Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2002

KEN nr 9996 af 11/12/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

104/2002

[En mandlig lektor ved Handelshøjskolen i

Århus] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i

FORSKERforum nr. 159, der udkom den 1. november 2002, idet han mener, at god

presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften "Ikke et ord om

mobning" og i underoverskriften hed det: "En lille sag om en

institutleder, der ikke ville reagere på overfusning af en lektor, har

udviklet sig til et angreb på tillidsmanden ".

I artiklen hed det:

""Jeg vil gerne fritages for denne slags

opkast.

Selv om jeg synes, at det er fantastisk flot, at du kan

stave til lærerdækning, så KAN sure gamle mænd med

korslagte arme og nedadvendte mundvige altså ikke skabe den mindste

interesse eller respekt hos mig, uanset hvor meget de går i

selvsving.

Så slet mig venligst på din

udsendelsesliste.

X"

Sådan lød beskeden fra en hk’er på

handelshøjskolen i Århus. Overfusningen gik ud over en lektor,

som var raget uklar med nogle kolleger og med institutlederen. Lektoren mente

sig majoriseret i undervisningsplanlægningen og var blevet pålagt

et undervisningsforløb, som ikke er hans forskningsfelt, og som han

mente, at andre ville være bedre kvalificerede til at tage sig af.

Lektoren beskrev sin utilfredshed i en mail, der førte til, at

parterne beskyldte hinanden for urent trav i planlægningsfasen.

FORSKERforum har set de pågældende mails, der nu er alment kendte

Læs alt

på arbejdspladsen. Mens lektorens kan beskrives som vred og utilfreds,

så er hk-erens mail et stilskifte mod det usaglige og uforskammede.

Men lektoren var kommet i et modsætningsforhold til

instituttets magtfulde kerne og var kommet i en kollegialt udsat position.

Han oplevede pludselig at være offer for chikane og mobning.

Tillidsmandens ind i sagen

Også vip’ere deltog i overfusningen pr.

mail:

"Tak for den sure mail men den er nu for lang og

indviklet til at få læst helt igennem. For at være mere

konstruktiv: - hvad med at skifte job til advokatbranchen? Du må da

kunne lave noget textlæsning, tolkning, fortolkning, fejlfinding etc

etc for sagførere inden de skal i retten; her kunne du udøve

dine komparative fordele og spidde selskabstømmere og

fagforeningsbosser det er der også mere go’daw i end at gafle

rundt efter institutforvaltere og hobbylandmænd. Der er også

flere penge i branchen, hvorfor du nok hurtigt får råd til en

ordentlig bil.

Med munter hilsen

Y"

Da samarbejdsklimaet på instituttet er præget

af en magtfuld kerne, og da der året forud havde været

samarbejdsproblemer en anden kollega flyttede til et andet institut

syntes den mobbede lektor, at det var bedst at inddrage sin tillidsmand.

Tillidsmanden bad så om institutlederens reaktion

på hk-erens "mobbemail".

Institutleder: Der er ingen sag

Institutlederen ville imidlertid ikke forholde sig til

"mobbemailen" fra hk-eren.

"Jeg mener umiddelbart ikke, at der er nogen sag. Jeg

havde medarbejdersamtaler med de involverede et par dage efter, at sagen var

opstået, og de pågældende medarbejdere mener heller ikke,

at der er en sag. Det er alene tillidsmanden, som skaber sagen", siger

institutlederen til FORSKERforum.

Men tillidsmanden har trods flere rykkere ikke

fået institutlederens reaktion på mobbesagen?

"Der er tale om en mail med en omgangsform, som jeg

ikke billiger, og det har jeg også gjort den pågældende

opmærksom på, der startede rundsendingen", siger

institutlederen som altså irettesatte lektoren for sin mail, mens

hk-eren slap fri for tiltale.

Institutlederen siger, at lektoren rundsendte en sur mail

på hele instituttet, og hk-eren svarede lidt i samme stil. Det var

"en meningsudveksling", og hk-erens mail kan derfor ikke kaldes

"mobning". Institutlederen mener internt at have sluttet sagen ved

at bede folk undlade at rundsende mails om disse emner på

instituttet.

Institutlederen løser altså samarbejds-

eller "mobbeproblemer" ved at bede folk lade være med at

sende mails?

"Der er som sagt ingen sag. Jeg mener ikke, at der er

problemer. Faktisk er vi et meget velfungerende institut med et godt dagligt

arbejdsmiljø. Jeg forstår ikke, at FORSKERforum skal blande sig

i vores personalepolitik "

Institutlederen: Bland dig udenom

Mens institutbestyreren ikke misbilligede hk-erens mail

gik han til angreb på tillidsmandens kompetence: "Jeg skal desuden

henstille, at du ikke i din egenskab af tillidsmand opsøger mine

medarbejdere, men giver dem ro til deres forskning og undervisning".

Institutlederen henviste til, at det på

vip’ernes generalforsamling var en forudsætning bag valget af

tillidsmanden, at denne skulle blande sig udenom alle sager, hvor hans

institut var indblandet! Tillidsmanden der er kendt som vedholdende og

nøjeregnende havde nemlig året forud været involveret i

en kontrovers på det samme institut og med samme institutleder. Her

havde han "misbrugt" sin stilling som tillidsmand, konstaterede

altså institutlederen.

Et løfte om mandatbegrænsning mente

tillidsmanden imidlertid ikke at have givet, for det ville i praksis

begrænse hans mandat og umuliggøre arbejdet som

tillidsrepræsentant på det involverede institut. Han klagede

derfor til rektor. Overfor rektor fastholdt institutlederen i første

omgang begrænsningen i mandatet indtil rektors kontor kort og kontant

i september fastslog, at tillidsmanden af DJØF var anmeldt som

sådan uden indskrænkninger, og dermed har fuldt mandat som

tillidsmand.

I dag siger institutlederen: "Jeg mener, at der ved

valget af tillidsmanden blev indgået en uformel aftale om, at han ikke

skulle blande sig i mit instituts sager. Rektor har siden fastslået, at

tillidsmanden er anmeldt og altså formelt skal godkendes som

sådan".

Betyder en formel godkendelse så, at

institutlederen reelt anerkender tillidsmanden og lader ham fungere som

sådan?

"Det har jeg svaret på "

Undsigelse af tillidsmanden

Tillidsmanden orienterede i en redegørelse

DJØF-medlemmerne på instituttet om sagen i midten af september,

dels fordi sagen med den mobbede var uløst, og dels fordi hans egen

stilling som tillidsmand var draget i tvivl.

Herefter tog sagen en dramatisk drejning.

Først blev institutlederen indirekte bakket op af

et flertal af vip’ere og tap’ere på det omhandlede institut.

I en underskriftsindsamling tog de afstand fra tillidsmandens

redegørelse om sagen, som tillidsmanden sendte ud i begyndelsen af

august. De brød sig ikke om dens indhold og tone, og bad

handelshøjskolens ledelse om at sikre, at de ikke fremover

"generes" af tillidsrepræsentanten! De karakteriserer

samtidig deres institut som "velfungerende og med et særdeles godt

dagligt arbejdsmiljø".

Det underskrevne papir var stilet til

handelshøjskolens ledelse og til DJØF. Dekanen reagerede ved at

undsige tillidsrepræsentanten med henvisning til, at

redegørelsen var et tillidsbrud, fordi sagen var bredt ud i en

større offentlighed.

Tillidsmanden på sin side mente blot at have

orienteret om en sag, som angik DJØF-erne. Han havde efter flere

måneders forsøg ikke formået institutlederen til at tage

stilling i den egentlige mobbesag, men havde tværtimod blot oplevet, at

institutlederen forsøgte at demontere tillidsmandsinstitutionen.

Han var ikke kommet nogle vegne. Og det forbedrede ikke

situationen, at fem vip’ere fra det involverede institut nu har

krævet en ekstraordinær generalforsamling med et enkelt punkt

på dagsordenen: Nyvalg af tillidsmand.

Og der står sagen så nu. Ikke et ord om

mobning "

I tilknytning til artiklen var der indsat tre faktabokse

med overskrifterne: "Mobning", "Mobning kan fx

være", "Årsager til mobning" og

"Akademiker-mobning". Endvidere var artiklen ledsaget af en

illustration, hvor en mand bliver skubbet ud af et vindue af to personer,

hvoraf den ene retter et stikvåben mod manden.

Klageren har indledningsvis anført, at han ikke

gennem betegnelsen "Y" er sikret anonymitet. Forholdet er det, at

DJØF´s tillidsmand på Handelshøjskolen i Århus

tidligere har rundsendt en skrivelse på institutionen, hvor klagers

mail var vedlagt med oplysning om navn mv. Dermed er de første

hundrede personer oplyst om, hvem Y er, og man må formode, at denne

information vil spredes i det mindste blandt medlemmer af Dansk

Magisterforening, DJØF mv. i det århusianske miljø

takket være bladets voldsomme udfald mod Handelshøjskolen,

herunder klager. Endvidere vil publiceringen af artiklen reelt udstille

klager over for en meget bred kreds af læserskaren primært

bladets læsere på Århus Universitet og

Handelshøjskolen m.fl. når rent interne forhold udspredes til

en meget større offentlighed.

Klageren har oplyst, at han i artiklen hævdes at

have deltaget i overfusning, chikane, mobning mv. af en anden person på

klagers institut. Den sag er der flere meninger om, men bladet har valgt blot

at publicere den ene sides synspunkt i sagen, og klager havde da heller ingen

anelse om artiklens eksistens og indhold, før han den 4. november

modtog kopi af denne.

Klageren har i tilknytning hertil anført, at bladet

har tilsidesat reglen i de presseetiske regler om at bringe korrekt

information og kontrollere, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Ligeledes har bladet tilsidesat reglen om at udvise kritik over for kilderne,

i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af

personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Endelig har bladet

tilsidesat reglen om, at oplysninger, som kan være skadelige eller

krænkende, skal efterprøves i særlig grad, inden de

bringes. I betragtning af artiklens alvorlige beskyldninger og den manglende

anonymitet omkring sagen skulle man tro, at bladet ville søge

information hos alle de personer, der involveres i en artikel af den omtalte

karakter, men sådan foregår det åbenbart ikke hos

indklagede.

Med hensyn til bladets anførsel om, at

institutlederen har godkendt sine egne citater, og at han repræsenterer

klager, har klager anført, at dette ikke indebærer, at

institutlederen har godkendt resten af artiklen eller

offentliggørelsen af de pågældende mail-skrivelser. Man

kan ikke skrive hvad om helst om f.eks. klager og derefter hævde, at

journalisten er frit stillet med hensyn til resten af artiklens udformning

gennem institutlederens godkendelse af egne citater. Institutlederen var

således bortset fra egne citater fuldstændig uvidende om

artiklens faktiske indhold.

Klageren har endelig anført, at bladet har bragt en

grov illustration i tilknytning til artiklen for at bibringe læserne et

visuelt indtryk af de middelalderlige tilstande i det jyske. Klager må

være personen øverst til venstre i billedet.

Bladet har anført, at man finder klagen

grundløs. Bladet har forsøgt at løse

fremstillingsproblemer ved at anonymisere aktørerne og institutnavnet

(nationaløkonomi), fordi artiklens hovedærinde var at kaste

focus på et tabu og ikke at hænge personer ud. Hvis tredjepart

vil finde ud af, hvem klager er, kræver det et selvstændigt

detektivarbejde uafhængigt af artiklen. Hvis klagers citat og navn

cirkulerer i en bredere kreds på Handelshøjskolen i forbindelse

med sagen, vedrører det sagen og ikke bladets fremstilling.

Bladet har med hensyn til spørgsmålet om

kontradiktion anført, at institutlederen er blevet spurgt om sin rolle

og om det principielle i sagen, og han har godkendt sine egne citater. Man

kan sige, at han repræsenterer klager, og at bladet ikke har nogen

forpligtelse til at partshøre alle de involverede.

Med hensyn til illustrationen, der ledsager artiklen, har

bladet bestridt, at der er nogen forbindelse mellem klager og personen til

venstre på tegningen.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og

Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

ikke kan udelukkes, at det ud fra artiklens oplysninger er muligt for

personer med et vist kendskab til de stedlige forhold at identificere klager

som den i artiklen omtalte person Y.

Nævnet bemærker, at omtalen hovedsageligt

vedrører en konflikt mellem institutbestyreren og tillidsmanden en

omtale, hvor oplysningen om klagers e-mail spiller en begrænset rolle.

Nævnet finder på den baggrund, at bladet ikke har handlet i strid

med god presseskik ved ikke at anmode klager om en kommentar til indholdet af

klagers e-mail eller til artiklens øvrige oplysninger.

Nævnet finder ikke ud fra sagens oplysninger at

kunne vurdere, om der i forhold til klager er bragt forkerte oplysninger.

Nævnet finder ej heller grundlag for at fastslå, at bladet i

forhold til oplysninger om klager ikke har udvist tilstrækkelig

kildekritik.

Nævnet finder ikke, at bladet har handlet i strid

med god presseskik ved at bringe den til artiklen knyttede illustration.

Afsagt den 11. december 2002.

Lignende dokumenter