Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. komplementarselskab med uudnyttede underskud hos kommanditselskab.

KEN nr 9467 af 28/06/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. komplementarselskab med

uudnyttede underskud hos kommanditselskab.

Klagen vedrører, at selskabet A som komplementarselskab ikke er anset

for berettiget til at fratrække underskud i nogle kommanditselskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig

indkomst

Skatteforvaltningen

har nægtet at godkende fradrag for underskud i kommanditselskaber,

selvangivet

med 2.718.212 kr.

Landsskatteretten

stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Det

fremgår af sagen, at A ApS (herefter kaldet Selskabet) er komplementar i 22

kommanditselskaber, der er benævnt B 1-22. I forbindelse hermed fratrækker

Selskabet underskud i disse kommanditselskaber, da kommanditisterne ikke kan

foretage fradrag på grund af fradragsbegrænsningen, og da kommanditisternes

kapitalkonto er negativ.

Der

er fremlagt stiftelsesdokument for Selskabets stiftelse af B 2 K/S, hvoraf

fremgår, at Selskabet ikke har foretaget indskud i kommanditselskabet.

Endvidere fremgår, at kommanditselskabets formål er at leje fast ejendom og

producere juletræer og pyntegrønt. Om hæftelsen er nævnt, at Selskabet hæfter

direkte og ubegrænset for alle kommanditselskabets forpligtelser.

Overskud/underskud deles mellem kommanditisterne i forhold til deres andele i

kommanditselskabet, og komplementaren deltager ikke i fordelingen af overskud

eller tab i kommanditselskabet og har ingen ejendomsret i kommanditselskabets

aktiver.

Læs alt

De

22 kommanditselskaber er enten opløst eller forventes opløst indenfor den

nærmeste fremtid. I den forbindelse har kommanditselskaberne opgjort

eventuelle

tab vedrørende beplantning og vildthegn, og i det omfang disse tab ikke har

kunnet fratrækkes i kommanditselskabernes indkomstopgørelse på grund af

fradragsbegrænsningen har Selskabet som komplementar fratrukket tabene.

Skatteforvaltningens

afgørelse

Skatteforvaltningen

har nægtet at godkende tab på beplantning på 2.718.212 kr.

Skatteforvaltningen

har oplyst, at Selskabet fratrækker underskud i nogle kommanditselskaber,

hvor

Selskabet er komplementar, da den enkelte kommanditist ikke kan fradrage

underskuddet på grund af fradragsbegrænsningen, og da kommanditistens

kapitalkonto er negativ. Underskuddet er fratrukket med henvisning til

Ligningsvejledningen, afsnit E.F.2.5.

Skatteforvaltningen

har anført, at som det fremgår af Ligningsvejledningens afsnit E.F.2.5 kan

komplementaren ikke udnytte de skattemæssige afskrivninger, som

kommanditisten

i kraft af hæftelsesbegrænsningen ikke har fradrag for, idet komplementarens

afskrivningsret alene hviler på hans egen ejerpart, jf. SKM2002.386.LSR (TfS

2002, 715). Det fremgår af Ligningsvejledningen, at egentlige

driftsunderskud,

som kommanditisten ikke kan fradrage på grund af fradragsbegrænsningen, kan

komplementaren fradrage ved indkomstopgørelsen, såfremt kommanditistens

kapitalkonto er negativ.

I

ligningslovens § 8 K, stk. 5, hvoraf fremgår, at ophører et leje- eller

forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der

endnu ikke er fradraget efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, 1. pkt., i det

år,

hvori leje- eller kontraktforholdet ophører.

Det

fremgår her, at det er lejeren eller forpagteren, der kan fratrække udgiften.

Komplementaren fremstår ikke som lejer eller forpagter, hvorfor tab i

forbindelse med rydning m.v. ikke kan fradrages af komplementaren.

Skatteforvaltningen

er af den opfattelse, at egentlige driftsunderskud må være underskud i

forbindelse

med normal drift af kommanditselskabet. Heri indgår ikke tab på anlægsaktiver

eller tab på beplantning og vildthegn i forbindelse med rydning m.v. Som det

også fremgår af kommanditselskabets § 9, har komplementaren ingen ejendomsret

i

Selskabets aktiver.

Endvidere

skal det nævnes, at anskaffelsesprisen på beplantningen for B 11-22 er

skattemæssigt korrigeret. Dvs., at den skattemæssige værdi, som fremgår af

hjælpeskema til selvangivelsen for de enkelte investorer i de enkelte B K/S

ikke er korrekt. Anskaffelsesprisen og hermed den skattemæssige værdi (som

kan

afskrives) er pr. anpart nedsat til 45.000 kr. I forbindelse med Selskabets

opgørelse

af underskud i kommanditselskaberne har man ikke korrigeret for denne

ændring.

Selskabets underskud er alene ud fra dette fejlbehæftet.

Tab

på beplantning m.v. i kommanditselskaberne kan ikke godkendes, idet tabet

ikke

er anset for en del af egentligt driftsunderskud. Udgiften til beplantningen

er

opstået år tilbage og har ikke noget med den løbende drift at gøre. Den

skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 skal derfor reguleres med

2.718.212 kr., jf. opgørelse for årene 1998-2001 inkl. Opgørelsen er en

udbygning af den modtagne opgørelse fra Selskabets revisor. Udbygningen

vedrører korrektion af underskud pr. anpart for 1999 på 818.214 kr. og

regulering af overskydende underskud overført til komplementar for 1999 på

2.718.212 kr.

Klagerens påstand og

argumenter

Selskabets

repræsentant har påklaget skatteansættelsen, idet det er anført, at

ansættelsesændringen er uhjemlet.

Repræsentanten

har oplyst, at Selskabet var komplementar i 22 kommanditselskaber, og at

Selskabet

ikke havde nogen ejerandel i kommanditselskaberne.

Kommanditselskaberne

måtte på grund af dårlige markedsforhold indstille produktionen, og i 1999

blev

en del af plantagerne ryddet, og forpagtningsforholdene ophørte. De 22

kommanditselskaber er nu opløst.

I

forbindelse med ophøret af driften og den endelige opløsning har

kommanditselskaberne opgjort eventuelle tab vedrørende beplantning og

vildthegn. I det omfang disse tab ikke har kunnet fratrækkes i

kommanditisternes indkomstopgørelse på grund af fradragsbegrænsningen har

Selskabet som komplementar fratrukket tabene.

I

forbindelse med opløsningen af kommanditselskaberne har Selskabet i kraft af

den ubegrænsede hæftelse for kommanditselskabernes gældsforpligtelser rent

faktisk konstateret væsentlige økonomiske tab. Selskabet har således

konstateret en række faktiske økonomiske tab, der modsvarer de omhandlede

fradrag.

Repræsentanten

har påstået, at Selskabets opgørelse af den skattepligtige indkomst skal ske

i

henhold til det selvangivne, dog med den korrektion, som er sket på baggrund

af

repræsentantens henvendelse.

Hjemlen

til, som komplementar i et kommanditselskab, at kunne fratrække underskud,

som

kommanditisterne på grund af fradragsbegrænsningen er afskåret fra at

fratrække, fremgår af Ligningsvejledningen afsnit E.F.2.5. Ifølge

Ligningsvejledningen vil egentlige driftsunderskud kunne fratrækkes i

komplementarens indkomstopgørelse. Derimod kan skattemæssige afskrivninger

ikke

overføres til fradrag hos komplementaren.

Som

begrundelse for denne sondring henvises der i Ligningsvejledningen til, at

komplementarens afskrivningsadgang alene hviler på hans ejerpart, og at

kommanditistens ejerpart ikke kan overføres til komplementaren i kraft af

hæftelsesbegrænsningen.

Fradrag

for tabene for kommanditisterne har hjemmel i ligningslovens § 8 K.

Bestemmelsen omhandler mulighederne for at fradrage udgifter til plantning af

bl.a. træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som pyntegrønt

eller

juletræer. Bestemmelsen omhandler ikke skattemæssige afskrivninger.

Bestemmelsen

i ligningslovens § 8 K har et væsensforskelligt sigte end bestemmelserne i

afskrivningsloven. Afskrivningsloven omhandler anskaffelse af aktiver, der

benyttes

til at understøtte frembringelsen af en virksomheds produkter og

tjenesteydelser. Afskrivningshjemlen i afskrivningsloven har til formål at

imødegå det løbende værditab, der opstår på produktionsmidlerne, efterhånden

som disse undergår slid og ælde.

Fradrag

for udgifter til plantning af træer er væsensforskellig fra reglerne i

afskrivningsloven og er derfor af lovgiver indsat i ligningsloven, der

traditionelt omhandler fradrag for udgifter, der medgår til at sikre og

vedligeholde indkomsten. Bestemmelsen er formentlig indsat for at mindske den

likviditetsbelastning,

der påføres de skatteydere, der udfører beplantning.

Juletræsplantager,

som der her er tale om, plantes med henblik på værditilvækst.

Juletræsplantager

etableres på landbrugsjord, det vil sige arealer, der er omfattet af

landbrugsloven.

Juletræsplantager

er således ikke at sidestille med for eksempel en drejebænk i en

produktionsvirksomhed

eller en kontorbygning. Juletræsplantager er sammenlignelige med andre

biologiske aktiver, der udviser en værditilvækst, med henblik på et senere

salg. Sammenlignelige eksempler er landbrugets afgrøder, produktion af

slagtesvin og mælkeproduktion.

Tab

og fradrag efter ligningslovens § 8 K er efter repræsentantens opfattelse

omfattet af Ligningsvejledningens driftsunderskudsbegreb.

Bestemmelsen

omhandler ikke skattemæssige afskrivninger. Fradrag for udgifter til

plantning

af træer er væsensforskellig fra reglerne i afskrivningsloven og er da heller

ikke omfattet af denne lov. Forskellen består bl.a. i, at der ikke i

ligningslovens § 8 K stilles krav om ejerskab, idet både ejer og

lejer/forpagter vil have mulighed for at anvende bestemmelsen. Ejerskab er en

grundlæggende betingelse i afskrivningsloven.

Endvidere

vedrører afskrivningsloven typisk anlægsaktiver og driftsmidler, der anvendes

i

virksomheden, som grundlag for indkomsterhvervelsen. Juletræer, der plantes i

en plantage, anvendes ikke i virksomheden, men udgør derimod en investering

med

henblik på at opnå en fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.

Beplantningen

kan således betragtes som et varelager eller som investering i relation til

næringsvirksomhed. Der er således tale om fradragsberettigede

driftsomkostninger afholdt i forbindelse med etableringen af virksomheden.

I

den forbindelse henvises til J.O.E. Jacobsen m.fl.: ”Skatteretten”,

3. udgave,

side 608, hvoraf fremgår, at der sondres mellem aktiver, der ikke er omfattet

af Selskabets næring og aktiver, der indgår i driftsresultatet. Der kan næppe

være tvivl om, at beplantningen har indgået i Selskabets næring og derfor

også

skal indgå i og fordeles på samme måde som driftsresultatet.

Dette

fører således også frem til, at tab efter ligningslovens § 8 K er omfattet af

det egentlige driftsunderskudsbegreb som nævnt i Ligningsvejledningen, afsnit

E.F.2.5.

Repræsentanten

har anført, at i den offentliggjorte SKM2002.386.LSR (TfS 2002, 715) redegør

Told- og Skattestyrelsen for styrelsens fortolkning af ordlyden i

Ligningsvejledningen, afsnit E.F.2.5. Det er styrelsens opfattelse, at

formuleringen

er mere vidtgående end domspraksis, og derfor må betragtes som en

begunstigende

forvaltningsakt.

Der

må derfor efter repræsentantens opfattelse lægges afgørende vægt på den

faktiske formulering af afsnittet, da dette således danner en egentlig

fradragshjemmel.

Som sagt fratager Ligningsvejledningen kun komplementaren fradragsret for

skattemæssige afskrivninger. Der må stilles ganske særlige krav til

skattemyndighedernes beviskrav, såfremt Ligningsvejledningens indhold ikke

skal

opfattes efter dens ordlyd.

Det

må kræves, at skattemyndighederne kan pege på forhold, der vejer tungere end

hensynet til retsbeskyttelsen og forventningsprincippet, såfremt

Ligningsvejledningens afsnit E.F.2.5 (der ved brugen af ordet afskrivninger

referer til afskrivningsloven), udvides til at dække fradrag for udgifter

efter

ligningsloven, når dette ikke implicit er nævnt.

En

ordlydsfortolkning af Ligningsvejledningen fører således også til (udover

forskel i substans), at komplementarens tabsfradrag må anerkendes.

Ligningsafdelingen

har. bl.a. henvist til, at komplementaren ikke kan betragtes som lejer eller

forpagter,

og at kommanditistens ejerpart ikke kan overføres til komplementaren.

Selskabet

er selskabsdeltager i kommanditselskaberne. Kommanditselskaberne har

forpagtet

den jord, hvor plantagerne var beliggende. Civilretligt er det således

kommanditselskaberne, der er forpagter.

Udgifterne

til forpagtningen af jorden påhviler kommanditselskabet. I henhold til

hæftelsesreglerne hæfter komplementaren med hele sin formue for

forpagtningsudgifterne, medens kommanditisterne kun hæfter med indskuddet.

I

den konkrete situation, hvor plantagerne er etableret på lejet jord, taler

dette efter repræsentantens opfattelse til fordel for, at fradraget kan

overføres til komplementaren. Havde jorden også været ejet af

kommanditselskaberne, var plantagerne efter vurderingsloven omfattet af den

faste ejendom, hvilket ville kræve en særskilt argumentation for, at fradrag

for tab, trods kommanditselskabernes ejerskab skulle overføres til

komplementaren.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet ansættelsen stadfæstet, idet det er anført,

at ligningslovens § 8 K alene omhandler anlægs- og etableringsudgifter,

hvorfor

egentlige driftsunderskud ikke er omfattet af bestemmelsen. I det

foreliggende

tilfælde, hvor der er tale om træer, som Selskabet ikke har ejet, kan

Selskabet

som komplementar ikke være berettiget til fradag for underskud i

kommanditselskaberne.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Det

fremgår bl.a. af ligningslovens § 8 K, stk. 1, at ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af

fredskov,

fradrages med indtil 20 % årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr.

år

pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er

afholdt.

Selskabet

har som komplementar fratrukket de tab ved beplantning og vildthegn, som ikke

har kunnet fratrækkes i de 22 kommanditselskaber. Fradraget er alene

begrundet

med en henvisning til Ligningsvejledningen, afsnit E.F.2.5, hvoraf fremgår,

at

egentlige driftsunderskud, som kommanditisten ikke kan fradrage på grund af

fradragsbegrænsningen, kan komplementaren fradrage ved indkomstopgørelsen,

såfremt kommanditistens kapitalkonto er negativ.

Af

bemærkninger til lovforslaget til ligningslovens § 8 K fremgår, at

bestemmelsen

er en regel, hvorved der undtagelsesvis gives mulighed for fradrag for visse

anlægs- og etableringsudgifter, herunder udgifter til plantning af skov,

juletræer, frugttræer m.v. og læhegn.

Landsskatteretten

finder herefter ikke, at Selskabet er berettiget til det selvangivne fradrag,

idet de omhandlede udgifter til beplantning og vildthegn har karakter af

anlægs- og etableringsudgifter, hvorfor de ikke er omfattet af ordene

”egentlige

driftsudgifter” i Ligningsvejledningen, afsnit E.F.2.5.

Da

Selskabet ikke har modtaget nogen positiv tilkendegivelse om, at Selskabet

skulle være berettiget til at foretage fradrag for underskud i

kommanditselskaberne, finder retten endvidere, at Selskabet ikke har nogen

retsbeskyttet forventning om at opnå fradrag for underskuddet. Den påklagede

ansættelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter