Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik

AFG nr 9708 af 06/10/1998AfgørelseErhvervsministeriet3. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

God revisorskik

Under denne sag har Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer ved skrivelse af 12. november 1997 indgivet en klage over

statsautoriseret revisor Hans Nielsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Hans Nielsen

har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 9. april

1975.

Det fremgår af sagen, at Foreningen af

Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg har behandlet en sag

vedrørende assistance ydet af indklagede til Gunnar Thonbo's

Industrihuse A/S (nu Afviklingsselskabet af 15/6-1995 under konkurs). Sagen

vedrørte primært beregningen af det af indklagede debiterede

honorar, og udsprang af en retssag, anlagt af Gunnar Thonbo s Industrihuse

A/S mod indklagede.

Til brug for sagens behandling i responsumudvalget oplyste

indklagede i en skrivelse af 22. december 1994 til udvalget bl.a.:

"

Sagsfremstilling.

....

Det klagende selskab [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S]

har siden stiftelsen i 1986 drevet virksomhed med investering og udlejning af

fast ejendom i Danmark, fortrinsvis af mindre og mellemstore industri-,

kontor- og butiksejendomme. Etagearealet udgør ca. 37.000

m2. Forud herfor var virksomheden siden 1960 blevet drevet i andet

regi med samme ejer. Jeg har siden 1964 haft klientmæssige relationer

til klagerne samt personlige relationer, der over årene udviklede sig

til et nært nært venskab med hele familien.

Da Gunnar Thonbo, den tidligere hovedaktionær i det

klagende selskab, i 1972 emigrerede til Monaco, overtog jeg, udover mit

hidtidige hverv med bogføring og revision af virksomhedens regnskaber,

Læs alt

den daglige administration af virksomhedens ejendomme. Overtagelsen af

administrationen skete efter, at jeg ved mundtlig henvendelse til Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer havde sikret mig, at dette kunne ske inden for

revisorlovgivningens rammer.

Fra 1985/86 aftaltes det af praktiske grunde, at ikke blot

som hidtil indbetalinger, men tillige udbetalinger skulle ske gennem mit

kontor, og jeg fik derfor eneprokura til de af klagerne til formålet

oprettede bankkonti.

Mit arbejde som administrator bestod i de første

mange år i al væsentlighed i at modtage post, bogføre, og

efter instruks fra Gunnar Thonbo forestå honoreringen af

håndværkere m. v. samt betaling af øvrige omkostninger

vedrørende ejendommene.

I hele denne periode var ejendommen udlejet til få

og relativt store lejere, der var ingen eller kun få ledige

m2, og der var i denne periode flere år, hvor der ikke skete

udskiftning af lejere.

I 1986/87 blev Gunnar Thonbo alvorligt syg, hvorfor jeg i

højere og højere grad måtte varetage de administrative

funktioner, som hidtil havde været varetaget af Gunnar Thonbo som

direktør i det klagende selskab. Man overgik til at afholde 5 - 8

møder årligt, hvor jeg sammen med Gunnar Thonbo aftalte

strategien for forvaltningen af klagerens ejendomme og den praktiske

tilrettelæggelse heraf. Derudover førte jeg og Gunnar Thonbo med

jævne mellemrum telefonsamtaler, hvorunder Gunnar Thonbo på

grundlag af de oplysninger, som jeg tilvejebragte, løbende traf de

driftsmæssige beslutninger i forbindelse med administrationen, samt gav

instruktion om betalinger.

I 1989 døde Gunnar Thonbo efter længere tids

sygdom. Dødsboet blev delvis skiftet, og rådigheden over [Gunnar

Thonbo s Industrihuse A/S], hvor Gunnar Thonbo indtil sin død havde

været enerådende, blev overtaget af hustruen Ulla Thonbo. Navnlig

fra midten af 1990 ønskede Ulla Thonbo, der ikke tidligere havde

beskæftiget sig med erhvervsvirksomhed og intet forudgående

kendskab havde til administration af udlejningsejendomme, herunder til

disponering og styring af reparations- og fornyelsesarbejder, at deltage

aktivt i de konkrete daglige administrationsopgaver og i styring af

virksomheden. De daglige dispositioner blev drøftet løbende

under hyppige telefonsamtaler mellem Ulla Thonbo og mig, hvorunder jeg loyalt

søgte at rådgive Ulla Thonbo bedst muligt, dog i stigende omfang

uden, at Ulla Thonbo fulgte mine råd. Det bærende element i min

rådgivning var og havde stedse været, at man skulle disponere

forsigtigt og tjene pengene, før man brugte dem, hvorimod Ulla Thonbo

havde et ønske om at tilkøbe flere ejendomme samt at renovere

og opdatere de eksisterende ejendomme på trods af mine udsagn om

vanskeligheden ved at få dækket udgifterne ved forhøjelse

af huslejen.

Administrationen af ejendommene drøftedes endvidere

under hyppige møder hos mig, når Ulla Thonbo besøgte

Danmark.

Derudover måtte jeg løbende drøfte en

række forhold med bl.a. ægtefællerne Gunnar og Ulla Thonbos

søn, Claus Thonbo, der var medlem af [selskabets] bestyrelse og med

datteren, Ghita Thonbo, der formelt var direktør i [Gunnar Thonbo's

Industrihuse A/S], og som var bosat i Danmark.

Ghita Thonbos firma Thogi Trading fungerede i årene

1987/88, 1988/89, 1989/90 og 1990/91 som kontaktled mellem lejerne og

administrationen, og blev for dette arbejde honoreret med henholdsvis kr.

120.000, kr. 158.000, kr. 180.000 og kr. 150.000 for de omhandlede år.

Som det fremgår af bogføring og årsregnskaber er disse

beløb benævnt administrationshonorar, og har intet med

honorering af mit arbejde at gøre.

Ulla Thonbos manglende erfaring med administrationen af

fast ejendom og med varetagelse af forholdet til lejere, tekniske

rådgivere og håndværkere m.v., og hendes ønske om at

gennemføre administrationen på grundlag af sine egne

præmisser, førte i stigende omfang til uenighed mellem hende og

mig.

Som følge den foran beskrevne udvikling i ledelsen

af [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S] antog mit arbejde som rådgiver

for [selskabet], udover den egentlige ejendomsadministration, et stadigt og

hastigt stigende omfang, navnlig efter Gunnar Thonbos død.

Sideløbende med den ovenfor beskrevne udvikling

indtraf en generel afmatning i markedsforholdene for udlejning af

industriejendomme Fra 1989/90 opstod begyndende vanskeligheder med

genudlejning af ledigtblivende lejemål i klagernes ejendomme samtidig

med, at huslejens størrelse begyndte at vige. For klagernes

vedkommende betød dette en vigende økonomi Dette

medførte i sig selv stigende krav til den daglige administration og

økonomiske styring, der påhvilede mig.

Samtidig krævede bestræbelserne på

genudlejning, herunder kontakt til og forhandling med potentielle lejere om

nye lejemål, en stærkt stigende indsats fra min side udover, hvad

der omfattedes af det sædvanlige administrationsarbejde og honoraret

herfor. Dette gjaldt tilsvarende forhandlinger med eksisterende lejere for at

fastholde disse i lejemålene.

På grund af vanskelig økonomi hos flere af

lejerne i klagernes ejendomme, måtte jeg endvidere anvende mere og mere

tid på at sikre, at huslejen indgik til tiden, og på at

sørge for, at restancer blev overgivet til inkassation

I perioden 1990 1993 gennemførtes ud over

almindelig vedligeholdelse renoveringer af ejendommene for mere en 10 mio.

kr. I det væsentlige efter Ulla Thonbos ønsker og mod mine

anbefalinger og råd.

I oktober 1992 førte meningsforskelle omkring

administration og genudlejning til, at jeg ønskede, at samarbejdet

skulle ophøre.

På et møde på mit kontor den 13.

oktober 1992, hvori deltog Ulla, Claus og Ghita Thonbo enedes vi om at

fortsætte samarbejdet på den måde, at jeg ikke

længere skulle beskæftige mig med renoverings- og

ombygningsarbejder. På trods heraf blev jeg efterfølgende gang

på gang involveret i disse efter anmodning fra Ulla Thonbo. Ganske

forståeligt havde fru Ulla Thonbo ikke den nødvendige erfaring

med tilrettelæggelse, kontrahering og styring af sådanne opgaver,

og der opstod derfor stadige misforståelser og konflikter mellem hende

og de antagne arkitekter og håndværkere. Jeg blev så

anmodet om at udrede problemerne, og om at overtage styringen. Dette gjorde

jeg loyalt og bedst muligt. Der blev imidlertid tale om et besværligt

og meget tidskrævende arbejde, som resulterede i betydelige honorarer,

formentlig endda større, end hvis jeg fra starten af havde haft

opgaverne overdraget.

I løbet af 1993 førte et stigende antal

uoverensstemmelser og en opfattelse hos klagerne af, at administrationen af

ejendommene kunne udføres billigere end hos mig, til en beslutning hos

klagerne om, at min administration af klagernes ejendomme skulle bringes til

ophør, når en anden administration kunne etableres. Imod mit

råd besluttede klagerne at opbygge en egen administration i stedet for

at kontrahere med en uafhængig, professionel ejendomsadministrator.

På den baggrund forudså jeg sådanne vanskeligheder med den

fremtidige administration af ejendommene, at jeg ikke ønskede at

fortsætte som revisor for klagerne, selvom dette på

daværende tidspunkt var Ulla Thonbos udtrykkelige ønske.

Foranstående talte vi om på et møde på mit kontor

den 11. oktober 1993, og vi gav hinanden en uges betænkningstid.

På et møde på mit kontor tirsdag den 19. oktober 1993

sagde jeg definitivt fra med løftet om at medvirke til en rolig og

harmonisk afvikling af klientforholdet

Det aftaltes, at jeg skulle afslutte [Gunnar Thonbo's

Industrihuse A/S ] regnskab for tiden 1. oktober 1992 til 30. september 1993,

samt at jeg skulle fortsætte administrationen og bogføringen,

indtil klagerne selv havde fået antaget en ny administrator med

tilhørende personale. Den nye administrator blev ansat, og

tiltrådte medio november 1993, og på et møde mellem ham,

Ulla Thonbo og mig blev det aftalt, at der skulle foregå en successiv

overførsel af administrationen, når man i løbet af de

første måneder af 1994 fik etableret de nødvendige

administrative systemer.

Varetagelsen af ind- og udbetalinger skulle således

overføres til [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S] i løbet af 1.

kvartal 1994 og bogføringen m.v. i løbet af 2. kvartal 1994,

således at hele processen var overstået pr. 30/6 1994.

På grundlag af det således aftalte fortsatte

jeg administrationen, og påbegyndte overdragelsen af administrationen

til [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S]

Fra medio december 1993 modtog jeg ingen underretninger

eller instruktioner fra klagerne, førend jeg den 7. januar 1994 modtog

en opringning fra klagernes nye advokat Preben Gamst, der oplyste, at

klagerne havde udtrykt utilfredshed med de af mig beregnede honorarer Under

telefonsamtalen oplyste advokat Gamst intet om, at der havde været

afholdt ekstraordinær generalforsamling i [Gunnar Thonbo's Industrihuse

A/S], eller at det skulle være besluttet at fratage mig min prokura til

klagernes bankkonti. Oplysning herom modtog jeg først den 13. januar

1994 med advokat Gamsts brev af 12. januar 1994

Den 17. januar 1994 gennemførtes

afleveringsforretning til [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S]

Efter at administrationen nu var overgået til

Thonbo's Industrihuse A/S], fortsatte [selskabet] dog med at

rekvirere min bistand til en række konkrete opgaver i forbindelse med

administrationen, idet [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S] ikke selv magtede

disse opgaver

[Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S] og navnlig Ulla Thonbo

havde ved en tidligere lejlighed i 1992 forespurgt mig om muligheden for at

nedbringe administrationshonorarerne, og jeg oplyste, at dette ville

forudsætte, at en del af administrationsopgaverne blev varetaget af

klagerne selv. Administrationsforholdene blev imidlertid ikke ændret i

anledning heraf, hvorfor omfanget af honorarerne heller ikke blev reduceret

".

Det fremgår i øvrigt af skrivelsen, at

indklagede i honorarer for sit arbejde for Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S

havde beregnet sig følgende beløb:

1987/88 ca. 410.000 kr.

1988/89 375.000 kr.

1989/90 637.000 kr.

1990/91 ca. 844.000 kr.

1991/92 1.020.000 kr.

1992/93 1.050.000 kr.

Responsumudvalget blev stillet følgende

spørgsmål:

"1. Er det i overensstemmelse med god revisorskik,

og er det i overensstemmelse med revisorlovgivningen, at en statsautoriseret

revisor for en klient foretager ejendomsadministration og bogføring,

forestår udbetalinger og udfører revision af klientens

regnskab?

Det bedes ved besvarelsen lagt til grund, at varetagelsen

af ejendomsadministration påbegyndtes i 1972, at den i klientforholdet

anvendte praksis, hvor sagsøgte [indklagede] forestod udbetalinger

påbegyndtes i 1986, hvor betalinger skete efter instruks fra selskabets

direktør og hovedaktionær i hvert enkelt tilfælde, og at

sagsøgte mere selvstændigt overtog udbetalingsproceduren i

forbindelse med, at direktøren og hovedaktionæren i 1986/87 blev

syg og senere døde.

2. Er de honorarer, sagsøgte beregnede sig for

ejendomsadministration, bogføring og revision fra og med 1987/88 til

og med regnskabsåret 1992/93 sædvanlige?

3. Såfremt svaret på spørgsmål 2

på noget punkt er benægtende, bedes responsumudvalget oplyse,

hvad der i stedet kan anses for et sædvanligt honorar på de

enkelte punkter."

Responsumudvalget besvarede i skrivelse af 12. december

1996 de stillede spørgsmål således:

"ad 1

Således som sagen foreligger belyst for udvalget,

har statsautoriseret revisor Hans Nielsen efter udvalgets opfattelse

overtrådt § 10 i Lov om Statsautoriserede Revisorer.

Endvidere har statsautoriseret revisor Hans Nielsen efter

udvalgets opfattelse ved at forsyne de omhandlede regnskaber med en

revisionspåtegning handlet i strid med § 13 i Lov om Statsautoriserede

Revisorer.

Ad 2 & 3

Da den helt overvejende del af det honorar revisor har

beregnet sig, vedrører arbejdsopgaver, som er udført i strid

med Lov om Statsautoriserede Revisorer, falder det uden for udvalgets

kommissorium at afgive udtalelse herom".

Ved skrivelse af 2. september 1997 til indklagede meddelte

klageren, at bestyrelsen overvejede at indbringe sagen for

Disciplinærnævnet. Indklagede blev samtidig anmodet om sine

bemærkninger hertil.

Advokat Poul Flemming Hansen besvarede som advokat for

indklagede klagerens henvendelse ved skrivelse af 2. oktober 1997. Det

fremgår af skrivelsen, at der ud over retssagen vedrørende

indklagedes beregnede honorarer i perioden 1. oktober 1988 til 7. januar

1994, hvor påstanden var betaling af 1 mio. kr., sideløbende af

Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S blev anlagt en erstatningssag mod indklagede

ved Østre Landsret med påstand om betaling af 5 mio. kr. under

anbringende af, at indklagede skulle være ansvarlig for

rådgivning i forbindelse med Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S´

erhvervelse af en erhvervsudlejningsejendom. Indklagede havde i begge

retssager påstået frifindelse. Retssagerne blev i august 1997

forligt mod en samlet betaling fra indklagedes (og dennes

forsikringsselskabs) side på 700.000 kr. Vedrørende

omstændighederne omkring indklagedes varetagelse af de administrative

forhold i Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S i relation til selskabets

ejendomsudlejningsvirksomhed henvises i skrivelsen til indklagedes

ovennævnte redegørelse til responsumudvalget. Det anføres

i øvrigt i skrivelsen:

"Jeg tillader mig navnlig at henlede

opmærksomhed på det af min klient anførte om, at

overtagelsen i sin tid af ejendomsadministrationen skete efter, at han ved

mundtlig henvendelse til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer havde

sikret sig, at hans varetagelse af administrationen kunne ske inden for

revisorlovgivningens rammer. Min klient har således haft føje

til at anse i hvert fald de oprindeligt overtagne administrationsopgaver som

forenelige med hans stilling som statsautoriseret revisor.

Når Responsumudvalget i sin udtalelse af 12.

december 1996 anfører, at min klient efter udvalgets opfattelse har

overtrådt § 10 i lov om statsautoriserede revisorer, forekommer

det på ingen måde åbenbart, at man med rette kan nå

frem til denne konklusion som følge af min klients varetagelse som

uafhængig rådgiver af visse funktioner i forbindelse med

ejendomsadministrationen i Gunnar Thonbos Industrihuse A/S på den

måde, som disse administrative opgaver ifølge det oplyste blev

varetaget. Jeg bemærker i den forbindelse, som anført i min

klients redegørelse af 22/12 1994, at direktøren og medlemmerne

af bestyrelsen i Gunnar Thonbos Industrihuse A/S til stadighed har taget

aktiv del i de administrative opgaver og beslutninger, og at firmaet Thogi

Trading varetog kontakten til lejerne. Det kan således ikke med

tilstrækkelig sikkerhed siges, at min klient har optrådt som

administrator i den betydning, denne betegnelse må tillægges i

§ 10 i lov om statsautoriserede revisorer. Min klients rolle har i relation

til de administrative forhold og beslutninger i alt væsentligt

rådgivningsmæssig karakter, og min klients dispositioner i

forbindelse hermed er i alt væsentligt udført efter konkrete

instrukser fra ledelsen i Gunnar Thonbos Industrihuse A/S.

I relation til § 13 i lov om statsautoriserede

revisorer bemærker jeg, at en eventuel overtrædelse fra min

klients side i den foreliggende sag alene kan vedrøre generalklausulen

i § 13, stk. 1, nr. 6, som efter sin natur ikke er specifik, og hvor

eventuelle sanktioner derfor må være moderate ".

Klageren

indbragte herefter sagen for

Disciplinærnævnet og har til støtte for klagen gjort

gældende, at indklagede efter det for responsumudvalget oplyste har

overtrådt lov om statsautoriserede revisorer §§ 10 og 13.

Indklagede

har oprindelig anført, at

den "omhandlede bistand er ophørt ultimo 1992, altså for

mere end 5 år siden", at bistanden blev ydet i en kort

periode til en kræftsyg klient og god ven, at bistanden på

ingen måde medførte tab for klienten, og at han aldrig

før eller siden har ydet tilsvarende bistand for andre klienter.

Disciplinærnævnet

har ved skrivelse af

19. marts 1998 anmodet indklagede om at oplyse, præcist hvornår

hans bistand til Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S ophørte.

Disciplinærnævnet har endvidere anmodet indklagede om at

fremsende selskabets regnskaber for 1990/91, 1991/92 og 1992/93.

Indklagede

har herefter ved skrivelse af 1. april

1998 til Disciplinærnævnet fremsendt de ønskede regnskaber

og samtidig oplyst, at han beklageligvis har husket forkert, når han

oprindelig meddelte, at hans bistand til Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S

ophørte ultimo 1992. Bistanden ophørte definitivt den 13.

januar 1994.

Samtlige fremsendte regnskaber er af indklagede forsynet

med revisionspåtegninger.

DISCIPLINÆRNÆVNET SKAL UDTALE:

Det fremgår af sagen, at indklagede i en

årrække siden selskabets stiftelse i 1986 og indtil januar 1994

har været revisor for A/S Gunnar Thonbo s Industrihuse, der drev

virksomhed med investering og udlejning af fast ejendom i Danmark. Indklagede

varetog i denne periode samtidigt den daglige administration af en

række af selskabets erhvervsejendomme, og modtog ikke blot

indbetalinger, men forestod i kraft af eneprokura til selskabets bank

også udbetalingerne. Da indehaveren af virksomheden, Gunnar Thonbo, i

1986 blev alvorligt syg, overtog indklagede i øvrigt i højere

og højere grad de administrative funktioner, som hidtil havde

været varetaget af Gunnar Thonbo som direktør i selskabet. Efter

Gunnar Thonbo s død i 1989 antog indklagedes arbejde ifølge

ham selv ud over den egentlige ejendomsadministration "et stadigt og

hastigt stigende omfang". Indklagede overtog bl.a. også styringen

af omfattende renoverings- og ombygningsarbejder på selskabets

ejendomme og stod for genudlejning af ledige lejemål. I løbet af

1993 førte uoverensstemmelser med de nye ejere af selskabet til en

beslutning om, at indklagedes administration af selskabets ejendomme skulle

bringes til ophør. Det aftaltes i denne forbindelse med indklagede, at

han skulle fortsætte administrationen, indtil selskabet selv havde

fået antaget en ny administrator. Der afholdtes i denne anledning en

"afleveringsforretning" i januar 1994. Desuagtet fortsatte

selskabet i en periode i 1994 med at rekvirere indklagedes bistand til en

række konkrete opgaver i forbindelse med administrationen. Indklagede

har for sit arbejde, herunder ejendomsadministrationen, ubestridt modtaget

betydelige vederlag. I 1991/1992 og 1992/93 har indklagede således

hvert år beregnet sig et samlet honorar på over 1 million kr.

Heraf vedrører den overvejende del ifølge de for nævnet

foreliggende oplysninger arbejde i forbindelse med administrationen af

selskabets ejendomme.

Det må herefter lægges til grund, at

indklagede i perioden fra 1986 til ultimo 1994 i endog ganske betydeligt

omfang har bistået virksomheden Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S med

administrationen af selskabets udlejningsejendomme, uagtet indklagede i samme

periode har fungeret som selskabets revisor og herunder som ovenfor

nævnt har revideret selskabets regnskaber og forsynet dem med

revisionspåtegning.

Indklagede har derved overtrådt § 10, stk. 2, i lov

om statsautoriserede revisorer, hvorefter stillingen som statsautoriseret

revisor bl.a. er uforenelig med stillingen som administrator. Indklagede har

ligeledes overtrådt § 13, stk. 1, nr. 6, i samme lov, hvorefter en

statsautoriseret revisor i sin virksomhed bl.a. ikke må afgive en

erklæring, når der foreligger omstændigheder, som er egnet

til at vække tvivl om revisors uafhængighed.

Ved fastsættelsen af den i denne anledning

forskyldte disciplinærstraf finder nævnet særlig at

måtte hense til, at der er tale om en langvarig, grov

tilsidesættelse af helt grundlæggende krav til enhver

statsautoriseret revisors virksomhed. Det findes uden betydning, hvorvidt

indklagede angiveligt efter henvendelse til Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer skulle have fået opfattelsen af, at den foretagne

administration ikke stred mod de anførte lovbestemmelser. Indklagede

bærer som statsautoriseret revisor selv ansvaret for, at hans

virksomhed som revisor udøves i overensstemmelse med de pligter, som

stillingen medfører.

Disciplinærnævnet finder herefter, at den i

medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer

forskyldte disciplinærstraf, der til dels fastsættes i

medfør af princippet i straffelovens § 3, stk. 1, passende kan

udmåles til en bøde på 50.000 kr.

Thi Bestemmes:

Statsautoriseret revisor Hans Nielsen

pålægges en bøde på 50.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.

6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Lignende dokumenter