Patentdirektoratets afgørelse om afvisning af indsigelse mod registrering af varemærket McPAPER omstødt af Patentankenævnet.(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Patentdirektoratets afgørelse om afvisning af
indsigelse mod registrering af varemærket McPAPER omstødt af
Patentankenævnet.(* 1)
År 1994, den 28. april afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 91/91: Klage fra
Herlitz AG,
Forbundsrepublikken Tyskland,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 9. december 1991 af varemærke-
ansøgning nr. VA 6283/86 fra
S & H Agenturer ApS,
Silkeborg,
v/Advokat Kurt N. Rehl,
Silkeborg.
Den 27. januar 1988 bekendtgjordes en af S & H Agenturer ApS
indleveret ansøgning om registrering af varemærket »McPAPER«
(ordmærke) for alle varer og tjenesteydelser i klasserne 9, 16, 28, 35, 36,
38 og 42.
Den 15. februar 1988 nedlagde Advokatfirmaet Rime-stad-Berning-Knutzen på
vegne Consumex A/S, Silkeborg, indsigelse imod registreringen. Denne
indsigelse blev ikke taget til følge af patentdirektoratet.
Den 11. marts 1988 nedlagde Firmaet Chas. Hude på vegne McDonald's
Corporation, USA, indsigelse i sagen. Indsigelsen blev ikke taget til følge
af patentdirektoratet. Direktoratets afgørelse blev indbragt for
Læs alt
Patentankenævnet med påstand om, at sagen tilbagesendtes til
patentdirektoratet til fortsat behandling på grundlag af en begrænsning af
varefortegnelsen. Ankenævnet fulgte denne påstand.
Den 28. marts 1988 nedlagde Larsen & Birkeholm A/S på vegne Herlitz
AG, Tyskland, i medfør af varemærkeloven af 1959, § 20, stk. 2, indsigelse
imod registrering af det ansøgte mærke. Fuldmægtighvervet er senere overtaget
af Hofman-Bang & Boutard A/S.
I skrivelse af 29. november 1988 meddelte direktoratet ansøger bl.a.
følgende:
»I fortsættelse af tidligere brevveksling vedrørende de indsigelser,
der er nedlagt mod registreringen af Deres ovennævnte varemærke, senest Deres
skrivelse af 25 okt 1988, hvormed De fremsendte kopi af dom afsagt af retten
i Holstebro den 14 okt 1988, og hvori De samtidig forespurgte, hvornår det
kunne forventes, at det ansøgte varemærke blev registreret, skal det
meddeles, at advokatfirmaet Rimestad-Berning-Knutzen, der på vegne Consumex
A/S har nedlagt indsigelse mod Deres mærkes registrering den 28 okt 1988
hertil har indsendt en kopi af en ankestævning.
I Deres skrivelse af 28 mar 1988 bemærkede De, at den dengang verserende
retssag ikke var mellem S & H Agenturer ApS og Consumex A/S, men mellem
Consumex A/S og dennes tidligere direktor Steffen Hjort, der oprindelig
indgav nærværende ansøgning, og at De derfor ikke mente det rigtigt, at
direktoratet stillede den videre behandling af ansøgningen i bero på denne
retssag, og at en sådan retssag iøvrigt ikke havde nogen form for retskraft
over for S & H Agenturer ApS. I denne anledning skal det meddeles, at
direktoratet finder det rigtigst at lade ansøgningen bero på den endelige
afgørelse ved domstolene, idet der ikke kan ses bort fra, at en sådan
afgørelse kan være et moment blandt flere, der danner grundlag for den
afgørelse, der skal træffes vedrørende de nedlagte indsigelser.
Da den indsigelse, der er nedlagt af Larsen & Birkeholm på vegne
Herlitz AG, Forbundsrepublikken Tyskland og Consumex A/S, Holstebro synes
nært forbundet med den indsigelse, der er nævnt ovenfor, vil behandlingen af
denne også blive stillet i bero på den endelige afgørelse ved
domstolene.«
Hofman-Bang & Boutard A/S meddelte i skrivelse af 12. september 1990
direktoratet, at man viderefører indsigelsen, nedlagt af Larsen &
Birkeholm A/S i skrivelse af 28 marts 1988 og anførte bl.a.
».....I mellemtiden tillader vi os på vegne vor klient at fastholde
den nedlagte indsigelse, idet vi til støtte for indsigelsen henviser til, at
vor klient er indehaver af et figurmærke indeholdende betegnelsen McPAPER
registreret i Forbundsrepublikken Tyskland under nr. 1.076.652 den 6.
maj 1985 i henhold til anmeldelse indleveret den 2. november 1984.
Vi kan oplyse, at registreringen omfatter en lang række varer i klasse 16,
jvf. vedlagte kopi af mærkets offentliggørelse som registreret i Tysk
Varemærketidende.
Indsigelsen er nedlagt med støtte i §14 stk. 1 nr. 7 i Varemærkeloven
under hensyn til indsigernes ældre rettigheder til et figurmærke indeholdende
det identiske ord McPaper og under hensyn til, at anmelderen Steffen
Hjort, som oprindeligt indleverede ansøgningen af McPAPER i sit
selskabsnavn Steffen Hjort Agenturer ApS og som derefter i henhold til
skrivelse af 12. november 1987 ændrede navn til S&H Agenturer ApS, kendte
eksistensen af vore klienters varemærke. Dette er jo netop dokumenteret
gennem den retssag, der verserede for Holstebro Ret og som ifølge udskrift af
dommen afsagt den 14. oktober 1988 refererede Steffen Hjorts bemærkninger om,
at varemærket tilhørte Consumex A/S (importør af vor klient Herlitz AG's
produkter).
På baggrund af det iøvrigt anførte i dommen fra Holstebro Ret synes det
således at være fuldstændigt dokumenteret, at ansøger kendte eksistensen af
vor ovennævnte klients varemærke McPaper (figurmærke), og at
anmeldelsen skete i ond tro og med illoyale hensigter.«
I skrivelse af 1. november 1990 præciserede og begrænsede ansøger
ansøgningen som følger:
»Under henvisning til Deres skrivelse af 23.10.1990 skal jeg på min
klient, S & H Agenturer ApS's vegne acceptere, at det ansøgte varemærke
»McPAPER« til klasse 35 føjes:
»herunder reklamebureauvirksomhed, bistand ved markedsføring samt
kontorassistancebureau«
og til klasse 38 føjes:
»telekommunikationsvirksomhed«.
Jeg skal endvidere på min klients vegne frafalde registreringen i klasse
16 og klasse 28....'
og bemærkede i øvrigt:
».....Efter min og min klients opfattelse er der ingen
forvekslingsmuligheder mellem det ordmærke min klient ønsker registreret og
det figurmærke, som Herlitz AG har registreret i bl.a. Tyskland.
Varemærkerne er således ikke forvekslelige og således ikke omfattet af
varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 7.
I denne anledning henvises endvidere til det tidligere i denne skrivelse
anførte, at min klient har opgivet registreringen i klasse 16 og klasse 28.
Det ordmærke min klient ønsker registreret, og det figurmærke, Herlitz har
registreret i Tyskland, vedrører ikke samme varer eller samme vareområde, og
der vil således på intet tidspunkt være kollision mellem
rettighederne....«
Den 20. juni 1991 meddelte indsiger, at indsigelsen ønskedes opretholdt og
anførte følgende:
»Det anmeldte varemærke McPAPER omfatter fortsat alle varer i
klasse 9 og der må anses for at være varesammenfald eller vareartslighed
mellem varearten computere og optagne computerprogrammer på bånd, kort og
plader i klasse 9 og varearterne skrivemaskiner og ikke-elektriske
kontorredskaber , der er omfattet af vor klients ansøgning af figurmærket
McPAPER i klasse 16.
For så vidt angår klasse 35 må vi hævde, at der foreligger sammenfald
eller ligeartethed mellem samtlige de af klasse 35 omfattede tjenesteydelser
af anmeldelsen McPAPER og mellem en række af de varer, der er omfattet
af vor klients ovennævnte anmeldelse VA 02.888 1987 McPAPER i klasse
16, som jo bl.a. omfatter tryksager, aviser og tidsskrifter samt bøger
.
For så vidt angår sammenfald mellem klasse 35 og klasse 16 bemærker vi, at
ordet McPAPER er et yderst særpræget varemærke og at der er tale om
identiske ord, hvorfor ligeartetheden bør udstrækkes så vidt som muligt, og
vi henviser i denne forbindelse til en af Direktoratet den 1. marts 1991
truffet afgørelse, hvorefter ordmærket ADVANCE VA 3432 1990 bl.a. i
klasse 16 blev anset for forveksleligt med det tilsvarende ordmærke
registreret i klasse 35.
Til det af anmelderne i skrivelse af 1. november 1990 anførte kan vi
anføre, at det undrer os meget, at ansøgerne er af den opfattelse, at der
ikke er nogen forvekslingsmulighed mellem det anmeldte ordmærke
McPAPER og det for vor klient i Tyskland registrerede figurmærke
indeholdende betegnelsen McPAPER . Det undrer os også, at ansøger kan
hævde, at nærværende forvekslelighedssituation ikke er omfattet af
bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 7 i Varemærkeloven, men vi må gå ud fra, at
dette beror på manglende kendskab til indholdet af den ovennævnte
lovbestemmelse samt en forglemmelse af omstændighederne omkring anmeldelsen.
Endelig undrer det os også, at ansøger hævder at være berettiget til at få
varemærket McPAPER registreret, idet dette varemærke jo netop tilhører
vor klient.
Vi kan derfor fortsat ikke være enige i, at ansøger overhovedet kan anses
for at være berettiget til at få varemærket McPAPER registreret i
Danmark, idet ansøger jo som tidligere anført i vor indsigelsesskrivelse af
12. september 1990 netop har erkendt for Holstebro Ret, at varemærket
McPAPER tilhører Consumex A/S (importør af vor klient Herlitz AG's
produkter) og at ansøger på daværende tidspunkt var villig til at overdrage
ansøgningen til Consumex A/S....«
Ansøger fremkom i skrivelse af 12. august 1991 med følgende bemærkninger:
»Der har mellem S&H Agenturer ApS og Herlitz AG, Tyskland ikke
været nogen form for samarbejde. Det er korrekt, at direktør Steffen Hjort -
i den periode hvor han var ansat som daglig leder af Consumex A/S - havde
kendskab til, at Herlitz AG i vesttyskland på forsøgsbasis havde åbnet flere
butikker, som alle førte navnet McPaper. McPaper blev således brugt som
navnet på en butik, i hvilken man kunne købe papir, skriveredskaber og
lignende. McPaper blev på intet tidspunkt brugt som et varemærke, og der
fandtes således ikke McPaper-produkter.
Det fremgår endvidere af udskrift af dombogen for civilretten i Holstebro
dateret den 14. oktober 1988, BS.nr. 677/87 under rettens præmisser følgende:
»Da det imidlertid forinden lå klart, at mærket var uden interesse i
Danmark for sagsøgte eller for Herlitz AG, og da registreringsanmelselsen
højest kan betragtes som en forberedelse af en erhvervsaktivitet....«
På det tidspunkt stod det således fast, at Herlitz AG ikke ønskede at
anvende betegnelsen McPaper i Danmark.
Siden 1987 har S&H Agenturer ApS markedsført sig under navnet McPaper
indenfor telekommunikation, Direct Mail og hermed beslægtet virksomheden.
S&H Agenturer ApS har på intet tidspunkt markedsført McPaper indenfor
papirbranchen, ligesom S&H Agenturer ApS heller ikke har oprettet
butikker eller anden aktivitet, som blot tilnærmelsesvis kan være beslægtet
med de forsøgsforretninger, Herlitz AG i sin tid havde oprettet i
Vesttyskland.
Med dette som baggrund har ansøgeren ikke været i ond tro, hvorfor
varemærkelovens § 14 stk. 1, nr. 7 ikke kan bringes i anvendelse. Derimod er
det ansøgeren, der først har benyttet navnet i Danmark.
Af det ovenfor nævnte fremgår at ansøgeren fortsat er af den opfattelse,
at der ikke er nogen forvekslingsmulighed imellem det anmeldte ordmærke og
det i Tyskland registrerede figurmærke indeholdende betegnelsen McPaper under
hensyntagen til, at der ikke er tale om de samme klasser.
Indsigerens bemærkninger om varesammenfald og varearts lighed afvises som
åbenbart ugrundet....'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 9. december 1991 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
».....Ifølge bestemmelsen i varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 7, må
et varemærke ikke registreres, såfremt det er forveksleligt med et varemærke,
der er taget i brug i udlandet på det tidspunkt, da anmeldelsen om
registrering er indgivet, og som vedvarende anvendes der, hvis ansøgeren på
ansøgningstidspunktet kendte eller burde kende dette,
Der er i sagen indsendt dokumentation for, at et varemærke indeholdende
McPAPER var registreret for Dem i Tyskland for visse varer i klasse 16 på
tidspunktet for nærværende ansøgnings indlevering. Det er imidlertid ikke
tilstrækkeligt til at anvende den nævnte bestemmelse, at et mærke er ansøgt
eller registreret i udlandet. Mærket skal tillige være taget i brug på
tidspunktet for ansøgningens indlevering, hvilket ikke ses dokumenteret. Det
ses ej heller dokumenteret, at mærket fortsat anvendes i Tyskland.
Det skal endvidere bemærkes, at nærværende ansøgning har prioritet forud
for indsigers ansøgning VA 2888 1987, hvorfor denne ansøgning ikke kan udgøre
en registreringshindring for nærværende mærke.
Den nedlagte indsigelse kan således ikke tages til følge.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 23. december 1991 indbragt
for Patentankenævnet.
Klageren har med skrivelse af 1. juni 1992 vedlagt yderligere
dokumentation for brug, som man finder tilstrækkelig til, at bestemmelsen i §
14, stk. 1, nr. 7 i varemærkeloven kan anses for opfyldt.
Klageren anmoder Ankenævnet om at tilbagesende sagen til fortsat
behandling i Patentdirektoratet med henblik på at vurdere, om den nu i
forbindelse med anken indsendte dokumentation for brug er tilstrækkelig til,
at bestemmelsen i § 14 stk 1 nr. 7 i Varemærkeloven kan anses for opfyldt.
Det anføres bl.a. i skrivelsen:
».....Vi henviser i øvrigt til, at varemærket McPAPER har
været og fortsat anvendes som varermærke for papir- og papirvarer,
skriveartikler og alle former for kontorartikler.
Vi har i vore indlæg i forbindelse med indsigelsen redegjort for, hvilke
varer i klasse 09 og tjenesteydelser i klasse 35 vi anser for at kollidere
eller være ligeartede med de varer, vor klient har brugt varemærket
McPAPER for i Tyskland.
I skrivelse af 24. august 1992 har ansøger nedlagt påstand om stadfæstelse
og har anført:
».....Til støtte for påstanden gøres det gældende, at der ikke
foreligger forvekslelighed, som foreskrevet i varemærkeloven § 14, stk. 7.
I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at der er tale om et såkaldt
svagt varemærke, jfr. Markedsret, Palle Bo Madsen, 1988, side 135. Ordet
»Paper« er et beskrivende ord, der angiver en vareart. Ordet kan
således ikke i sig selv beskyttes som varemærke. Dette skal sammenholdes med,
at udformningen af varemærkerne er forskellige. Det af Herlitz AG anvendte
varemærke er kendetegnet ved, at C'et i MCPAPER er udført som et løsrevet ark
papir med et C på. Dette gør sig ikke gældende for det af S & H Agenturer
ApS anmeldte varemærke.
Da der er tale om et svagt varemærke, skærper dette kravene til
varelighed, for at der kan være tale om forvekslelighed.
I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at S & H Agenturer
ApS's anmeldelse nu alene omfatter klasse 9, klasse 35, herunder
reklamebureauvirksomhed, bistand ved markedsføring samt
kontorassistancebureauer og klasse 38. Indsiger har tidligere gjort gældende,
at varemærket i Tyskland var taget i brug som navn på flere butikker, hvor
man kan købe papir, skriveredskaber og lignende, og iøvrigt er taget i brug
for enkeltprodukter af denne vareart. Som ovenfor nævnt gøres det gældende,
at dette ikke er dokumenteret, men det gøres endvidere gældende, at disse
varegrupper og varer ikke er omfattet af de klasser, for hvilke der er
foretaget anmeldelse af S & H Agenturer ApS.
Der er således ikke tale om forvekslelighed i markedsføringslovens § 7,
stk. 14's forstand.
Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at der skal være tale om
forvekslelighed med et varemærke, der er taget i brug i udlandet. Afgørende
er således ikke, hvilke varegrupper og for hvilke varer varemærket er
registreret i Tyskland, men hvilke varegrupper eller varer varemærket har
været taget i brug for på tidspunktet for S & H Agenturer ApS's
anmeldelse til registrering af den 25. september 1986.
Herlitz AG har ikke på noget tidspunkt dokumenteret, hvilke enkelt
produkter varemærket skulle have været taget i brug for i Tyskland forinden
anmeldelsen fra S & H Agenturer ApS. Indsigelsen kan således allerede af
denne grund afvises.
Der skal i den forbindelse endvidere lægges vægt på, at i det omfang
varemærket McPaper har været anvendt i Tyskland forinden
anmeldelsestidspunktet, har der alene på dette tidspunkt været tale om en
meget kortvarig anvendelse, hvor man har forsøgt introduceret varemærket
meget få steder i Tyskland og ikke særlig intensivt. Varemærket har således
ikke på nogen måde været indarbejdet, og det har ikke været kendt i Danmark.
Jeg kan i den forbindelse henvise til Markedsret, Palle Bo Madsen, side 129.
Det er endvidere en betingelse for anvendelse af markedsføringslovens §
14, stk. 7, at det ibrugtagne varemærke vedvarende anvendes i udlandet. Der
foreligger i sagen ikke dokumentation for, at enkeltprodukter eller andet,
der skulle være taget i brug forinden anmeldelsen, vedvarende anvendes i
Tyskland.
Endelig skal anmelderen på anmeldelsestidspunktet kende eller burde kende
til dette.
Der foreligger i sagen ikke dokumentation for, at S & H Agenturer ApS
eller en repræsentant for dette har haft et sådant kendskab.
For såvidt angår dommen af 14. oktober 1988 afsagt af retten i Holstebro,
fremgår det ikke af Steffen Hjorts forklaring, at denne har haft kendskab
til, at varemærket McPaper var taget i brug i Tyskland, for såvidt angår
konkrete varer eller varegrupper forinden anmeldelsen af 25. september 1986.
Iøvrigt skal jeg for såvidt angår markedsføringslovens § 14, stk. 7 gøre
opmærksom på, at denne ved varemærkelov af 6. juni 1991 er ændret og
erstattet af denne lov's § 15, stk. 2 nr. 4. Det er her et krav, at en
udenlandsk varemærkerettighed skal være vitterligt kendt her i landet for at
kunne forhindre en registrering af et tilsvarende varemærke i Danmark. Det
fremgår af Karnov, at »1959-lovens § 14, stk. 1, nr. 7, der beskyttede
mærker taget i brug i udlandet, er udgået, da man fandt, at den gav for
vidtgående beskyttelse af udenlandske mærker«. På denne baggrund må det
være betænkeligt at fortolke 1959-lovens § 14, stk. 7 vidtgående. I den
omhandlede situation er der tale om, at indsiger påberåber sig ibrugtagning
af et varemærke i Tyskland. En ibrugtagning, der ikke er nærmere
dokumenteret, men i hvertfald kun har omfattet lokale områder og ikke har
været af særlig intensiv karakter. Det ville være betænkeligt, om en sådan
begrænset benyttelse af en varemærkeret i et andet land skulle afskære et
tilsvarende varemærke i Danmark. Man skal herunder være opmærksom på, at der
ikke har foreligget nogen illoyalitet fra anmelders side, idet denne i det
omfang det lægges til grund, at han har været i ond tro, for såvidt angår
ibrugtagning af forvekslelige varemærker i Tyskland, har haft grund til at
tro, at der for såvidt angår varemærket i Tyskland alene har været tale om et
lokalt fænomen, der ikke på noget tidspunkt ville blive lanceret i Danmark,
jfr. ovennævnte dom.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. februar 1994.
Ansøgeren var ikke mødt.
For klageren mødte cand.jur. Birgit Wiborg, som henholdt sig til og
uddybede de skriftlige indlæg. Det blev herunder oplyst, at
Patentdirektoratet den 23. marts 1994 telefonisk har meddelt, at det ansøgte
varemærke er blevet overdraget til Lissi Hjort.
Ankenævnet skal udtale:
Det lægges til grund, at der består forvekslingsmulighed mellem det
anmeldte ordmærke McPAPER og det for klageren i Tyskland registrerede
figurmærke indeholdende betegnelsen McPAPER.
Således som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet lægges det endvidere
til grund, at det modholdte mærke har været taget i brug i udlandet på det
tidspunkkt, hvor anmeldelsen om registrering er indgivet, og vedvarende
anvendes der, hvilket anmelderen Steffen Hjort på ansøgningstidspunktet
vidste eller burde vide. Det anmeldte varemærke kan derfor ikke registreres,
jfr. varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 7.
Herefter
bestemmes:
Varemærkeansøgning nr. VA 6283/86 afslås.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.
Officielle noter
(* 1) Ond tro i § 14, stk. 1, nr. 7's forstand.
Lignende dokumenter
- Forvekslelighed mellem 4 varemærker Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkerne FRUTIN og FERTIN ikke fundet forvekslelige Retsinformation · 3. august 1998
- Forholdet mellem ophavsret og varemærkeret. Retsinformation · 24. september 1997
- Mønsterbeskyttelse for hulskabeloner til et ringbindssystem nægtet. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkers forvekslelighed Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærkers forvekslelighed. Retsinformation · 24. september 1997