To varemærker, begge forestillende et stiliseret træ, indrammet af en cirkel, ikke fundet forvekslelige
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
To varemærker, begge forestillende et stiliseret
træ, indrammet af en cirkel, ikke fundet forvekslelige
År 1994, den 22. november afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 4/93: Klage fra
Dagrofa A/S,
Brøndby,
v/Patentbureauet
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 27. november 1992
af varemærkeansøgning
nr. 1894 1985
efter indsigelse fra
Innovations pour L'Elegance Masculine,
Frankrig,
v/Patentbureauet
Budde, Schou & Co. A/S.
Den 29. marts 1985 indleverede Købmandskæden SPAR Danmark
A/S, v/Plougmann & Vingtoft A/S Patentbureau en ansøgning om
registrering af et figurmærke, forestillende et stiliseret træ i
en cirkel. Ansøgningen er senere overdraget til klageren, Dagrofa
A/S, Brøndby, hvorefter Patentbureauet Hofmann-Bang & Boutard A/S
har overtaget fuldmægtighvervet.
Ansøgningen blev den 9. juli 1986 bekendtgjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 9. september 1986 nedlagde Innovations pour
Læs alt
L'Elegance Masculine, Frankrig, v/Patentbureauet Budde, Schou &
Co. A/S i medfør af varemærkeloven af 11. juni 1959 indsigelse mod
registrering af det ansøgte mærke.
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
»....at registrering af det anmeldte mærke efter indsigernes
formening støder an mod indsigernes rettigheder som indehaver af
reg. nr. 2161/73.
Varekollision
Indsigernes registrering nr. 2161/73 dækker varer i klasserne 3 og
25, medens det anmeldte mærke dækker samtlige varer og
tjenesteydelser i klasserne 1-42. Der foreligger således
varekollision.
Forvekslelighed
Det anmeldte mærke ligger tæt på indsigernes mærke i opbygning og tanke,
nemlig et silhouet-mærke visende et træ i sort indramning.
Det tilføjes, at anmelderne er af samme mening som
indsigerne, idet anmelderne i Forbundsrepublikken Tyskland har
nedlagt indsigelse mod registrering af et mærke for indsigerne
visende som mærkebestanddel det under reg. 2161/73 i Danmark
registrerede mærke. Vi vedlægger følgende kopier:
1. Kopi af indsigernes tyske (internationale) anmeldelse nr. 485 267.
2. Kopi af tysk registrering 1.047.474 stående i navnet Deutsche
SPAR-handelsgesellschaft mbH & Co. Vi går ud fra, at anmelderne
hører under nævnte organisation.
3. Kopi af indsigelsesskrivelse i Forbundsrepublikken Tyskland.
Når anmelderne er af den opfattelse, at der foreligger
forvekslelighed mellem organisationens tyske mærke og indsigernes
nævnte mærke, der alene viser som mærkebestanddel det for
indsigerne i Danmark under reg. nr. 2161/73 registrerede mærke, må
forvekslelighed så meget mere lægges til grund mellem det i
Danmark anmeldte mærke og indsigernes registrering nr.
2161/73....«
Den 20. maj 1988 meddelte Patentdirektoratet ansøger som
følger:
»....Det er direktoratets opfattelse, at den indsigelse der
er nedlagt på grundlag af den for indsigeren under VR 2161 1973
foretagne registrering må tages til følge. Der foreligger
vareartskollision, og der foreligge tillige mærkelighed, idet
mærkerne der begge er rene figurmærker, uanset forskelle i
detaljer, stort set giver samme helhedsindtryk, idet de er
udformede og udbygget på samme måde. Det ansøgte mærke må opfattes
som et nåletræ, som vokser ud af kanten på den cirkel, der omgiver
det, og det registrerede mærke må opfattes som et stedsegrønt træ,
muligvis et formklippet nåletræ, der vokser ud af kanten på en
oval figur med sort kant.
Ansøgningen må herefter begrænses til sådanne bestemt angivne
varer og tjenesteydelser, der ikke kolliderer med den nævnte
registrering.
Sådan begrænsning forventes foretaget inden 4 måneder fra
dato, da ansøgningen i modsat fald vil blive afslået.«
Den 20. september 1988 anmodede ansøgeren om, at Direktoratet
tog sagen op til fornyet overvejelse og anførte bl.a., at ».....de
to figurmærker har været registreret side om side i mange år, og
at direktoratet hidtil ikke har anset mærkerne for forvekslelige.
Vi skal henvise til, at Foreningen Spar Centralen den 9.
december 1969 anmeldte »SPAR-mærket«. Ansøgningen bl ev
indleveret under nr. F 50/69 og ansøgningen blev gennemført til
registrering under nr. F.R. 5-1974 for praktisk taget alle varer
og tjenesteydelser. Vi vedlægger en kopi af registreringen.
Foreningen blev ændret til et aktieselskab, og det var derfor
ikke muligt at forny fællesmærkeregistrering nr. 5-1974. Der blev
derfor umiddelbart efter afslag om fornyelse indleveret en ny
ansøgning, V.A 1894/85, der er nærværende ansøgning. Købmandskæden
SPAR Danmark A/S er retsefterfølger efter Foreningen Spar
Centralen, og det var kun nødvendigt at indlevere en ny ansøgning
på grund af den ændrede ejerform.
Indsigelsen er nedlagt under henvisning til registrering nr.
2161-1973. Mærket, der blev gennemført til registrering under
anførte nummer, blev indleveret den 9. marts 1972 under nr. V.A.
886/72. Direktoratet anså ikke på daværende tidspunkt, at mærkerne
var forvekslelige, idet det ikke efter det for os oplyste har
været nødvendigt at fremskaffe samtykke fra Foreningen Spar
Centralen ved registrering af mærket. Disse mærker har derfor
stået i Varemærkeregisteret side om side i mere end 10 år.
Vi gør også opmærksom på, at Købmandskæden SPAR Danmark A/S
er indehaver af registrering nr. 4070-1987, der indeholder
»SPAR«-mærket på en meget fremtrædende måde. Mod denne
ansøgning
blev der ikke af indsigerne nedlagt indsigelse.
Når indsigelse er blevet nedlagt mod nærværende ansøgning, er
det formentlig alene sket på grund af situationen i Vesttyskland.
Som direktoratet vil kunne forstå, er det med nogen
overraskelse, at vore klienter har modtaget Deres afgørelse af 20.
maj 1988, idet man formodede, at direktoratet ville følge den
hidtidige praksis, hvor man ikke anså det anmeldte mærke, der
tidligere var registreret under nr. F.R. 5-1974, som forveksleligt
med indsigernes mærke....'
I besvarelse heraf fastholdt indsigerne ved skrivelse af 29.
marts 1989 indsigelsen og bemærkede:
»....
1) Ansøgerne henviser til, at Foreningen Spar Centralen opnåede en
fællesmærkeregistrering under Reg. Nr. F 5/74. Den pågældende
registrering er som anført af ansøgerne ikke fornyet. Ansøgerne
vil herefter ikke kunne støtte nogen juridiske rettigheder på
nævnte bortfaldne registrering. 2) Reg. Nr. 4070/87
Denne registrering dækker ikke blot det billedmærke, mod hvilket der
nu er nedlagt indsigelse, men tillige andre mærkeelementer. Den
omstændighed, at Reg. Nr. 4070/87 står på Registreret, vil således
ikke kunne påberåbes af ansøgerne. Selve den omstændighed, at
ansøgerne har fundet anledning til at anmelde billedmærkeelementet
for sig under nærværende ansøgning, trods eksistensen af Reg. Nr.
4070/87, illustrerer, at også ansøgerne er af den opfattelse, at
ansøgerne ikke umiddelbart kan støtte nogen rettigheder på den
pågældende registrering i forbindelse med forsvaret af ansøgning
nr. 1894/85. I øvrigt er Reg. Nr. 4070/87 så ny, at der stadigvæk
er grundlag for at anlægge udslettelsessag.
Indsigelsen støttes på indsigernes Reg. Nr. 2161/73, der
omfatter følgende varearter:
Klasse 3: parfumerivarer, toiletpræparater og skønhedpræparater,
Klasse 25: beklædningsgenstande, herunder undertøj, skjorter og
sportsskjorter, benklæder, shorts, overtøj, fritidstøj, nattøj,
hjemmedragter og badedragter.
Såfremt ansøgerne vil fastholde ansøgningen, opfordrer vi
ansøgerne til at oplyse, om man mener at kunne støtte nogen
rettigheder over for indsigelsen på faktisk brug af det anmeldte
mærke for de af Reg. 2161/73 omfattede varearter.
I anledning af den »overraskelse«, som ansøgernes
varemærkeagenter giver udtryk for i næstsidste afsnit på side 2 af
deres skrivelse af 20. september 1988, skal vi bemærke, at det kan
give anledning til nok så megen overraskelse, at ansøgerne i
Tyskland mener, at der foreligger forvekslelighed, jfr. at
ansøgerne i Tyskland har nedlagt indsigelse over for indsigernes
mærke, medens man i Danmark bestrider, at der foreligger
forvekslelighed.
Direktoratet har i sin skrivelse af 20. maj 1988 til
ansøgerne præciseret direktoratets standpunkt således:
»Der foreligger ... mærkelighed, idet mærkerne, der begge er rene
figurmærker, uanset forskellen i detailler, stort set giver samme
helhedsindtryk, idet de er udformet og opbygget på samme måde. Det ansøgte
mærke må opfattes som et nåletræ, som vokser ud af kanten på den cirkel, der
omgiver det, og det registrerede mærke må opfattes som et stedsegrønt træ,
muligvis et formklippet nåletræ, der vokser ud af kanten på en oval figur med
sort kant. »
Indsigerne kan aldeles tiltræde denne vurdering. Spørgsmålet,
om hvorvidt der foreligger forvekslelighed mellem indsigernes
mærke og det under Reg. Nr. 4070/87 registrerede mærke, hører ikke
under nærværende indsigelsessag, men må i givet fald afgøres for
domstolene.
Indsigerne henstiller herefter, at direktoratet fastholder
afslaget.«
Den 14. august 1990 fremkom ansøger med følgende bemærkninger
hertil:
»....Indsigerne henviser til, at vor klient har nedlagt
indsigelse mod registrering af tysk (international) ansøgning nr.
485 267. Denne påstand må bero på en misforståelse. Indsigerne i
Vesttyskland er hverken vor klient eller vor klients
datterselskab. Den eneste forbindelse mellem det tyske selskab og
vor klient er, at begge er medlem af Internationale Spar-Zentrale
B.V. Vor klient har ingen indflydelse haft på indsigelsessagen i
Tyskland, herunder beslutningen om nedlæggelse af indsigelsen. Vor
klient har således ikke som hævdet skiftet standpunkt vedrørende
forvekslelighedsspørgsmålet.
I øvrigt er indsigelsessagen i Vesttyskland nu endelig
afgjort og således, at indsigelsen ikke er taget til følge.
Mærkerne er altså ikke anset for forvekslelige i Vesttyskland.
Det bekendtgjorte mærke er en genanmeldelse af vor klients
under F.R. 5-1974 tidligere registrerede mærke. Denne tidligere
registrering blev ikke tilladt fornyet i 1984, se vedlagte
skrivelse fra direktoratet af 13. november 1984.
Såfremt direktoratet skulle fastholde tilkendegivelsen af, at
direktoratet anser mærkerne for forvekslelige, medfører det, at
direktoratet erkender, at indsigernes registrering V.R. nr.
2161-1973 (indleveret den 9. marts 1972) er sket med urette. F.R.
nr. 5/74 blev indleveret den 9. december 1969, dvs. før
indleveringsdagen for indsigernes ansøgning, der har ført til
registrering V.R. nr. 2161-1973, uden at vor klients daværende
ansøgning blev modholdt.
Vor klients forretningskæde består i øjeblikket af ca. 100
forretninger, og det ansøgte mærke har været anvendt af denne
forretningskæde siden 1970. Vor klient og dennes retsforgænger har
siden 1932 anvendt et stiliseret træ i en cirkulær ring som
varemærke. Udformningen af mærket er selvfølgelig blevet ændret
gennem årene, se vedlagte kopi. Figurmærket i dets nuværende
udformning har været anvendt siden 1970.
Vi skal nu fremkomme med nogle bemærkninger vedrørende de to
figurmærkers visuelle fremtræden. Vi vedlægger et ark, der viser
såvel det ansøgte som det registrerede mærke, og hvor vi har
forstørret indsigernes registrerede mærke så meget, at de to
mærker har nogenlunde samme størrelse, så at en direkte
sammenligning er mulig. Det ansøgte mærke består af en ubrudt
cirkulær ring med samme tykkelse langs hele periferien og et
stiliseret træ anbragt inde i ringen, således at træet »er vokset
ud fra ringens inderside«. Indsigernes mærke består af et centralt
element formet som en blomsterknop eller en spydspids, der omgives
af to ydre elementer, der er formet som kæberne på en tang.
De to mærker fremtræder derfor så forskelligartede og giver
så helt forskelligartede associationer, at de ikke kan anses for
at være forvekslelige.
Endelig bør det ved forvekslelighedsbedømmelsen ikke lades
ude af betragtning, at mærkerne har stået side om side i
registeret i næsten i 10 år.
Vi anmoder derfor om, at indsigelsen afvises og ansøgningen
gennemføres til registrering.'
I skrivelse af 24. maj 1991 anførte indsiger herefter
følgende:
»....
1) Købmandskæden SPAR Danmark A/S har nære forbindelser med det tyske
selskab Deutsche Spar-Handselsgesellschaft, idet de to selskaber
er medlemmer af Internationale Spar-Zentrale B.V.
2) Når ansøgernes tyske partner var af den mening, at der forelå
forvekslelighed i Tyskland, kan det ikke være overraskende, at
indsigerne gør gældende, at der foreligger forvekslelighed.
3) Afgørelsen fra de tyske varemærkemyndigheder vedrører ikke
Danmark.
I øvrigt er der forskelle mellem de to sager:
Den tyske afgørelse vedrørte ikke det for indsigerne i
Danmark registrerede billedmærke, men ordet HOM i særlig
skriveskrift sammen med en gengivelse i småt af det pågældende
billedmærke. Det tyske varemærkemyndigheder har således ikke haft
til opgave at bedømme de to billedmærker for sig, således som
tilfældet er i Danmark.
4) Ansøgerne kan ikke påberåbe sig, hvad der måtte være sket i
fortiden, jævnfør at de ikke var indehavere af reg. nr. 5/74.
5) Ansøgerne benytter deres mærke hovedsageligt eller udelukkende som
firmasymbol for en kæde af supermarkeder og ikke som varemærke for
specielle varer.«
Patentdirektoratet meddelte i skrivelse af 25. september 1991
følgende til ansøger:
»....Direktoratet må fastholde den tidligere afgørelse,
hvorefter det ansøgte mærke blev anset for forveksleligt med det
under VR 2161 1973 registrerede varemærke. Der foreligger
varekollision, og der foreligger tillige mærkelighed, idet
mærkeerne, der begge er rene figurmærker, uanset visse forskelle i
detaljer, stort set giver samme helhedsindtryk, idet de er
udformede og opbygget på samme måde.
Det skal oplyses, at direktoratet ikke ved behandlingen af
den ansøgning, der førte til registrering under VR 2161 1973 fik
lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om de to mærkers
forvekslelighed, da FR 5-1974 ikke blev fremdraget til bedømmelse.
Da den tidligere fællesmærkeregistrering FR 0005 1974 nu er
udslettet må nærværende sag betragtes som en nyindgiven ansøgning
og behandles og bedømmes på det foreliggende grundlag og under
hensyn til situationen i dag.
Ansøgningen må herefter begrænses til sådanne bestemt angivne
varer og tjenesteydelser, der ikke kolliderer med den nævnte
registrering.
En sådan begrænsning forventes foretaget snarest belejligt og
senest inden 2 måneder fra dato, da indsigelsen ellers vil blive
taget endelig til følge, og ansøgningen blive afslået.«
Den 22. november 1991 skrev Hofman-Bang & Boutard A/S som
fuldmægtige for klagerne i denne sag, de nye indehavere af
ansøgningen, Dagrofa A/S, følgende:
»Under henvisning til Patentdirektoratets skrivelse af 25.
september 1991 til Købmandskæden SPAR Danmark A/S vedrørende den
af Innovations pour L'Elegance Masculine, Frankrig nedlagte
indsigelse mod registreringen af det under VA 1894/85 anmeldte
figurmærke (Spar-mærket) skal vi herved på vegne erhververen af
varemærkeansøgningen, Dagrofa A/S, anmode Patentdirektoratet om at
tage den i ovennævnte skrivelse af 25. september 1991 trufne
afgørelse op til fornyet overvejelse.
Som begrundelse for vor anmodning skal vi anføre følgende:
Det fremgår af den tidligere korrespondance i forbindelse med
indsigelsessagen, at det med ansøgningen identiske figurmærke i
sin tid blev registreret som fællesmærke for Foreningen Spar
Centralen under FR 5 1974 bl.a. for alle varer i klasserne 03 og
25.
Det fremgår ligeledes, at fællesmærkeregistreringen ikke blev
fornyet i 1984, da Foreningen Spar Centralen i mellemtiden var
blevet ophævet og omdannet til et aktieselskab, som i henhold til
bestemmelserne i Fællesmærkeloven ikke var berettiget til at
erhverve retten til en fællesmærkeregistrering, hvorfor
fællesmærket blev udslettet og nyanmeldt som varemærke af
Købmandskæden SPAR Danmark A/S som retsefterfølger til varemærket.
SPAR varemærket både som ordmærke, som kombineret ord- og figurmærke
og som figurmærke alene har i Danmark en lang historie.
Ordmærket SPAR har været registreret siden 1935 (VR 175 1935)
og er i dag ejet af Dagrofa A/S. De tidligere ejere både Brdr.
Justesen A/S og Sthyr & Kjær A/S har begge været tilknyttet
Foreningen Spar Centralen, som i 1969 anmeldte figurmærket
( Sparmærket ) som fællesmærke.
Mærket SPAR + figur (Spar-mærket) er siden i en lang periode
anvendt af Foreningen Spar Centralen's medlemmer indtil foreningen
ophørte med at eksistere, og retten til også disse varemærker
overgik til Spar Marketing A/S.
Vi vedlægger som dokumentation for overgangen af
rettighederne til Foreningen Spar Centralen's som fællesmærke i
1974 registrerede mærke en erklæring underskrevet af tidligere
direktør i Sthyr & Kjær A/S, Knud Kresten Madsen, hvoraf det
fremgår, at rettighederne til mærket i forbindelse med foreningens
opløsning overgik til Spar Marketing A/S (bilag 1). Endvidere
vedlægges (bilag 1a) kopi af stiftelsesoverenskomst for Spar
Marketing A/S, hvori retten til varemærket SPAR også er omtalt.
Som dokumentation for at Spar Marketing A/S har ændret navn
til Markedsføringsselskabet af 27. juni 1983 A/S i Likvidation
vedlægges kopi af udskrift af Aktieselskabsregistret af 12/3 89
(bilag 2).
Endvidere vedlægges kopi af overdragelseserklæring af 30.
august 1984, hvorefter likvidatorerne i forbindelse med
Markedsføringsselskabet af 27. juni 1983 A/S's frivillige
likvidation overdrager retten til ordmærket og figurmærket SPAR
enten hver for sig eller kombineret til Købmandskæden SPAR Danmark
A/S (bilag 3).
Endelig fremsendes overdragelseserklæring af 19. september
1991 i kopi (bilag 4), hvorved retten til bl.a. nærværende
varemærkeansøgning overdrages til Dagrofa A/S (os bekendt er
overdragelsen noteret nu i Patentdirektoratets register). Som
bilag til erklæringen vedlægges kopi af udskrift af
forhandlingsprotokol, visende bl.a. hvem der tegner Købmandskæden
SPAR Danmark A/S.
Til slut vedlægges fuldmagt, hvorved Dagrofa A/S bemyndiger
vort firma til på sine vegne at videreføre behandlingen af
nærværende anmeldelse m.v. (bilag 5).
På dette grundlag håber vi at Direktoratet vil anse det for
dokumenteret, at det af nærværende ansøgning omfattede figurmærke
(Spar-mærket) afleder sin ret fra det i sin tid registrerede
fællesmærke (Spar-mærket), og at det kun er rent tekniske
hindringer så som bestemmelserne i Fællesmærkeloven, som
forhindrede, at selve mærket kunne overdrages til den nye
erhverver.
Nærværende ansøgning støtter således efter vor opfattelse sin
ret på fællesmærkeregistrering FR 5 1974 (som blev anmeldt i 1969)
og bør således på grundlag af den indsendte dokumentation bedømmes
som en videreførelse af de gamle rettigheder.
I øvrigt virker det stødende for retsbeskyttelsen, at
indsigers figurmærke VR 2161 1973 (anmeldt i 1972) har kunnet opnå
registrering uanset eksistensen af FR 5 1974 (som blev anmeldt i
1969). Dette skyldes formentlig, at de to figurmærker er blevet
forskelligt klassificeret i figurkartoteket, nemlig måske
henholdvis som et træ indeholdt i en cirkel og som en blomst.
Nærværende ansøgning er heller ikke ved behandlingen i
Patentdirektoratet blevet mødt med den indvending, at mærket var
forveksleligt med indsigernes varemærke VR 2161 1973 formentlig
fordi man ved undersøgelsen af nærværende figurmærke af samme
grund som ovenfor anført ikke stødte på eksistensen af indsigernes
figurmærke. Spørgsmålet om forvekslelighed er således først blevet
aktuelt i forbindelse med den her verserende indsigelse.
Hvorfor mærkerne efter at de i 10 år har sameksisteret uden
problemer nu pludselig skal anses for forvekslelige er os lidt af
en gåde, og når konsekvensen så bliver, at vor klients ansøgning,
(som støtter ret på en ældre registrering af det identiske mærke),
ikke kan gennemføres til registrering på grund af en
»mellemkommende« rettighed, finder vi, at der bliver tildelt
indsiger en urimeligt favorabel retsbeskyttelse, som går langt ud
over, hvad indsiger under disse omstændigheder med rette kunne
påregne.
Vi skal hermed anmode Direktoratet om at tage hensyn til alle
foreliggende forhold, som anført ovenfor og således ændre den
trufne afgørelse under hensyn til, at ansøger har dokumenteret af
være retsefterfølger til det anmeldte figurmærke (Spar-mærket).
Under hensyn hertil skal vi derfor påstå den i medfør af
Bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6 i Varemærkeloven nedlagte
indsigelse afvist.'
Hertil bemærkede indsigerne i skrivelse af 4. marts 1992
følgende:
»I besvarelse af direktoratets skrivelse af 29. november
1991, vedlagt kopi af skrivelse af 22. november 1991 fra
ansøgerne, skal vi herved på indsigernes vegne fastholde
indsigelsen.
Den nævnte skrivelse af 22. november 1991 er meget ordrig.
Realiteten i skrivelsen er imidlertid, så vidt vi kan se, alene
det, at ansøgerne mener at kunne støtte rettigheder på en
tidligere fællesmærkeregistrering, med tilføjelse af at det efter
ansøgernes formening ville virke »stødende for
retsbeskyttelsen«
om ansøgerne ikke fik medhold, ligesom ansøgerne anmoder
direktoratet om at tage hensyn til »alle foreliggende forhold«.
Specielt for så vidt angår de to sidstnævnte anbringender,
forekommer det os, at der ikke er nogen substans i de pågældende
argumenter.
Indsigerne henstiller herefter, at ansøgningen afvises.'
Direktoratet skrev herefter i skrivelse af 11. juni 1992 bl.
a. følgende til ansøger:
»....Direktoratet må fastholde den tidligere afgørelse,
hvorefter det ansøgte mærke er forveksleligt med det under VR 2161
1973 registrerede varemærke.
Direktoratet må ligeledes fastholde, at nærværende ansøgning
må behandles som en ny ansøgning, uden forbindelse med FR 0005
1974, da denne registrering blev udslettet før nærværende
ansøgnings indlevering. Nærværende ansøgning må behandles og
bedømmes på det foreliggende grundlag og under hensyn til
situationen i dag.
Ansøgningen må herefter begrænses til sådanne bestemt angivne
varer, der ikke kolliderer med den nævnte registrering inden 1
måned fra dato.
Foretages der ikke en fyldestgørende begrænsning inden
udløbet af ovennævnte frist, vil indsigelsen umiddelbart blive
taget endelig til følge og ansøgningen samtidigt blive afslået.«
Klageren anmodede i skrivelse af 17 juni 1992 Direktoratet om
at tage den trufne afgørelse op til fornyet overvejelse og
anførte:
»....Ved nærmere eftersyn viser det sig, at det under FR
5-1974 registrerede fællesmærke ikke blev udslettet af registret,
før nærværende ansøgning VA 1894/85 af det identiske varemærke
blev indleveret til Patentdirektoratet.
Sagen er den, at Købmandskæden SPAR Danmark A/S den 17.
august 1984 indleverede en anmeldelse om fornyelse af det under
nr. 5-1974 registrerede fællesmærke for Foreningen Spar Centralen.
Patentdirektoratet meddelte imidlertid Købmandskæden SPAR
Danmark A/S i brev af 13. november 1984, hvoraf kopi vedlægges, at
det under nr. 5-1974 registrerede fællesmærke ikke kunne
overdrages til et aktieselskab.
Da Købmandskæden SPAR Danmark A/S (nu Dagrofa A/S) ikke havde
gjort sig klart, hvad man så ville stille op, sendte
Patentdirektoratet den 26. februar 1985 et afslag på
fornyelsesansøgningen, jvf. vedlagte kopi af skrivelse af 26.
februar 1985.
Patentdirektoratet meddeler Købmandskæden SPAR Danmark A/S,
at fællesmærket ville blive slettet af registret, såfremt de ved
varemærkelov nr. 211 af 11. juni 1959 § 44 fastsatte ankefrister
udløber, uden at afgørelsen er indbragt for Industriministeriet
eller domstolene.
Det fremgår således af denne korrespondance, at det under nr.
5-1974 registrerede fællesmærke har været i kraft indtil 6 måneder
efter afslagets dato nemlig i hvert fald indtil den 26. august
1985.
Da nærværende ansøgning af det identiske varemærke er
indleveret til Patentdirektoratet den 29. marts 1985, altså godt
en måned efter afslagets dato men knapt 5 måneder inden
fællesmærke nr. 5-1974 blev endeligt udslettet af registret,
finder vi ikke, at nærværende ansøgning må behandles og bedømmes
uden hensyntagen til den under FR 5-1974 foretagne
fællesmærkeregistrering.
Vor klient, Dagrofa A/S (tidligere Købmandskæden SPAR Danmark
A/S), reagerede jo på afslaget om fornyelse af den gamle
fællesmærkeregistrering ved inden en måned efter afslagets dato at
indlevere en nyanmeldelse af det identiske mærke som varemærke.
Der har således ikke på noget tidspunkt siden fællesmærket FR
5-1974 blev registreret den 22. februar 1974 været nogen periode,
hvori registreringen af det pågældende figurmærke var ophørt, uden
at en nyanmeldelse af det identiske figurmærke var indleveret.
Under hensyn hertil skal vi derfor anmode Direktoratet om, at
nærværende ansøgning ikke behandles som en ny ansøgning uden
forbindelse med FR 5-1974 men som en videreførelse af denne
fællesmærkeregistrering FR 5-1974. Resultat heraf må derfor efter
vor opfattelse blive, at den nedlagte indsigelse afvises, og vi
henviser i denne forbindelse til § 14 stk. 2 i den tidligere
varemærkelov jvf. § 14 stk. 1 nr. 6, hvorefter registrering kan
finde sted, uanset om mærket er forveksleligt med et tidligere
registreret varemærke, såfremt fornødent hjemmel foreligger, og
der ikke er anledning til at antage,at registreringen vil virke
vildledende.
Vi finder, at denne lovbestemmelse i det særegne tilfælde kan
anvendes på forholdet, idet vi har dokumenteret fornøden hjemmel i
form af en ubrudt række tilbage til anmelderen af det under FR
5-1974 registrerede fællesmærke. Endvidere finder vi, at der ikke
er anledning til at antage, at registreringen af vor klients
varemærke vil virke vildledende, idet mærket ikke er identisk med
indsigernes figurmærke. Den omstændighed,at mærkerne har
eksisteret side om side i registret siden 1973, synes jo også at
tale for, at mærkerne fortsat skulle kunne eksistere side om side
i registret, jvf. principperne i § 8 i Varemærkeloven.
Vi skal derfor anmode Direktoratet om på det nu foreliggende
grundlag at ændre den tidligere trufne afgørelse i sagen og afvise
indsigelsen under henvisning til det ovenfor anførte....«
Indsigerne bemærkede i skrivelse af 7. september 1992
følgende:
»I besvarelse af Direktoratets skrivelse af 30. juli 1992,
vedlagt kopi af skrivelse af 17. juni 1992 fra ansøgerne, skal vi
herved på indsigernes vegne meddele, at det af indsigerne nu
anførte ikke ses at kunne berettige ansøgningen til registrering.
Det forekommer tværtimod indsiger, at det af ansøgerne nu
anførte virker »fortænkt«.
Ankefristen på 6 til 12 måneder ville naturligvis kun kunne
have relevans, såfremt der faktisk inden ankefristens udløb blev
indgivet anke. Registreringen af det under Reg. No. 5-1974
registrerede fællesmærke var ikke »i kraft« indtil 6 til 12
måneder efter afslagets dato. Såfremt anke havde været inde inden
ankefristens udløb, ville stillingen have været en anden.
Indsigerne må tilbagevise, at der skulle foreligge et
»særegent« tilfælde, jfr. sidste afsnit på side 2 i den nu af
ansøgerne indleverede skrivelse, henholdsvis at ansøgerne skulle
kunne støtte sig på § 14 stk. 1 nr. 6 i den tidligere
Varemærkelov. Indsigerne måtte lige afvise, at ansøgerne skulle
kunne støtte sig på »principperne i § 8 i Varemærkeloven«.
I øvrigt bemærkes, at en anke ikke kan antages at ville have
ændret Direktoratets afslag. For såvidt angår sidste afsnit af
Direktoratets afslagsskrivelse af 26. februar 1985 bemærkes også,
at den omstændighed, at Direktoratet først kan slette
registreringen af registeret efter ankefristens udløb, ikke ændrer
den kendsgerning, at der forelå afslag ved Direktoratets skrivelse
af 26. februar 1985.'
Hertil svarede klageren i skrivelse af 22. september 1992 som
følger:
»....Vi er da forfærdeligt kede af, at forekommer indsiger
»fortænkt«, at vi omhyggeligt har redegjort for sagsforløbet i
forbindelse med fornyelsen af det under FR 5 1974 registrerede
fællesmærke. Både vi og vor klient finder, at det forekommer uhyre
gennemtænkt, at vi for at forsvare vor klients interesser i denne
sag, har gjort alt, hvad der er muligt for at vise vor klients
interesse i figurmærket (SPAR-mærket). Dette mærke er jo som
bekendt af meget stor interesse for vor klient, hvilket indsiger
jo er opmærksom på, idet det er et ganske stort krav om økonomisk
kompensation, der er fremført for at medvirke til registrering af
figurmærket (SPAR-mærket). At indsiger er villig til at give
samtykke (ganske vist for en klækkelig økonomisk kompensation) er
jo egentlig også ensbetydende med, at indsiger ikke føler, at der
vil være fare for forveksling, når mærkerne rent faktisk bruges i
handlen.
Vi finder, at det i høj grad er undskyldeligt, at Dagrofa A/S
selv anmeldte fællesmærket FR 5 1974 til fornyelse, idet Dagrofa
A/S ikke på daværende tidspunkt var klar over, at det ikke var
muligt at forny en fællesmærkeregistrering for et aktieselskab.
Dagrofa A/S anmeldte da også mærket påny som varemærke inden 1
måned efter datoen for afslaget på fornyelsesansøgningen. I øvrigt
vil vi gerne korrigere indsiger, idet ankefristen efter den
tidligere gældende varemærkelov § 44 er 3 måneder til tidligere
Industriministeriet senere Patentankenævnet og 6 måneder til
domstolene, men ikke som af indsiger anført 6-12 måneder.
Vi ved ikke, hvor indsiger har disse 12 måneder fra, men det
kan næppe være fra varemærkeloven.
Indsiger hævder, at der rent faktisk skulle have været
indgivet en anke af afslaget, for at ankefristen kunne have
relevans. Indsiger henviser imidlertid ikke til nogen form for
litteratur endsige afgørelser omkring dette emne, hvorfor vi må
fortolke ordlyden i den dagældende bestemmelse i § 15 3. afsnit i
bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af varemærker nr. 335
af 21. september 1960 som følger.
Ordlyden er således:
NÅR DE VED VAREMÆRKELOVENS § 44 FASTSATTE ANKEFRISTER ER UDLØBET, UDEN
AT DIREKTORATETS AFGØRELSE ER INDBRAGT FOR HANDELSMINISTEREN ELLER
DOMSTOLENE, SLETTES VAREMÆRKET AF REGISTRET, OG BEKENDTGØRELSE HEROM SKER I
REGISTRERINGSTIDENDE.
I ordlyden er der således intet anført om, at varemærket ikke
skulle være gyldigt, indtil det tidspunkt hvor det rent faktisk
slettes af registret, hvorfor vi må fastholde den af os anførte
opfattelse som udtrykt i vort brev af 17. juni 1992 til
Patentdirektoratet.
Vi er da også kede af, at indsiger tilbageviser og afviser de
anbringender, vi har anført i vort ovennævnte svar til
Patentdirektoratet uden egentlig at anføre nogen form for
begrundelse.
At en anke af Direktoratets afslag vedr. fornyelse af
fællesmærkeregistrering FR 5 1974 ikke kan antages at ville have
ændret Direktoratets afslag, kan vi for så vidt godt være enige
med indsiger i, men dette er efter vor opfattelse komplet
irrelevant i forbindelse med den påstand om
fællesmærkeregistreringens gyldighed indtil endelig udslettelse af
registret, som vi har fremsat....'
Direktoratet traf endelig afgørelse i sagen den 27. november
1992 og tog indsigelsen til følge med følgende begrundelse:
»....Direktoratet må fortsat fastholde, at det ansøgte mærke
er forveksleligt med det under VR 2861 1973 registrerede
varemærke. Direktoratet må ligeledes fastholde, at nærværende
varemærkeansøgning må behandles som en ny ansøgning, uden
forbindelse med fællesmærkeregistreringen FR 005 1974, der blev
udslettet i september 1985. Dette må også gælde selv om nærværende
varemærkeansøgning blev indleveret før udløbet af den ankefrist,
der blev oplyst i afslagsskrivelsen af 26. feb. 1985, altså før
fællesmærkeregistreringens udslettelse.
Det skal tilføjes, at direktoratet ikke mener, at
bestemmelsen i § 14, stk. 2 i varemærkeloven af 1959 kan anvendes
i nærværende tilfælde.
Det forhold, at en fællesmærkeregistrering ikke var udslettet
inden et tilsvarende varemærke blev anmeldt af en anden indehaver,
synes ikke at kunne bevirke, at der foreligger fornøden hjemmel
til registrering.
Indsigelsen nedlagt i medfør af § 14 stk. 1 nr. 6 i
varemærkelov af 11. juni 1959 tages til følge, og ansøgningen
afslås under henvisning til mærkets forvekslelighed med VR 2161
1973....«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 27. januar 1993
indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Direktoratets
afgørelse omstødes.
Klageren har indleveret en ankebegrundelse af 17. marts 1993,
hvor der anføres følgende:
PÅSTAND:
»Som anført i vor ankeskrivelse af 27. januar 1993 påstår vi
den af Patentdirektoratet i skrivelse af 27. november 1992 trufne
afgørelse omgjort. Vi er ikke enige med Direktoratet i, at det af
vor klient anmeldte figurmærke VA 1894 1985 er forveksleligt med
det for indsiger under VR 2161 1973 registrerede varemærke, jvf.
herved bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6 i Varemærkelov af 11. juni
195,9, jvf. § 14 stk. 2 i sammme lov. Mærkerne er vist nedenfor.
SAGSFREMSTILLING:
Klagerens figurmærke VA 1894 1985 blev bekendtgjort i
Registreringstidende den 9. juli 1986, 1, for alle varer og
tjenesteydelser i klasserne 1-42.
Indehaveren af det under VR 2161 1973 registrerede figurmærke
nedlagde i skrivelse af 9. september 1986 indsigelse mod
registreringen af ovennævnte figurmærke.
Patentdirektoratet traf i skrivelse af 20. maj 1988 afgørelse
i sagen. Klageren havde ikke udtalt sig til indsigelsen, som blev
taget til følge. Dog fik klageren mulighed for at begrænse
ansøgningen af hensyn til indsigers registrering.
I skrivelse af 29. september 1988, imødegik klageren
Patentdirektoratets afgørelse. Man anførtede. Man anførte, at den
tidligere fællesmærkeregistrering nr. 5 1974 af det identiske
mærke, anmeldt den 9. december 1969, ikke i sin tid var til hinder
for registrering af indsigers figurmærke anmeldt den 9. marts
1972, altså godt to år senere.
Indsiger har i skrivelse af 29. marts 1989 fastholdt
indsigelsen.
Klageren imødegik i skrivelse af 14. august 1990 påny
indsigelsen.
I skrivelsen af 24. maj 1991 fastholdt indsiger indsigelsen.
Klageren har i skrivelse af 1. juli 1991 (bilag mangler
beklageligvis) oplyst, at man ikke vil fremkomme med yderligere
indlæg i sagen.
I skrivelse af 25. september 1991 fra Patentdirektoratet,
fastholdes den tidligere trufne afgørelse om forvekslelighed
mellem klagerens figurmærke og indsigers figurmærke. Der gives
fortsat klageren en frist til at begrænse anmeldelsen af hensyn
til indsigerens registrering.
I skrivelse af 22. november 1991 bad klageren påny
Patentdirektoratet om at tage sagen op til fornyet overvejelse
under hensyn til nye argumenter. Der blev til støtte for
anmodningen indsendt dokumentation for, at klageren, Dagrofa A/S,
var retsefterfølger efter indehaveren af den tidligere
fællesmærkeregistrering af det identiske figurmærke ( SPAR
-mærket), tidligere tilhørende Foreningen SPAR-Centralen.
I skrivelse af 4. marts 1992, fastholdt indsiger indsigelsen
uanset det af klageren anførte.
I skrivelse af 11. marts 1992, meddelte klageren, at denne
sidste skrivelse fra indsiger ikke gav anledning til en fornyet
udtalelse.
I skrivelse af 11. juni 1992, fastholdt Patentdirektoratet
fortsat sin afgørelse. Man henviste til, at den identiske
fællesmærkeregistrering FR 5 1974 ( SPAR -mærket) blev udslettet
af registret, før klagerens identiske ansøgning blev indleveret.
I skrivelse af 17. juni 1992, påpegede klageren, at
fællesmærkeregistrering FR 5 1974 ( SPAR -mærket) endnu ikke var
endeligt udslettet af registret, da klagerens fornyede ansøgning
af samme figurmærke blev anmeldt som varemærke.
Indsiger udtalte sig i skrivelse indkommet til
Patentdirektoratet den 7. september 1992, vedr. de ovenanførte
synspunkter.
Klageren besvarede i skrivelse af 22. september 1992, dette
indlæg og fastholdt opfattelsen af, at en registrering principielt
må være gyldig indtil den dato, hvor den udslettes af registret.
Patentdirektoratet fastholder i skrivelse af 27. november
1992, påny:
1) sin afgørelse om forvekslelighed mellem klagerens og indsigers
figurmærker
2) at klagerens ansøgning må betragtes som en ny ansøgning uden
forbindelse med fællesmærkeregistrering FR 5 1974 ( SPAR -mærket)
3) at bestemmelsen i § 14 stk. 2 i Varemærkeloven af 1959 om »særlig
hjemmel« ikke kan finde anvendelse i nærværende situation.
ANBRINGENDER:
Ad
1) Forvekslelighed mellem klagerens og indsigers figurmærker
Vi deler ikke Direktoratets opfattelse af, at klagerens
figurmærke bestående af billedet af en cirkel indeholdende en
stiliseret grantræ kan anses for forveksleligt med indsigers
figurmærke bestående af et stiliseret billede af en gennemskåret
blomst måske en tulipan.
Disse figurmærker har da også i Patentdirektoratets
figurmærkekartotek været anbragt i forskellige klasser, idet
klagerens figurmærke oprindeligt har været anbragt i figurklasse
3-1-2, hvilket i følge telefonisk oplysning fra Patentdirektoratet
er klassen indeholdende »nåletræer, også stiliserede, og
buske«.
Indsigers figurmærkeregistrering er ligeledes i følge
oplysning fra Patentdirektoratet klassificeret i figurklasserne
3-2-9 »tulipaner« og 3-2-12 »øvrige blomster«.
Dette er selvfølgelig grunden til, at indsigers registrerede
figurmærke er registreret uanset forekomsten af klagerens ældre
fællesmærkeregistrering FR 5 1974 på grund af forskellig
klassificering. Indsiger har imidlertid ikke undset sig for at
nedlægge indsigelse mod klagerens nye varemærkeansøgning af det
identiske figurmærke ( SPAR -mærket) uanset at indsigers
figurmærkerregistrering har sameksisteret i varemærkeregistret i
10 år med fællesmærkeregistreringen ( SPAR -mærket).
Til støtte for synspunktet om manglende forvekslelighed
mellem de to figurmærker fremsender vi fotokopi af Tillæg til
Registreringspraksis 1880-1980 eksemplerne 1-3.
For så vidt angår eksempel 1 er den øverste afbillede tyr
ikke anset for forvekslelig med den, der er afbilledet lige neden
under uanset om begge tyre er udført i sort silhuet.
For så vidt angår eksempel 2 er de to figurmærker begge
visende silhuetter af mennesker ikke anset for forvekslelige måske
fordi det viser henholdsvis et kvindehoved og en mands hoved.
I eksempel 3 er den stiliserede gengivelse af en hest med
fremhævet manke og hale og blomstermotiver ikke anset for
forvekslelig med de registrerede varemærker visende enhjørninger,
idet disse tydeligt er gengivet som fabeldyr.
Det er vor opfattelse, at såvel de to tyre som de to
silhuetter af mennesker og henholdsvis den stiliserede hest og
enhjørningerne set fra siden frembyder lige så mange indbyrdes
forskelle, som klagerens figurmærke frembyder over for indsigers
figurmærke.
Skulle Ankenævnet ikke give os medhold i denne påstand om
manglende forvekslelighed henviser vi til den argumentation, vi på
klagerens vegne er fremkommet med specielt i vore indlæg til
Patentdirektoratet af 22. november 1991, jvf. bilag 9, og 17. juni
1992, jvf. bilag 13, samt 22. september 1992.
Ad
2) Manglende forbindelse mellem ældre fællesmærkeregistrering og ny
varemærkeansøgning
Vi deler ikke på nogen måde Direktoratets opfattelse af, at
den af klageren under VA 1894 1985 indgivne figurmærkeanmeldelse
må betragtes som en ny anmeldelse uden forbindelse med den gamle
fællesmærkeregistrering FR 5 1974 ( SPAR -mærket).
Vi har i vort ovennævnte indlæg af 22. november 1991
redegjort for overgangen af rettighederne fra den oprindelige
indehaveren af fællesmærkerergistrering FR 5 1974, Foreningen SPAR
Centralen, til klageren, Dagrofa A/S, og vi har også indsendt
fornøden dokumentation for de forskellige rettighedesovergange.
Dette synes Direktoratet imidlertid aldrig at have taget
nogen konkret stillingtagen til, idet man i stedt forsøger at
henholde sig til det synspunkt, at den gamle
fællesmærkeregistrering FR 5 1974 ikke længere var i kraft, da
klagerens varemærkeansøgning VA 1894 1985 af figurmærket ( SPAR
-mærket) blev indleveret til Patentdirektoratet den 28. marts
1985.
Overfor dette synspunkt har vi i vort indlæg af 17. juni
1992, jvf. bilag 13, påpeget, at fællesmærkeregistrering FR 5
1974 SPAR -mærket endnu ikke var endeligt udslettet af registret,
da Dagrofa A/S anmeldte SPAR -mærket påny som varemærke den 18.
marts 1985.
Vi har d.d. telefonisk fra Patentdirektoratet fået bekræftet,
at fællesmærkeregistrering FR 5 1974 først er endeligt udslettet
af registret den 4. september 1985, og vi vil formentlig kunne
dokumentere dette ved at eftersende kopi af det gamle registerblad
vedr. denne registrering, hvoraf udslettelsesdatoen fremgår.
Patentdirektoratet har selv undersøgt dette spørgsmål i følge
skrivelse af 27. november 1992, hvor det bekræftes, at
registreringen blev udslettet i september 1985.
Vi mener således at have dokumenteret, at de gamle
rettigheder til det identiske figurmærke SPAR -mærket var i kraft,
da klageren anmeldte figurmærket påny som varemærke.
Vi kan i øvrigt til støtte for dette synspunkt anføre, at
Apotekerforeningen i Danmark, som igennem mange år har opnået
registrering af en lang række fællesmærker, har nyanmeldt samtlige
disse fællesmærker som varemærker.
Begrundelsen herfor er at opnå varemærkeregistrering af disse
meget vigtige varemærker, som befolkningen er blevet bekendt med
gennem mange år, inden man kan overdrage varemærkerne til Nycomed
A/S, det danske datterselskab af det tilsvarende norske selskab,
som har købt Apotekerforeningens laboratorium DAK Laboratoriet,
som fremstiller de pågældende præparater.
Apotekerforeningen har i denne forbindelse bedt om, at der i
varemærkeregistret blev indføjet en bemærkning om, at den nye
varemærkeregistrering skulle anses for at være en videreførelse af
den ret, der i sin tid var stiftet til det identiske fællesmærke.
Dette ville være meget vigtigt, idet man da i forbindelse med
eventuelle indsigelser eller angreb fra tredjemands side kunne
henvise til den prioritet eller fortrinsret, som kunne
tilbageføres til den oprindelige identiske
fællesmærkeregistrering.
Dette synspunkt finder vi taler meget stærkt til støtte for,
at man i nærværende situation, hvor klageren virkelig har forsøgt
at opretholde sin gamle fællesmærkeregistrering, men hvor dette
ikke på grund af lovgivningstekniske hindringer har kunnet lykkes,
da har nyanmeldt fællesmærket som varemærke.
Havde Danmarks Apotekerforening været i samme situation som
klageren i nærværende sag, Dagrofa A/S, hvis SPAR -mærke er kendt
viden om, da det anvendes af ca. 300 købmandsforretninger landet
over, ville man næppe have set med blide øjne på, at et velkendt
mærke, som f.eks. MAGNYL ville været blevet afslået som varemærke
efter indsigelse fra tredjemand. Tilmed fra en tredjemand, hvis
registrerede varemærke var indført i registret i strid med de
gamle fællesmærkerettigheder, fordi man ikke på daværende
tidspunkt enten havde været opmærksom på rettighederne eller havde
skønnet, at der ikke forelå forvekslelighed.
Ad
3) Kan bestemmelsen i § 14 stk. 2 finde anvendelse
Vi er heller ikke enige med Direktoratet i, at bestemmelsen i
§ 14 stk. 2 i Varemærkelov af 1959 om særlig hjemmel ikke kan
finde anvendelse i nærværende situation.
Vi tillader os i denne forbindelse af henvise til
højesteretsdom af 17. august 1971 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen
1971 p. 752.
Højesteret udtaler i denne afgørelse, at da indehaveren af
det registrerede varemærke PLUMCAKE for tobaksvarer skal anerkende
modpartens ret til at anvende varemærket GERMAIN'S PLUM CAKE for
tobaksvarer, og da der ikke ved registreringen af det sidstnævnte
varemærke findes at være givet sagsøgte en anden eller mere
vidtgående ret end således fastlagt har der i bestemmelsen i
varemærkelovens § 14 sidste stykke været hjemmel til, at sagsøgte
har kunnet få sit nævnte varemærke registreret uanset sagsøgerens
registrering nr. 2009 1964 (varemærket PLUMCAKE ).
Højesteret har således fulgt den indstilling, der forelå fra
Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet, der som
biintervenient under sagen fremhævede, at den tidligere
højsteretsdom af 13. oktober 1967 mellem samme parter, som
tillagde parterne sideløbende varemærkerettigheder, måtte anses
for sådan »fornøden hjemmel«, som i følge bestemmelsen i
varemærkelovens § 14 stk. 2 medfører, at registrering af sagsøgtes
varemærke kan finde sted uanset bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6.
Denne fortolkning af ordene »fornøden hjemmel« i § 14 stk.
2
i Varemærkeloven i den første højesteretssag fra 1967 vedrørte
sideløbende rettigheder jvf. Varemærkelovens § 9 a, og det blev af
højesteret fastslået, at der var sideløbende rettigheder til
varemærkerne på grund af forudgående brug. Højesteretsdommen fra
1971 gjorde op med spørgsmålet om registrering af GERMAIN'S
PLUMCAKE uanset eksistensen af det registrerede varemærke PLUM
CAKE og faldt således ud til, at den tidligere
højesteretsafgørelse måtte være »fornødne hjemmel«, jvf. § 14
stk.
2 i Varemærkeloven af 1959.
Fornøden hjemmel i bestemmelsen i § 14 stk. 2 kan således
fortolkes på væsentlig anden vis end den, der er gjort rede for i
Betænkning vedr. en ny dansk lov om varemærker udgivet 1959 p.
1880-1980 p. 60 henvist til ovennævnte højesteretsdom vedr.
varemærket PLUMCAKE og ligeledes til UFR 1981 p. 111
HERKULES-dommen. I følge denne højesteretsafgørelse kan fornøden
hjemmel i § 14 stk. 2 i Varemærkeloven fra 1959 ikke forståes som
et påbud til myndighederne om at registrere varemærker i strid med
tidligere registrerede varemærker uanset om der dokumenteres brug
af det uregistrerede varemærke forud for det registrerede
varemærke. En sådan afgørelse skal træffes af domstolene.
Disse domme tager med andre ord stilling til, om der ved
ordene »fornødne hjemmel« i § 14 stk. 2 kan indlægges andre
fortolkningsmuligheder end dem, der er givet udtryk for i
Betænkningen fra 1959.
Dette synes efter ovenstående at være tilfældet, idet f.eks.
ældre brugsrettigheder kan tillægges vægt. Dette må efter vor
opfattelse også kunne gælde, når der som i nærværende tilfælde
foreligger ældre registrerede rettigheder (fællesmærkeregistrering
FR 5 1974), som kan dokumenteres overført fra den oprindelige
indehaver af fællesmærket til den nuværende indehaver af det
identiske varemærke. Her ud over foreligger der jo også brug af
selve SPA R-mærket som housemark for en lang række købmænd siden
begyndelsen af 1970'erne her i landet for tiden ca. 300. Disse har
i deres varesortiment foruden almindelige kolonialvarer også
forhandlet parfumerivarer og beklædningsgenstande.
Vi skal derfor fastholde vor opfattelse af, at ordene
fornøden hjemmel kan opfattes således som vi har givet udtryk for
i forbindelse med indsigelsessagen.
Vi skal herefter anmode Ankenævnet om at omgøre Direktoratets
afgørelse truffet i medfør af bestemmelserne i § 14 stk. 1 nr. 6
og § 14 stk. 2 i Varemærkeloven af 1959.
Skulle Ankenævnet stadfæste Patentdirektoratets afgørelse, er
vor klient indstillet på at begrænse ansøgningen af hensyn til
indsigers registrering, hvorfor vi anmoder om, at sagen hjemvises
til Patentdirektoratet til fortsat behandling....'
Indsigerne fremkom i skrivelse af 5. august 1993 med følgende
bemærkninger hertil:
»1. Forvekslelighedsproblematikken
I forbindelse med klagers påstand om, at de nævnte varemærker
ikke indbyrdes kan anses for forvekslelige, henvises til, at
Patentdirektoratet skulle have klassificeret de to figurmærker
forskelligt, idet klagers figurmærke oprindeligt har været anbragt
i figurklasse 3-1-2, som skulle omhandle en klasse indeholdende
nåletræer og buske, hvorimod indklagedes figurmærke skulle være
blevet klassificeret i figurklasse 3-2-9 omfattende tulipaner og
øvrige blomster.
Omend klager anfører, at disse oplysninger skulle være givet
af Patentdirektoratet telefonisk, må vi stærkt understrege, at
oplysningerne er udokumenterede og derfor ikke kan betragtes som
et anbringende til støtte for ikke-forvekslelighed mellem
mærkerne. Hvis dette forhold skulle kunne tillægges betydning,
måtte det kræves, at oplysningerne i det mindste fremgik som
hidrørende fra Patentdirektoratet.
Bortset herfra, gør vi gældende, at der ikke er baggrund for
specifikt at hævde, at klagers mærke skulle forestille et nåletræ,
hvorimod indklagedes mærke skulle klassificeres som en tulipan
eller anden blomst. Det er således heller ikke afgørende, om
klagers fællesmærke måtte være blevet modholdt eller ej i
forbindelse med behandlingen af indklagedes varemærkeansøgning i
sin tid.
Det afgørende og det, Patentankenævnet skal se på, er den
aktuelle situation, hvor forholdet er det, at Patentdirektoratet
har taget den nedlagte indsigelse til følge, hvilket er
ensbetydende med, at Patentdirektoratet har fundet, at de to
mærker må anses for forvekslelige.
Derudover må det fremhæves som et kuriosum, at
Patentdirektoratet har fundet, at de to mærker indbyrdes er
forvekslelige, hvilket således afgørende taler imod klagers
postulat vedrørende klassifikationen af de omhandlede figurmærker.
Med hensyn til de af klager fremlagte, tidligere
administrative afgørelser - jf. bilag 17 - er det
bemærkelsesværdigt, at disse alle afspejler de samme motiver i
forskellig grafisk udformning-eksempelvis afbildningen af en tyr,
en hest og et ansigt. Når klager lægger så afgørende vægt på, at
de i nærværende sag omhandlede figurmærker ikke kan betragtes som
henhørende i samme kategori, altså i dette tilfælde som træer -
med derimod som henholdsvis et træ og en blomst - forekommer de
fremlagte eksempler irrelevante i relation til denne teori.
Derudover synes fremlæggelsen af bilag 17 at tilkendegive, at
klager er klar over, at det i realiteten ikke er muligt at
fastholde postulatet om, at man skulle betragte de i sagen
omhandlede varemærker som forskelligt klassificeret.
I øvrigt gør vi gældende, at de fremlagte eksempler ikke er
analoge og derfor ikke kan tillægges værdi som præjudikat til
støtte for de af klager fremsatte anbringender.
Endvidere gøres gældende, at den argumentation, som klager
har anført i sin skrivelse af 22. november 1991 til
Patentdirektoratet til støtte for ikke-forvekslelighed mellem
mærkerne - jf. bilag 9- ikke kan tillægges betydning. Det fremgår
således af argumentationen, at klager påberåber sig 10 års
sameksistens mellem mærkerne, hvilket jo ikke er tilfældet,
eftersom den sameksistens, der refereres til, er mellem en
fællesmærke- registrering - der nu er udslettet - og en
varemærkeregistrering.
Nærværende sag drejer sig alene om, hvorvidt de to varemærker
indbyrdes må anses for forvekslelige, hvilket vi på indklagedes
vegne gør gældende, og hvilket er fastslået af Patentdirektoratet.
Tilsvarende argumentation fra klagers side går igen i bilag 13 og
bilag 15 - der refereres til pag. 4 i klagebegrundelsesskrivelsen.
Et særligt forhold, der naturligvis gør, at indklagede har
måttet nedlægge indsigelse mod klagers mærke, har naturligvis
været, at klager ønskede en registrering af mærket som almindeligt
varemærke. Når henses til en fællesmærkeregistrerings karakter og
betydning, er det naturligvis et betydeligt skærpende element, at
klager efterfølgende ønsker mærket erstattet af en almindelig
varemærkeregistrering. Herved skabes en øget risiko for krænkelse
af indklagedes varemærke, ikke mindst fordi der med en
varemærkeregistrering vil være mulighed for frit at overdrage
registreringen til eksempelvis en med indklagede konkurrerende
virksomhed, hvorved situationen for indklagede naturligvis bliver
yderligere graverende.
Vi gør sammenfattende gældende, at Patentdirektoratets
afgørelse om forvekslelighed bør stadfæstes, idet mærkerne må
anses for forvekslelige ud fra følgende betragtninger:
a. Den grafiske ide er identisk og betyder, at udformningen af de to
mærker fremstår næsten ens.
b. I indklagedes mærke er træet omkranset af en sort ring, der er næsten
lukket foroven. Selvom denne »omkransning« ikke er cirkelformet,
kommer den meget tæt på en cirkel.
c. Træerne i begge figurmærker er udformet således at de er bredest
forneden og spidser til i toppen, hvilket er medvirkende til at skærpe den
visuelle lighed.
d. Helhedsindtrykket fremstår ens som følge af ovennævnte bemærkninger ad
1-3: derfor er mærkerne forvekslelige.
2. Forbindelse mellem fællesmærkeregistrering og varemærkeansøgning
I relation til denne problematik gøres det gældende, at den
at Patentdirektoratet trufne afgørelse om, at der ikke er
forbindelse mellem den tidligere fællesmærkeregistrering FR 5/74
og varemærkeansøgningen for det tilsvarende mærke VA 1894/85, er
korrekt.
Vi bemærker i denne henseende, at fællesmærket netop er
karakteriseret ved at være en ret, der benyttes af en begrænset
kreds af næringsdrivende - vel at mærke inden for et konkret og
snævert forretningsområde. Heroverfor står varemærket, hvor det
modsatte må siges at gøre sig gældende.
Efter indklagedes opfattelse er det garantifunktionen, der er
i højsædet og afgørende, når der er tale om et fællesmærke,
hvorimod det er kvalitetsfunktionen, der er i højsædet og
afgørende, når der er tale om et varemærke.
Det, der for klagers vedkommende er indarbejdet, er selvsagt
ikke varemærket, men fællesmærket. Indarbejdelse af en type
rettigheder kan vil ikke uden videre overføres til en anden type
rettigheder, selvom det erkendes, at der er nære relationer mellem
fællesmærket og varemærket.
Det forhold, at der er dokumenteret et retsforhold mellem
indehaverne af fællesmærkeregistreringen og ansøgerne af
varemærket, bestrides ikke, men er omvendt heller ikke af
betydning. Der er ikke grundlag for at give klager medhold i, at
man med ansøgningen om varemærkeregistrering blot fortsætter
eksisterende rettigheder. Det, der er tale om, er, at man
etablerer en ny ret, nemlig en varemærkeret som erstatning for den
tidligere ret, en fællesmærkeret.
I henhold til Patentdirektoratets afgørelse af 27. november
1992 blev fællesmærkeregistreringen udslettet forud for datoen for
indleveringen af varemærkeansøgningen. Derfor skal klagers
varemærkeansøgning betragtes og vurderes som en ny sag og dermed
altså uden skelen eller hensyntagen til de tidligere forhold
omkring fællesmærkeregistreringen.
Den af klager i sin tid indleverede fornyelsesbegæring af 17.
august 1984 vedrørende fællesmærkeregistreringen kan der ikke
tages hensyn til, uanset at denne som udgangspunkt er udtryk for,
at fornyelse er begæret rettidigt. Baggrunden er, at klager
efterfølgende undlod at meddele Patentdirektoratet inden for en af
Patentdirektoratet meddelt frist herfor - hvorledes man ville
håndtere problemet med, at forudsætningerne for opretholdelsen af
fællesmærkeregistreringen var bortfaldet. Det er også dette
forhold, Patentdirektoratet har lagt vægt på, da afgørelsen blev
truffet.
I øvrigt ses, at der på fornyelsestidspunktet den 17. august
1984 ikke var juridisk baggrund for fornyelsen, idet klager var
overgået til aktieselskab. Hvis Patentdirektoratet efterfølgende
alligevel skulle have accepteret fornyelsesbegæringen, måtte det i
hvert fald kræve, at man fra klagers side efterkom den frist,
Patentdirektoratet havde givet med henblik på oplysninger om,
hvorledes klager ville forholde sig til denne situation, hvilket,
som bekendt, ikke skete. Dette skyldes ganske givet, at man
selvsagt på grund af den nye selskabsstruktur aldrig ville blive
»kvalificeret« til at opretholde fællesmærke- registreringerne.
Man kan heller ikke, som klager gør, støtte ret på den
skåneperiode, der efterfølgende indtrådte, indtil mærket blev
endeligt udslettet. Dette måtte kræve, at fornyelse rent faktisk
også fandt sted.
Fællesmærkeregistreringen udslettedes den 4. september 1985
med tilbagevirkende kraft til den 22. februar 1984, hvilket var
den dato, registreringen var gældende til, og hvor fornyelse reelt
skulle finde sted. Herved konstateres det, at fællesmærket altså
udslettes lidt mere end en måned før, klager indleverer sin
varemærkeansøgning for det tilsvarende mærke, hvilket, som oplyst
i sagen, sker den 29. marts 1985.
Konklusionen må således være, at der ikke kan kræves
prioritet eller støttes ret på den tidligere
fællesmærkeregistrering. Denne er således bortfaldet, og
indklagede gør gældende, at registreringen ej heller rent juridisk
har eksisteret den 29. marts 1985, idet udslettelsen har virkning
fra og med den 22. februar 1984.
I sin klagebegrundelse refererer klager til en tilsvarende
sag, hvor Danmarks Apotekterforening-efterfølgende Nycomed DAK A/S
- tilsvarende har været i en situation, hvor foreningens
fællesmærker ikke længere kunne opretholdes på grund af overgang
til aktielselskabsformen, og hvor disse fællesmærkeregistreringer
således måtte erstattes af varemærkeansøgninger. Det bemærkes, at
nævnte sag på nuværende tidspunkt verserer i Patentankenævnet, men
ikke er afgjort. Det må derfor understreges, at sagen ikke kan
tillægges præjudikatsværdi.
Vi kan i øvrigt meddele, eftersom vi repræsenterer modparten
i den pågældende sag, at Patentdirektoratet ikke tog indsigelsen
nedlagt af os på vor klients vegne til følge, idet
Patentdirektoratet ikke fandt, at de omhandlede mærker var
forvekslelige. Der er i denne afgørelse således ikke taget
stilling til den problematik, der foreligger i nærværende sag,
nemlig hvorledes der skal forholdes med hensyn til en
fællesmærkeregistrering, der senere erstattes af en
varemærkeansøgning, og hvor forvekslelighed med en eksisterende
varemærkeregistrering indtræder.
Den omstændighed, at klager henviser til, at Nycomed DAK
næppe ville have set med blide øjne på, at et varemærke som
eksempelvis MAGNYL ville være blevet afslået efter en indsigelse,
når mærket i øvrigt var stærkt indarbejdet, er en følelsesladet,
subjektiv betragtning, som imidlertid ikke har nogen juridisk
værdi.
Når Patentdirektoratet skal behandle en varemærkeansøgning,
ganske som det er sket i nærværende sag, bliver der ikke skelet
til indarbejdelse/ikke-indarbejdelse ved vurderingen af, hvorvidt
den indleverede ansøgning må anses for forvekslelig med
eksisterende varemærkeregistreringer. Derfor er der ikke noget til
hinder for, at Patentdirektoratet vil kunne afslå en ansøgning,
hvilket naturligvis ikke påvirker en eventuel indarbejdelse af et
mærke og i øvrigt etablering af en varemærkeret uden en
registrering. I nærværende sag må det imidlertid gentages, at det,
som klager har indarbejdet, ikke er varemærket, men derimod
fællesmærket.
Vor konklusion må således være, at der ikke kan antages at
være baggrund for at sætte lighedstegn mellem den klager tidligere
tilhørende fællesmærkeregistrering og den efterfølgende
varemærkeansøgning for det tilsvarende mærke. Patentdirektoratets
afgørelse i denne relation bør derfor ligeledes stadfæstes.
De betragtninger, som anføres af klager i skrivelsen af 17.
marts 1993 ad 3, kan og skal ikke tillægges nogen betydning for
nærværende sags afgørelse, idet klagers efterfølgende
varemærkeansøgning således må betragtes som en ny ansøgning uden
referencemuligheder eller juridisk forbindelse til den tidligere
fællesmærkeregistrering.
Sammenfattende og på baggrund af det oven for anførte anmoder
vi herefter Patentankenævnet om at stadfæste den af
Patentdirektoratet trufne afgørelse af 27. november 1992 med den
konsekvens, at det ansøgte varemærke afslås....'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 21. september
1994.
For klageren (ansøgeren) mødte konsulent, cand. jur. Birgit
Wiborg.
For indsigeren mødte advokat Erik Lassen.
Parterne procederede sagen under henvisning til deres
skriftlige indlæg.
Klageren fremhævede navnlig, at mærkerne ikke er
forvekslelige - det tidligere fællesmærke blev ikke fremdraget ved
ansøgningen om indsigermærket og omvendt, at der er en særlig
sammenhæng mellem det gamle fællesmærke, der først endeligt kunne
udslettes 6 måneder efter den 26. februar 1985, og at der
foreligger fornøden hjemmel i form af ældre brug.
Indsigeren fremhævede navnlig, at der er tale om
forvekslelighed af rene figurmærker uden andre mærkeelementer, og
at der ikke er dokumentation for anvendelse af mærket alene.
Ankenævnet skal udtale:
Efter en helhedsbedømmelse af de to mærker sammenholdt med
hinanden uden andre varemærkekendetegn findes de at frembyde
sådanne forskelligheder, at de ikke er forvekslelige. Indsigelsen
kan herefter ikke tages til følge, hvorfor
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til direktoratet til fortsat behandling.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- AN 2001 00056 - VR 2000 00594 - KONDI <w> - Velkendt - Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. november 2002
- vive.dk (sag 2017-0218) Klagenævnet for Domænenavne · 13. februar 2018
- klinikhopeinmind.dk (sag 1167) Klagenævnet for Domænenavne · 10. december 2007
- AN 2007 00021 - VR 1995 05152 CLORIUS<w> - Indarbejdelse - Administrativ ophævelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. juni 2008
- AN 2014 00009 – VR 2013 00501 M3 arkitekter <w> - Indsigelse - Forveksling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. november 2014
- AN 2016 00010 – VR 2009 03235 JUNO <w> - Adm. Ophævelse – Ophavsretligt beskyttet værk Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. maj 2017
Lignende dokumenter
- Figurmærke i form af en tegning af en tand med øjne og en smilende mund ikke forvekslelig med varemærket Den smilende tand Retsinformation · 17. marts 1999
- Varemærkerne UNITED COLORS OF BENETTON og BENOTTO ikke fundet forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- To figurmærker anset for forvekslelige (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Firmanavn anset for en hindring for registrering af varemæke Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket F6 Filter (figurmærke) fundet forveksleligt med to varemærker, begge bestående af R6, men med to forskellige figurer. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket ECOGREEN ikke fundet forveksleligt med varemærket PERGOGREEN Retsinformation · 24. september 1997