Landsskatteretskendelse vedr. komplementarselskab med uudnyttede underskud hos kommanditselskab.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. komplementarselskab med
uudnyttede underskud hos kommanditselskab.
Klagen vedrører, at selskabet A som komplementarselskab ikke er anset
for berettiget til at fratrække underskud i nogle kommanditselskaber.
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig
indkomst
Skatteforvaltningen
har nægtet at godkende fradrag for underskud i kommanditselskaber,
selvangivet
med 2.718.212 kr.
Landsskatteretten
stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.
Sagens oplysninger
Det
fremgår af sagen, at A ApS (herefter kaldet Selskabet) er komplementar i 22
kommanditselskaber, der er benævnt B 1-22. I forbindelse hermed fratrækker
Selskabet underskud i disse kommanditselskaber, da kommanditisterne ikke kan
foretage fradrag på grund af fradragsbegrænsningen, og da kommanditisternes
kapitalkonto er negativ.
Der
er fremlagt stiftelsesdokument for Selskabets stiftelse af B 2 K/S, hvoraf
fremgår, at Selskabet ikke har foretaget indskud i kommanditselskabet.
Endvidere fremgår, at kommanditselskabets formål er at leje fast ejendom og
producere juletræer og pyntegrønt. Om hæftelsen er nævnt, at Selskabet hæfter
direkte og ubegrænset for alle kommanditselskabets forpligtelser.
Overskud/underskud deles mellem kommanditisterne i forhold til deres andele i
kommanditselskabet, og komplementaren deltager ikke i fordelingen af overskud
eller tab i kommanditselskabet og har ingen ejendomsret i kommanditselskabets
aktiver.
Læs alt
De
22 kommanditselskaber er enten opløst eller forventes opløst indenfor den
nærmeste fremtid. I den forbindelse har kommanditselskaberne opgjort
eventuelle
tab vedrørende beplantning og vildthegn, og i det omfang disse tab ikke har
kunnet fratrækkes i kommanditselskabernes indkomstopgørelse på grund af
fradragsbegrænsningen har Selskabet som komplementar fratrukket tabene.
Skatteforvaltningens
afgørelse
Skatteforvaltningen
har nægtet at godkende tab på beplantning på 2.718.212 kr.
Skatteforvaltningen
har oplyst, at Selskabet fratrækker underskud i nogle kommanditselskaber,
hvor
Selskabet er komplementar, da den enkelte kommanditist ikke kan fradrage
underskuddet på grund af fradragsbegrænsningen, og da kommanditistens
kapitalkonto er negativ. Underskuddet er fratrukket med henvisning til
Ligningsvejledningen, afsnit E.F.2.5.
Skatteforvaltningen
har anført, at som det fremgår af Ligningsvejledningens afsnit E.F.2.5 kan
komplementaren ikke udnytte de skattemæssige afskrivninger, som
kommanditisten
i kraft af hæftelsesbegrænsningen ikke har fradrag for, idet komplementarens
afskrivningsret alene hviler på hans egen ejerpart, jf. SKM2002.386.LSR (TfS
2002, 715). Det fremgår af Ligningsvejledningen, at egentlige
driftsunderskud,
som kommanditisten ikke kan fradrage på grund af fradragsbegrænsningen, kan
komplementaren fradrage ved indkomstopgørelsen, såfremt kommanditistens
kapitalkonto er negativ.
I
ligningslovens § 8 K, stk. 5, hvoraf fremgår, at ophører et leje- eller
forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der
endnu ikke er fradraget efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, 1. pkt., i det
år,
hvori leje- eller kontraktforholdet ophører.
Det
fremgår her, at det er lejeren eller forpagteren, der kan fratrække udgiften.
Komplementaren fremstår ikke som lejer eller forpagter, hvorfor tab i
forbindelse med rydning m.v. ikke kan fradrages af komplementaren.
Skatteforvaltningen
er af den opfattelse, at egentlige driftsunderskud må være underskud i
forbindelse
med normal drift af kommanditselskabet. Heri indgår ikke tab på anlægsaktiver
eller tab på beplantning og vildthegn i forbindelse med rydning m.v. Som det
også fremgår af kommanditselskabets § 9, har komplementaren ingen ejendomsret
i
Selskabets aktiver.
Endvidere
skal det nævnes, at anskaffelsesprisen på beplantningen for B 11-22 er
skattemæssigt korrigeret. Dvs., at den skattemæssige værdi, som fremgår af
hjælpeskema til selvangivelsen for de enkelte investorer i de enkelte B K/S
ikke er korrekt. Anskaffelsesprisen og hermed den skattemæssige værdi (som
kan
afskrives) er pr. anpart nedsat til 45.000 kr. I forbindelse med Selskabets
opgørelse
af underskud i kommanditselskaberne har man ikke korrigeret for denne
ændring.
Selskabets underskud er alene ud fra dette fejlbehæftet.
Tab
på beplantning m.v. i kommanditselskaberne kan ikke godkendes, idet tabet
ikke
er anset for en del af egentligt driftsunderskud. Udgiften til beplantningen
er
opstået år tilbage og har ikke noget med den løbende drift at gøre. Den
skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 skal derfor reguleres med
2.718.212 kr., jf. opgørelse for årene 1998-2001 inkl. Opgørelsen er en
udbygning af den modtagne opgørelse fra Selskabets revisor. Udbygningen
vedrører korrektion af underskud pr. anpart for 1999 på 818.214 kr. og
regulering af overskydende underskud overført til komplementar for 1999 på
2.718.212 kr.
Klagerens påstand og
argumenter
Selskabets
repræsentant har påklaget skatteansættelsen, idet det er anført, at
ansættelsesændringen er uhjemlet.
Repræsentanten
har oplyst, at Selskabet var komplementar i 22 kommanditselskaber, og at
Selskabet
ikke havde nogen ejerandel i kommanditselskaberne.
Kommanditselskaberne
måtte på grund af dårlige markedsforhold indstille produktionen, og i 1999
blev
en del af plantagerne ryddet, og forpagtningsforholdene ophørte. De 22
kommanditselskaber er nu opløst.
I
forbindelse med ophøret af driften og den endelige opløsning har
kommanditselskaberne opgjort eventuelle tab vedrørende beplantning og
vildthegn. I det omfang disse tab ikke har kunnet fratrækkes i
kommanditisternes indkomstopgørelse på grund af fradragsbegrænsningen har
Selskabet som komplementar fratrukket tabene.
I
forbindelse med opløsningen af kommanditselskaberne har Selskabet i kraft af
den ubegrænsede hæftelse for kommanditselskabernes gældsforpligtelser rent
faktisk konstateret væsentlige økonomiske tab. Selskabet har således
konstateret en række faktiske økonomiske tab, der modsvarer de omhandlede
fradrag.
Repræsentanten
har påstået, at Selskabets opgørelse af den skattepligtige indkomst skal ske
i
henhold til det selvangivne, dog med den korrektion, som er sket på baggrund
af
repræsentantens henvendelse.
Hjemlen
til, som komplementar i et kommanditselskab, at kunne fratrække underskud,
som
kommanditisterne på grund af fradragsbegrænsningen er afskåret fra at
fratrække, fremgår af Ligningsvejledningen afsnit E.F.2.5. Ifølge
Ligningsvejledningen vil egentlige driftsunderskud kunne fratrækkes i
komplementarens indkomstopgørelse. Derimod kan skattemæssige afskrivninger
ikke
overføres til fradrag hos komplementaren.
Som
begrundelse for denne sondring henvises der i Ligningsvejledningen til, at
komplementarens afskrivningsadgang alene hviler på hans ejerpart, og at
kommanditistens ejerpart ikke kan overføres til komplementaren i kraft af
hæftelsesbegrænsningen.
Fradrag
for tabene for kommanditisterne har hjemmel i ligningslovens § 8 K.
Bestemmelsen omhandler mulighederne for at fradrage udgifter til plantning af
bl.a. træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som pyntegrønt
eller
juletræer. Bestemmelsen omhandler ikke skattemæssige afskrivninger.
Bestemmelsen
i ligningslovens § 8 K har et væsensforskelligt sigte end bestemmelserne i
afskrivningsloven. Afskrivningsloven omhandler anskaffelse af aktiver, der
benyttes
til at understøtte frembringelsen af en virksomheds produkter og
tjenesteydelser. Afskrivningshjemlen i afskrivningsloven har til formål at
imødegå det løbende værditab, der opstår på produktionsmidlerne, efterhånden
som disse undergår slid og ælde.
Fradrag
for udgifter til plantning af træer er væsensforskellig fra reglerne i
afskrivningsloven og er derfor af lovgiver indsat i ligningsloven, der
traditionelt omhandler fradrag for udgifter, der medgår til at sikre og
vedligeholde indkomsten. Bestemmelsen er formentlig indsat for at mindske den
likviditetsbelastning,
der påføres de skatteydere, der udfører beplantning.
Juletræsplantager,
som der her er tale om, plantes med henblik på værditilvækst.
Juletræsplantager
etableres på landbrugsjord, det vil sige arealer, der er omfattet af
landbrugsloven.
Juletræsplantager
er således ikke at sidestille med for eksempel en drejebænk i en
produktionsvirksomhed
eller en kontorbygning. Juletræsplantager er sammenlignelige med andre
biologiske aktiver, der udviser en værditilvækst, med henblik på et senere
salg. Sammenlignelige eksempler er landbrugets afgrøder, produktion af
slagtesvin og mælkeproduktion.
Tab
og fradrag efter ligningslovens § 8 K er efter repræsentantens opfattelse
omfattet af Ligningsvejledningens driftsunderskudsbegreb.
Bestemmelsen
omhandler ikke skattemæssige afskrivninger. Fradrag for udgifter til
plantning
af træer er væsensforskellig fra reglerne i afskrivningsloven og er da heller
ikke omfattet af denne lov. Forskellen består bl.a. i, at der ikke i
ligningslovens § 8 K stilles krav om ejerskab, idet både ejer og
lejer/forpagter vil have mulighed for at anvende bestemmelsen. Ejerskab er en
grundlæggende betingelse i afskrivningsloven.
Endvidere
vedrører afskrivningsloven typisk anlægsaktiver og driftsmidler, der anvendes
i
virksomheden, som grundlag for indkomsterhvervelsen. Juletræer, der plantes i
en plantage, anvendes ikke i virksomheden, men udgør derimod en investering
med
henblik på at opnå en fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.
Beplantningen
kan således betragtes som et varelager eller som investering i relation til
næringsvirksomhed. Der er således tale om fradragsberettigede
driftsomkostninger afholdt i forbindelse med etableringen af virksomheden.
I
den forbindelse henvises til J.O.E. Jacobsen m.fl.: ”Skatteretten”,
3. udgave,
side 608, hvoraf fremgår, at der sondres mellem aktiver, der ikke er omfattet
af Selskabets næring og aktiver, der indgår i driftsresultatet. Der kan næppe
være tvivl om, at beplantningen har indgået i Selskabets næring og derfor
også
skal indgå i og fordeles på samme måde som driftsresultatet.
Dette
fører således også frem til, at tab efter ligningslovens § 8 K er omfattet af
det egentlige driftsunderskudsbegreb som nævnt i Ligningsvejledningen, afsnit
E.F.2.5.
Repræsentanten
har anført, at i den offentliggjorte SKM2002.386.LSR (TfS 2002, 715) redegør
Told- og Skattestyrelsen for styrelsens fortolkning af ordlyden i
Ligningsvejledningen, afsnit E.F.2.5. Det er styrelsens opfattelse, at
formuleringen
er mere vidtgående end domspraksis, og derfor må betragtes som en
begunstigende
forvaltningsakt.
Der
må derfor efter repræsentantens opfattelse lægges afgørende vægt på den
faktiske formulering af afsnittet, da dette således danner en egentlig
fradragshjemmel.
Som sagt fratager Ligningsvejledningen kun komplementaren fradragsret for
skattemæssige afskrivninger. Der må stilles ganske særlige krav til
skattemyndighedernes beviskrav, såfremt Ligningsvejledningens indhold ikke
skal
opfattes efter dens ordlyd.
Det
må kræves, at skattemyndighederne kan pege på forhold, der vejer tungere end
hensynet til retsbeskyttelsen og forventningsprincippet, såfremt
Ligningsvejledningens afsnit E.F.2.5 (der ved brugen af ordet afskrivninger
referer til afskrivningsloven), udvides til at dække fradrag for udgifter
efter
ligningsloven, når dette ikke implicit er nævnt.
En
ordlydsfortolkning af Ligningsvejledningen fører således også til (udover
forskel i substans), at komplementarens tabsfradrag må anerkendes.
Ligningsafdelingen
har. bl.a. henvist til, at komplementaren ikke kan betragtes som lejer eller
forpagter,
og at kommanditistens ejerpart ikke kan overføres til komplementaren.
Selskabet
er selskabsdeltager i kommanditselskaberne. Kommanditselskaberne har
forpagtet
den jord, hvor plantagerne var beliggende. Civilretligt er det således
kommanditselskaberne, der er forpagter.
Udgifterne
til forpagtningen af jorden påhviler kommanditselskabet. I henhold til
hæftelsesreglerne hæfter komplementaren med hele sin formue for
forpagtningsudgifterne, medens kommanditisterne kun hæfter med indskuddet.
I
den konkrete situation, hvor plantagerne er etableret på lejet jord, taler
dette efter repræsentantens opfattelse til fordel for, at fradraget kan
overføres til komplementaren. Havde jorden også været ejet af
kommanditselskaberne, var plantagerne efter vurderingsloven omfattet af den
faste ejendom, hvilket ville kræve en særskilt argumentation for, at fradrag
for tab, trods kommanditselskabernes ejerskab skulle overføres til
komplementaren.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told-
og Skattestyrelsen har indstillet ansættelsen stadfæstet, idet det er anført,
at ligningslovens § 8 K alene omhandler anlægs- og etableringsudgifter,
hvorfor
egentlige driftsunderskud ikke er omfattet af bestemmelsen. I det
foreliggende
tilfælde, hvor der er tale om træer, som Selskabet ikke har ejet, kan
Selskabet
som komplementar ikke være berettiget til fradag for underskud i
kommanditselskaberne.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Det
fremgår bl.a. af ligningslovens § 8 K, stk. 1, at ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af
fredskov,
fradrages med indtil 20 % årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr.
år
pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er
afholdt.
Selskabet
har som komplementar fratrukket de tab ved beplantning og vildthegn, som ikke
har kunnet fratrækkes i de 22 kommanditselskaber. Fradraget er alene
begrundet
med en henvisning til Ligningsvejledningen, afsnit E.F.2.5, hvoraf fremgår,
at
egentlige driftsunderskud, som kommanditisten ikke kan fradrage på grund af
fradragsbegrænsningen, kan komplementaren fradrage ved indkomstopgørelsen,
såfremt kommanditistens kapitalkonto er negativ.
Af
bemærkninger til lovforslaget til ligningslovens § 8 K fremgår, at
bestemmelsen
er en regel, hvorved der undtagelsesvis gives mulighed for fradrag for visse
anlægs- og etableringsudgifter, herunder udgifter til plantning af skov,
juletræer, frugttræer m.v. og læhegn.
Landsskatteretten
finder herefter ikke, at Selskabet er berettiget til det selvangivne fradrag,
idet de omhandlede udgifter til beplantning og vildthegn har karakter af
anlægs- og etableringsudgifter, hvorfor de ikke er omfattet af ordene
”egentlige
driftsudgifter” i Ligningsvejledningen, afsnit E.F.2.5.
Da
Selskabet ikke har modtaget nogen positiv tilkendegivelse om, at Selskabet
skulle være berettiget til at foretage fradrag for underskud i
kommanditselskaberne, finder retten endvidere, at Selskabet ikke har nogen
retsbeskyttet forventning om at opnå fradrag for underskuddet. Den påklagede
ansættelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 Landsskatteretten · 16. maj 2025
- Ikke godkendt fradrag for underskud ved deltagelse i [virksomhed1] K/S Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Opgørelse af afskrivningsgrundlag, fradrag for udgifter til læhegn og fradrag for udgifter til vedligeholdelse af planter vedrørende klagerens deltagelse i K/S… Landsskatteretten · 20. august 2009
- Afskrivning på beplantning, fradrag for udgifter til læhegn, fradrag for vedligeholdelsesudgifter vedrørende klagerens deltagelse i K/S G1 Landsskatteretten · 26. august 2009
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 13. juni 2002 vedr. komplementarselskab uden ejerandel i kommanditselskab. Retsinformation · 3. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af fradragskonto Retsinformation · 1. oktober 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af antallet af ejere for kommanditselskab Retsinformation · 22. februar 2011
- International sambeskatning - kommanditselskab - fradragskonto Retsinformation · 18. januar 2018
- Landsskatteretskendelse vedr. korrektioner i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen Retsinformation · 6. januar 2010
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021