Spring til indhold

Retsinformation

KODIMAGNYL ikke forveksleligt med KODAK, KODA eller Kodak A/S.

KEN nr 60550 af 03/12/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

KODIMAGNYL ikke forveksleligt med KODAK, KODA

eller Kodak A/S.

År 1993, den 3. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 44/92: Klage fra

Kodak A/S,

Tåstrup

og

Eastman Kodak Company,

USA,

v/Patentbureau

Budde, Schou & Co. A/S.

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 11. september 1992 af varemærke-

ansøgning nr. 9317 1990 fra

Danmarks Apotekerforening,

København,

v/Advokatfirma

Mazanti-Andersen,

Korsø Jensen & Partnere.

Den 5. december 1990 indleverede Danmarks Apotekerforening, København

v/Nycomed Dak A/S en ansøgning om registrering af varemærket KODIMAGNYL

(ordmærke) for humanmedicinske og -farmaceutiske præparater i tabletform til

oral brug i klasse 5.

Ansøgningen blev den 14. august 1991 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved brev af 14. oktober 1991 nedlagde Eastman Kodak Company, USA/Kodak

Læs alt

A/S, København, v/Budde, Schou & Co i medfør af § 20 i varemærkelov af

11. juni 1959 indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Begrundelsen

for indsigelsen var, at mærket KODIMAGNYL efter indsigernes formening stødte

an mod indsigernes forskellige mærker.

I brev af 17. december 1991 supplerede indsiger begrundelsen og udtalte:

»Det ansøgte mærke KODIMAGNYL skønnes forveksleligt med indsigernes

verdensberømte varemærke og firmanavn KODAK. Hertil kommer, at indsigerne er

indehavere af en række registreringer med begyndelsesbogstaverne KOD/KODA,

jævnfør fortegnelsen vedhæftet vor supplerende indsigelsesskrivelse af d.d.

vedrørende VA 9316/90 KODAMID.

Indsigerne må holde for, at det må være nærliggende for forbrugerne

fejlagtigt at antage, at en vare markedsført under varemærket KODIMAGNYL

hidrører fra indsigerne.....«

Hertil bemærkede ansøgeren i brev af 18. februar 1992 følgende:

».....Vi skal i den anledning bemærke, at ordmærket KODIMAGNYL

allerede er registreret, nemlig under fællesmærkeregistrering nr 35-1982.

Registreringen fandt sted den 3. september 1982 efter ansøgning F 27/80 af

18. juni 1980.

I forbindelse med anmeldelsen af fællesmærket i 1980, blev en tilsvarende

indsigelse - nedlagt af samme indsigere - trukket tilbage efter indbyrdes

forhandlinger, da varefortegnelsen blev begrænset til Humanmedicinske og

-farmaceutiske præparater i tabletform til oral brug (i klasse 5), en

varefortegnelse, der er videreført i den aktuelle ansøgning. I de langstrakte

forhandlinger med Kodak koncernen i perioden fra december 1980 til juni 1982,

var det vort udgangspunkt, at Danmarks Apotekerforening på ingen måde anså

det for muligt, at artikler fra den verdensberømte koncern kunne forveksles

med lægemiddelpræparater fremstillet og markedsført af foreningens medlemmer.

Det blev også fremhævet, at Danmarks Apotekerforening desuagtet har opnået

eneret til betegnelsen DAK som selvstændig stavelse i kraft af sine meget

tidligere fællesmærkeregistreringer, nr. 1 i 1924: afløst af nr. 1-1936 for

ordmærket DAK i klasserne 1-5, 10, 17, 30, 31 og 32: og nr. 10-1952 for

figurmærket DAK i klasserne 3, 5, 10, 17, 30 og 32 (-begrænset), ikke fandt

anledning til at hindre mærkerne KODAK, m.fl. - hvorpå indsiger baserede sin

indsigelse - i at opnå registrering i sammenfaldende klasser, da Danmarks

Apotekerforening måtte anse en interessekonflikt for udelukket, hvilket også

blev bekræftet af den indbyrdes aftale, hvis formål netop var at forhindre en

mulig varekollision i fremtiden.

Det var derfor samtidigt en naturlig gestus og gensidig forpligtelse, der

ikke gav anledning til betænkelighed, at Danmarks Apotekerforening den 15.

november 1982, meddelte Eastman Kodak Company samtykke til registrering af

mærket KODA (VA 02.983 1981/VR00902 1983). Alligevel må Danmarks

Apotekerforening i denne sammenhæng afvise at indsigerne kan benytte mærket

KODA til at gøre nogen ret gældende over for KODIMAGNYL.

Som et meget væsentligt forhold skal anføres, at betegnelsen KODIMAGNYL

allerede blev anvendt i forbindelse med offentliggørelse af en farmaceutsik

komposition i formelsamlingen DAK Præparater 1950 (udsendt blandt medlemmer

21. maj 1960 og offentliggjort i Archiv for Pharmaci og Chemi 1960). Navnet

optrådte da i sin latinske form men blev ved den nordiske farmakopees

ikrafttræden ændret til sin nuværende form KODIMAGNYL. Foreningens medlemmer

har produceret og solgt præparatet med det anførte navn lige siden, og

Danmarks Apotekerforening havde således gennem årelang brug allerede i 1965

erhvervet en ikke-registreret varemærkeret.

Det bemærkes også, at vi hverken kender eller kan forestille os tilfælde,

hvor brugere, der-den lange årrække taget i betragtning-tælles i millioner,

har forvekslet vor mærke med KODAK eller Kodak koncernen.

Vi tør endog påstå, at mærket KODIMAGNYL i danske forbrugeres bevidsthed

uden videre kan måle sig med mærket KODAK: vel at mærke under anlæggelse af

en korrekt sondring mellem navnene.

Forholdet er således det, at mærket KODIMAGNYL har været anvendt meget

længe på apoteker, har været offentlig kendt og anvendt af farmaceuter og

læger siden 1960, og været en offentligt registreret specialitet hos

Sundhedsstyrelsen siden 1. januar 1978. Mærkets indarbejdelse har været

medvirkende årsag til, at Danmarks Apoterforening uden betænkelighed også har

tålt anvendelsen af det internationalt kendte mærke KODAK.

Medens mærkerne KODIMAGNYL og KODAK har eksisteret side om side i

varemærkeregisteret i næsten 10 år, blev mærket reelt etableret for begge

betegnelser for mere end 25 år siden.

Nærværende nye anmeldelse af mærket KODIMAGNYL er blot foretaget af

administrative grunde, idet Danmarks Apotekerforening har fundet det

hensigtsmæssigt af overføre registrering for KODIMAGNYL fra

Fællesmærkeregisteret til Varemærkeregisteret. Foreningen kan ikke erkende,

at der i denne administrative forandring skulle kunne lægges nogen juridsk

betydning, for så vidt angår forholdet KODIMAGNYL/KODAK, således forstået, at

den omstændighed, at indehaverne af KODAK ved tilbagekaldelse af deres

indsigelse i juni 1982 aktivt kunne godkende og indtil den aktuelle ansøgning

ikke har rejst indvendig mod anvendelsen, ikke skulle have betydning i

forbindelse med nærværende nye ansøgning.....«

I brev af 21 april 1992 knyttede indsiger følgende kommentarer til

ovennævnte:

».....Ansøger refererer til, at indsiger har accepteret en

sameksistens med ansøgers andre mærker, hvori bestanddelen DAK indgår,

hvorfor man i nærværende sag står uforstående overfor, at indsigelse

nedlægges. Hertil bemærkes, at en sameksistens med andre DAK-mærker

naturligvis ikke udelukker, at der kan nedlægges indsigelse over for nye

mærker indholdende bestanddelene KODA og DAK.

Endvidere bemærkes det, at der er nedlagt indsigelse over for et

»almindeligt varemærke« i modsætning til ansøgers påberåbte mærker,

som er fællesmærkeregistreringer. Herved øges risikoen for krænkelse og

udvanding af ansøgers verdensberømte KODAK-mærke yderligere i kraft af, at en

»almindelig varemærkeregistrering« er frit overdragelig i

modsætning til fællesmærket. Det kunne derfor befrygtes, at ovennævnte mærke

kunne blive overdraget til en med indsiger konkurrerende virksomhed til skade

for indsiger, hvilket naturligvis er en skærpende omstændighed ikke mindst i

forbindelse med forvekslingsrisikoen og vurdering heraf.

Ansøger angiver, at man i nærværende tilfælde har valgt at indlevere en

ordinær varemærkeansøgning af administrative grunde uden dog at forklare

nærmere, hvad disse er. Eftersom der ikke eksisterer en nærmere forklaring,

er det ud fra de ovenfor angivne betragtninger indsigers opfattelse, at

forholdet har en stor juridisk betydning.

Det er væsentligt at understrege, at ordet MAGNYL i henhold til

fremmedordbogen defineres som en smertestillende tablet. I dansk sprogbrug er

der næppe heller tvivl om, at begrebet magnyl refererer til en

hovedpinetablet. Altså må det konstateres, at denne mærkebestanddel er yderst

svag. Dette efterlader således forstavelsen KODI, der står over for indsigers

KODAK.

I og med at indsigers KODAK-mærke er verdenskendt og stærkt indarbejdet,

gøres det gældende, at også bestanddelen KOD skaber klare associationer til

KODAK-mærket. Det må derfor yderligere gøres gældende, at KODI og KODA/KODAK

må anses som forvekslelige betegnelser i såvel visuel som auditiv

henseende.....'

Ansøger udtalte i brev af 26. juni 1992 følgende:

».....I medfør af §§ 13 og 14 i lov nr 279 af 6. juni 1984, om

apoteksvirksomhed (kapitel 3), blev apotekervæsenets hidtidige virksomhed

opdelt ved indførelsen af en skarp adskillelse mellem apotekernes eneret til

forhandling af lægemidler på den ene side og fremstilling af lægemidler i

form af farmaceutiske specialiteter på den anden side. Lovens § 13 gav

hjemmel til, at et særligt selskab blev registreringsindehaver af

eksisterende lægemiddelpræparater. § 14 bestemte at apotekervæsenet ikke

længere kunne få registreret farmaceutiske præparater. I Bemærkninger til

lovforslaget, Afsnit II: Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, indledning

til kapitel 3,p.20 er det i § 13 omtalte selskab nærmere angivet som DAK A/S

(DAK-Laboratoriet a/s), ligesom der gøres rede for lovforslagets

forudsætninger. Det fremgår, at Danmarks Apotekerforening blev pålagt at lade

sine enerettigheder i form af varemærker og patenter såvel som rettigheder

til lægemiddelpræparater, som foreningen havde fået registreret efter

lægemiddellovens § 15 overføre til DAK A/S, der samtidigt af

Industriministeren skulle få tildelt registreringsretten til andre præparater

registreret i henhold til lægemiddellovens § 49 (præparater fra de tidligere

formelsamlinger, herunder KODIMAGNYL).

Rettighederne til præparatet, der bærer det ansøgte navn, er således, som

vedtaget af Folketinget, tildelt den del af det tidligere apotekervæsen, der

blev udskilt som DAK-Laboratoriets a/s, og som nu har taget navneforandring

til Nycomed DAK A/S. I overensstemmelse med den fem-årige

registreringsperiode for lægemidler gælder tildelingen for fem år ad gangen.

Kopi af Sundhedsstyrelsens forlængelse af KODAMIDs registrering gældende for

perioden 1990-95 er vedlagt som bilag.

Eftersom det officielle bevis for mærkets registrering foreligger i form

af et fællesmærke, der ikke lader sig overdrage til en enkelt del af

apoteksvirksomheden, blev ansøgninger om varemærkeregistrering indgivet 5.

december 1990 og 24. januar 1991, for i alt 86 mærker, med henblik på

efterfølgende udslettelse af fællesmærkeregistreringerne og overdragelse af

mærkerettighederne til DAK-Laboratoriet a/s (Nycomed DAK A/S), for dermed at

opfylde apotekerloven.

Vi benytter også denne lejlighed til at føje nogle kommentarer til

indsigers brev af 21 apr 92. Henset til at vor ansøgning ikke gælder et nyt

mærke, men blot en omregistrering af en bestående mærkeret finder vi ikke at

indsigelsen er vel- begrundet. I handelsmæssig henseende vil der heller ikke

forekomme ændringer i anvendelsen af mærket, idet produktet fremstilles og

forhandles som hidtil, nu blot af enheder, der er blevet adskilt ved lov.

Forstavelsen i det ansøgte mærke, KODI har suggestiv betydning og refererer

til et af præparatets indholdsstoffer, nemlig kodein. Kopi af Arch.Pharm.

Chemi 1960 67:11 p.563, der bekendtgjorde optagelsen af KODIMAGNYL i

formelsamlingen »DAK-Præparater 1950« er vedlagt i kopi.....'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 11. september 1992 og

afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

»I medfør af § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven af 1959 må et

varemærke ikke registreres, såfremt det er forveksleligt med et anmeldt eller

registreret varemærke eller med et mærke, der er taget i brug og vedvarende

anvendes her i landet. I indsigelsen har De gjort gældende, at ansøgers mærke

KODIMAGNYL er forveksleligt med indsigers forskellige mærker. Således som §

14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven er udformet er udgangspunktet for en

forvekslingsvurdering en vurdering af konkrete varemærker overfor hinanden.

Der er således ikke inden for rammerne af loven mulighed for at statuere

forvekslelighed mellem ansøgers varemærke og indsigers varemærker generelt.

Der foreligger varesammenfald mellem det ansøgte mærke og følgende af

indsigers mærker, der består af eller indeholder ordene KODA henholdsvis

KODAK: KODAK (VR 2096 1975, VR 2097 1975, VR 2697 1982) og KODA (VR 902

1983).

Afgørende for, om forvekslelighed foreligger, er herefter om mærkelighed

er til stede. Efter direktoratets opfattelse foreligger der ikke en sådan

visuel og auditiv lighed mellem de nævnte mærker og ansøgers mærke, at risiko

for forveksling foreligger. Direktoratet har således heller ikke tidligere

fundet fællesmærket KODIMAGNYL forveksleligt med ovennævnte mærker. Det

bemærkes i den forbindelse, at MAGNYL er et registreret varemærke for

ansøger. Direktoratet er således ikke enig i, at en mærkelighedsvurdering i

den foreliggende sag alene beror på en sammenligning af ordet KODI overfor

ordene KODA/kodak. Mærkerne må betragtes i deres helhed. Direktoratet finder

herefter ikke, at forvekslelighed er til stede, hvorfor indsigelsen ikke kan

tages til følge på dette punkt.

I skrivelsen af 17 dec 1991 har De bl.a. gjort gældende, at det ansøgte

varemærke er forveksleligt med indsigers firmanavn Kodak. I medfør af

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4 må et varemærke ikke registreres, når

mærket indeholder noget, der er egnet til at opfattes som anden mands firma.

Ved en vurdering af, om en sådan situation foreligger, lægger direktoratet

vægt på, om det anmeldte varemærke er identisk eller næsten identisk med

dominanten i firmanavnet. I det foreliggende tilfælde foreligger ingen

lighed. Mærket er ikke egnet til at opfattes som firmanavnet Kodak A/S.

Indsigelsen kan ej heller tages til følge på dette punkt.....«

Denne afgørelse har klageren, Kodak A/S Tåstrup og Eastman Kodak Company,

USA, indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse

omstødes.

I ankebegrundelsen anfører klageren bl.a. følgende:

».....Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at

mærket KODIMAGNYL er forveksleligt med klagernes verdensberømte varemærker,

især hvad angår varemærket KODAK.

Det bemærkes indledningsvis, at patentdirektoratet i sin afgørelse har

konstateret, at der foreligger varesammenfald mellem mærkerne KODIMAGNYL og

følgende af klagernes dan-ske varemærkeregistreringer:

VR 2096/75 KODAK

- 2097/75 KODAK

- 2697/82 KODAK

- 0902/83 KODA.

Det der herefter alene skal afgøres er med andre ord, hvorvidt mærkerne må

antages at være forvekslelige, hvortil vi skal knytte følgende bemærkninger.

Vi vedlægger som bilag til nærværende ankeskrivelse en komplet fortegnelse

over klagernes samlede varemærkeregistreringer i Danmark. Som det vil fremgå

af listen, er der tale om et ikke ubetydeligt antal danske

varemærkeregistreringer, der klart understreger, at klagerne tilhører en

meget stor virksomhed, hvilket formentlig også er ubestridt. Af listen

fremgår det også, at klagerne er i besiddelse af indtil flere

varemærkeregistreringer, hvori betegnelsen KODAK indgår, og også som nævnt

ovenfor en registrering af mærket KODA.

At der er tale om en meget stor virksomhed, og at klagernes varemærke

KODAK er verdensberømt er ubestrideligt al den stund, at

»KODAK-reglen« jo netop er blevet til på baggrund af klagernes

verdensberømte KODAK varemærke. Når hertil kommer, at KODAK mærkerne for

klagernes vedkommende er stærkt indarbejdet ikke blot i udlandet men også i

Danmark, skal der anlægges en skærpet vurdering, når forvekslingsspørgsmålet

skal afgøres. Den omstændighed bevirker, at de enkelte bogstaver og

sammensætninger i mærkerne får større betydning end ellers. Derfor skal der

ikke meget til, førend associationerne til klagernes mærke skabes, netop når

der er tale om identitet i de første bogstaver. Der tænkes her på

bestanddelen KOD, som går igen i begge mærker. Det gøres gældende, at

associationerne er helt klare i denne relation til klagerne og klagernes

varemærker.

Af de ovenfor anførte grunde er det naturligvis også et skærpende moment,

at KODIMAGNYL mærket nu ønskes registreret som et almindeligt varemærke i

modsætning til det hidtidige KODIMAGNYL mærke, som var et fællesmærke. Som

nævnt tidligere i sagen skabes der herved en øget risiko for dels krænkelse

og dels udvanding af klagernes verdensberømte KODAK mærke, ikke mindst fordi

der også er mulighed for frit at overdrage KODIMAGNYL mærket til en med

klagerne konkurrerende virksomhed, hvorved situationen naturligvis bliver

yderligere graverende.

Der må i øvrigt rejses det spørgsmål, hvorfor man staver KODIMAGNYL mærket

med K istedet for med C, som ville have været mere logisk. I dette produkt

indgår et smertestillende middel, nemlig codein. Af samme grund havde det

være mere naturligt af stave KODIMAGNYL med c i lighed med andre

smertestillende midler, som f.eks. CODYL. Det bemærkes i denne sammenhæng, at

klagerne ikke ville have nogen indvendinger mod, at KODIMAGNYL blev lanceret

stavet med C istedet for med K, eftersom dette vil være tilstrækkeligt til

helt af fjerne den forvekslingsrisiko, der klart er tilstede på nuværende

tidspunkt.

Uanset, at ordet MAGNYL også er et registreret varemærke, gøres det

gældende, at betegnelsen må anses som degenereret til at være en svag

betegnelse for netop en hovedpinetablet. Af samme grund er det klagernes

opfattelse, at der bør fokuseres mere på forstavelserne i varemærkerne

fremfor den sidste bestanddel, hvorved det kan konstateres, at det altså er

forstavelserne KOD over for KODI. Der bør næppe herske tvivl om, at disse

forstavelser er klart forvekslelige såvel ud fra en visuel som en auditiv

betragtning.....'

Ansøgeren v/advokatfirma Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere,

København, har i brev af 11. februar 1993 nedlagt påstand om stadfæstelse og

har anført:

».....Til støtte for at afgørelsen bør fastholdes, gøres det

gældende, at der ikke foreligger en sådan visuel og auditiv lighed mellem

Kodimagnyl og klagerens varemærker, især Kodak, eller Koda, jfr. Herved § 14,

stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april

1989, (§ 15, stk. 1, nr. 2, jfr. § 4 i lov nr. 341 af 6.6.1991), at

registrering bør nægtes, fordi der ikke med det af Nycomed DAK A/S på vegne

Danmarks Apotekerforening anmeldte mærke er en sådan identitet eller næsten

identitet mellem dominanten i klagerens firmanavn, at mærket er egnet til at

opfattes som firmanavnet Kodak A/S, jfr. herved samme bestemmelse, § 14, stk.

1, nr. 4 (§ 14, stk. 1, nr. 4 i lov nr. 341 af 6.6.1991).

Det må i denne forbindelse særlig fremdrages, at varemærket Kodimagnyl

gennem årelang brug er stærkt indarbejdet, ligesom det må understreges, at

ordmærket Kodimagnyl allerede er registreret som fællesmærke under FR 35

1982, efter at Danmarks Apotekerforening gennem en årelang brug allerede i

1965 havde erhvervet en ikke-registreret varemærkeret til ordet. Det må

ligeledes understreges, at betegnelsen Kodimagnyl allerede er anvendt i

forbindelse med offentliggørelsen af en farmaceutisk komposition i

formelsamlingen DAK-Præparater 1950, offentliggjort 1960. Betegnelsen

Kodimagnyl er således stærkt indarbejdet gennem årelang brug, og klageren har

ikke hidtil fundet anledning til at rejse indsigelse mod markedsføring af

indklagedes produkt under betegnelsen Kodimagnyl. Klageren må derfor antages

hidtil ikke at have anset betegnelsen Kodimagnyl som forveksleligt med

klagerens varemærke, hvilket yderligere bestyrkes af, at klageren, efter at

have indgivet indsigelse mod registrering som fællesmærke i 1982, trak klagen

tilbage.

At varemærkeregistreringen af betegnelsen Kodimagnyl bør nyde fremme

bestyrkes yderligere af, at mine klienter har fået registreret varemærkerne,

Kodifen (FR 33/1982 og VR 6252/1991) og Kodipar (VR 7291/1989), som må

antages at have samme mulighed for forvekslinger med klagerens varemærke

Kodak som Kodimagnyl, vel at mærke uden at klageren i forbindelse med

registrering af varemærkerne Kodifen og Kodipar har fremsat indsigelse.

Den omstændighed, at fællesmærket ønskes overført til varemærkeregisteret,

er alene administrativt begrundet og forøger ikke forvekslingsrisikoen med

klagerens varemærke, en risiko som klageren hidtil åbenbart ikke har anset at

være til stede, eller i hvert fald har accepteret.

Til yderligere støtte gøres det gældende, at forvekslingsmuligheden

yderligere begrænses, når der tages hensyn til, at der er tale om et

humanmedicinsk og humanfarmaceutisk præparat i tabletform til oral brug, og

som sådan alene forhandles gennem Apotekervæsenet i Danmark, hvorved

forveksling yderligere usandsynliggøres.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 18. november 1993.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter