Spring til indhold

Retsinformation

Vurdering fast ejendom - grundværdi - parcelhus - etagearealprincippet (* 1)

KEN nr 18897 af 14/11/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vurdering fast ejendom - grundværdi - parcelhus

- etagearealprincippet (* 1)

A klagede over den af skyldrådet ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986

foretagne ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien med påstand om

nedsættelse.

Ejendommen omfattede et grundareal på 1.003 m2 og var på

vurderingstidspunktet bebygget med et i 1868 opført og i 1934 ombygget

enfamilieshus med et bebygget areal på 137 m2, udnyttet tagetage på 124 m2 og

kælder på 58 m2. Ejendommen var beliggende i et område, der ifølge en

lokalplan var udlagt til etagebebyggelse. En gennemførelse af lokalplanens

intentioner forudsatte, at den påklagede ejendom og naboejendommen tilhørte

samme juridiske person.

Til støtte for påstanden gjorde klageren principalt gældende, at

grundværdien burde ansættes med udgangspunkt i en byggeretsværdi i

overensstemmelse med ejendommens faktiske benyttelse på

vurderingstidspunktet. Subsidiært påstod han, at der - såfremt ejendommen

blev vurderet efter etagemeterprincippet - skulle tages hensyn til, at

lokalplanen forudsatte en sammenlægning med naboejendommen, for at

udnyttelsen til etagebebyggelse kunne ske.

Det blev under sagens behandling oplyst, at klageren, der var advokat, i

maj 1986 fik til opgave at sælge ejendommen. Da det imidlertid måtte anses

for udsigtsløst og i strid med lokalplanens intentioner at søge om

byggetilladelse og dispensation, hvilket ville være nødvendigt for at bringe

ejendommen i en tidssvarende standard, blev bestræbelserne for isoleret at

sælge ejendommen stillet i bero. Der blev efter forhandlinger med ejeren af

naboejendommen i februar 1987 opnået enighed om et fællesudbud af de to

ejendomme, men de planmæssige forhold blev først endeligt bragt på plads i

august 1987. Han fandt derfor, at grundværdien først kunne ansættes efter

etagemeterprincippet ved en eventuel årsomvurdering pr. 1. januar 1988.

Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i henhold til

Læs alt

bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til

handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed,

medens grundværdien ifølge samme lovs § 13, stk. 1, udgør grundens

handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed

og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Endvidere bemærkede retten under henvisning til det anførte vedrørende

vurderingslovens § 13, at de forskellige vurderingsprincipper, der var

anvendt ved 18. alm. vurdering, var tekniske hjælpemidler i

vurderingsarbejdet, der havde til formål at finde frem til grundens

handelsværdi i ubebygget stand.

Efter de foreliggende oplysninger om ejendommens planmæssige forhold fandt

Landsskatteretten, at skyldrådet med rette havde anvendt etagemeterprincippet

som grundlag for ansættelsen af grundværdien, da fremtidig udnyttelse til

villabebyggelse ikke kunne forventes tilladt.

Retten fandt endvidere, at skyldrådet i overensstemmelse med bestemmelsen

i vurderingslovens § 16 som forudsætning for anvendelse af

etagemeterprincippet med rette havde taget hensyn til muligheden for

sammenlægning af ejendommen med naboejendommen.

Disse muligheder var således forudsat i lokalplanen, og de skønnedes at

være tilstrækkeligt aktuelle, kvarterets hidtidige udvikling taget i

betragtning.

Ejendommen kunne imidlertid ikke selvstændigt udnyttes til etagebebyggelse

i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser på vurderingstidspunktet,

idet en sådan udnyttelse måtte bero på nærmere forhandlinger om køb af

naboejendommen, og Landsskatteretten fandt derfor, at denne forskel i forhold

til tilsvarende ejendomme, der selvstændigt kunne udnyttes til

etagebebyggelse, burde komme til udtryk ved ansættelsen af grundværdien. Som

følge heraf fandt retten, at der kunne indrømmes et nedslag på 275.000 kr. i

grundværdien, der herefter blev nedsat fra 1.360.100 kr. til 1.085.100 kr.

Endelig kunne retten tiltræde skyldrådets indstilling om nedsættelse af

ejendomsværdien fra 1.800.000 kr. til 1.500.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 12, side 962.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter