Mønster adskilte sig ikke væsentligt fra det kendte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Mønster adskilte sig ikke væsentligt fra det
kendte
År 1991, den 28. juni 1991 afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. M 4/89: Klage fra
Rexnord Corporation,
USA,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 26. juli 1989 af mønster
ansøgning MA 1106/85 efter
indsigelse fra
Uni-Chains International A/S,
Vejle,
v/Larsen & Birkeholm A/S
Skandinavisk Patentbureau.
Den 16. december 1985 indleverede klageren Rexnord Corporation, USA, en
ansøgning om registrering af et mønster for »et led til
kædetransportør«. Ansøgningen blev den 3. juli 1987 bekendtgjort i Dansk
Mønstertidende.
Ved skrivelse af 1. september 1987 nedlagde Uni-Chains International A/S i
medfør af mønsterlovens § 18, stk. 2 indsigelse mod registrering af det
ansøgte mønster. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
»Vor påstand er, at mønsteret ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad
der var kendt før ansøgningens prioritetsdag, den 17. juni 1985.
Mønsteret er nemlig i alt væsentligt kendt og offentliggjort af ansøgeren
Læs alt
selv, f.eks. i form af ansøgerens tidligere indleverede patentansøgning. Vi
skal f.eks. henvise til europæisk patentansøgning nr. 0.066.530, der ifølge
det trykte offentliggørelsesskrift er publiceret den 8. december 1982. Til
Deres orientering vedlægges en komplet kopi af den trykte europæiske
patentansøgning.
I den trykte patentansøgning er på fig. 1 vist et led til en
kædetransportør, der med hensyn til udseende er næsten identisk med mønsteret
ifølge ansøgning MA 1106-1985, og på fig. 5-10 er leddet vist fra forskellige
sider, så det er helt klart for en fagmand på området, at leddet fra alle
sider har en slående lighed med mønsteret ifølge den fremlagte ansøgning.
De eneste forskelle overhovedet man kan få øje på er, at det fremlagte
mønster har to parallelle rækker af ruller, medens de i patentansøgningen
viste udførelsesformer har tre parallelle rækker af ruller. Det ansøgte
mønster er således blot en af mange mulige udførelsesformer for den i
patentansøgningen viste og forklarede opfindelse, men en udførelsesform, der
med hensyn til udseende ikke afviger væsentligt herfra. Det fremgår desuden
også klart af bl.a. den europæiske patentansøgning, at ansøgningen ikke er
begrænset til den på tegningen viste udførelse.«
Ansøgeren imødegik indsigelsen i skrivelse af 17. november 1987 og skrev:
»Indsigelsen er alene begrundet med en påstand om, at mønstrene i
»alt væsentligt« er kendt fra, hvad der er vist i fig. 1 og 5-10 i
ansøgernes europæiske patentansøgning nr. 0.066.530, og der henvises herved i
indsigelsesbegrundelsen til, at det af patentansøgningen fremgår, at denne
ikke er begrænset til den på tegningen viste udførelsesform.
Vi skal hertil først bemærke, at af patenttegningens nævnte figurer viser
fig. 8 og 9 delsnit af et led ifølge opfindelsen, medens fig. 10 viser en
anden udførelsesform for opfindelsen end den, der er vist i fig. 1, hvorfor
disse figurer må anses for uegnede som indsigelsesmateriale. Hvad dernæst
patentansøgningens forbehold angående andre udførelsesformer end de viste
angår bemærker vi, at et sådant forbehold i en patentansøgning selvsagt har
relation til opfindelsens omfang, dvs. til udførelsesformer, der er omfattet
af patentkravene, medens deres udformning iøvrigt helt er overladt til
fantasien. Der kan derfor ikke i det nævnte forbehold i relation til de
omhandlede mønstres registrerbarhed indfortolkes en udvidelse af, hvad der
direkte er vist i patentansøgningens tegning.
Vi mener således, at indsigelsesmaterialet må være begrænset til, hvad der
direkte er vist i fig. 1, 5, 6 og 7 i patentansøgningen, og at dennes indhold
iøvrigt er uden nogen betydning for mønsteransøgningen.
Om patenttetningens nævnte figurer siges det i indsigelsen, at de viser
det pågældende led fra forskellige sider, »så det er helt klart for en
fagmand på området, at leddet fra alle sider har en slående lighed med
mønsteret ifølge den fremlagte ansøgning«.
Dette er dog ganske urigtigt, idet der uanset fra hvilken side leddene
iagttages, er forskelle mellem disse, der ikke mindst for en fagmand, - og vi
er enige med indsigeren i, at det ved varer af den omhandlede art er
fagmandens vurdering, der bør lægges til grund, - vil blive anset for
væsentlige.
Ikke blot har mønsteransøgningens led - som også nævnt af indsigeren - et
andet antal rulle-rækker end patentansøgningens led, men også antallet af
ruller i rækkerne er forskelligt, hvilket uundgåeligt vil give et andet
helhedsindtryk. Dernæst har endepladerne, hvori rullernes aksler er lejrede,
på patentansøgningens led en udpræget bølgeformet overkant, der ikke findes
på mønsteransøgningens tilsvarende endeplader. Endvidere er på
mønsteransøgningens led de to yderste bøsninger på leddets bagud vendende
side beliggende direkte ved endepladerne, medens de tilsvarende bøsninger på
patentansøgningens led er forskudt et væsentligt stykke fra endestykkerne
jfr. f.eks. fig. 7. Yderligere vil en sammenligning af patentansøgningens
fig. 7 og mønsteransøgningens fig. 6 vise en meget markant forskel i
udformningen af leddenes underside, blandt andet ved, at der på
patentansøgningens led helt mangler ribber mellem midterbøsningen på leddets
forside og de to bøsninger på bagsiden. Endelig fremgår det af disse figurer,
at på patentansøgningens led er rullerne 48 synlige på bunden af leddet,
hvilket ikke er tilfældet på mønsteransøgningens led.'
Indsiger fastholdt indsigelsen i skrivelse af 4. januar 1988, og klageren
meddelte i skrivelse af 16. maj 1988, at man ønskede ansøgningen opretholdt.
Den 26. juli 1989 traf Patentdirektoratet afgørelse i sagen og afslog
ansøgningen.
Direktoratet skrev således til ansøger:
»Vi er enig med Dem i, at det ansøgte mønster er forskelligt fra de
viste figurer i patentansøgningen på flere punkter. Der er imidlertid tale om
en række detaljer, som ikke ændrer væsentligt på helhedsindtrykket af
mønstrene. Det ansøgte mønster og det i patentansøgningen viste er bygget op
efter samme grundide og har mange fællestræk i formgivningen. Det
karakteristiske ved kædeleddene er især rulle-rækkerne, der er forsynet med
et antal ruller, alle i samme størrelse, og desuden kædeleddenes underside,
der er forsynet med bøsninger af nogenlunde samme størrelse og udseende. Det
er derfor Direktoratets opfattelse, at det ansøgte mønster ikke adskiller sig
væsentligt fra, hvad der fremgår af patentansøgningens figur 1, 5, 6 og
7.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 26. september 1989 indbragt
for Patentankenævnet.
Klageren har ved skrivelse af 12. december 1989 udtalt:
»Ved konstruktion af en lang række produkter med en specifik teknisk
anvendelse skal visse tekniske betingelser være opfyldt for at produktet
overhovedet skal kunne anvendes, mens der ved udformningen af andre detajler
er vide rammer spændende fra det rent funktionelle til det rent æstetiske.
Sådanne produkter af samme art og med en specifik teknisk anvendelse opnår
ofte mønsterregistrering, til trods for, at helhedsindtrykket domineres af
kendte, ufravigelige træk, som altså er typiske for den pågældende art af
produkter. Dette skyldes, at man ved vurdering af registrerbarheden
naturligvis anlægger en fagmands syn på produktet.
Ved sin vurdering af, om helhedsindtrykket afviger væsentligt fra det
kendte, tillægger fagmanden de kendte træk, som er typiske for den pågældende
produktkategori - uanset deres eventuelle dominans - langt mindre vægt end de
detaljer, hvor produkterne faktisk afviger fra hinanden.
Et eksempel herpå er bildæk, som for at opfylde deres funktion har en
ufravigelig og stærkt dominerende grundform. Alligevel registreres bildæk i
stort tal, idet de kun adskiller sig fra hinanden på slidbanemønsteret, som
for den ikke fagkyndige endog kan synes identiske. For fagmanden er dette dog
helt naturligt, idet han ved sin bedømmelse af, om et bildæks helhedsindtryk
afviger væsentligt fra det kendte, vil se helt bort fra dækkets dominerende
grundform og udelukkende vil vurdere slidbanemønstret.
I det foreliggende tilfælde er problemstillingen den samme. Ved
vurderingen af mønstret ifølge ansøgningen er hovedvægten efter vor mening
således fejlagtigt lagt på mønstrets ubestridte lighed med hvad, der er
kendt. Som ved bildæk repræsenterer de kendte hovedtræk ved mønstret ifølge
ansøgningen nemlig en relativt invariabel grundstamme, som dog ikke genfindes
identiske hos mønstret ifølge ansøgningen. Hvad der derimod repræsenterer
noget nyt, og som ved bedømmelse at registrerbarheden bør tillægges
hovedvægten, er netop de forskelle, som vi navnlig i vor skrivelse af 17.
november 1987 har fremhævet, idet en fagmand netop ved den her omhandlede
produkttype vil tillægge disse forskelle afgørende vægt ved sin vurdering af
helhedsindtrykket.«
Indsigeren har i skrivelse af 12. februar 1990 nedlagt påstand om, at
Patentdirektoratets afgørelse stadfæstes, og har til støtte herfor anført:
»Rexnord anerkender i sit indlæg af den 12. december 1989 på side 2,
3. afsnit, at hovedvægten ved den af Patentdirektoratets mønsterafdeling
foretagne vurdering er »lagt på mønstrets ubestridte lighed med hvad,
der er kendt«. Vi mener fortsat ikke, at den af Patentdirektoratet
foretagne vurdering er fejlagtig, men at den helt er i overensstemmelse med
Mønsterlovens krav om nyhed. Vi er derfor fuldstændig enige med
Patentdirektoratet i Deres vurdering af 26. juli 1989 af sagen.
Den af ansøgeren foretagne sammenligning mellem kædeled og bildæk, mener
vi ikke er relevant, idet vi ikke kan se nogen som helst sammenhæng mellem
grundlaget for vurdering af mønsterregistrering af slidbanemønstre og kædeled
til transportører. Desuden skal vi da fremhæve, at behandlingen af en
mønstersag både i Patentdirektoratet og hos Patentankenævnet er en
selvstændig forvaltningsakt, der afgøres på det foreliggende grundlag, og
hvor der ikke bør drages paralleller til tidligere afgørelser, og især da
ikke til afgørelser truffet af en anden myndighed end Patentankenævnet.'
Direktoratet har afgivet følgende udtalelse i anledning af ankesagen:
Direktoratet må give ansøger medhold i, at der ved en bedømmelse af
ligheden mellem 2 mønstre for varer med en bestemt teknisk funktion ikke kan
tillægges sådanne træk, som er typiske for den pågældende vareart, særlig
vægt.
Afgørende for, om sådanne mønstre kan anses for at adskille sig væsentligt
fra hinanden, må derfor være, om de træk, som ikke ifølge varernes natur
nødvendigvis er ensartede, er tilstrækkeligt forskellige fra hinanden. Hvor
der er tale om varekategorier, der, som i den foreliggende sag, ikke er kendt
for et bredere publikum, vil en fagmands bedømmelse være af væsentlig
betydning.
I den konkrete sag er det Direktoratets opfattelse, at de af ansøger
påpegede forskelle mellem det ansøgte mønster og det i den europæiske
patentansøgning viste kædeled ikke er særlig iøjnefaldende udover den
forskel, at patentansøgningens kædeled har 3 rækker ruller. Direktoratet har
herefter fundet, at der udover de fælles træk, som er uundgåelige som følge
af varens art, er en så stor lighed mellem det ansøgte mønster og det i
patentansøgningen viste kædeled, at mønstret trods de påpegede forskelle må
anses for ikke at adskille sig væsentligt fra patentansøgningens kædeled.'
Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 30. maj 1991.
For klageren mødte civ.ing. Erik Sigh.
Indsiger havde ikke ønsket at give møde.
Klageren henviste til sagens skriftlige materiale, som han nærmere
uddybede, idet han navnlig gjorde gældende, at mønstret er meget funktionelt
bestemt, da der foreligger nødvendige grundtræk, der begrænser konstruktørens
valgfrihed.
Ankenævnet skal udtale:
De kvalitative, basale elementer, der er karakteristiske for mønstrene,
forekommer meget ens i begge sæt afbildninger, som i det væsentlige kun
afspejler kvantitative forskelle, idet afbildningerne i patentansøgningen
viser en større ophobning af disse karakteristiske elementer, end
mønsteransøgningens afbildninger gør. Herefter, og i henhold til de af
Direktoratet anførte grunde
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Varemærkerne EVEREST og EVERLAST ikke fundet forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentdirektoratets afgørelse om afvisning af indsigelse mod registrering af varemærket McPAPER omstødt af Patentankenævnet.(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- 2 af løbenumrene i en mønsteransøgning ikke anset som nye på ansøgningstidspunktet. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket MAC ikke forveksleligt med mærkerne SUPERMAX og SUPERMAX MULTISERVER. Retsinformation · 24. september 1997
- Da ansøger ikke havde vist fornøden omhu ved instruktionen af den danske patentagent kunne patentrettighederne ikke genoprettes efter patentlovens § 72. Retsinformation · 24. september 1997
- 'CORONAS DE CITA' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA' Retsinformation · 24. september 1997