Dagpengeret under færdiggørelse af speciale.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 62 a ophævet 9 afgørelser
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 86 ophævet 48 afgørelser
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 65 ophævet 6 afgørelser
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 62 ophævet 24 afgørelser
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 87 ophævet 33 afgørelser
Teksten
Dagpengeret under færdiggørelse af speciale.
Et medlem meldte sig ledig den 1. februar 1989, og af ledighedserklæringen
fremgik, at hun var blevet opsagt fra det arbejde, som hun havde haft siden
1. juni 1987 som telefonist ved KTAS. Medlemmet svarede nej på spørgsmålet
om, hvorvidt hun deltog i undervisning. Medlemmet fik herefter udbetalt
dagpenge.
Ved en samtale i arbejdsløshedskassen den 19. september 1989 i henhold til
arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 oplyste medlemmet, at hun næsten var
færdig som cand.mag., idet hun kun manglede at aflevere sit speciale.
Medlemmet ville gerne gøre specialet færdigt med uddannelsesydelse.
Dagpengeudbetalingen fortsatte herefter.
Den 13. februar 1990 anmodede medlemmet om overflytning til Magistrenes
Arbejdsløshedskasse på baggrund af den gennemførte cand.mag.uddannelse.
Arbejdsløshedskassen anmodede herefter medlemmet om en redegørelse vedrørende
den gennemførte uddannelse. Dagpengeudbetalingen var standset den 22. januar
1990.
Medlemmet meddelte arbejdsløshedskassen, at hun var halvvejs færdig med
sit speciale, da hun blev ledig. Da hun var godt i gang med specialet, så hun
ingen grund til at afbryde det, da hun blev ledig, og hun benyttede derfor
tiden til at gøre cand.mag.studiet færdigt. Medlemmet kunne ikke se, at hun
havde gjort noget forkert ved at udnytte tiden. Medlemmet gjorde gældende, at
hun af såvel arbejdsløshedskassen som arbejdsformidlingen var blevet
tilskyndet til at færdiggøre specialet. Medlemmet havde udelukkende været
tilmeldt universitetet for at få en specialevejleder, mens hun skrev
specialet. Hun fulgte således hverken timer på universitetet eller modtog SU
i den omhandlede periode.
Arbejdsløshedskassen meddelte medlemmet, at den ikke fandt, at hun havde
været berettiget til dagpenge i den periode, hvor hun skrev speciale, idet
dagpenge ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a ikke kan udbetales til
et medlem, der gennemgår en SU-berettiget uddannelse. Da medlemmet på
Læs alt
ledighedserklæringen havde oplyst, at hun ikke deltog i undervisning, og da
hun ved § 65-samtalen heller ikke oplyste, at hun var tilmeldt universitetet
og igang med at færdiggøre specialet, fandt arbejdsløshedskassen, at
medlemmet skulle være ansvarlig for tilbagebetalingen af de med urette
udbetalte dagpenge for perioden 1. februar 1989 - 21. januar 1990, ialt
112.806 kr. Endvidere fandt arbejdsløshedskassen, at medlemmet havde handlet
svigagtigt ved at undlade at oplyse om, at hun var tilmeldt universitetet og
skrev speciale, hvorfor det indstilledes til direktoratet, at medlemmet
skulle slettes som medlem af arbejdsløshedskassen.
Medlemmet klagede til direktoratet over denne afgørelse. Medlemmet
anførte, at hun i perioden efter den 1. februar 1989 havde stået konstant til
rådighed for arbejdsmarkedet, selv om hun skrev speciale. Den omstændighed,
at hun svarede nej på spørgsmålet om undervisning på ledighedserklæringen,
var i fuld overensstemmelse med sandheden, idet hun ikke deltog i
undervisning, men alene havde en specialevejleder. Medlemmet var blevet
tilskyndet til at skrive specialet af arbejdsløshedskassen, og hun kunne ikke
se, at hun havde gjort noget forkert ved at udnytte tiden som ledig til noget
fornuftigt.
Direktoratet udtalte, at ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 må
dagpenge ikke udbetales til et medlem, som ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet, og ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, stk. 1, er
det hovedreglen, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, som deltager i
undervisning.
Fra hovedreglen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, stk. 1, er der i
stk. 2 og 3 gjort en række undtagelser, bl.a. for ikke-SU-berettiget
undervisning og for så vidt angår aftenundervisning.
Endvidere fremgår det af standardvedtægtens § 15, stk. 3, at medlemmer,
der anmoder om eller modtager dagpenge m.v. har ubetinget pligt til at give
arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for
bedømmelsen af retten til de omhandlede ydelser.
På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt direktoratet, at
medlemmet måtte anses for primært at have været uddannelsessøgende og ikke
arbejdssøgende fra ledighedens indtræden den 1. februar 1989.
Direktoratet havde herved lagt vægt på, at medlemmet var indskrevet på en
SU-berettiget uddannelse på universitetet, og at hun rent faktisk også
færdiggjorde sit speciale - og dermed sin uddannelse til cand.mag. - i
ledighedsperioden.
På denne baggrund fandt direktoratet ikke, at medlemmet var berettiget til
dagpenge i den omhandlede periode.
Ved at afkrydse »nej« til spørgsmålet om, hvorvidt hun deltog i
undervisning, og ved iøvrigt at undlade at oplyse arbejdsløshedskassen om, at
hun var indskrevet på universitetet og i gang med at færdiggøre sin
uddannelse med speciale, fik hun udbetalt dagpenge, som hun ikke var
berettiget til. Direktoratet var derfor enig med arbejdsløshedskassen i, at
hun i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, skulle
tilbagebetale det fejludbetalte dagpengebeløb, som af arbejdsløshedskassen
var opgjort til ialt 112.806 kr.
Direktoratet fandt endvidere, at arbejdsløshedskassen, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, skulle være medansvarlig for
tilbagebetalingen af den del af fejludbetalingen, der vedrørte perioden fra
den 19. september 1989 til 21. januar 1990, idet det var direktoratets
opfattelse, at arbejdsløshedskassen burde have iværksat en nærmere
undersøgelse af medlemmets dagpengeberettigelse, efter at hun ved §
65-samtalen oplyste, at hun næsten var færdig som cand.mag. og kun manglede
at aflevere speciale.
Til medlemmets orientering blev det oplyst, at arbejdsløshedskassens
medansvar alene indebar, at kassen ikke havde krav på refusion fra staten for
den del af fejludbetalingen, der lå efter den 19. september 1989. Medlemmet
hæftede således for tilbagebetalingen af det fulde beløb i forhold til sagen.
Som sagen var oplyst, fandt direktoratet desuden, at medlemmet måtte anses
for at have handlet svigagtigt ved at undlade at oplyse arbejdsløshedskassen
om, at hun var under uddannelse og i gang med at færdiggøre sit speciale.
Direktoratet lagde herved vægt på, at medlemmet som
arbejdsløshedskassemedlem havde pligt til, eventuelt ved henvendelse til
arbejdsløshedskassen/afdelingen, at holde sig orienteret om de gældende
regler vedrørende dagpengeret m.v., jf. herved standardvedtægtens § 14, stk.
1, og at hun desuden havde ubetinget oplysningspligt over for
arbejdsløshedskassen, jf. standardvedtægtens § 15, stk. 4. Af den påtrykte
tekst bag på dagpengekortet fremgik det således også, at oplysningspligten
bl.a. indebar, at medlemmet skulle oplyse arbejdsløshedskassen om, hvorvidt
den pågældende var under uddannelse, og at tilsidesættelse af
oplysningspligten kunne medføre tab af medlemsret eller dagpengeret og
eventuel politianmeldelse.
På denne baggrund fandt direktoratet at måtte lægge til grund, at
medlemmet bevidst undlod at oplyse om sin uddannelsessituation med henblik på
at få udbetalt dagpenge, som hun ikke var berettiget til.
På baggrund af tilbagebetalingsbeløbets størrelse fandt direktoratet
herefter, at medlemmet i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk.
1, og retningslinierne for idømmelse af sanktion i direktoratets cirkulære af
19. februar 1987 skulle anses for slettet af arbejdsløshedsforsikringsloven
fra det tidspunkt, hvor den svigagtige forseelse blev konstateret.
Ved indankningen anførte medlemmet bl.a., at hun fortsat var af den
opfattelse, at hun ikke havde overtrådt de gældende regler for udbetaling af
dagpenge. Hun var for nylig blevet bekendt med de særlige regler vedrørende
uddannelsesydelse, hvilke regler hun ikke tidligere havde opfattet som
særregler i forbindelse med dagpengeudbetaling.
Arbejdsløshedskassen meddelte ankenævnet, at det var korrekt, at medlemmet
var blevet opfordret til at færdiggøre sit speciale, men opfordringen gik på
at færdiggøre det med uddannelsesydelse, hvilket var oplyst på § 65-skemaet
den 19. september 1989. Arbejdsløshedskassens procedure ved et medlems første
fremmøde/kontakt i forbindelse med ledighed var, at der blev udleveret en
vejledning omhandlende de muligheder, der forelå i henhold til lovgivningen,
og samtidig blev direktoratets pjece vedrørende uddannelsesydelse udleveret.
Medlemmet havde derfor været bekendt med de gældende regler vedrørende
uddannelsesydelse. Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet var blevet
vejledt omkring uddannelse og uddannelsesydelse.
Ankenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at der havde været udbetalt
dagpenge med urette til medlemmet.
Ankenævnet lagde herved vægt på, at medlemmets uddannelsesaktivitet i
ledighedsperioden fra den 1. februar 1989 bestod i, at hun færdiggjorde sit
speciale, at hun ikke deltog i undervisning, men alene havde kontakt med sin
specialevejleder, og at de besøg, hun har haft hos sin vejleder, ikke har
forhindret, at hun var til rådighed, da en del af kontakten er foregået pr.
korrespondance. Ankenævnet lagde endvidere vægt på reglen i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, stk. 3, hvorefter et medlem bevarer
dagpengeretten uanset reglerne i stk. 2, hvis undervisningen foregår efter
kl. 16.00 eller på lørdage eller søndage, samt på forarbejderne til § 62 a,
hvoraf det fremgår, at det har været hensigten med lovændringen at foretage
en generel udvidelse af adgangen til at deltage i forskellige former for
uddannelse, uden at dagpengeretten bortfalder.
På denne baggrund fandt ankenævnet, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel
i § 62 a til at nægte medlemmet dagpenge, fordi hun har færdiggjort sit
speciale i en ledighedsperiode.
Det var herefter en forudsætning for at udbetale dagpenge til pågældende,
at hun iøvrigt havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang,
arbejdsløshedsforsikringsloven forudsætter, jf. § 62.
På baggrund af oplysningerne om medlemmets jobsøgningsaktivitet ved
samtalen med kassen den 19. september 1989 fandt ankenævnet ikke
tilstrækkeligt grundlag for at antage, at medlemmet ikke havde stået til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Rådighed trods manglende aflevering af ph.d-afhandling Retsinformation · 24. juli 2003
- Studerende, der ikke deltog i undervisning, var ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a. Retsinformation · 24. september 1997
- Forældelse af efterbetalingskrav. Retsinformation · 24. september 1997
- Refusion. Retsinformation · 30. januar 2003
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Immatrikulations betydning for ret til arbejdsløshedsdagpenge Retsinformation · 13. februar 2019
- Omfanget af personlig arbejdsindsats i ægtefælles virksomhed - tilfældig bistand. Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Retsinformation · 7. februar 2019
- Studerende, der ikke deltog i undervisning, var ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a. Retsinformation · 24. september 1997
- Konsekvensen af uberettiget sletning fra a-kasse. Proportionalitetsprincippet Retsinformation · 25. juni 2003