Spring til indhold

Retsinformation

Refusion.

KEN nr 9670 af 08/11/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Refusion.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den

7. november 2002.

Nævnet traf denne

A

F G Ø R E L S E

xxx arbejdsløshedskasse er berettiget til

refusion for det i sagen fejludbetalte beløb til xxx.

Dette skyldes, at ankenævnet finder, at der

foreligger en sådan ganske særlig situation efter

§ 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af

14. december 1993 om arbejdsløshedskassers ret til

refusion for fra statskassen fejludbetalte

ydelser.

Ankenævnet har lagt til grund, at xxx

uberettiget har modtaget dagpenge i perioden fra den 28. februar 2001 til den

23. september 2001, da xxx ikke kan anses for at have stået til rådighed for

arbejdsmarkedet. xxx havde ikke en arbejdstilladelse til at arbejde i fuldt

normalt omfang.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at

arbejdsløshedskassen har vurderet, at xxx ikke skal tilbagebetale dagpengene

eller pålægges sanktion for uagtsomhed eller svig. Ankenævnet har noteret

sig,

at direktoratet ikke har fundet grundlag for at bestride

arbejdsløshedskassens

vurdering herom.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at xxx

blev optaget

i arbejdsløshedskassen den

31. januar 2001 som fuldtidsforsikret, samme dag som han afsluttede sine

Læs alt

studier på Danmarks Tekniske Universitet.

Ved bedømmelsen af sagen har ankenævnet

endvidere tillagt det betydning:

at der ikke på optagelsesblanketten, hvormed xxx blev optaget,

er en rubrik, som medlemmerne kan udfylde vedrørende eksempelvis

statsborgerskab eller eventuel andet opholdsgrundlag i Danmark,

at der ikke på ledighedserklæringen, som xxx benyttede, er en

rubrik, som medlemmerne kan udfylde, vedrørende eksempelvis statsborgerskab

eller eventuel andet opholdsgrundlag i Danmark,

at xxx i lighed med andre medlemmer har oplyst sin bopæl som

værende i Danmark, samt indsendt dokumentation for afsluttet uddannelse,

at xxx i lighed med andre medlemmer har oplyst et cpr. nr. på

ansøgningen,

at xxx har modtaget den sædvanlige generelle vejledning fra

arbejdsløshedskassen om betingelserne for ret til dagpenge, herunder

direktoratets pjece "Om at stå til rådighed",

at det ikke af direktoratets generelle pjece (hverken den

danske eller den engelske version) fremgår, at hvis medlemmerne ikke er

danske

eller EU-statsborgere, at medlemmerne skal have en egentlig arbejdstilladelse

for at kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked,

uanset

at medlemmerne søger arbejde, og

at arbejdsløshedskassen først ved Udlændingestyrelsens

henvendelse i september 2001 får oplyst, at xxx ikke har nogen

arbejdstilladelse i Danmark til at arbejde i fuldt normalt omfang, men kun en

opholdstilladelse, der var ved at udløbe.

Det har endelig indgået i ankenævnets

overvejelser, at arbejdsløshedskassens optagelsesblanket på tidspunktet for

xxxs optagelse er næsten enslydende med direktoratets blanket fra november

1998.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at hvis arbejdsløshedskassen

ønsker at benytte egne blanketter fremfor direktoratets blanketter, skal

disse

forelægges direktoratet til godkendelse. Såfremt direktoratet foretager

væsentlige ændringer i blanketmaterialet skal arbejdsløshedskassen hurtigst

muligt ændre egne blanketter tilsvarende, jf. direktoratets B-vejledning nr.

52

af 25. marts 1996 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration

af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på,

at arbejdsløshedskassen har oplyst, at godkendelsen af arbejdsløshedskassens

optagelsesblanket er sket den 26. november 1999 for så vidt angår

optagelsesblanketten, hvormed xxx blev optaget.

Først 6 måneder efter xxxs optagelse i

arbejdsløshedskassen ændredes direktoratets blanket vedrørende optagelse,

således at der blev indsat en rubrik, hvori medlemmerne skulle svare ja eller

nej til at have bopæl i Danmark inden påbegyndelsen af uddannelsen.

Ankenævnet har i den henseende lagt vægt på, at

arbejdsløshedskassen har oplyst, at arbejdsløshedskassen herefter har

medtaget

ændringen i arbejdsløshedskassens egen optagelsesblanket i overensstemmelse

med

direktoratets B-vejledning.

På ovenstående baggrund er det ankenævnets

opfattelse, at arbejdsløshedskassen efter omstændighederne er berettiget til

refusion.

Ankenævnet henviser til

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4,

samt til § 1 og § 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14.

december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for

fejludbetalte ydelser.

Der henvises i øvrigt til direktoratets B-

vejledning nr. 52 af 25. marts 1996 om dokumentation for

arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i

arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Ankenævnet ændrer således direktoratets

afgørelse af 15. februar 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige

grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

1.

Sagsforløb

Der henvises til sagsfremstillingen i j. nr. xxx

vedrørende arbejdsløshedskassens medlem Xxx.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 15. februar 2002 denne

afgørelse:

"A-kassen kan ikke få refusion for de

ydelser, som a-kassen udbetalte til medlemmet for perioden fra den 28.

februar

2001 til den 23. september 2001, i alt brutto kr. kr. 71.336,00.

Begrundelse

Der er lagt vægt på a-kassens oplysning om, at

a-kassen har udbetalt brutto kr. 71.336,00 til medlemmet i perioden fra den

28.

februar 2001 til den 23. september 2001.

Der er også lagt vægt på, at direktoratet d.d.

har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge i

perioden.

Der er videre lagt vægt på, at a-kassen har

vurderet, at medlemmet ikke har begået svig eller uagtsomhed.

Direktoratet finder, at a-kassen ikke kan få

refusion for de ydelser, som a-kassen udbetalte til medlemmet for perioden

fra

en 28. februar 2001 til den 23. september 2001, i alt brutto kr. 71.336,00,

jf.

§ 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1, stk. 1, i

direktoratets

bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret

til

refusion fra statskasse for fejludbetalte ydelser.

Der henvises til sagsfremstillingen i

direktoratets afgørelse af d.d. (samme journalnummer)."

3.

Klagen til ankenævnet

Ved brev af 11. marts 2002 klagede

arbejdsløshedskassen over direktoratets afgørelse.

Arbejdsløshedskassen var ikke enig i

direktoratets afgørelse, hvorfor kassen ønskede at klage.

Arbejdsløshedskassen bemærkede at fremsendelse

af en begrundet klage afventede et aftalt møde i direktoratet den 14. marts

2002.10.23

Ved brev af 15. marts 2002 fremkom

arbejdsløshedskassen med en begrundet klage, hvori arbejdsløshedskassen

bemærkede følgende:

"I forlængelse af brev af 11. marts 2002

fremsendes hermed vores klage over direktoratets afgørelse af 15. februar

2002

om afslag på refusion for ydelser udbetalt til medlemmet i perioden 28.

februar

2001 til 23. september 2001, hvor medlemmet som følge af manglende

arbejdstilladelse ikke har haft ret til dagpenge.

Vedlagt fremsendes endvidere medlemmets klage af

13. marts 2002 over direktoratets afgørelse af 15. februar 2002 om manglende

dagpengeret. Der henvises i den forbindelse til vores bemærkninger i breve af

18. december 2001 og 5. februar 2002 til direktoratet om sagen.

xxx (og medlemmet) er for så vidt enige i, at

medlemmet efter de gældende regler ikke umiddelbart har ret til dagpenge, jf.

xxx's afgørelse af 18. december 2001.

Vi skal dog bemærke, at det konkret ikke kan

fastslås, at medlemmet ikke faktisk og umiddelbart vil få en

arbejdstilladelse,

når/hvis han får et arbejde. Der er således tale om et anticiperet og dermed

teoretisk rådighedsproblem, idet det ikke på forhånd er muligt at vide, om

medlemmet får arbejdstilladelse, når/hvis han får et job, og vi skal på den

baggrund anmode om Ankenævnets stillingtagen til medlemmets rådighed.

Vedrørende afgørelsen om afslag på refusion

finder vi fortsat, at vi på baggrund af sagens særlige omstændigheder bør

have

refusion for de udbetalte ydelser til medlemmet, og vi ønsker derfor at klage

over afgørelsen.

Der henvises til, at medlemmet, som alle andre

medlemmer, i overensstemmelse med de eksisterer blanketter har oplyst sin

adresse (bopæl) i Danmark og har indsendt dokumentation for afsluttet

uddannelse, og at medlemmet, som alle andre medlemmer, har modtaget generel

information/vejledning fra xxx om betingelserne for ret til dagpenge,

herunder

har modtaget direktoratets pjece "Om at stå til rådighed".

Der henvises videre til, at det af denne

generelle vejledning fremgår, at det er en betingelse for at have ret til

ydelser, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. kan overtage

arbejde

og er aktivt arbejdssøgende i Danmark. Det fremgår videre, at man ikke kan få

dagpenge, hvis man fx er syg, opholder sig i udlandet eller ikke har mulighed

for at få sine børn passet.

Det fremgår derimod ikke, at det betyder, at man

faktisk skal have en arbejdstilladelse, og at det ikke er tilstrækkeligt, at

man er arbejdssøgende og får en arbejdstilladelse, når man får et arbejde.

Det

bemærkes, at dette hverken fremgår af direktoratet pjece "Om at stå til

rådighed" (hverken i den danske eller engelske version), bekendtgørelse

eller vejledning om rådighed eller diverse relevante blanketter.

Der henvises desuden til, at det efter

persondataloven ikke er muligt/tilladt at registrere medlemmer efter fx

etnisk

baggrund. Det er derfor ved udbetalingen af ydelser ikke umiddelbart muligt

at

konstatere, hvilke medlemmer, der har brug for konkret vejledning om denne

særlige problemstilling.

Endelig henvises til, at medlemmet på baggrund

af den modtagne generelle vejledning sammenholdt med oplysningerne fra

Udlændingestyrelsen og oplysningerne fra andre dimittender med samme baggrund

-

som antageligt har fået arbejdstilladelse uden problem - har haft opfattelse

af, at han faktisk ("automatisk") får en arbejdstilladelse, når han

får et job, og at han derfor - og fordi han er aktivt arbejdssøgende - står

til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Det bemærkes, at studerende fra EØS-lande ikke

har samme problem i forhold til arbejdstilladelse.

Det er på baggrund af det anførte og den helt

særlige situation taget i betragtning vores opfattelse, at vi helt konkret og

efter omstændighederne bør få refusion for de udbetalte ydelser. Der henvises

til § 5 i bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om

arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte

ydelser med tilhørende vejledning.

xxx er helt opmærksomme på § 86, stk. 4, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., men finder, at det forvaltningsretligt

virker

stødende og ude af proportioner ikke at give refusion.

xxx finder det endelig betænkeligt, at man i

forhold til refusionsbekendtgørelsens § 5 tilsyneladende sætter skøn under

regel og begrænser mulighederne for refusion til de i vejledningen nævnte

konkrete situationer."

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 2.

april 2002 fremkom direktoratet ikke med bemærkninger til

arbejdsløshedskassens

klage.

5.

Nyt efter klagen

Ved brev af 15. april 2002 til direktoratet

gjorde sekretariatet for ankenævnet opmærksom på, at direktoratet ikke havde

fremsendt bemærkninger i forbindelse med arbejdsløshedskassens klage af 15.

marts 2002.

Sekretariatet bemærkede endvidere, at der ifølge

arbejdsløshedskassens oplysninger havde været afholdt et møde i sagen hos

direktoratet den 14. marts 2002. Sekretariatet anmodede om direktoratets

bemærkninger hertil.

Ved brev af 23. april 2002 fremkom direktoratet

med følgende bemærkninger:

"Direktoratet skal for så vidt angår

anbringendet i brevet af den 15. marts 2002 om, at der alene er tale om et

anticiperet og dermed teoretisk rådighedsproblem henvise til a-kassens brev

af

18. marts 2002 (AMA: må være 18. december 2001), hvoraf bl.a. fremgår, at

a-kassen bl.a. har lagt vægt på det af Udlændingestyrelsen oplyste om, at

medlemmet har ret til at søge arbejde, men ikke kan tage arbejde (udover 15

timer om ugen), at medlemmet først kan søge om en arbejdstilladelse, når han

faktisk har fundet/fået et arbejde, at han ikke automatisk får en

arbejdstilladelse, hvis/når han får et arbejde, idet der en række

betingelser,

som skal være opfyldt.

Direktoratet skal således fastholde, at den

manglende arbejdstilladelse er en retlig hindring for at kunne overtage

fuldtidsarbejde.

Direktoratet skal for så vidt angår

anbringenderne i brevet af 15. marts 2002 om afslag på refusion bemærke, at

der

ikke er tale om at sætte skøn under regel. A-kassen henleder selv

opmærksomheden på den objektive ansvarsregel i lovens § 86, stk. 4.

Bekendtgørelsens § 5 åbner alene mulighed for at direktoratet i helt særlige

situationer og helt konkret kan give a-kassen ret til refusion.

Direktoratet finder ikke, at der er tale om en

helt særlige situation, idet udlændinge fra lande uden for EØS helt generelt

skal være i besiddelse af en arbejdstilladelse for at kunne overtage arbejde

i

Danmark.

Direktoratet kan bekræfte, at der har været

afholdt møde i direktoratet om sagen. På mødet var der enighed om, at

direktoratet ved Udlændingestyrelsens mellemkomst undersøger, om der findes

en

enkel måde, a-kasserne kan få oplyst, om en person har tilladelse til at

arbejde i Danmark.

Direktoratet har med brev af den 3. april 2002

(vedlagt i kopi) anmodet Udlændingestyrelsen om et møde om sagen.

Direktoratet

venter fortsat på en tilbagemelding."

*****

Direktoratet har efterfølgende telefonisk oplyst

over for sekretariatet, at der den 19. september 2002 har været afholdt møde

med Udlændingestyrelsen, men at det desværre ikke var ganske ligetil at

afklare, hvorledes kasserne kunne imødegå sådanne situationer fremover, idet

der var tale om flere forskellige typer opholdstilladelse m.v.

I øjeblikket var man således ikke kommet videre.

6.

Regler

Lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni

2001

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

.......

5) som af anden grund ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget

dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage,

hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis

medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet

var

uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

......

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf.

stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra

statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den

fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

......

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen

af

stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i

ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets

svigagtige forhold.

......

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis

medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved

arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller

arbejdsløshedskassen.

......

Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler

på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen

efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF.

§ 6. Et medlem skal kunne formidles passende

arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden

for medlemmets faglige område.

........

§ 29. Et medlem kan ikke få dagpenge, sålænge

medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 3, ikke er tilmeldt

AF, jf. § 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. § 5-8.

.......

Direktoratets

vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed

Til

§ 29

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1,

angiver nogle situationer, hvor medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder

f.eks.,

hvis medlemmet er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde

af

normalt omfang, aftjener værnepligt, er berøvet sin frihed ved domstols-

eller

administrativ afgørelse eller forsørges på institution.

.......

Hvis medlemmet har retlige eller faktiske

forpligtelser, som umiddelbart hindrer overtagelse af arbejde, vil medlemmet

kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig fra

forpligtelserne, når arbejdet skal tiltrædes. Ved retlige forpligtelser

tænkes

på forpligtelser, som medfører et erstatningsansvar, hvis de ikke overholdes,

f.eks. misligholdelse af en ansættelseskontrakt med opsigelsesvarsel.

.......

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet

ikke længere er forhindret i at overtage arbejde.

......

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret

til

refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt

1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. ,

2) etableringsydelse eller

uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , eller

3) ydelser efter lov om orlov ,

har kassen ikke ret til refusion fra statskassen

og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Stk. 2. Kassen har dog ret til refusion i de i

§§ 2-5 anførte tilfælde.

.......

§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til

refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.

Direktoratets

vejledning nr. 205 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til

refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

Til

§ 1

Hovedreglen i bekendtgørelsen er, at kassen ikke

har ret til refusion for fejludbetaling af ydelser, som er foretaget af

kassen.

Dette gælder, selv om kassen er uden skyld i

fejludbetalingen. Bestemmelsen skal derfor ikke ses som et udtryk for

fastlæggelse af kassens ansvar for erstatningspådragende handlinger eller

undladelser.

Fra hovedreglen er der gjort nogle særlige

undtagelser, som er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-4 og kun i disse tilfælde

har

kassen ret til refusion.

Har kassen i forbindelse med en fejludbetaling,

som er omfattet af §§ 2-4 pådraget sig et selvstændigt erstatningsansvar, for

eksempel ved manglende agtpågivenhed eller overtrædelse af formelle regler,

bortfalder retten til refusion for det beløb, som ville have været

fejludbetalt

alene som følge af kassens forhold.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på

arbejdsløshedsforsikringslovens § 79 stk. 3, hvorefter kassens ret til

refusion

også bortfalder i tilfælde, hvor kassen ikke kan dokumentere, at de formelle

regler er fulgt, uanset om dette har medført en fejludbetaling.

Endvidere bortfalder kassens ret til refusion i

undtagelsestilfældene, hvis medlemmet i forbindelse med fejludbetalingen har

udvist uagtsomhed i et sådant omfang, at der i medfør af

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, er grundlag for at stille krav

om

tilbagebetaling over for medlemmet, jf. dog vejledningen til § 4.

Ifølge bekendtgørelsens § 5 har direktoratet

mulighed for - i ganske særlige situationer - at give kassen refusion, selv

om

medlemmet har handlet uagtsomt. Der henvises i øvrigt til vejledningen til de

enkelte bestemmelser.

Til

§ 5

Som nævnt er udgangspunktet, at kasserne mister

refusionen fra statskassen for fejludbetalte beløb. Undtagelserne fra denne

hovedregel fremgår af §§ 2-4

I særlige tilfælde vil direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen dog efter en konkret vurdering af sagen

undtagelsesvis kunne bestemme, at kassen bevarer retten til refusion, uanset

at

§§ 2-4 ikke er opfyldt.

Som eksempler på sådanne situationer, hvor der

efter en konkret vurdering kan blive tale om at dispensere, således at kassen

bevarer refusionen, kan nævnes:

- Tilfælde, hvor et medlem har udvist uagtsomhed, således at der

er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, men hvor det uagtsomme forhold

finder sted i sammenhæng med og i forlængelse af et svigagtigt forhold. Det

vil

blandt andet være en betingelse for at bevare refusionen for det uagtsomme

forhold, at kassen kun kunne have forhindret fejludbetalingen vedrørende det

uagtsomme forhold, såfremt den havde haft kendskab til det svigagtige

forhold.

- Tilfælde, hvor direktoratet og/eller Arbejdsmarkedets Ankenævn

har anset forholdet for svigagtigt, men hvor domstolene efterfølgende

frifinder

medlemmet for bedrageri på grund af bevisets stilling, eller hvor politiet af

samme grund opgiver tiltale - for eksempel fordi det bagvedliggende forhold

har

fundet sted i udlandet - hvorefter direktoratet/ankenævnet ændrer afgørelsen

til uagtsomhed. Bevarelse af refusionen vil blandt andet være betinget af, at

kassen har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges, for at oplyse og

underbygge sagen.

- Tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes, at

arbejdsløshedskassen ikke er blevet orienteret af Arbejdsformidlingen om, at

medlemmet er blevet afmeldt.

Herudover kan bestemmelsen f.eks. tænkes anvendt

i tilfælde, hvor der er sket udbetalinger af ydelser efter et medlems død,

fordi arvinger, dødsboet m.v. ikke har orienteret kassen om dødsfaldet. Dette

gælder dog ikke, hvis kassen kendte eller burde have haft kendskab til

dødsfaldet.

Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en

generel dispensation i de nævnte eller lignende tilfælde. Der skal som anført

ske en konkret vurdering af den enkelte sag.

Direktoratets

B-vejledning nr. 52 af 25. marts 1996 om dokumentation for

arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i

arbejdsløshedsforsikringsloven

m.v.

XVIII.

Blanketter

Arbejdsløshedskasserne skal som dokumentation i

de ovenfor beskrevne situationer som hovedregel anvende de af direktoratet

udarbejdede blanketter, som er nævnt under de enkelte punkter.

Det påhviler også arbejdsløshedskasserne at

sikre, at blanketterne er korrekt udfyldt.

På grund af de forskelle, der imidlertid kan

være indenfor de mange faglige områder, der er underlagt

arbejdsløshedsforsikringen, kan der være behov for blanketter med et mere

specialiseret indhold. Arbejdsløshedskasserne kan derfor, hvis det skønnes

nødvendigt, udarbejde egne blanketter, medmindre andre forhold udelukker

dette.

Hvis en arbejdsløshedskasse ønsker at anvende

egne blanketter, som skal erstatte de af direktoratet udarbejdede blanketter

skal disse forelægges direktoratet til godkendelse.

Disse blanketter skal mindst indeholde de samme

oplysninger som i de af direktoratet udarbejdede blanketter. De må heller

ikke

være vanskeligere at anvende og udfylde end direktoratets blanketter.

En godkendelse kan ikke begrænses til en enkelt

afdeling af en decentral kasse. En godkendelse forudsætter, at blanketterne

skal anvendes af alle kassens afdelinger. Dette gælder dog ikke, hvis en

arbejdsløshedskasse består af afdelinger, hvor hver afdeling har sit

specielle

faglige område.

Hvis arbejdsløshedskassen senere ønsker at

foretage væsentlige ændringer af en blanket, som direktoratet allerede har

godkendt, skal kassen på ny forelægge blanketten til godkendelse.

Hvis direktoratet foretager væsentlige ændringer

i blanketmaterialet, f.eks. på dagpengekortet, skal de arbejdsløshedskasser,

der har fået godkendt - og derfor trykt - egne dagpengekort, hurtigst muligt

indarbejde disse ændringer på kassernes dagpengekort.

For at undgå, at arbejdsløshedskasserne ved

pludselige ændringer af blanketmaterialet skal kassere store oplag af egne

blanketter, henstiller direktoratet, at kasserne er forsigtige med hensyn til

oplagsstørrelse af egne blanketter. Direktoratet anbefaler derfor, at man som

udgangspunkt ikke trykker blanketter til mere end 3-4 måneders forbrug.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter