Landsskatteretskendelse af 9. december 2002 vedr. Vurdering af fast ejendom værditillæg for opstilling af vindmøller
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vurderingsloven § 13 ophævet 60 afgørelser
- Vurderingsloven § 14 ophævet 26 afgørelser
- Vurderingsloven § 6 ophævet 117 afgørelser
- Vurderingsloven § 10 ophævet 14 afgørelser
- Vurderingsloven § 16 ophævet 19 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse af 9. december 2002 vedr. Vurdering
af fast ejendom – værditillæg for opstilling af vindmøller
Ejendommen A er ved vurderingen pr. 1. januar 2000 af Skyldrådet
ansat til:
Grundværdi
2.242.700 kr.
Grundværdien er ansat med følgende specifikation:
Arealværdi
1.901.962 kr.
Pumpenedslag
-59.275 kr.
Tillæg for 4 vindmøller á 500 kW
400.000 kr.
Grundværdi i alt, afrundet
2.242.700 kr.
Klagen til
Landsskatteretten vedrører det forhold, at der ved ansættelsen af
grundværdien
er givet et tillæg pr. vindmølle på 100.000 kr. eller i alt 400.000 kr. for
værdien af retten til at opstille 4 vindmøller á 500 kW.
Det fremgår af sagen, at ejendommen, der er beliggende i
landzone, omfatter et grundareal på 684.967 m
2
. På denne ejendom
samt på en anden af klageren ejet ejendom er der opstillet i alt 7
vindmøller,
hvoraf 6 møller ejes af elværket, medens 1 mølle ejes af klageren selv.
Vindmøllerne står i 2 klynger af henholdsvis 3 og 4 møller. I forbindelse med
opstillingen af vindmøllerne blev der udbetalt engangserstatning samt
tinglyst
Læs alt
en deklaration, hvorefter elværket i en længere periode har uindskrænket
råderet over arealet, hvor møllerne er opstillet.
Det fremgår videre af sagen, at skyldrådet har ansat
ejendomsværdien til 6.550.0000 kr. heraf tillægsparcelværdi 3.613.727 kr.
Repræsentanten for ejeren af ejendommen har klaget over det ved ansættelsen
af
grundværdien pålagte tillæg på 400.000 kr. med påstand, at tillægget
annulleres
eller nedsættes, jf. nedenfor.
Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført
følgende:
”Primær påstand
Vore primære påstand er, at det omhandlede tillæg ikke er
lovmedholdeligt og derfor skal annulleres.
Der er tale om en landbrugsejendom og jf. den tilgængelige
litteratur – væsentligst ”Vurdering og beskatning af fast ejendom
af Flemming
Paludan, Mogens Nielsen m.fl.” – fremgår det af kapital 2, at
ejendommen skal
vurderes som én enhed, og hvor der i den konkrete situation gælder de særlige
regler for værdiansættelse af grundværdien i landbruget.
Dette lovfæstede princip - om at det er ejendommen som én enhed
der skal vurderes - knægtes ved, at et ”tilfældigt hjørne” af
ejendommen pilles
ud af den samlede landbrugsejendom og værdiansættes særskilt, hvilket vi ikke
kan finde den fornødne lovhjemmel til.
Hertil kommer, at alle handler af landbrugsareal indgår i
salgsstatistikken, der danner grundlag for regulering af de særlige
grundværdiansættelsesværdier gældende for landbrugsejendomme.
Dette betyder, at en eventuel værdi – og på tilsvarende vis en
eventuel mindre værdi (læs: prisreduktion) vedrørende vindmølleplacering
allerede indgår i den generelle prissætning af landbrugsarealer, hvorfor et
særskilt tillæg reelt set vil være at betragte som en dobbelt værdiansættelse
og deraf følgende dobbelt beskatning – ikke er lovmedholdelig.
Vore primære påstand om at det omhandlede tillæg ved
grundværdiansættelsen skal annulleres er såvel betragtningen om, at der ikke
er
det fornødne lovgrundlag for at ansætte dette tillæg samtidig med, at en
eventuel merværdi (eller mindre værdi) allerede er medtaget i vurderingen i
forbindelse med grundværdiansættelsen efter de almindelige landbrugsregler.
Sekundær påstand
Såfremt vor primær påstand ikke kan tages til følge, skal vi
postulere det omhandlede tillæg ansat til 0 – medmindre retten efter en
konkret
vurdering finder, at beløbet bør være direkte negativt – ud fra, at den
omhandlede del af ejendommen reelt ikke kan sælges grundet den tinglyste
servitut i relation til elselskabet, hvorfor det pågældende areal reelt er
værdiløst. Sammenholdes dette med vurderingslovens § 6 og § 13, medfører de
omhandlede vindmølleplaceringer direkte en værdiforringelse af den samlede
ejendom.
I forbindelse med klagerens erhvervelse af ejendommen er der
direkte dokumentation for den værdiforringelse som elværksejede møller
betyder.
I fri handel mellem uafhængige tredjemænd blev der indgået aftale om salg af
ejendommen, hvor det på salgstidspunktet var uafklaret, hvorvidt elselskabet
ønskede at rejse vindmøller på den omhandlede ejendom. Af salgsaftalen
fremgår
det af § 8, at parterne var enige om, at sælger skulle have et større
vederlag
for ejendommen på 150.000 kr., såfremt elselskabet ikke rejste møller på den
pågældende ejendom. En tydelig dokumentation for at elværksejede og
laugsejede
møller direkte er værdiforringende for grundværdien.
Endvidere kan man ud fra et lighedsprincip gøre en sammenligning
til elmaster, brøndboringer og lignende. Der er ikke fra
vurderingsmyndighederne ansat noget tillæg for forøget værdi af disse
forekomster.
I realitetens verden er situationen helt sammenlignelig med de
laugs- og elværksejede vindmøller.
Med samme ekspropriationshjemmel, som gælder vedrørende
vindmøller, har elselskaberne ekspropriationsret i forbindelse med opstilling
af elmaster (og vandværker har analogt i relationer til vandboringer), og
situationen er, at den på opstillingstidspunktet værende lodsejer modtager en
engangserstatning, hvorefter ejendommen skal ”tåle” det pågældende
anlægs
tilstedeværelse uden yderligere vederlag herfor.
Det er nøjagtig den samme situation, der er gældende i relation
til de her omhandlede vindmøller.
Tertiær påstand
Såfremt Landsskatteretten ikke kan tilslutte sig vor primær
eller sekundær påstand, skal vi begære, at der fastsættes et nedslag ved
grundværdiansættelsen af mindst samme størrelse som det omhandlede tillæg.
Dette nedslag gives for de rådighedsindskrænkninger, der er for den
pågældende
lodsejer i udnyttelsen af det pågældende areal. Nedslaget ansættes med
hjemmel
i vurderingslovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. 2, idet der ved den omhandlede
rådighedsindskrænkning principielt er tale om en privatretlig servitut, men
indgået – under trussel – om ekspropriation fra et selskab med
offentlig
koncession.
I relation til § 13, stk. 3, skal fremhæves, at retspraksis
hidtil har været, at der for rådighedsindskrænkning i form af en servitut,
der
er pålagt et grundareal til fordel for en anden ”ejendom”,
principielt skal
gives nedslag, uagtet at det i praksis ikke er muligt at overvælte en
tilsvarende byrde på den herskende ejendom – i det konkrete tilfælde
elselskabet.”
Repræsentanten har endvidere anført, at der i 1999 blev vedtaget
en el-reform, der på drastisk vis reducerede afregningsprisen for el leveret
fra vindmøller. På kort sigt betød dette, at afregningsprisen for
vindmøllestrøm blev nedsat med ca. 1/3 og på længere sigt med op til 50 % af,
hvad afregningsprisen har været tidligere. For vindmøller rejst før 31.
december 1999 gælder reducerede, men dog lempelige afregningsregler i en
overgangsperiode på 10 år, medens afregningsprisen for el fra vindmøller
rejst
fra og 1. januar 2000 er reduceret fra 60 øre til 43 øre pr. kWh i en 10-årig
periode, hvorefter der ifølge repræsentanten ingen sikkerhed er for
afregningsprisen. Den forventes ifølge repræsentanten dog at blive på et
niveau
på 20-30 øre pr. kWh.
Landsskatteretten skal
udtale:
I henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9,
stk. 1, ansættes ejendomsværdien til handelsværdien på vurderingstidspunktet
af
den faste ejendom i dens helhed, medens grundværdien for landbrugsejendomme i
henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 14, stk. 2, ansættes pr.
arealenhed efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende
jordstykke må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget
stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod
kultur. Det følger videre af vurderingslovens § 14, stk. 4, at hvis
benyttelse
til andet end
landbrug o.lign. for dele af ejendommen må anses for at være den
i økonomisk henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for disse dele
ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at kunne opnås ved salg af
den til den pågældende anvendelse, jf. § 16.
I medfør af vurderingslovens § 10, stk. 1 og 2, samt § 13, stk.
2 og 3, skal der endvidere ved ansættelserne tages hensyn til de til den
faste
ejendom og til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig
karakter samt til privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom eller
et
grundareal til fordel for en anden ejendom eller et areal under en anden
ejendom. I øvrigt skal der bortses fra rettigheder og forpligtelser af
privatretlig karakter.
Endelig følger det af vurderingslovens § 16, at grundværdien for
andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes,
ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne
opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter
samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må
tages
såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og
omlægningsmuligheder.
Landsskatteretten skal bemærke, at retten ved kendelse gengivet
i
SKM 2001.50/TfS 2001.158 fandt, at det
som følge af de i sagen foreliggende oplysninger i aftaler om salg af
ejendomme
med ret til opstilling af en eller flere vindmøller måtte lægges til grund,
at
der derved i handel og vandel var konstateret en økonomisk værdi, der skulle
medtages ved ansættelsen af grundværdien, jf. vurderingslovens § 14, stk. 4,
og
§ 16.
Landsskatteretten finder ikke, at der ved ansættelsen af
grundværdien skal tages hensyn til den mellem elværket og lodsejeren indgåede
aftale om elværkets ret til opstilling af vindmøller og dermed råderet over
arealet hertil i en længere periode, idet aftalen efter rettens opfattelse må
betragtes som en privatretlig aftale, der ikke skal tages hensyn til ved
ansættelsen af grundværdien, jf. vurderingslovens § 13, stk. 3.
Landsskatteretten finder herefter, at der i overensstemmelse med
hidtidig praksis for privatejede vindmøller ved ansættelsen af grundværdien
skal gives tillæg for retten til at opstille vindmøller på den omhandlede
ejendom.
Det følger af hidtidig praksis, jf. rettens kendelse gengivet i
SKM 2001.50/TfS 2001.158, at der for ejendomme med vindmøller med en
udnyttelsesmulighed på op til 499 kW blev ansat et tillæg på 50.000 kr., og
for
ejendomme med vindmøller med en udnyttelsesmulighed på 500 kW og derover blev
ansat et tillæg på 100.000 kr. Afgørelsen vedrørte dog ikke vindmøller over
600
kW.
Som følge af el-reformen fra marts 1999 og dennes indvirkning på
afregningspriserne for vindmølleenergi fra og med 2000 er der efter
Landsskatterettens opfattelse fremlagt tilstrækkeligt grundlag for at
nedsætte
de ovennævnte fastsatte tillæg, for så vidt angår tillæg pålagt ved
vurderingen
pr. 1. januar 2000 og senere. Landsskatteretten finder efter en samlet
bedømmelse, at det tidligere fastsatte tillæg på 50.000 kr. for vindmøller op
til 499 kW skal nedsættes til skønsmæssigt 40.000 kr. pr. mølle, samt at det
tidligere fastsatte tillæg på 100.000 kr. for vindmøller på 500 kW og derover
skal nedsættes til skønsmæssigt 80.000 kr. pr. mølle.
For den i sagen omhandlede ejendom skal det af skyldrådet
ansatte tillæg pr. mølle på 100.000 kr. herefter nedsættes til 80.000 kr. pr.
mølle, hvorefter det samlede tillæg for retten til at opstille 4 vindmøller
på
ejendommen skal nedsættes fra 400.000 kr. til 320.000 kr.
Grundværdien ansættes herefter til 2.162.700 kr., jf.
specifikationen nedenfor:
Arealværdi
1.901.962 kr.
Pumpenedslag
- 59.275 kr.
Tillæg for 4 vindmøller á 500 kW
320.000 kr.
Grundværdi i alt, afrundet
2.162.700 kr.
For så vidt angår ejendomsværdien skal ansættelsen heraf
nedsættes i konsekvens af ovenstående, hvorefter ejendomsværdien skal
nedsættes
fra 6.550.000 kr. til nedrundet 6.500.000 kr.
Den påklagede afgørelse vil være at ændre i overensstemmelse
hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Vurdering af fast ejendom Retsinformation · 2. maj 2001
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - landbrug - byzone. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Ejendomsvurdering - landbrug - værdi af areal knyttet til udlejede tjenestesteder. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Ejendomsvurdering - grundværdi - byzonejord på landbrugsejendom.(* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - planlægning - servitut. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- VURDERINGSVEJLEDNING 2007 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2006 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 C GRUNDVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse for tæt-lav bebyggelse Retsinformation · 28. marts 2013
- Landsskatteretsafgørelse Retsinformation · 26. november 1999
- Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 vedrørende ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 er opfyldt Domsdatabasen · 9. januar 2023