KODIMAGNYL ikke forveksleligt med KODAK, KODA eller Kodak A/S.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
KODIMAGNYL ikke forveksleligt med KODAK, KODA
eller Kodak A/S.
År 1993, den 3. december afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 44/92: Klage fra
Kodak A/S,
Tåstrup
og
Eastman Kodak Company,
USA,
v/Patentbureau
Budde, Schou & Co. A/S.
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 11. september 1992 af varemærke-
ansøgning nr. 9317 1990 fra
Danmarks Apotekerforening,
København,
v/Advokatfirma
Mazanti-Andersen,
Korsø Jensen & Partnere.
Den 5. december 1990 indleverede Danmarks Apotekerforening, København
v/Nycomed Dak A/S en ansøgning om registrering af varemærket KODIMAGNYL
(ordmærke) for humanmedicinske og -farmaceutiske præparater i tabletform til
oral brug i klasse 5.
Ansøgningen blev den 14. august 1991 bekendtgjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved brev af 14. oktober 1991 nedlagde Eastman Kodak Company, USA/Kodak
Læs alt
A/S, København, v/Budde, Schou & Co i medfør af § 20 i varemærkelov af
11. juni 1959 indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Begrundelsen
for indsigelsen var, at mærket KODIMAGNYL efter indsigernes formening stødte
an mod indsigernes forskellige mærker.
I brev af 17. december 1991 supplerede indsiger begrundelsen og udtalte:
»Det ansøgte mærke KODIMAGNYL skønnes forveksleligt med indsigernes
verdensberømte varemærke og firmanavn KODAK. Hertil kommer, at indsigerne er
indehavere af en række registreringer med begyndelsesbogstaverne KOD/KODA,
jævnfør fortegnelsen vedhæftet vor supplerende indsigelsesskrivelse af d.d.
vedrørende VA 9316/90 KODAMID.
Indsigerne må holde for, at det må være nærliggende for forbrugerne
fejlagtigt at antage, at en vare markedsført under varemærket KODIMAGNYL
hidrører fra indsigerne.....«
Hertil bemærkede ansøgeren i brev af 18. februar 1992 følgende:
».....Vi skal i den anledning bemærke, at ordmærket KODIMAGNYL
allerede er registreret, nemlig under fællesmærkeregistrering nr 35-1982.
Registreringen fandt sted den 3. september 1982 efter ansøgning F 27/80 af
18. juni 1980.
I forbindelse med anmeldelsen af fællesmærket i 1980, blev en tilsvarende
indsigelse - nedlagt af samme indsigere - trukket tilbage efter indbyrdes
forhandlinger, da varefortegnelsen blev begrænset til Humanmedicinske og
-farmaceutiske præparater i tabletform til oral brug (i klasse 5), en
varefortegnelse, der er videreført i den aktuelle ansøgning. I de langstrakte
forhandlinger med Kodak koncernen i perioden fra december 1980 til juni 1982,
var det vort udgangspunkt, at Danmarks Apotekerforening på ingen måde anså
det for muligt, at artikler fra den verdensberømte koncern kunne forveksles
med lægemiddelpræparater fremstillet og markedsført af foreningens medlemmer.
Det blev også fremhævet, at Danmarks Apotekerforening desuagtet har opnået
eneret til betegnelsen DAK som selvstændig stavelse i kraft af sine meget
tidligere fællesmærkeregistreringer, nr. 1 i 1924: afløst af nr. 1-1936 for
ordmærket DAK i klasserne 1-5, 10, 17, 30, 31 og 32: og nr. 10-1952 for
figurmærket DAK i klasserne 3, 5, 10, 17, 30 og 32 (-begrænset), ikke fandt
anledning til at hindre mærkerne KODAK, m.fl. - hvorpå indsiger baserede sin
indsigelse - i at opnå registrering i sammenfaldende klasser, da Danmarks
Apotekerforening måtte anse en interessekonflikt for udelukket, hvilket også
blev bekræftet af den indbyrdes aftale, hvis formål netop var at forhindre en
mulig varekollision i fremtiden.
Det var derfor samtidigt en naturlig gestus og gensidig forpligtelse, der
ikke gav anledning til betænkelighed, at Danmarks Apotekerforening den 15.
november 1982, meddelte Eastman Kodak Company samtykke til registrering af
mærket KODA (VA 02.983 1981/VR00902 1983). Alligevel må Danmarks
Apotekerforening i denne sammenhæng afvise at indsigerne kan benytte mærket
KODA til at gøre nogen ret gældende over for KODIMAGNYL.
Som et meget væsentligt forhold skal anføres, at betegnelsen KODIMAGNYL
allerede blev anvendt i forbindelse med offentliggørelse af en farmaceutsik
komposition i formelsamlingen DAK Præparater 1950 (udsendt blandt medlemmer
21. maj 1960 og offentliggjort i Archiv for Pharmaci og Chemi 1960). Navnet
optrådte da i sin latinske form men blev ved den nordiske farmakopees
ikrafttræden ændret til sin nuværende form KODIMAGNYL. Foreningens medlemmer
har produceret og solgt præparatet med det anførte navn lige siden, og
Danmarks Apotekerforening havde således gennem årelang brug allerede i 1965
erhvervet en ikke-registreret varemærkeret.
Det bemærkes også, at vi hverken kender eller kan forestille os tilfælde,
hvor brugere, der-den lange årrække taget i betragtning-tælles i millioner,
har forvekslet vor mærke med KODAK eller Kodak koncernen.
Vi tør endog påstå, at mærket KODIMAGNYL i danske forbrugeres bevidsthed
uden videre kan måle sig med mærket KODAK: vel at mærke under anlæggelse af
en korrekt sondring mellem navnene.
Forholdet er således det, at mærket KODIMAGNYL har været anvendt meget
længe på apoteker, har været offentlig kendt og anvendt af farmaceuter og
læger siden 1960, og været en offentligt registreret specialitet hos
Sundhedsstyrelsen siden 1. januar 1978. Mærkets indarbejdelse har været
medvirkende årsag til, at Danmarks Apoterforening uden betænkelighed også har
tålt anvendelsen af det internationalt kendte mærke KODAK.
Medens mærkerne KODIMAGNYL og KODAK har eksisteret side om side i
varemærkeregisteret i næsten 10 år, blev mærket reelt etableret for begge
betegnelser for mere end 25 år siden.
Nærværende nye anmeldelse af mærket KODIMAGNYL er blot foretaget af
administrative grunde, idet Danmarks Apotekerforening har fundet det
hensigtsmæssigt af overføre registrering for KODIMAGNYL fra
Fællesmærkeregisteret til Varemærkeregisteret. Foreningen kan ikke erkende,
at der i denne administrative forandring skulle kunne lægges nogen juridsk
betydning, for så vidt angår forholdet KODIMAGNYL/KODAK, således forstået, at
den omstændighed, at indehaverne af KODAK ved tilbagekaldelse af deres
indsigelse i juni 1982 aktivt kunne godkende og indtil den aktuelle ansøgning
ikke har rejst indvendig mod anvendelsen, ikke skulle have betydning i
forbindelse med nærværende nye ansøgning.....«
I brev af 21 april 1992 knyttede indsiger følgende kommentarer til
ovennævnte:
».....Ansøger refererer til, at indsiger har accepteret en
sameksistens med ansøgers andre mærker, hvori bestanddelen DAK indgår,
hvorfor man i nærværende sag står uforstående overfor, at indsigelse
nedlægges. Hertil bemærkes, at en sameksistens med andre DAK-mærker
naturligvis ikke udelukker, at der kan nedlægges indsigelse over for nye
mærker indholdende bestanddelene KODA og DAK.
Endvidere bemærkes det, at der er nedlagt indsigelse over for et
»almindeligt varemærke« i modsætning til ansøgers påberåbte mærker,
som er fællesmærkeregistreringer. Herved øges risikoen for krænkelse og
udvanding af ansøgers verdensberømte KODAK-mærke yderligere i kraft af, at en
»almindelig varemærkeregistrering« er frit overdragelig i
modsætning til fællesmærket. Det kunne derfor befrygtes, at ovennævnte mærke
kunne blive overdraget til en med indsiger konkurrerende virksomhed til skade
for indsiger, hvilket naturligvis er en skærpende omstændighed ikke mindst i
forbindelse med forvekslingsrisikoen og vurdering heraf.
Ansøger angiver, at man i nærværende tilfælde har valgt at indlevere en
ordinær varemærkeansøgning af administrative grunde uden dog at forklare
nærmere, hvad disse er. Eftersom der ikke eksisterer en nærmere forklaring,
er det ud fra de ovenfor angivne betragtninger indsigers opfattelse, at
forholdet har en stor juridisk betydning.
Det er væsentligt at understrege, at ordet MAGNYL i henhold til
fremmedordbogen defineres som en smertestillende tablet. I dansk sprogbrug er
der næppe heller tvivl om, at begrebet magnyl refererer til en
hovedpinetablet. Altså må det konstateres, at denne mærkebestanddel er yderst
svag. Dette efterlader således forstavelsen KODI, der står over for indsigers
KODAK.
I og med at indsigers KODAK-mærke er verdenskendt og stærkt indarbejdet,
gøres det gældende, at også bestanddelen KOD skaber klare associationer til
KODAK-mærket. Det må derfor yderligere gøres gældende, at KODI og KODA/KODAK
må anses som forvekslelige betegnelser i såvel visuel som auditiv
henseende.....'
Ansøger udtalte i brev af 26. juni 1992 følgende:
».....I medfør af §§ 13 og 14 i lov nr 279 af 6. juni 1984, om
apoteksvirksomhed (kapitel 3), blev apotekervæsenets hidtidige virksomhed
opdelt ved indførelsen af en skarp adskillelse mellem apotekernes eneret til
forhandling af lægemidler på den ene side og fremstilling af lægemidler i
form af farmaceutiske specialiteter på den anden side. Lovens § 13 gav
hjemmel til, at et særligt selskab blev registreringsindehaver af
eksisterende lægemiddelpræparater. § 14 bestemte at apotekervæsenet ikke
længere kunne få registreret farmaceutiske præparater. I Bemærkninger til
lovforslaget, Afsnit II: Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, indledning
til kapitel 3,p.20 er det i § 13 omtalte selskab nærmere angivet som DAK A/S
(DAK-Laboratoriet a/s), ligesom der gøres rede for lovforslagets
forudsætninger. Det fremgår, at Danmarks Apotekerforening blev pålagt at lade
sine enerettigheder i form af varemærker og patenter såvel som rettigheder
til lægemiddelpræparater, som foreningen havde fået registreret efter
lægemiddellovens § 15 overføre til DAK A/S, der samtidigt af
Industriministeren skulle få tildelt registreringsretten til andre præparater
registreret i henhold til lægemiddellovens § 49 (præparater fra de tidligere
formelsamlinger, herunder KODIMAGNYL).
Rettighederne til præparatet, der bærer det ansøgte navn, er således, som
vedtaget af Folketinget, tildelt den del af det tidligere apotekervæsen, der
blev udskilt som DAK-Laboratoriets a/s, og som nu har taget navneforandring
til Nycomed DAK A/S. I overensstemmelse med den fem-årige
registreringsperiode for lægemidler gælder tildelingen for fem år ad gangen.
Kopi af Sundhedsstyrelsens forlængelse af KODAMIDs registrering gældende for
perioden 1990-95 er vedlagt som bilag.
Eftersom det officielle bevis for mærkets registrering foreligger i form
af et fællesmærke, der ikke lader sig overdrage til en enkelt del af
apoteksvirksomheden, blev ansøgninger om varemærkeregistrering indgivet 5.
december 1990 og 24. januar 1991, for i alt 86 mærker, med henblik på
efterfølgende udslettelse af fællesmærkeregistreringerne og overdragelse af
mærkerettighederne til DAK-Laboratoriet a/s (Nycomed DAK A/S), for dermed at
opfylde apotekerloven.
Vi benytter også denne lejlighed til at føje nogle kommentarer til
indsigers brev af 21 apr 92. Henset til at vor ansøgning ikke gælder et nyt
mærke, men blot en omregistrering af en bestående mærkeret finder vi ikke at
indsigelsen er vel- begrundet. I handelsmæssig henseende vil der heller ikke
forekomme ændringer i anvendelsen af mærket, idet produktet fremstilles og
forhandles som hidtil, nu blot af enheder, der er blevet adskilt ved lov.
Forstavelsen i det ansøgte mærke, KODI har suggestiv betydning og refererer
til et af præparatets indholdsstoffer, nemlig kodein. Kopi af Arch.Pharm.
Chemi 1960 67:11 p.563, der bekendtgjorde optagelsen af KODIMAGNYL i
formelsamlingen »DAK-Præparater 1950« er vedlagt i kopi.....'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 11. september 1992 og
afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
»I medfør af § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven af 1959 må et
varemærke ikke registreres, såfremt det er forveksleligt med et anmeldt eller
registreret varemærke eller med et mærke, der er taget i brug og vedvarende
anvendes her i landet. I indsigelsen har De gjort gældende, at ansøgers mærke
KODIMAGNYL er forveksleligt med indsigers forskellige mærker. Således som §
14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven er udformet er udgangspunktet for en
forvekslingsvurdering en vurdering af konkrete varemærker overfor hinanden.
Der er således ikke inden for rammerne af loven mulighed for at statuere
forvekslelighed mellem ansøgers varemærke og indsigers varemærker generelt.
Der foreligger varesammenfald mellem det ansøgte mærke og følgende af
indsigers mærker, der består af eller indeholder ordene KODA henholdsvis
KODAK: KODAK (VR 2096 1975, VR 2097 1975, VR 2697 1982) og KODA (VR 902
1983).
Afgørende for, om forvekslelighed foreligger, er herefter om mærkelighed
er til stede. Efter direktoratets opfattelse foreligger der ikke en sådan
visuel og auditiv lighed mellem de nævnte mærker og ansøgers mærke, at risiko
for forveksling foreligger. Direktoratet har således heller ikke tidligere
fundet fællesmærket KODIMAGNYL forveksleligt med ovennævnte mærker. Det
bemærkes i den forbindelse, at MAGNYL er et registreret varemærke for
ansøger. Direktoratet er således ikke enig i, at en mærkelighedsvurdering i
den foreliggende sag alene beror på en sammenligning af ordet KODI overfor
ordene KODA/kodak. Mærkerne må betragtes i deres helhed. Direktoratet finder
herefter ikke, at forvekslelighed er til stede, hvorfor indsigelsen ikke kan
tages til følge på dette punkt.
I skrivelsen af 17 dec 1991 har De bl.a. gjort gældende, at det ansøgte
varemærke er forveksleligt med indsigers firmanavn Kodak. I medfør af
varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4 må et varemærke ikke registreres, når
mærket indeholder noget, der er egnet til at opfattes som anden mands firma.
Ved en vurdering af, om en sådan situation foreligger, lægger direktoratet
vægt på, om det anmeldte varemærke er identisk eller næsten identisk med
dominanten i firmanavnet. I det foreliggende tilfælde foreligger ingen
lighed. Mærket er ikke egnet til at opfattes som firmanavnet Kodak A/S.
Indsigelsen kan ej heller tages til følge på dette punkt.....«
Denne afgørelse har klageren, Kodak A/S Tåstrup og Eastman Kodak Company,
USA, indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse
omstødes.
I ankebegrundelsen anfører klageren bl.a. følgende:
».....Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at
mærket KODIMAGNYL er forveksleligt med klagernes verdensberømte varemærker,
især hvad angår varemærket KODAK.
Det bemærkes indledningsvis, at patentdirektoratet i sin afgørelse har
konstateret, at der foreligger varesammenfald mellem mærkerne KODIMAGNYL og
følgende af klagernes dan-ske varemærkeregistreringer:
VR 2096/75 KODAK
- 2097/75 KODAK
- 2697/82 KODAK
- 0902/83 KODA.
Det der herefter alene skal afgøres er med andre ord, hvorvidt mærkerne må
antages at være forvekslelige, hvortil vi skal knytte følgende bemærkninger.
Vi vedlægger som bilag til nærværende ankeskrivelse en komplet fortegnelse
over klagernes samlede varemærkeregistreringer i Danmark. Som det vil fremgå
af listen, er der tale om et ikke ubetydeligt antal danske
varemærkeregistreringer, der klart understreger, at klagerne tilhører en
meget stor virksomhed, hvilket formentlig også er ubestridt. Af listen
fremgår det også, at klagerne er i besiddelse af indtil flere
varemærkeregistreringer, hvori betegnelsen KODAK indgår, og også som nævnt
ovenfor en registrering af mærket KODA.
At der er tale om en meget stor virksomhed, og at klagernes varemærke
KODAK er verdensberømt er ubestrideligt al den stund, at
»KODAK-reglen« jo netop er blevet til på baggrund af klagernes
verdensberømte KODAK varemærke. Når hertil kommer, at KODAK mærkerne for
klagernes vedkommende er stærkt indarbejdet ikke blot i udlandet men også i
Danmark, skal der anlægges en skærpet vurdering, når forvekslingsspørgsmålet
skal afgøres. Den omstændighed bevirker, at de enkelte bogstaver og
sammensætninger i mærkerne får større betydning end ellers. Derfor skal der
ikke meget til, førend associationerne til klagernes mærke skabes, netop når
der er tale om identitet i de første bogstaver. Der tænkes her på
bestanddelen KOD, som går igen i begge mærker. Det gøres gældende, at
associationerne er helt klare i denne relation til klagerne og klagernes
varemærker.
Af de ovenfor anførte grunde er det naturligvis også et skærpende moment,
at KODIMAGNYL mærket nu ønskes registreret som et almindeligt varemærke i
modsætning til det hidtidige KODIMAGNYL mærke, som var et fællesmærke. Som
nævnt tidligere i sagen skabes der herved en øget risiko for dels krænkelse
og dels udvanding af klagernes verdensberømte KODAK mærke, ikke mindst fordi
der også er mulighed for frit at overdrage KODIMAGNYL mærket til en med
klagerne konkurrerende virksomhed, hvorved situationen naturligvis bliver
yderligere graverende.
Der må i øvrigt rejses det spørgsmål, hvorfor man staver KODIMAGNYL mærket
med K istedet for med C, som ville have været mere logisk. I dette produkt
indgår et smertestillende middel, nemlig codein. Af samme grund havde det
være mere naturligt af stave KODIMAGNYL med c i lighed med andre
smertestillende midler, som f.eks. CODYL. Det bemærkes i denne sammenhæng, at
klagerne ikke ville have nogen indvendinger mod, at KODIMAGNYL blev lanceret
stavet med C istedet for med K, eftersom dette vil være tilstrækkeligt til
helt af fjerne den forvekslingsrisiko, der klart er tilstede på nuværende
tidspunkt.
Uanset, at ordet MAGNYL også er et registreret varemærke, gøres det
gældende, at betegnelsen må anses som degenereret til at være en svag
betegnelse for netop en hovedpinetablet. Af samme grund er det klagernes
opfattelse, at der bør fokuseres mere på forstavelserne i varemærkerne
fremfor den sidste bestanddel, hvorved det kan konstateres, at det altså er
forstavelserne KOD over for KODI. Der bør næppe herske tvivl om, at disse
forstavelser er klart forvekslelige såvel ud fra en visuel som en auditiv
betragtning.....'
Ansøgeren v/advokatfirma Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere,
København, har i brev af 11. februar 1993 nedlagt påstand om stadfæstelse og
har anført:
».....Til støtte for at afgørelsen bør fastholdes, gøres det
gældende, at der ikke foreligger en sådan visuel og auditiv lighed mellem
Kodimagnyl og klagerens varemærker, især Kodak, eller Koda, jfr. Herved § 14,
stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april
1989, (§ 15, stk. 1, nr. 2, jfr. § 4 i lov nr. 341 af 6.6.1991), at
registrering bør nægtes, fordi der ikke med det af Nycomed DAK A/S på vegne
Danmarks Apotekerforening anmeldte mærke er en sådan identitet eller næsten
identitet mellem dominanten i klagerens firmanavn, at mærket er egnet til at
opfattes som firmanavnet Kodak A/S, jfr. herved samme bestemmelse, § 14, stk.
1, nr. 4 (§ 14, stk. 1, nr. 4 i lov nr. 341 af 6.6.1991).
Det må i denne forbindelse særlig fremdrages, at varemærket Kodimagnyl
gennem årelang brug er stærkt indarbejdet, ligesom det må understreges, at
ordmærket Kodimagnyl allerede er registreret som fællesmærke under FR 35
1982, efter at Danmarks Apotekerforening gennem en årelang brug allerede i
1965 havde erhvervet en ikke-registreret varemærkeret til ordet. Det må
ligeledes understreges, at betegnelsen Kodimagnyl allerede er anvendt i
forbindelse med offentliggørelsen af en farmaceutisk komposition i
formelsamlingen DAK-Præparater 1950, offentliggjort 1960. Betegnelsen
Kodimagnyl er således stærkt indarbejdet gennem årelang brug, og klageren har
ikke hidtil fundet anledning til at rejse indsigelse mod markedsføring af
indklagedes produkt under betegnelsen Kodimagnyl. Klageren må derfor antages
hidtil ikke at have anset betegnelsen Kodimagnyl som forveksleligt med
klagerens varemærke, hvilket yderligere bestyrkes af, at klageren, efter at
have indgivet indsigelse mod registrering som fællesmærke i 1982, trak klagen
tilbage.
At varemærkeregistreringen af betegnelsen Kodimagnyl bør nyde fremme
bestyrkes yderligere af, at mine klienter har fået registreret varemærkerne,
Kodifen (FR 33/1982 og VR 6252/1991) og Kodipar (VR 7291/1989), som må
antages at have samme mulighed for forvekslinger med klagerens varemærke
Kodak som Kodimagnyl, vel at mærke uden at klageren i forbindelse med
registrering af varemærkerne Kodifen og Kodipar har fremsat indsigelse.
Den omstændighed, at fællesmærket ønskes overført til varemærkeregisteret,
er alene administrativt begrundet og forøger ikke forvekslingsrisikoen med
klagerens varemærke, en risiko som klageren hidtil åbenbart ikke har anset at
være til stede, eller i hvert fald har accepteret.
Til yderligere støtte gøres det gældende, at forvekslingsmuligheden
yderligere begrænses, når der tages hensyn til, at der er tale om et
humanmedicinsk og humanfarmaceutisk præparat i tabletform til oral brug, og
som sådan alene forhandles gennem Apotekervæsenet i Danmark, hvorved
forveksling yderligere usandsynliggøres.«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 18. november 1993.
Ingen af parterne gav møde.
Ankenævnet skal udtale:
I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet
anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke PIG-O-SPRAY og det registrerede varemærke PIGO Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- COMBICORN ikke i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for bageblandinger til bageribrug Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke GIANFERREFASHION og varemærket GIANFRANCO FERRE, der tidligere var taget i brug i udlandet Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed. Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Ikke mærkelighed mellem varemærkerne MITELLA og MELITTA. Retsinformation · 24. september 1997
- To varemærker, begge forestillende et stiliseret træ, indrammet af en cirkel, ikke fundet forvekslelige Retsinformation · 24. september 1997
- Registrering af et varemærke afslået fordi mærkets indhold var uklart Retsinformation · 24. september 1997
- Tidligere registrerede varemærker med forstavelserne ENVIRO ikke fundet at være hindringer for registrering af varemærket ENVIROWATCH. Retsinformation · 3. august 1998
- Varemærket ELANIQ forvekseligt med mærkerne ELANCYL og ELANCYL MP 24. Retsinformation · 16. marts 1998