde nemlig året forud været involveret i
en kontrovers på det samme institut og med samme institutleder. Her
havde han "misbrugt" sin stilling som tillidsmand, konstaterede
altså institutlederen.
Et løfte om mandatbegrænsning mente
tillidsmanden imidlertid ikke at have givet, for det ville i praksis
begrænse hans mandat og umuliggøre arbejdet som
tillidsrepræsentant på det involverede institut. Han klagede
derfor til rektor. Overfor rektor fastholdt institutlederen i første
omgang begrænsningen i mandatet indtil rektors kontor kort og kontant
i september fastslog, at tillidsmanden af DJØF var anmeldt som
sådan uden indskrænkninger, og dermed har fuldt mandat som
tillidsmand.
I dag siger institutlederen: "Jeg mener, at der ved
valget af tillidsmanden blev indgået en uformel aftale om, at han ikke
skulle blande sig i mit instituts sager. Rektor har siden fastslået, at
tillidsmanden er anmeldt og altså formelt skal godkendes som
sådan".
Betyder en formel godkendelse så, at
institutlederen reelt anerkender tillidsmanden og lader ham fungere som
sådan?
"Det har jeg svaret på "
Undsigelse af tillidsmanden
Tillidsmanden orienterede i en redegørelse
DJØF-medlemmerne på instituttet om sagen i midten af september,
dels fordi sagen med den mobbede var uløst, og dels fordi hans egen
stilling som tillidsmand var draget i tvivl.
Herefter tog sagen en dramatisk drejning.
Først blev institutlederen indirekte bakket op af
et flertal af vip’ere og tap’ere på det omhandlede institut.
I en underskriftsindsamling tog de afstand fra tillidsmandens
redegørelse om sagen, som tillidsmanden sendte ud i begyndelsen af
august. De brød sig ikke om dens indhold og tone, og bad
handelshøjskolens ledelse om at sikre, at de ikke fremover
"generes" af tillidsrepræsentanten! De karakteriserer
samtidig deres institut som "velfungerende og med et særdeles godt
dagligt arbejdsmiljø".
Det underskrevne papir var stilet til
handelshøjskolens ledelse og til DJØF. Dekanen reagerede ved at
undsige tillidsrepræsentanten med henvisning til, at
redegørelsen var et tillidsbrud, fordi sagen var bredt ud i en
større offentlighed.
Tillidsmanden på sin side mente blot at have
orienteret om en sag, som angik DJØF-erne. Han havde efter flere
måneders forsøg ikke formået institutlederen til at tage
stilling i den egentlige mobbesag, men havde tværtimod blot oplevet, at
institutlederen forsøgte at demontere tillidsmandsinstitutionen.
Han var ikke kommet nogle vegne. Og det forbedrede ikke
situationen, at fem vip’ere fra det involverede institut nu har
krævet en ekstraordinær generalforsamling med et enkelt punkt
på dagsordenen: Nyvalg af tillidsmand.
Og der står sagen så nu. Ikke et ord om
mobning "
I tilknytning til artiklen var der indsat tre faktabokse
med overskrifterne: "Mobning", "Mobning kan fx
være", "Årsager til mobning" og
"Akademiker-mobning". Endvidere var artiklen ledsaget af en
illustration, hvor en mand bliver skubbet ud af et vindue af to personer,
hvoraf den ene retter et stikvåben mod manden.
Klageren har indledningsvis anført, at han ikke
gennem betegnelsen "Y" er sikret anonymitet. Forholdet er det, at
DJØF´s tillidsmand på Handelshøjskolen i Århus
tidligere har rundsendt en skrivelse på institutionen, hvor klagers
mail var vedlagt med oplysning om navn mv. Dermed er de første
hundrede personer oplyst om, hvem Y er, og man må formode, at denne
information vil spredes i det mindste blandt medlemmer af Dansk
Magisterforening, DJØF mv. i det århusianske miljø
takket være bladets voldsomme udfald mod Handelshøjskolen,
herunder klager. Endvidere vil publiceringen af artiklen reelt udstille
klager over for en meget bred kreds af læserskaren primært
bladets læsere på Århus Universitet og
Handelshøjskolen m.fl. når rent interne forhold udspredes til
en meget større offentlighed.
Klageren har oplyst, at han i artiklen hævdes at
have deltaget i overfusning, chikane, mobning mv. af en anden person på
klagers institut. Den sag er der flere meninger om, men bladet har valgt blot
at publicere den ene sides synspunkt i sagen, og klager havde da heller ingen
anelse om artiklens eksistens og indhold, før han den 4. november
modtog kopi af denne.
Klageren har i tilknytning hertil anført, at bladet
har tilsidesat reglen i de presseetiske regler om at bringe korrekt
information og kontrollere, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Ligeledes har bladet tilsidesat reglen om at udvise kritik over for kilderne,
i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af
personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Endelig har bladet
tilsidesat reglen om, at oplysninger, som kan være skadelige eller
krænkende, skal efterprøves i særlig grad, inden de
bringes. I betragtning af artiklens alvorlige beskyldninger og den manglende
anonymitet omkring sagen skulle man tro, at bladet ville søge
information hos alle de personer, der involveres i en artikel af den omtalte
karakter, men sådan foregår det åbenbart ikke hos
indklagede.
Med hensyn til bladets anførsel om, at
institutlederen har godkendt sine egne citater, og at han repræsenterer
klager, har klager anført, at dette ikke indebærer, at
institutlederen har godkendt resten af artiklen eller
offentliggørelsen af de pågældende mail-skrivelser. Man
kan ikke skrive hvad om helst om f.eks. klager og derefter hævde, at
journalisten er frit stillet med hensyn til resten af artiklens udformning
gennem institutlederens godkendelse af egne citater. Institutlederen var
således bortset fra egne citater fuldstændig uvidende om
artiklens faktiske indhold.
Klageren har endelig anført, at bladet har bragt en
grov illustration i tilknytning til artiklen for at bibringe læserne et
visuelt indtryk af de middelalderlige tilstande i det jyske. Klager må
være personen øverst til venstre i billedet.
Bladet har anført, at man finder klagen
grundløs. Bladet har forsøgt at løse
fremstillingsproblemer ved at anonymisere aktørerne og institutnavnet
(nationaløkonomi), fordi artiklens hovedærinde var at kaste
focus på et tabu og ikke at hænge personer ud. Hvis tredjepart
vil finde ud af, hvem klager er, kræver det et selvstændigt
detektivarbejde uafhængigt af artiklen. Hvis klagers citat og navn
cirkulerer i en bredere kreds på Handelshøjskolen i forbindelse
med sagen, vedrører det sagen og ikke bladets fremstilling.
Bladet har med hensyn til spørgsmålet om
kontradiktion anført, at institutlederen er blevet spurgt om sin rolle
og om det principielle i sagen, og han har godkendt sine egne citater. Man
kan sige, at han repræsenterer klager, og at bladet ikke har nogen
forpligtelse til at partshøre alle de involverede.
Med hensyn til illustrationen, der ledsager artiklen, har
bladet bestridt, at der er nogen forbindelse mellem klager og personen til
venstre på tegningen.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
ikke kan udelukkes, at det ud fra artiklens oplysninger er muligt for
personer med et vist kendskab til de stedlige forhold at identificere klager
som den i artiklen omtalte person Y.
Nævnet bemærker, at omtalen hovedsageligt
vedrører en konflikt mellem institutbestyreren og tillidsmanden en
omtale, hvor oplysningen om klagers e-mail spiller en begrænset rolle.
Nævnet finder på den baggrund, at bladet ikke har handlet i strid
med god presseskik ved ikke at anmode klager om en kommentar til indholdet af
klagers e-mail eller til artiklens øvrige oplysninger.
Nævnet finder ikke ud fra sagens oplysninger at
kunne vurdere, om der i forhold til klager er bragt forkerte oplysninger.
Nævnet finder ej heller grundlag for at fastslå, at bladet i
forhold til oplysninger om klager ikke har udvist tilstrækkelig
kildekritik.
Nævnet finder ikke, at bladet har handlet i strid
med god presseskik ved at bringe den til artiklen knyttede illustration.
Afsagt den 11. december 2002.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 129/2002 Retsinformation · 14. marts 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00251 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0070 Retsinformation · 23. maj 2018
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01141 Retsinformation · 15. august 2017
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 135/2002 Retsinformation · 14. marts 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0204 Retsinformation · 25. maj 2019