Spring til indhold

Retsinformation

Mønster adskilte sig ikke væsentligt fra det kendte

KEN nr 60521 af 28/06/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Mønster adskilte sig ikke væsentligt fra det

kendte

År 1991, den 28. juni 1991 afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. M 4/89: Klage fra

Rexnord Corporation,

USA,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 26. juli 1989 af mønster

ansøgning MA 1106/85 efter

indsigelse fra

Uni-Chains International A/S,

Vejle,

v/Larsen & Birkeholm A/S

Skandinavisk Patentbureau.

Den 16. december 1985 indleverede klageren Rexnord Corporation, USA, en

ansøgning om registrering af et mønster for »et led til

kædetransportør«. Ansøgningen blev den 3. juli 1987 bekendtgjort i Dansk

Mønstertidende.

Ved skrivelse af 1. september 1987 nedlagde Uni-Chains International A/S i

medfør af mønsterlovens § 18, stk. 2 indsigelse mod registrering af det

ansøgte mønster. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Vor påstand er, at mønsteret ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad

der var kendt før ansøgningens prioritetsdag, den 17. juni 1985.

Mønsteret er nemlig i alt væsentligt kendt og offentliggjort af ansøgeren

Læs alt

selv, f.eks. i form af ansøgerens tidligere indleverede patentansøgning. Vi

skal f.eks. henvise til europæisk patentansøgning nr. 0.066.530, der ifølge

det trykte offentliggørelsesskrift er publiceret den 8. december 1982. Til

Deres orientering vedlægges en komplet kopi af den trykte europæiske

patentansøgning.

I den trykte patentansøgning er på fig. 1 vist et led til en

kædetransportør, der med hensyn til udseende er næsten identisk med mønsteret

ifølge ansøgning MA 1106-1985, og på fig. 5-10 er leddet vist fra forskellige

sider, så det er helt klart for en fagmand på området, at leddet fra alle

sider har en slående lighed med mønsteret ifølge den fremlagte ansøgning.

De eneste forskelle overhovedet man kan få øje på er, at det fremlagte

mønster har to parallelle rækker af ruller, medens de i patentansøgningen

viste udførelsesformer har tre parallelle rækker af ruller. Det ansøgte

mønster er således blot en af mange mulige udførelsesformer for den i

patentansøgningen viste og forklarede opfindelse, men en udførelsesform, der

med hensyn til udseende ikke afviger væsentligt herfra. Det fremgår desuden

også klart af bl.a. den europæiske patentansøgning, at ansøgningen ikke er

begrænset til den på tegningen viste udførelse.«

Ansøgeren imødegik indsigelsen i skrivelse af 17. november 1987 og skrev:

»Indsigelsen er alene begrundet med en påstand om, at mønstrene i

»alt væsentligt« er kendt fra, hvad der er vist i fig. 1 og 5-10 i

ansøgernes europæiske patentansøgning nr. 0.066.530, og der henvises herved i

indsigelsesbegrundelsen til, at det af patentansøgningen fremgår, at denne

ikke er begrænset til den på tegningen viste udførelsesform.

Vi skal hertil først bemærke, at af patenttegningens nævnte figurer viser

fig. 8 og 9 delsnit af et led ifølge opfindelsen, medens fig. 10 viser en

anden udførelsesform for opfindelsen end den, der er vist i fig. 1, hvorfor

disse figurer må anses for uegnede som indsigelsesmateriale. Hvad dernæst

patentansøgningens forbehold angående andre udførelsesformer end de viste

angår bemærker vi, at et sådant forbehold i en patentansøgning selvsagt har

relation til opfindelsens omfang, dvs. til udførelsesformer, der er omfattet

af patentkravene, medens deres udformning iøvrigt helt er overladt til

fantasien. Der kan derfor ikke i det nævnte forbehold i relation til de

omhandlede mønstres registrerbarhed indfortolkes en udvidelse af, hvad der

direkte er vist i patentansøgningens tegning.

Vi mener således, at indsigelsesmaterialet må være begrænset til, hvad der

direkte er vist i fig. 1, 5, 6 og 7 i patentansøgningen, og at dennes indhold

iøvrigt er uden nogen betydning for mønsteransøgningen.

Om patenttetningens nævnte figurer siges det i indsigelsen, at de viser

det pågældende led fra forskellige sider, »så det er helt klart for en

fagmand på området, at leddet fra alle sider har en slående lighed med

mønsteret ifølge den fremlagte ansøgning«.

Dette er dog ganske urigtigt, idet der uanset fra hvilken side leddene

iagttages, er forskelle mellem disse, der ikke mindst for en fagmand, - og vi

er enige med indsigeren i, at det ved varer af den omhandlede art er

fagmandens vurdering, der bør lægges til grund, - vil blive anset for

væsentlige.

Ikke blot har mønsteransøgningens led - som også nævnt af indsigeren - et

andet antal rulle-rækker end patentansøgningens led, men også antallet af

ruller i rækkerne er forskelligt, hvilket uundgåeligt vil give et andet

helhedsindtryk. Dernæst har endepladerne, hvori rullernes aksler er lejrede,

på patentansøgningens led en udpræget bølgeformet overkant, der ikke findes

på mønsteransøgningens tilsvarende endeplader. Endvidere er på

mønsteransøgningens led de to yderste bøsninger på leddets bagud vendende

side beliggende direkte ved endepladerne, medens de tilsvarende bøsninger på

patentansøgningens led er forskudt et væsentligt stykke fra endestykkerne

jfr. f.eks. fig. 7. Yderligere vil en sammenligning af patentansøgningens

fig. 7 og mønsteransøgningens fig. 6 vise en meget markant forskel i

udformningen af leddenes underside, blandt andet ved, at der på

patentansøgningens led helt mangler ribber mellem midterbøsningen på leddets

forside og de to bøsninger på bagsiden. Endelig fremgår det af disse figurer,

at på patentansøgningens led er rullerne 48 synlige på bunden af leddet,

hvilket ikke er tilfældet på mønsteransøgningens led.'

Indsiger fastholdt indsigelsen i skrivelse af 4. januar 1988, og klageren

meddelte i skrivelse af 16. maj 1988, at man ønskede ansøgningen opretholdt.

Den 26. juli 1989 traf Patentdirektoratet afgørelse i sagen og afslog

ansøgningen.

Direktoratet skrev således til ansøger:

»Vi er enig med Dem i, at det ansøgte mønster er forskelligt fra de

viste figurer i patentansøgningen på flere punkter. Der er imidlertid tale om

en række detaljer, som ikke ændrer væsentligt på helhedsindtrykket af

mønstrene. Det ansøgte mønster og det i patentansøgningen viste er bygget op

efter samme grundide og har mange fællestræk i formgivningen. Det

karakteristiske ved kædeleddene er især rulle-rækkerne, der er forsynet med

et antal ruller, alle i samme størrelse, og desuden kædeleddenes underside,

der er forsynet med bøsninger af nogenlunde samme størrelse og udseende. Det

er derfor Direktoratets opfattelse, at det ansøgte mønster ikke adskiller sig

væsentligt fra, hvad der fremgår af patentansøgningens figur 1, 5, 6 og

7.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 26. september 1989 indbragt

for Patentankenævnet.

Klageren har ved skrivelse af 12. december 1989 udtalt:

»Ved konstruktion af en lang række produkter med en specifik teknisk

anvendelse skal visse tekniske betingelser være opfyldt for at produktet

overhovedet skal kunne anvendes, mens der ved udformningen af andre detajler

er vide rammer spændende fra det rent funktionelle til det rent æstetiske.

Sådanne produkter af samme art og med en specifik teknisk anvendelse opnår

ofte mønsterregistrering, til trods for, at helhedsindtrykket domineres af

kendte, ufravigelige træk, som altså er typiske for den pågældende art af

produkter. Dette skyldes, at man ved vurdering af registrerbarheden

naturligvis anlægger en fagmands syn på produktet.

Ved sin vurdering af, om helhedsindtrykket afviger væsentligt fra det

kendte, tillægger fagmanden de kendte træk, som er typiske for den pågældende

produktkategori - uanset deres eventuelle dominans - langt mindre vægt end de

detaljer, hvor produkterne faktisk afviger fra hinanden.

Et eksempel herpå er bildæk, som for at opfylde deres funktion har en

ufravigelig og stærkt dominerende grundform. Alligevel registreres bildæk i

stort tal, idet de kun adskiller sig fra hinanden på slidbanemønsteret, som

for den ikke fagkyndige endog kan synes identiske. For fagmanden er dette dog

helt naturligt, idet han ved sin bedømmelse af, om et bildæks helhedsindtryk

afviger væsentligt fra det kendte, vil se helt bort fra dækkets dominerende

grundform og udelukkende vil vurdere slidbanemønstret.

I det foreliggende tilfælde er problemstillingen den samme. Ved

vurderingen af mønstret ifølge ansøgningen er hovedvægten efter vor mening

således fejlagtigt lagt på mønstrets ubestridte lighed med hvad, der er

kendt. Som ved bildæk repræsenterer de kendte hovedtræk ved mønstret ifølge

ansøgningen nemlig en relativt invariabel grundstamme, som dog ikke genfindes

identiske hos mønstret ifølge ansøgningen. Hvad der derimod repræsenterer

noget nyt, og som ved bedømmelse at registrerbarheden bør tillægges

hovedvægten, er netop de forskelle, som vi navnlig i vor skrivelse af 17.

november 1987 har fremhævet, idet en fagmand netop ved den her omhandlede

produkttype vil tillægge disse forskelle afgørende vægt ved sin vurdering af

helhedsindtrykket.«

Indsigeren har i skrivelse af 12. februar 1990 nedlagt påstand om, at

Patentdirektoratets afgørelse stadfæstes, og har til støtte herfor anført:

»Rexnord anerkender i sit indlæg af den 12. december 1989 på side 2,

3. afsnit, at hovedvægten ved den af Patentdirektoratets mønsterafdeling

foretagne vurdering er »lagt på mønstrets ubestridte lighed med hvad,

der er kendt«. Vi mener fortsat ikke, at den af Patentdirektoratet

foretagne vurdering er fejlagtig, men at den helt er i overensstemmelse med

Mønsterlovens krav om nyhed. Vi er derfor fuldstændig enige med

Patentdirektoratet i Deres vurdering af 26. juli 1989 af sagen.

Den af ansøgeren foretagne sammenligning mellem kædeled og bildæk, mener

vi ikke er relevant, idet vi ikke kan se nogen som helst sammenhæng mellem

grundlaget for vurdering af mønsterregistrering af slidbanemønstre og kædeled

til transportører. Desuden skal vi da fremhæve, at behandlingen af en

mønstersag både i Patentdirektoratet og hos Patentankenævnet er en

selvstændig forvaltningsakt, der afgøres på det foreliggende grundlag, og

hvor der ikke bør drages paralleller til tidligere afgørelser, og især da

ikke til afgørelser truffet af en anden myndighed end Patentankenævnet.'

Direktoratet har afgivet følgende udtalelse i anledning af ankesagen:

Direktoratet må give ansøger medhold i, at der ved en bedømmelse af

ligheden mellem 2 mønstre for varer med en bestemt teknisk funktion ikke kan

tillægges sådanne træk, som er typiske for den pågældende vareart, særlig

vægt.

Afgørende for, om sådanne mønstre kan anses for at adskille sig væsentligt

fra hinanden, må derfor være, om de træk, som ikke ifølge varernes natur

nødvendigvis er ensartede, er tilstrækkeligt forskellige fra hinanden. Hvor

der er tale om varekategorier, der, som i den foreliggende sag, ikke er kendt

for et bredere publikum, vil en fagmands bedømmelse være af væsentlig

betydning.

I den konkrete sag er det Direktoratets opfattelse, at de af ansøger

påpegede forskelle mellem det ansøgte mønster og det i den europæiske

patentansøgning viste kædeled ikke er særlig iøjnefaldende udover den

forskel, at patentansøgningens kædeled har 3 rækker ruller. Direktoratet har

herefter fundet, at der udover de fælles træk, som er uundgåelige som følge

af varens art, er en så stor lighed mellem det ansøgte mønster og det i

patentansøgningen viste kædeled, at mønstret trods de påpegede forskelle må

anses for ikke at adskille sig væsentligt fra patentansøgningens kædeled.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 30. maj 1991.

For klageren mødte civ.ing. Erik Sigh.

Indsiger havde ikke ønsket at give møde.

Klageren henviste til sagens skriftlige materiale, som han nærmere

uddybede, idet han navnlig gjorde gældende, at mønstret er meget funktionelt

bestemt, da der foreligger nødvendige grundtræk, der begrænser konstruktørens

valgfrihed.

Ankenævnet skal udtale:

De kvalitative, basale elementer, der er karakteristiske for mønstrene,

forekommer meget ens i begge sæt afbildninger, som i det væsentlige kun

afspejler kvantitative forskelle, idet afbildningerne i patentansøgningen

viser en større ophobning af disse karakteristiske elementer, end

mønsteransøgningens afbildninger gør. Herefter, og i henhold til de af

Direktoratet anførte grunde

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter