Spring til indhold

Retsinformation

Tidligere registrerede varemærker med forstavelserne ENVIRO ikke fundet at være hindringer for registrering af varemærket ENVIROWATCH.

KEN nr 10074 af 08/01/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet3. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tidligere registrerede varemærker med

forstavelserne ENVIRO ikke fundet at være hindringer for registrering af

varemærket ENVIROWATCH.

År 1996, 8. januar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 38/93: Klage fra

Eastman Kodak Company,

USA,

v/Patentbureau

Budde, Schou & Co. A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 27. juli 1993 af varemærke-

ansøgning nr. 7658 1990.

Den 9. oktober 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

varemærket ENVIROWATCH (ordmærke) for nærmere angivne tjenesteydelser i

klasse 40.

I skrivelse af 8. maj 1991 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte

varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærker:

VR 2743 1971 ENVIROTEST

VR 2746 1971 ENVIROKONTROL

VR 3924 1974 ENVIROPLAN

VR 0745 1981 ENVIROTEK og

VR 0746 1981 ENVIROTEKNIK.

Klageren skrev i denne anledning den 14. oktober 1991 følgende til

direktoratet:

»Direktoratet har i sin nævnte skrivelse modholdt følgende

registreringer

Læs alt

VR 0745/81 ENVIROTEK

VR 0746/81 ENVIROTEKNIK

VR 2743/71 ENVIROTEST

VR 2746/71 ENVIROKONTROL

VR 3924/74 ENVIROPLAN

Efter ansøgernes formening bør de nævnte registreringer ikke danne nogen

hindring for registreringen af det ansøgte mærke, og ansøgerne anmoder

høfligst Direktoratet om at tage sagen op til fornyet overvejelse. I denne

forbindelse anføres følgende.

Mærkebestanddelen ENVIRO i de modholdte mærker må antages at være

»suggestiv« med hensyn til at antyde hensyn til omgivelserne.

»ENVIRO« kan således ikke monopoliseres som mærkebestanddel af

noget enkelt firma.

Forholdet er endvidere det, at der på varemærkeregisteret findes

adskillige mærker indeholdende mærkebestanddelen »ENVIRO«.

For så vidt angår de øvrige mærkebestanddele, er ansøgerne af den

formening. at mærkebestanddelen »WATCH« i det ansøgte mærke

bevirker, at det ansøgte mærke kommer til at adskille sig tydeligt fra de

modholdte mærker indeholdende mærkebestanddelene henholdsvis

»-TEK«, »-TEKNIK«, -»TEST«,

»-KONTROL« OG »-PLAN«, såvel synsmæssigt, lydmæssigt som

hvad angår begrebsindhold og helhedsbillede.

Udtalemæssigt vil trykket i det ansøgte mærke henholdsvis de modholdte

mærker naturligt ligge på de også synsmæssigt dominerende mærkebestanddele

»-WATCH« i det ansøgte mærke henholdsvis »-TEK«,

»-TEKNIK«, »-TEST«, »-KONTROL« og

»-PLAN«. Forholdet er endvidere det, at det ansøgte mærke domineres

også af det på dansk sjældent anvendte bogstav »W«.

Det ansøgte mærke giver således også anledning til andre associationer end

de modholdte mærker, jf. mærkebestanddelene »WATCH« i det ansøgte

mærke i forhold til mærkebestanddelene »TEK«, »TEKNIK«,

»TEST«, »KONTROL« og »PLAN« i de modholdte

mærker.

Iagttagelses- og erindringsmæssigt er det ansøgernes opfattelse, at den

almindelige forbruger vil hæfte sig ved henholdsvis det ansøgte mærke og de

modholdte mærker i deres helhed, således at der ikke er risiko for, at den

almindelige forbruger vil forveksle mærkerne og følgelig varer omfattet af de

nævnte mærker.

I henhold til ovenstående er ansøgerne af den formening, at det ansøgte

mærke såvel synsmæssigt, lydmæssigt, som hvad angår begrebsindhold og

helhedsbillede, adskiller sig i en sådan grad fra de modholdte mærker, at der

ikke er fare for, at forveksling kan finde sted.

Ansøgerne håber, at Direktoratet efter en fornyet overvejelse vil være

indforstået med at fremme nærværende ansøgning til offentliggørelse.'

Den 15. november 1991 fastholdt direktoratet, at mærkerne var

forvekslelige.

Direktoratet anførte følgende:

»I brev af 14 oktober 1991 har De argumenteret mod Direktoratets

modhold af VR 2743 1991, VR 2746 1971, VR 3924 1974, VR 0745 1981 og VR 0746

1981.

Det skal meddeles, at disse registreringer må fastholdes, da det ansøgte

mærke har de seks første bogstaver til fælles med de modholdte

registreringer, nemlig ENVIRO, som i varemærkeretlig henseende er en

karekteristisk forstavelse.«

Klageren udtalte i skrivelse af 25. juni 1992 bl.a., at

»..... ansøgerne fortsat er af den opfattelse, at de modholdte

registreringer ikke bør danne nogen hindring for registreringen af det

anmeldte mærke.

Direktoratet har i sin skrivelse af 15. november 1991 givet følgende

begrundelse for opretholdelsen af modholdene:

»Det skal meddeles, at disse registreringer må fastholdes, da det

ansøgte mærke har de seks første bogstaver til fælles med de modholdte

registreringer, nemlig ENVIRO, som i varemærkeretlig henseende er en

karekteristisk forstavelse.«

Imidlertid er forholdet det, at ENVIRO naturligvis er afledt af ordet

»environment«, jfr. også den tyske betegnelse

»Umweltschutz«.

Vi henleder endvidere direktoratets opmærksomhed på følgende

registreringer:

VR 2746/80 ENVIRON

VR 1264/91 ENVIRO-MATE

VR 4007/80 ENVIROSOL

VR 6279/91 ENVIRON

VR 3021/80 Envirograde (billedmærke)

Ansøgerne håber herefter, at direktoratet vil være indforstået med at

fremme ansøgningen til registrering.'

Direktoratet fastholdt i skrivelse af 26. oktober 1992, at det ansøgte

mærke er forveksleligt med de fremdragne modhold, da ENVIRO ikke betyder

miljø, men kun leder tanken hen herpå. ENVIRO er således alene suggestivt og

har derfor særpræg.

Som svar herpå udtalte klageren i skrivelse af 13. januar 1993 som følger:

»Direktoratet har i en officiel skrivelse fastholt modholdelsen af

følgende registreringer:

VR 0745/81 ENVIROTEK

VR 0746/81 ENVIROTEKNIK

VR 2743/71 ENVIROTEST

VR 2746/71 ENVIROKONTROL

VR 3924/74 ENVIROPLAN

På ansøgernes vegne har vi flere gange skrevet til direktoratet og udtalt,

at de pågældende registreringer efter ansøgernes formening ikke bør danne

nogen hindring for registrering af det anmeldte mærke.

Specielt i vor skrivelse af 25. juni 1992 anførte vi følgende:

»Imidlertid er forholdet det, at ENVIRO naturligvis er afledt af

ordet »environment«, jfr. også den tyske betegnelse

»Umweltschutz«.

Direktoratets begrundelse for at fastholde modholdelsen af de pågældende

registreringer er følgende:

»..... skal vi meddele, at det fastholdes, at mærket er forveksleligt

med de fremdragne modhold, da ENVIRO ikke betyder miljø, men kun leder tanken

hen herpå. ENVIRO er således alene suggestivt og har derfor særpræg.«

Ansøgerne er fortsat af den formening, at de pågældende registreringer

ikke vil kunne danne nogen hindring for registreringen af det anmeldte mærke,

og på ansøgernes vegne anmoder vi derfor på ny høfligst direktoratet om at

tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse. Vi anfører i denne forbindelse

supplerende følgende.

Direktoratet har naturligvis ret i, at ENVIRO ikke betyder miljø.

Tilsvarende gælder for det tyske ord »Umwelt«, der heller ikke

betyder miljø. I det tyske sprog benyttes nævnte betydning, jvf. udtrykket

»Umweltschutz«. En logisk konsekvens af direktoratets hidtidige

standpunkt vil være at modholde mærker som Umwelttek, Umweltteknik,

Umwelttest, Umweltkontrol, Umweltplan over for Umweltwatch.

ENVIRO som mærkebestanddel leder ikke alene tanken hen på noget med miljø

men opfattes klart internationalt som refererende til miljø. Det forekommer

ansøgerne klart urimeligt, om firmaet Enviroplan A/S skulle kunne

»beslaglægge« ENVIRO som mærkebestanddel. Efter direktoratets

modhold af mærkerne tilhørende Enviroplan A/S rettede vi på ansøgernes vegne

henvendelse til det danske selskab med henblik på at opnå samtykke, idet et

sådant forekom ansøgerne den letteste måde at gennemføre registrering. Der

ligger altså ikke i den pågældende henvendelse nogen anerkendelse af, at det

skulle være berettiget at modholde de pågældende mærker over for det anmeldte

mærke.

Vi vedlægger en kopi af skrivelse af 14. april 1992 fra Enviroplan A/S.

Som direktoratet vil bemærke,fremhæver Enviroplan A/S sit arbejdsområde, der

netop vedrører miljø.

Vi hæfter os endvidere ved, at direktoratet ikke har modholdt

selskabsnavnet Enviroplan A/S.

For så vidt angår de øvrige registreringer, som vi over for direktoratet

har nævnt, jvf. vor skrivelse af 25. juni 1992, bemærkes, at dækningsområdet

er følgende:

1) Reg.nr. 2746/80 ENVIRON

»Klasse 5: sårforbindinger«

2) Reg.nr. 1264/91 ENVIRO-MATE

»Klasse 16, herunder plasticposer til brug som emballage«

3) Reg.nr. 4007/80 ENVIROSOL

»Klasse 5: præparater til udryddelse af insekter og skadedyr,

de sodoriseringsmidler, aerosoler indeholdende de forannævnte

varer«

4) Reg.nr. 6279/91 ENVIRON

»Klasse 2«

5) Reg.nr. 3021/80 ENVIROGARDE (figur)

»Klasse 2: kemiske konserveringsmidler til træ og cellulose-

materialer, sværte til køretøjsdæk, lædersværte, læderfarve

og -bejdse, læderlakeringsmidler.

Klasse 3: præparater til rengøring og polering.

Klasse 12: vinduer, soltage, blænd- og solskærme samt tilbehør

til og dele deraf, alt til køretøjer.

Vi vil specielt fremhæve, 1) VR 1264/91 ENVIRO-MATE, 3) VR 4007/80

ENVIROSOL og 5) VR 3021/80 ENVIROGARDE (figur).

Nævnte registreringer dækker, hhv. kan dække, varearter, der tager hensyn

til miljøet. Der foreligger således åbenbar kollision vareartsmæssigt og

branchemæssigt mellem de pågældende registreringer og Enviroplan A/S.

Det bemærkes, at det danske selskab ikke er indehaver af nogen

registrering for ordet ENVIRO. Derimod har man gennemført fem

varemærkeregistreringer indeholdende ENVIRO som mærkebestanddel. Intet ville

hindre det danske selskab i at overdrage nogle af de pågældende

registreringer til andre. Ansøgerne finder det ikke rimeligt, at det således

skulle være i hænderne på Patentdirektoratet at vurdere, om det danske

selskab skulle tilkomme en eneret til at benytte ENVIRO som mærkebestanddel.

Ansøgerne henstiller herefter på ny, at direktoratet frafalder

modholdelsen.«

Direktoratet meddelte i skrivelse af 26. januar 1993, at VR 2743 1971

ENVIROTEST og VR 2746 1971 ENVIROKONTROL var udslettet, men at direktoratet

fastholdt de øvrige 3 modhold.

Klageren bemærkede i skrivelse af 23. april 1993 følgende:

»Direktoratet fastholder i sin nævnte skrivelse modholdelsen af

følgende tre registreringer:

reg.nr. 745/81 ENVIROTEK

reg.nr. 746/81 ENVIROTEKNIK

reg.nr. 3924/74 ENVIROPLAN

Tidligere modholdte registreringer nr. 2743/71 ENVIROTEST og nr. 2746/71

ENVIROKONTROL er udslettede.

Direktoratet anfører endvidere, at selskabsnavnet ENVIROPLAN A/S ikke er

modholdt i denne og andre sager, fordi der ikke er tale om, at selskabsnavnet

søges registreret som varemærke.

Ansøgerne er fortsat af den opfattelse, at det ikke kan være rimeligt, at

de af direktoratet nævnte registreringer skulle danne nogen hindring for

registreringen af det ansøgte mærke, og man anmoder derfor direktoratet om at

tage sagen op til fornyet overvejelse.

I forbindelse hermed skal vi henvise til det tidligere af os anførte.

ENVIRO benyttes internationalt som refererende til miljø, jfr. også det

tyske udtryk »Umweltschutz«.

Der findes internationalt mærker og firmanavne indeholdende ENVIRO.

Vi vedlægger en kopi af »Remarks - Trademark News for Business«.

Den pågældende publication stammer fra US Trademark Association. Vi henviser

til Kathleen Frensky Tranelli's artikel.

Endvidere vedlælgger vi kopi af en undersøgelse foretaget af Compu-Mark.

Det er ansøgernes håb, at direktoratet efter fornyet overvejelse vil være

indforstået med registrering af det ansøgte mærke. I modsat fald anmoder vi

direktoratet om at afslå ansøgningen, således at denne kan blive behandlet

for videre instans.'

Den 27. juli 1993 afslog direktoratet ansøgningen under henvisning til

varemærkelovens § 15, stk. 1, idet man udtalte:

»Der henvises til Deres brev af 23 apr 1993, hvori De anmoder om, at

sagen overvejes igen med det resultat, at mærket registreres, men i givet

fald, dersom dette ikke måtte blive tilfældet, da et afslag med henblik på

afgørelsens anke.

I denne anledning skal vi meddele, at det fastholdes, at mærket ikke kan

registreres uden samtykke fra indehaveren af VR 745 1981 ENVIROTEK w, VR 746

1981 ENVIROTEKNIK w og VR 3924 1974 ENVIROPLAN w. Det bemærkes, at

indehaveren af de nævnte modhold er den samme, nemlig Enviroplan A/S, Søborg,

Danmark.

VR 2743 1971 ENVIROTEST w og VR 2746 1971 ENVIROKONTROL w, der var

modholdt i sagen, men som er frafaldet, fordi mærkerne nu er udslettede,

tilhørte samme indehaver Enviroplan A/S.

Det er lagt til grund, at ENVIRO- er et karakteristisk mærkeelement. Som

mærkeelement i klassen forekommer det alene i varemærker tilhørende

Enviroplan A/S. Det er derfor nærliggende at antage en forbindelse med de

ældre varemærker, og det ansøgte, når det søgte mærke anvender de samme tre

stavelser til mærkets begyndelse.

Varemærkelovens §15, stk. 1, nr. 2 anfører bl.a., at et varemærke er

udelukket fra registrering, dersom det antages, at der er en forbindelse med

det ældre mærke, fordi det yngre er identisk med eller ligner det ældre

mærke.

Da der ikke er indsendt samtykke til mærkets registrering, afslår vi

derfor herved Deres ansøgning, da mærket kan forveksles med ovennævnte

registrerede varemærker, og det kan antages, at der er en forbindelse med de

ældre mærker.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 27. september 1993 indbragt

for Patentankenævnet med påstand om, at Patentdirektoratet pålægges at

viderebehandle ansøgningen og herunder se bort fra de i Patentdirektoratets

skrivelse af 27. juli 1993 nævnte registreringer.

I klagebegrundelse af 15. december 1993 har klageren fremsendt diverse

bilag og endvidere anført følgende:

»Klagerne er af den opfattelse, at det af os over for

Patentdirektoratet anførte bør medføre, at klagerne gives medhold i den over

for Patentankenævnet nedlagte påstand.

Indehaverne af de af Patentdirektoratet modholdte registreringer er et

datterselskab i Kruger-gruppen (jf. Bilag 20) beskæftiget internationalt med

miljøforhold.

Mærkebestanddelen ENVIRO- i de modholdte mærker er afledt af det engelske

ord ENVIRONMENT.

I det internationale forum, som indehaverne af de modholdte registreringer

henvender sig til, er ENVIRO- direkte beskrivende, for så vidt angår de

pågældende aktiviteter.

Der findes også et stort antal registreringer i de forskellige lande samt

»internationalt« med forstavelsen ENVIRO-, jvf. Bilag 23.

Klagerne er af den formening, at det ikke ville være rimeligt, om

indehaverne af de modholdte mærker i Danmark skulle kunne blokere den

internationale handels- og servicevirksomhed for andre firmaer i ind- og

udland under mærker havende ENVIRO- som mærkebestanddel, jvf. i øvrigt også,

at indehaverne af de modholdte registreringer har foretaget registrering uden

for Danmark af deres mærker.

Det ville være vanskeligt at forstå for omverdenen, og ikke acceptabelt,

om indehaverne af de modholdte mærker, der internationalt er klar over, at

man i udlandet ikke har nogen eneret til at benytte ENVIRO- som

mærkebestanddel, til trods herfor skulle kunne modsætte sig en registrering

af andres mærker indeholdende ENVIRO- i Danmark, der i øvrigt er domicilland

for Miljøagenturet.'

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 12. september 1995.

Ingen gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

Forstavelsen ENVIRO findes ikke at have varemærkeretligt særpræg, og da

det ansøgte ikke findes forveksleligt med det modholdte

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Finn Mikkelsen

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter