Garantibestemmelser (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Garantibestemmelser (* 1)
År 1971, den 27. maj, blev der i sagen j. nr. 13/70,
Gulvbelægningsbranchens Arbejdsgiverforening, afsagt sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 9. november 1970 har advokat Bjørn Saltorp for
Gulvbelægningsbranchens Arbejdsgiverforening klaget over en af
monopoltilsynet ved skrivelse af 20. august 1970 truffet afgørelse vedrørende
registrering af de af foreningen til monopoltilsynets register anmeldte
forbehold.
Sagen har været behandlet på nævnets møder den 27. og 29. april og 26. maj
1971. På det første møde var parterne repræsenteret.
Overfor nævnet har klagerne og monopoltilsynet nærmere redegjort for sagen
i indlæg henholdsvis af 26. marts og af 5. april 1971. Parterne er gjort
bekendt med hinandens indlæg.
Det er oplyst, at medlemmer af Gulvbelægningsbranchens
Arbejdsgiverforening (GAF), reg. nr. 2536, siden 1962 har anvendt fælles
Forbehold og Garanti udarbejdet af foreningen. Heri henvises blandt andet til
Almindelige betingelser for arbejder og leverancer .
GAF's forbehold og ændringer heri er anmeldt til monopoltilsynets register
(dog med bemærkninger om for sen anmeldelse). I 1966 ændredes og udvidedes
forbeholdene, og i 1968 blev forbeholdene, der hidtil havde været vejledende,
gjort bindende for medlemmerne.
Endvidere vedtog GAF Håndværksrådets standardforbehold, der gælder ved
siden af brancheforbeholdene, og i disse vedtoges ændringer, som dog først
træder i kraft, når de er godkendte af monopoltilsynet. Forbeholdene vil være
ufravigelige som tilbudsvilkår, men vil kunne fraviges ved kontraktindgåelse
og vil normalt også finde anvendelse på blanketter, der benyttes ved
regningsarbejde.
GAF's Forbehold og Garanti , der er vedtaget 10. september 1968 med
ændringer senest af 27. april 1970, er sålydende:
Læs alt
§ 1.
Tilbudet afgives på grundlag af håndværksrådets Standardforbehold og
Danske Arkitekters Landsforbunds seneste generalbeskrivelse, sidstnævnte dog
kun i den udstrækning, hvori den ikke er i modstrid med bygherrens
udbudsmateriale.
§ 2.
Medmindre andet er foreskrevet i udbudsmaterialet, forudsættes arbejdet
udført uden afbrydelse fra bygherrens eller andre håndværkeres side. Skulle
sådanne afbrydelser af arbejdet finde sted, betales entreprenørens
merudgifter herved efter regning i overensstemmelse med Håndværksrådets
fastpris-standardforbehold nr. 2, stk. 3. Det samme gælder, for så vidt
arbejdet ikke kan påbegyndes på det i arbejdsplanen angivne tidspunkt.
§ 3.
Materialer til arbejdets udførelse skal kunne udbringes til arbejdsstedet
i passende tid før arbejdets påbegyndelse og der opbevares i egnede og
aflåselige rum af passende størrelse i forhold til entreprisens omfang,
såfremt andet ikke fremgår af udbudsmaterialet.
Medmindre andet er udtrykkeligt foreskrevet i udbudsmaterialet, er
tilbudet baseret på, at arbejdet kan udføres i rum, som ved bygherrens
foranstaltning hele døgnet er opvarmet til mindst 18 grader C.
§ 4.
Såfremt der i udbudsmaterialet er stillet krav om anvendelse af materialer
af bestemte fabrikater, påtager entreprenøren sig kun ansvar for sådanne
materialer i samme omfang, som sådant ansvar af entreprenøren kan gøres
gældende imod hans leverandører.
§ 5.
Såfremt de rum, hvori arbejdet udføres, efter arbejdets fuldførelse skal
benyttes af andre, herunder entreprenører, enten til opholdsrum, gennemgang
eller færdiggørelse af entrepriser, skal bygherren, inden denne brug
påbegyndes, lade afholde afleveringsforretning for de pågældende rum; bliver
sådan afleveringsforretning ikke afholdt, betragtes arbejdet som afleveret og
godkendt på det tidspunkt, hvor trediemand får adgang til det pågældende rum.
Alle ekstraudgifter, herunder udgifter til efterreparationer efter andre
entreprenører, betales af bygherren efter regning.
§ 6.
For arbejdet ydes eet års garanti fra afleveringsdagen, således at enhver
fejl eller mangel, som måtte opstå inden garantiårets udløb, og som med rette
kan lægges entreprenøren til last, uden udgift vil blive afhjulpet. Såfremt
udbudsmaterialet foreskriver længere garantiperioder, ydes sådanne kun som
leverandørgaranti for materialer i det omfang, entreprenørens leverandører
yder eller normalt ville have ydet sådan garanti overfor bygherren.
Den påklagede afgørelse, der er indeholdt i monopoltilsynets skrivelse af
20. august 1970 til advokat Saltorp, er sålydende:
Under henvisning til stedfundne forhandlinger og korrespondance om
Gulvbelægningsbranchens Arbejdsgiverforenings Forbehold og Garanti skal man
herved meddele, at dersom forbeholdene anmeldes med følgende ændringer, vil
de blive indført i tilsynets register under det ovenfor anførte
registernummer:
§ 2, der indføjes kan mellem ikke og påbegyndes , jfr. telefonisk aftale
den 13. august 1970.
§ 3, stk. 2, ændres, således at forbeholdet kun har virkning for kunststof
(herunder linoleum).
§ 5 ændres, således at det fremgår, at entreprenøren skriftlig skal have
meddelt, at arbejdet er fuldført.
§ 6 ophæves.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at forbeholdene er bindende for
foreningens medlemmer ved tilbudsgivning. Specielt med hensyn til ophævelsen
af § 6 skal bemærkes, at denne bestemmelse ville afskære bygherrer fra at
opnå konkurrerende bud med en garanti for arbejdets udførelse omfattende alle
fejl eller mangler, uanset om disse er culpøst forholdt af entreprenøren. I
øvrigt henvises til, at der er bestemmelser om garanti i Almindelige
betingelser , § 16, og i Håndværksrådets standardforbehold, punkt 4, samt
til, at der ikke inden for gulvbelægningsbranchen findes særlige forhold, der
kan begrunde forbehold om garanti, der går videre end de for de øvrige
byggefag gældende.
Opmærksomheden henledes på, at efter monopollovens § 9, stk. 1, indebærer
registreringen ikke nogen godkendelse af det anmeldte. Hvis forholdene senere
måtte tilsige det - herunder revisionsbehandlingen af Almindelige betingelser
for arbejder og leverancer eller modtagelsen af klager - vil tilsynet vende
tilbage til sagen.
Klagerne har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse ændres
således, at Forbehold og garanti også for så vidt angår § 5 og § 6
registreres som af klagerne vedtaget. Under den mundtlige forelæggelse for
nævnet har klagerne tilbudt at ændre forholdet i § 5 således, at sætningen
bliver sådan afleveringsforretning .... pågældende rum , erstattes af bliver
sådan afleveringsforretning ikke afholdt, betragtes arbejdet som overtaget af
bygherren med hensyn til risiko for beskadigelse og vedligeholdelse på det
tidspunkt, hvor trediemand af byggeledelsen gives adgang til det pågældende
rum.
Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet.
Til bestemmelserne i § 5 i Forbehold og garanti har advokat Saltorp over
for nævnet anført:
Den af Monopoltilsynet ønskede tilføjelse til § 5 gør dette forbehold
værdiløst. For det første vil det være i strid med gængs praksis, at
entreprenøren melder det enkelte gulv færdigt, idet der ved større byggerier
kan være tale om hundredevis af sådanne gulve. For det andet synes
Monopoltilsynet at bortse fra reglens reale baggrund: at gulventreprenøren
ved korrekt arbejdstilrettelæggelse er den sidste entreprenør, som arbejder i
et rum, hvorfor han må kunne påregne, at hans arbejde ikke beskadiges af
andre entreprenører. Forbeholdet vil i den vedtagne form dække mod denne
risiko og alene imod denne. Det kan f. eks. forekomme, at et gulv er lagt,
medens de til gulvet hørende kunststofpaneler endnu ikke er opsat af
gulventreprenøren. Såfremt beskadigelser sker i denne situation som følge af,
at der gives andre håndværkere adgang til rummet, må forbeholdet kunne
påberåbes, uanset at panelerne endnu ikke er opsat. Det er formentlig en
selvfølge, at gulventreprenøren ikke vil kunne hævde, at rummet er godkendt
uden opsætning af paneler, således at disse ikke skal udføres, idet
forbeholdet naturligvis ikke kan benyttes til at påstå ansvarsfrihed for
manglende ydelse, men alene for de beskadigelser og mangler, som k a n
hidrøre fra, at andre entreprenører har fået adgang til rummet.
Til bestemmelserne i § 6 har advokat Saltorp anført:
Baggrunden for forbeholdet er, at gulvbelægningsbranchen i langt
større grad end noget andet håndværksfag løbende bliver præsenteret for en
nærmest uoverskuelig mængde af nye materialer. Dette betyder dels, at
entreprenøren ofte ikke kender de i beskrivelsen foreskrevne materialers
egenskaber, og yderligere, at entreprenørerne ikke kan kende de meget
indviklede tekniske samspil mellem sådanne nye materialer og de materialer,
de skal kombineres med, f. eks. at visse belægningsmaterialer indeholder
stoffer, der virker opløsende på normalt benyttede lime. (Praktisk taget alle
fabrikanter af gulvbelægningsmaterialer foreskriver brug af de af dem selv
fremstillede klæbestoffer; kun i undtagelsestilfælde er der en teknisk
baggrund herfor, idet forskriften i det aldeles overvejende antal af
tilfældene alene synes begrundet i et ønske om et forøget salg af disse
klæbestoffer).
Tilbudsgivende entreprenører må kunne påregne, at der fra teknisk side i
projektmaterialet er taget alle fornødne tekniske hensyn. Hvor
udbudsmaterialets valg af gulvbelægningsmaterialer imidlertid alene skyldes
æstetiske betragtninger, kan en gulventreprenør meget vel (og bliver i
praksis ofte) stillet overfor uforudseelige tekniske problemer, som det ikke
kan være rimeligt, at han skal bære risikoen for.
Hvor bygherren foreskriver brug af et specielt materiale, kan det heller
ikke være rimeligt, at entreprenøren, såfremt materialet efter nogen tids
brug skulle vise sig mangelfuldt, skal bære risikoen for, om den af bygherren
udpegede fabrikant ved tidspunktet for skadens konstatering økonomisk er i
stand til at bære ansvar for den mangelfulde leverance.
Endelig må erindres, at købelovens mangelregler i alle normale tilfælde
udelukker reklamation, når eet år er hengået fra leveringen. Vidererækkende
garantier fra leverandøren vil normalt kun kunne opnås ved meget store
leverancer, hvilket betyder, at de virksomheder i branchen, som beskæftiger
sig med arbejder af normal størrelse, vil være afskåret fra at opnå sådanne
specielle garantier.
Såfremt gulventreprenøren skulle have begået fejl under arbejdets
udførelse, vil sådanne praktisk taget altid have vist sig inden udløbet af
det sædvanlige garantiår. Dette betyder, at skader, som opstår senere, næsten
altid vil hidrøre fra skjulte mangler ved de leverede materialer. Det må være
rimeligt, at bygherren, som gennem udbudsmaterialet har fuldt herredømme
over, hvilke materialer, der skal benyttes, gennem sine teknikere ved
henvendelse til den fabrikant, hvis materialer ønskes benyttet ved lægningen
af gulvet, fra denne skaffer de ønskede garantier. Dette sker også i ikke
ringe udstrækning i praksis, idet det er stærkt arbejdsbesparende, at der kun
foretages een henvendelse til fabrikanten om garanti, fremfor at en lang
række bydende skal foretage sådanne henvendelser; de ofte meget korte frister
fra udbudet til licitationsdagen vil hyppigt forhindre, at den enkelte
bydende kan modtage fabrikantens svar forud for tilbudets afgivelse.
Monopoltilsynet har til det vedrørende § 5 anførte bemærket:
Forbeholdet indeholder efter tilsynets opfattelse primært en
forpligtelse for bygherren til at lade afholde afleveringsforretning for et
fuldført arbejde, inden andre, herunder andre entreprenører, får adgang til
rummet. En sådan forpligtelse forudsætter, at bygherren får kendskab til, når
entreprenøren anser arbejdet for at være fuldført.
Advokatens argumentation vedrører spørgsmålet om, hvem der skal bære
risikoen for skader forvoldt af andre entreprenører under arbejdets gang. En
risiko af denne art er ikke speciel for gulvbelægningsfaget og omfattes af
bestemmelsen i AB, § 13, stk.5, hvorefter skade, som entreprenørerne måtte
forvolde på hinandens arbejde, maskiner, redskaber, materialer m. v., er
bygherren uvedkommende .
Et forbehold, der svarer til § 5, er først anvendt efter 1966 og vedrører
efter sin ordlyd kun fuldført arbejde.
Til det til § 6 anførte har monopoltilsynet bemærket:
Det synes urimeligt at gennemføre branchevedtagelser, hvorved
branchens udøvere ved tilbudsgivning ikke kan påtage sig ansvaret for den
rette behandling og anvendelse af materiale m. v. Det må antages, at de
bydende i kraft af deres branchekendskab og som følge af, at de er i direkte
kontakt med leverandører, har bedre muligheder for at skaffe sig fornøden
kendskab til de tekniske muligheder i faget end bygherren, og det må anses
for betænkeligt, hvis de udførendes interesse i korrekt behandling af
materialerne og i rigtigt valg af f. eks. klæbestoffer m. v. svækkes.
Forbeholdet finder både anvendelse ved større tilbudsarbejder, hvor særlige
garantier og speciel orientering kan opnås hos leverandøren af materialerne,
og ved mindre regningsarbejder, hvor bygherren ofte stoler på den bydendes
kendskab.
I enkelte tilfælde, hvor et gulvebelægningsfirma stilles over for tekniske
problemer, vil der være mulighed for konkrete drøftelser med bygherren eller
for et konkret begrundet forbehold.
Selv om § 6 ophæves, vil de bydendes risiko for tab på materialer være
begrænset ved bestemmelsen i § 4 i branchens standardforbehold, der pålægges
entreprenøren ansvar for leverede materialer i samme omfang, som et sådant
kan gøres gældende mod hans leverandør.
På nævnets forespørgsel har monopoltilsynet oplyst, at der fra
bygherreside i flere tilfælde i udbudsmaterialet har været krævet en
længere-varende garanti såvel for materialer som for pålægning, men dette
krav synes stedse at være afvist af branchens medlemmer.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Som sagen er forelagt nævnet, er det spørgsmålet om, hvorvidt de af
klagerne vedtagne bestemmelser i § 5 og § 6 i Forbehold og garanti medfører
eller må antages at ville medføre urimelige priser eller
forretningsbetingelser, urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse
eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, jfr. monopollovens
§ 11, stk. 1.
Bestemmelsen i § 5 i klagernes Forbehold og garanti , således som dette er
tilbudt ændret af klagerne under sagen, finder nævnet ikke vil kunne medføre
de i lovens § 11 nævnte skadelige virkninger. Klagernes påstand med den
anførte ændring vil derfor være at tage til følge.
Efter bestemmelsen i § 6 er klagernes medlemmer afskåret fra i deres
tilbud at påtage sig videregående garantier for arbejde og materialer. En
sådan begrænsning i medlemmernes adgang til at give deres tilbud, det indhold
de ønsker med hensyn til et vilkår, der er af væsentlig betydning, og som
efter omstændighederne kan have en ikke ringe indvirkning på
prisfastsættelsen, er efter nævnets opfattelse en konkurrencebegrænsning, der
må antages at ville kunne medføre en urimelig indskrænknning i den frie
erhvervsudøvelse. Monopoltilsynets påstand vil derfor for så vidt angår
bestemmelsen i § 6 være at tage til følge.
Herefter bestemmes:
Forannævnte af monopoltilsynet under 20. august 1970 trufne afgørelse
stadfæstes med den ændring, at § 5, 1. punktum, affattes således: Såfremt de
rum, hvori arbejdet udføres, efter arbejdets fuldførelse skal benyttes af
andre, herunder entreprenører, enten til opholdsrum, gennemgang eller
færdiggørelse af entrepriser, skal bygherren, inden denne brug påbegyndes,
lade afholde afleveringsforretning for de pågældende rum; bliver sådan
afleveringsforretning ikke afholdt, betragtes arbejdet som overtaget af
bygherren med hensyn til risiko for beskadigelse og vedligeholdelse på det
tidspunkt, hvor trediemand af byggeledelsen gives adgang til det pågældende
rum.
Lignende dokumenter
- Leveringsstandsning - brud på redelig forretningsskik (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Klageberettigelse (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Udlevering af oplysninger - partsoffentlighed (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Wiinblad-keramik ikke undtaget fra mærkningsloven (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Vurdering af priser og avancer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997