Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM
INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige.
År 1994, den 20. oktober afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, hans
Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen) følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 6/92: Klage fra
EMC Enginering & Marketing
Consulting ApS.,
Store Heddinge,
Patentbureau Chas. Hude
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 26. november 1991 af vare-
mærkeansøgning nr. 0898/1986
efter indsigelse fra
Telcom System IS,
Frederiksberg,
v/Advokat Claus Hooge,
København.
Den 10. februar 1986 indleverede EMC Engineering & Marketing
Consulting ApS, Store-Heddinge, v/patentbureauet Chas. Hude en ansøgning om
registrering af varemærket TELCO (figurmærke) for et fotocellesystem i klasse
9.
Ansøgningen blev den 17. oktober 1990 bekendtgjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 16. november 1990 nedlagde advokat Claus Hooge på vegne
Telcom System, København, i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2,
indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke.
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
».... Chas Hude's kommentarer vedrørende forskelle i Telco kontra
Læs alt
Telcom System, finder mine klienter urigtige, idet man hos Telcom System ofte
modtaget forespørgsel (sågar penge) adresseret til Telco. Der er således her
tale om navne som EMC« kunder selv forveksler, alt i alt til ubehag for
begge parter, hvilket også er grunden til at Telcom system ikke har
underskrevet samtykkeerklæring.
Videre nævner Chas Hude at Telcom står svagt, idet ordet »tele«
bliver brugt i mange forbindelser samt henviser til navne såsom
»Telcost«, div. »Telcom« og andre registreringer med
»Tel« og »Tele«. Denne problematik blev behandlet under
Telcom System's registrering i sin tid. Problemet er ikke blevet mindre siden
da, hvorfor mine klienter altid har regnet med direktoratets beskyttelse for
at hindre yderligere misbrug, da registrering i modsat fald synes meningsløs.
Mine klienters kommentarer til ovennævnte er, at ganske vist bruger
diverse statslige instanser benævnelsen Telecom + landsbenævnelse, men Telcom
System har her ikke været udsat for samme forveksling fra nogen af de nævnte
firmaer, hvorfor mine klienter som indehavere af varemærket må
konstatere/konkludere af Telco og Telcom System skaber problemer, og derfor
agter at protestere mod direktoratets revurdering, der ikke harmonerer med
direktoratets besvarelse dateret 23.02.1987 der klart tilkendegiver at
samtykkeerklæring skal fremskaffes. Mine klienter finder det således svært at
acceptere at direktoratet ændrer mening på et efter min klienters opfattelse
løst grundlag.
Endvidere tager mine klienter skarpt afstand fra påstanden på side 3, i
førnævnte skrivelse, hvor det nævnes, at navnet »Telco« siden 1982
har været brugt uden at der på nogen måde er opstået konflikt af nogen art
med varemærket Telcom System. Påstanden er ikke korrekt, idet jeg kan oplyse,
at EMC og Telcom System siden 1988 korresponderet om sagen. Fra
administrationschefen i EMC, er mine klienter desuden under et møde blevet
meddelt, at EMC i 1987 håbede på, at Telcom System ikke fornyede sit mærke,
hvilket ikke skete, hvorfor EMC tog kontakt me Telcom System for at få mine
klienters samtykke, hvilket ikke er lykkedes.
Mine klienter håber endvidere på direktoratets forståelse for, at accept
til Telco vil øge forvirringen, og beder om direktoratets tilkendegivelse om
hvorvidt Telco varemærke stadig vil blive bekendtgjort i Dansk
Varemærketidende, eller om mine klienters protest har indflydelse på
direktoratets afgørelse....'
I skrivelse af 19. marts 1991 imødegik ansøgeren forvekslingsfaren mellem
de to mærker og anførte:
».... I indsigerens brev dateret 16. november 1990 fremføres intet
yderligere til afsvækkelse af de synspunkter, jeg har givet udtryk for i
nævnte skrivelse.
I brevet gives dog visse faktiske oplysninger, selvom jeg ikke på nogen
måde ønsker at fremlægge oplysninger om de forhandlinger, der har været ført
mellem parterne, finder jeg dog, at det bør bemærkes, at mine klienter
overfor mig har oplyst, at der på ingen måde er konstateret, at der har været
aktuel forveksling mellem mine klienters selskab og indsigernes selskab, og
mine klienters bogholderi har også oplyst, at der ikke dem bekendt er gået
penge fejl mellem de to selskaber.
Modparten fremhæver nærmest spørgsmålet som om det var et spørgsmål om
forveksling mellem de to selskabsnavne, nemlig indsigernes selskabsnavn
Telcom I/S mine klienters selskabsnavn Telco ApS, reg. nr. 163783, og Telco
system ApS, reg. nr. 163783.
I denne anledning er det vigtigt at notere sig, at mine klienter gennem
registrering i Selskabsstyrelsen har fået eneret til brug af firmanavnene
Telco ApS og Telco System ApS på trods af de rettigheder, der fremhæves af
indsigerne.
Et andet spørgsmål i indsigernes indlæg, der efter min opfattelse også bør
kommenteres yderligere er henvisningen til, at Direktoratet har frafaldet
krav om samtykkeerklæring fra indsigernes selskab på grundlag af en
argumentation og indsigerne mener ikke, at det harmoniserer med praksis. I
denne forbindelse kan jeg da henvise til, at de selv under behandlingen af
deres egen ansøgning i 1977, der ledte til registrering nr. 2445/77, har
argumenteret mod varemærket TEXCOM og at Direktoratet på grundlag af denne
argumentation har frafaldet det tidligere krav om indlevering af samtykke.
Der er således ikke nogen ny praksis i Direktoratet eller ændret vurdering af
behandling af varemærkesager.
Forholdet er, at i nærværende sag skal Direktoratet tage stilling til, om
mine klienters ansøgte varemærke TELCO figur kan karakteriseres som
forveksleligt med indsigernes registrering, bestående af ordene TELCOM SYSTEM
INGENIØR- OG HANDELSFIRMA + figur.
En sådan vurdering skal naturligvis baseres på mærkerne i deres helhed,
idet en varemærkeregistrering efter dansk praksis nyder beskyttelse for
mærket i den form, det er optaget i Registeret. Det kan således ikke have
særskilt indflydelse på forvekslingsrisikoen, såfremt enkeltdele af to
varemærker har sådanne lighedspunkter, at disse isoleret kan betragtes som
forvekslelige. Dette er en fast praksis, der afspejler sig i Direktoratets
praksis siden varemærkelovens indførelse i 1960 samt i domspraksis.
Den visuelle lighed mellem mærkerne er på det nærmeste ikke eksisterende,
idet der her ansøgte varemærke er domineret af figurelementet med en firkant
på højkant og naturligvis ordet TELCO, hvorimod indsigernes mærke er
sammensat af flere elementer, nemlig orene TELCOM SYSTEM, hvorigennem der går
et stort »S« og under neden er anført INGENIØR- OG HANDELSFIRMA.
Ingen vil visuelt tage fejl af de to mærker på grund af disse store
forskelle.
Når ligheden mellem mærkerne skal bedømmes er det af stor vigtighed, at
man vurderer beskyttelsesomfanget for de enkelte mærker og indsigers mærke
indeholder ordene TELCOM SYSTEM og ingen af disse ord kan i sig selv nyde
nogen udstrakt eneret og ordene INGENIØR- OG HANDELSFIRMA er udelukket fra
enhver form for beskyttelse i varemærkemæssig henseende.
Det er evident, at ordet SYSTEM ikke kan monopoliseres af en
erhvervsdrivende til skade for andre og dette dokumenteres gennem den lange
række registreringer, der findes i Registeret, hvori ordet SYSTEM indgår.
For så vidt angår ordet TELCOM er dette ord stærkt suggestivt, idet de to
stavelser i ordet, forstavelsen TEL- og slutstavelsen -COM er ganske ordinære
forkortelser for »tele« resp. »kommunikation«. Det
suggestive indhold er derfor også så stærkt, at beskyttelsesomfanget for
ordet TELCOM i sig selv må indsnævres i overordentlig høj grad.
Til dokumentation herfor skal det anføres, at f.eks. ordet TELECOM, altså
med et »E« indskudt mellem de to mærkebestanddele i indsigermærket
er en ganske almindelig betegnelse, der af registreringsmyndighederne er
betragtet som rent generisk og jeg henviser her til, at der i Registeret er
optaget adskillige mærker, hvori ordet TELECOM indgår og det er endog
således, at der i hvert fald i een registrering er indsat en disclaimer for
dette ord. Det drejer sig om følgende registreringer:
Nr. 3163/88 British TELECOM,
Nr. 5374/89 France TELECOM,
Nr. 1602/79 Nothern Telecom.
Til yderligere dokumentation heraf kan det anføres, at der også i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes en lang række selskaber, hvori ordet
TELECOM indgår og jeg vedlægger kopi af Selskabsstyrelsens database, der
bl.a. viser 16 selskaber, hvori ordet TELECOM indgår.
Man må herefter konstatere, at ordet TELECOM er en ren generisk betegnelse
for »telekommunikation« og det i indsigermærket indeholdte ord
TELECOM adskiller sig kun i uvæsentlig grad fra denne generiske betegnelse,
hvorfor ordet TELECOM således ikke kan nyde en udstrakt beskyttelse overfor
andres brug af mærker, der har de samme karakteriska.
Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at Selskabsstyrelsen på trods af
varemærkeregistreringen for indsigerne har accepteret ordet TELECOM alene som
selskabsnavn, jfr. A/S reg. nr. 108630 vist i nævnte udskrift fra
Selskabsstyrelsen database.
Det skal således overvejes, hvorvidt en helhedsvurdering mellem det her
ansøgte mærke og indsigernes varemærke kan medføre forvekslelighed og det er
som tidligere nævnt ansøgernes opfattelse, at dette ikke er tilfældet.
Forholdet er som godtgjort, at der er tale om to mærker med særdeles store
forskelle visuelt set og i princippet også i auditiv forstand i med, at
indsigermærket består af 4 ord, nemlig TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG
HANDELSFIRMA, medens det her ansøgte varemærke alene består af eet ord,
nemlig Telco + en figur.
Fra den praksis, der findes på området kan jeg henvise til, at
Direktoratet i sager, hvor et eller begge mærker har haft et stærkt
suggestivt indhold, har tilladt registrering af mærker, der ved en umiddelbar
betragtning kommer tæt på hinanden, men hvor det suggestive indhold har været
afgørende for, om man har kunnet statuere forvekslingsfare.
Jeg kan henvise til Direktoratets lister over sager og nævne, at f.eks.
ordet BUTTON ikke er blevet fundet forvekslelig med BUITONI og begrundelsen
herfor var, at ordet BUTTON er et almindeligt anvendt engelsk ord, der giver
bestemte associationer. Denne afgørelse må ses som en parallel til nærværende
sag. Det samme gør sig gældende i afgørelsen JENKKI, hvor man har fundet, at
dette ord ikke er forveksleligt med YANKY eller YANKIE og begrundelsen er
her, at ordene JENKKI og YANKY resp. YANKY er visuelt vidt forskellige og
indsigernes mærke YANKY opfattes let som synonymt med ordene YANKIE.
Denne sag beskriver stort set det samme forhold som i nærværende sag, hvor
der er stor visuel forskel mærkerne imellem og hvor det ene mærke, nemlig
indsigermærket TELCOM let opfattes som synonymt med den generiske betegnelse
TELECOM.
I sagen STOKJES overfor AMERICAN STOGIES har registreringsmyndigheden også
statueret forvekslelighed og det siges, at AMERICAN STOGIES indgår som led i
et billedmærke og STOGIES betyder »en tynd lille cigar«. Igen er de
samme forhold til stede som i nærværende sag, således som godtgjort
tidligere.
Jeg skal henvise til sagen ORANA overfor ORANGINA, hvor det i
Direktoratets afgørelse siges, ORAN i forbindelse med produkter af appelsiner
må anses for en suggestiv mærkebestanddel.
Praksis er således helt klar, nemlig når to mærker visuelt adskiller sig
fra hinanden og når ligheden mellem de i mærkerne optagne ord er af en sådan
natur, at der er suggestive forhold, der gør sig gældende, statueres der
ikke-forvekslelighed.
Til støtte herfor skal jeg også anføre, at dette har fundet udtryk i sagen
VEJNIL mod VANIL, jfr. UFR 1948.101H, hvor man på grund af ordenes suggestive
indhold, nemlig at der var tale om vanilleprodukter, har konstateret, at der
ikke kunne statueres forvekslelighed. Det må endvidere i nærværende sag tages
i betragtning, at det her ansøgte varemærke omfatter meget specielle varer,
og der er således ikke tale om markedsføring overfor en uopmærksom forbruger.
Efterspørgslen af mine klienters produkter foretages alene af fagfolk og
man kan ikke forstille sig, at fagfolk vil tage fejl af de to mærker. Dette
princip om, at der skal tages hensyn til forbrugerkredsen af varer og såfremt
disse har en højere faglig kvalifikation, kan kravet til adskillelse mellem
to varemærker slækkes. Dette princip er stadfæstet i højesterets dom, der er
gengivet i UFR 1965.123H i sagen DRENISON/TRENIMON.
Det skal endvidere fremhæves som et ikke væsentligt moment, at mine
klienter har brugt varemærket TELCO siden 1982 og jeg tillader mig i denne
forbindelse at henvise til min dokumentation indleveret med men skrivelse
dateret 8. marts 1990.
Jeg vil iøvrigt også gerne uddybe mit synspunkt om den afgørende betydning
som helhedsvurderingen af to varemærker har, gennem at henvise til
Direktoratets praksis for sådanne sager.
Her kan fremhæves, at man har fundet, at to figurmærker indeholdende
henholdsvis DOBBER og DOBBS på trods af, at ordene DOBBER og DOBBS isoleret
set må anset for forvekslelige, men hvor mærkerne i deres helhed, altså nå
disse ord er indskrevet i et figurelement, ikke kan findes forvekslelige. Den
samme begrundelse er givet for ikke at finde ordene WEDGEWOOD og WESTWOOD,
optaget i forskellige figurmærker, forvekslelige, uanset at der er lighed
mellem ordene.
På baggrund af ovenstående skal jeg anmode Direktoratet om at afvise den
nedlagte indsigelse under henvisning til, at mærkerne i deres helhed ved en
samlet vurdering af de enkelte mærkes beskyttelsesomfang, visuelle lighed,
auditive lighed og med henvisning til praksis på området må betragtes som
ikke- forvekslelige ....'
I besvarelse heraf har indsiger i skrivelse af 8. juli 1991 fremført
følgende bemærkninger:
».... Mine klienter fastholder, at der som følge af at virksomhederne
er i samme branche, er store muligheder for forveksling af de to navne,
hvilket også i praksis viser sig ved, at mine klienter modtager henvendelser
fra erhvervsdrivende, det tror de taler med modparten.
Mine klienter er endvidere af den opfattelse, at hvis mine klienters
gældende registrering skal være af gavn og ikke blot af navn, kan Patent- og
Varemærkedirektoratet ikke godkende så beslægtede fornavne som TELCOM og
TELCO indenfor samme branche.
Det forhold at mærke/design/farve ikke er identisk med mine klienters
design, er efter mine klienters opfattelse uden betydning for sagen, idet
navneligheden fortsat er slående.
De sammenligningsgrundlag der fremdrages i den med Patentdirektoratets
ovennævnte skrivelse følgende bilag, er for en stor dels vedkommende navne
der er registrerede i forskellige brancher, hvorfor de er uden relevns for
nærværende sag. Mine klienter må derfor fastholde, at navnet TELCOM og navnet
TELCO ikke kan acepteres indenfor samme branche....«
I anledning af ovennævnte har ansøger i skrivelse af 29. august 1991
fremført følgende yderligere bemærkninger:
»Der ses ikke at være fremkommet noget nyt fra indsigers side og det
gentages, at indsigerne modtager henvendelser fra erhvervsdrivende, der tror
de taler med modparten. Jeg har tidligere anmodet om dokumentation herfor,
men sådan ses ikke at være fremkommet og det på trods af, at indsigerne
tidligere har hævdet, at der er sket fejlekspedition af penge. Jeg skal ved
nærværende gentage, at mine klienter ikke har været udsat for
fejlekspeditioner, nemlig ekspeditioner der var tiltænkt indsigernes selskab.
Sluttelig fremføres det fra indsigernes side, at de af mig nævnte
eksempler ikke kan finde anvendelse i nærværende sag, idet disse ikke er
selskaber, der opererer indenfor samme branche. Dette argument fra
indsigernes side er i og for sig uden relevans, idet de eksempler på
samregistrering, jeg har nævnt, ikke angiver noget som helst om branche,
hvilket efter sædvanlig praksis betyder, at navnene giver eneret til enhver
form for erhvervsdrift, hvorfor jeg må fastholde, at de nævnte eksempler er
fuldt ud repræsentative for problemstillingen også i nærværende sag.
Det skal tilføjes, at der på ingen måde er branchesammenfald mellem
indsigerne og ansøgerne, idet mine klienter opererer indenfor en meget
speciel branche, nemlig den branche, hvor der produceres og markedsføres
fotocelleprodukter. I Danmark findes der ganske få sådnne
fotocelleproducenter og jeg kan nævne, at mine klienter bekendt er der kun 5
virksomheder, der beskæftiger sig med dette specielle område, nemlig Bach,
Electromatic, Servodan, Dansk Opto Teknik, Thimco, og så naturligvis mine
klienter. Jeg henviser også til ordlyden af varefortegnelsen for mine
klienters varemærke, der er nok så præcis og det skal fremføres, at disse
varer ikke er almindelige konsumvarer, men varer, der i høj grad henvender
sig til fagfolk. Jeg kan til oplysning henvise til vedlagte kopi af mine
klienters brochurer, der fortæller en del om anvendelsesområdet for mine
klienters produkter og aftagerne af dette specielle produkt, der er
ingeniører, installatører, maskinmestre, elektrikere, automatikmekanikere.
På grund af varernes meget specielle natur er det således, at
efterspørgslen er begrænset til de ovenfor nævnte branchefolk og det er
evident, at branchefolk før man sætter en ordre i gang undersøger tingene til
bunds, da man skal have sikkerhed for, at det produkt der fremskaffes, har de
egenskaber som man skal udnytte i den foreliggende situation. Det er for mig
et yderligere argument for, at der ikke er branchefællesskab mellem
indsigerne og mine klienter, idet jeg ikke er vidende om, at disse
markedsfører fotocelleanlæg. Endvidere er det min opfattelse, at da disse
varer henvender sig til fagfolk, er risikoen for forveksling med andre
produkter ret så begrænset og efter min opfattelse ikke-eksisterende. Det
skal tilføjes, at den opfattelse, at to varemærker kan komme tættere på
hinanden, når der er tale om en begrænset forbrugerkreds med særlig viden,
har fundet udtryk i flere domme og jeg henviser til UFR 1965.123 H,
DRENISON/TRENIMON, UFR. 1969.-1109, APURIN/ASPIRIN, og UFR 1974.175 H,
BARALGIN/ABALGIN. Disse sager angik dog alle lægemidler, men det samme
princip er dog fastslået i SHD UFR 1954.924, hvor det er udtaltes, at
forvekslingsmuligheden mellem VACREATOR og VACUMATOR i nogen grad
elemineredes af produktets særlige karakter og særlige sagkyndige kreds, som
parterne henvendte sig til Dette moment må medtages i nærværende sag, idet
mine klienters produkt netop er et sådant meget specielt produkt, der
henvender sig til fagfolk alene.
Jeg skal derfor på vegne mine klienter fastholde, at indsigelsen nedlagt
af firmaet Telcom System med henvisning til, at det her ansøgte varemærke
TELCO + figur ikke kan anses for forveksleligt med varemærkereg. nr. 2445/77
TELCOM SYSTEM INGENIØR og HANDELSFIRMA figur.
Jeg henviser til det tidligere fremførte men skal ved nærværende tillade
mig at resumere de argumenter, der fremføres fra ansøgers side.
Hovedpåstanden er, at indsigernes varemærke må bedømmes i sin helhed og at
man ikke kan udtage enkelte elementer og sammenholde disse med det her
ansøgte varemærke. Forvekslingsfaren skal bedømmes mellem de to figurmærker i
deres helhed og selvom dele af indsigernes varemærke er af mere eller mindre
beskrivende art, må de dog medtages ved bedømmelsen af forvekslingsfaren. En
sådan helhedsvurdering mærkerne imellem giver efter min opfattelse ikke
anledning til at befrygte forveksling.
Dertil kommer, at betegnelsen TELCOM, således som optaget i indsigernes
varemærke, må tillægges en begrænset beskyttelse i og med, at ordet TELCOM må
betragtes som svag for så vidt angår varer i klasse 9 i og med, at det er en
sammentrækning af betegnelsen »telecomunnication« og dermed egnet
til at angive varernes art. Dette har fundet udtryk i, at betegnelser som
BRITISH TELECOM, FRANCE TELECOM og NORTHERN TELECOM har kunnet accepteres
sideordnet og at disse registreringer eksisterer sideordnet med
selskabsnavnet Telecom ApS.
Når henses til de store forskelle, der er mellem mærkerne, og til at
ligheden alene kan henføres til ordene TElCOM overfor TELCO, hvor ordet
TELCOM må tillægges en begrænset beskyttelse, ses der ikke ved en
helhedsbedømmelse af mærkerne at være fare for forveksling.
Når hertil lægges, at de varer, der markedsføres af mine klienter, således
som nævnt i varefortegnelsen, alene henvender sig til fagfolk og at man i
sager af den art normalt efter praksis tager hensyn hertil og tillader, at
varemærker kommer tættere på hinanden, da man gennem aftagerkredsens
kompetance kan udelukke og minimere risikoen for forveksling, bør man i
nærværende sag indtage det standpunkt, at mærkerne TELCO + figur samt TELCOM
SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA + figur ikke kan forveksles....'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 26. november 1991 og tog
indsigelsen til følge med følgende begrundelse:
».... Det skal indledningsvis fastslås, at da indsigers registrering
omfatter alle varer i klasse 9, med undtagelse af datamaskiner samt udstyr og
dele og tilbehør dertil, er der tale om varesammenfald.
Afgørende for, om de to mærker må anses for forvekslelige, er herefter
alene spørgsmålet om mærkelighed. Det ansøgte mærke består af et sort
rektangel indeholdende ordet Telco i figurlig udformning samt et figurligt
element placeret til venstre for ordet Telco. Det dominerende element i
indsigers mærke er ordet »telcom«, men mærket består herudover af
ordet »system« og ordene »ingeiør- og handelsfirma«
skrevet med almindelige typer under ordet Telcom. Ved en vurdering af om de
to mærker ligner hinanden skal der tages hensyn til mærkerne i deres helhed,
men da ordene Telco henholdsvis Telcom, der i sig selv er forvekslelige,
udgør de dominerende mærkebestanddele i de to mærker, finder direktoratet, at
der er mærkelighed til stede, hvorfor mærkerne må anses for forvekslelige.
Den nedlagte indsigelse tages derfor til følge, og ansøgningen afslås i
medfør af bestemmelsen i varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 6 på grund af
mærkets lighed med det under VR 2445 1977 registrerede varemærke.
Det skal tilføjes, at direktoratet ikke finder de eksempler, der er
fremdraget på mærker, der ikke er forvekslelige, for helt analoge med
nærværende tilfælde. Ordene »Telco« og »Telcom« ligger
isoleret betragtet hinanden langt nærmere end de nævnte varemærker. Som
ovenfor nævnt finder direktoratet også, at ordene i nærværende tilfælde udgør
den dominerende del af mærkerne....'
Denne afgørelse har klageren, EMC Engineering & Marketing Consulting
ApS v/Chas. Hude, ved skrivelse af 24. januar 1992 indbragt for
Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.
Den 1. maj 1992 har klager indleveret en ankebegrundelse og anført
følgende:
».... I Direktoratets afgørelse anføres det, at det dominerende
element i indsigers mærke er ordet TELCOM og det dominerende element i
ansøgers mærke er ordet TELCO, der i sig selv anses for forvekslelig og
Direktoratet finder derfor, at mærkerne i deres helhed må anses for
forvekslelige.
Jeg kan ikke tiltræde denne sagsfremstilling, idet afgørelsen efter min
opfattelse bygger på et forkert grundlag i og med, at
registreringsmyndigheden ved afgivelse af den pågældende bedømmelse ikke har
taget stilling til beskyttelsesomfanget for indsigers mærke.
Jeg har i den tidligere korrespondance godtgjort, at betegnelsen TELCOM må
anses for at have et særdeles begrænset beskyttelsesomfang og jeg har bl.a.
henvist til, at følgende 4 mærker er blevet accepteret på trods af indsigers
mærke, nemlig
VR 3990/85 TELKCOM /S
VR 3163/88 BRITISH TELECOM,
VR 5374/89 FRANCE TELECOM,
VR 1602/79 NORTHERN TELECOM.
Herudover findes der en række selskabsnavne, hvori ordet TELECOM indgår,
som driver virksomhed indenfor klasse 9's område f.eks.
A/S108630 TELECOM A/S
A/S188352 NKT TELECOM,
ApS 189035 TELECOM R & D ApS,
ApS103328 TELECOM TJENESTEN ApS,
ApS103328 TELECOM DENMARK ApS,
ApS180196 HD TELECOM ApS, og
A/S15537 ISS TELECOM A/S.
Eneret til ordet TELECOM kan derfor tilsyneladende ikke opnås og da ordet
TELCOM stort set er identisk med ordet TELECOM og umiddelbart vil forstås som
refererende sig til »telekommunikation«, vil beskyttelsesomfanget
for indsigers mærke i hvert fald orddelen TELCOM være særdeles snæver.
Beskyttelsesomfanget for indsigers mærke må derfor derfor relatere sig til
dette i sin helhed og selvom dominansen i mærket, der består af ordet TELCOM
er forvekslelig isoleret set med dominansen i det ansøgte mærke TELCO, kan
dette ikke bevirke, at man kan statuere forvekslelighed mellem de to
varemærker bedømt i deres helhed.
Det findes at være helt i strid med sædvanlig praksis og jeg henviser i
denne forbindelse til afgørelsen JIM fig. overfor JILL, hvor det bl.a siges,
at uanset ordene JIM og JILL må anses for forvekslelige, er mærkerne det ikke
i deres helhed. Afgørelsen ORIGINAL DOBBER overfor DOBBS FIFTH AVENUE, hvor
det også siges, at mærkerne ikke som helhed er forvekslelige, uanset ordene
DOBBE og DOBBER isoleret set må anses for forvekslelige. STOKJES overfor
AMERICAN STOGIES, hvor det siges, at AMERICAN STOGIES indgår som et led i et
billedmærke og STOKJES betyder »en tynd lille cigar«. BENOL TM
overfor BEROl fig., hvor det hedder, at mærkerne ikke som helhed er
forvekslelige, uanset at ordene BENOL og BEROL isoleret set må anses som
forvekselige. Kopi af afgørelserne er opklæbet nedenfor:
Som det vil fremgå af disse afgørelser lægges der vægt på mærkerne i deres
helhed. På trods af, at de væsentlige bestanddel i de enkelte mærker isoleret
set er forvekslelige, har man alligevel ikke statueret forvekslelighed i
disse sager, og dette på trods af, at de optagne ord for de 3 sidste domme
vedkommende var fantasiord med stort særpræg.
Når således henses til, at indsigermærket alene har lighed med det her
ansøgte mærke for så vidt angår ordet TELCOM og når henses til, at dette ord
må have et særdeles snævert beskyttelsesomfang al den stund, at ordet på det
nærmeste er beskrivende for varer i klasse 9, og når henses til, at mærkerne
derudover adskiller sig væsentligt på det figurlige element, finder jeg ikke,
at der kan være fare for forveksling mellem mærkerne.
Dette understøttes også af, at mine klienter har brugt deres varemærke
siden 16. november 1982 uden at der på nogen måde er opstået konflikt, og at
mærket indenfor den pågældende omsætningskreds er særdeles velkendt, og da
ydermere mine klienters produkter alene henvender sig til fagfolk, der ikke
nemt tager fejl, specielt ikke når der henses til ordet TELCOM's suggestive
indhold, finder jeg, at enhver mulighed for forveksling skulle være
elimineret.
Til dokumentation af mine klienters indarbejdelse på markedet henvises til
mit indlæg dateret 8. marts 1991 og jeg kan supplere det med følgende
materiale:
15. Kopi af bekræftelse fra underleverandør VST Elektronik Aps dateret 10.
januar 1992.
16. Skriftlig bekræftelse fra trykkeleverandør Melsen Tryk A/S på trykning
af sideetiketter med TELCO logo.
17. Arbejdstegninger fra H.C. Jensens Offset Bogtryk ApS i forbindelse med
fremstilling af forplader og sideetiketter.
18. Kopi af brev til Besam AB dateret 22. marts 1983 indeholdende tilbud
på TELCO produkter.
19. Kopi af salgsnota.
20. Pressemeddelelse af april 1983 om udpegelse af eneforhandling.
21. Kopi af katalog fra april 1983.
22. Pressemeddelelse omkring en international konference vedrørende
TELCO's produktprogram fra 20. april 1983.
23. Kopi af selskabets første faktura på frontplader og sideetiketter
modtaget fra H.C. Jensen april 1982.
24. 12 brochurer på forskellige sprog fra perioden 1982-1985 (Mærket med
adressen Thorsvej 2, Rødvig).
25. 17 brochurer på forskellige sprog i perioden 1985-1989 (Mærket
Højerupvej 25A, St. Heddinge, og områdenr. »03«).
26. 4 brochurer fra perioden efter 1989. (Mærket med adressen Højerupvej
25A, St. Heddinge, og områdenr. »53«).
Når dette sammenholdes med de oplysninger, der er givet i mine tidligere
indlæg ses det, at varemærket TELCO har været brugt i næsten 10 år og mærket
må anses for kendt i den pågældende omsætningskreds som angivet i
varefortegnelsen, nemlig et fotocelleanlæg.
Sammenfatningsvis skal det anføres, at de to mærker TELCOM System figur og
TELCO figur både visuelt og auditivt adskiller sig i en sådan grad fra
hinanden, at forveksling ikke kan opstå. Varemærket TELCOM System figur har
et begrænset beskyttelsesomfang i og med, at mærket er stærkt suggestivt for
varer i klasse 9, at de to ord, der af Direktoratet karakteriseres som
isoleret set forvekslelige, efter min opfattelse ikke er forvekslelige i og
med, at de giver forskellige associationer og der henvises her specielt til,
at orddelen CO i det ansøgte mærke er den gængse forkortelse for
»Kompagni« og at orddelen COM i indsigers varemærke er den
accepterede forkortelse for »kommunikation«, hvorfor mærkerne efter
en samlet vurdering ikke vil kunne anses for forvekslelige....'
Indsigeren har ved skrivelse af 10. august 1992 nedlagt påstand om
stadfæstelse og har anført:
»....Mine klienter har noteret sig at modparten erkender, at
dominansen i de to mærker er forvekslelig. Jeg henviser i den forbindelse til
det tidligere anførte, om at mine klienter jævnligt har fået og fortsat får
henvendelse der vedrører modparten.
Mine klienter er af den opfattelse at de på side 3 anførte sammenligninger
ikke kan bruges parallelt i det foreliggende tilfælde, idet forskellen mellem
de nævnte mærker er væsentlig større.
Endvidere stiller mine klienter sig uforstående overfor at det anføres som
et argument for registreringen af »TELCO«, at der er tale om en
produktionsvirksomhed i modsætning til mine klienters virksomhed, der er et
ingeniør- og handelsfirma. Sagen drejer sig om navnebeskyttelse, hvorfor det
er sagen helt uvedkommende om der er tale om en producent eller en grossist.
Mine klienter kan ej heller tiltræde bemærkninger om, at de to navne
visuelt og auditivt afviger fra hinanden. For så vidt angår det auditive
bemærkes det specielt, at det f.eks. under en telefonsamtale, med det
begrænsede frekvensområde telefonen har, vil være næsten umuligt at høre
forskel på navnene med mindre disse udtales specielt tydeligt....'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 16. juni 1994.
Ingen var mødt.
Ankenævnet skal udtale:
Under hensyn til de eksisterende registreringer tiltrædes, at mærkedelen
TELECOM/TELCOM må anses som svag. Idet mærkerne efter en helhedsvurdering
herefter findes at adskille sig fra hinanden
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke PIG-O-SPRAY og det registrerede varemærke PIGO Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- COMBICORN ikke i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg for bageblandinger til bageribrug Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke GIANFERREFASHION og varemærket GIANFRANCO FERRE, der tidligere var taget i brug i udlandet Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed. Retsinformation · 25. september 1997
- Spørgsmål om registrering af varemærke for marmelade var vildledende og stridende mod EF Rådsforordning og bekendtgørelse om smør. Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Varemærkerne UNITED COLORS OF BENETTON og BENOTTO ikke fundet forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- To mærker for beklædning ikke forvekslige Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket F6 Filter (figurmærke) fundet forveksleligt med to varemærker, begge bestående af R6, men med to forskellige figurer. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket QUOTRON F/X TRADER ikke fundet forveksleligt med to varemærker, begge KONTRON Retsinformation · 24. september 1997
- Indsigelse afslået efter samlet vurdering af mærkelighed og varesammenfald. Retsinformation · 24. september 1997
- To varemærker, begge bestående af et stribemotiv, fundet forvekslelige Retsinformation · 3. august 1998