God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
God revisorskik
Under denne sag har Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer ved skrivelse af 12. november 1997 indgivet en klage over
statsautoriseret revisor Hans Nielsen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Hans Nielsen
har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 9. april
1975.
Det fremgår af sagen, at Foreningen af
Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg har behandlet en sag
vedrørende assistance ydet af indklagede til Gunnar Thonbo's
Industrihuse A/S (nu Afviklingsselskabet af 15/6-1995 under konkurs). Sagen
vedrørte primært beregningen af det af indklagede debiterede
honorar, og udsprang af en retssag, anlagt af Gunnar Thonbo s Industrihuse
A/S mod indklagede.
Til brug for sagens behandling i responsumudvalget oplyste
indklagede i en skrivelse af 22. december 1994 til udvalget bl.a.:
"
Sagsfremstilling.
....
Det klagende selskab [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S]
har siden stiftelsen i 1986 drevet virksomhed med investering og udlejning af
fast ejendom i Danmark, fortrinsvis af mindre og mellemstore industri-,
kontor- og butiksejendomme. Etagearealet udgør ca. 37.000
m2. Forud herfor var virksomheden siden 1960 blevet drevet i andet
regi med samme ejer. Jeg har siden 1964 haft klientmæssige relationer
til klagerne samt personlige relationer, der over årene udviklede sig
til et nært nært venskab med hele familien.
Da Gunnar Thonbo, den tidligere hovedaktionær i det
klagende selskab, i 1972 emigrerede til Monaco, overtog jeg, udover mit
hidtidige hverv med bogføring og revision af virksomhedens regnskaber,
Læs alt
den daglige administration af virksomhedens ejendomme. Overtagelsen af
administrationen skete efter, at jeg ved mundtlig henvendelse til Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer havde sikret mig, at dette kunne ske inden for
revisorlovgivningens rammer.
Fra 1985/86 aftaltes det af praktiske grunde, at ikke blot
som hidtil indbetalinger, men tillige udbetalinger skulle ske gennem mit
kontor, og jeg fik derfor eneprokura til de af klagerne til formålet
oprettede bankkonti.
Mit arbejde som administrator bestod i de første
mange år i al væsentlighed i at modtage post, bogføre, og
efter instruks fra Gunnar Thonbo forestå honoreringen af
håndværkere m. v. samt betaling af øvrige omkostninger
vedrørende ejendommene.
I hele denne periode var ejendommen udlejet til få
og relativt store lejere, der var ingen eller kun få ledige
m2, og der var i denne periode flere år, hvor der ikke skete
udskiftning af lejere.
I 1986/87 blev Gunnar Thonbo alvorligt syg, hvorfor jeg i
højere og højere grad måtte varetage de administrative
funktioner, som hidtil havde været varetaget af Gunnar Thonbo som
direktør i det klagende selskab. Man overgik til at afholde 5 - 8
møder årligt, hvor jeg sammen med Gunnar Thonbo aftalte
strategien for forvaltningen af klagerens ejendomme og den praktiske
tilrettelæggelse heraf. Derudover førte jeg og Gunnar Thonbo med
jævne mellemrum telefonsamtaler, hvorunder Gunnar Thonbo på
grundlag af de oplysninger, som jeg tilvejebragte, løbende traf de
driftsmæssige beslutninger i forbindelse med administrationen, samt gav
instruktion om betalinger.
I 1989 døde Gunnar Thonbo efter længere tids
sygdom. Dødsboet blev delvis skiftet, og rådigheden over [Gunnar
Thonbo s Industrihuse A/S], hvor Gunnar Thonbo indtil sin død havde
været enerådende, blev overtaget af hustruen Ulla Thonbo. Navnlig
fra midten af 1990 ønskede Ulla Thonbo, der ikke tidligere havde
beskæftiget sig med erhvervsvirksomhed og intet forudgående
kendskab havde til administration af udlejningsejendomme, herunder til
disponering og styring af reparations- og fornyelsesarbejder, at deltage
aktivt i de konkrete daglige administrationsopgaver og i styring af
virksomheden. De daglige dispositioner blev drøftet løbende
under hyppige telefonsamtaler mellem Ulla Thonbo og mig, hvorunder jeg loyalt
søgte at rådgive Ulla Thonbo bedst muligt, dog i stigende omfang
uden, at Ulla Thonbo fulgte mine råd. Det bærende element i min
rådgivning var og havde stedse været, at man skulle disponere
forsigtigt og tjene pengene, før man brugte dem, hvorimod Ulla Thonbo
havde et ønske om at tilkøbe flere ejendomme samt at renovere
og opdatere de eksisterende ejendomme på trods af mine udsagn om
vanskeligheden ved at få dækket udgifterne ved forhøjelse
af huslejen.
Administrationen af ejendommene drøftedes endvidere
under hyppige møder hos mig, når Ulla Thonbo besøgte
Danmark.
Derudover måtte jeg løbende drøfte en
række forhold med bl.a. ægtefællerne Gunnar og Ulla Thonbos
søn, Claus Thonbo, der var medlem af [selskabets] bestyrelse og med
datteren, Ghita Thonbo, der formelt var direktør i [Gunnar Thonbo's
Industrihuse A/S], og som var bosat i Danmark.
Ghita Thonbos firma Thogi Trading fungerede i årene
1987/88, 1988/89, 1989/90 og 1990/91 som kontaktled mellem lejerne og
administrationen, og blev for dette arbejde honoreret med henholdsvis kr.
120.000, kr. 158.000, kr. 180.000 og kr. 150.000 for de omhandlede år.
Som det fremgår af bogføring og årsregnskaber er disse
beløb benævnt administrationshonorar, og har intet med
honorering af mit arbejde at gøre.
Ulla Thonbos manglende erfaring med administrationen af
fast ejendom og med varetagelse af forholdet til lejere, tekniske
rådgivere og håndværkere m.v., og hendes ønske om at
gennemføre administrationen på grundlag af sine egne
præmisser, førte i stigende omfang til uenighed mellem hende og
mig.
Som følge den foran beskrevne udvikling i ledelsen
af [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S] antog mit arbejde som rådgiver
for [selskabet], udover den egentlige ejendomsadministration, et stadigt og
hastigt stigende omfang, navnlig efter Gunnar Thonbos død.
Sideløbende med den ovenfor beskrevne udvikling
indtraf en generel afmatning i markedsforholdene for udlejning af
industriejendomme Fra 1989/90 opstod begyndende vanskeligheder med
genudlejning af ledigtblivende lejemål i klagernes ejendomme samtidig
med, at huslejens størrelse begyndte at vige. For klagernes
vedkommende betød dette en vigende økonomi Dette
medførte i sig selv stigende krav til den daglige administration og
økonomiske styring, der påhvilede mig.
Samtidig krævede bestræbelserne på
genudlejning, herunder kontakt til og forhandling med potentielle lejere om
nye lejemål, en stærkt stigende indsats fra min side udover, hvad
der omfattedes af det sædvanlige administrationsarbejde og honoraret
herfor. Dette gjaldt tilsvarende forhandlinger med eksisterende lejere for at
fastholde disse i lejemålene.
På grund af vanskelig økonomi hos flere af
lejerne i klagernes ejendomme, måtte jeg endvidere anvende mere og mere
tid på at sikre, at huslejen indgik til tiden, og på at
sørge for, at restancer blev overgivet til inkassation
I perioden 1990 1993 gennemførtes ud over
almindelig vedligeholdelse renoveringer af ejendommene for mere en 10 mio.
kr. I det væsentlige efter Ulla Thonbos ønsker og mod mine
anbefalinger og råd.
I oktober 1992 førte meningsforskelle omkring
administration og genudlejning til, at jeg ønskede, at samarbejdet
skulle ophøre.
På et møde på mit kontor den 13.
oktober 1992, hvori deltog Ulla, Claus og Ghita Thonbo enedes vi om at
fortsætte samarbejdet på den måde, at jeg ikke
længere skulle beskæftige mig med renoverings- og
ombygningsarbejder. På trods heraf blev jeg efterfølgende gang
på gang involveret i disse efter anmodning fra Ulla Thonbo. Ganske
forståeligt havde fru Ulla Thonbo ikke den nødvendige erfaring
med tilrettelæggelse, kontrahering og styring af sådanne opgaver,
og der opstod derfor stadige misforståelser og konflikter mellem hende
og de antagne arkitekter og håndværkere. Jeg blev så
anmodet om at udrede problemerne, og om at overtage styringen. Dette gjorde
jeg loyalt og bedst muligt. Der blev imidlertid tale om et besværligt
og meget tidskrævende arbejde, som resulterede i betydelige honorarer,
formentlig endda større, end hvis jeg fra starten af havde haft
opgaverne overdraget.
I løbet af 1993 førte et stigende antal
uoverensstemmelser og en opfattelse hos klagerne af, at administrationen af
ejendommene kunne udføres billigere end hos mig, til en beslutning hos
klagerne om, at min administration af klagernes ejendomme skulle bringes til
ophør, når en anden administration kunne etableres. Imod mit
råd besluttede klagerne at opbygge en egen administration i stedet for
at kontrahere med en uafhængig, professionel ejendomsadministrator.
På den baggrund forudså jeg sådanne vanskeligheder med den
fremtidige administration af ejendommene, at jeg ikke ønskede at
fortsætte som revisor for klagerne, selvom dette på
daværende tidspunkt var Ulla Thonbos udtrykkelige ønske.
Foranstående talte vi om på et møde på mit kontor
den 11. oktober 1993, og vi gav hinanden en uges betænkningstid.
På et møde på mit kontor tirsdag den 19. oktober 1993
sagde jeg definitivt fra med løftet om at medvirke til en rolig og
harmonisk afvikling af klientforholdet
Det aftaltes, at jeg skulle afslutte [Gunnar Thonbo's
Industrihuse A/S ] regnskab for tiden 1. oktober 1992 til 30. september 1993,
samt at jeg skulle fortsætte administrationen og bogføringen,
indtil klagerne selv havde fået antaget en ny administrator med
tilhørende personale. Den nye administrator blev ansat, og
tiltrådte medio november 1993, og på et møde mellem ham,
Ulla Thonbo og mig blev det aftalt, at der skulle foregå en successiv
overførsel af administrationen, når man i løbet af de
første måneder af 1994 fik etableret de nødvendige
administrative systemer.
Varetagelsen af ind- og udbetalinger skulle således
overføres til [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S] i løbet af 1.
kvartal 1994 og bogføringen m.v. i løbet af 2. kvartal 1994,
således at hele processen var overstået pr. 30/6 1994.
På grundlag af det således aftalte fortsatte
jeg administrationen, og påbegyndte overdragelsen af administrationen
til [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S]
Fra medio december 1993 modtog jeg ingen underretninger
eller instruktioner fra klagerne, førend jeg den 7. januar 1994 modtog
en opringning fra klagernes nye advokat Preben Gamst, der oplyste, at
klagerne havde udtrykt utilfredshed med de af mig beregnede honorarer Under
telefonsamtalen oplyste advokat Gamst intet om, at der havde været
afholdt ekstraordinær generalforsamling i [Gunnar Thonbo's Industrihuse
A/S], eller at det skulle være besluttet at fratage mig min prokura til
klagernes bankkonti. Oplysning herom modtog jeg først den 13. januar
1994 med advokat Gamsts brev af 12. januar 1994
Den 17. januar 1994 gennemførtes
afleveringsforretning til [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S]
Efter at administrationen nu var overgået til
Thonbo's Industrihuse A/S], fortsatte [selskabet] dog med at
rekvirere min bistand til en række konkrete opgaver i forbindelse med
administrationen, idet [Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S] ikke selv magtede
disse opgaver
[Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S] og navnlig Ulla Thonbo
havde ved en tidligere lejlighed i 1992 forespurgt mig om muligheden for at
nedbringe administrationshonorarerne, og jeg oplyste, at dette ville
forudsætte, at en del af administrationsopgaverne blev varetaget af
klagerne selv. Administrationsforholdene blev imidlertid ikke ændret i
anledning heraf, hvorfor omfanget af honorarerne heller ikke blev reduceret
".
Det fremgår i øvrigt af skrivelsen, at
indklagede i honorarer for sit arbejde for Gunnar Thonbo's Industrihuse A/S
havde beregnet sig følgende beløb:
1987/88 ca. 410.000 kr.
1988/89 375.000 kr.
1989/90 637.000 kr.
1990/91 ca. 844.000 kr.
1991/92 1.020.000 kr.
1992/93 1.050.000 kr.
Responsumudvalget blev stillet følgende
spørgsmål:
"1. Er det i overensstemmelse med god revisorskik,
og er det i overensstemmelse med revisorlovgivningen, at en statsautoriseret
revisor for en klient foretager ejendomsadministration og bogføring,
forestår udbetalinger og udfører revision af klientens
regnskab?
Det bedes ved besvarelsen lagt til grund, at varetagelsen
af ejendomsadministration påbegyndtes i 1972, at den i klientforholdet
anvendte praksis, hvor sagsøgte [indklagede] forestod udbetalinger
påbegyndtes i 1986, hvor betalinger skete efter instruks fra selskabets
direktør og hovedaktionær i hvert enkelt tilfælde, og at
sagsøgte mere selvstændigt overtog udbetalingsproceduren i
forbindelse med, at direktøren og hovedaktionæren i 1986/87 blev
syg og senere døde.
2. Er de honorarer, sagsøgte beregnede sig for
ejendomsadministration, bogføring og revision fra og med 1987/88 til
og med regnskabsåret 1992/93 sædvanlige?
3. Såfremt svaret på spørgsmål 2
på noget punkt er benægtende, bedes responsumudvalget oplyse,
hvad der i stedet kan anses for et sædvanligt honorar på de
enkelte punkter."
Responsumudvalget besvarede i skrivelse af 12. december
1996 de stillede spørgsmål således:
"ad 1
Således som sagen foreligger belyst for udvalget,
har statsautoriseret revisor Hans Nielsen efter udvalgets opfattelse
overtrådt § 10 i Lov om Statsautoriserede Revisorer.
Endvidere har statsautoriseret revisor Hans Nielsen efter
udvalgets opfattelse ved at forsyne de omhandlede regnskaber med en
revisionspåtegning handlet i strid med § 13 i Lov om Statsautoriserede
Revisorer.
Ad 2 & 3
Da den helt overvejende del af det honorar revisor har
beregnet sig, vedrører arbejdsopgaver, som er udført i strid
med Lov om Statsautoriserede Revisorer, falder det uden for udvalgets
kommissorium at afgive udtalelse herom".
Ved skrivelse af 2. september 1997 til indklagede meddelte
klageren, at bestyrelsen overvejede at indbringe sagen for
Disciplinærnævnet. Indklagede blev samtidig anmodet om sine
bemærkninger hertil.
Advokat Poul Flemming Hansen besvarede som advokat for
indklagede klagerens henvendelse ved skrivelse af 2. oktober 1997. Det
fremgår af skrivelsen, at der ud over retssagen vedrørende
indklagedes beregnede honorarer i perioden 1. oktober 1988 til 7. januar
1994, hvor påstanden var betaling af 1 mio. kr., sideløbende af
Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S blev anlagt en erstatningssag mod indklagede
ved Østre Landsret med påstand om betaling af 5 mio. kr. under
anbringende af, at indklagede skulle være ansvarlig for
rådgivning i forbindelse med Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S´
erhvervelse af en erhvervsudlejningsejendom. Indklagede havde i begge
retssager påstået frifindelse. Retssagerne blev i august 1997
forligt mod en samlet betaling fra indklagedes (og dennes
forsikringsselskabs) side på 700.000 kr. Vedrørende
omstændighederne omkring indklagedes varetagelse af de administrative
forhold i Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S i relation til selskabets
ejendomsudlejningsvirksomhed henvises i skrivelsen til indklagedes
ovennævnte redegørelse til responsumudvalget. Det anføres
i øvrigt i skrivelsen:
"Jeg tillader mig navnlig at henlede
opmærksomhed på det af min klient anførte om, at
overtagelsen i sin tid af ejendomsadministrationen skete efter, at han ved
mundtlig henvendelse til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer havde
sikret sig, at hans varetagelse af administrationen kunne ske inden for
revisorlovgivningens rammer. Min klient har således haft føje
til at anse i hvert fald de oprindeligt overtagne administrationsopgaver som
forenelige med hans stilling som statsautoriseret revisor.
Når Responsumudvalget i sin udtalelse af 12.
december 1996 anfører, at min klient efter udvalgets opfattelse har
overtrådt § 10 i lov om statsautoriserede revisorer, forekommer
det på ingen måde åbenbart, at man med rette kan nå
frem til denne konklusion som følge af min klients varetagelse som
uafhængig rådgiver af visse funktioner i forbindelse med
ejendomsadministrationen i Gunnar Thonbos Industrihuse A/S på den
måde, som disse administrative opgaver ifølge det oplyste blev
varetaget. Jeg bemærker i den forbindelse, som anført i min
klients redegørelse af 22/12 1994, at direktøren og medlemmerne
af bestyrelsen i Gunnar Thonbos Industrihuse A/S til stadighed har taget
aktiv del i de administrative opgaver og beslutninger, og at firmaet Thogi
Trading varetog kontakten til lejerne. Det kan således ikke med
tilstrækkelig sikkerhed siges, at min klient har optrådt som
administrator i den betydning, denne betegnelse må tillægges i
§ 10 i lov om statsautoriserede revisorer. Min klients rolle har i relation
til de administrative forhold og beslutninger i alt væsentligt
rådgivningsmæssig karakter, og min klients dispositioner i
forbindelse hermed er i alt væsentligt udført efter konkrete
instrukser fra ledelsen i Gunnar Thonbos Industrihuse A/S.
I relation til § 13 i lov om statsautoriserede
revisorer bemærker jeg, at en eventuel overtrædelse fra min
klients side i den foreliggende sag alene kan vedrøre generalklausulen
i § 13, stk. 1, nr. 6, som efter sin natur ikke er specifik, og hvor
eventuelle sanktioner derfor må være moderate ".
Klageren
indbragte herefter sagen for
Disciplinærnævnet og har til støtte for klagen gjort
gældende, at indklagede efter det for responsumudvalget oplyste har
overtrådt lov om statsautoriserede revisorer §§ 10 og 13.
Indklagede
har oprindelig anført, at
den "omhandlede bistand er ophørt ultimo 1992, altså for
mere end 5 år siden", at bistanden blev ydet i en kort
periode til en kræftsyg klient og god ven, at bistanden på
ingen måde medførte tab for klienten, og at han aldrig
før eller siden har ydet tilsvarende bistand for andre klienter.
Disciplinærnævnet
har ved skrivelse af
19. marts 1998 anmodet indklagede om at oplyse, præcist hvornår
hans bistand til Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S ophørte.
Disciplinærnævnet har endvidere anmodet indklagede om at
fremsende selskabets regnskaber for 1990/91, 1991/92 og 1992/93.
Indklagede
har herefter ved skrivelse af 1. april
1998 til Disciplinærnævnet fremsendt de ønskede regnskaber
og samtidig oplyst, at han beklageligvis har husket forkert, når han
oprindelig meddelte, at hans bistand til Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S
ophørte ultimo 1992. Bistanden ophørte definitivt den 13.
januar 1994.
Samtlige fremsendte regnskaber er af indklagede forsynet
med revisionspåtegninger.
DISCIPLINÆRNÆVNET SKAL UDTALE:
Det fremgår af sagen, at indklagede i en
årrække siden selskabets stiftelse i 1986 og indtil januar 1994
har været revisor for A/S Gunnar Thonbo s Industrihuse, der drev
virksomhed med investering og udlejning af fast ejendom i Danmark. Indklagede
varetog i denne periode samtidigt den daglige administration af en
række af selskabets erhvervsejendomme, og modtog ikke blot
indbetalinger, men forestod i kraft af eneprokura til selskabets bank
også udbetalingerne. Da indehaveren af virksomheden, Gunnar Thonbo, i
1986 blev alvorligt syg, overtog indklagede i øvrigt i højere
og højere grad de administrative funktioner, som hidtil havde
været varetaget af Gunnar Thonbo som direktør i selskabet. Efter
Gunnar Thonbo s død i 1989 antog indklagedes arbejde ifølge
ham selv ud over den egentlige ejendomsadministration "et stadigt og
hastigt stigende omfang". Indklagede overtog bl.a. også styringen
af omfattende renoverings- og ombygningsarbejder på selskabets
ejendomme og stod for genudlejning af ledige lejemål. I løbet af
1993 førte uoverensstemmelser med de nye ejere af selskabet til en
beslutning om, at indklagedes administration af selskabets ejendomme skulle
bringes til ophør. Det aftaltes i denne forbindelse med indklagede, at
han skulle fortsætte administrationen, indtil selskabet selv havde
fået antaget en ny administrator. Der afholdtes i denne anledning en
"afleveringsforretning" i januar 1994. Desuagtet fortsatte
selskabet i en periode i 1994 med at rekvirere indklagedes bistand til en
række konkrete opgaver i forbindelse med administrationen. Indklagede
har for sit arbejde, herunder ejendomsadministrationen, ubestridt modtaget
betydelige vederlag. I 1991/1992 og 1992/93 har indklagede således
hvert år beregnet sig et samlet honorar på over 1 million kr.
Heraf vedrører den overvejende del ifølge de for nævnet
foreliggende oplysninger arbejde i forbindelse med administrationen af
selskabets ejendomme.
Det må herefter lægges til grund, at
indklagede i perioden fra 1986 til ultimo 1994 i endog ganske betydeligt
omfang har bistået virksomheden Gunnar Thonbo s Industrihuse A/S med
administrationen af selskabets udlejningsejendomme, uagtet indklagede i samme
periode har fungeret som selskabets revisor og herunder som ovenfor
nævnt har revideret selskabets regnskaber og forsynet dem med
revisionspåtegning.
Indklagede har derved overtrådt § 10, stk. 2, i lov
om statsautoriserede revisorer, hvorefter stillingen som statsautoriseret
revisor bl.a. er uforenelig med stillingen som administrator. Indklagede har
ligeledes overtrådt § 13, stk. 1, nr. 6, i samme lov, hvorefter en
statsautoriseret revisor i sin virksomhed bl.a. ikke må afgive en
erklæring, når der foreligger omstændigheder, som er egnet
til at vække tvivl om revisors uafhængighed.
Ved fastsættelsen af den i denne anledning
forskyldte disciplinærstraf finder nævnet særlig at
måtte hense til, at der er tale om en langvarig, grov
tilsidesættelse af helt grundlæggende krav til enhver
statsautoriseret revisors virksomhed. Det findes uden betydning, hvorvidt
indklagede angiveligt efter henvendelse til Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer skulle have fået opfattelsen af, at den foretagne
administration ikke stred mod de anførte lovbestemmelser. Indklagede
bærer som statsautoriseret revisor selv ansvaret for, at hans
virksomhed som revisor udøves i overensstemmelse med de pligter, som
stillingen medfører.
Disciplinærnævnet finder herefter, at den i
medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer
forskyldte disciplinærstraf, der til dels fastsættes i
medfør af princippet i straffelovens § 3, stk. 1, passende kan
udmåles til en bøde på 50.000 kr.
Thi Bestemmes:
Statsautoriseret revisor Hans Nielsen
pålægges en bøde på 50.000 kr.
Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.
6, i lov om statsautoriserede revisorer.
Lignende dokumenter
- God revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997
- Manglende omhu samt god revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997
- God revisorskik Rådgivning skat Langsommelighed Retsinformation · 1. august 2001
- 2008-0017615 - Den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udpegede medrevisor, jf. aktieselskabsloven § 82, stk. 2 tiltrådt. (24. februar 2009) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. februar 2009
- Stadfæstet, at Erhvervsstyrelsen afviste en klage om, at en statsautoriseret revisor havde overtrådt god revisorskik i forbindelse med sit hverv som kvalitetskontrollant. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. april 2019
- God revisorskik Ansvar for ansatte revisorer Retsinformation · 1. august 2001