Spring til indhold

Retsinformation

Afskrivning - bygning - udleje. (* 1)

KEN nr 18404 af 12/09/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afskrivning - bygning - udleje. (* 1)

Aktieselskabet A Avis klagede for skatteårene 1984/85-1988/89 inkl. over,

at amtsligningsrådet havde reduceret selskabets fradrag for

bygningsafskrivninger på en ejendom. De enkelte forhøjelsesbeløb udgjorde for

de nævnte skatteår henholdsvis 115.054 kr., 116.137 kr., 124.080 kr., 130.240

kr. og 126.227 kr.

Af de tilvejebragte oplysninger fremgik, at det klagende selskab i

begyndelsen af 1980'erne havde haft en egenkapital tæt på 0, hvorfor man

havde overvejet at lukke den avis, som selskabet producerede. Primo marts

1981 havde imidlertid 15 af selskabets tidligere medarbejdere dannet deres

eget selskab, B A/S. Medarbejdernes selskab havde lejet sig ind i det

klagende selskabs ejendom. Der var i den forbindelse indgået en kontrakt med

månedlige betalinger vedrørende leje, administration og løn til de ansatte i

medarbejdernes selskab. Medarbejdernes selskab havde også anskaffet en del

udstyr på leasing, bl.a. en trykkerimaskine. Medio marts 1981 var de

tidligere medarbejdere herefter begyndt at arbejde i bygningen med at montere

og trykke den af det klagende selskab tidligere udgivne avis. Det klagende

selskab anvendte dog fortsat selv en del af ejendommens lokaler til brug for

avisproduktionen.

Ejendommens samlede etageareal udgjorde i alt 2.098 m2, fordelt på i alt 4

bygningsafsnit. De lokaler, der anvendtes til afskrivningsberettigede formål

af selskabet selv, samt udlejede afskrivningsberettigede og dertil knyttede

accessoriske lokaler udgjorde i alt 700 m2, svarende til 33,4% af det samlede

etageareal. Heraf udgjorde de udlejede afskrivningsberettigede lokaler 11,2%

og de hertil knyttede accessoriske bygninger 11,7%, medens det klagende

selskabs egne lokaler, anvendt til afskrivningsberettigede formål, udgjorde

10,4%.

Amtsligningsrådet havde herefter ansat den afskrivningsberettigede del af

ejendommen til 35%. Amtsligningsrådet havde i den forbindelse oplyst, at

selskabet hidtil havde afskrevet fuldt ud på hele bygningen, også efter, at

Læs alt

en væsentlig del af de afskrivningsberettigede lokaler var blevet udlejet til

en anden virksomhed (det af medarbejderne stiftede selskab). Rådet havde

videre anført, at det i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1, var en

betingelse for at anse lokaler for accessoriske, at de tjente til driften af

den virksomhed, hvortil den afskrivningsberettigede bygning anvendtes. Uanset

de særlige omstændigheder - herunder det tætte indbyrdes og kontraktligt

aftalte samarbejde mellem det af medarbejderne stiftede selskab og det

klagende selskab - var det efter amtsligningsrådets opfattelse afgørende, at

der var tale om 2 selvstændige juridiske enheder, der udover de kontraktligt

indgåede aftaler selvstændigt kunne træffe beslutninger. På grundlag af dette

fandt amtsligningsrådet, at de af det klagende selskab selv benyttede kontor-

og mødelokaler m.v. ikke kunne afskrives som accessorium til de af

medarbejdernes selskab benyttede, afskrivningsberettigede lokaler.

For Landsskatteretten nedlagde det klagende selskabs revisor påstand om,

at den af amtsligningsrådet foretagne begrænsning i selskabets afskrivninger

var ulovmedholdelig. Det blev gjort gældende, at de af det klagende selskab

benyttede kontorlokaler m.v. måtte være afskrivningsberettigede i medfør af

afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c, som accessoriske lokaler. Der

henvistes til, at bygningerne blev anvendt til nøjagtig samme formål, som før

medarbejdernes selskab lejede sig ind i ejendommen, hvorfor ejendommen i det

hele fungerede som en driftsøkonomisk enhed. De udlejede lokaler tjente

derfor reelt fortsat driften af det klagende selskabs virksomhed, og

bygningen var udsat for samme slid som før, fordi trykkerimaskinen, der var

af ældre dato, fik hele bygningen til at ryste under trykningen.

Landsskatteretten bemærkede, at det erhvervsmæssigt anvendte antal

etagemeter i ejendommen var på 700 m2, og således oversteg det i

afskrivningslovens § 20 fastsatte krav på 300 m2. Retten fandt derfor ikke,

at denne bestemmelse selvstændigt kunne medføre en begrænsning i

afskrivningsadgangen på selskabets ejendom. Retten fandt videre, at de dele

af ejendommen, som det klagende selskab selv benyttede til et ikke

selvstændigt afskrivningsberettiget formål (bl.a. til kontor- og

mødelokaler), måtte anses for accessoriske til de afskrivningsberettigede

lokaler, som delvis udlejedes til det af medarbejderne stiftede selskab. De

formelle ejerforhold fandtes i den forbindelse ikke at kunne tillægges

afgørende betydning. Retten fandt det derfor - med Told- og Skattestyrelsens

tiltrædelse - godtgjort, at der forelå en driftsøkonomisk enhed. I den

forbindelse henvistes til det om trykkeriets placering som en integreret del

af selve avisproduktionen anførte, og til, at det ikke var alle selvstændigt

afskrivningsberettigede lokaler, som det klagende selskab havde udlejet til

det af medarbejderne stiftede selskab. Den af selskabet begærede

afskrivningsadgang fandtes derfor at kunne indrømmes, således at selskabets

påstand blev taget til følge.

LV 1990, G 6.1.2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter