Spring til indhold

Retsinformation

Garantibestemmelser (* 1)

KEN nr 22032 af 27/05/1971Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Garantibestemmelser (* 1)

År 1971, den 27. maj, blev der i sagen j. nr. 13/70,

Gulvbelægningsbranchens Arbejdsgiverforening, afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 9. november 1970 har advokat Bjørn Saltorp for

Gulvbelægningsbranchens Arbejdsgiverforening klaget over en af

monopoltilsynet ved skrivelse af 20. august 1970 truffet afgørelse vedrørende

registrering af de af foreningen til monopoltilsynets register anmeldte

forbehold.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 27. og 29. april og 26. maj

1971. På det første møde var parterne repræsenteret.

Overfor nævnet har klagerne og monopoltilsynet nærmere redegjort for sagen

i indlæg henholdsvis af 26. marts og af 5. april 1971. Parterne er gjort

bekendt med hinandens indlæg.

Det er oplyst, at medlemmer af Gulvbelægningsbranchens

Arbejdsgiverforening (GAF), reg. nr. 2536, siden 1962 har anvendt fælles

Forbehold og Garanti udarbejdet af foreningen. Heri henvises blandt andet til

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer .

GAF's forbehold og ændringer heri er anmeldt til monopoltilsynets register

(dog med bemærkninger om for sen anmeldelse). I 1966 ændredes og udvidedes

forbeholdene, og i 1968 blev forbeholdene, der hidtil havde været vejledende,

gjort bindende for medlemmerne.

Endvidere vedtog GAF Håndværksrådets standardforbehold, der gælder ved

siden af brancheforbeholdene, og i disse vedtoges ændringer, som dog først

træder i kraft, når de er godkendte af monopoltilsynet. Forbeholdene vil være

ufravigelige som tilbudsvilkår, men vil kunne fraviges ved kontraktindgåelse

og vil normalt også finde anvendelse på blanketter, der benyttes ved

regningsarbejde.

GAF's Forbehold og Garanti , der er vedtaget 10. september 1968 med

ændringer senest af 27. april 1970, er sålydende:

Læs alt

§ 1.

Tilbudet afgives på grundlag af håndværksrådets Standardforbehold og

Danske Arkitekters Landsforbunds seneste generalbeskrivelse, sidstnævnte dog

kun i den udstrækning, hvori den ikke er i modstrid med bygherrens

udbudsmateriale.

§ 2.

Medmindre andet er foreskrevet i udbudsmaterialet, forudsættes arbejdet

udført uden afbrydelse fra bygherrens eller andre håndværkeres side. Skulle

sådanne afbrydelser af arbejdet finde sted, betales entreprenørens

merudgifter herved efter regning i overensstemmelse med Håndværksrådets

fastpris-standardforbehold nr. 2, stk. 3. Det samme gælder, for så vidt

arbejdet ikke kan påbegyndes på det i arbejdsplanen angivne tidspunkt.

§ 3.

Materialer til arbejdets udførelse skal kunne udbringes til arbejdsstedet

i passende tid før arbejdets påbegyndelse og der opbevares i egnede og

aflåselige rum af passende størrelse i forhold til entreprisens omfang,

såfremt andet ikke fremgår af udbudsmaterialet.

Medmindre andet er udtrykkeligt foreskrevet i udbudsmaterialet, er

tilbudet baseret på, at arbejdet kan udføres i rum, som ved bygherrens

foranstaltning hele døgnet er opvarmet til mindst 18 grader C.

§ 4.

Såfremt der i udbudsmaterialet er stillet krav om anvendelse af materialer

af bestemte fabrikater, påtager entreprenøren sig kun ansvar for sådanne

materialer i samme omfang, som sådant ansvar af entreprenøren kan gøres

gældende imod hans leverandører.

§ 5.

Såfremt de rum, hvori arbejdet udføres, efter arbejdets fuldførelse skal

benyttes af andre, herunder entreprenører, enten til opholdsrum, gennemgang

eller færdiggørelse af entrepriser, skal bygherren, inden denne brug

påbegyndes, lade afholde afleveringsforretning for de pågældende rum; bliver

sådan afleveringsforretning ikke afholdt, betragtes arbejdet som afleveret og

godkendt på det tidspunkt, hvor trediemand får adgang til det pågældende rum.

