Leveringsnægtelse - utraditionelle forretningsformer - brancheforeningers indflydelse(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Leveringsnægtelse - utraditionelle
forretningsformer - brancheforeningers indflydelse(* 1)
År 1981, den 17. marts, blev i sagen j.nr. 30/80, Audio ApS, afsagt
sålydende
K E N D E L S E:
I skrivelse af 5. september 1980 har Forlaget Audio ApS klaget over en af
monopoltilsynet ved skrivelse af 27. august 1980 truffet afgørelse, hvorved
det blev pålagt Audio ApS at optage annoncer fra Hi-Fi Børsen og High Fire i
forlagets tidsskrift High Fidelity.
Klagerne har nedlagt påstand om, at pålægget ophæves.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Der er redegjort for sagen i skrivelse af 10. januar 1980 fra klagerne til
monopoltilsynet og i skrivelse af 9. december 1980 fra monopoltilsynet til
nævnet. Klagerne er gjort bekendt med monopoltilsynets skrivelse til nævnet.
Sagen har været behandlet på nævnets møde den 5. marts 1981. Parterne har
ikke ønsket mundtlig forhandling af sagen for nævnet.
Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 27. august
1980 fra monopoltilsynet til Forlaget Audio ApS.
»I fortsættelse af tilsynets skrivelse af 23. november 1979
vedrørende monopolrådets afgørelse af 21. november 1979, hvorefter der var
grundlag for i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, at pålægge forlaget
Audio at optage annoncer fra Hi-Fi Børsen og High Fire i det af forlaget
udgivne blad High Fidelity skal man anføre følgende:
Ved den i medfør af monopollovens § 11 den 20. december 1979 afholdte
forhandling i monopoltilsynet gav De og advokat Hess-Petersen udtryk for, at
forlaget ikke var sindet at optage de pågældende annoncer, idet man ikke
fandt, at de i monopollovens § 12, stk. 3, nævnte betingelser for udstedelse
af et pålæg forelå i den foreliggende sag.
De under forhandlingen fremsatte synspunkter er senere fulgt op i en
skrivelse af 10. januar 1980 fra advokat Hess-Petersen.
Læs alt
I skrivelsen gøres det gældende, at High Fidelity ikke indtager en sådan
monopolstilling som omhandlet i monopollovens § 2, at Hi-Fi Børsens og High
Fire's interesse i at annoncere i High Fidelity ikke er så væsentlig, at den
opvejer Audio's interesse i at nægte at optage annoncerne, samt at High
Fidelity's indsigelse om, at de to virksomheders annoncer er i strid med
markdsføringsloven ikke uden videre kan afvises med en bemærkning om, at
spørgsmålet henhører under forbrugerombudsmanden.
Under henvisning hertil har De og advokat Hess-Petersen anmodet om, at
sagen på ny blev forelagt monopolrådet.
Der har endvidere været afholdt møde med direktør E. Toft og dennes
advokat Niels Forsby, ligesom Lars Nielsen, High Fire, har været kontaktet.
Idet man fremsender referat til monopolrådets møde den 20. august 1980, i
hvilket møde sagen på ny blev behandlet, skal man herved meddele, at rådet
vedtog at fastholde den allerede trufne afgørelse, da man ikke fandt, at der
var fremkommet sådanne væsentlige nye oplysninger i sagen, at dette kunne
begrunde en ændret afgørelse.
Under henvisning hertil skal man, da forlaget ved forhandlingen i
monopoltilsynet den 20. december 1079 fastholdt sit standpunkt om ikke at
ville optage annoncerne fra Hi-Fi Børsen og High Fire, i medfør af
bestemmelsen i monopollovens § 12, stk. 3, meddele forlaget Audio pålæg om
omgående at optage de pågældende annoncer og inden 8 dage fra dato over for
tilsynet at bekræfte, at pålægget er efterkommet.
Det tilføjes, at klage over den af tilsynet trufne afgørelse ifølge
monopollovens § 18 kan indbringes for monopol-ankenævnet.
For så vidt angår spørgsmålet, om forlaget kan afvise at optage annoncerne
under henvisning til, at disse skulle være i strid med markedsføringsloven,
skal anføres, at rådet alene har taget stilling til, om de i monopollovens §
12, stk. 3, nævnte betingelser for udstedelse af et pålæg foreligger.
Om sagens baggrund er det oplyst, at Forlaget Audio ApS udgiver bladet
High Fidelity . High fidelity hi fi er betegnelsen for udstyr, som opfylder
DIN (Deutsche Industrinormen) 45.500.
I juni 1979 modtog monopoltilsynet en klage fra Hi-Fi Børsen over, at
Audio havde afslået at optage annoncer fra Hi-Fi Børsen i High Fidelity .
Hi-Fi Børsen, der blev oprettet i december 1978, er en discountforretning
inden for radiobranchen.
I november 1979 modtog monopoltilsynet en henvendelse fra en af
interessenterne i High Fire I/S i anledning af, at Audio havde tilbagesendt
selskabets udkast til en annonce, der skulle indrykkes i decembernummeret af
High Fidelity . High Fire I/S er en postordreforretning, der sælger
radioudstyr.
Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at
udgangspunktet for sagens bedømmelse må være, at Audio har ret til at
bestemme, hvilke annoncer man ønsker optaget i High Fidelity . High Fidelity
indtager ikke en sådan dominerende stilling som omhandlet i monopollovens §
2. Bladet indtog muligvis en vis særstilling for nogle år siden, da high
fidelity var en sag alene for en ret begrænset kreds af feinschmeckere . I
dag er high fidelity -begrebet og -udstyret hver mands eje, således at enhver
forbruger, der køber en radio, en pladespiller, en båndoptager eller andet
lignende udstyr ud over det allerbilligste, forventer at modtage og også
faktisk får high fidelity.
I takt med denne udbredelse af high fidelity finder man annoncer, som
påberåber sig high fidelity-egenskaber ved de annoncerede varer, ikke blot i
specialblade, men i ethvert medium, dagblade, ugeblade, herunder lokalblade,
14 dages-blade, månedsblade, biograf-, tog- og busreklamer etc. Hvis bladet
High Fidelity nogensinde kan siges at have indtaget en monopolstilling, er
denne i hvert fald på grund af udviklingen forlængst ophørt.
Udover at annoncere i de almindelige dag- og ugeblade har Hi-Fi Børsen og
High Fire I/S også mulighed for at annoncere i specialbladene Populær Radio
og Populær Elektronik , der har samme oplag som High Fidelity, og hvis
læserkreds ikke væsentligt adskiller sig fra High Fidelitys. Det har således
ikke nogen afgørende betydning for de to firmaer at få optaget annoncer i
High Fidelity .
Klagerne har ønsket at afvise annoncer fra de to firmaer for at varetage
egne erhvervsmæssige interesser. Der er ikke fra radiobranchen på nogen måde
lagt pres på Audio for at afvise de pågældende annoncer, men Audio kan ikke
eksistere uden annoncer fra hele branchen.
Audio har ingen synspunkter med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt
radioer, højttalere, pladespillere, båndoptagere og andet lignende udstyr i
Danmark bør distribueres af den traditionelle handel eller af discount- og
postordreforretninger, henholdsvis med hensyn til disse handelsformers
relative markedsandele.
Baggrunden for Audios standpunkt er udelukkende, at bladet har konstateret
en nedgang i annoncemængden fra bladets sædvanlige annoncører på grund af
Hi-Fi Børsens og High Fires annoncer - en nedgang, der er en trussel mod
bladets eksistens.
Nedenstående opstilling viser for Audios 3 sidst forløbne regnskabsår den
faktiske annonceomsætning i beløb og ved index, annonceprisen ligeledes i
beløb og ved index, og endelig omsætningen således som den burde have været
med uforandret annoncemængde og under hensyn til annonceprisens stigning:
Faktisk Annoncepris
Regnskabsår annonce- pr. side Ønskelig
1.7-30.6 omsætning Index (vejet gnsn.) Index omsætning
1976-77 1.200.000 100,0 2.518 100,0
1977-78 1.338.000 111,5 2.960 117,6 1.411.00
1978-79 1.240.000 103,3 2.985 118,5 1.422.00
Opstillingen illustrerer, at det allerede under normale forhold (1977-78)
i sammenligning med 1976-77) var vanskeligt at fastholde den nominelle
stigning i annonceomsætningen, som de stigende omkostninger/kronens faldende
værdi nødvendiggjorde, og som forsøgtes opnået ved en hævning af
annonceprisen. Ikke desto mindre skete der dog en vis, omend
utilfredssillende, stigning i de samlede annonceindtægter fra 1976-77 til
1977-78 - men denne stigning er afløst af et nominelt fald i omsætningen i
1978-79, som er det regnskabsår, hvori den skadelige virkning af Hi-Fi
Børsens og High Fires annoncer første gang har gjort sig gældende.
Som ovenfor nævnt lægger de traditionelle annoncører ikke pres på Audio -
men når forlaget går dem på klingen om årsagen til, at deres annoncer
udebliver, er svaret, at det på grund af High Fires og Hi-Fi Børsens annoncer
ikke længere er rentabelt for de pågældende at annoncere i High Fidelity .
Dette er en højst plausibel forretningsmæssig forklaring, som Audio ikke kan
anfægte rigtigheden af.
Klagerne oplyser videre, at High Fidelity een gang i efteråret 1978 har
bragt annoncer fra Hi-Fi Børsen. High Fire har annonceret i bladet i 1978 og
første halvdel af 1979. I den periode har bladet mistet annoncer fra følgende
forhandlere Bjørns Radio, Fredgaard Radio, Selandia Radio og Hi-Fi Centret,
og denne annoncemængde udgjorde ikke under 15.000 kr. pr. måned. Hvis bladet
i fremtiden skal bringe Hi-Fi Børsens og High Fires annoncer, vil tendensen
til frafald blandt de sædvanlige annoncører fortsætte i forstærket grad.
Dette vil i løbet af kortere tid medføre, at bladet må lukke.
Bladets lukning vil være til skade for forbrugerne, som i High Fidelity
har et blad, der giver dem en avanceret rådgivning inden for et område, hvor
der af og til hersker stor forvirring. Størstedelen af bladets redaktionelle
tekst er forbrugeroplysning på et højt plan bestående af tekniske tests,
sammenligninger og lignende, som er udført og beskrevet af uafhængige
sagkyndige, hvis vurderinger også af radiobranchen selv altid modtages med
respekt.
Audio har videre anført, at annoncerne fra Hi-Fi Børsen strider mod
bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 297 af 14. juni 1974 om
markedsføring (markedsføringsloven). Ifølge disse bestemmelser må der ikke
anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, der er
egnet til at påvirke efterspørgslen. Monopoltilsynet har afvist denne
argumentation, idet tilsynet har henvist til, at spørgsmål om overtrædelse af
markedsføringsloven henhører under forbrugerombudsmanden. Monopoltilsynet kan
imidlertid ikke med denne henvisning undlade at tage stilling til annoncernes
lovlighed. Skulle dette synspunkt accepteres, måtte det betyde, at
monopoltilsynet kunne tvinge ethvert blad til at optage enhver annonce, så
længe dennes indhold eller form ikke - eller ikke endnu - af
forbrugerombudsmanden eller domstolene var kendt stridende mod
markedsføringsloven. Det kan ikke være rigtigt, at annonceorganerne på denne
måde skulle være afskåret fra at udøve deres eget skøn om annoncernes
lovlighed.
I den periode, hvor de to firmaer ikke har kunnet annoncere i High
Fidelity , har firmaerne haft en omsætningsfremgang. Derimod har det for
bladet betydet væsentlige indtægtstab at bringe annoncer fra de to firmaer.
Da firmaerne har rimelig mulighed for at annoncere i andre blade, medfører
afvisningen af annoncerne ikke urimelige forretningsbetingelser eller en
urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse, og pålægget til High
Fidelity må derfor ophæves.
Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at
High Fidelity inden for sit specielle område har en dominerende stilling. Det
er rigtigt, at der annonceres for hi fi-udstyr i andre medier, men tilsynet
finder, at High Fidelity såvel indholdsmæssigt som læserkredsmæssigt indtager
en særstilling, hvorfor forlaget Audio med ugivelsen af High Fidelity må
antages at udøve eller kunne udøve den i monopollovens § 2, stk. 1,
omhandlede indflydelse på markedsforholdene inden for annonceområdet for hi
fi.
Bladet har en fast læserkreds af hi fi-fanatikere , som hyppigt skifter
deres anlæg ud for hele tiden at have det mest avancerede udstyr. Disse
læsere betragtes som eksperter på området og rådspørges, når der skal
foretages nyanskaffelser i omgangskredsen.
Læserkredsen består ifølge klagerne i meget vidt omfang af enelæsere -
d.v.s. de læser kun dette ene blad. Til gengæld læses ikke blot teksten, men
også annoncerne meget omhyggeligt.
Herved adskiller bladet sig fra dagbladene, som købes ud fra helt andre
grunde end ud fra ønsket om at få viden om hifi-udstyr. Såfremt en annonce
for hifi-udstyr skal fænge i et dagblad, skal der ifølge indehaveren af Hi-Fi
Børsen være tale om kendte mærker og betydelige rabatter.
De fagblade Populær Radio og Populær Elektronik som klagerne har anført
som mulige annonceorganer for Hi-Fi Børsen og High Fire er ikke så
specialiserede som High Fidelity . De er holdt på et populært niveau, og
læserne er at finde blandt nybegyndere - typisk unge mennesker - i modsætning
til High Fidelity »s læserkreds, som er modne og økonomisk velfunderede
hi fi-interesserede. Denne antagelse bestyrkes af oplysninger fra High Fire
om, at virksomheden, efter at man er blevet afvist fra High Fidelity og alene
har måttet annoncere i Bo Bedre, Populær Elektronik og Hi Fi og Elektronik,
har måttet ændre sit vareudvalg fra det mere til det mindre avancerede
udstyr.
Den opfattelse, at High Fidelity er det mest avancerede blad, støttes af
klagernes egen argumentation, idet man anfører, at det vil være til skade for
forbrugerne, om bladet måtte lukke og forbrugerne dermed undervære den
avancerede rådgivning som High Fidelity giver.
Det er af klagerne anført, at det ikke er af væsentlig betydning for Hi Fi
Børsen og High Fire at kunne annoncere i High Fidelity , idet det har vist
sig, at de to firmaer har haft omsætningsfremgang i den periode, hvor de har
været udelukket fra at annoncere i bladet.
Hi-Fi Børsen har over for monopoltilsynet oplyst, at forretningen
markedsfører en række kendte hi fi-mærker og sælger mod kontant betaling til
priser, der ligger 20-30 procent under de gældende videresalgspriser. Da Hi
Fi Børsen ikke har kunnet blive optaget som kunde hos de danske importører,
importeres anlæggene fra grossister i Holland, Belgien og England. Dette er
muliggjort som følge af EF-bestemmelserne om paralleimport og
EF-bestemmelserne af 1. oktober 1978, hvorefter elektroniske artikler, der
importeres fra et andet EF-land, kan sælges her i landet uden
forhåndsgodkendelse af Demko. Ved egen import er Hi-Fi Børsen i stand til at
fremskaffe varerne til priser, der i hvert fald ikke er højere end de af de
danske importører og grossister beregnede, men ofte er noget lavere, og da
firmaet kun beregner et avancetillæg på 20 procent, bliver Hi-Fi Børsens
salgspriser væsentlig lavere end de af importørerne angivne vejledende
priser.
Virksomheden havde i efteråret 1979 en betydelig omsætningsfremgang,
hvilket bl.a. skyldes en meget intensiv reklamering i andre blade - bl.a. BT
og Ekstrabladet. Hi-Fi Børsen havde på dette tidspunkt satset hårdt på at få
navnet slået fast og havde derfor annonceret for et beløb på 10 procent af
omsætningen. I det lange løb er det ikke realistisk at have et så stort
reklamebudget. Siden januar 1980 er reklameudgiften derfor reduceret til ca.
4 procent af omsætningen, hvilket har bevirket at omsætningen i Hi-Fi Børsen
er faldet ganske betydeligt. Som følge af det formindskede reklamebudget er
det væsentligt at kunne reklamere der, hvor reklamen må antages at være mest
effektiv. High Fidelity er med et oplag på 22.000 det største specialblad og
det mest avancerede, og det har derfor betydning for Hi-Fi Børsen at kunne
reklamere her.
Monopoltilsynet har videre oplyst, at High Fire ligesom Hi-Fi Børsen
benytter sig af parallelimport, og at salget sker som postordresalg.
Selskabets priser ligger under de af de danske importører angivne vejledende
udsalgspriser.
Af det af Audio anførte frmgår det klart, at den egentlige baggrund for
afslaget til Hi-Fi Børsen er frygten for reaktionen fra den autoriserede
radiobranche.
Denne frygt for radiobranchens reaktion, såfremt High Fidelity optager
annoncer fra utraditionelle forhandlere, har forlaget givet direkte udtryk
for over for High Fire, efter at bladet havde tilbagesendt dette firmas
annonce. High Fire har over for tilsynet oplyst, at Audio havde begrundet
afslaget om fortsat at optage annoncer fra firmaet med, at bladet måtte
befrygte at miste annoncer fra de traditionelle forhandlere, såfremt det
fortsatte med at bringe annoncer fra de utraditionelle forhandlere.
De to firmaer handler efter andre principper end de traditionelle
radioforhandlere. Som følge af de samhandelsbetingelser, som de danske
leverandørvirksomheder praktiserer, er de henvist til at forhandle de
udenlandske mærker, som de har mulighed for at skaffe sig gennem
parallelimport. Denne form for import er helt legal.
Branchen har således ingen muligheder for at forhindre de to firmaer i at
forhandle de samme mærker som de almindelige radioforretninger. Ved at
vanskeliggøre det for dem at komme i kontakt med den potentielle køberkreds,
lægges der på afgørende vis hindringer i vejen for forretningerne. Forlagets
optræden er ikke mindst betænkelig, fordi nægtelsen af at optage firmaernes
annoncer har til hensigt at gøre det vanskeligt for en ny forretningsform at
slå igennem.
Ved Audios nægtelse af, at optage firmaernes annoncer udsættes
virksomheden for de i monopollovens § 11 nævnte skadelige virkninger -
urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i
vilkårene for erhvervsudøvelsen.
Monopoltilsynet finder, at forlagets bevæggrunde for at nægte at optage
annoncerne er stærkt påvirket af den etablerede branches reaktion på
annonceoptagelsen. Da dette ikke kan anses for at være en saglig begrundelse
for at afvise de to firmaer i henhold til monopollovens bestemmelser, må
nægtelsen bringes til ophør ved et pålæg.
Endelig anfører monopoltilsynet, at tilsynet alene har taget stilling til,
om betingelserne i monopolloven er opfyldt for udstedelse af et
leveringspålæg. Såfremt forlaget mener, at annoncerne kan afvises under
henvisning til, at de er i strid med markedsføringsloven, må forlaget
indbringe spørgsmålet for forbrugerombudsmanden.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Nævnet må finde, at klagernes tidsskrift High Fidelity inden for sit
særlige område indtager en sådan dominerende stilling som omhandlet i
monopollovens § 2, og at det er af væsentlig erhvervsmæssig interesse for
firmaer inden for branchen at kunne annoncere i bladet. Herefter findes
monopoltilsynets afgørelse at måtte stadfæstes.
Hermed bestemmes:
Monopoltilsynets afgørelse af 27. august 1980 stadfæstes.
Lignende dokumenter
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - sortimentskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringspålæg - udeblivelse fra forhandlinger (* 1) Retsinformation · 24. september 1997