Honorartvist i forbindelse med renovering af ejendom (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Honorartvist i forbindelse med renovering af
ejendom (* 1)
K E N D E L S E R
i
Voldgiftssag nr. C 3041
Arkitekt m.a.a. K
mod
fru A
Retsudvalget under Danske Arkitekters Landsforbund afsagde den 17.
november 1989 kendelse i en honorartvist mellem arkitekt m.a.a. K og fru A
til fuld og endelig afgørelse af parternes økonomiske mellemværende
vedrørende arkitekt- og ingeniørarbejde i forbindelse med renovering m.v. af
ejendommen x-vej, y-vej, y-by. Ifølge kendelsen tilpligtedes fru A til
arkitekt m.a.a. K at betale 130.000 kr. incl. moms med fradrag af 87.840 kr.
incl. moms, der var erlagt aconto, eller ialt 42.160 kr., der skulle
forrentes med sædvanlig procesrente fra sagens indbringelse for Retsudvalget
den 19. december 1985. Salær til udvalget skulle udredes af K med 15.000 kr.
og af A med 10.000 kr., og hver part skulle bære egne omkostninger. Nogle af
A rejste modkrav, herunder et erstatningskrav på 40.000 kr. for K's påståede
forsømmelighed i forbindelse med andragende om offentlige tilskud, blev af
Retsudvalget henvist til afgørelse ved domstol eller voldgiftsret.
Denne kendelse er af begge parter inden for klagefristen på 4 uger
indbragt for en af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat
voldgiftsret i medfør af ABR pkt. 9.0.3. Retten består af arkitekt m.a.a.
Holger Tangaa Hansen, direktør Hans Henrik Mortensen og landsdommer Ole
Nicolaisen med sidstnævnte som formand.
For voldgiftsretten har arkitekt m.a.a. K - i det følgende betegnet som
klager - gentaget sin påstand for Retsudvalget om, at A - i det følgende
betegnet som indklagede - tilpligtes at betale 256.458,27 kr. med procesrente
fra den 22. marts 1985 samt visse andre nærmere angivne rentebeløb.
Læs alt
Indklagede A har påstået Retsudvalgets kendelse stadfæstet, dog således,
at det beløb, der er tilkendt klager først forrentes fra den 23. september
1988, subsidiært fra den 7. september 1987, at det fulde salær til
Retsudvalget, herunder de 10.000 kr., som det blev pålagt indklagede at
udrede betales af klager, og at klager pålægges at betale sagsomkostninger
til indklagede såvel for Retsudvalget som for voldgiftsretten. Indklagede har
endvidere for voldgiftsretten som selvstændigt modkrav påstået klager
tilpligtet at betale 40.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 19. februar
1986, hvor kravet rejstes første gang i det svarskrift, der indgik til
Retsudvalget.
Klager har påstået frifindelse over for indklagedes modkrav.
Klagers og indklagedes påstand for voldgiftsretten er behandlet og afgjort
hvor for sig.
Vedrørende klagers påstand.
Klagers daværende advokat B indbragte sagen for voldgiftsretten ved
klageskrift af 13. december 1989, men medsendte ikke de heri nævnte sagsakter
og bilag. Advokaten udtrådte af sagen, hvilket meddeltes til retten ved
skrivelse af 18. april 1990. Klager antog ikke en ny advokat til at føre sin
sag og fremsendte ikke ovennævnte akter og bilag, ligesom han trods flere
rykkerskrivelser undlod at indbetale depot for rettens sagsomkostninger med
7.500 kr. Voldgiftsretten, der ved skrivelse af 11. juni 1991 havde meddelt
klager, at manglende indbetaling af depot ville medføre, at sagen ville blive
berammet til mundtlig forhandling alene til behandling af indklagedes
påstande, berammede herefter den 2. september 1991 mundtlig forhandling til
foretagelse den 15. november 1991.
Tilsigelsen til klager til den mundtlige forhandling henviste til
voldgiftsrettens sagsbehandlingsregler § 24 om udeblivelse, idet klager ikke
havde ytret sig skriftligt i sagen siden en skrivelse af 14. august 1990,
hvor han meddelte, at han ville engagere ny advokat i løbet af 2-3 uger.
Efter at klager havde fået forkyndt tilsigelsen den 17. oktober 1991 ved
stævningsmand, anmodede han ved skrivelse af 8. november 1991 til
Voldgiftsnævnet om udsættelse af den mundtlige forhandling under henvisning
til tilskadekomst. I skrivelsen anførte klager desuden følgende:
»Som fremført af undertegnede under mine telefoniske henvendelser til
Dem for orientering, kan jeg forsikre Dem om, at jeg på alle måder vil
medvirke til ankesagernes snarlige foretagelse i de nødvendige retsmøder med
mit udtalte ønske om ankesagernes afslutning, idet mit økonomiske krav er af
en størrelse der i flere sammenhænge er belastende for min økonomiske
likviditet.«
Retten henviste i skrivelse af 12. november 1991 klager til at fremsætte
sin anmodning om udsættelse til det berammede møde den 15. november 1991.
Klager mødte pågældende dag og nedlagde skriftlig frifindelsespåstand over
for indklagedes påstande. Vedrørende hans egen klage anmodede han om
udsættelse og anførte til støtte herfor, at han foruden tilskadekomst ved
forbrænding havde haft store problemer, der havde skabt kaos i hans
tegnestues administration og økonomi, hvilket havde gjort det umuligt at
skaffe penge til det krævede depositum, som han dog stillede i udsigt at
kunne indbetale i løbet af kortere tid. Han henviste desuden til, at han
havde haft løbende telefonisk kontakt med Voldgiftsnævnets sekretariats
jurister i en længere periode før den 15. november 1991 og havde fået det
indtryk, at hans klage fortsat kunne realitetsbehandles.
Indklagede har protesteret mod, at der gives klager udsættelse med henblik
på behandling af hans klage. Den mundtlige forhandling er berammet alene til
behandling af indklagedes påstande, hvilket er meddelt klager i skrivelse af
11. juni 1991. Der er fortsat ikke betalt depot eller afleveret bilag fra
klager, og realitetsbehandling af hans klage må nu afvises.
Voldgiftsretten skal vedrørende klagers krav udtale:
En realitetsbehandling af klagers krav vil nødvendiggøre en udsættelse af
sagen vedrørende begge parters krav. En sådan udsættelse på nuværende
tidspunkt må forudsætte ekstraordinære forhold, som ikke kunne tilregnes
klager, der har undladt at medvirke til sagens fremme, siden hans advokat
udtrådte i april 1990. Klager findes ikke i det af ham fremførte at have
sandsynliggjort tilstedeværelsen af sådanne forhold. Herefter samt af de
grunde, der er anført af indklagede, tages klagers begæring om udsættelse
ikke til følge, således at realitetsbehandling af hans krav afvises.
T H I B E S T E M M E S:
Den af arkitekt m.a.a. K i klageskrift af 13. december 1989 rejste klage
over kendelse afsagt den 17. november 1989 af Retsudvalget under Danske
Arkitekters Landsforbund afvises fra realitetsbehandling ved voldgiftsretten.
Vedrørende indklagedes påstande:
Indklagede har til støtte for sin påstand om betaling af 40.000 kr. gjort
gældende, at klager er erstatningsansvarlig for det tab, som indklagede har
lidt ved, at klager som projektleder ved renovering af indklagedes ejendom
x-vej - y-vej har undladt at søge offentligt tilskud til renovering af 6
lejligheder på y-vej. Tabet er opstået ved, at der på grundlag af en
efterfølgende ansøgning blev udbetalt lavere tilskud end de, der kunne være
opnået, såfremt klager havde ansøgt om tilskud til y-vej samtidig med
tilskudsansøgninger til x-vej.
Indklagedes påstand om forrentning af det beløb, som Retsudvalget har
tilkendt klager, er begrundet i, at sagen blev henlagt af Retsudvalget den
15. juli 1987 på grund af klagers passivitet og genoptaget på grundlag af en
begæring af 7. september 1987, hvorefter udvalget modtog sikkerhedsstillelse
den 23. september 1988. Indklagede gør gældende, at klager under disse
omstændigheder ikke er berettiget til at få procesrente helt tilbage til
sagens indbringelse for Retsudvalget den 16. december 1985, men først fra den
23. september 1988, subsidiært fra den 7. september 1987.
Endelig har indklagede under henvisning til, at klager i Retsudvalget kun
fik medhold for 42.160 kr. ud af et krav på 256.458 kr. eller ca. 16% krævet,
at klager også betaler det beløb på 10.000 kr., som blev pålagt indklagede
som andel af Retsudvalgets salær på 25.000 kr., ligesom udfaldet af sagen må
medføre, at klager skal betale sagsomkostninger til indklagede.
Klager har til støtte for sin påstand om frifindelse over for indklagedes
erstatningspåstand anført, at det er korrekt, at han har undladt at søge om
tilskud til lejlighederne på y-vej, men at dette skyldes en ordre fra nu
afdøde malermester C. Klager er således ikke erstatningsansvarlig og har
subsidiært bestridt, at indklagede skulle have haft et tab på 40.000 kr. som
følge af den manglende ansøgning om tilskud. Klager har dog ikke nærmere
begrundet sin indsigelse vedrørende tabet.
Frifindelsespåstanden over for indklagedes påstande vedrørende
Retsudvalgets bestemmelse om renter og omkostninger er nedlagt under
henvisning til, at Retsudvalget har truffet sin afgørelse på disse punkter
med viden om de omstændigheder, som er fremført af indklagede, og at
afgørelsen må stå ved magt, da voldgiftsretten ikke kender den nærmere
baggrund herfor.
Om sagen i øvrigt kan oplyses, at den omhandlede ejendom matr.nr. z, y-by,
omfatter 3 bygninger på hjørnet af x-vej og y-vej, heraf een beliggende x-vej
med 8 beboelseslejligheder, een beliggende y-vej med 6 beboelseslejligheder
samt en erhvervsbygning, alt ejet af malermester C, der afgik ved døden, før
sagen blev indbragt for Retsudvalget. Enken, fru A, hensidder i uskiftet bo
efter afdøde.
Det er ubestridt, at klager som projektleder påtog sig at indsende
ansøgninger om statstilskud til forbedring og opretning samt til
energibesparende foranstaltninger, ligesom det er ubestridt, at klager i
talopstillinger vedrørende byggearbejderne (bilag C, D, E, F, G) har
kalkuleret under den forudsætning, at der var bevilget tilskud både til x-vej
og til y-vej, hvilket advokat D har lagt til grund, da han i en rundskrivelse
af 26. marts 1984 orienterede lejerne om huslejeforhøjelse.
Af en under voldgiftssagen fremlagt transporterklæring dateret den 12.
april 1984 og konciperet af klager fremgår, at C til E transporterede de ham
ansøgte/meddelte statstilskud, hvoraf 103.257 kr. angives at vedrøre y-vej.
Indklagedes beregning af tabet er ifølge sagens bilag N baseret på en
opgørelse, der alene vedrører y-vej, hvor de samlede byggeudgifter er ansat
til ca. 140.000 kr. På grundlag heraf er de oprindeligt forudsatte tilskud
beregnet til 41.550 kr. efter lovgivningen om energibesparende
foranstaltninger, hvoraf kun 21.000 kr. svarende til 15% af byggeudgifterne
på grund af ændret lovgivning med ikrafttræden pr. 17. juni 1982 kan
forventes udbetalt. De forudsatte tilskud efter lovgivningen om forbedring og
opretning af beboelsesejendomme er beregnet til ca. 19.975 kr. på grundlag af
klagers egen kalkulation, men har ikke kunnet udbetales på grundlag af en
efterfølgende ansøgning, fordi lovens bevillingsramme var opbrugt medio 1982.
Indklagedes tab opgøres herefter således:
Tilskud ialt til y-vej, såfremt klager havde indgivet ansøgning før den
17. juni 1982:
41.550 kr.
ca. 19.975 kr.
--------------
61.525 kr.
Beregnet faktisk
tilskud - ca. 21.000 kr.
tab ca. 40.525 kr.
Der er afgivet forklaring af C og A's søn, malermester F, klageren,
arkitekt m.a.a. K og advokat D.
Klager har bl.a. forklaret, at C indtog det bestemte standpunkt, at han
ikke ville modtage tilskud til lejlighederne på y-vej, selv om han var
berettiget hertil og til trods for, at klager rådede ham til at søge disse
tilskud. Klager ved ikke, hvad der var baggrunden for C's standpunkt. Han må
erkende, at det er en fejl, når den af hans sekretær udfærdigede
transporterklæring til E omfatter et tilskudsbeløb vedrørende y-vej på
103.257 kr., hvilket han har overset. Klager har orienteret advokat D
mundtligt om C's vægring mod at få tilskud til y-vej, inden klager fratrådte
som projektleder i sommeren 1984.
Advokat D har forklaret, at det er urigtigt, at han blev orienteret som
forklaret af klager.
Voldgiftsretten skal vedrørende indklagedes påstande udtale:
Efter bevisførelsen findes det ubetænkeligt at forkaste klagers forklaring
om, at det var efter malermester C's udtrykkelige ordre, at klager ikke søgte
statstilskud til y-vej, og det lægges herefter til grund, at den manglende
ansøgning skyldes forsømmelse hos klager, der findes erstatningsansvarlig for
det derved forvoldte tab hos indklagede. Tabet kan opgøres med udgangspunkt i
indklagedes beregning i bilag N, som dog indeholder skønnede tal vedrørende
bl.a. byggeomkostningsbeløbet på 140.000 kr. Uanset om dette beløb måtte være
for højt ansat, findes det beregnede tab, bl.a. henset til, at det
oprindeligt kalkulerede tilskud på grund af et maksimum på 36.000 kr. ikke
ville have været lavere, selv om byggeomkostningerne var væsentlig mindre end
skønnet, ikke at være under de 40.000 kr., som indklagede har krævet
erstattet. Som følge heraf tages denne del af indklagedes påstand til følge.
Indklagede findes dog kun berettiget til procesrente af dette beløb fra den
13. december 1989, hvor indklagede indbragte sit modkrav, som Retsudvalget
har afvist at behandle, for voldgiftsretten.
Således som sagen er behandlet for voldgiftsretten, er der kun fremkommet
sparsomme oplysninger om sagsbehandlingen for Retsudvalget under Danske
Arkitekters Landsforbund. Voldgiftsretten finder det herefter betænkeligt at
ændre bestemmelserne i Retsudvalgets kendelse om renter, honorar til udvalget
samt sagsomkostninger uden at kende den nærmere baggrund herfor. Som følge
heraf tages klagers påstand om frifindelse for disse dele af indklagedes
påstand i det hele til følge.
T H I B E S T E M M E S:
Klageren, arkitekt K, skal til indklagede, fru A, betale 40.000 kr. med
procesrente fra den 13. december 1989, til betaling sker.
I øvrigt frifindes klageren for de af indklagede nedlagte påstande.
I sagsomkostninger skal klageren til indklagede betale 8.000 kr.
De omkostninger, som er forbundet med voldgiftsrettens behandling af
sagen, skal i det hele betales af klageren.
Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.
København, den 2. december 1991
Holger Tangaa Hansen Hans Henrik Mortensen
Ole Nicolaisen
P.v.c.
Per Helwigh
Lignende dokumenter
- Tvist om et projekteringshonorar for udført arkitektarbejde. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om hvorvidt pletspartling var omfattet af malerentreprisen eller ekstraarbejde Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om utætheder i fladt paptag. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Mangler, udeblivelse Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 10. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Investering i erhvervsejendom i Tyskland - underskudsbegrænsning Retsinformation · 27. oktober 2003