Alle ekstraudgifter, herunder udgifter til efterreparationer efter andre

entreprenører, betales af bygherren efter regning.

§ 6.

For arbejdet ydes eet års garanti fra afleveringsdagen, således at enhver

fejl eller mangel, som måtte opstå inden garantiårets udløb, og som med rette

kan lægges entreprenøren til last, uden udgift vil blive afhjulpet. Såfremt

udbudsmaterialet foreskriver længere garantiperioder, ydes sådanne kun som

leverandørgaranti for materialer i det omfang, entreprenørens leverandører

yder eller normalt ville have ydet sådan garanti overfor bygherren.

Den påklagede afgørelse, der er indeholdt i monopoltilsynets skrivelse af

20. august 1970 til advokat Saltorp, er sålydende:

Under henvisning til stedfundne forhandlinger og korrespondance om

Gulvbelægningsbranchens Arbejdsgiverforenings Forbehold og Garanti skal man

herved meddele, at dersom forbeholdene anmeldes med følgende ændringer, vil

de blive indført i tilsynets register under det ovenfor anførte

registernummer:

§ 2, der indføjes kan mellem ikke og påbegyndes , jfr. telefonisk aftale

den 13. august 1970.

§ 3, stk. 2, ændres, således at forbeholdet kun har virkning for kunststof

(herunder linoleum).

§ 5 ændres, således at det fremgår, at entreprenøren skriftlig skal have

meddelt, at arbejdet er fuldført.

§ 6 ophæves.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at forbeholdene er bindende for

foreningens medlemmer ved tilbudsgivning. Specielt med hensyn til ophævelsen

af § 6 skal bemærkes, at denne bestemmelse ville afskære bygherrer fra at

opnå konkurrerende bud med en garanti for arbejdets udførelse omfattende alle

fejl eller mangler, uanset om disse er culpøst forholdt af entreprenøren. I

øvrigt henvises til, at der er bestemmelser om garanti i Almindelige

betingelser , § 16, og i Håndværksrådets standardforbehold, punkt 4, samt

til, at der ikke inden for gulvbelægningsbranchen findes særlige forhold, der

kan begrunde forbehold om garanti, der går videre end de for de øvrige

byggefag gældende.

Opmærksomheden henledes på, at efter monopollovens § 9, stk. 1, indebærer

registreringen ikke nogen godkendelse af det anmeldte. Hvis forholdene senere

måtte tilsige det - herunder revisionsbehandlingen af Almindelige betingelser

for arbejder og leverancer eller modtagelsen af klager - vil tilsynet vende

tilbage til sagen.

Klagerne har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse ændres

således, at Forbehold og garanti også for så vidt angår § 5 og § 6

registreres som af klagerne vedtaget. Under den mundtlige forelæggelse for

nævnet har klagerne tilbudt at ændre forholdet i § 5 således, at sætningen

bliver sådan afleveringsforretning .... pågældende rum , erstattes af bliver

sådan afleveringsforretning ikke afholdt, betragtes arbejdet som overtaget af

bygherren med hensyn til risiko for beskadigelse og vedligeholdelse på det

tidspunkt, hvor trediemand af byggeledelsen gives adgang til det pågældende

rum.

Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet.

Til bestemmelserne i § 5 i Forbehold og garanti har advokat Saltorp over

for nævnet anført:

Den af Monopoltilsynet ønskede tilføjelse til § 5 gør dette forbehold

værdiløst. For det første vil det være i strid med gængs praksis, at

entreprenøren melder det enkelte gulv færdigt, idet der ved større byggerier

kan være tale om hundredevis af sådanne gulve. For det andet synes

Monopoltilsynet at bortse fra reglens reale baggrund: at gulventreprenøren

ved korrekt arbejdstilrettelæggelse er den sidste entreprenør, som arbejder i

et rum, hvorfor han må kunne påregne, at hans arbejde ikke beskadiges af

andre entreprenører. Forbeholdet vil i den vedtagne form dække mod denne

risiko og alene imod denne. Det kan f. eks. forekomme, at et gulv er lagt,

medens de til gulvet hørende kunststofpaneler endnu ikke er opsat af

gulventreprenøren. Såfremt beskadigelser sker i denne situation som følge af,

at der gives andre håndværkere adgang til rummet, må forbeholdet kunne

påberåbes, uanset at panelerne endnu ikke er opsat. Det er formentlig en

selvfølge, at gulventreprenøren ikke vil kunne hævde, at rummet er godkendt

uden opsætning af paneler, således at disse ikke skal udføres, idet

forbeholdet naturligvis ikke kan benyttes til at påstå ansvarsfrihed for

manglende ydelse, men alene for de beskadigelser og mangler, som k a n

hidrøre fra, at andre entreprenører har fået adgang til rummet.

Til bestemmelserne i § 6 har advokat Saltorp anført:

Baggrunden for forbeholdet er, at gulvbelægningsbranchen i langt

større grad end noget andet håndværksfag løbende bliver præsenteret for en

nærmest uoverskuelig mængde af nye materialer. Dette betyder dels, at

entreprenøren ofte ikke kender de i beskrivelsen foreskrevne materialers

egenskaber, og yderligere, at entreprenørerne ikke kan kende de meget

indviklede tekniske samspil mellem sådanne nye materialer og de materialer,

de skal kombineres med, f. eks. at visse belægningsmaterialer indeholder

stoffer, der virker opløsende på normalt benyttede lime. (Praktisk taget alle

fabrikanter af gulvbelægningsmaterialer foreskriver brug af de af dem selv

fremstillede klæbestoffer; kun i undtagelsestilfælde er der en teknisk

baggrund herfor, idet forskriften i det aldeles overvejende antal af

tilfældene alene synes begrundet i et ønske om et forøget salg af disse

klæbestoffer).

Tilbudsgivende entreprenører må kunne påregne, at der fra teknisk side i

projektmaterialet er taget alle fornødne tekniske hensyn. Hvor

udbudsmaterialets valg af gulvbelægningsmaterialer imidlertid alene skyldes

æstetiske betragtninger, kan en gulventreprenør meget vel (og bliver i

praksis ofte) stillet overfor uforudseelige tekniske problemer, som det ikke

kan være rimeligt, at han skal bære risikoen for.

Hvor bygherren foreskriver brug af et specielt materiale, kan det heller

ikke være rimeligt, at entreprenøren, såfremt materialet efter nogen tids

brug skulle vise sig mangelfuldt, skal bære risikoen for, om den af bygherren

udpegede fabrikant ved tidspunktet for skadens konstatering økonomisk er i

stand til at bære ansvar for den mangelfulde leverance.

Endelig må erindres, at købelovens mangelregler i alle normale tilfælde

udelukker reklamation, når eet år er hengået fra leveringen. Vidererækkende

garantier fra leverandøren vil normalt kun kunne opnås ved meget store

leverancer, hvilket betyder, at de virksomheder i branchen, som beskæftiger

sig med arbejder af normal størrelse, vil være afskåret fra at opnå sådanne

specielle garantier.

Såfremt gulventreprenøren skulle have begået fejl under arbejdets

udførelse, vil sådanne praktisk taget altid have vist sig inden udløbet af

det sædvanlige garantiår. Dette betyder, at skader, som opstår senere, næsten

altid vil hidrøre fra skjulte mangler ved de leverede materialer. Det må være

rimeligt, at bygherren, som gennem udbudsmaterialet har fuldt herredømme

over, hvilke materialer, der skal benyttes, gennem sine teknikere ved

henvendelse til den fabrikant, hvis materialer ønskes benyttet ved lægningen

af gulvet, fra denne skaffer de ønskede garantier. Dette sker også i ikke

ringe udstrækning i praksis, idet det er stærkt arbejdsbesparende, at der kun

foretages een henvendelse til fabrikanten om garanti, fremfor at en lang

række bydende skal foretage sådanne henvendelser; de ofte meget korte frister

fra udbudet til licitationsdagen vil hyppigt forhindre, at den enkelte

bydende kan modtage fabrikantens svar forud for tilbudets afgivelse.

Monopoltilsynet har til det vedrørende § 5 anførte bemærket:

Forbeholdet indeholder efter tilsynets opfattelse primært en

forpligtelse for bygherren til at lade afholde afleveringsforretning for et

fuldført arbejde, inden andre, herunder andre entreprenører, får adgang til

rummet. En sådan forpligtelse forudsætter, at bygherren får kendskab til, når

entreprenøren anser arbejdet for at være fuldført.

Advokatens argumentation vedrører spørgsmålet om, hvem der skal bære

risikoen for skader forvoldt af andre entreprenører under arbejdets gang. En

risiko af denne art er ikke speciel for gulvbelægningsfaget og omfattes af

bestemmelsen i AB, § 13, stk.5, hvorefter skade, som entreprenørerne måtte

forvolde på hinandens arbejde, maskiner, redskaber, materialer m. v., er

bygherren uvedkommende .

Et forbehold, der svarer til § 5, er først anvendt efter 1966 og vedrører

efter sin ordlyd kun fuldført arbejde.

Til det til § 6 anførte har monopoltilsynet bemærket:

Det synes urimeligt at gennemføre branchevedtagelser, hvorved

branchens udøvere ved tilbudsgivning ikke kan påtage sig ansvaret for den

rette behandling og anvendelse af materiale m. v. Det må antages, at de

bydende i kraft af deres branchekendskab og som følge af, at de er i direkte

kontakt med leverandører, har bedre muligheder for at skaffe sig fornøden

kendskab til de tekniske muligheder i faget end bygherren, og det må anses

for betænkeligt, hvis de udførendes interesse i korrekt behandling af

materialerne og i rigtigt valg af f. eks. klæbestoffer m. v. svækkes.

Forbeholdet finder både anvendelse ved større tilbudsarbejder, hvor særlige

garantier og speciel orientering kan opnås hos leverandøren af materialerne,

og ved mindre regningsarbejder, hvor bygherren ofte stoler på den bydendes

kendskab.

I enkelte tilfælde, hvor et gulvebelægningsfirma stilles over for tekniske

problemer, vil der være mulighed for konkrete drøftelser med bygherren eller

for et konkret begrundet forbehold.

Selv om § 6 ophæves, vil de bydendes risiko for tab på materialer være

begrænset ved bestemmelsen i § 4 i branchens standardforbehold, der pålægges

entreprenøren ansvar for leverede materialer i samme omfang, som et sådant

kan gøres gældende mod hans leverandør.

På nævnets forespørgsel har monopoltilsynet oplyst, at der fra

bygherreside i flere tilfælde i udbudsmaterialet har været krævet en

længere-varende garanti såvel for materialer som for pålægning, men dette

krav synes stedse at være afvist af branchens medlemmer.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Som sagen er forelagt nævnet, er det spørgsmålet om, hvorvidt de af

klagerne vedtagne bestemmelser i § 5 og § 6 i Forbehold og garanti medfører

eller må antages at ville medføre urimelige priser eller

forretningsbetingelser, urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse

eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, jfr. monopollovens

§ 11, stk. 1.

Bestemmelsen i § 5 i klagernes Forbehold og garanti , således som dette er

tilbudt ændret af klagerne under sagen, finder nævnet ikke vil kunne medføre

de i lovens § 11 nævnte skadelige virkninger. Klagernes påstand med den

anførte ændring vil derfor være at tage til følge.

Efter bestemmelsen i § 6 er klagernes medlemmer afskåret fra i deres

tilbud at påtage sig videregående garantier for arbejde og materialer. En

sådan begrænsning i medlemmernes adgang til at give deres tilbud, det indhold

de ønsker med hensyn til et vilkår, der er af væsentlig betydning, og som

efter omstændighederne kan have en ikke ringe indvirkning på

prisfastsættelsen, er efter nævnets opfattelse en konkurrencebegrænsning, der

må antages at ville kunne medføre en urimelig indskrænknning i den frie

erhvervsudøvelse. Monopoltilsynets påstand vil derfor for så vidt angår

bestemmelsen i § 6 være at tage til følge.

Herefter bestemmes:

Forannævnte af monopoltilsynet under 20. august 1970 trufne afgørelse

stadfæstes med den ændring, at § 5, 1. punktum, affattes således: Såfremt de

rum, hvori arbejdet udføres, efter arbejdets fuldførelse skal benyttes af

andre, herunder entreprenører, enten til opholdsrum, gennemgang eller

færdiggørelse af entrepriser, skal bygherren, inden denne brug påbegyndes,

lade afholde afleveringsforretning for de pågældende rum; bliver sådan

afleveringsforretning ikke afholdt, betragtes arbejdet som overtaget af

bygherren med hensyn til risiko for beskadigelse og vedligeholdelse på det

tidspunkt, hvor trediemand af byggeledelsen gives adgang til det pågældende

rum.

Lignende dokumenter