Spring til indhold

Retsinformation

2 af løbenumrene i en mønsteransøgning ikke anset som nye på ansøgningstidspunktet.

KEN nr 10116 af 23/12/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

2 af løbenumrene i en mønsteransøgning ikke

anset som nye på ansøgningstidspunktet.

År 1993, den 23. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. M 2/92: Klage fra FIAT AUTO S.p.A., Italien, v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 7. april

1992 af mønster- ansøgning nr. MA 1552 1989 efter indsigelse fra Foreningen

AUTIG, Hellerup.

Den 21. december 1989 indleverede klageren en ansøgning om registrering af

et mønster for et automobil og dele dertil. Ansøgningen blev den 4. januar

1991 bekendtgjort i Dansk Mønstertidende.

Ved skrivelse af 1. marts 1991 nedlagde foreningen Autig, Hellerup, i

medfør af mønsterlovens § 18, stk. 2, indsigelse mod registrering af nogle af

de ansøgte mønstre.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Under henvisning til DANSK MØNSTERTIDENDE nr. 01 af 04-01-91

påklages herved på vore branchemedlemmers vegne nedenstående ansøgninger om

registrering:

MA 1552-89, Løbenr. 2, motorhjelm

MA 1552-89, Løbenr. 3, forskærm

MA 1552-89, Løbenr. 4, forreste travers

MA 1552-89, Løbenr. 13, bageste kofanger

MA 1552-89, Løbenr. 14, frontgitter

For de nævnte ansøgninger vil vi gøre gældende, at registrering ikke kan

finde sted i henhold til gældende Mønsterlov, idet det ikke drejer sig om et

produkt, som adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt.

Vi henviser derudover til det medsendte materiale i 3 eksemplarer, hvoraf

det tydeligt fremgår, at lignende produkt var almindeligt tilgængeligt før

den angivne ansøgningsdato.«

Læs alt

Ansøgeren imødegik indsigelsen i skrivelse af 14. maj 1991 og skrev:

»Indledningsvis bemærker vi, at der i det fra indsigeren modtagne

materiale ikke er anført nogen begrundelse for påstanden om, at de ansøgte

mønstre ikke anses at »adskille sig væsentligt fra, hvad der var

kendt«. Materialets alder er dårligt dokumenteret, og flere af

afbildningerne har en kvalitet, der er ubrugelig til formålet.

Dernæst skal vi fremføre, at det for reservedele og tilbehør til biler i

almindelighed gælder, at disse har en ufravigelig grundform med hovedtræk,

der genfindes i en lang række af bilmodeller og endog i forskellige

bilmærker. Dette gælder skærme, døre, kofangere, dæk m.v. En sådan grundform

er af afgørende betydning for, at den pågældende del overhovedet kan udfylde

den tiltænkte funktion.

Til trods herfor oplever brugeren i almindelighed og fagfolk som

indsigeren i særdeleshed sådanne ligeartede produkter, som er tiltænkt hver

sin bilmodel, som værende endog særdeles forskellige. Dette faktum afspejles

også i Patentdirektoratets praksis vedrørende mønsterregistrering af tilbehør

og reservedele til biler.

Til det modtagne modholdsmateriale har vi følgende kommentarer.

Løbenr. 2

Den modholdte motorhjelm har set oppefra stor lighed med løbenr. 2a, men

undersiderne er væsentligt forskellige fra hinanden. Løbenr. 2b har en række

afstivninger, som navnlig i det store område omkring midten er stærkt

asymmetriske, mens den modholdte motorhjelm i sammenligning hermed på det

nærmeste er symmetrisk. Afstivningernes forløb samt antallet, størrelsen og

udseendet af de felter, som afstivningerne afgrænser er så forskellige fra

hinanden, at der under hensyn til ovenstående må siges at være tale om to

helt forskellige mønstre.

Løbenr. 3

Den modholdte forskærm har en meget blødt afrundet forende, hvor løbenr. 3

er tilspidset. Den i brug stillingen omtrent vandrette underkant af skærmenes

forreste del afviger ligeledes fra hinanden, idet løbenr. 3 tydeligt viser

detaljer til brug ved skærmens montering, og disse detaljer fortsætter fortil

i retning mod bilens midte, hvilket ikke ses at være tilfældet hos den

modholdte forskærm. Løbenr. 3 har ligeledes monteringsdetaljer i sit nederste

hjørne bagtil, hvilket heller ikke genfindes hos den modholdte skærm. Hos den

modholdte skærm ser det ud til, at underkanten af den forreste del har sin

forlængelse på skærmens bageste del, hvor den har form af en langsgående

fordybning. I modsætning hertil har løbenr. 3 her en svag profilering, som

har sin parallel forløbende næsten ubrudt over hjuludskæringen. Set indefra

har løbenr. 3 langs sin overkant en række meget tydeligt markerede

monteringsdetaljer, som ikke ses på afbildningen af den modholdte forskærm.

Løbenr. 4

Den gennemgående, vandrette øverste del hos løbenr. 4 forløber

hovedsageligt vandret, idet den hos løbenr. 4a dog udviser en svag bue nedad.

Hos den modholdte travers er midterstykket øjensynligt helt retlinet og

forløber på et lavere niveau end ude i siderne, idet der er en markeret grå

overgang med relativ kort udstrækning mellem de vandrette dele. De

perspektiviske afbildninger viser tydeligt, at den gennemgående del hos den

modholdte travers har nogenlunde konstant bredde, idet forkant og bagkant

overalt forløber omtrent parallelt, mens løbenr. 4b viser, at forkant og

bagkant følger hver sit forløb. Løbenr. 4b viser endvidere tydeligt, at

rammerne omkring hullerne til montering af lygter er stillet skråt, hvor de

tilsvarende rammer hos den modholdte travers øjensynligt står nogenlunde

lodret. Åbningerne i rammerne til montering af lygter er helt forskellige fra

hinanden, og endvidere har de to traverser monte-ringsdetaljerne anbragt på

helt forskellige steder, ligesom også lygterammernes underkanter er

forskellige.

Løbenr. 13

Der er her modholdt to kofangere, hvoraf den første er afbilledet så

dårligt, at kommentarerne her skal indskrænkes til hvad, der kan ses af de

silhuetlignende afbildninger. Den underste kant forekommer her at være

ubrudt, hvor løbenr. 13 i venstre side har en udskæring til udstødningsrør.

Løbenr. 13 har i sin højre side et vandret, ovalt hul, som ikke ses hos

modholdet.

Løbenr. 13 har langs sin overkant en opadragende kant med huller til

montering, hvilket heller ikke ses hos modholdet. Endvidere er profilen set

bagfra også forskellig, idet profilen hos modholdet er mindre end hos løbenr.

13.

Hos det andet modhold markeret nr. 0211125 gør det samme sig gældende for

konturen set bagfra: den underste kant er lavere beliggende på midten end i

siderne, hvor den hos løbenr. 13 overalt forløber i samme højde. Løbenr. 13

har ikke nogen gennemgående lys stribe i midten, og den modholdte kofanger

har ikke nogen monteringskant lang sin overkant. Endvidere er det ovale hul i

den modholdte kofangers højre side orienteret lodret.

Her skal dog navnligt lægges vægt på sidernes forskelligt skrånende

profiler og modholdets nedadragende kant på midterstykket.

Løbenr. 14

De modtagne afbildninger af de to modholdte frontgitre er af en så dårlig

kvalitet, at de hovedsageligt kun viser et sort rektangel med fem lyse, skrå

striber på midten. Af de perspektiviske afbildninger synes det dog at fremgå,

at gitrene har et større antal vandret forløbende ribber, og navnlig herved

adskiller det sig fra løbenr. 14, hvis helhedsindtryk præges af to relativt

brede og gennemgående vandrette åbninger over hinanden, hvor der over den

øverste åbning findes en plade af omtrent samme bredde som hver af

åbningerne.

I betragtning af de her påpegede forskelle mellem ansøgningens mønstre og

de modholdte genstande anmoder vi Direktoratet om at afvise indsigelsen og at

godkende ansøgningen i dens helhed.'

I skrivelse af 25. juli 1991 anførte indsiger følgende:

» Løbenr. 2: Det er efter vor opfattelse kun den udvendige del

af en motorhjelm, der er af designmæssig betydning, idet den indvendige del

kun tjener som afstivning, og som regel er dækket af et isolerende materiale.

Den indvendige afstivning kan således ikke ses af nogen.

Løbenr. 3: Der er intet designmæssigt nyt i ansøgte mønster, og de

få og ubetydelige afvigelser i afstivningernes udførelse vil være skjult

efter delens montering.

Løbenr. 4: Der er intet designmæssigt nyt i ansøgte travers.

Lignende traverser har været markedsført til tidligere modeller og typer uden

væsentlige ændringer.

Løbenr. 13: For en ordens skyld fremsendes vedlagt ny kopi af

tidligere fremsendte illustration mrk MA 1552 1989 lb.nr. 13, der viser to

fotografier af en og samme kofanger, som på mønsteransøgningstidspunktet var

frit tilgængelig.

Disse billeder viser tydeligt, at ansøgte og modholdte kofangere nærmest

er identiske og at illustrationerne kunne betragtes som to billeder af samme

produkt.

På billede 3 a ses tydeligt, at den ydre omkreds samt smiget i begge ender

af både ansøgte og modholdte kofangere er identiske. Samtidig er facon,

prægninger og udskæring til udstødning, betragtet på den lodrette flade så

ens, at der ikke for ansøgte kofangers vedkommende kan tales om en nyskabelse

i nyhedskriteriets forstand.

Billede 3 b viser tydeligt, at smiget i begge ender samt smiget i bunden,

inkl. udskæring til udstødning er helt ens.

Kopi af katalogforside ISAM 1988 samt kopi af side i samme katalog, som

tidligere er indsendt som modholdsmateriale, er at betragte som bevis på, at

ansøgte kofanger har været kendt og tilgængelig tidligere end indgivelsen af

mønsteransøgning. Dette materiale er ikke at betragte som en 100% gengivelse

af omtalte kofanger, da et katalog i de fleste tilfælde bliver fremstillet på

bogtrykmæssig letteste og dermed billigste måde til brug for

lager/værkstedsekspeditioner - og ikke som detaljerede gengivelser.

Endelig skal vi tillade os at henvise til den udtalelse, som

Patentdirektoratets direktør, Per Lund Thoft, anbragte i sit brev til

Industriministeriet af 29. februar, 1988, Citat: »Man kan af flere af

presseartiklerne få det indtryk, at enhver automobilreservedel kan beskyttes.

Det må derfor fremhæves, at kun sådanne reservedele, som i udseendet

væsentligt adskiller sig fra tidligere kendte varer, kan beskyttes. Ændrede

detaljer er normalt ikke nok til, at en genstand kan mønsterbeskyttes«.

Ansøger kommenterede i skrivelse af 13. november 1991 indsigers ovennævnte

skrivelse og anførte:

» Løbenr. 2

Indsigerens opfattelse, at »kun den udvendige del af en motorhjelm...

er af designmæssig betydning, idet den indvendige del kun tjener som

afstivning, og som regel er dækket af et isolerende materiale«, deler vi

ikke. Der er indleveret afbildninger af såvel ydersiden som indersiden af

løbenr. 2, idet vi er af den opfattelse, at også indersiden bidrager til at

give mønstret særpræg. Hvis ikke dette var tilfældet, ville der naturligvis

kun være indleveret afbildning af mønstrets yderside.

Løbenr. 3

Indsigerens bemærkning om, at visse dele vil være skjulte efter delenes

montering, må lades ude af betragtning. Mønstret skal betragtes i sin helhed

uden hensyntagen til, om visse dele efter montering vil være skjulte. Sådanne

funktionelle dele af mønstret sætter også deres præg på mønstret, og bør i

samme grad som mønstrets ikke-funktionelle dele tages i betragtning ved

vurdering af mønstrets registrerbarhed.

Løbenr. 4

Der er her blot anført den udokumenterede påstand, at »lignende har

været markedsført til tidligere modeller og typer uden væsentlige

ændringer.«

Løbenr. 13

Indsigerens bemærkning øverst side 2, at »materialet ikke er at

betragte som en 100% gengivelse af omtalte kofanger, ...«, og at

materialet ikke skal betragtes som detaljerede gengivelser, må tages som

udtryk for, at sådanne ikke kan fremskaffes. I vor skrivelse af 15. maj 1991

har vi betonet, at netop vedrørende reservedele og tilbehør til biler skal

der ofte lægges vægt på sådanne detaljer ved bedømmelse af disses

registrerbarhed som mønstre. I øvrigt henvises til vor kommentar vedrørende

løbenr. 13 i nævnte skrivelse.'

Den 7. april 1992 traf Patentdirektoratet afgørelse i sagen og tog

indsigelsen til følge for så vidt angår løbenumrene 3 og 4 forskærm og

forreste travers, men ikke for så vidt angår løbenumrene 2, 13 og 14 med

følgende begrundelse:

»Der må imidlertid gives indsigeren medhold i, at forskellene mellem

løbenumrene 3 og 4 og de heroverfor fremdragne automobildele ikke skønnes at

være så betydningsfulde og iøjnefaldende, at de kan bevirke, at de ansøgte

mønstre kan anses for at adskille sig væsentligt derfra.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 4. juni 1992 indbragt for

Patentankenævnet.

I ankebegrundelse af 17. august 1992 anfører klageren følgende:

»Vi har allerede tidligere gjort opmærksom på, at det for reservedele

til biler i almindelighed gælder, at disse har en ufravigelig og funktionelt

betinget grundform med hovedtræk, der genfindes i en lang række af

bilmodeller og endog i forskellige bilmærker. Dette gælder skærme, døre,

kofangere, dæk m.v. En sådan grundform er af afgørende betydning for, at den

pågældende del overhovedet kan udfylde den tiltænkte funktion. Ved

formgivning af sådanne dele er designeren derfor underlagt væsentlige

begrænsninger i sin kreativitet, og forskelle i mønstermæssig henseende skal

derfor i højere grad søges i detaljerne end i helheden. I praksis oplever

brugeren i almindelighed (og fagfolk som indsigeren i særdeleshed) derfor

sådanne ligeartede produkter, som er tiltænkt hver sin bilmodel, som værende

endog særdeles forskellige.

Til hvert af de mønstre, som efter indsigelsen blev nægtet registrering,

har vi følgende kommentarer.

Løbenr. 3

Den modholdte forskærm har over udskæringen til en forlygte en meget blødt

afrundet forreste ende, hvor den tilsvarende ende hos løbenr. 3 er

tilspidset. De i brugsstillingen omtrent vandrette underkanter af de

respektive skærmes forreste del afviger ligeledes fra hinanden, idet løbenr.

3 tydeligt viser detaljer til brug ved skærmens montering, og som det særligt

tydeligt fremgår af løbenr. 3c, rager disse monteringsdele ved skærmens

forreste ende et langt stykke bort fra mønstrets inderside. Tilsvarende

findes ikke hos den modholdte forskærm. Løbenr. 3 har ligeledes

monteringsdetaljer i sit nederste hjørne bagtil, hvilket heller ikke findes

hos den modholdte skærm. Af løbenr. 3c ses, at denne del er bukket let udad i

modsætning til den modholdte skærm, hvis bageste kant forløber i en jævn,

indadtil krum bue. Hos løbenr. 3 mødes overkant og bagkant i et spidst

hjørne, hvor det tilsvarende hjørne hos den modholdte skærm er skråt

afskåret. Løbenr. 3b viser en række tydelige monteringsdetaljer langs

overkanten og langs underkanten foran hjulbuen og endvidere bag den forreste

lygteudskæring. Afbildningerne af den modholdte forskærm er af en sådan

kvalitet, at tilsvarende monteringsdetaljer ikke kan skelnes. Af det

midterste videofoto af den modholdte forskærm fremgår det dog, at den

vandrette underkant foran hjulbuen øjensynligt har tre nedad ragende ører,

hvorved den tydeligt adskiller sig fra ansøgningens løbenr. 3. Hos den

modholdte skærm ser det ud til, at forlængelsen af den forreste dels

underkant hen på skærmens bageste del har form som en langsgående fordybning

- se især nederste videofoto. I modsætning hertil har løbenr. 3 på det

tilsvarende sted en næsten umærkelig profilering, og parallelt hermed

forløber der over hjulbuen en næsten ubrudt, svag profilering. Disse detaljer

er synlige på den monterede skærm.

Løbenr. 4

Den gennemgående og vandrette øverste del hos ansøgningens løbenr. 4

udviser mellem lygtehullerne en svag bue nedad. Hos den modholdte travers er

stykket mellem lygtehullerne øjensynlig helt retlinet og forløber på et

lavere niveau end over lygtehullerne, idet et skråt stykke forbinder de

vandrette sektioner med tydelige knæk mellem. Disse træk ses tydeligst på det

nederste af de tre videofotos af den modholdte travers, men fremgår også af

det øverste videofoto. De perspektiviske afbildninger (løbenr. 4b henholdsvis

nederste videofoto) viser tydeligt, at den gennmgående del hos den modholdte

travers har nogenlunde konstant bredde (målt i bilens længderetning), idet

forkant og bagkant overalt forløber omtrent parallelt, men med ovenfornævnte

knæk, mens løbenr. 4b viser, at forkant og bagkant følger hvert sit og helt

forskellige forløb. Åbningerne i rammerne til montering af lygter er helt

forskellige fra hinanden, ligesom også lygterammernes underkanter er

forskellige. Endelig adskiller ansøgningens løbenr. 4 sig fra den modholdte

travers ved en lang række monteringsdetaljer såvel ved deres udseende som

deres placering.«

Ved skrivelse af 25. november 1992 har indsiger fastholdt indsigelsen:

»I besvarelse af nævnte skrivelse af 28. oktober 1992 skal vi endnu

engang med henvisning til vort oprindeligt fremsendte materiale fastholde, at

de nævnte løbenumres mønstre ikke fremviser noget designmæssigt nyt og dermed

ikke adskiller sig på nogen væsentlig måde fra de allerede kendte og

markedsførte skærme og traverser.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 4. november 1993.

For klageren mødte civilingeniør Erik Sigh.

Indsigeren var ikke mødt.

Klageren henviste til de skriftlige indlæg og anførte navnlig, at der med

hensyn til automobilreservedele arbejdes ud fra en bundet opgave, i det

foreliggende tilfælde en optimering af facon af aerodynamiske hensyn. Der må

derfor i højere grad ske en vurdering af detaljerne.

Der forevistes nye billeder vedrørende lb.nr. 3.

Ankenævnet skal udtale:

Af de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet fremførte

ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter