Spring til indhold

Retsinformation

Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige.

KEN nr 10081 af 20/10/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM

INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige.

År 1994, den 20. oktober afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, hans

Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen) følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 6/92: Klage fra

EMC Enginering & Marketing

Consulting ApS.,

Store Heddinge,

Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 26. november 1991 af vare-

mærkeansøgning nr. 0898/1986

efter indsigelse fra

Telcom System IS,

Frederiksberg,

v/Advokat Claus Hooge,

København.

Den 10. februar 1986 indleverede EMC Engineering & Marketing

Consulting ApS, Store-Heddinge, v/patentbureauet Chas. Hude en ansøgning om

registrering af varemærket TELCO (figurmærke) for et fotocellesystem i klasse

9.

Ansøgningen blev den 17. oktober 1990 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 16. november 1990 nedlagde advokat Claus Hooge på vegne

Telcom System, København, i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2,

indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

».... Chas Hude's kommentarer vedrørende forskelle i Telco kontra

Læs alt

Telcom System, finder mine klienter urigtige, idet man hos Telcom System ofte

modtaget forespørgsel (sågar penge) adresseret til Telco. Der er således her

tale om navne som EMC« kunder selv forveksler, alt i alt til ubehag for

begge parter, hvilket også er grunden til at Telcom system ikke har

underskrevet samtykkeerklæring.

Videre nævner Chas Hude at Telcom står svagt, idet ordet »tele«

bliver brugt i mange forbindelser samt henviser til navne såsom

»Telcost«, div. »Telcom« og andre registreringer med

»Tel« og »Tele«. Denne problematik blev behandlet under

Telcom System's registrering i sin tid. Problemet er ikke blevet mindre siden

da, hvorfor mine klienter altid har regnet med direktoratets beskyttelse for

at hindre yderligere misbrug, da registrering i modsat fald synes meningsløs.

Mine klienters kommentarer til ovennævnte er, at ganske vist bruger

diverse statslige instanser benævnelsen Telecom + landsbenævnelse, men Telcom

System har her ikke været udsat for samme forveksling fra nogen af de nævnte

firmaer, hvorfor mine klienter som indehavere af varemærket må

konstatere/konkludere af Telco og Telcom System skaber problemer, og derfor

agter at protestere mod direktoratets revurdering, der ikke harmonerer med

direktoratets besvarelse dateret 23.02.1987 der klart tilkendegiver at

samtykkeerklæring skal fremskaffes. Mine klienter finder det således svært at

acceptere at direktoratet ændrer mening på et efter min klienters opfattelse

løst grundlag.

Endvidere tager mine klienter skarpt afstand fra påstanden på side 3, i

førnævnte skrivelse, hvor det nævnes, at navnet »Telco« siden 1982

har været brugt uden at der på nogen måde er opstået konflikt af nogen art

med varemærket Telcom System. Påstanden er ikke korrekt, idet jeg kan oplyse,

at EMC og Telcom System siden 1988 korresponderet om sagen. Fra

administrationschefen i EMC, er mine klienter desuden under et møde blevet

meddelt, at EMC i 1987 håbede på, at Telcom System ikke fornyede sit mærke,

hvilket ikke skete, hvorfor EMC tog kontakt me Telcom System for at få mine

klienters samtykke, hvilket ikke er lykkedes.

Mine klienter håber endvidere på direktoratets forståelse for, at accept

til Telco vil øge forvirringen, og beder om direktoratets tilkendegivelse om

hvorvidt Telco varemærke stadig vil blive bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende, eller om mine klienters protest har indflydelse på

direktoratets afgørelse....'

I skrivelse af 19. marts 1991 imødegik ansøgeren forvekslingsfaren mellem

de to mærker og anførte:

».... I indsigerens brev dateret 16. november 1990 fremføres intet

yderligere til afsvækkelse af de synspunkter, jeg har givet udtryk for i

nævnte skrivelse.

I brevet gives dog visse faktiske oplysninger, selvom jeg ikke på nogen

måde ønsker at fremlægge oplysninger om de forhandlinger, der har været ført

mellem parterne, finder jeg dog, at det bør bemærkes, at mine klienter

overfor mig har oplyst, at der på ingen måde er konstateret, at der har været

aktuel forveksling mellem mine klienters selskab og indsigernes selskab, og

mine klienters bogholderi har også oplyst, at der ikke dem bekendt er gået

penge fejl mellem de to selskaber.

Modparten fremhæver nærmest spørgsmålet som om det var et spørgsmål om

forveksling mellem de to selskabsnavne, nemlig indsigernes selskabsnavn

Telcom I/S mine klienters selskabsnavn Telco ApS, reg. nr. 163783, og Telco

system ApS, reg. nr. 163783.

I denne anledning er det vigtigt at notere sig, at mine klienter gennem

registrering i Selskabsstyrelsen har fået eneret til brug af firmanavnene

Telco ApS og Telco System ApS på trods af de rettigheder, der fremhæves af

indsigerne.

Et andet spørgsmål i indsigernes indlæg, der efter min opfattelse også bør

kommenteres yderligere er henvisningen til, at Direktoratet har frafaldet

krav om samtykkeerklæring fra indsigernes selskab på grundlag af en

argumentation og indsigerne mener ikke, at det harmoniserer med praksis. I

denne forbindelse kan jeg da henvise til, at de selv under behandlingen af

deres egen ansøgning i 1977, der ledte til registrering nr. 2445/77, har

argumenteret mod varemærket TEXCOM og at Direktoratet på grundlag af denne

argumentation har frafaldet det tidligere krav om indlevering af samtykke.

Der er således ikke nogen ny praksis i Direktoratet eller ændret vurdering af

behandling af varemærkesager.

Forholdet er, at i nærværende sag skal Direktoratet tage stilling til, om

mine klienters ansøgte varemærke TELCO figur kan karakteriseres som

forveksleligt med indsigernes registrering, bestående af ordene TELCOM SYSTEM

INGENIØR- OG HANDELSFIRMA + figur.

En sådan vurdering skal naturligvis baseres på mærkerne i deres helhed,

idet en varemærkeregistrering efter dansk praksis nyder beskyttelse for

mærket i den form, det er optaget i Registeret. Det kan således ikke have

særskilt indflydelse på forvekslingsrisikoen, såfremt enkeltdele af to

varemærker har sådanne lighedspunkter, at disse isoleret kan betragtes som

forvekslelige. Dette er en fast praksis, der afspejler sig i Direktoratets

praksis siden varemærkelovens indførelse i 1960 samt i domspraksis.

Den visuelle lighed mellem mærkerne er på det nærmeste ikke eksisterende,

idet der her ansøgte varemærke er domineret af figurelementet med en firkant

på højkant og naturligvis ordet TELCO, hvorimod indsigernes mærke er

sammensat af flere elementer, nemlig orene TELCOM SYSTEM, hvorigennem der går

et stort »S« og under neden er anført INGENIØR- OG HANDELSFIRMA.

Ingen vil visuelt tage fejl af de to mærker på grund af disse store

forskelle.

Når ligheden mellem mærkerne skal bedømmes er det af stor vigtighed, at

man vurderer beskyttelsesomfanget for de enkelte mærker og indsigers mærke

indeholder ordene TELCOM SYSTEM og ingen af disse ord kan i sig selv nyde

nogen udstrakt eneret og ordene INGENIØR- OG HANDELSFIRMA er udelukket fra

enhver form for beskyttelse i varemærkemæssig henseende.

Det er evident, at ordet SYSTEM ikke kan monopoliseres af en

erhvervsdrivende til skade for andre og dette dokumenteres gennem den lange

række registreringer, der findes i Registeret, hvori ordet SYSTEM indgår.

For så vidt angår ordet TELCOM er dette ord stærkt suggestivt, idet de to

stavelser i ordet, forstavelsen TEL- og slutstavelsen -COM er ganske ordinære

forkortelser for »tele« resp. »kommunikation«. Det

suggestive indhold er derfor også så stærkt, at beskyttelsesomfanget for

ordet TELCOM i sig selv må indsnævres i overordentlig høj grad.

Til dokumentation herfor skal det anføres, at f.eks. ordet TELECOM, altså

med et »E« indskudt mellem de to mærkebestanddele i indsigermærket

er en ganske almindelig betegnelse, der af registreringsmyndighederne er

betragtet som rent generisk og jeg henviser her til, at der i Registeret er

optaget adskillige mærker, hvori ordet TELECOM indgår og det er endog

således, at der i hvert fald i een registrering er indsat en disclaimer for

dette ord. Det drejer sig om følgende registreringer:

Nr. 3163/88 British TELECOM,

Nr. 5374/89 France TELECOM,

Nr. 1602/79 Nothern Telecom.

Til yderligere dokumentation heraf kan det anføres, at der også i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes en lang række selskaber, hvori ordet

TELECOM indgår og jeg vedlægger kopi af Selskabsstyrelsens database, der

bl.a. viser 16 selskaber, hvori ordet TELECOM indgår.

Man må herefter konstatere, at ordet TELECOM er en ren generisk betegnelse

for »telekommunikation« og det i indsigermærket indeholdte ord

TELECOM adskiller sig kun i uvæsentlig grad fra denne generiske betegnelse,

hvorfor ordet TELECOM således ikke kan nyde en udstrakt beskyttelse overfor

andres brug af mærker, der har de samme karakteriska.

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at Selskabsstyrelsen på trods af

varemærkeregistreringen for indsigerne har accepteret ordet TELECOM alene som

selskabsnavn, jfr. A/S reg. nr. 108630 vist i nævnte udskrift fra

Selskabsstyrelsen database.

Det skal således overvejes, hvorvidt en helhedsvurdering mellem det her

ansøgte mærke og indsigernes varemærke kan medføre forvekslelighed og det er

som tidligere nævnt ansøgernes opfattelse, at dette ikke er tilfældet.

Forholdet er som godtgjort, at der er tale om to mærker med særdeles store

forskelle visuelt set og i princippet også i auditiv forstand i med, at

indsigermærket består af 4 ord, nemlig TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG

HANDELSFIRMA, medens det her ansøgte varemærke alene består af eet ord,

nemlig Telco + en figur.

Fra den praksis, der findes på området kan jeg henvise til, at

Direktoratet i sager, hvor et eller begge mærker har haft et stærkt

suggestivt indhold, har tilladt registrering af mærker, der ved en umiddelbar

betragtning kommer tæt på hinanden, men hvor det suggestive indhold har været

afgørende for, om man har kunnet statuere forvekslingsfare.

Jeg kan henvise til Direktoratets lister over sager og nævne, at f.eks.

ordet BUTTON ikke er blevet fundet forvekslelig med BUITONI og begrundelsen

herfor var, at ordet BUTTON er et almindeligt anvendt engelsk ord, der giver

bestemte associationer. Denne afgørelse må ses som en parallel til nærværende

sag. Det samme gør sig gældende i afgørelsen JENKKI, hvor man har fundet, at

dette ord ikke er forveksleligt med YANKY eller YANKIE og begrundelsen er

her, at ordene JENKKI og YANKY resp. YANKY er visuelt vidt forskellige og

indsigernes mærke YANKY opfattes let som synonymt med ordene YANKIE.

Denne sag beskriver stort set det samme forhold som i nærværende sag, hvor

der er stor visuel forskel mærkerne imellem og hvor det ene mærke, nemlig

indsigermærket TELCOM let opfattes som synonymt med den generiske betegnelse

TELECOM.

I sagen STOKJES overfor AMERICAN STOGIES har registreringsmyndigheden også

statueret forvekslelighed og det siges, at AMERICAN STOGIES indgår som led i

et billedmærke og STOGIES betyder »en tynd lille cigar«. Igen er de

samme forhold til stede som i nærværende sag, således som godtgjort

tidligere.

Jeg skal henvise til sagen ORANA overfor ORANGINA, hvor det i

Direktoratets afgørelse siges, ORAN i forbindelse med produkter af appelsiner

må anses for en suggestiv mærkebestanddel.

Praksis er således helt klar, nemlig når to mærker visuelt adskiller sig

fra hinanden og når ligheden mellem de i mærkerne optagne ord er af en sådan

natur, at der er suggestive forhold, der gør sig gældende, statueres der

ikke-forvekslelighed.

Til støtte herfor skal jeg også anføre, at dette har fundet udtryk i sagen

VEJNIL mod VANIL, jfr. UFR 1948.101H, hvor man på grund af ordenes suggestive

indhold, nemlig at der var tale om vanilleprodukter, har konstateret, at der

ikke kunne statueres forvekslelighed. Det må endvidere i nærværende sag tages

i betragtning, at det her ansøgte varemærke omfatter meget specielle varer,

og der er således ikke tale om markedsføring overfor en uopmærksom forbruger.

Efterspørgslen af mine klienters produkter foretages alene af fagfolk og

man kan ikke forstille sig, at fagfolk vil tage fejl af de to mærker. Dette

princip om, at der skal tages hensyn til forbrugerkredsen af varer og såfremt

disse har en højere faglig kvalifikation, kan kravet til adskillelse mellem

to varemærker slækkes. Dette princip er stadfæstet i højesterets dom, der er

gengivet i UFR 1965.123H i sagen DRENISON/TRENIMON.

Det skal endvidere fremhæves som et ikke væsentligt moment, at mine

klienter har brugt varemærket TELCO siden 1982 og jeg tillader mig i denne

forbindelse at henvise til min dokumentation indleveret med men skrivelse

dateret 8. marts 1990.

Jeg vil iøvrigt også gerne uddybe mit synspunkt om den afgørende betydning

som helhedsvurderingen af to varemærker har, gennem at henvise til

Direktoratets praksis for sådanne sager.

Her kan fremhæves, at man har fundet, at to figurmærker indeholdende

henholdsvis DOBBER og DOBBS på trods af, at ordene DOBBER og DOBBS isoleret

set må anset for forvekslelige, men hvor mærkerne i deres helhed, altså nå

disse ord er indskrevet i et figurelement, ikke kan findes forvekslelige. Den

samme begrundelse er givet for ikke at finde ordene WEDGEWOOD og WESTWOOD,

optaget i forskellige figurmærker, forvekslelige, uanset at der er lighed

mellem ordene.

På baggrund af ovenstående skal jeg anmode Direktoratet om at afvise den

nedlagte indsigelse under henvisning til, at mærkerne i deres helhed ved en

samlet vurdering af de enkelte mærkes beskyttelsesomfang, visuelle lighed,

auditive lighed og med henvisning til praksis på området må betragtes som

ikke- forvekslelige ....'

I besvarelse heraf har indsiger i skrivelse af 8. juli 1991 fremført

følgende bemærkninger:

».... Mine klienter fastholder, at der som følge af at virksomhederne

er i samme branche, er store muligheder for forveksling af de to navne,

hvilket også i praksis viser sig ved, at mine klienter modtager henvendelser

fra erhvervsdrivende, det tror de taler med modparten.

Mine klienter er endvidere af den opfattelse, at hvis mine klienters

gældende registrering skal være af gavn og ikke blot af navn, kan Patent- og

Varemærkedirektoratet ikke godkende så beslægtede fornavne som TELCOM og

TELCO indenfor samme branche.

Det forhold at mærke/design/farve ikke er identisk med mine klienters

design, er efter mine klienters opfattelse uden betydning for sagen, idet

navneligheden fortsat er slående.

De sammenligningsgrundlag der fremdrages i den med Patentdirektoratets

ovennævnte skrivelse følgende bilag, er for en stor dels vedkommende navne

der er registrerede i forskellige brancher, hvorfor de er uden relevns for

nærværende sag. Mine klienter må derfor fastholde, at navnet TELCOM og navnet

TELCO ikke kan acepteres indenfor samme branche....«

I anledning af ovennævnte har ansøger i skrivelse af 29. august 1991

fremført følgende yderligere bemærkninger:

»Der ses ikke at være fremkommet noget nyt fra indsigers side og det

gentages, at indsigerne modtager henvendelser fra erhvervsdrivende, der tror

de taler med modparten. Jeg har tidligere anmodet om dokumentation herfor,

men sådan ses ikke at være fremkommet og det på trods af, at indsigerne

tidligere har hævdet, at der er sket fejlekspedition af penge. Jeg skal ved

nærværende gentage, at mine klienter ikke har været udsat for

fejlekspeditioner, nemlig ekspeditioner der var tiltænkt indsigernes selskab.

Sluttelig fremføres det fra indsigernes side, at de af mig nævnte

eksempler ikke kan finde anvendelse i nærværende sag, idet disse ikke er

selskaber, der opererer indenfor samme branche. Dette argument fra

indsigernes side er i og for sig uden relevans, idet de eksempler på

samregistrering, jeg har nævnt, ikke angiver noget som helst om branche,

hvilket efter sædvanlig praksis betyder, at navnene giver eneret til enhver

form for erhvervsdrift, hvorfor jeg må fastholde, at de nævnte eksempler er

fuldt ud repræsentative for problemstillingen også i nærværende sag.

Det skal tilføjes, at der på ingen måde er branchesammenfald mellem

indsigerne og ansøgerne, idet mine klienter opererer indenfor en meget

speciel branche, nemlig den branche, hvor der produceres og markedsføres

fotocelleprodukter. I Danmark findes der ganske få sådnne

fotocelleproducenter og jeg kan nævne, at mine klienter bekendt er der kun 5

virksomheder, der beskæftiger sig med dette specielle område, nemlig Bach,

Electromatic, Servodan, Dansk Opto Teknik, Thimco, og så naturligvis mine

klienter. Jeg henviser også til ordlyden af varefortegnelsen for mine

klienters varemærke, der er nok så præcis og det skal fremføres, at disse

varer ikke er almindelige konsumvarer, men varer, der i høj grad henvender

sig til fagfolk. Jeg kan til oplysning henvise til vedlagte kopi af mine

klienters brochurer, der fortæller en del om anvendelsesområdet for mine

klienters produkter og aftagerne af dette specielle produkt, der er

ingeniører, installatører, maskinmestre, elektrikere, automatikmekanikere.

På grund af varernes meget specielle natur er det således, at

efterspørgslen er begrænset til de ovenfor nævnte branchefolk og det er

evident, at branchefolk før man sætter en ordre i gang undersøger tingene til

bunds, da man skal have sikkerhed for, at det produkt der fremskaffes, har de

egenskaber som man skal udnytte i den foreliggende situation. Det er for mig

et yderligere argument for, at der ikke er branchefællesskab mellem

indsigerne og mine klienter, idet jeg ikke er vidende om, at disse

markedsfører fotocelleanlæg. Endvidere er det min opfattelse, at da disse

varer henvender sig til fagfolk, er risikoen for forveksling med andre

produkter ret så begrænset og efter min opfattelse ikke-eksisterende. Det

skal tilføjes, at den opfattelse, at to varemærker kan komme tættere på

hinanden, når der er tale om en begrænset forbrugerkreds med særlig viden,

har fundet udtryk i flere domme og jeg henviser til UFR 1965.123 H,

DRENISON/TRENIMON, UFR. 1969.-1109, APURIN/ASPIRIN, og UFR 1974.175 H,

BARALGIN/ABALGIN. Disse sager angik dog alle lægemidler, men det samme

princip er dog fastslået i SHD UFR 1954.924, hvor det er udtaltes, at

forvekslingsmuligheden mellem VACREATOR og VACUMATOR i nogen grad

elemineredes af produktets særlige karakter og særlige sagkyndige kreds, som

parterne henvendte sig til Dette moment må medtages i nærværende sag, idet

mine klienters produkt netop er et sådant meget specielt produkt, der

henvender sig til fagfolk alene.

Jeg skal derfor på vegne mine klienter fastholde, at indsigelsen nedlagt

af firmaet Telcom System med henvisning til, at det her ansøgte varemærke

TELCO + figur ikke kan anses for forveksleligt med varemærkereg. nr. 2445/77

TELCOM SYSTEM INGENIØR og HANDELSFIRMA figur.

Jeg henviser til det tidligere fremførte men skal ved nærværende tillade

mig at resumere de argumenter, der fremføres fra ansøgers side.

Hovedpåstanden er, at indsigernes varemærke må bedømmes i sin helhed og at

man ikke kan udtage enkelte elementer og sammenholde disse med det her

ansøgte varemærke. Forvekslingsfaren skal bedømmes mellem de to figurmærker i

deres helhed og selvom dele af indsigernes varemærke er af mere eller mindre

beskrivende art, må de dog medtages ved bedømmelsen af forvekslingsfaren. En

sådan helhedsvurdering mærkerne imellem giver efter min opfattelse ikke

anledning til at befrygte forveksling.

Dertil kommer, at betegnelsen TELCOM, således som optaget i indsigernes

varemærke, må tillægges en begrænset beskyttelse i og med, at ordet TELCOM må

betragtes som svag for så vidt angår varer i klasse 9 i og med, at det er en

sammentrækning af betegnelsen »telecomunnication« og dermed egnet

til at angive varernes art. Dette har fundet udtryk i, at betegnelser som

BRITISH TELECOM, FRANCE TELECOM og NORTHERN TELECOM har kunnet accepteres

sideordnet og at disse registreringer eksisterer sideordnet med

selskabsnavnet Telecom ApS.

Når henses til de store forskelle, der er mellem mærkerne, og til at

ligheden alene kan henføres til ordene TElCOM overfor TELCO, hvor ordet

TELCOM må tillægges en begrænset beskyttelse, ses der ikke ved en

helhedsbedømmelse af mærkerne at være fare for forveksling.

Når hertil lægges, at de varer, der markedsføres af mine klienter, således

som nævnt i varefortegnelsen, alene henvender sig til fagfolk og at man i

sager af den art normalt efter praksis tager hensyn hertil og tillader, at

varemærker kommer tættere på hinanden, da man gennem aftagerkredsens

kompetance kan udelukke og minimere risikoen for forveksling, bør man i

nærværende sag indtage det standpunkt, at mærkerne TELCO + figur samt TELCOM

SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA + figur ikke kan forveksles....'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 26. november 1991 og tog

indsigelsen til følge med følgende begrundelse:

».... Det skal indledningsvis fastslås, at da indsigers registrering

omfatter alle varer i klasse 9, med undtagelse af datamaskiner samt udstyr og

dele og tilbehør dertil, er der tale om varesammenfald.

Afgørende for, om de to mærker må anses for forvekslelige, er herefter

alene spørgsmålet om mærkelighed. Det ansøgte mærke består af et sort

rektangel indeholdende ordet Telco i figurlig udformning samt et figurligt

element placeret til venstre for ordet Telco. Det dominerende element i

indsigers mærke er ordet »telcom«, men mærket består herudover af

ordet »system« og ordene »ingeiør- og handelsfirma«

skrevet med almindelige typer under ordet Telcom. Ved en vurdering af om de

to mærker ligner hinanden skal der tages hensyn til mærkerne i deres helhed,

men da ordene Telco henholdsvis Telcom, der i sig selv er forvekslelige,

udgør de dominerende mærkebestanddele i de to mærker, finder direktoratet, at

der er mærkelighed til stede, hvorfor mærkerne må anses for forvekslelige.

Den nedlagte indsigelse tages derfor til følge, og ansøgningen afslås i

medfør af bestemmelsen i varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 6 på grund af

mærkets lighed med det under VR 2445 1977 registrerede varemærke.

Det skal tilføjes, at direktoratet ikke finder de eksempler, der er

fremdraget på mærker, der ikke er forvekslelige, for helt analoge med

nærværende tilfælde. Ordene »Telco« og »Telcom« ligger

isoleret betragtet hinanden langt nærmere end de nævnte varemærker. Som

ovenfor nævnt finder direktoratet også, at ordene i nærværende tilfælde udgør

den dominerende del af mærkerne....'

Denne afgørelse har klageren, EMC Engineering & Marketing Consulting

ApS v/Chas. Hude, ved skrivelse af 24. januar 1992 indbragt for

Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.

Den 1. maj 1992 har klager indleveret en ankebegrundelse og anført

følgende:

».... I Direktoratets afgørelse anføres det, at det dominerende

element i indsigers mærke er ordet TELCOM og det dominerende element i

ansøgers mærke er ordet TELCO, der i sig selv anses for forvekslelig og

Direktoratet finder derfor, at mærkerne i deres helhed må anses for

forvekslelige.

Jeg kan ikke tiltræde denne sagsfremstilling, idet afgørelsen efter min

opfattelse bygger på et forkert grundlag i og med, at

registreringsmyndigheden ved afgivelse af den pågældende bedømmelse ikke har

taget stilling til beskyttelsesomfanget for indsigers mærke.

Jeg har i den tidligere korrespondance godtgjort, at betegnelsen TELCOM må

anses for at have et særdeles begrænset beskyttelsesomfang og jeg har bl.a.

henvist til, at følgende 4 mærker er blevet accepteret på trods af indsigers

mærke, nemlig

VR 3990/85 TELKCOM /S

VR 3163/88 BRITISH TELECOM,

VR 5374/89 FRANCE TELECOM,

VR 1602/79 NORTHERN TELECOM.

Herudover findes der en række selskabsnavne, hvori ordet TELECOM indgår,

som driver virksomhed indenfor klasse 9's område f.eks.

A/S108630 TELECOM A/S

A/S188352 NKT TELECOM,

ApS 189035 TELECOM R & D ApS,

ApS103328 TELECOM TJENESTEN ApS,

ApS103328 TELECOM DENMARK ApS,

ApS180196 HD TELECOM ApS, og

A/S15537 ISS TELECOM A/S.

Eneret til ordet TELECOM kan derfor tilsyneladende ikke opnås og da ordet

TELCOM stort set er identisk med ordet TELECOM og umiddelbart vil forstås som

refererende sig til »telekommunikation«, vil beskyttelsesomfanget

for indsigers mærke i hvert fald orddelen TELCOM være særdeles snæver.

Beskyttelsesomfanget for indsigers mærke må derfor derfor relatere sig til

dette i sin helhed og selvom dominansen i mærket, der består af ordet TELCOM

er forvekslelig isoleret set med dominansen i det ansøgte mærke TELCO, kan

dette ikke bevirke, at man kan statuere forvekslelighed mellem de to

varemærker bedømt i deres helhed.

Det findes at være helt i strid med sædvanlig praksis og jeg henviser i

denne forbindelse til afgørelsen JIM fig. overfor JILL, hvor det bl.a siges,

at uanset ordene JIM og JILL må anses for forvekslelige, er mærkerne det ikke

i deres helhed. Afgørelsen ORIGINAL DOBBER overfor DOBBS FIFTH AVENUE, hvor

det også siges, at mærkerne ikke som helhed er forvekslelige, uanset ordene

DOBBE og DOBBER isoleret set må anses for forvekslelige. STOKJES overfor

AMERICAN STOGIES, hvor det siges, at AMERICAN STOGIES indgår som et led i et

billedmærke og STOKJES betyder »en tynd lille cigar«. BENOL TM

overfor BEROl fig., hvor det hedder, at mærkerne ikke som helhed er

forvekslelige, uanset at ordene BENOL og BEROL isoleret set må anses som

forvekselige. Kopi af afgørelserne er opklæbet nedenfor:

Som det vil fremgå af disse afgørelser lægges der vægt på mærkerne i deres

helhed. På trods af, at de væsentlige bestanddel i de enkelte mærker isoleret

set er forvekslelige, har man alligevel ikke statueret forvekslelighed i

disse sager, og dette på trods af, at de optagne ord for de 3 sidste domme

vedkommende var fantasiord med stort særpræg.

Når således henses til, at indsigermærket alene har lighed med det her

ansøgte mærke for så vidt angår ordet TELCOM og når henses til, at dette ord

må have et særdeles snævert beskyttelsesomfang al den stund, at ordet på det

nærmeste er beskrivende for varer i klasse 9, og når henses til, at mærkerne

derudover adskiller sig væsentligt på det figurlige element, finder jeg ikke,

at der kan være fare for forveksling mellem mærkerne.

Dette understøttes også af, at mine klienter har brugt deres varemærke

siden 16. november 1982 uden at der på nogen måde er opstået konflikt, og at

mærket indenfor den pågældende omsætningskreds er særdeles velkendt, og da

ydermere mine klienters produkter alene henvender sig til fagfolk, der ikke

nemt tager fejl, specielt ikke når der henses til ordet TELCOM's suggestive

indhold, finder jeg, at enhver mulighed for forveksling skulle være

elimineret.

Til dokumentation af mine klienters indarbejdelse på markedet henvises til

mit indlæg dateret 8. marts 1991 og jeg kan supplere det med følgende

materiale:

15. Kopi af bekræftelse fra underleverandør VST Elektronik Aps dateret 10.

januar 1992.

16. Skriftlig bekræftelse fra trykkeleverandør Melsen Tryk A/S på trykning

af sideetiketter med TELCO logo.

17. Arbejdstegninger fra H.C. Jensens Offset Bogtryk ApS i forbindelse med

fremstilling af forplader og sideetiketter.

18. Kopi af brev til Besam AB dateret 22. marts 1983 indeholdende tilbud

på TELCO produkter.

19. Kopi af salgsnota.

20. Pressemeddelelse af april 1983 om udpegelse af eneforhandling.

21. Kopi af katalog fra april 1983.

22. Pressemeddelelse omkring en international konference vedrørende

TELCO's produktprogram fra 20. april 1983.

23. Kopi af selskabets første faktura på frontplader og sideetiketter

modtaget fra H.C. Jensen april 1982.

24. 12 brochurer på forskellige sprog fra perioden 1982-1985 (Mærket med

adressen Thorsvej 2, Rødvig).

25. 17 brochurer på forskellige sprog i perioden 1985-1989 (Mærket

Højerupvej 25A, St. Heddinge, og områdenr. »03«).

26. 4 brochurer fra perioden efter 1989. (Mærket med adressen Højerupvej

25A, St. Heddinge, og områdenr. »53«).

Når dette sammenholdes med de oplysninger, der er givet i mine tidligere

indlæg ses det, at varemærket TELCO har været brugt i næsten 10 år og mærket

må anses for kendt i den pågældende omsætningskreds som angivet i

varefortegnelsen, nemlig et fotocelleanlæg.

Sammenfatningsvis skal det anføres, at de to mærker TELCOM System figur og

TELCO figur både visuelt og auditivt adskiller sig i en sådan grad fra

hinanden, at forveksling ikke kan opstå. Varemærket TELCOM System figur har

et begrænset beskyttelsesomfang i og med, at mærket er stærkt suggestivt for

varer i klasse 9, at de to ord, der af Direktoratet karakteriseres som

isoleret set forvekslelige, efter min opfattelse ikke er forvekslelige i og

med, at de giver forskellige associationer og der henvises her specielt til,

at orddelen CO i det ansøgte mærke er den gængse forkortelse for

»Kompagni« og at orddelen COM i indsigers varemærke er den

accepterede forkortelse for »kommunikation«, hvorfor mærkerne efter

en samlet vurdering ikke vil kunne anses for forvekslelige....'

Indsigeren har ved skrivelse af 10. august 1992 nedlagt påstand om

stadfæstelse og har anført:

»....Mine klienter har noteret sig at modparten erkender, at

dominansen i de to mærker er forvekslelig. Jeg henviser i den forbindelse til

det tidligere anførte, om at mine klienter jævnligt har fået og fortsat får

henvendelse der vedrører modparten.

Mine klienter er af den opfattelse at de på side 3 anførte sammenligninger

ikke kan bruges parallelt i det foreliggende tilfælde, idet forskellen mellem

de nævnte mærker er væsentlig større.

Endvidere stiller mine klienter sig uforstående overfor at det anføres som

et argument for registreringen af »TELCO«, at der er tale om en

produktionsvirksomhed i modsætning til mine klienters virksomhed, der er et

ingeniør- og handelsfirma. Sagen drejer sig om navnebeskyttelse, hvorfor det

er sagen helt uvedkommende om der er tale om en producent eller en grossist.

Mine klienter kan ej heller tiltræde bemærkninger om, at de to navne

visuelt og auditivt afviger fra hinanden. For så vidt angår det auditive

bemærkes det specielt, at det f.eks. under en telefonsamtale, med det

begrænsede frekvensområde telefonen har, vil være næsten umuligt at høre

forskel på navnene med mindre disse udtales specielt tydeligt....'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 16. juni 1994.

Ingen var mødt.

Ankenævnet skal udtale:

Under hensyn til de eksisterende registreringer tiltrædes, at mærkedelen

TELECOM/TELCOM må anses som svag. Idet mærkerne efter en helhedsvurdering

herefter findes at adskille sig fra hinanden

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter