Spring til indhold

Retsinformation

Afskrivning - vildthegn (* 1)

KEN nr 18868 af 27/10/1989Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afskrivning - vildthegn (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder

havde nægtet ham adgang til at afskrive på et vildthegn.

Det fremgik, at klageren i 1980 havde købt en landbrugsejendom på 7 ha. I

1982 havde han påbegyndt en tilplantning med juletræer og pyntegrønt, og

denne tilplantning var blevet indhegnet i oktober 1983 for en udgift på

10.929 kr.

I selvangivelsen for indkomståret 1986 havde klageren fratrukket et beløb

på 2.960 kr., der udgjorde akkumulerede afskrivninger efter saldometoden for

årene 1984 til 1986 inkl. Myndighederne havde nægtet fradraget med henvisning

til, at den omhandlede udgift til vildthegn ikke vedrørte klagerens

indkomsterhvervelse i indkomståret 1986.

Klageren påstod over for Landsskatteretten principalt udgiften til

vildthegn kendt fradragsbedrettiget som en engangsudgift, og subsidiært, at

udgiften til hegnet kunne fradrages over en periode på eksempelvis 10 år. Til

støtte herfor anførtes, at udgiften til vildthegn var en nødvendig

foranstaltning i forbindelse med produktionen af juletræer og pyntegrønt,

idet hjorte, der fælder hornene, ellers afreagerer på de nyplantede træer.

Hegnet tjente ikke nogen privat benyttelse, idet det vendte ud mod en mark.

Efter det oplyste måtte Landsskatteretten være enig med de stedlige

skattemyndigheder i, at udgifterne til vildthegnet ikke kunne fratrækkes som

en engangsudgift.

Klagerens underskud ved den nævnte juletræsproduktion m.v. var imidlertid

ikke anfægtet af de stedlige skattemyndigheder, og da det i øvrigt var

oplyst, at der i 1988 var solgt træer for ca. 20-25.000 kr., fandt retten, at

det måtte lægges til grund, at klagerens produktion måtte anses for

erhvervsmæssig.

Hegnet, der var af træ, tjente ikke direkte nogen bygning, og retten fandt

derfor ikke, at hegnet var afskrivningsberettiget i medfør af

afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c, som accessorisk til en

Læs alt

afskrivningsberettiget bygning. Imidlertid kunne retten i overensstemmelse

med en af Statsskattedirektoratet afgiven udtalelse tiltræde, at det nævnte

hegn måtte anses for afskrivningsberettiget i medfør af afskrivningslovens §

18, stk. 1, litra a, som en selvstændig bygning, jf. herved også den i TfS

1989 som nr. 278 gengivne ministerbesvarelse. Afskrivningsprocenten skulle

herefter opgøres i medfør af lovens § 22, stk. 2. Idet det blev lagt til

grund, at levetiden for hegnet kunne ansættes til 10 år, udgjorde

begyndelsesafskrivningerne 14% og normalafskrivningerne 10%.

Den påklagede ansættelse skulle ændres i overensstemmelse hermed.

LV 1988, G 6.1.1.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 12, side 961

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter