Spring til indhold

Retsinformation

'CORONAS DE CITA' anset for forveksleligt med 'CORONA DANICA'

KEN nr 60520 af 27/05/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

»CORONAS DE CITA« anset for

forveksleligt med »CORONA DANICA«

År 1991, den 27. maj afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. V 20/89: Klage fra

Skandinavisk Tobakskompagni

A/S,

Søborg,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 30. juni 1989 af

varemærkeansøgning

nr. VA 2189 1986 fra

Centro Industrial de

Tabaqueros Asociados,

S.A. (C.I.T.A.),

Spanien,

v/Larsen & Birkeholm A/S

Skandinavisk Patentbureau.

Den 3. april 1986 indleverede Centro Industrial de Tabaqueros Asociados,

S.A. (C.I.T.A.), Spanien, en ansøgning om registrering af varemærket CORONAS

DE CITA (ordmærke) for klasse 34: Cigaretter. Ansøgningen blev den 5. august

1987 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 17. september 1987 nedlagde klageren i medfør af

varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte

mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes, at CORONAS, som indgår i det

Læs alt

ansøgte mærke, er en beskaffenhedsangivelse for varer i klasse 34 og dermed

uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens § 13. Endvidere blev

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2 om forbud med registrering af vildledende

mærker påberåbt.

I skrivelse af 9. december 1987 bestred ansøgeren, at mærket var uegnet

til registrering for varearten cigaretter.

Ansøgeren anførte bl.a.:

»Ordet CORONA er en beskaffenhedsangivelse for cigarer, idet det

angiver, at cigaren i sin facon er tyk og lige. At CORONA derimod skulle

mangle særpræg for cigaretter (som så vidt vides kun kan være formet som

cylindre af varierende længde) har hverken indsiger eller andre fremlagt

holdepunkter for. Der ses derfor ikke at være baggrund for indsigers

henvisning til varemærkelovens § 13«.

Ansøger havde ikke bemærkninger til klagerens henvisning til

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2, da denne bestemmelse ved en fejl var

forkert angivet i indsigelsen. Ansøger ønskede ikke senere at udtale sig om

henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 2.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 30. juni 1989 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»Det er direktoratet bekendt, at ordet Corona er en betegnelse for en

bestemt type cigarer, der har en særlig facon, og dette ord har direktoratet

derfor fundet uegnet til registrering i medfør af bestemmelsen i § 13 i

varemærkeloven, da det kan angive varens beskaffenhed. Ordet Coronas er

tillige fundet uegnet til registrering for cigarer i medfør af ovennævnte

lovbestemmelse, da ordet Coronas kan anses for en uvæsentlig ændring af ordet

Corona.

Ordet Corona er derimod ikke en beskaffenhedsangivelse for cigaretter, og

betegnelsen Coronas De Cita kan ikke med en uvæsentlig ændring anses for at

angive varens beskaffenhed for cigaretter.

Indsigelsen nedlagt i medfør af § 13 i varemærkeloven kan derfor ikke

tages til følge.

Det er direktoratets opfattelse, at ej heller indsigelsen nedlagt under

henvisning til bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 2, kan tages til følge, idet

det forhold, at Corona er en bestemt type cigarer, ikke gør mærket Coronas De

Cita vildledende for cigaretter«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 29. august 1989 indbragt for

Patentankenævnet med påstand om, at ansøgning VA 2189 1986 CORONAS DE CITA

afslås som forvekslelig med registrering VR 81 1920 CORONA DANICA i medfør af

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, og § 6, stk. 1.

Klageren har som ankebegrundelse anført følgende:

»Når henses til, at elementet Coronas/Corona i det anmeldte og det

registrerede mærke må anses for at have tilstrækkeligt særpræg til at kunne

registreres for cigaretter, finder vi, at det anmeldte mærke CORONAS DE CITA

bør afslås som forveksleligt med det registrerede mærke CORONA DANICA, idet

mærkerne både visuelt og auditivt kommer uhyre tæt på hinanden.

For så vidt angår det visuelle indtryk af mærkerne er der her tale om

vurderingen af to ordmærker overfor hinanden, nemlig

CORONAS DE CITA

CORONA DANICA

hvor de første elementer Coronas/Corona er quasi-identiske, og

slutelementerne De Cita/Danica har samme længde, samme antal stavelser og

samme begyndelses- og slutbogstav.

Hertil kommer, at sprogrytmen i de to mærker er helt identiske, således at

også den auditive lighed mellem mærkerne er meget udtalt.

Rent begrebsmæssigt fremstår mærkerne CORONAS DE CITA/CORONA DANICA begge

som »latinsksprogede« mærker. En eventuel forskel i mærkernes

betydning kan ikke forudsættes så bekendt, at den kan tjene til at adskille

mærkerne i forbrugernes bevidsthed'.

Ansøgeren har ved skrivelse af 8. januar 1990 nedlagt påstand om

stadfæstelse af direktoratets afgørelse, og har henvist til argumentationen i

ankesag V 19/89, hvor ansøger har anført:

»Mærkedelen DANICA i sig selv er i besiddelse af fornødent

varemærkemæssigt særpræg.

Som analoge tilfælde skal vi pege på direktoratets afgørelser gående ud

på, at

FAMOUS AMOS = ej = AMO

GISELE DALVINE = ej = GISELA

THE THREE GRACES = ej = GRACE

Som det vil ses, adskiller de tre »et-ords-mærker« sig fra de

tilsvarende »flere-ords-mærker« ved et enkelt bogstav, ganske som i

det foreliggende tilfælde CORONAS/CORONA DANICA.

At der til forveksling i princippet kræves, at der består (fuldstændig)

identitet mellem mærket på et ord og et af de ord, som indgår i det andet

mærke, bekræftes s. 58, venstre spalte i Rigmor Carlsens ovennævnte værk,

hvori det hedder: »Mærker, der består af flere ord, anses ligeledes kun

for forvekslelige med mærker, der består af et af ordene, hvis det er

identisk med dette ord, f.eks. vil »TOMA IMPULSE« ikke blive anset

for forveksleligt med »IMPULSIN« og »VITA LOLA« ikke med

»ROLA«».

Til de i klagers skrivelse nævnte eksempler skal vi anføre, at disse ikke

er analoge med CORONAS/CORONA DANICA, idet

1) den eneste registrerbare mærkedel i det øverste eksempel er

»L'EGLISE«, idet CUVEE betyder vinfad og dermed må betragtes som

beskrivende i forbindelse med vin, og idet Saint Emilion er en

oprindelsesangivelse:

2) STAR forekommer identisk med DEATH STAR: og

3) Mærkedelen -LUBE formentlig er beskrivende for de relevante varer, idet

ordet er en dagligdags forkortelse for lubrication.

Hvad angår den ligeledes anførte indsigelsessag BATARO/BAT gør vi

gældende, at afgørelsen er et udslag af den praksis, som er beskrevet s. 56,

venstre spalte, øverst i Rigmor Carlsens nævnte værk. Denne praksis angår det

tilfælde, at der til et eksisterende mærke føjes en eller flere stavelser,

hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag.

Hvad ovenfor er anført mod forvekslelighed, gælder så meget desto mere for

konflikten CORONA DANICA/CORONAS DE CITA'.

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 16. marts 1990

afgivet følgende udtalelse:

»For så vidt angår mærket Coronas De Cita finder direktoratet det så

forskelligt fra Corona Danica, at der ikke kan anses for at være nogen risiko

for forveksling mellem disse mærker. Ingen af de i mærkerne optagne ord er

identiske, og det forhold, at det ene ord indeholder ordet Corona og det

andet Coronas er ikke tilstrækkeligt til at bevirke, at mærkerne er

forvekslelige, når henses til de vidt forskellige ord de Cita og

Danica«.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 28. februar 1991.

For klageren mødte advokat Chr. Levin Nielsen sammen med

varemærkekonsulent Marianne Vejlsgaard.

Ansøgeren gav ikke møde.

Klageren henholdt sig til den skriftlige klagebegrundelse.

Ankenævnet skal udtale:

Det lægges ved sagens afgørelse til grund,

at der er varesammenfald mellem varemærket CORONA DANICA og det ansøgte,

og

at det ansøgte mærke CORONAS DE CITA vedrører noget meget karakteristisk,

som er forveksleligt med det modholdte, indarbejdede mærke CORONA DANICA.

Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.

Thi

bestemmes:

Varemærkeansøgning nr. 2189/1986 aslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter