Spring til indhold

Retsinformation

Markedsafgrænsning - Udstedelse af pålæg - ophævelse af forretningsbetingelser m.v. - købsbindinger (* 1)

KEN nr 50962 af 15/05/1979Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Markedsafgrænsning - Udstedelse af pålæg -

ophævelse af forretningsbetingelser m.v. - købsbindinger (* 1)

År 1979, den 15. maj, blev i sagen j.nr. 25/78 Gunnar Hansen Entreprenør

A/S afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 8. december 1978 har Gunnar Hansen Entreprenør A/S på vegne

fru Else Hansen, der hensidder i uskiftet bo efter bygmester Gunnar Hansen,

klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 6. marts 1978 truffet

afgørelse, hvorefter det blev pålagt selskabet at ophæve en deklaration på en

række ejendomme, hvorefter ejerne af de pågældende ejendomme er forpligtet

til at aftage brændstof til ejendommenes opvarmning hos en af Gunnar Hansens

arvinger anvist leverandør.

I samme skrivelse har klagerne klaget over en af monopoltilsynet ved

skrivelser af 6. marts og 12. april 1978 truffet afgørelse, hvorefter

tilsynet i henhold til offentlighedsloven afslog at give oplysning om navnene

på de parcelhusejere, der havde klaget over den omhandlede købsbinding.

Klagerne har nedlagt påstand om, at monopoltilsynets pålæg af 6. marts

1978 ophæves, og at det pålægges monopoltilsynet at give klagerne oplysning

om navnene på de parcelhusejere, der har klaget til monopoltilsynet.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 8. december 1978

fra klagerne og i indlæg af 28. marts 1979 fra monopoltilsynet.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 26. april og 10. maj 1979.

På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig.

De pågældende afgørelser er indeholdt i sålydende skrivelse af 6. marts

1978 fra monopoltilsynet til klagerne:

»Ved skrivelse af 1. marts 1978 har selskabet meddelt, at der

ikke ved servitutter, hvorefter selskabet er berettiget til at anvise

olieleverandør, er tilsigtet konkurrecemæssige fordele og at der altid har

kunnet findes en ordning, hvis en ejer af en servitutbelagt ejendom har

Læs alt

kunnet påvise, at køb hos den anviste olieleverandør var uøkonomisk.

Endvidere har selskabet anmodet om at få oplyst navnene på de

parcelhusejere i Benløse, som har rettet henvendelse til monopoltilsynet med

klage over servitutterne.

I denne anledning skal man meddele, at tilsynets stilling til spørgsmålet

om rimeligheden af parcelhusejernes binding til en anvist olieleverandør ikke

har forbindelse med selskabets tilsigtede konkurrencemæssige fordele, og at

det ikke kan være rimeligt, at en parcelhusejer for at opnå en af selskabet i

øvrigt ikke nærmere angiven ordning skal være pligtig til, på en ikke nærmere

angiven måde, at påvise det uøkonomiske i at aftage olie fra en anvist

leverandør.

Med hensyn til selskabets anmodning om udlevering af navne på de

parcelhusejere, som har klaget hertil, skal man meddele, at man ikke finder

rimelig saglig begrundelse for at kunne imødekomme selskabet. Man skal herved

henvise til, at der efter tilsynets opfattelse ved de omhandlede bindinger

generelt er skabt en tilstand, der er omfattet af monopollovens § 2, og at de

aktuelle klagere kun er ganske enkelte ud af det samlede antal bindinger.

Til orientering for selskabet vedlægges et eksemplar af monopoltilsynets

meddelelser 1970 nr. 2, hvori er omtalt en dom afsagt af Østre Landsret i en

lignende sag vedrørende udlevering af klagernes navne.

Man skal i øvrigt meddele, at der ikke ved det af selskabet under

forhandlingen den 2. februar 1978 i henhold til monopollovens § 11 og i det

af selskabet ved skrivelse af 1. marts 1978 er fremkommet oplysninger, der

ændrer det i tilsynets skrivelse af 18. januar 1978 anførte.

Det var heri gjort gældende, at den ved tinglysningen skabte forpligtelse

medfører, at parcelhusejerne er afskåret fra ved selvvalg at kunne opnå

fordele ved leverancer fra andre end en af selskabet anvist leverandør,

f.eks. lavprisselskaber, og den medfører tillige, at sidstnævnte må antages

at være afskåret fra at blive leverandør.

Endvidere blev gjort gældende, at der foreligger en tilstand som omhandlet

i monopollovens § 11, idet bindinger medfører eller må antages at ville

medføre dels urimelige priser i relation til parcelhusejerne og dels urimelig

ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen i relation til lavprisselskaberne.

Selskabet har endvidere ikke fundet, at de omhandlede bindinger er

urimelige og har således heller ikke ønsket at fremkomme med forslag til en

generel afvikling af de skabte bindinger.

På denne baggrund skal man i medfør af monopollovens § 12, stk. 2, pålægge

selskabet, der anses for i denne sag at repræsentere hr. bygmester Gunnar

Hansens arvinger, at ophæve bestemmelsen om, at en parcelhusejer er pligtig

til at aftage sit brændsstof hos en af selskabet anvist leverandør.

Pålægget vil være at efterkomme fra den 1. oktober 1978.

Man forventer at modtage meddelelse om, på hvilken måde pålægget i givet

fald vil blive efterkommet.

Klagerne er herfra underrettet om afgørelsen.«

Afgørelsen i henhold til offentlighedsloven er fastholdt i sålydende

skrivelse af 12. april 1979 fra monopoltilsynet til klagerne:

»Ved skrivelse af 7. marts 1978 har selskabet i henhold til

offentlighedsloven anmodet om at blive gjort bekendt med navne og adresser på

klagerne i sagen vedrørende de på en række parcelhusejendomme i

Ringstedområdet hvilende servitutter, hvorefter ejerne af de pågældende

ejendomme er forpligtede til at benytte en af bygmester Gunnar Hansen - nu

dennes arvinger repræsenteret ved selskabet - anvist leverandør af brændsel

til opvarmning.

I denne anledning skal herved meddele, at monopoltilsynet efter en fornyet

overvejelse af spørgsmålet må fastholde, at afgørende hensyn til offentlige

og de pågældende klageres private interesser må bevirke, at selskabets ønske

om at blive gjort bekendt med klagernes navne og adresser ikke kan

imødekommes.«

I sålydende skrivelse af 30. november 1978 har monopoltilsynet over for

klagerne præciseret, hvordan tilsynets pålæg af 6. marts 1978 skal

efterkommes:

»Under henvisning til telefonsamtale den 28. november 1978 og

tidligere brevveksling skal monopoltilsynet herved meddele, at det selskabet

ved skrivelse af 6. marts 1978 meddelte pålæg i henhold til monopollovens §

12, stk. 2, om at ophæve de på ejendommene matr.nr. 11 g og 36 a Benløse by

og sogn samt senere derfra udstykkede parceller lyste deklarationer,

hvorefter ejerne af de pågældende ejendomme er forpligtet til at købe

brændstof hos en af selskabet anvist leverandør alene kan efterkommes på den

måde, at de på ejendommene lyste deklarationer foranlediges aflyst af

tingbogen.

Det bemærkes, at tilsynet, såfremt selskabet måtte ønske det, er villig

til at være behjælpelig med den praktiske tilrettelæggelse af

aflysningsproceduren.

Monopoltilsynet skal derfor anmode selskabet om snarest og senest 8 dage

fra dato skriftligt at meddele, at pålægget vil blive efterkommet på den

ovenfor anførte måde.«

Om sagens baggrund er det oplyst, at nu afdøde bygmester Gunnar Hansen i

forbindelse med udstykning af nogle ejendomme i Benløse, Ringsted, Slagelse

og Haslev har ladet tinglyse en deklaration på 192 parceller, hvorefter det

pålægges ejerne at aftage hele den pågældende ejendoms forbrug af brændstof

til opvarmning hos den leverandør, som bygmester Gunnar Hansen og senere hans

arvinger anviser.

Der findes 2 typer af deklarationer:

a. I nogle tilfælde lyder forpligtelsen på, at ejeren skal aftage

ejendommens forbrug af brændselsolie fra Gunnar Hansen, respektive hans

arvinger, eller det firma, han/de anviser, og det tilføjes, at

»leverancen af brændselsolie skal ske på de betingelser, som til enhver

tid praktiseres af de førende firmaer inden for oliebranchen, herunder også

med hensyn til bonus o.l.«

b. I andre tilfælde gælder forpligtelsen »enhver form for

brændstof« til husenes opvarmning, dette skal »leveres til den

forbrugerdagspris, som fastsættes af de førende selskaber inden for branchen

og i øvrigt på almindeligt gældende vilkår«. Nye udstykninger pålægges

ikke deklaration om køb af olie.

Klagerne har under sagens behandling i monopol-ankenævnet tilbudt at

ophæve deklarationerne, hvis man kunne få samme betingelser, som de store

olieselskaber fik ved aftale med monopoltilsynet i 1973-1974. Tilsvarende

vilkår vil efter klagernes opfattelse indebære, at klagerne ikke indgår nye

købsbindingsaftaler, at eksisterende aftaler aflyses inden 1 år mod en

godtgørelse fra grundejerne på 500 kr. eller aflyses uden godtgørelse efter

udløbet af en periode på 15 år. Samtidig forpligter klagerne sig til

skriftligt at meddele samtlige grundejere, at de kan aftage olie fra

lavprisselskaberne.

Klagerne finder ikke, at der i monopolloven er hjemmel til at pålægge

klagerne at aflyse deklarationen, idet de ikke har de i monopollovens § 2

omhandlede virkninger. Klagerne ønsker ikke frivilligt at foretage aflysning,

idet selskabet, såfremt det på et senere tidspunkt måtte ønske at påbegynde

forhandling af olieprodukter, selv kan levere til de omhandlede parceller.

Når monopoltilsynet begrunder kravet om ophævelse af deklarationerne med

hensyn til lavprisselskaberne og senere også hensyn til andre store

olieselskaber, er det ikke rimeligt, da de tinglyste deklarationer ikke har

forhindret andre olieselskaber end Shell i at blive leverandør til de

grundejere, der er forpligtet af deklarationerne.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klagerne kan få oplyst navnene på

de 3 parcelhusejere, der gennem henholdsvis forbrugerklagenævnet og

forbrugerombudsmanden har henvendt sig til monopoltilsynet, har klagerne

anført, at det har stor betydning for dem at komme i forbindelse med de

pågældende, idet man kunne have oplyst husejerne om, at der intet er til

hinder for, at de kan aftage olie fra andre selskaber. Klagerne gør i denne

forbindelse opmærksom på, at den ene henvendelse ikke er en klage, men en

forespørgsel om, hvorvidt grundejeren kan aftage olie fra et lavprisselskab.

Denne sag kunne have været afsluttet for flere år siden, hvis klagerne havde

haft mulighed for at svare spørgeren.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at

købsbindingen begrænser konkurrencen vedrørende olieleverancer til de

ejendomme, der er omfattet af deklarationerne på en sådan måde, at der udøves

eller vil kunne udøves en væsentlig indflydelse på pris- og

omsætningsforholdene.

Konkurrencebegrænsningen medfører eller må antages at ville medføre dels

urimelige priser i relation til ejerne af de pågældende ejendomme og dels

urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen inden for oliebranchen -

til skade for de såkaldte lavprisselskaber.

Deklarationerne er lyst på 104 ejendomme i Benløse, og både her og i

Ringsted og Haslev udgør de ejendomme, der er omfattet af deklarationerne et

helt villakvarter eller en betydelig del af et villakvarter. Deklarationerne

vil således begrænse konkurrencen inden for et lokalt markedsområde.

Den købsbinding, der er pålagt ejerne af de enkelte ejendomme, indebærer

efter deklarationernes ordlyd, at ejerne er tvunget til hver især at aftage

deres forbrug af brændstof til husenes opvarmning hos en af klagerne anvist

leverandør, forudsat at denne kan og vil levere til de dagspriser, der

beregnes af de førende firmaer inden for branchen og i øvrigt på de

betingelser, disse firmaer praktiserer. Dermed er parcelhusejerne altså

afskåret fra at købe hos leverandører, der tilbyder fyringsolie til lavere

priser end dagsprisen hos de »førende selskaber. Det skal i denne

forbindelse oplyses, at der under normale forhold er en difference på 50-75

kr. pr. 1000 liter mellem lavprisselskabernes og de store selskabers

salgspriser.

Endvidere er parcelhusejerne afskåret fra at arrangere eller deltage i

kollektivt indkøb hos en bestemt leverandør og at opnå de særlige

prisfordele, et sådant fællesindkøb kan give.

Endelig er de parcelhusejere, hvis ejendomme er udstykket fra Ringsted

Klosters jorder, udelukket fra at blive tilsluttet fjernvarmeanlæg eller at

indrette sig med elektrisk opvarmning.

I kraft af deklarationerne har den berettigede således opnået en

monopollignende stilling - tilmed både på købersiden og på sælgersiden - med

den urimelige virkning, at forbrugerne afskæres fra at købe olie eller andet

brændstof til markedets billigste pris, og den omstændighed, at leverancerne

samles hos eet bestemt selskab - Shell - indebærer tillige en

konkurrenceforvridning til skade for de øvrige leverandører inden for

branchen.

Den eneste måde, hvorpå de urimelige købsbindinger kan bringes til ophør,

vil være ved aflysning af de dele af deklarationerne, der vedrører

brændstofleverancer.

Når de store olieselskaber ved aftalen med monopoltilsynet i 1973-1974 fik

en lang afviklingsperiode, skyldes det, at disse selskaber havde ydet en

modydelse for at opnå købsbindingen, i mange tilfælde havde selskaberne

deltaget i finansieringen af husene. Klagerne har derimod ikke ydet noget til

gengæld for købsbindingen, og tilsynet har derfor ikke fundet det urimeligt

at kræve deklarationerne aflyst med det samme.

Monopoltilsynet har med hensyn til spørgsmålet om klagernes adgang til at

blive gjort bekendt med navnene på de parcelhusejere, der har klaget, henvist

til Østre Landsrets dom, UfR 1970, s. 554. I denne dom blev det fastslået, at

monopoltilsynet i henhold til partsoffentlighedslovens § 2 havde været

berettiget til at nægte at give en virksomhed oplysning om navnene på nogle

personer, der havde klaget over virksomhedens prisberegning.

Monopoltilsynet har endvidere anført, at det er af stor betydning ved

administrationen af monopolloven, at tilsynet gennem henvendelser fra

forbrugere eller erhvervsdrivende bliver sat på sporet af eksisterende

konkurrencebegrænsninger, der medfører urimelige virkninger. En sådan

medvirken fra offentlighedens side bør søges bevaret og skærmet i størst

muligt omfang, og hensynet hertil må derfor nøje overvejes, når der i henhold

til § 10 i lov om offentlighed i forvaltningen rejses krav om udlevering af

klagernes navne.

Monopoltilsynet har fundet, at hensynet til den offentlige interesse er så

afgørende, at klagernes interesse i at få kendskab til, hvilke parcelhusejere

der har rejst sagen, må vige herfor.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Det stedlige område, som er omfattet af deklarationerne, er vel kun lille,

men er som marked helt fast afgrænset. På dette afgrænsede marked vil

deklarationerne kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris- og

omsætningsforholdene for olieprodukter. Uanset at klagerne har oplyst, at de

parcelhusejere, der er omfattet af deklarationerne, ikke på noget tidspunkt

er blevet hindret i at aftage olieprodukter fra andre olieselskaber end Dansk

Shell A/S, herunder også fra lavprisselskaber, er nævnet herefter enigt med

monopoltilsynet i, at deklarationerne har et sådant indhold, at de bør kunne

kræves aflyst.

Nævnet finder dog, at klagerne har et rimeligt krav på, at der indrømmes

dem en vis overgangsperiode, og nævnet finder, at denne periode kan

fastsættes til udgangen af juni måned 1980.

Efter denne dato skal klagerne ikke kunne modsætte sig, at ejerne af de

ejendomme, hvorpå deklarationerne er lyst, kræver deklarationen aflyst for så

vidt angår bestemmelsen om brændstofforsyning til ejendommen.

Med denne ændring vil monopoltilsynets afgørelse være at stadfæste.

Med hensyn til spørgsmålet om udlevering af navne på de personer, der har

klaget over købsbindingen, kan nævnet tilslutte sig det af monopoltilsynet

anførte.

Denne del af afgørelsen vil være at stadfæste.

Herefter bestemmes:

Efter udgangen af juni måned 1980 kan klagerne ikke modsætte sig

begæringer om aflysning af deklarationer, hvorefter ejere af ejendomme, der

er udstykket af Gunnar Hansen, er forpligtet til at aftage ejendommens

brændstofforsyning fra det firma, som anvises af Gunnar Hansen eller hans

arvinger.

Monopoltilsynets afgørelse af 6. marts 1978 stdfæstes for så vidt angår

spørgsmålet om fortolkning af offentlighedsloven.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter