Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 9. december 2002 vedr. Vurdering af fast ejendom værditillæg for opstilling af vindmøller

KEN nr 9602 af 09/12/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 9. december 2002 vedr. Vurdering

af fast ejendom – værditillæg for opstilling af vindmøller

Ejendommen A er ved vurderingen pr. 1. januar 2000 af Skyldrådet

ansat til:

Grundværdi

2.242.700 kr.

Grundværdien er ansat med følgende specifikation:

Arealværdi

1.901.962 kr.

Pumpenedslag

-59.275 kr.

Tillæg for 4 vindmøller á 500 kW

400.000 kr.

Grundværdi i alt, afrundet

2.242.700 kr.

Klagen til

Landsskatteretten vedrører det forhold, at der ved ansættelsen af

grundværdien

er givet et tillæg pr. vindmølle på 100.000 kr. eller i alt 400.000 kr. for

værdien af retten til at opstille 4 vindmøller á 500 kW.

Det fremgår af sagen, at ejendommen, der er beliggende i

landzone, omfatter et grundareal på 684.967 m

2

. På denne ejendom

samt på en anden af klageren ejet ejendom er der opstillet i alt 7

vindmøller,

hvoraf 6 møller ejes af elværket, medens 1 mølle ejes af klageren selv.

Vindmøllerne står i 2 klynger af henholdsvis 3 og 4 møller. I forbindelse med

opstillingen af vindmøllerne blev der udbetalt engangserstatning samt

tinglyst

Læs alt

en deklaration, hvorefter elværket i en længere periode har uindskrænket

råderet over arealet, hvor møllerne er opstillet.

Det fremgår videre af sagen, at skyldrådet har ansat

ejendomsværdien til 6.550.0000 kr. heraf tillægsparcelværdi 3.613.727 kr.

Repræsentanten for ejeren af ejendommen har klaget over det ved ansættelsen

af

grundværdien pålagte tillæg på 400.000 kr. med påstand, at tillægget

annulleres

eller nedsættes, jf. nedenfor.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført

følgende:

”Primær påstand

Vore primære påstand er, at det omhandlede tillæg ikke er

lovmedholdeligt og derfor skal annulleres.

Der er tale om en landbrugsejendom og jf. den tilgængelige

litteratur – væsentligst ”Vurdering og beskatning af fast ejendom

af Flemming

Paludan, Mogens Nielsen m.fl.” – fremgår det af kapital 2, at

ejendommen skal

vurderes som én enhed, og hvor der i den konkrete situation gælder de særlige

regler for værdiansættelse af grundværdien i landbruget.

Dette lovfæstede princip - om at det er ejendommen som én enhed

der skal vurderes - knægtes ved, at et ”tilfældigt hjørne” af

ejendommen pilles

ud af den samlede landbrugsejendom og værdiansættes særskilt, hvilket vi ikke

kan finde den fornødne lovhjemmel til.

Hertil kommer, at alle handler af landbrugsareal indgår i

salgsstatistikken, der danner grundlag for regulering af de særlige

grundværdiansættelsesværdier gældende for landbrugsejendomme.

Dette betyder, at en eventuel værdi – og på tilsvarende vis en

eventuel mindre værdi (læs: prisreduktion) vedrørende vindmølleplacering

allerede indgår i den generelle prissætning af landbrugsarealer, hvorfor et

særskilt tillæg reelt set vil være at betragte som en dobbelt værdiansættelse

og deraf følgende dobbelt beskatning – ikke er lovmedholdelig.

Vore primære påstand om at det omhandlede tillæg ved

grundværdiansættelsen skal annulleres er såvel betragtningen om, at der ikke

er

det fornødne lovgrundlag for at ansætte dette tillæg samtidig med, at en

eventuel merværdi (eller mindre værdi) allerede er medtaget i vurderingen i

forbindelse med grundværdiansættelsen efter de almindelige landbrugsregler.

Sekundær påstand

Såfremt vor primær påstand ikke kan tages til følge, skal vi

postulere det omhandlede tillæg ansat til 0 – medmindre retten efter en

konkret

vurdering finder, at beløbet bør være direkte negativt – ud fra, at den

omhandlede del af ejendommen reelt ikke kan sælges grundet den tinglyste

servitut i relation til elselskabet, hvorfor det pågældende areal reelt er

værdiløst. Sammenholdes dette med vurderingslovens § 6 og § 13, medfører de

omhandlede vindmølleplaceringer direkte en værdiforringelse af den samlede

ejendom.

I forbindelse med klagerens erhvervelse af ejendommen er der

direkte dokumentation for den værdiforringelse som elværksejede møller

betyder.

I fri handel mellem uafhængige tredjemænd blev der indgået aftale om salg af

ejendommen, hvor det på salgstidspunktet var uafklaret, hvorvidt elselskabet

ønskede at rejse vindmøller på den omhandlede ejendom. Af salgsaftalen

fremgår

det af § 8, at parterne var enige om, at sælger skulle have et større

vederlag

for ejendommen på 150.000 kr., såfremt elselskabet ikke rejste møller på den

pågældende ejendom. En tydelig dokumentation for at elværksejede og

laugsejede

møller direkte er værdiforringende for grundværdien.

Endvidere kan man ud fra et lighedsprincip gøre en sammenligning

til elmaster, brøndboringer og lignende. Der er ikke fra

vurderingsmyndighederne ansat noget tillæg for forøget værdi af disse

forekomster.

I realitetens verden er situationen helt sammenlignelig med de

laugs- og elværksejede vindmøller.

Med samme ekspropriationshjemmel, som gælder vedrørende

vindmøller, har elselskaberne ekspropriationsret i forbindelse med opstilling

af elmaster (og vandværker har analogt i relationer til vandboringer), og

situationen er, at den på opstillingstidspunktet værende lodsejer modtager en

engangserstatning, hvorefter ejendommen skal ”tåle” det pågældende

anlægs

tilstedeværelse uden yderligere vederlag herfor.

Det er nøjagtig den samme situation, der er gældende i relation

til de her omhandlede vindmøller.

Tertiær påstand

Såfremt Landsskatteretten ikke kan tilslutte sig vor primær

eller sekundær påstand, skal vi begære, at der fastsættes et nedslag ved

grundværdiansættelsen af mindst samme størrelse som det omhandlede tillæg.

Dette nedslag gives for de rådighedsindskrænkninger, der er for den

pågældende

lodsejer i udnyttelsen af det pågældende areal. Nedslaget ansættes med

hjemmel

i vurderingslovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. 2, idet der ved den omhandlede

rådighedsindskrænkning principielt er tale om en privatretlig servitut, men

indgået – under trussel – om ekspropriation fra et selskab med

offentlig

koncession.

I relation til § 13, stk. 3, skal fremhæves, at retspraksis

hidtil har været, at der for rådighedsindskrænkning i form af en servitut,

der

er pålagt et grundareal til fordel for en anden ”ejendom”,

principielt skal

gives nedslag, uagtet at det i praksis ikke er muligt at overvælte en

tilsvarende byrde på den herskende ejendom – i det konkrete tilfælde

elselskabet.”

Repræsentanten har endvidere anført, at der i 1999 blev vedtaget

en el-reform, der på drastisk vis reducerede afregningsprisen for el leveret

fra vindmøller. På kort sigt betød dette, at afregningsprisen for

vindmøllestrøm blev nedsat med ca. 1/3 og på længere sigt med op til 50 % af,

hvad afregningsprisen har været tidligere. For vindmøller rejst før 31.

december 1999 gælder reducerede, men dog lempelige afregningsregler i en

overgangsperiode på 10 år, medens afregningsprisen for el fra vindmøller

rejst

fra og 1. januar 2000 er reduceret fra 60 øre til 43 øre pr. kWh i en 10-årig

periode, hvorefter der ifølge repræsentanten ingen sikkerhed er for

afregningsprisen. Den forventes ifølge repræsentanten dog at blive på et

niveau

på 20-30 øre pr. kWh.

Landsskatteretten skal

udtale:

I henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9,

stk. 1, ansættes ejendomsværdien til handelsværdien på vurderingstidspunktet

af

den faste ejendom i dens helhed, medens grundværdien for landbrugsejendomme i

henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 14, stk. 2, ansættes pr.

arealenhed efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende

jordstykke må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget

stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod

kultur. Det følger videre af vurderingslovens § 14, stk. 4, at hvis

benyttelse

til andet end

landbrug o.lign. for dele af ejendommen må anses for at være den

i økonomisk henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for disse dele

ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at kunne opnås ved salg af

den til den pågældende anvendelse, jf. § 16.

I medfør af vurderingslovens § 10, stk. 1 og 2, samt § 13, stk.

2 og 3, skal der endvidere ved ansættelserne tages hensyn til de til den

faste

ejendom og til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig

karakter samt til privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom eller

et

grundareal til fordel for en anden ejendom eller et areal under en anden

ejendom. I øvrigt skal der bortses fra rettigheder og forpligtelser af

privatretlig karakter.

Endelig følger det af vurderingslovens § 16, at grundværdien for

andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes,

ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne

opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter

samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må

tages

såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og

omlægningsmuligheder.

Landsskatteretten skal bemærke, at retten ved kendelse gengivet

i

SKM 2001.50/TfS 2001.158 fandt, at det

som følge af de i sagen foreliggende oplysninger i aftaler om salg af

ejendomme

med ret til opstilling af en eller flere vindmøller måtte lægges til grund,

at

der derved i handel og vandel var konstateret en økonomisk værdi, der skulle

medtages ved ansættelsen af grundværdien, jf. vurderingslovens § 14, stk. 4,

og

§ 16.

Landsskatteretten finder ikke, at der ved ansættelsen af

grundværdien skal tages hensyn til den mellem elværket og lodsejeren indgåede

aftale om elværkets ret til opstilling af vindmøller og dermed råderet over

arealet hertil i en længere periode, idet aftalen efter rettens opfattelse må

betragtes som en privatretlig aftale, der ikke skal tages hensyn til ved

ansættelsen af grundværdien, jf. vurderingslovens § 13, stk. 3.

Landsskatteretten finder herefter, at der i overensstemmelse med

hidtidig praksis for privatejede vindmøller ved ansættelsen af grundværdien

skal gives tillæg for retten til at opstille vindmøller på den omhandlede

ejendom.

Det følger af hidtidig praksis, jf. rettens kendelse gengivet i

SKM 2001.50/TfS 2001.158, at der for ejendomme med vindmøller med en

udnyttelsesmulighed på op til 499 kW blev ansat et tillæg på 50.000 kr., og

for

ejendomme med vindmøller med en udnyttelsesmulighed på 500 kW og derover blev

ansat et tillæg på 100.000 kr. Afgørelsen vedrørte dog ikke vindmøller over

600

kW.

Som følge af el-reformen fra marts 1999 og dennes indvirkning på

afregningspriserne for vindmølleenergi fra og med 2000 er der efter

Landsskatterettens opfattelse fremlagt tilstrækkeligt grundlag for at

nedsætte

de ovennævnte fastsatte tillæg, for så vidt angår tillæg pålagt ved

vurderingen

pr. 1. januar 2000 og senere. Landsskatteretten finder efter en samlet

bedømmelse, at det tidligere fastsatte tillæg på 50.000 kr. for vindmøller op

til 499 kW skal nedsættes til skønsmæssigt 40.000 kr. pr. mølle, samt at det

tidligere fastsatte tillæg på 100.000 kr. for vindmøller på 500 kW og derover

skal nedsættes til skønsmæssigt 80.000 kr. pr. mølle.

For den i sagen omhandlede ejendom skal det af skyldrådet

ansatte tillæg pr. mølle på 100.000 kr. herefter nedsættes til 80.000 kr. pr.

mølle, hvorefter det samlede tillæg for retten til at opstille 4 vindmøller

på

ejendommen skal nedsættes fra 400.000 kr. til 320.000 kr.

Grundværdien ansættes herefter til 2.162.700 kr., jf.

specifikationen nedenfor:

Arealværdi

1.901.962 kr.

Pumpenedslag

- 59.275 kr.

Tillæg for 4 vindmøller á 500 kW

320.000 kr.

Grundværdi i alt, afrundet

2.162.700 kr.

For så vidt angår ejendomsværdien skal ansættelsen heraf

nedsættes i konsekvens af ovenstående, hvorefter ejendomsværdien skal

nedsættes

fra 6.550.000 kr. til nedrundet 6.500.000 kr.

Den påklagede afgørelse vil være at ændre i overensstemmelse

hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter