Refusion.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Refusion.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den
7. november 2002.
Nævnet traf denne
A
F G Ø R E L S E
xxx arbejdsløshedskasse er berettiget til
refusion for det i sagen fejludbetalte beløb til xxx.
Dette skyldes, at ankenævnet finder, at der
foreligger en sådan ganske særlig situation efter
§ 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af
14. december 1993 om arbejdsløshedskassers ret til
refusion for fra statskassen fejludbetalte
ydelser.
Ankenævnet har lagt til grund, at xxx
uberettiget har modtaget dagpenge i perioden fra den 28. februar 2001 til den
23. september 2001, da xxx ikke kan anses for at have stået til rådighed for
arbejdsmarkedet. xxx havde ikke en arbejdstilladelse til at arbejde i fuldt
normalt omfang.
Ankenævnet har videre lagt til grund, at
arbejdsløshedskassen har vurderet, at xxx ikke skal tilbagebetale dagpengene
eller pålægges sanktion for uagtsomhed eller svig. Ankenævnet har noteret
sig,
at direktoratet ikke har fundet grundlag for at bestride
arbejdsløshedskassens
vurdering herom.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at xxx
blev optaget
i arbejdsløshedskassen den
31. januar 2001 som fuldtidsforsikret, samme dag som han afsluttede sine
Læs alt
studier på Danmarks Tekniske Universitet.
Ved bedømmelsen af sagen har ankenævnet
endvidere tillagt det betydning:
at der ikke på optagelsesblanketten, hvormed xxx blev optaget,
er en rubrik, som medlemmerne kan udfylde vedrørende eksempelvis
statsborgerskab eller eventuel andet opholdsgrundlag i Danmark,
at der ikke på ledighedserklæringen, som xxx benyttede, er en
rubrik, som medlemmerne kan udfylde, vedrørende eksempelvis statsborgerskab
eller eventuel andet opholdsgrundlag i Danmark,
at xxx i lighed med andre medlemmer har oplyst sin bopæl som
værende i Danmark, samt indsendt dokumentation for afsluttet uddannelse,
at xxx i lighed med andre medlemmer har oplyst et cpr. nr. på
ansøgningen,
at xxx har modtaget den sædvanlige generelle vejledning fra
arbejdsløshedskassen om betingelserne for ret til dagpenge, herunder
direktoratets pjece "Om at stå til rådighed",
at det ikke af direktoratets generelle pjece (hverken den
danske eller den engelske version) fremgår, at hvis medlemmerne ikke er
danske
eller EU-statsborgere, at medlemmerne skal have en egentlig arbejdstilladelse
for at kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked,
uanset
at medlemmerne søger arbejde, og
at arbejdsløshedskassen først ved Udlændingestyrelsens
henvendelse i september 2001 får oplyst, at xxx ikke har nogen
arbejdstilladelse i Danmark til at arbejde i fuldt normalt omfang, men kun en
opholdstilladelse, der var ved at udløbe.
Det har endelig indgået i ankenævnets
overvejelser, at arbejdsløshedskassens optagelsesblanket på tidspunktet for
xxxs optagelse er næsten enslydende med direktoratets blanket fra november
1998.
Ankenævnet skal hertil bemærke, at hvis arbejdsløshedskassen
ønsker at benytte egne blanketter fremfor direktoratets blanketter, skal
disse
forelægges direktoratet til godkendelse. Såfremt direktoratet foretager
væsentlige ændringer i blanketmaterialet skal arbejdsløshedskassen hurtigst
muligt ændre egne blanketter tilsvarende, jf. direktoratets B-vejledning nr.
52
af 25. marts 1996 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration
af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.
Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på,
at arbejdsløshedskassen har oplyst, at godkendelsen af arbejdsløshedskassens
optagelsesblanket er sket den 26. november 1999 for så vidt angår
optagelsesblanketten, hvormed xxx blev optaget.
Først 6 måneder efter xxxs optagelse i
arbejdsløshedskassen ændredes direktoratets blanket vedrørende optagelse,
således at der blev indsat en rubrik, hvori medlemmerne skulle svare ja eller
nej til at have bopæl i Danmark inden påbegyndelsen af uddannelsen.
Ankenævnet har i den henseende lagt vægt på, at
arbejdsløshedskassen har oplyst, at arbejdsløshedskassen herefter har
medtaget
ændringen i arbejdsløshedskassens egen optagelsesblanket i overensstemmelse
med
direktoratets B-vejledning.
På ovenstående baggrund er det ankenævnets
opfattelse, at arbejdsløshedskassen efter omstændighederne er berettiget til
refusion.
Ankenævnet henviser til
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4,
samt til § 1 og § 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14.
december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for
fejludbetalte ydelser.
Der henvises i øvrigt til direktoratets B-
vejledning nr. 52 af 25. marts 1996 om dokumentation for
arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i
arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.
Ankenævnet ændrer således direktoratets
afgørelse af 15. februar 2002.
På ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige
grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet + sagens akter
1.
Sagsforløb
Der henvises til sagsfremstillingen i j. nr. xxx
vedrørende arbejdsløshedskassens medlem Xxx.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 15. februar 2002 denne
afgørelse:
"A-kassen kan ikke få refusion for de
ydelser, som a-kassen udbetalte til medlemmet for perioden fra den 28.
februar
2001 til den 23. september 2001, i alt brutto kr. kr. 71.336,00.
Begrundelse
Der er lagt vægt på a-kassens oplysning om, at
a-kassen har udbetalt brutto kr. 71.336,00 til medlemmet i perioden fra den
28.
februar 2001 til den 23. september 2001.
Der er også lagt vægt på, at direktoratet d.d.
har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge i
perioden.
Der er videre lagt vægt på, at a-kassen har
vurderet, at medlemmet ikke har begået svig eller uagtsomhed.
Direktoratet finder, at a-kassen ikke kan få
refusion for de ydelser, som a-kassen udbetalte til medlemmet for perioden
fra
en 28. februar 2001 til den 23. september 2001, i alt brutto kr. 71.336,00,
jf.
§ 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1, stk. 1, i
direktoratets
bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret
til
refusion fra statskasse for fejludbetalte ydelser.
Der henvises til sagsfremstillingen i
direktoratets afgørelse af d.d. (samme journalnummer)."
3.
Klagen til ankenævnet
Ved brev af 11. marts 2002 klagede
arbejdsløshedskassen over direktoratets afgørelse.
Arbejdsløshedskassen var ikke enig i
direktoratets afgørelse, hvorfor kassen ønskede at klage.
Arbejdsløshedskassen bemærkede at fremsendelse
af en begrundet klage afventede et aftalt møde i direktoratet den 14. marts
2002.10.23
Ved brev af 15. marts 2002 fremkom
arbejdsløshedskassen med en begrundet klage, hvori arbejdsløshedskassen
bemærkede følgende:
"I forlængelse af brev af 11. marts 2002
fremsendes hermed vores klage over direktoratets afgørelse af 15. februar
2002
om afslag på refusion for ydelser udbetalt til medlemmet i perioden 28.
februar
2001 til 23. september 2001, hvor medlemmet som følge af manglende
arbejdstilladelse ikke har haft ret til dagpenge.
Vedlagt fremsendes endvidere medlemmets klage af
13. marts 2002 over direktoratets afgørelse af 15. februar 2002 om manglende
dagpengeret. Der henvises i den forbindelse til vores bemærkninger i breve af
18. december 2001 og 5. februar 2002 til direktoratet om sagen.
xxx (og medlemmet) er for så vidt enige i, at
medlemmet efter de gældende regler ikke umiddelbart har ret til dagpenge, jf.
xxx's afgørelse af 18. december 2001.
Vi skal dog bemærke, at det konkret ikke kan
fastslås, at medlemmet ikke faktisk og umiddelbart vil få en
arbejdstilladelse,
når/hvis han får et arbejde. Der er således tale om et anticiperet og dermed
teoretisk rådighedsproblem, idet det ikke på forhånd er muligt at vide, om
medlemmet får arbejdstilladelse, når/hvis han får et job, og vi skal på den
baggrund anmode om Ankenævnets stillingtagen til medlemmets rådighed.
Vedrørende afgørelsen om afslag på refusion
finder vi fortsat, at vi på baggrund af sagens særlige omstændigheder bør
have
refusion for de udbetalte ydelser til medlemmet, og vi ønsker derfor at klage
over afgørelsen.
Der henvises til, at medlemmet, som alle andre
medlemmer, i overensstemmelse med de eksisterer blanketter har oplyst sin
adresse (bopæl) i Danmark og har indsendt dokumentation for afsluttet
uddannelse, og at medlemmet, som alle andre medlemmer, har modtaget generel
information/vejledning fra xxx om betingelserne for ret til dagpenge,
herunder
har modtaget direktoratets pjece "Om at stå til rådighed".
Der henvises videre til, at det af denne
generelle vejledning fremgår, at det er en betingelse for at have ret til
ydelser, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. kan overtage
arbejde
og er aktivt arbejdssøgende i Danmark. Det fremgår videre, at man ikke kan få
dagpenge, hvis man fx er syg, opholder sig i udlandet eller ikke har mulighed
for at få sine børn passet.
Det fremgår derimod ikke, at det betyder, at man
faktisk skal have en arbejdstilladelse, og at det ikke er tilstrækkeligt, at
man er arbejdssøgende og får en arbejdstilladelse, når man får et arbejde.
Det
bemærkes, at dette hverken fremgår af direktoratet pjece "Om at stå til
rådighed" (hverken i den danske eller engelske version), bekendtgørelse
eller vejledning om rådighed eller diverse relevante blanketter.
Der henvises desuden til, at det efter
persondataloven ikke er muligt/tilladt at registrere medlemmer efter fx
etnisk
baggrund. Det er derfor ved udbetalingen af ydelser ikke umiddelbart muligt
at
konstatere, hvilke medlemmer, der har brug for konkret vejledning om denne
særlige problemstilling.
Endelig henvises til, at medlemmet på baggrund
af den modtagne generelle vejledning sammenholdt med oplysningerne fra
Udlændingestyrelsen og oplysningerne fra andre dimittender med samme baggrund
-
som antageligt har fået arbejdstilladelse uden problem - har haft opfattelse
af, at han faktisk ("automatisk") får en arbejdstilladelse, når han
får et job, og at han derfor - og fordi han er aktivt arbejdssøgende - står
til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Det bemærkes, at studerende fra EØS-lande ikke
har samme problem i forhold til arbejdstilladelse.
Det er på baggrund af det anførte og den helt
særlige situation taget i betragtning vores opfattelse, at vi helt konkret og
efter omstændighederne bør få refusion for de udbetalte ydelser. Der henvises
til § 5 i bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om
arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte
ydelser med tilhørende vejledning.
xxx er helt opmærksomme på § 86, stk. 4, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., men finder, at det forvaltningsretligt
virker
stødende og ude af proportioner ikke at give refusion.
xxx finder det endelig betænkeligt, at man i
forhold til refusionsbekendtgørelsens § 5 tilsyneladende sætter skøn under
regel og begrænser mulighederne for refusion til de i vejledningen nævnte
konkrete situationer."
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 2.
april 2002 fremkom direktoratet ikke med bemærkninger til
arbejdsløshedskassens
klage.
5.
Nyt efter klagen
Ved brev af 15. april 2002 til direktoratet
gjorde sekretariatet for ankenævnet opmærksom på, at direktoratet ikke havde
fremsendt bemærkninger i forbindelse med arbejdsløshedskassens klage af 15.
marts 2002.
Sekretariatet bemærkede endvidere, at der ifølge
arbejdsløshedskassens oplysninger havde været afholdt et møde i sagen hos
direktoratet den 14. marts 2002. Sekretariatet anmodede om direktoratets
bemærkninger hertil.
Ved brev af 23. april 2002 fremkom direktoratet
med følgende bemærkninger:
"Direktoratet skal for så vidt angår
anbringendet i brevet af den 15. marts 2002 om, at der alene er tale om et
anticiperet og dermed teoretisk rådighedsproblem henvise til a-kassens brev
af
18. marts 2002 (AMA: må være 18. december 2001), hvoraf bl.a. fremgår, at
a-kassen bl.a. har lagt vægt på det af Udlændingestyrelsen oplyste om, at
medlemmet har ret til at søge arbejde, men ikke kan tage arbejde (udover 15
timer om ugen), at medlemmet først kan søge om en arbejdstilladelse, når han
faktisk har fundet/fået et arbejde, at han ikke automatisk får en
arbejdstilladelse, hvis/når han får et arbejde, idet der en række
betingelser,
som skal være opfyldt.
Direktoratet skal således fastholde, at den
manglende arbejdstilladelse er en retlig hindring for at kunne overtage
fuldtidsarbejde.
Direktoratet skal for så vidt angår
anbringenderne i brevet af 15. marts 2002 om afslag på refusion bemærke, at
der
ikke er tale om at sætte skøn under regel. A-kassen henleder selv
opmærksomheden på den objektive ansvarsregel i lovens § 86, stk. 4.
Bekendtgørelsens § 5 åbner alene mulighed for at direktoratet i helt særlige
situationer og helt konkret kan give a-kassen ret til refusion.
Direktoratet finder ikke, at der er tale om en
helt særlige situation, idet udlændinge fra lande uden for EØS helt generelt
skal være i besiddelse af en arbejdstilladelse for at kunne overtage arbejde
i
Danmark.
Direktoratet kan bekræfte, at der har været
afholdt møde i direktoratet om sagen. På mødet var der enighed om, at
direktoratet ved Udlændingestyrelsens mellemkomst undersøger, om der findes
en
enkel måde, a-kasserne kan få oplyst, om en person har tilladelse til at
arbejde i Danmark.
Direktoratet har med brev af den 3. april 2002
(vedlagt i kopi) anmodet Udlændingestyrelsen om et møde om sagen.
Direktoratet
venter fortsat på en tilbagemelding."
*****
Direktoratet har efterfølgende telefonisk oplyst
over for sekretariatet, at der den 19. september 2002 har været afholdt møde
med Udlændingestyrelsen, men at det desværre ikke var ganske ligetil at
afklare, hvorledes kasserne kunne imødegå sådanne situationer fremover, idet
der var tale om flere forskellige typer opholdstilladelse m.v.
I øjeblikket var man således ikke kommet videre.
6.
Regler
Lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni
2001
§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
.......
5) som af anden grund ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget
dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage,
hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis
medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet
var
uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.
......
Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf.
stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra
statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den
fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
......
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen
af
stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i
ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets
svigagtige forhold.
......
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
§ 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis
medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved
arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller
arbejdsløshedskassen.
......
Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler
på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen
efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF.
§ 6. Et medlem skal kunne formidles passende
arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden
for medlemmets faglige område.
........
§ 29. Et medlem kan ikke få dagpenge, sålænge
medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 3, ikke er tilmeldt
AF, jf. § 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. § 5-8.
.......
Direktoratets
vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed
Til
§ 29
Arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1,
angiver nogle situationer, hvor medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder
f.eks.,
hvis medlemmet er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde
af
normalt omfang, aftjener værnepligt, er berøvet sin frihed ved domstols-
eller
administrativ afgørelse eller forsørges på institution.
.......
Hvis medlemmet har retlige eller faktiske
forpligtelser, som umiddelbart hindrer overtagelse af arbejde, vil medlemmet
kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig fra
forpligtelserne, når arbejdet skal tiltrædes. Ved retlige forpligtelser
tænkes
på forpligtelser, som medfører et erstatningsansvar, hvis de ikke overholdes,
f.eks. misligholdelse af en ansættelseskontrakt med opsigelsesvarsel.
.......
Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet
ikke længere er forhindret i at overtage arbejde.
......
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret
til
refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser
§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt
1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. ,
2) etableringsydelse eller
uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , eller
3) ydelser efter lov om orlov ,
har kassen ikke ret til refusion fra statskassen
og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.
Stk. 2. Kassen har dog ret til refusion i de i
§§ 2-5 anførte tilfælde.
.......
§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til
refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.
Direktoratets
vejledning nr. 205 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til
refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser
Til
§ 1
Hovedreglen i bekendtgørelsen er, at kassen ikke
har ret til refusion for fejludbetaling af ydelser, som er foretaget af
kassen.
Dette gælder, selv om kassen er uden skyld i
fejludbetalingen. Bestemmelsen skal derfor ikke ses som et udtryk for
fastlæggelse af kassens ansvar for erstatningspådragende handlinger eller
undladelser.
Fra hovedreglen er der gjort nogle særlige
undtagelser, som er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-4 og kun i disse tilfælde
har
kassen ret til refusion.
Har kassen i forbindelse med en fejludbetaling,
som er omfattet af §§ 2-4 pådraget sig et selvstændigt erstatningsansvar, for
eksempel ved manglende agtpågivenhed eller overtrædelse af formelle regler,
bortfalder retten til refusion for det beløb, som ville have været
fejludbetalt
alene som følge af kassens forhold.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på
arbejdsløshedsforsikringslovens § 79 stk. 3, hvorefter kassens ret til
refusion
også bortfalder i tilfælde, hvor kassen ikke kan dokumentere, at de formelle
regler er fulgt, uanset om dette har medført en fejludbetaling.
Endvidere bortfalder kassens ret til refusion i
undtagelsestilfældene, hvis medlemmet i forbindelse med fejludbetalingen har
udvist uagtsomhed i et sådant omfang, at der i medfør af
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, er grundlag for at stille krav
om
tilbagebetaling over for medlemmet, jf. dog vejledningen til § 4.
Ifølge bekendtgørelsens § 5 har direktoratet
mulighed for - i ganske særlige situationer - at give kassen refusion, selv
om
medlemmet har handlet uagtsomt. Der henvises i øvrigt til vejledningen til de
enkelte bestemmelser.
Til
§ 5
Som nævnt er udgangspunktet, at kasserne mister
refusionen fra statskassen for fejludbetalte beløb. Undtagelserne fra denne
hovedregel fremgår af §§ 2-4
I særlige tilfælde vil direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen dog efter en konkret vurdering af sagen
undtagelsesvis kunne bestemme, at kassen bevarer retten til refusion, uanset
at
§§ 2-4 ikke er opfyldt.
Som eksempler på sådanne situationer, hvor der
efter en konkret vurdering kan blive tale om at dispensere, således at kassen
bevarer refusionen, kan nævnes:
- Tilfælde, hvor et medlem har udvist uagtsomhed, således at der
er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, men hvor det uagtsomme forhold
finder sted i sammenhæng med og i forlængelse af et svigagtigt forhold. Det
vil
blandt andet være en betingelse for at bevare refusionen for det uagtsomme
forhold, at kassen kun kunne have forhindret fejludbetalingen vedrørende det
uagtsomme forhold, såfremt den havde haft kendskab til det svigagtige
forhold.
- Tilfælde, hvor direktoratet og/eller Arbejdsmarkedets Ankenævn
har anset forholdet for svigagtigt, men hvor domstolene efterfølgende
frifinder
medlemmet for bedrageri på grund af bevisets stilling, eller hvor politiet af
samme grund opgiver tiltale - for eksempel fordi det bagvedliggende forhold
har
fundet sted i udlandet - hvorefter direktoratet/ankenævnet ændrer afgørelsen
til uagtsomhed. Bevarelse af refusionen vil blandt andet være betinget af, at
kassen har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges, for at oplyse og
underbygge sagen.
- Tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes, at
arbejdsløshedskassen ikke er blevet orienteret af Arbejdsformidlingen om, at
medlemmet er blevet afmeldt.
Herudover kan bestemmelsen f.eks. tænkes anvendt
i tilfælde, hvor der er sket udbetalinger af ydelser efter et medlems død,
fordi arvinger, dødsboet m.v. ikke har orienteret kassen om dødsfaldet. Dette
gælder dog ikke, hvis kassen kendte eller burde have haft kendskab til
dødsfaldet.
Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en
generel dispensation i de nævnte eller lignende tilfælde. Der skal som anført
ske en konkret vurdering af den enkelte sag.
Direktoratets
B-vejledning nr. 52 af 25. marts 1996 om dokumentation for
arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i
arbejdsløshedsforsikringsloven
m.v.
XVIII.
Blanketter
Arbejdsløshedskasserne skal som dokumentation i
de ovenfor beskrevne situationer som hovedregel anvende de af direktoratet
udarbejdede blanketter, som er nævnt under de enkelte punkter.
Det påhviler også arbejdsløshedskasserne at
sikre, at blanketterne er korrekt udfyldt.
På grund af de forskelle, der imidlertid kan
være indenfor de mange faglige områder, der er underlagt
arbejdsløshedsforsikringen, kan der være behov for blanketter med et mere
specialiseret indhold. Arbejdsløshedskasserne kan derfor, hvis det skønnes
nødvendigt, udarbejde egne blanketter, medmindre andre forhold udelukker
dette.
Hvis en arbejdsløshedskasse ønsker at anvende
egne blanketter, som skal erstatte de af direktoratet udarbejdede blanketter
skal disse forelægges direktoratet til godkendelse.
Disse blanketter skal mindst indeholde de samme
oplysninger som i de af direktoratet udarbejdede blanketter. De må heller
ikke
være vanskeligere at anvende og udfylde end direktoratets blanketter.
En godkendelse kan ikke begrænses til en enkelt
afdeling af en decentral kasse. En godkendelse forudsætter, at blanketterne
skal anvendes af alle kassens afdelinger. Dette gælder dog ikke, hvis en
arbejdsløshedskasse består af afdelinger, hvor hver afdeling har sit
specielle
faglige område.
Hvis arbejdsløshedskassen senere ønsker at
foretage væsentlige ændringer af en blanket, som direktoratet allerede har
godkendt, skal kassen på ny forelægge blanketten til godkendelse.
Hvis direktoratet foretager væsentlige ændringer
i blanketmaterialet, f.eks. på dagpengekortet, skal de arbejdsløshedskasser,
der har fået godkendt - og derfor trykt - egne dagpengekort, hurtigst muligt
indarbejde disse ændringer på kassernes dagpengekort.
For at undgå, at arbejdsløshedskasserne ved
pludselige ændringer af blanketmaterialet skal kassere store oplag af egne
blanketter, henstiller direktoratet, at kasserne er forsigtige med hensyn til
oplagsstørrelse af egne blanketter. Direktoratet anbefaler derfor, at man som
udgangspunkt ikke trykker blanketter til mere end 3-4 måneders forbrug.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Dagpengeret under færdiggørelse af speciale. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Manglende refusion til a-kassen Retsinformation · 25. juli 2003
- Tilbagebetaling af dagpenge som følge af dobbeltforsørgelse og uagtsomhed, klage fra kassen, refusionsspørgsmål Retsinformation · 1. marts 2004
- Medlemmets oplysningspligt uagtsomhed reformatio in pejus a-kassens grundlag for afgørelsen - refusion Retsinformation · 1. september 2006
- Refusion Retsinformation · 2. februar 2006
- Ikke ret til refusion, a-kassen påtog sig et medansvar for fejludbetalingen af dagpenge Retsinformation · 23. februar 2008
- Refusion - rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse - fejlfortolkning af kassen Retsinformation · 1. marts 2004