Landsskatteretskendelse af 22. juli 2003 vedr. Fradrag for forbedringer for udgifter til forureningsoprensning af ejendom
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vurderingsloven § 17 ophævet 40 afgørelser
- Vurderingsloven § 13 ophævet 60 afgørelser
- Vurderingsloven § 6 ophævet 117 afgørelser
- Vurderingsloven § 16 ophævet 19 afgørelser
- Vurderingsloven § 18 ophævet 34 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse af 22. juli 2003 vedr. Fradrag for
forbedringer for udgifter til forureningsoprensning af ejendom
Ejendommen, der er omfattet af lokalplan nr. 287 og udlagt til
etageboligbebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 60, har et samlet
grundareal på 34.175 m
2
, heraf 719 m
2
vej og er bebygget
med etageboligbebyggelse med i alt 185 boliger. Indflytningen i boligerne er
sket i etaper med start i april 2000 og afslutning i oktober samme år.
I 1991 blev der tinglyst dokument om affaldsdepot på ejendommen.
Ejerens repræsentant, advokat A - advokatfirmaet B, klager over
grundværdien med principal påstand om, at der gives et miljønedslag på ikke
under 15 % af grundværdien uden forurening. Det påstås endvidere, at der
godkendes fradrag for grundforbedringer på ikke under 23.750.000 kr.
Til støtte for påstanden om miljønedslaget gør repræsentanten
bl.a. gældende, at grundens handelsværdi uagtet den skete oprensning vil være
påvirket af, at der er en restforurening på ejendommen, og at Miljøkontrollen
har stillet krav om tilsyn med specialdepotet.
Der henvises endvidere til Miljøkontrollens brev af 11. marts
2002, hvoraf det fremgår, at der fortsat er tvivl om, hvilke konsekvenser den
på ejendommen værende forurening kan have, herunder for indeklimaet i visse
af
bygningerne.
Det må derfor være åbenbart, at der ved fastsættelsen af
grundværdien ikke blot skal tages hensyn til de positive udgifter, som
forureningen påfører ejeren her og nu, men tillige til tvivlen om de
fremtidige
konsekvenser. Det er klart at en uafhængig køber vil kræve en prisreduktion
Læs alt
for
at overtage denne risiko. Det skal i den forbindelse erindres, at der er tale
om en ganske alvorlig forurening, herunder med tungmetaller.
Til støtte for påstanden om fradrag for forbedringer i
forbindelse med oprensning af grunden, anfører repræsentanten bl.a., at det
ikke er lovhjemlet, når Skyldrådet afviser fradrag efter vurderingslovens §
17
med henvisning til, at der ikke er sket en forbedring af grunden men alene en
retablering af en tidligere tilstand, idet der hverken i bestemmelsens ordlyd
eller forarbejder er grundlag for en sådan indskrænkende fortolkning
Der kan i denne forbindelse være anledning til at understrege de
indenfor skatte- og afgiftsretten almindeligt gældende
fortolkningsprincipper,
der er beskrevet i Skatteministeriets meddelelse, offentliggjort i TfS
1998.137, således:
"Den
væsentligste hovedkonklusion er, at Højesteret synes at have indskærpet
kravet
om klar hjemmel til beskatning i lovgivningen. Synspunktet er formentlig, at
er
der tvivl om hjemmelsgrundlaget, er dette ubetinget myndighedernes problem.
Heri ligger ikke blot, at der ikke kan fortolkes i skærpende retning, ud over
hvad lovens tekst — og eventuelt klare lovmotiver — berettiger til;
men
tillige, at usikkerhed om rækkevidden af en hjemmel trækker i retning af en
udvidende fortolkning. hvor dette er til gunst for skatteyderen.
"
(repræsentantens understregning)
Hertil kommer det helt centrale, at betingelsen i § 17, at
forbedringen skal have medført en stigning i grundværdien, utvivlsomt er
opfyldt i den foreliggende sag. Det bemærkes herved, at boligforeningen
erhvervede en grund, der som følge af massiv forurening var værdiløs.
Boligforeningen har herefter ved afholdelse af betydelige omkostninger til
oprensning m.v. forbedret grunden, hvilket har bevirket en betydelig stigning
i
grundværdien, selv om der som ovenfor anført fortsat skal ydes et
miljønedslag.
Den foretagne oprensning af grunden findes således at være en forbedring
omfattet af vurderingslovens § 17, der berettiger til det i påstanden anførte
fradrag i grundværdien.
Hvis det på trods heraf antages af Landsskatteretten, at
anvendelsesområdet for § 17 kan indskrænkes ud fra blot en antagelse om
bestemmelsen formål, er der klart tale om en undtagelse, der i
overensstemmelse
med almindelige fortolkningsregler skal fortolkes indskrænkende, således at
der
kun i helt særlige tilfælde kan nægtes fradrag for grundforbedringer på
grundlag af en sådan fortolkning.
Det må i den forbindelse være klart, at en sådan mulig begrænsning
under ingen omstændigheder kan udstrækkes til at omfatte hele typer af
foranstaltninger som f.eks. oprensning mv. af forurening.
Den eneste begrænsning, der muligvis vil kunne indfortolkes i
vurderingslovens § 17, må i givet fald være baseret på en fortolkning af
udtrykket "forbedringer" ud fra en antagelse om, at det vil stride
mod bestemmelsens formål, hvis en ejer får nedslag får grundforbedringer i
situationer, hvor de pågældende forbedringer alene fjerner forringelser, som
samme ejer selv har forårsaget.
Selv om en sådan fortolkning af vurderingslovens § 17 måske kan
forekomme rimelig, da den "kun" forhindrer fradrag for
grundforbedringer, hvis ejeren blot genopretter egne ødelæggelser, må det
fastholdes, at fortolkningen kun vanskeligt kan forenes med de ovenfor
citerede
fortolkningsprincipper.
I en sag som nærværende, hvor ejeren har gennemført
foranstaltninger, der notorisk har medført en værdiforøgelse efter
erhvervelsen af grunden, er der dog under alle omstændigheder ikke hjemmel
til
at nægte fradrag for grundforbedringer.
Endelig henviser repræsentanten til, at der gennem årene i de
udarbejdede vurderingsvejledninger er nævnt en række eksempler på fradrag for
forbedringer i tilfælde, hvor der ikke er tale om en forbedring af en
oprindelig tilstand, men derimod genopretning af en tidligere tilstand. Dette
gælder bl.a. for opdyrkning af hede, planering/påfyldning af muldjord på
afgravede arealer samt dybdepløjning. Tidligere hedearealer — der i
øvrigt var
menneskeskabte — er således i dag dækket af skov, ligesom tilfældet var,
før
heden bredte sig, medens dybdepløjning blandt andet foretages for at nedbryde
såkaldt traktose (jordpakning) forårsaget af kørsel med tunge maskiner.
En del af udgifterne til oprensning af den i nærværende sag
omhandlede grund er oven i købet afholdt til påfyldning af muldjord på
afgravede arealer og dermed ikke blot til genopretning, men tillige til en af
de i både tidligere og nuværende vejledninger direkte nævnte
foranstaltninger,
som berettiger til fradrag efter vurderingslovens § 17. Skyldrådets
fortolkning
er således i strid med den vejledning, som Skyldrådet er underlagt.
Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med
boligforeningens advokat, der tillige har haft adgang til at udtale sig på et
retsmøde.
Ejerens repræsentant fastholdt under retsmødet de nedlagte
påstande, hvorefter han gennemgik sagens faktiske omstændigheder og
anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
For så vidt angik spørgsmålet om ansættelsen af grundværdien ved
vurderingen pr. 1. januar 1999 og 2000 blev det særligt fremhævet, at man ved
klagen over 1998-vurderingen ikke havde påklaget miljønedslaget, 20.630.000
kr., idet den væsentligste problemstilling på dette tidspunkt vedrørte
bebyggelsesprocenten på ejendommen. Denne fejl var imidlertid ikke
ensbetydende
med, at der ikke skulle være godkendt et højere miljønedslag også på dette
tidspunkt.
Repræsentanten anførte herefter, at man ikke havde noget at
indvende imod den fastsatte områdepris, 1.300 kr./m
2
, såfremt
ejendommen ikke havde været forurenet. Ejendommens handelspris må imidlertid
på
trods af den foretagne oprensning antages at være væsentligt påvirket af den
tilstedeværende restforurening, der består af såvel organiske midler som
tungmetaller, idet den blotte viden om, at en ejendom er eller har været
forurenet vil gøre den mindre attraktiv end en ejendom, der aldrig har været
forurenet. Der er endvidere årlige udgifter til overvågning af ejendommens
forureningstilstand på ca. 30.000 kr.
Endelig fandt repræsentanten, at der ikke nødvendigvis kan
tillægges de øvrige handler med forurenede ejendomme i Københavns Kommune
betydning ved skønnet over handelsværdien af den omhandlede ejendom, idet det
ikke er oplyst i hvilket omfang og med hvilke stoffer, de handlede ejendomme
var forurenet.
Told- og skattestyrelsens repræsentant anførte i
overensstemmelse med styrelsens udtalelse i sagen, at ansættelserne ved 1999-
og 2000-vurderingen blev stadfæstet, idet der blev henvist til, at
nedsættelsen
af miljøfradraget alene skyldtes oprensningen af ejendommen og den dermed
udvidede anvendelsesmulighed af denne. Der blev endvidere henvist til, at der
er solgt adskillige tidligere industriarealer i området til beboelse og til
priser, der væsentligt overstiger vurderingen, heraf i hvert fald 2
affaldsdepoter. Disse ejendomme er noteret under ’D’ som den
omhandlede
ejendom.
For så vidt angik påstanden om fradrag for forbedringer i form
af oprensningsudgifter ved 2000-vurderingen på ikke under 23.750.000 kr.
henholdt
ejerens repræsentant til sine skriftlige indlæg i sagen.
Styrelsens repræsentant udtalte sig i henhold til styrelsens
skriftlige erklæring i sagen. Det blev herunder særligt anført, at der ikke
er
tale om en indskrænkende fortolkning af vurderingslovens § 17 i den
foreliggende sag, men at man har fulgt praksis på området. De eksempler, som
A
har anført, har været en del af vurderingsvejledningen siden 1922 og gælder
landbruget. Det drejer sig derfor om meget små beløb, da de skal kunne rummes
indenfor ha-værdierne.
Styrelsens repræsentant anførte endvidere, at C er et gammelt
industriområde, hvortil der allerede var fremført vand, veje og kloak, som
der
normalt gives forbedringsnedslag for. Oprensningen af grunden ses derimod
mere
naturligt at skulle henføres til byggeomkostningerne, idet oprensningen af
grunden skete i forbindelse med bebyggelsen af arealet og inde på selve
arealet.
Styrelsens repræsentant påpegede endelig, at forbedringen under
alle omstændigheder skal have medført en stigning i grundværdien, før der kan
gives fradrag. Imidlertid handles forurenede ejendomme i området til 1.300
kr./m
2
trods forureningen. Det må herefter vurderes, at en
uforurenet grund/oprenset grund har en højere værdi, hvorfor ejendommen først
skal ansættes i overensstemmelse hermed, før der kan overvejes et nedslag.
Landsskatteretten bemærker, at grundværdien i henhold til
bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens
handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed
og
til en i økonomisk henseende god anvendelse. Ved ansættelsen skal der tages
hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig
karakter, jf. vurderingslovens § 13, stk. 2.
Ifølge vurderingslovens § 16 skal grundværdien ansættes til det
beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den
pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold
økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages til såvel
ejendommens form og størrelse samt til udstyknings- og om lægningsmuligheder.
Landsskatteretten er af den opfattelse, at bestemmelserne i
vurderingslovens § 13 om ansættelsen af grundværdien under hensyn til en i
økonomisk henseende god anvendelse af grunden i ubebygget stand må forstås
som
den bedste anvendelse ved salg på det åbne marked til en fornuftig køber,
hvori
indgår hensyn til grundens beliggenhed, form og udnyttelsesmulighed i forhold
til de gældende planlægningsbestemmelser.
Ved skønnet over handelsværdien for en forurenet ejendom må en
række momenter tages i betragtning. Momenter, der må anses at have betydning
for værdiansættelsen i de enkelte tilfælde, er efter rettens opfattelse først
og fremmest de foreliggende retlige og faktiske begrænsninger i ejendommens
anvendelsesmuligheder. Desuden må der lægges vægt på graden af forurening,
herunder størrelsen af udgifterne til oprensning, samt tidshorisonten for en
oprensning.
Retten bemærker, at der ved afgørelsen over 1999-vurderingen
blev givet et forureningsnedslag på 18.268.300 kr. Ejendommen er
efterfølgende
blevet oprenset og frigivet til boligformål. Forureningsnedslaget er som
konsekvens heraf bortfaldet.
Selvom Landsskatteretten må være enig med repræsentanten i, at
en tidligere forurenet grund stadig kan være mindre værd efter gennemførelsen
af afværgeforanstaltninger/oprensning end en ejendom, der aldrig har været
forurenet, pga. usikkerheden forbundet med en evt. restforurenings betydning
for ejendommens fremtidige udnyttelse mv. finder retten, at der ved den
ansatte
grundværdi, 26.095.700 kr., er taget passende hensyn til de særlige forhold
på
den omhandlede ejendom.
Retten har ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at en del af det
oprensede areal er blevet solgt til institutionsformål for 1.300 kr./m
2
,
hvilket indicerer, at arealer udlagt til boligformål som minimum vil kunne
sælges til samme værdi henset til efterspørgslen efter boliger i
Hovedstadsområdet. Der er endvidere lagt vægt på handelspriserne for en række
forurenede ejendomme i Københavns Kommune, idet disse inden for
skønsusikkerheden er solgt til vurderingen uden, at der er givet nedslag for
forurening. Landsskatteretten stadfæster følgelig Skyldrådets afgørelse.
For så vidt angår spørgsmålet om fradrag for forbedringer skal
Landsskatteretten bemærke, at fradrag for forbedringer i grundværdien ifølge
vurderingslovens § 17 gives for forbedringer, der bevirker en stigning i
grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i
ejers arbejde.
Ifølge vurderingslovens § 18 må fradrag kun gives i det omfang,
hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelsen af
grundværdien, og fradraget må ikke overstige de anvendte omkostninger, heri
medregnet værdien af ejers eget arbejde.
I tilfælde, hvor der er givet fradrag ved den nærmest
forudgående vurdering, er det en forudsætning for at give fradrag ved den
efterfølgende vurdering, at betingelserne for at give fradrag stadig er til
stede.
Der skal således ved hver ny vurdering af en ejendom, der skal
ansættes med fradrag for grundforbedringer, foretages et nyt selvstændigt
skøn
over den som følge af forbedringen skete værdiforøgelse ved den pågældende
vurdering.
Ansættelsen af fradrag i grundværdien for grundforbedringer er
således en selvstændig ansættelse ved siden af ansættelsen af ejendomsværdi
og
grundværdi.
Landskatteretten finder herefter ikke, at der kan gives
repræsentanten medhold i den nedlagte påstand. Retten har ved afgørelsen
bl.a.
lagt vægt på, at oprensning af en forurenet ejendom ikke kan anses for en
forbedring i vurderingslovens § 17’s forstand. Den foretagne oprensning
må
derimod kvalificeres som en afværgeforanstaltning i forhold til en opstået
skade på grunden. Oprensningen ses således ikke at have bevirket en stigning
i
grundværdien, men alene at have bragt denne tilbage til normaltilstanden.
Skyldrådets afgørelse stadfæstes følgelig på dette punkt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer Retsinformation · 23. juli 2009
- Fastsættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer Landsskatteretten · 26. marts 2009
- Vurderingsankenævnet har ændret grundværdien i forbindelse med klage over fradrag for forbedringer Landsskatteretten · 1. december 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for forbedringer i grundværdien – forhøjelse hos vurderingsankenævnet Retsinformation · 17. februar 2011
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 8. oktober 2001
- Sag om hvorvidt skattemyndighederne ved ansættelse af grundværdi for en ejendom, skal give fradrag for forbedringer jf. vurderingslovens § 17 Domsdatabasen · 6. februar 2012
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. grundværdinedsættelse pga. forurening med olie- og benzinprodukter Retsinformation · 20. juli 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Bobek fremsat den 19. marts 2019. — Skatteministeriet mod KPC Herning. EU-domme · 19. marts 2019
- VURDERINGSVEJLEDNING 2007 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2006 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag i grundværdien for grundforbedringer Retsinformation · 25. januar 2011