Spring til indhold

Retsinformation

Af, jobplan, sygdom, ej rettidigt meldt afbud, mobiltelefon, nedbrud

KEN nr 9860 af 07/09/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet31. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Af,

jobplan, sygdom, ej rettidigt meldt afbud, mobiltelefon, nedbrud

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2.

september 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

xx har ikke ret til dagpenge den 16. februar 2004, hvor

xxx udeblev fra en samtale hos AF om udarbejdelse af en jobplan.

xxx anses ikke for selvforskyldt ledig den 16. februar 2004.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

AF ved brev af 9.

februar 2004 indkaldte xxx til møde den 16. februar 2004 kl. 9.00,

–

formålet med mødet

var at udarbejdet en jobplan

–

det af AFs brev

fremgik, at der var mødepligt og i tilfælde af sygdom skulle der gives

meddelelse

til AF, da det kunne få betydning for xxx dagpenge,

–

xxx ikke mødte op

til mødet kl. 9.00,

–

xxx var syg og havde

39 grader i feber,

–

xxx meldte afbud til

Læs alt

AF samme dag inden kl. 12.00,

–

xxx telefon på

tidspunktet for mødet var ude af drift, og

–

xxx benyttede Deres

underbos telefon, da denne kom hjem.

Dagpenge ifølge lovens § 62 kan kun udbetales til et medlem,

som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ifølge § 30 i bekendtgørelsen om rådighed kan et medlem ikke

få dagpenge, så længe medlemmet uden gyldig grund udebliver fra en samtale om

udarbejdelse af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og

personligt og med angivelse af samtalens formål.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at AF ved brev af 9.

februar 2004 indkaldte xxx til en samtale den 16. februar 2004, kl. 9.00 om

udarbejdelse af en jobplan. Det fremgik bl.a. af AFs brev, at xxx havde

mødepligt, og at der i tilfælde af sygdom skulle ske underretning til AF.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at mødet skulle afholdes

kl.9.00, og at xxx meldte afbud til AF samme dag inden kl. 12.00.

Da xx ikke mødte frem til mødet den 16. februar 2004, kan xxx ikke

anses for at have stået til rådighed den 16. februar 2004.

Ankenævnet finder således ikke, at xxx kan anses for at have stået

til rådighed den 16. februar 2004.

Ad spørgsmålet om selvforskyldt ledighed

Ankenævnet har lagt vægt på, at xxx skulle til møde hos AF kl.

9.00, og at AF åbner kl. 9.00. xxx ringede samme dag inden kl. 12.00 til AF

og

meldte afbud på grund af sygdom.

Der er videre lagt vægt på, at det ikke af mødeindkaldelsen fra AF

fremgår, at der i tilfælde af sygdom, skulle ske underretning til AF til

herom

inden mødets afholdelse.

Der er endelig lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger

om, at xx ikke skulle have haft vilje til at holde møde på AF den 9. februar

2004 med henblik på udarbejdelse af en jobplan.

Ankenævnet finder således ikke, at xxx skal anses for

selvforskyldt ledig og pålægges en effektiv karantæne på 3 uger.

Ankenævnet henviser til §§ 62 og 63 i arbejdsløshedsforsikringsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, §§ 1, 3 og 30 i

direktoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og

§§ 2, 11, 12, 36 og 37 i direktoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17.

juni

2003 om selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse vedrørende

rådighed, men ændrer direktoratets afgørelse får så vidt angår spørgsmålet om

selvforskyldt ledighed.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

xxx kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Ved brev af 9. februar 2004 indkaldte AF Dem til en samtale den

16. februar 2004 vedrørende udarbejdelsen af en jobplan.

Den 16. februar 2004 skrev AF til Dem, at De ikke var mødt til

samtalen på AF samme dag. AF oplyste, at AF havde meddelt dette til Deres

a-kasse, og at det kunne få betydning for Deres ret til dagpenge.

Den 17. februar 2004 skrev a-kassen til Dem og bad om en

forklaring på udeblivelsen.

Den 25. februar ringede De til a-kassen med Deres forklaring på

udeblivelsen. Det fremgår af a-kassens notat efter samtalen med Dem, at De

oplyste, at De havde haft feber og var syg den 16. februar 2004.

Mødetidspunktet var kl. 9.00, og De ville ringe til AF, men Deres telefon

virkede ikke, da De havde skiftet telefonselskab.

De oplyste videre, at De boede i fremlejet lejlighed, og at De

derfor kun kendte Deres underbo, som De kontaktede, da denne var hjemme. De

fik

derfor ringet afbud til AF den 16. februar 2004 kl. 12.00. De oplyste, at De

ikke ville spørge de andre i opgangen, og De mente ikke, at det var

nødvendigt

at opstøve en telefonboks, da De havde feber.

På denne baggrund traf a-kassen den 15. marts 2004 afgørelse om,

at De ikke havde ret til dagpenge den 16. februar 2004, hvor De var udeblevet

fra samtalen på AF. A-kassen traf endvidere afgørelse om, at De var

selvforskyldt ledig, og at De derfor skulle have en karantæne på 3 uger med

virkning

fra den 16. februar 2004.

I et brev af 14. april 2004 klagede De over denne afgørelse. De

anførte blandt andet, at De den 15. februar 2004 om aftenen blev syg med

feber,

og De besluttede derfor at melde afbud til mødet på AF den 16. februar 2004.

De anførte, at De var klar over, at et afbud så vidt muligt skulle

meldes i god tid, men at det i dette tilfælde var svært at leve op til, da De

skulle møde på AF den 16. februar 2004 kl. 9.00, og da AF’s åbningstid

var fra

kl. 9.00. De gjorde Dem derfor klar til at ringe til AF den 16. februar 2004

på

det tidligst mulige tidspunkt.

De anførte, at De natten til den 16. februar 2004 havde skiftet

mobilabonnement, og at De på grund af en teknisk fejl hos Deres nye udbyder

ikke kunne foretage opkald fra Deres mobiltelefon, hvilket udbyderen havde

bekræftet

ved brev af 25. marts 2004. De mente derfor, at De havde været i en

situation,

hvor De var forhindret i at melde afbud rettidigt.

De oplyste i den forbindelse, at De boede til fremleje, og at De

ikke havde haft kontakt til andre i opgangen end Deres underbo. Da Deres

underbo ikke var hjemme, afstod De fra at kontakte andre i opgangen for at få

adgang til en telefon. De oplyste videre, at De havde haft det for dårligt

til

at gå på gaden for at finde en telefonboks. De ventede derfor med at melde

afbud, til Deres underbo kom hjem op af formiddagen, hvorefter De straks

meldte

Dem syg over for AF og a-kassen.

De anførte endelig, at situationen ikke ville være opstået, hvis

mødetidspunktet havde været kl. 11.00 i stedet for kl. 9.00, idet De så ville

have haft mulighed for at melde afbud i god tid. De håbede derfor, at

a-kassen

ville foretage en ny vurdering af sagen.

Den 20. april 2004 skrev a-kassen til Dem, at Deres klage var

sendt til Arbejdsdirektoratet, da a-kassen ikke fandt grundlag for at ændre

afgørelsen af 15. marts 2004.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

1. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 30. april 2004 denne afgørelse:

”De har ikke ret til dagpenge den 16. februar 2004, hvor De

udeblev fra en samtale på AF om Deres jobplan.

De er selvforskyldt ledig den 16. februar 2004. De skal derfor

have en effektiv karantæne på 3 uger.

Begrundelse

Dagpenge kan ikke udbetales til et medlem, som ikke står

til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det fremgår af § 62, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, i lov

om arbejdsløshedsforsikring mv., senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse

nr.

708 af 13. august 2003, og af § 3 i bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni

2003 om rådighed.

Det fremgår videre af § 30, stk. 1, i bekendtgørelsen om

rådighed, at et medlem ikke kan får dagpenge, så længe medlemmet udebliver

fra

en samtale om udarbejdelse af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til.

Medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig til

AF eller a-kassen vedr. udeblivelsen. Henvender medlemmet sig til AF samme

dag,

som samtalen skulle være afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge fra denne

dag.

Det fremgår af § 30, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen om rådighed.

Det fremgår i øvrigt af § 63, stk. 1, nr. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., og af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed, at et medlem, som uden

gyldig grund afslår at medvirke til at udarbejde en jobplan, er selvforskyldt

ledigt.

Dette gælder også i situationer, som kan sidestilles med et

afslag, herunder når medlemmet uden gyldig grund udebliver fra en samtale med

AF om udarbejdelse af en jobplan, jf. § 11, stk. 3, i

bekendtgørelsen

om selvforskyldt ledighed.

De gyldige grunde, som er nævnet i kapitel 3 i bekendtgørelsen om

selvforskyldt ledighed, vil som hovedregel have relation til arbejdsmarkedet

og

vil ikke være personlige grunde.

I den forbindelse fremgår det af direktoratets praksis, som er

fastsat i vejledning nr. 63 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed, at

det

sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale på AF,

fordi medlemmet er syg, og medlemmet ikke har meddelt sygdom til AF inden

tidspunktet

for samtalen.

Direktoratet har lagt til grund for afgørelsen, at AF den 9.

februar 2004 indkaldte Dem til en samtale om udarbejdelse af en jobplan den

16.

februar 2004.

Direktoratet har endvidere lagt til grund, at De udeblev fra

samtalen den 16. februar 2004 på grund af sygdom, og at De først fik meldt

afbud til AF den 16. februar 2004 kl. 12.00.

På denne baggrund er det direktoratets vurdering, at De ikke har

ret til dagpenge den 16. februar 2004, hvor De udeblev fra samtalen om Deres

jobplan.

Det er endvidere direktoratets vurdering, at Deres udeblivelse fra

samtalen den 16. februar 2004 må sidestilles med et afslag på at udarbejde en

jobplan, og at De derfor er selvforskyldt ledig.

De har anført, at Deres mobiltelefon på grund af en teknisk fejl

hos udbyder ikke virkede, og at De i øvrigt ikke havde mulighed for at melde

afbud til AF inden samtalen, fordi AF først åbnede kl. 9.00.

Dette kan for ikke føre til en anden vurdering af sagen, idet

direktoratet ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at De på grund af

sygdom, defekt mobiltelefon og AF’s åbningstider var ude af stand til at

melde

sygdom over for AF.

Direktoratet har lagt vægt på, at De afstod fra at kontakte Deres

naboer for at få adgang til en telefon, at De afstod fra at benytte en

telefonboks for at melde afbud til AF, og at De derfor først til meldt afbud

til AF den 16. februar 2004 kl. 12.00, hvor Deres underbo kom hjem.

Det er derfor direktoratets vurdering, at De ikke havde en gyldig

grund til udeblivelsen.

De skal derfor have en karantæne på 3 uger for selvforskyldt

ledighed med virkning fra den 16. februar 2004.

Der henvises til § 63, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., og til § 36, stk. 1 og § 37,

stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Gentagelsesvirkning

Hvis De 2 gange inden for 12 måneder bliver

selvforskyldt ledig, kan De ikke få dagpenge, før De har haft arbejde i mere

end 300 timer i en periode på 10 uger.

Arbejdet skal være udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og

der må ikke være givet offentligt løntilskud til arbejdet.

Se § 39, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen.”

2. Klagen til

ankenævnet

De skrev bl.a. i klagen dateret den 5. maj 2004:

”Idet jeg fastholder, at jeg ikke har givet afslag på at være med

til at udarbejde en jobplan. Derimod vil jeg gerne tilføje, at jeg siden

anken

blev afsendt, personligt har taget initiativ til udarbejdelse af jobplan i

samarbejde med min nye vejleder ved JOB.dk.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg går videre med sagen

efter opfordring fra min sagsbehandler i A-kassen. Selv var jeg ærlig talt en

smule opgivende ovenpå modtagelsen af Arbejdsdirektoratets afgørelse, som i

min

opfattelse er anlagt efter en stram og meget uforstående vinkel på forløbet.

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at man må gribe ind over for bevidste

forsøg på at omgå/udsætte etablering af jobplan og at der i den forbindelse

er

opsat en række spilleregler. Men som det forhåbentlig fremgår af min

ankeskrivelse er der på ingen måde tale om forsøg på at afværge aktivering

eller lignende.”

3. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Direktoratet har bl.a. den 17. maj 2004 bemærket

følgende:

”At et medlem, der bliver syg i forbindelse med en samtale eller

aktivitet på AF, skal give AF besked om sygdommen inden samtalen/aktiviteten

eller i hvert fald så tidligt som muligt efter tidspunktet for påbegyndelsen

af

samtalen eller aktiviteten.

Det er direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke har overholdt

sine forpligtelser over for AF i det konkrete tilfælde, hvor han først fik

ringet til AF 3 timer efter det tidspunkt, hvor han skulle være mødt til

samtalen om hans jobplan.

Det er i den forbindelse direktoratets vurdering, at medlemmet må

bære risikoen for de indtrufne omstændigheder, som gjorde, at han ikke straks

fik ringet til AF med besked om sygdommen.

På denne baggrund er det direktoratets opfattelse, at medlemmets

udeblivelse fra samtalen på AF må sidestilles med et afslag på at medvirke

til

udarbejdelse af en jobplan, og at medlemmet ud over udelukkelsen fra dagpenge

den 16. februar 2004 skal have en karantæne på 3 uger for selvforskyldt

ledighed.”

4. Nyt efter

klagen

Ingen yderligere oplysninger

5. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003

§ 62.

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for

arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1)

er aktivt

arbejdssøgende,

2)

kan og vil overtage

arbejde med dags varsel,

3)

kan og vil deltage i

kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

4)

giver arbejdsformidlingen

de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og

gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Dagpenge må

ikke udbetales til et medlem,

1)

som er sygt eller i

øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2)

som aftjener

værnepligt eller unddrager sig denne,

3)

som ved domstols-

eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig

frihedsberøvelse,

4)

som forsørges på

institution, eller

5)

som af anden grund

ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan

herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1)

de betingelser, et

medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet,

2)

medlemmets kontakt

med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse

med den aktive beskæftigelsespolitik samt

3)

tab af dagpengeret

som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed

skyldes,

.

4)

at medlemmet uden

fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en

jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som

arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

.

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

.

§ 3.

Et ledigt

medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for

arbejdsmarkedet.

.

§ 30.

Et medlem

kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf.

bekendtgørelse

om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en

samtale

vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

udarbejdelse eller revision af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til

skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.

Stk. 2.

Medlemmet

kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen

vedrørende udeblivelsen.

Stk. 3.

Henvender

medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have

været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen

skulle

have været afholdt.

Bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om

selvforskyldt ledighed

.

§ 2.

Reglerne i

denne bekendtgørelse finder anvendelse, hvis et medlem:

.

3)

ikke møder til en

formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til, eller

ikke møder til en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller

et

tilbud efter en jobplan på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet

besked

om til AF inden tidspunktet for samtalen eller tilbuddets start.

.

§ 11.

Et medlem er

selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller

revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 2.

Et medlem

er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud efter en jobplan

uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder

hvis

et medlem:

.

6)

udebliver fra en

samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en

jobplan på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF

eller

arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen eller tilbuddets start.

Stk. 4.

Det er et

krav, at AF har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til samtalen.

Stk. 5.

Det skal

ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om

udarbejdelse

eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan, hvis det

skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale eller begynder arbejde samme dag.

Kapitel 3

Gyldige Grunde

§ 12.

En

gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller

opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.

Stk. 2.

Det er ikke

en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt

følge

af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg. Helbred

§ 13.

Et

medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en

læge

for:

1)

at medlemmet på grund

af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2)

at arbejdet vil

medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer,

herunder problemer ved graviditet.

.

Kapitel 4

Sanktioner

Karantæne

§ 36.

Et

medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig

efter

bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Stk. 2.

Er

medlemmet selvforskyldt ledig efter § 7 eller § 8 anses karantænen

for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor

medlemmet

skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Placering af karantænen

§ 37.

En

karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et

tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen

virkning fra dagen efter ophøret.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter